Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om statistikker over landbrugsmæssige input og output og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1165/2008, (EF) nr. 543/2009, (EF) nr. 1185/2009 og Rådets direktiv 96/16/EF

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 2.2.2021
COM(2021) 37 final
2021/0020 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om statistikker over landbrugsmæssige input og output og om ophævelse af forordning
(EF) nr. 1165/2008, (EF) nr. 543/2009, (EF) nr. 1185/2009 og Rådets direktiv 96/16/EF
(EØS-relevant tekst)
Europaudvalget 2021
KOM (2021) 0037
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Eurostat har igennem flere årtier udarbejdet europæiske landbrugsstatistikker. I dag dækker de
følgende aspekter: landbrugsbedrifternes struktur, økonomiske regnskaber for landbrug,
husdyrproduktion og afgrødeproduktion, økologisk landbrug, landbrugspriser, pesticider,
næringsstoffer og andre miljømæssige aspekter ved landbruget. Hovedformålet er at overvåge
og evaluere den fælles landbrugspolitik og andre vigtige EU-politikker og at støtte den
politiske beslutningstagning.
Indsamlingen af data blev evalueret i 20161
med den konklusion, at indsamlingen burde
ajourføres for at tage hensyn til ændringer i landbruget, den fælles landbrugspolitik og andre
beslægtede EU-politikker. Strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter2
er et
omfattende program til modernisering af EU's landbrugsstatistikker, som Kommissionen har
iværksat i tæt samarbejde med medlemsstaterne. Strategien understøttes af Udvalget for det
Europæiske Statistiske System (ESSC) og indgår i programmet for målrettet og effektiv
regulering (Refit) og har til formål at strømline og forbedre det europæiske
landbrugsstatistiske system (EASS). Strategien følger også internationale anbefalinger, såsom
retningslinjerne for indberetning af drivhusgasemissioner fra Det Mellemstatslige Panel om
Klimaændringer og FN's Fødevare- og Landbrugsorganisations standarder, og strategien
gennemfører desuden FN's globale strategi for forbedring af statistikker over landbrug og
landdistrikter.
Selv om landbruget udgør en forholdsvis lille sektor af økonomien, dækker det næsten
halvdelen af EU's landområde og står for den overvejende del af EU's fødevareforsyning,
hvilket sikrer både fødevaresikkerhed og forsyningssikkerhed. Landbruget påvirker i høj grad
klimaforandringerne og miljøet, og mange landdistrikter er afhængige af det. EU har behov
for oplysninger om landbruget, der er så nøjagtige som muligt, og som gør det muligt at
udforme politikker, der er til gavn for alle borgere i Den Europæiske Union, og at fordele det
betydelige budget til den fælles landbrugspolitik og de dertil knyttede foranstaltninger på en
mere effektiv måde på tværs af adskillige dimensioner. Derudover er landbruget
omdrejningspunkt for den europæiske grønne pagt, navnlig "fra jord til bord"-strategien.
Det er af stor betydning, at EU's indbyggere til enhver tid garanteres sikker adgang til
tilstrækkelige mængder fødevarer af høj kvalitet. Dette indebærer, at der regelmæssigt skal
tilvejebringes statistikker over dyrkningsarealer og produktion af diverse afgrøder og over
husdyr og produkter af animalsk oprindelse. Landbruget påvirker også miljøet. Denne
påvirkning kan ikke vurderes uden oplysninger om tilførsel af næringsstoffer og
plantebeskyttelsesmidler. Landbrugssektorens samlede resultater kan vurderes ved hjælp af
statistikker over priserne på landbrugets input og output (dvs. produktionsmaterialer og
produktionsudbytte). Landbruget bidrager til at bevare landdistrikter og landskaber i hele EU
og holde liv i økonomien i landdistrikterne ved at skabe arbejdspladser i virksomheder, der
leverer varer og tjenesteydelser til sektoren, i landbrugsfødevareindustrien og i tilknyttede
1
SWD(2017)96 — Commission Staff Working document evaluation accompanying the document
Strategy for Agricultural Statistics 2020 and beyond and subsequent potential legislative scenarios
(foreligger kun på engelsk).
2
https://ec.europa.eu/eurostat/web/agriculture/methodology/strategy-beyond-2020 (foreligger kun på
engelsk).
DA 2 DA
sektorer. Landbrugsstatistikkerne skal derfor dække landbrugets økonomiske, miljømæssige
og sociale dimension.
Eurostat har siden 1950'erne tilvejebragt statistikker over afgrøder og husdyr og har
efterfølgende suppleret disse med statistikker over landbrugspriser, statistikker over
landbrugsbedrifternes struktur og statistikker over næringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler.
Disse statistikker er blevet reguleret gennem EU-lovgivning, som jævnligt ajourføres, eller
gennem gentlemanaftaler og aftaler inden for rammerne af det europæiske statistiske system
(ESS). I forbindelse med evalueringen af det nuværende landbrugsstatistiske system blev det
kraftigt anbefalet at anlægge en systematisk tilgang for hele det landbrugsstatistiske system.
Den mest gennemførlige af de løsninger, der blev analyseret i konsekvensanalysen, og som
efterfølgende blev foreslået som vejen frem, var at lade alle landbrugsstatistikker omfatte af
tre forordninger fra Europa-Parlamentet og Rådet om:
 data på bedriftsniveau med fremsendelse af mikrodata ud fra en modulbaseret tilgang
med centrale variabler, moduler og satellitter,
 landbrugsregnskaber og
 aggregerede statistikker over landbrugsmæssige input og output med tabeldata.
Den første af disse forordninger (forordningen om integrerede landbrugsstatistikker3
) blev
vedtaget i 2018, mens den anden (forordningen om landbrugsregnskaber)4
p.t. er under
modernisering.
Den tredje af forordningerne er nærværende lovgivningsforslag om statistikker over
landbrugsmæssige input og output.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
For at politiske beslutningstagere, virksomheder og den brede offentlighed kan træffe
passende evidensbaserede beslutninger, skal statistikkerne være pålidelige og af høj kvalitet.
Ovennævnte strategi for landbrugsstatistikker fra 2020 har følgende hovedmål:
 at udarbejde statistikker af høj kvalitet, som effektivt tilgodeser brugernes behov, og
 at forbedre harmoniseringen og sammenhængen mellem europæiske
landbrugsstatistikker.
Dette forslag tager direkte sigte på at nå disse mål.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Den vigtigste drivkraft i det europæiske statistiske program for 2013-20175
(forlænget til
perioden 2018-20206
) er tilvejebringelsen af statistikker, der understøtter EU's politikker.
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1091 af 18. juli 2018 om integrerede
landbrugsstatistikker og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1166/2008 og (EU) nr. 1337/2011
(EUT L 200 af 7.8.2018, s. 1).
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 af 5. december 2003 om
landbrugsregnskaber i Fællesskabet (EUT L 33 af 5.2.2004, s. 1).
5
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 99/2013 af 15. januar 2013 om det europæiske
statistiske program 2013-2017 (EUT L 39 af 9.2.2013, s. 12).
DA 3 DA
Miljø- og landbrugsstatistikker er en af de tre statistiksøjler i dette program. Et af de relevante
mål i programmet er "en revurdering og forenkling af indsamlingen af landbrugsdata i
overensstemmelse med revurderingen af den fælles landbrugspolitik efter 2013 og en
omlægning af indsamlingen af landbrugsdata, især med det formål at forbedre dataenes
kvalitet og aktualitet". Dette initiativ gennemfører dette mål.
