Ændringsforslag, fra børne- og undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


image001


Brev fra børne- og undervisningsministeren

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l114/bilag/3/2329512.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
3. februar 2021
Sags nr.: 21/02393
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Hermed fremsendes ændringsforslag til lovforslag nr. L 114 Forslag til
Lov om ændring af lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og
undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeop-
lysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med co-
vid-19 (Forlængelse af lovens gyldighed).
Ændringsforslagene bedes optaget i Børne- og Undervisningsudvalgets
betænkning.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
L 114 Bilag 3
Offentligt


Ændringsforslag L114

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l114/bilag/3/2329513.pdf

Sags nr.: 21/02393
1
Ændringsforslag
Til
Forslag til lov om ændring af lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervis-
ningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til fo-
rebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 (Forlængelse af lovens gyldighed)
(L114)
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af børne- og undervisningsministeren, tiltrådt af …
Til § 1
1) Før nr. 1 indsættes som nye numre:
»01. I § 2, stk. 2, indsættes efter 1. pkt., som nyt pkt.:
»Børne- og undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om omlægninger i den almin-
delige undervisning, omlagt undervisning, når pligten til at give nødundervisning efter stk. 1 er
ophørt, og når behovet for sådanne omlægninger skyldes, at foranstaltninger mod covid-19 og
nødundervisning, jf. stk. 1, har medført, at uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene
for den pågældende aktivitet samlet set bedst opnås ved en midlertidig omlægning af den almin-
delige undervisning.«
[Udvidelse af mulighed for at omlægge den almindelige undervisning, omlagt undervisning, når
nødundervisningen er ophørt]
02. I § 2, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »i den forbindelse« til: »i forbindelse med fastsæt-
telse af regler efter 1. og 2. pkt.««
[Konsekvensændring]
2) Nr. 1 affattes således:
»1. I § 7, 2. pkt., ændres »1. marts 2021« til: »lovens ophævelse«.«
[Konsekvensændring]
3) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:
»03. I § 12, stk. 3, 1. pkt., ændres »1. marts 2021« til: »31. juli 2021, jf. dog stk. 4«.
04. I § 12 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan under særlige omstændigheder fastsætte, at lovens
ophævelse helt eller delvist udskydes til et senere tidspunkt, dog ikke senere end til den 16. no-
vember 2021.««
[Forkortelse af forlængelse af lovens gyldighed og bemyndigelse til at udskyde ophævelse]
Børne- og Undervisningsudvalget 2020-21
L 114 Bilag 3
Offentligt
Sags nr.: 21/02393
2
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Ad nr. 01 om nyt § 2, stk. 2, 2. pkt.
I det fremsatte lovforslag (nr. L 114) foreslås ændring af gyldigheden af lov om midlertidige for-
anstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folke-
oplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 (herefter nødlo-
ven). Det fremsatte lovforslag (nr. L 114) vil indebære, at gyldigheden af nødloven forlænges fra
den 1. marts 2021 til den 16. november 2021. Baggrunden for det fremsatte lovforslag er således
et lovbundet krav om, at Folketinget skulle have mulighed for at tage stilling til nødlovens ophæ-
velse eller videreførelse. Det fremsatte lovforslag og grundlaget herfor omfatter og berører som
følge heraf alle dele af den nuværende nødlov og dermed alle dens bestemmelser.
Der vil ved nødlovens ophævelse i henhold til den gældende § 12, stk. 3, 2. pkt., kunne fastsættes
overgangsordninger for at sikre smidige overgange og fleksible løsninger for at afbøde uhensigts-
mæssigheder for bl.a. elever og skoler ved tilbagegang fra den nuværende situation til normalsitu-
ationen.
Det har vist sig, at der også vil kunne være behov for at etablere særlige ordninger ved tilbagegan-
gen fra nødundervisning til almindelig undervisning, mens nødloven stadig er gældende.