Ved at tilvejebringe bedre data til vurdering af sektorens bæredygtighed over for miljø,
mennesker, regioner og økonomi vil det europæiske landbrugsstatistiske system også bidrage
til mindst to af von der Leyen-Kommissionens seks prioriteter, nemlig:
 en europæisk grøn pagt med de tilknyttede strategier "fra jord til bord"-strategien og
biodiversitetsstrategien
 en økonomi, der tjener alle.
. Landbrugsstatistikkerne kan også bidrage til andre prioriteter i EU eller i medlemsstaterne,
som påvirker eller bliver påvirket af landbrug og udviklingen af landdistrikter.
Derudover indeholder forslaget til et program for det indre marked7
, som p.t. drøftes
interinstitutionelt, en finansieringsramme for udvikling, udarbejdelse og formidling af
europæiske statistikker. Gennemførelsen af Unionens politikker kræver sammenlignelige og
pålidelige statistikker af høj kvalitet om den økonomiske, sociale, territoriale og miljømæssige
situation i Unionen. Desuden skal europæiske statistikker gøre det muligt for europæiske
borgere at forstå og deltage i den demokratiske proces og debatten om Unionens tilstand nu
og i fremtiden. Fokus for landbrugsstatistikkerne er at tilvejebringe rettidige og relevante data
til brug for den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og politikker vedrørende
miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.
Landbrugsstatistikkerne er statistisk dokumentation af høj kvalitet til at gennemføre og
overvåge den fælles landbrugspolitik. Den fælles landbrugspolitik er en vigtig drivkraft for
beskæftigelse samt intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Unionen. Politikken for
udvikling af landdistrikterne er en integreret del af den fælles landbrugspolitik, og ud over
dens sociale mål sigter politikken også mod at forbedre landbrugsproduktionens
konkurrenceevne og bæredygtighed. Den fælles landbrugspolitik tegner sig for over 37 % af
Unionens samlede budget i forbindelse med den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-
2020.
Desuden er der i stigende grad behov for landbrugsstatistikker til andre centrale EU-
politikker, såsom den europæiske grønne pagt, miljø- og klimapolitik, handelspolitik,
socialpolitik, regionalpolitik m.v.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Artikel 338 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) udgør
retsgrundlaget for europæiske statistikker. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager i henhold til
den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger til udarbejdelse af statistikker, hvor
6
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1951 af 25. oktober 2017 om ændring af
forordning (EU) nr. 99/2013 om det europæiske statistiske program 2013-2017, med henblik på en
forlængelse heraf til 2020 (EUT L 284 af 31.10.2017, s. 1).
7
COM(2018) 441.
DA 4 DA
det er nødvendigt for, at Unionen kan udøve sin virksomhed. I henhold til artikel 338 skal
udarbejdelsen af statistikker være karakteriseret ved upartiskhed, pålidelighed, objektivitet,
videnskabelig uafhængighed, omkostningseffektivitet og de statistiske oplysningers
fortrolighed.
Retsgrundlaget for kvalitetsrapporterne er artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 223/20098
.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Nærhedsprincippet finder anvendelse, hvis forslaget ikke hører under EU's enekompetence.
ESS leverer infrastruktur for statistiske oplysninger. Systemet er udformet til at tilgodese et
stort antal brugeres behov med henblik på beslutningstagning i demokratiske samfund. Dette
forslag til forordning er udarbejdet med henblik på at beskytte ESS-partnernes
kerneaktiviteter og samtidig sikre landbrugsstatistikkernes kvalitet og sammenlignelighed.
Et af de vigtigste kriterier, som statistiske data skal overholde, er at være ensartede og
sammenlignelige. Medlemsstaterne kan ikke opnå den fornødne sammenhæng og
sammenlignelighed uden en klar europæisk ramme, dvs. lovgivning på EU-plan, der
fastlægger fælles statistiske begreber, indberetningsformater og kvalitetskrav.
Sammenlignelighedskravet er yderst vigtigt for landbrugsstatistikkerne på grund af den fælles
landbrugspolitik. Målet med det foreslåede tiltag kan ikke i tilfredsstillende grad opfyldes af
medlemsstaterne hver for sig. Tiltag bliver mere effektive på EU-plan og med udgangspunkt i
en EU-retsakt, der sikrer sammenlignelighed af statistiske oplysninger for de statistikområder,
der er omfattet af den foreslåede retsakt. Selve dataindsamlingen kan imidlertid godt
varetages af medlemsstaterne.
• Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet på baggrund af følgende:
Det vil sikre kvaliteten og sammenligneligheden af europæiske landbrugsstatistikker, der er
indsamlet og kompileret under anvendelse af samme principper i samtlige medlemsstater. Det
vil ligeledes sikre, at europæiske landbrugsstatistikker bevarer deres relevans og er tilpasset,
så de svarer til brugernes behov. Forordningen vil gøre udarbejdelsen af statistikker mere
omkostningseffektiv og samtidig respektere de særlige karakteristika ved medlemsstaternes
systemer.
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går dette forslag til forordning ikke
videre, end hvad der er nødvendigt for at nå målet.
• Valg af instrument
Foreslået instrument: en forordning.
I betragtning af forslagets formål og indhold er en forordning det mest hensigtsmæssige
instrument. Vigtige fælles EU-politikker, såsom den fælles landbrugspolitik, afhænger i
sagens natur af sammenlignelige og harmoniserede landbrugsstatistikker af høj kvalitet på
8
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske
statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige
statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr.
322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for
De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).
DA 5 DA
europæisk plan. Dette kan bedst sikres ved forordninger, som finder umiddelbar anvendelse i
medlemsstaterne, og som ikke behøver at blive gennemført i national ret først.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Evalueringen af det europæiske landbrugsstatistiske system for landbrugsstatistik for 2020 og
fremefter viste, at der er behov for en mere systematisk tilgang på tværs af statistikområdet.
Evalueringen af det landbrugsstatistiske system viste, at:
 den nuværende lovgivning om landbrugsstatistikker ikke i tilstrækkelig grad dækker
nye og kommende databehov, fordi denne lovgivning ikke indeholder bestemmelser
herom. Hertil kommer, at retsakterne ikke er tilstrækkeligt fleksible og integrerede til
at reagere i tide på nye behov
 EASS ikke er tilstrækkeligt fleksibelt og ikke reagerer tilstrækkeligt hurtigt på nye
behov, dels på grund af statistikkernes grundlæggende funktionsmåde og dels på
grund af måden, hvorpå forordningerne er udformet, men også på grund af
manglende budgetmidler og menneskelige ressourcer
 indsamlingen af data hverken er harmoniseret eller sammenhængende i
tilfredsstillende grad, fordi der opstår nye databehov, fordi lovgivningen har udviklet
sig over en længere årrække, og fordi der undertiden anvendes forskellige
definitioner og begreber inden for forskellige landbrugsstatistiske områder
 statistikkerne kunne udarbejdes mere effektivt, hvis lovgivningen blev tilpasset for at
gøre det muligt at udnytte forskellige informationskilder, og hvis medlemsstaterne
tilpassede sig til den moderne teknologi.
Der er blevet afholdt en åben offentlig høring, og resultaterne heraf er beskrevet i en særlig
rapport9
.
I den efterfølgende strategi for landbrugsstatistikker blev det konkluderet, at
landbrugsstatistikkerne skal udformes og fungere som et system, hvis bestanddele passer
sammen og gør, at outputtet får større betydning end summen af dem. Derudover skal
landbrugsstatistikkerne passe sømløst ind i ESS som helhed. Datakilderne skal diversificeres.
Om muligt skal der anvendes andre datakilder. IKT og andre nye teknologier (f.eks. big data
og forskningsbaserede innovationer) skal integreres. Dataindsamlingsmetodernes effektivitet
skal vurderes i forhold til databehovene og kvalitetskriterierne, og den eksisterende
fragmenterede udarbejdelsesproces bør ophøre.