Der er allerede i gældende § 2, stk. 2, mulighed for at fastsætte regler om forholdet mellem
nødundervisning og den almindelige undervisning m.v. for de berørte elever, kursister og delta-
gere. Dette tager sigte på, at det også kan være nødvendigt med midlertidige tiltag, efter at foran-
staltninger mod spredningen af COVID-19 ikke længere gør det nødvendigt at give nødundervis-
ning, og den almindelige undervisning derfor er genoptaget. Det kan skyldes, at situationen ikke
er helt normaliseret, fordi der stadig er følgevirkninger af den afbrydelse af den almindelige un-
dervisning, som nødundervisningen har erstattet, og af den nødundervisning, som har været gi-
vet. Muligheden efter den gældende bemyndigelse i lovens § 2, stk. 2, til at fastsætte regler om
forholdet mellem nødundervisning og den almindelige undervisning m.v. er anvendt senest ved
bekendtgørelse nr. 1228 af 22. august 2020 om midlertidige regler og retningslinjer for dagtilbud
og om forholdet mellem almindelig undervisning og nødundervisning omfattet af covid-19 foran-
staltninger. Der er i den forbindelse fastsat retningslinjer og sundhedsfaglige foranstaltninger,
som har været gældende indtil skolelukningen i december 2020 for skoler og institutioner, når de
har genoptaget den almindelige undervisning.
Sådanne særlige ordninger kan efter det eksisterende hjemmelsgrundlag kun være af relativ kort
varighed og vil således ikke kunne udtrækkes til at forløbe over længere tid.
Det foreslås derfor i nødlovens § 2, stk. 2, at tydeliggøre, at sådan regelfastsættelse kan omfatte
omlægninger i den almindelige undervisning, omlagt undervisning, når pligten til at give nødun-
dervisning efter stk. 1 er ophørt. Det foreslås endvidere, at det bliver en betingelse for at give
Sags nr.: 21/02393
3
omlagt undervisning, at foranstaltninger mod covid-19 og den nødundervisning, som er givet ef-
ter lovens § 2, stk. 1, har medført, at uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for
den pågældende aktivitet samlet set bedst opnås ved en midlertidig omlægning af den almindelige
undervisning.
Ved foranstaltninger efter stk. 1 forstås foranstaltninger iværksat efter epidemiloven både før og
efter den 1. marts 2021, på hvilket tidspunkt ny epidemilov vil træde i kraft i henhold til det frem-
satte lovforslag herom, jf. lovforslag nr. L 134 af 22. december 2020.
Overgangen til nødundervisning som følge af foranstaltninger iværksat efter epidemiloven og va-
righeden af nødundervisningen, navnlig under lukningerne af skoler og institutioner, har efter
Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse uundgåeligt haft negativ betydning for elevernes,
kursisternes og deltagerenes undervisning og læring, herunder også negativ social betydning. Der
vil derfor være behov for, at skolerne og uddannelsesinstitutionerne under fleksible rammer i en
periode kan afbøde de faglige og sociale efterslæb, som er opstået under epidemien med covid-
19.
Det vil derfor være hensigtsmæssigt med en klar hjemmel i nødloven til, at børne- og under-
visningsministeren kan fastsætte regler, som giver skolerne og institutionerne en højere grad af
lokal fleksibilitet i forbindelse med deres tilbagevenden til den almindelige undervisning, når deres
pligt til at give nødundervisning ophører. Formålet hermed er at sikre uddannelsens, fagets eller
tilbuddets formål og målene for den pågældende aktivitet samlet set bedst opnås.
Som anført i bemærkningerne til det oprindelige forslag til nødloven, jf. lovforslag nr. L 140 (fol-
ketingssamling 2019-20), måtte det forventes, at kvaliteten af nødundervisningen ikke ville kunne
fastholdes på et niveau svarende til den almindelige undervisning under normale omstændighe-
der.
Det foreslåede tager sigte på, at der vil kunne fastsættes regler med henblik på, at der på de en-
kelte skoler og uddannelsesinstitutioner i forbindelse med tilbagegangen fra nødundervisning til
almindelig undervisning kan ske en omlægning af den almindelig undervisning med henblik på, at
uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende aktivitet samlet set
bedst opnås. Det er således hensigten, at der inden for reglerne skal være mulighed for at lave lo-
kale løsninger, der tager udgangspunkt i de lokale behov hos den enkelte klasse.
Det vil bero på en lokal vurdering af behovet, hvor lang tid det er nødvendigt med en omlægning.
Henset til varigheden af de lukninger og omfang af nødundervisning, der har været nødvendig
siden foråret 2020, vil dette kunne være i hvert fald resten af skoleåret 2020/21, men efter om-
stændighederne også indtil den 16. november 2021. Det kan fx være i tilfælde af, at det i skoleåret
2020/21 har været nødvendigt med lukning af skoler og uddannelser i det meste af 1. halvår af
2021 eller undervisningen efter en genåbning har måtte gennemføres som nødundervisning. Om-
lægninger i perioden indtil den 16. november 2021 forudsætter, at der ikke er andre måder,
hvorpå uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og målene for den pågældende aktivitet sam-
let set bedst opnås.