• Høringer af interesserede parter
Eurostat udvikler, udarbejder og formidler europæiske landbrugsstatistikker gennem tæt,
koordineret og løbende samarbejde i ESS, som bygger på et langvarigt partnerskab med de
nationale statistiske kontorer og andre relevante myndigheder.
9
Websiden for Eurostats åbne høring: http://ec.europa.eu/eurostat/about/opportunities/consultations/eass.
Rapport om den åbne høring:
http://ec.europa.eu/eurostat/documents/10186/6937766/Agricultural-Statistics-Strategy-2020-
Report.docx (foreligger kun på engelsk).
DA 6 DA
Overordnet set — og under henvisning til strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og
fremefter — er de interessenter, der har størst interesse i de europæiske landbrugsstatistikker,
dataproducenter (nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder samt
Eurostat), respondenter (landbrugere, landbrugsorganisationer og virksomheder) og brugere
(forskere, journalister og offentlige og private beslutningstagere, herunder navnlig
Kommissionens øvrige tjenestegrene). Disse interessenter er blevet grundigt hørt om
problemer og ønskværdige ændringer af status quo, deres databehov og -prioriteringer,
eventuelle politiske løsninger, konsekvenserne af de foreslåede foranstaltninger og
formuleringen af selve strategien. De vigtigste fora for disse høringer har været i) møder og
seminarer i Den Stående Landbrugsstatistiske Komité (CPSA) og dennes efterfølger,
direktørerne for landbrugsstatistikker (DGAS), hvor Kommissionens tjenestegrene,
internationale organisationer og landbrugsorganisationer ofte høres, ii) møder i Udvalget for
det Europæiske Statistiske System (bestående af de nationale statistiske kontorers
generaldirektører) og iii) regelmæssige høringer internt i Kommissionens tjenestegrene.
Derudover blev der offentliggjort en køreplan for lovgivningsforslaget om statistikker over
landbrugsmæssige input og output på Europa-Kommissionens platform "Deltag i debatten" i 4
uger med henblik på at indhente synspunkter fra borgerne.
Resultaterne af alle disse høringer blev taget i betragtning ved ovennævnte evaluering og
under hele forslagets udviklingsproces.
• Ekspertbistand
Eurostat har ført indgående drøftelser om forslagets indhold med de nationale statistiske
kontorer gennem særlige taskforcer og eksisterende ekspertgrupper, bl.a. på direktørplan.
Forslaget blev også forelagt for Udvalget for det Europæiske Statistiske System i oktober
2020.
• Konsekvensanalyse
En konsekvensanalyse af strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter10
— som
indbefatter statistikker over landbrugsmæssige input og output — fik en positiv udtalelse fra
Udvalget for Forskriftskontrol11
.
Denne konsekvensanalyse blev foretaget på strateginiveau på grund af den systematiske
tilgang i hele det landbrugsstatistiske system for at sikre, at alle bestanddele passer sammen.
Fire forskellige løsninger blev taget under overvejelse:
1) Referencescenariet – ingen EU-tiltag vedrørende strukturelle landbrugsdata: Med
denne løsning vil indsamlingen af data blive overladt til medlemsstaterne, hvilket vil
resultere i et kludetæppe af forskellige tilgange og kvaliteter.
2) Forlængelse af forordning (EF) nr. 1166/2008: Denne løsning vil bevare status quo.
3) Én fælles retlig ramme for alle landbrugsstatistikker: Denne løsning vil integrere
indsamlingen af alle landbrugsstatistiske data i én ny fælles rammeforordning.
10
SWD(2016) 430.
11
Konsekvensanalyse, Resumé af konsekvensanalysen, Udtalelse fra Udvalget for Forskriftskontrol
(foreligger kun på engelsk).
DA 7 DA
4) Integrering af landbrugsstatistikkerne i to faser: Denne løsning vil bevare fordelene
ved løsning nr. 3, samtidig med at fleksibiliteten udvides og tidspresset mindskes
ved, at der udarbejdes to nye rammeforordninger i to særskilte faser.
Den foretrukne løsning er nr. 4, idet den bedst giver mulighed for at opnå de opstillede mål.
Konsekvensanalysen viste, at EASS i sidste ende bør være omfattet af tre forordninger som
den foretrukne løsning. To af disse forordninger vil være nye og erstatte flere ældre EU-
forordninger om landbrugsstatistikker. Den første af disse — forordning (EU) 2018/1091 om
integrerede landbrugsstatistikker, som omfatter data om landbrugsbedrifternes struktur,
frugtplantager og vinmarker — blev vedtaget i 2018. Den anden af forordningerne er
nærværende lovgivningsforslag om statistikker over landbrugsmæssige input og output,
hvilket omfatter input til og output fra landbrugssektoren: landbrugsproduktion (afgrøder og
husdyr), herunder økologisk landbrug, landbrugspriser, næringsstoffer og
plantebeskyttelsesmidler. Den tredje forordning, som omhandlet i konsekvensanalysen,
vedrører en ændring af forordning (EF) nr. 138/2004 om landbrugsregnskaber. Eftersom
landbrugsregnskaber er satellitregnskaber af nationalregnskabet og er af makroøkonomisk
karakter, blev det ikke foreslået at integrere dem i de nye rammebestemmelser. I stedet blev
det foreslået, at de fortsat skal være underlagt en uafhængig lovgivning, sådan som det har
været tilfældet siden forordningen om landbrugsregnskaber trådte i kraft i 2004, og at de skal
moderniseres i takt med, at der udarbejdes statistikker over landbrugsmæssige input og
output.
Statistiklovgivningen er primært en administrativ lovgivning, der påvirker databrugere
(fortrinsvis de af Kommissionens tjenestegrene, der arbejder med politikudformning),
dataproducenter (nationale statistiske kontorer) og datarespondenter (landbrugere). Denne
lovgivning har således kun begrænsede økonomiske, sociale og miljømæssige direkte
virkninger. Interessenternes direkte omkostninger er primært forbundet med tilpasning til nye
statistiske og tekniske systemer. På mellemlang til lang sigt forventes
moderniseringsforanstaltningerne at føre til en noget mindsket byrde og lavere omkostninger.
Besparelserne vil fortrinsvis skyldes sænkede dækningskrav i forordning (EU) 2018/1091.
Omkostningerne ved statistikker skal afvejes imod deres samfundsmæssige fordele, men skal
også afvejes imod omkostningerne ved ikke at have statistikker eller kun have statistikker af
ringe kvalitet.
• Målrettet regulering og forenkling
Forslaget udgør en del af strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter, som er et
omfattende program til modernisering af EU's landbrugsstatistikker, som Kommissionen har
iværksat i tæt samarbejde med medlemsstaterne. Strategien sigter navnlig mod at strømline og
forbedre EASS. Strategien understøttes af Udvalget for det Europæiske Statistiske System
(ESSC) og indgår i programmet for målrettet og effektiv regulering (Refit) med det formål at
strømline og forbedre EASS.
Landbrugsstatistikker er i øjeblikket omfattet af flere forskellige love og aftaler. Disse bør alle
samles under ét for at skabe en systematisk tilgang. Dette vil forenkle de systemer, der
benyttes til at indsamle statistiske data. Der er desuden planer om at tillade anvendelse af
forskellige datakilder, deriblandt telemåling, og derigennem at mindske byrden for
respondenterne.