Sags nr.: 21/02393
4
Det vil være en forudsætning for udstedelse af nye regler om en midlertidig omlægning af den al-
mindelige undervisning (omlagt undervisning) efter foranstaltninger efter epidemiloven, at de på-
tænkte regler har været forelagt den politiske følgegruppe vedr. COVID-19 på børne- og under-
visningsområdet, inden udstedelse finder sted. Børne- og undervisningsministeren vil endvidere
alene udstede sådanne nye regler, hvis der ikke er et flertal i følgegruppen, svarende et flertal i
Folketinget, der har udtalt sig imod reglernes udstedelse. Børne- og undervisningsministeren vil
kunne fastsætte en frist for følgegruppens tilbagemelding. Kravene om forelæggelse og flertal
omfatter ikke ophævelse, lempelse eller uvæsentlige ændringer af allerede fastsatte regler.
Ad nr. 02 om § 2, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt.
Det følger af gældende § 2, stk. 2, 2. pkt., at børne- og undervisningsministeren i forbindelse med
fastsættelse af regler om nødundervisning kan supplere eller fravige bestemmelser i lovgivningen
på Børne- og Undervisningsministeriets område og regler fastsat i medfør heraf, herunder om til-
rettelæggelse, gennemførelse og placering af fag m.v. i uddannelsen, om varighed af undervisning,
om fravær og om ydelser til elever, kursister eller deltagere.
Det foreslås som en konsekvens af ændringsforslag nr. 1 (nyt nr. 01), at fastsættelse af regler, der
kan supplere eller fravige bestemmelser i lovgivningen på Børne- og Undervisningsministeriets
område og regler fastsat i medfør heraf kan ske både i forbindelse med fastsættelse af regler om
nødundervisning og regler om omlagt undervisning.
Til nr. 2
I det fremsatte lovforslag (nr. L 114) foreslås det, at gyldigheden af lov om midlertidige foran-
staltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeop-
lysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 (herefter nødlo-
ven) forlænges fra den 1. marts 2021 til den 16. november 2021. Som konsekvens heraf foreslås
det samtidig, at datoen i nødlovens § 7, 2. pkt., ændres fra den 1. marts 2021 til den 16. november
2021.
Med ændringsforslag nr. 3 (nyt nr. 03) foreslås det, at forlængelsen af loven forkortes til den 31.
juli 2021 med mulighed for, at børne- og undervisningsministeren under særlige omstændigheder
kan udskyde nødlovens ophævelse til et senere tidspunkt, dog ikke senere end til den 16. novem-
ber 2021.
Det foreslås på den baggrund, at der i stedet for at angive en bestemt dato i § 7, 2. pkt., i nødlo-
ven henvises til ”lovens ophævelse”. Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-
dringsforslag nr. 3 (nyt nr. 03).
Til nr. 3
Ad nr. 03 om § 12, stk. 3, 1. pkt.
I det fremsatte lovforslag (nr. L 114) foreslås det, at gyldigheden af lov om midlertidige foran-
staltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeop-
lysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 (herefter nødlo-
ven) forlænges fra den 1. marts 2021 til den 16. november 2021. Lovforslaget er fremsat den 26.
Sags nr.: 21/02393
5
november 2020. Den aktuelle corona-situation er fortsat kritisk. Det vurderes derfor stadig, at der
vil være brug for nødloven i en rum tid endnu. Men med sundhedsmyndighedernes vaccinations-
plan og alt efter forløbet af udrulningen af vaccinationsprogrammet er der grund til at håbe, at de
corona-restriktioner, der i medfør af epidemiloven er fastsat (eller vil blive fastsat i medfør af en
ny epidemilov, jf. lovforslag nr. L 134) for børne- og undervisningsområdet eller for folkehøjsko-
leområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed, vil kunne lempes i væsentligt omfang eller
måske helt ophæves, og at nødloven som følge heraf vil være overflødig. Der er således ikke
grund til, at gyldigheden af nødloven forlænges længere end nødvendigt.
På den baggrund foreslås det med den foreslåede ændring af § 12, stk. 3, 1. pkt., i nødloven, at
nødloven ophæves allerede den 31. juli 2021 og ikke først den 16. november 2021.
Forslaget om at forkorte perioden, for hvilken gyldigheden af nødloven forlænges, skal ses på
baggrund af ovennævnte forhåbning om, at der ved begyndelse af skoleåret 2021/22 ikke længere
vil være restriktioner i henhold til epidemiloven, der gør det nødvendigt med nødundervisningen
eller andre ændringer med hensyn til gennemførelse af aktiviteterne på skoler, i dagtilbud, på fol-
kehøjskoleområdet og i den frie folkeoplysende virksomhed. Det er en forudsætning for anven-
delsen af bemyndigelserne i nødloven, at der er eller har været foranstaltninger i henhold til epi-
demiloven, der nødvendiggør ændringer i forhold til de almindelige regler. Det indebærer, at hvis
restriktionerne efter epidemiloven er bortfaldet eller ophævet, vil der ikke længere være mulighed
for at iværksætte nødundervisning, dimensionering m.v.
Børne- og undervisningsministeren vil i forbindelse med lovens ophævelse den 31. juli 2021 i
henhold til nødlovens gældende § 12, stk. 3, 2. pkt., kunne fastsætte overgangsordninger for at
sikre smidige overgange og fleksible løsninger med henblik på at afbøde uhensigtsmæssigheder
for børn og elever eller dagtilbud og skoler ved tilbagegang fra den nuværende situation til nor-
malsituationen. Det kan fx være i forbindelse med opfølgning på de økonomiske hjælpepakker,
der vedrører uddannelsesinstitutioners virksomhed, også efter at restriktioner efter epidemiloven
er bortfaldet eller ophævet, eller i forhold til ændringer i institutionernes tilskudsvilkår som følge
af covid-19-situationen, herunder fx nedsættelse af elevtalskrav eller lignende. Overgangsregler vil
fx også kunne omfatte ændringer i de prøver og eksamener, der skal aflægges af elever, kurister
mv. på baggrund af undervisning, der har været berørt af restriktionerne efter epidemiloven.
Overgangsreglerne vil endvidere kunne omfatte omlægninger og ændringer af undervisningen i
forbindelse med overgangen til de almindelige rammer med henblik på at sikre, at elever og kursi-
ster, der som følge af restriktionerne ikke har modtaget den almindelige undervisning, samlet har
fået tilbudt undervisning i overensstemmelse med uddannelsens, fagets eller tilbuddets formål og
målene for den pågældende aktivitet. Der vil herunder også kunne blive tale om omlægninger i fx
de gymnasiale ungdomsuddannelser med henblik på at understøtte elever med evt. fagligt efter-
slæb i forhold til den undervisning, de normalt ville have fået tilbudt i grundskolen. Overgangs-
ordninger må grundlæggende forventes at kunne få et bredt anvendelsesfelt og vil skulle tilrette-
lægges ud fra en vurdering af, hvad der er og siden hen måtte vise sig at være et reelt behov for.
Der henvises i øvrigt til svar på L 140 - spørgsmål 57 og 97 (samling 2019/20), som blev stillet i
forbindelse med behandlingen af forslag til lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og un-
dervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til fore-
byggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 140
som fremsat. Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at overgangsordninger vil blive udstedt
Sags nr.: 21/02393
6
i regler, hvis gyldighed løber længere end hjemmelslovens gyldighed, og at sådanne regler, som vil
kunne ændres, så længe de er gyldige, forudsat at sådanne ændringer ligger inden for det ophæ-
vede hjemmelsgrundlag.
Børne- og undervisningsministeren vil i forbindelse med en udmøntning af bemyndigelserne i
nødloven i overensstemmelse med den politiske praksis, som hidtil har været fulgt, fortsat have
en tæt dialog og kontakt med Folketingets partier i den politiske følgegruppe vedr. COVID-19 på
børne- og undervisningsområdet. Det er en forudsætning for den politiske opbakning til forlæn-
gelsen af gyldigheden af nødloven, at denne tætte dialog og kontakt med partiernes ordførere på
børne- og undervisningsområdet fortsætter som hidtil i forbindelse med brug af lovens bemyndi-
gelser på børne- og undervisningsområdet.