Dette forslag omfatter den samlede landbrugsproduktion (afgrøder og husdyr), herunder
økologisk landbrug, landbrugspriser, næringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler. Det
DA 8 DA
beskæftiger sig med statistikker over landbrugsmæssige input (priser på såsæd, pesticider,
foder m.v.) og output (afgrøde- og husdyrproduktion og priser). Dataene kan indsamles fra
bedrifter, administrative kilder, mellemled (mejerier osv.), engrosvirksomheder og
markedsorganisationer og bygger ofte i nogen grad på skøn fra eksperter. Indførelsen af en
sammenhængende ramme vil navnlig gøre det muligt at udvikle en integreret retlig struktur
samt bedre planlægning og sammenhæng i undersøgelserne og andre dataindsamlinger.
• Grundlæggende rettigheder
Forslaget har ingen konsekvenser for beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslagets finansielle virkninger er af ubegrænset varighed. Forslaget omfatter ikke
finansiering af regelmæssig dataindsamling, men indeholder bestemmelser for EU-
medfinansiering af indsamling af ad hoc-data, hvis tidspunkt ikke er kendt. De første
indsamlinger af ad hoc-data forventes tidligst at finde sted 2 år efter den planlagte forordnings
ikrafttræden. Da disse datasamlinger ikke kendes på forhånd, kan der ikke gives oplysninger
om deres budgetmæssige virkninger. Når behovet opstår for indsamling af ad hoc-data, vil de
dermed forbundne omkostninger blive evalueret og nærmere beskrevet i forbindelse med
udarbejdelsen af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter og vil under alle
omstændigheder være dækket af de bevillinger, der er afsat til de relevante programmer, der
indgår i EU-budgettet.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Den foreslåede forordning forventes vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i 2022, og
Kommissionen forventes snarest herefter at vedtage gennemførelsesforanstaltninger.
Forordningen vil finde direkte anvendelse i alle EU's medlemsstater uden behov for nogen
gennemførelsesplan.
Medlemsstaterne forventes at begynde at indberette data til Kommissionen i henhold til den
nye forordning i 2023.
Det foreslåede lovgivningsinstrument er en del af EASS, som vil blive underlagt regelmæssig
evaluering for bl.a. at vurdere, hvor effektivt og produktivt det har været med hensyn til
opfyldelse af målene, og for at fastslå, om der er behov for nye foranstaltninger eller
ændringer.
• Overvågning af overholdelse af de udarbejdede statistikker
Eurostat foretager regelmæssigt vurderinger af overholdelsen. Disse vurderinger indbefatter
en gennemgang af dataenes tilgængelighed, kvalitet og punktlighed og opfølgende
foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse.
I overensstemmelse med kravene i EU-lovgivningen opfordres medlemsstaterne til at
indberette relevante tal om landbrugsstatistikker til Kommissionen. Disse tal er underlagt
strenge fremsendelsesfrister, som skal overholdes for at sikre god forvaltning, formidling og
anvendelighed af de europæiske statistikker, idet manglende eller ufuldstændige data vil
DA 9 DA
forringe adgangen til oplysninger (dvs. at det bliver umuligt at beregne Unionens aggregater
eller at offentliggøre data i henhold til fastsatte tidsplaner).
Forordning (EF) nr. 223/2009 udgør den grundlæggende retlige ramme for et velfungerende
europæisk statistisk system og for al sektorlovgivning vedrørende udarbejdelsen af
europæiske statistikker.
Aktualitet, punktlighed og fuldstændighed er allerede vigtige faktorer ved vurderingen af
overholdelse for at sikre rettidig udbredelse af landbrugsstatistikkerne, med der vil fremover
blive lagt større vægt på både disse og andre kvalitetskriterier for at sikre fortsat pålidelighed
af de statistikker, der udarbejdes af Eurostat og ESS.
• Konstant forbedring af EASS: identificering af nye databehov og nye datakilder,
forbedring af sammenhængen og reduktion af byrden
På nuværende tidspunkt afholder Eurostat årlige høringer med andre tjenestegrene i
Kommissionen. Et vigtigt punkt i disse høringer er udvekslingen af oplysninger om de
respektive arbejdsprogrammer. De udgør en formel platform for at meddele kommende behov
for nye statistikker og for at tage stilling til anvendeligheden af de foreliggende statistikker.
Yderligere samarbejde med andre af Kommissionens tjenestegrene, nationale statistiske
kontorer og andre nationale myndigheder vil finde sted på forskellige hierarkiske niveauer på
regelmæssige møder og seminarer for ekspertgrupper, på møder i direktørgruppen og i
Udvalget for det Europæiske Statistiske System og gennem hyppig bilateralt samvirke. Der vil
blive rettet særlig opmærksomhed mod at identificere administrative data og andre
informationskilder, der opretholdes i henhold til EU-lovgivningen, og mod at vurdere deres
egnethed til udarbejdelse af statistikker for at kunne indgå aftaler vedrørende deres stabilitet,
tilgængelighed og endelige tilpasning, så de bedre kan opfylde de statistiske krav. Derudover
vil der blive foretaget regelmæssige undersøgelser og analyser med henblik på at identificere
eventuelle muligheder for at forbedre de europæiske landbrugsstatistikker og at mindske
byrden.
Disse tilpasninger og den overordnede funktion af den retlige ramme vil blive overvåget og
evalueret, navnlig ud fra de strategiske mål, der er anført ovenfor.
• Overvågningsrapporter hvert tredje år
For at overvåge, hvordan det moderniserede EASS fungerer, og for at sikre, at Refit-målene
om forenkling og mindskning af byrden opnås, vil der hvert tredje år blive udfærdiget en
rapport om, hvordan det generelle system fungerer.
• Evaluering
Nummer to i rækken af de overvågningsrapporter, der udfærdiges hvert tredje år, vil blive
erstattet af en retrospektiv evaluering af det moderniserede EASS, der foretages i
overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for evaluering. Den kunne også danne
grundlag for yderligere ændringer af lovgivningen, hvis det skønnes nødvendigt.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Den foreslåede forordning præciserer indholdet af statistikker over landbrugsmæssige input
og output. Det præciseres, at medlemsstaterne skal indberette statistikker, der dækker 4
områder og 12 relaterede emner. Disse områder er statistikker over husdyrproduktion,
DA 10 DA
statistikker over afgrødeproduktion, statistikker over landbrugspriser samt statistikker over
næringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler. Dette understøttes af artikler vedrørende tematisk
indhold, definitioner, statistiske populationer og observationsenheder, dækning,
fremsendelseshyppighed for data, datakilder og -metoder, referenceperioder,
kvalitetsspecifikationer samt mulige finansielle bidrag. Desuden giver forordningen mulighed
for at indføre specifikke ad hoc-emner relateret til landbrugets input og output, som supplerer
de data, der indsamles regelmæssigt.
De detaljerede datasæt fastlægges ved gennemførelsesretsakter (forordninger).
DA 11 DA
2021/0020 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om statistikker over landbrugsmæssige input og output og om ophævelse af forordning
(EF) nr. 1165/2008, (EF) nr. 543/2009, (EF) nr. 1185/2009 og Rådets direktiv 96/16/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 338,
stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Der er behov for en statistisk vidensbase for at udforme, gennemføre, overvåge,
evaluere og revidere politikker vedrørende landbrug i Unionen, navnlig den fælles
landbrugspolitik, herunder foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, samt
Unionens politikker vedrørende områder såsom miljø, klimaforandringer,
arealanvendelse, regionerne, folkesundhed og FN's mål for bæredygtig udvikling.
(2) Indsamling af statistiske data, navnlig vedrørende landbrugets input og output, bør
bl.a. have til formål at informere beslutningsprocessen med aktuelle data til støtte for
den europæiske grønne pagt med de tilknyttede strategier "fra jord til bord"-strategien
og biodiversitetsstrategien og fremtidige reformer af den fælles landbrugspolitik.