Det er endvidere en forudsætning for forlængelsen af nødlovens gyldighed, at udstedelse af nye
regler om beviser, prøver, eksamener, vejledning og optagelse i henhold til §§ 3 og 4 i nødloven
efter en ikrafttrædelse af lovforslaget (nr. L 114) den 28. februar 2021 skal være forelagt den poli-
tiske følgegruppe vedr. COVID-19 på børne- og undervisningsområdet. Særligt bemyndigelserne
i §§ 3 og 4 i nødloven, der vedrører udstedelse af nye regler om beviser, prøver, eksamener, vej-
ledning og optagelse, vil efter omstændighederne kunne have konsekvenser i forhold til elevers
m.v. videre uddannelse og uddannelsesforløb. Som følge heraf er det vigtigt, at der er ro om reg-
ler udstedt i medfør af disse bemyndigelser. Det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt, at der
sker en inddragelse af Folketingets partier i forbindelse med ministerens udstedelse af regler i
medfør af §§ 3 og 4 i nødloven. Tilsvarende vil der skulle ske en inddragelse af Folketingets par-
tier i forbindelse med ministerens udstedelse eller ændring af regler om overgangsordninger, her-
under efter nødlovens ophævelse, jf. ovenfor, i det omfang overgangsreglerne vedrører regler om
beviser, prøver, eksamener, vejledning og optagelse som nævnt i nødlovens §§ 3 og 4. Ordningen
omfatter ikke ophævelse, lempelse eller uvæsentlige ændringer af allerede fastsatte regler.
Det vil derfor fremover være en forudsætning for udstedelse af nye regler om beviser, prøver, ek-
samener, vejledning og optagelse i henhold til §§ 3 og 4 i nødloven samt overgangsordninger
herom, at de påtænkte regler har været forelagt den politiske følgegruppe vedr. COVID-19 på
børne- og undervisningsområdet, inden udstedelse finder sted. Børne- og undervisningsministe-
ren vil endvidere alene udstede sådanne nye regler, hvis der ikke er et flertal i følgegruppen, sva-
rende til et flertal i Folketinget, der har udtalt sig imod reglernes udstedelse. Ministeren vil kunne
fastsætte en frist for følgegruppens tilbagemelding. Kravene om forelæggelse og flertal omfatter
ikke ophævelse, lempelse eller uvæsentlige ændringer af allerede fastsatte regler.
Særligt med hensyn til bemyndigelserne i nødloven for så vidt angår folkehøjskoleområdet og for
den frie folkeoplysende virksomhed er udmøntningen også sket efter en tæt dialog og kontakt
med Folketingets partier. Det er en ligeledes forudsætning for forlængelsen af gyldigheden af
nødloven, at denne tætte dialog og kontakt med partiernes ordførere på kulturområdet fortsætter
som hidtil i forbindelse med brug af lovens bemyndigelser for folkehøjskoleområdet og for den
frie folkeoplysende virksomhed.
Ad nr. 04 om nyt § 12, stk. 4
Sags nr.: 21/02393
7
Med det foreslåede ændringsforslag (nyt nr. 03) om § 12, stk. 3, 1. pkt., i lov om midlertidige for-
anstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folke-
oplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 (herefter nødlo-
ven) foreslås det, at nødloven vil blive ophævet allerede den 31. juli 2021 og ikke først den 16.
november 2021, som er den dato, der følger af det fremsatte lovforslag (nr. L 114).
Som det fremgår, skal forslaget om at forkorte gyldigheden af loven ses på baggrund af en for-
håbning om, at der ved begyndelse af skoleåret 2021/22 ikke længere vil være restriktioner i hen-
hold til epidemiloven, der nødvendiggør nødundervisning eller andre ændringer med hensyn til
gennemførelse af aktiviteterne på skoler, i dagtilbud, på folkehøjskoleområdet og i den frie folke-
oplysende virksomhed. Når nødloven er ophævet, vil det ikke længere være muligt at fastsætte
regler med udgangspunkt i de almindelige love på området, heller ikke selvom der igen indføres
eller det skulle blive nødvendigt at indføre restriktioner i medfør af epidemiloven. Der vil således
efter en ophævelse af nødloven ikke længere være hjemmel til fx at fastsætte regler om dimensio-
nering i dagtilbud mv., regler om og gennemføre nødundervisning på skoler, der på ny måtte
blive omfatte af restriktioner i medfør af epidemiloven.