(3) Harmoniserede statistiske data af høj kvalitet er vigtige for at kunne vurdere
situationen og tendenserne for landbrugets input og output i Unionen, markedernes
funktion og fødevaresikkerheden og for at vurdere bæredygtigheden og de
miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger af EU's og de nationale politikker.
Disse data omfatter, men er ikke begrænset til, statistikker over husdyrbestande og
kødproduktion, produktion og anvendelse af æg samt produktion og anvendelse af
mælk og mejeriprodukter. Statistikker over areal, udbytte og produktion af
markafgrøder, grøntsager, diverse permanente afgrøder og græsarealer samt
råvarebalancer er ligeledes vigtige. Der er i stigende grad behov for statistikker over
salg og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og gødning.
(4) En international evaluering af landbrugsstatistikkerne har ført til, at der blev
udarbejdet en global strategi til forbedring af statistikkerne over landbrug og
landdistrikter under De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation, og
denne strategi blev i 2010 godkendt af FN's Statistiske Komité. Europæiske
landbrugsstatistikker bør, hvor det er relevant, følge anbefalingerne i den globale
strategi.
DA 12 DA
(5) Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009(12)
blev der fastsat
en ramme for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker baseret
på fælles statistiske principper. Forordning (EF) nr. 223/2009 fastlægger
kvalitetskriterier og henviser til nødvendigheden af at mindske responsbyrden for
undersøgelsesrespondenterne og bidrage til opfyldelse af den mere generelle
målsætning om at mindske den administrative byrde.
(6) I strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter(13)
, som blev udarbejdet af
Udvalget for det Europæiske Statistiske System (ESSC) i november 2015, forudses
vedtagelsen af to rammeforordninger, der dækker alle aspekter af EU's lovgivning om
landbrugsstatistikker med undtagelse af landbrugsregnskaber. Nærværende forordning
er den ene af disse to forordninger og bør supplere den allerede vedtagne
rammeforordning (EU) 2018/1091(14)
.
(7) Europæiske statistikker over landbrugsmæssige input og output indsamles, udarbejdes
og formidles på grundlag af en række forskellige retsakter. Denne struktur sikrer ikke
en passende sammenhæng på tværs af de enkelte statistikområder og fremmer heller
ikke en integreret tilgang til udvikling, udarbejdelse og formidling af
landbrugsstatistikker. Nærværende forordning bør erstatte disse retsakter med henblik
på harmonisering og sammenlignelighed af oplysninger og for at sikre sammenhæng
og koordinering på tværs af europæiske landbrugsstatistikker, fremme integrationen og
strømliningen af de tilsvarende statistiske processer og muliggøre en mere
helhedsorienteret tilgang. Det er derfor nødvendigt at ophæve Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1165/2008(15)
, forordning (EF) nr. 543/2009(16)
og
forordning (EF) nr. 1185/2009(17)
samt Rådets direktiv 96/16/EF(18)
. De mange
tilknyttede aftaler om det europæiske statistiske system (ESS) og gentlemanaftaler om
fremsendelse af data bør integreres i nærværende forordning, såfremt der er
dokumentation for, at dataene dækker brugernes behov, at den aftalte metode fungerer,
og at dataene er af passende kvalitet.
(8) De statistikker, der kræves i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr.
617/2008(19)
, er indsamlet af ESS og opfylder nogle, men ikke alle,
kvalitetsstandarder. Disse statistikker understøtter europæiske og nationale politikker
12
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske
statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige
statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr.
322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for
De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).
13
https://ec.europa.eu/eurostat/web/agriculture/methodology/strategy-beyond-2020.
14
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1091 af 18. juli 2018 om integrerede
landbrugsstatistikker og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1166/2008 og (EU) nr. 1337/2011
(EUT L 200 af 7.8.2018, s. 1).
15
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1165/2008 af 19. november 2008 om statistikker
over husdyrbestande og kødproduktion og om ophævelse af Rådets direktiv 93/23/EØF, 93/24/EØF og
93/25/EØF (EUT L 321 af 1.12.2008, s. 1).
16
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 543/2009 af 18. juni 2009 om afgrødestatistikker og
om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 837/90 og (EØF) nr. 959/93 (EUT L 167 af 29.6.2009, s.
1).
17
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1185/2009 af 25. november 2009 om statistik over
pesticider (EUT L 324 af 10.12.2009, s. 1).
18
Rådets direktiv 96/16/EF af 19. marts 1996 om statistiske undersøgelser af mælk og mejeriprodukter
(EFT L 78 af 28.3.1996, s. 27).
19
Kommissionens forordning (EF) nr. 617/2008 af 27. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til
Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår handelsnormer for rugeæg og kyllinger af
fjerkræ (EUT L 168 af 28.6.2008, s. 5).
DA 13 DA
på længere sigt og bør integreres i europæiske statistikker for at sikre dataenes
tilgængelighed og kvalitet. For at undgå dobbelt indberetning fra medlemsstaterne bør
de statistiske krav i henhold til forordning (EF) nr. 617/2008 fjernes.
(9) En stor del af Europas landbrugsareal består af græsarealer. Produktionen fra disse
arealer blev ikke tidligere anset for at være vigtig, og derfor blev disse produktionsdata
ikke medtaget i afgrødestatistikkerne. Eftersom miljøpåvirkningen fra græsarealer og
drøvtyggere er steget på grund af klimaforandringerne, er der behov for statistikker
over produktionen fra græsarealer og græsning.
(10) Med henblik på harmonisering og sammenlignelighed af oplysninger om landbrugets
input og output med oplysninger om landbrugsbedrifternes struktur og yderligere
gennemførelse af strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter bør denne
forordning supplere forordning (EU) 2018/1091.
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004(20)
dækker ikke
landbrugsprisstatistikker, men landbrugsprisstatistikkernes tilgængelighed og
sammenhæng med landbrugsregnskaberne bør sikres. Eftersom landbrugsregnskaber
er satellitregnskaber af nationalregnskabet, bør der ikke medtages
landbrugsprisstatistikker i forordning (EF) nr. 138/2004. Statistikker over
landbrugsmæssige input og output bør derfor omfatte statistikker over priser på
landbrugsinput, der er i overensstemmelse med landbrugsregnskaberne. Der bør
foreligge absolutte prisdata for medlemsstaternes landbrugsproduktion for at gøre det
muligt at beregne landbrugsregnskaber og sammenligne priser.
(12) Data om markedsføring og anvendelse af pesticider, der fremsendes i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF(21)
og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009(22)
, bør anvendes i overensstemmelse med de
relevante bestemmelser i det nævnte direktiv og den nævnte forordning med henblik
på kravene i nærværende forordning.
(13) Det er vigtigt at have sammenlignelige statistikker over landbrugsmæssige input og
output fra samtlige medlemsstater for at kunne fastlægge udviklingen af den fælles
landbrugspolitik. Derfor bør der så vidt muligt anvendes standardklassifikationer og
fælles definitioner i forbindelse med variabler.
(14) De data, der er nødvendige for at udarbejde statistikker, bør så vidt muligt indsamles
på en måde, der indebærer de lavest mulige omkostninger og den mindst mulige
administrative byrde. Det er derfor nødvendigt at identificere mulige kilder til de
krævede data og sikre, at disse kan benyttes til statistikker.
(15) De datasæt, der skal fremsendes, dækker flere statistikområder. For at fastholde en
fleksibel tilgang, der gør det muligt at tilpasse statistikkerne i takt med, at datakravene
ændrer sig, bør der i grundforordningen kun angives områder, emner og detaljerede
emner, mens de detaljerede datasæt angives i gennemførelsesretsakter.
(16) Økologisk produktion får stadigt større betydning som indikator for bæredygtige
metoder til landbrugsproduktion. Det er derfor nødvendigt at sikre, at de tilgængelige
20
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 af 5. december 2003 om
landbrugsregnskaber i Fællesskabet (EUT L 33 af 5.2.2004, s. 1).
21
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for
Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71).
22
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af
24.11.2009, s. 1).
DA 14 DA
statistikker over økologisk landbrug er i overensstemmelse med andre statistikker over
landbrugsproduktionen ved at integrere dem i datasættene. Disse statistikker over
økologisk produktion bør også være i overensstemmelse med og anvende de
administrative oplysninger, der er udarbejdet i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2018/848(23)
.
(17) I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003(24)
bør de
regionale enheder defineres i overensstemmelse med nomenklaturen for regionale
enheder (NUTS).
(18) Det bør være muligt at indsamle data om ad hoc-emner relateret til landbrugets input
og output på et givet tidspunkt for at supplere de data, der indsamles regelmæssigt,
med supplerende data om emner, der kræver yderligere oplysninger, om nyopståede
fænomener eller om innovationer.
(19) For at mindske den administrative byrde for medlemsstaterne bør der tillades
undtagelser fra visse regelmæssige fremsendelser af data, hvis medlemsstaterne kun
yder et ringe bidrag til EU-totalen for disse data.
(20) For at effektivisere ESS' statistiske produktionsprocesser og mindske den
administrative byrde for respondenterne bør de nationale statistiske kontorer og andre
nationale myndigheder have ret til hurtig og gratis adgang til og brug af administrative
data, der indsamles til offentlige formål, uanset om disse opbevares af offentlige eller
private organer. De nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder bør
desuden kunne indarbejde disse administrative data i statistikker, i det omfang disse
data er nødvendige for at udvikle, udarbejde og formidle europæiske
landbrugsstatistikker i overensstemmelse med artikel 17a i forordning (EF) nr.
223/2009.
(21) Medlemsstaterne eller de ansvarlige nationale myndigheder bør bestræbe sig på at
modernisere indsamlingen af data i videst muligt omfang. Brugen af digitale løsninger
bør fremmes.
(22) For at sikre fleksibilitet og mindske den administrative byrde for respondenterne, de
nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder, bør medlemsstaterne
kunne anvende statistiske undersøgelser, administrative registre og andre kilder,
metoder eller innovative tilgange, herunder videnskabeligt baserede og
veldokumenterede metoder såsom imputering, skøn og modellering. Kvaliteten og
ikke mindst nøjagtigheden, aktualiteten og sammenligneligheden af statistikker, der er
baseret på disse kilder, bør altid sikres.
(23) Forordning (EF) nr. 223/2009 indeholder bestemmelser om indberetning af data fra
medlemsstaterne til Kommissionen (Eurostat) og om anvendelse af sådanne data,
herunder om fremsendelse og beskyttelse af fortrolige data. Foranstaltninger, der
træffes i overensstemmelse med nærværende forordning, skal sikre, at fortrolige data
udelukkende fremsendes og anvendes til statistiske formål i overensstemmelse med
artikel 21 og 22 i forordning (EF) nr. 223/2009.
(24) Forordning (EF) nr. 223/2009 fastlægger en referenceramme for europæiske
statistikker og pålægger medlemsstaterne at overholde de statistiske principper og
23
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og
mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007
(EUT L 150 af 14.6.2018, s. 1).
24
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en
fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).
DA 15 DA
kvalitetskriterier, der fremgår af nævnte forordning. Kvalitetsrapporter er afgørende
for at vurdere, forbedre og formidle kvaliteten af europæiske statistikker. Udvalget for
det Europæiske Statistiske System har godkendt den fælles integrerede
metadatastruktur som ESS-standard for kvalitetsrapportering og har således gennem
ensartede standarder og harmoniserede metoder medvirket til at opfylde de statistiske
kvalitetskrav, der er fastsat i artikel 12, stk. 3, i forordning (EF) nr. 223/2009. Denne
ESS-standard skal bidrage til harmoniseringen af kvalitetsrapporteringen i henhold til
nærværende forordning.
(25) I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning er der blevet
foretaget en konsekvensanalyse, således at der i det statistiske program, som er fastlagt
ved nærværende forordning, fokuseres på nødvendigheden af at effektivisere
opfyldelsen af målene, og således at der tages højde for budgetstramninger.
(26) Målet for nærværende forordning, nemlig den systematiske udarbejdelse af
europæiske statistikker over landbrugsmæssige input og output i Unionen, kan ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da dette fordrer en koordineret tilgang,
men kan på grund af sammenhæng og sammenlignelighed bedre nås på EU-plan;
Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne
forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(27) For at kunne tage højde for nye databehov, der primært opstår på grund af
nyudviklinger inden for landbruget, ændret lovgivning og nye politiske prioriteringer,
bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse
med artikel 290 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på
at ændre de i denne forordning opførte detaljerede emner og fastlægge, hvilke emner
og detaljerede emner der skal omhandles, samt andre praktiske tilrettelæggelser i
forbindelse med indsamling af ad hoc-data i henhold til denne forordning. Det er
navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit
forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i
overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016
om bedre lovgivning(25)
. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede
retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet alle dokumenter på samme tid som
medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i
Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede
retsakter.
(28) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at præcisere de datasæt, der er
knyttet til de emner og detaljerede emner, der er anført i bilaget, og de tekniske
elementer i de data, der skal tilvejebringes, opstille lister over og beskrivelser af
variabler og andre praktiske tilrettelæggelser for indsamling af ad hoc-data samt
fastlægge de praktiske tilrettelæggelser for og indholdet i kvalitetsrapporterne. Disse
beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 182/2011(26)
.
25
EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
26
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og
principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser
(EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
DA 16 DA
(29) Hvis gennemførelsen af denne forordning nødvendiggør større tilpasninger af en
medlemsstats nationale statistiske system, bør Kommissionen i behørigt begrundede
tilfælde og i en begrænset periode kunne indrømme de pågældende medlemsstater
undtagelser. Sådanne større tilpasninger kan navnlig nødvendiggøres som følge af
behovet for at tilpasse dataindsamlingssystemerne til de nye datakrav, herunder
adgang til administrative kilder.
(30) Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede
foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, påvisning og
undersøgelse af uregelmæssigheder, tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller
ukorrekt anvendte midler, og efter omstændighederne ved anvendelse af
administrative og økonomiske sanktioner.
(31) Denne forordning bør finde anvendelse med forbehold af direktiv 2003/4/EF(27)
og
forordning (EF) nr. 1367/2006(28)
.
(32) Samarbejdet og koordineringen mellem myndighederne inden for rammerne af ESS
bør styrkes for at sikre sammenhæng og sammenlignelighed af europæiske
landbrugsstatistikker, der er udarbejdet i overensstemmelse med principperne i artikel
338, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Der indsamles også
data af andre EU-organer ud over dem, der er omhandlet i denne forordning, og af
andre organisationer. Samarbejdet mellem sådanne organisationer og dem, der er
involveret i ESS, bør derfor styrkes for at kunne udnytte synergier.
(33) Udvalget for det Europæiske Statistiske System er blevet hørt —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastsættes der en ramme for aggregerede europæiske statistikker over
landbrugsmæssige input og output samt mellemliggende forbrug af dette output inden for
landbruget og indsamling og industriel forarbejdning heraf.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning anvendes definitionerne af "landbrugsaktivitet", "udnyttet landbrugsareal",
"husdyrenhed", "landbrugsbedrift" og "fælles landlandbrugsenhed" som fastlagt i artikel 2,
litra a), b), d) og e), i forordning (EU) 2018/1091.