Den aktuelle corona-situation er fortsat kritisk, og det kan desværre ikke for indeværende udeluk-
kes, at der fortsat vil kunne være brug for nødloven også efter sommerferien i begyndelsen af
skoleåret 2021/22. Det vil bl.a. afhænge af forløbet af udrulningen af vaccinationsprogrammet,
nye mutationer af coronavirus, kontakttal m.v. Det kan derfor ikke afvises, at situationen ved be-
gyndelsen af skoleåret 2021/22 er sådan, at der stadig er behov for at kunne have ændringer i for-
hold til de almindelige regler som følge af foranstaltninger i henhold til epidemiloven.
Det foreslås derfor, at der i nødloven indsættes en bemyndigelse til, at børne- og undervisnings-
ministeren under særlige omstændigheder kan fastsætte, at lovens ophævelse helt eller delvist ud-
sættes til et senere tidspunkt, dog ikke senere end til den 16. november 2021.
Bemyndigelsen vil skulle anvendes inden den 31. juli 2021, hvor nødloven ellers ophæves. Der vil
i henhold til bemyndigelsen kunne ske en hel eller delvis forlængelse af nødlovens bestemmelser.
En forlængelse vil således fx i en situation, hvor der fortsat er behov for nødundervisning, kunne
begrænses til at omfatte bestemmelserne i nødloven, der vedrører nødundervisning og ydelser,
betaling og tilskud m.v. med henblik på, at nødundervisning også kan gennemføres efter den 31.
juli 2021, og institutionerne fortsat kan modtage tilskud m.v., selvom undervisningen gennemfø-
res som nødundervisning.
Ved særlige omstændigheder forstås situationer, hvor det inden nødlovens ophævelse den 31. juli
2021 må konstateres, at der efter den 31. juli 2021 stadig er eller må forventes at være gældende
restriktioner efter epidemiloven, eller der er risiko for, at der kan opstå situationer, hvor det kan
blive nødvendigt at indføre restriktioner igen, fx som følge af at der ikke er blevet tilbudt vaccina-
tioner til alle endnu, eller der er risiko for lokale smitteudbrud. En forlængelse vil kunne ske frem
til den 16. november 2021, men det forudsættes, at en eventuel forlængelse alene sker for en så
kort periode som muligt. Det forudsættes herved, at regeringen, hvis det mod forventning skulle
være nødvendigt at forlænge lovens gyldighed yderligere, hurtigst muligt i folketingsåret 2021-22
vil fremsætte lovforslag for Folketinget med henblik på reguleringen af sådan en situation.
Sags nr.: 21/02393
8
Børne- og undervisningsministeren vil i forbindelse med en forlængelse af nødloven i overens-
stemmelse med den politiske praksis, som hidtil har været fulgt ved udmøntning af nødlovens be-
myndigelser, skulle have en tæt dialog og kontakt med Folketingets partier i den politiske følge-
gruppe vedr. COVID-19 på børne- og undervisningsområdet.
Udstedelse af en bekendtgørelse om hel eller delvis forlængelse af loven vil derfor skulle følge
den procedure, der er beskrevet ovenfor ad § 12, stk. 3, 1. pkt., således at et sådan bekendtgørel-
sesudkast skal have været forelagt den politiske følgegruppe vedr. COVID-19 på børne- og un-
dervisningsområdet. Børne- og undervisningsministeren vil alene kunne udstede regler om en
forlængelse, hvis der ikke er et flertal i følgegruppen, svarende til et flertal i Folketinget, der har
udtalt sig imod reglernes udstedelse. Ministeren vil kunne fastsætte en frist for følgegruppens til-
bagemelding.
Ved lovens ophævelse efter en forlængelse i henhold til den foreslåede bemyndigelse vil børne-
og undervisningsministeren i henhold til nødlovens gældende § 12, stk. 3, 2. pkt., fortsat kunne
fastsætte overgangsordninger for tiden efter forlængelsesperioden samt ændre sådanne i forlæn-
gelsesperioden. Der henvises til bemærkningerne oven for ad § 12, stk. 3, 1. pkt. Hvis der alene er
sket delvis forlængelse af visse bestemmelser i loven, vil børne- og undervisningsministeren
kunne fastsætte overgangsordninger både i forbindelse med ophævelsen den 31. juli 2021 af og
for de bestemmelser, der ikke videreføres, og senere ved ophævelsen af og for de bestemmelser,
der har været videreført.