Derudover forstås ved:
27
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til
miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).
28
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af
Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i
beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets
institutioner og organer (EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13).
DA 17 DA
1) "mejerivirksomhed": en virksomhed eller en landbrugsbedrift, der opkøber sødmælk
eller i visse tilfælde mejeriprodukter med henblik på forarbejdning til mejeriprodukter,
samt en virksomhed, der indsamler mælk eller fløde med henblik på at overdrage disse
produkter til andre mejerivirksomheder helt eller delvis uden forarbejdning
2) "slagteri": en officielt registreret og godkendt virksomhed med tilladelse til at slagte og
slagtemæssigt behandle husdyr, hvis kød er bestemt til konsum
3) "rugeri": en virksomhed, der beskæftiger sig med indlægning og udrugning af rugeæg
og med levering af kyllinger
4) "indberettende enhed": den enhed, der leverer de statistiske data
5) "observationsenhed": en identificerbar enhed, som det er muligt at indsamle data om
6) "område" eller "statistikområde": et eller flere datasæt, der dækker bestemte emner
7) "emne": indholdet af de oplysninger, der skal indsamles om observationsenhederne,
hvoraf hvert emne dækker et eller flere detaljerede emner
8) "detaljeret emne": det detaljerede indhold af de oplysninger, der skal indsamles om
observationsenhederne vedrørende et specifikt emne, hvoraf hvert detaljeret emne
dækker en eller flere variabler
9) "datasæt": en eller flere aggregerede variabler, der er opstillet som en tabel
10) "variabel": et kendetegn ved en enhed, som observeres, og som kan antage mere end én
værdi blandt et sæt værdier
11) "forhåndskontrollerede data": data, som er verificeret af medlemsstaterne på grundlag af
vedtagne fælles valideringsregler, hvis sådanne foreligger
12) "ad hoc-data": data, som brugere på et bestemt tidspunkt har særlig interesse i, men som
ikke indgår i de almindelige datasæt
13) "administrative data": data, der er genereret af en ikke-statistisk kilde, som normalt
opbevares af et offentligt eller privat organ, hvis hovedformål ikke er at tilvejebringe
statistikker
14) "metadata": oplysninger, der er nødvendige for at kunne anvende og fortolke
statistikker, og som beskriver data på en struktureret måde
15) "professionel bruger": enhver person, der benytter plantebeskyttelsesmidler i
forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter i landbrugssektoren, deriblandt
sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændige.
DA 18 DA
Artikel 3
Statistiske populationer og observationsenheder
1. Den statistiske population, der skal beskrives, består af statistiske enheder som f.eks.
landbrugsbedrifter, fælles landlandbrugsenheder, virksomheder, der leverer varer og
tjenesteydelser til landbruget, eller som køber eller indsamler produkter fra
landbrugsaktiviteter , samt virksomheder, der forarbejder disse landbrugsprodukter,
heriblandt navnlig rugerier, mejerivirksomheder og slagterier.
2. De observationsenheder, der skal være repræsenteret i den statistiske ramme, er de i stk. 1
omhandlede statistiske enheder, og — afhængigt af hvilke statistikker der skal indberettes
— følgende enheder:
a) arealer, der anvendes til landbrugsaktiviteter
b) husdyr, der anvendes til landbrugsaktiviteter
c) ikke-landbrugsmæssige virksomheders import og eksport af produkter fra
landbrugsaktiviteter
d) transaktioner og strømme af produktionsfaktorer, varer og tjenesteydelser til og fra
landbrugsaktiviteter.
3. De indberettende enheder er de i stk. 1 omhandlede statistiske enheder og andre
virksomheder og institutioner, der håndterer oplysninger om de i artikel 5 og 6
omhandlede datakrav.
Artikel 4
Dækningskrav
1. Statistikkerne skal være repræsentative for den statistiske population, de beskriver.
2. For så vidt angår området "statistikker over husdyrproduktion", som omhandlet i artikel 5,
stk. 1, litra a), skal dataene dække 95 % af husdyrenhederne i hver medlemsstat og de dermed
forbundne aktiviteter og output.
3. For så vidt angår området "statistikker over afgrødeproduktion", som omhandlet i artikel 5,
stk. 1, litra b), og emnet "næringsstoffer", som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra d), nr. i), skal
dataene dække 95 % af det samlede udnyttede landbrugsareal (undtagen køkkenhaver) i hver
af medlemsstaterne og de dermed forbundne produktionsmængder.
4. For så vidt angår emnet "plantebeskyttelsesmidler", som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra
d), nr. iii), skal dataene dække de plantebeskyttelsesmidler, der markedsføres som defineret i
artikel 3, nr. 9, i forordning (EF) nr. 1107/2009.
5. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter indeholdende yderligere præcisering
af de i stk. 2, 3 og 4 omhandlede dækningskrav. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
den i artikel 15, stk. 2, omhandlede undersøgelsesprocedure.
DA 19 DA
Artikel 5
Almindelige datakrav
1. De nævnte statistikker vedrørende input og output fra landbrugsaktiviteter, omfatter
følgende områder og emner:
a) statistikker over husdyrproduktion
i) husdyrbestande og kød
ii) æg og kyllinger
iii) mælk og mejeriprodukter
b) statistikker over afgrødeproduktion
i) afgrødeproduktion
ii) afgrødebalancer
iii) græsarealer og græsning
c) statistikker over landbrugspriser
i) landbrugsprisindeks
ii) absolutte inputpriser
iii) jordpriser og forpagtningsafgifter for landbrugsarealer
d) statistikker over næringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler
i) næringsstoffer i landbrugsgødningsstoffer
ii) næringsstofbalancer
iii) plantebeskyttelsesmidler
2. De detaljerede emner fremgår af bilaget.
3. Dataene fremsendes til Kommissionen i form af aggregerede datasæt.
4. Data om økologisk produktion og økologiske produkter, der opfylder kravene i forordning
(EU) 2018/848, skal integreres i datasættene.
5. Regionale data indberettes på NUTS 2-niveau som defineret i forordning (EF) nr.
1059/2003.
6. Hvis en variabel ikke eller kun i ringe omfang forekommer i en medlemsstat, kan
værdierne for denne variabel udelukkes fra de fremsendte datasæt, såfremt den
pågældende medlemsstat behørigt har begrundet denne udelukkelse over for
Kommissionen (Eurostat).
7. Medlemsstaterne indsamler de relevante prisoplysninger vedrørende landbrugets input og
output, herunder varers og tjenesteydelsers egenskaber og vægt, med henblik på at
kompilere sammenlignelige prisindeks og de variabler, der er nødvendige for
landbrugsregnskaberne, som omhandlet i forordning (EF) nr. 138/2004.
8. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 14 om ændring af de detaljerede emner, der fremgår af bilaget.
DA 20 DA
9. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for at fastlægge, hvilke datasæt der
skal fremsendes til Kommissionen (Eurostat). I disse gennemførelsesretsakter skal der
angives følgende tekniske elementer af de data, der skal indberettes, hvis det er relevant:
a) listen over variabler
b) beskrivelser af variablerne
c) variabler for økologisk produktion og økologiske produkter
d) variabler på regionalt plan
e) observationsenheder og indberettende enheder
f) præcisionskravene
g) metodologiske regler
h) frister for fremsendelse af data.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter den i artikel 15, stk. 2, omhandlede
undersøgelsesprocedure senest 9 måneder før starten af referenceåret.
10. Medlemsstaterne fremsender forhåndskontrollerede data og dertil knyttede metadata i et
teknisk format, som er fastsat af Kommissionen (Eurostat) for hvert datasæt. Den fælles
indgangsportal anvendes til at fremsende dataene til Kommissionen (Eurostat).
Artikel 6
Krav til ad hoc-data
1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at
supplere denne forordning i overensstemmelse med artikel 14 vedrørende præcisering af
de oplysninger, der skal indberettes på ad hoc-basis, hvis det anses for nødvendigt at
indsamle supplerende oplysninger. Disse delegerede retsakter skal fastsætte følgende:
a) hvilke emner og detaljerede emner der skal indberettes ved indsamling af ad hoc-
data, og begrundelserne for sådanne yderligere statistiske behov
b) referenceperioderne.
2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i stk. 1 omhandlede delegerede
retsakter fra [indsæt venligst datoen 2 år efter forordningens ikrafttræden] og med mindst
2 år mellem hver indsamling af ad hoc-data.
3. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at tilvejebringe:
a) en liste over de variabler, der skal fremsendes til Kommissionen (Eurostat)
b) beskrivelser af variablerne
c) præcisionskrav
d) frister for fremsendelse af data.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter den i artikel 15 omhandlede
undersøgelsesprocedure senest 12 måneder før starten af referenceåret.
DA 21 DA
Artikel 7
Fremsendelseshyppighed for datasæt
1. Fremsendelseshyppigheden for datasættene fremgår af bilaget. Kommissionen kan
vedtage gennemførelsesretsakter for yderligere at fastsætte hyppigheden for hver
fremsendelse.
2. En medlemsstat kan fritages for visse regelmæssige fremsendelser af data, såfremt den
pågældende medlemsstat har begrænset indvirkning på EU-totalen for en variabel
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter tærskelværdier for
variabler i henhold til den specifikke metode, således at anvendelsen af disse tærskler ikke
mindsker oplysningerne om den forventede EU-total for variablen for referenceåret med
mere end 5 %. Tærsklerne revideres på initiativ af Kommissionen (Eurostat), så de svarer
til udviklingen af EU-totalerne.
3. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for nærmere at præcisere følgende:
a) tærsklen for, hvornår produktionen for en variabel anses for at have en begrænset
indvirkning på det forventede totale EU-aggregat
b) kilden til dataene og den metode, der skal anvendes til at definere tærskelværdien
c) de variabler, der er omfattet af den pågældende fritagelse.
De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 15, stk. 2.
Artikel 8
Datakilder og metoder
1. For at indhente statistikker vedrørende input og output fra landbrugsaktiviteter anvender
medlemsstaterne én eller flere af følgende kilder eller metoder, forudsat at oplysningerne
gør det muligt at tilvejebringe statistikker, der opfylder kvalitetskravene i artikel 10:
a) statistiske undersøgelser eller andre metoder til indsamling af statistiske data
b) de i stk. 2 fastsatte administrative datakilder
c) andre kilder, metoder eller innovative tilgange.
2. Medlemsstaterne kan anvende oplysninger fra det integrerede forvaltnings- og
kontrolsystem, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1307/2013(29)
, fra ordningen for identifikation og registrering af kvæg, der blev indført
29
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for
direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om
ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af
20.12.2013, s. 608).
DA 22 DA
ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000(30)
, fra ordningen for
identifikation og registrering af får og geder, der blev indført ved Rådets forordning (EF)
nr. 21/2004(31)
, fra den fortegnelse over vindyrkningsarealer, der er gennemført i
overensstemmelse med artikel 145 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1308/2013(32)
, og fra registrene over økologiske landbrug, der blev indført i henhold til
Rådets forordning (EF) nr. 2018/848.
3. De statistikker om plantebeskyttelsesmidler, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra d), nr.
iii), skal tilvejebringes fra de registre, der føres og gøres tilgængelige i henhold til artikel
67 i forordning (EF) nr. 1107/2009.
4. Med henblik herpå anmoder medlemsstaterne de professionelle brugere af
plantebeskyttelsesmidler om elektronisk at indberette registeroplysninger, der som
minimum omfatter plantebeskyttelsesmidlets navn, anvendelsesdosis samt areal og
afgrøde, som plantebeskyttelsesmidlet primært er blevet anvendt på, i overensstemmelse
med nærværende forordning.
5. Medlemsstater, som beslutter at anvende andre kilder, metoder eller innovative tilgange
end dem, der er omhandlet i stk. 1, litra c), underretter Kommissionen (Eurostat) i året
inden det referenceår, hvor kilden, metoden eller den innovative tilgang vil blive indført,
og giver nærmere oplysninger om kvaliteten af de indhentede data.
6. De nationale myndigheder, der er ansvarlige for at opfylde kravene i denne forordning,
har ret til hurtig og gratis adgang til oplysninger, herunder også individuelle data om
virksomheder og landbrugsbedrifter i administrative registre, som er udarbejdet på deres
nationale område i henhold til artikel 17a forordning (EF) nr. 223/2009. De nationale
myndigheder og ejerne af de administrative registre fastlægger de fornødne
samarbejdsmekanismer for en sådan adgang. Denne adgang gives også i tilfælde, hvor den
kompetente myndighed har uddelegeret opgaver, som skal udføres på dennes vegne, til
private eller halvoffentlige organer.
Artikel 9
Referenceperiode
De indsamlede oplysninger vedrører en enkelt referenceperiode, som er fælles for alle
medlemsstater, ved at referere til situationen i en bestemt periode.
30
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for
identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af
Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1).
31
Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og
registrering af får og geder og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og
64/432/EØF (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8).
32
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning
for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr.
1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
DA 23 DA
Referenceperioden for hvert detaljeret emne fremgår af bilaget. De første referenceperioder
begynder i kalenderåret [indsæt venligst det år, der starter den 1. januar efter en periode på
18 måneder efter vedtagelsen].
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter for nærmere at præcisere disse
referenceperioder. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter den i artikel 15, stk. 2,
omhandlede undersøgelsesprocedure.
Artikel 10
Kvalitets- og kvalitetsrapporter
1. Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger for at sikre kvaliteten af de
fremsendte data og metadata.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de data, der er indsamlet ved hjælp af de i artikel 8 omhandlede
kilder og metoder, giver korrekte skøn over den statistiske population som defineret i
artikel 3 på nationalt plan og, om nødvendigt, på regionalt plan.
3. Ved anvendelsen af denne forordning finder kvalitetskriterierne i artikel 12, stk. 1, i
forordning (EF) nr. 223/2009 anvendelse.
4. Kommissionen (Eurostat) vurderer kvaliteten af de fremsendte data og metadata på en
gennemsigtig og verificerbar måde.
5. Med henblik herpå fremsender medlemsstaterne en kvalitetsrapport, der beskriver de
statistiske processer, til Kommissionen (Eurostat), første gang senest den 31. december
[indsæt venligst det år, der starter den 1. januar efter en periode på 30 måneder efter
vedtagelsen] og derefter hvert 3. år for de datasæt, der indberettes i løbet af perioden,
herunder navnlig:
a) metadata, der beskriver den anvendte metode, og hvordan de tekniske specifikationer
er opfyldt i forhold til specifikationerne, der er fastlagt i denne forordning
b) oplysninger om opfyldelse af de i artikel 4 omhandlede dækningskrav, herunder
udvikling og ajourføring heraf.
6. Særskilte metodologiske rapporter vedrørende de detaljerede emner "vægte og indeks med
ændret vægtgrundlag" skal fremsendes samtidig med oplysningerne.
7. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, hvori de praktiske tilrettelæggelser
for og indholdet af kvalitetsrapporterne fastsættes. Disse gennemførelsesretsakter vedtages
efter den i artikel 15, stk. 2, omhandlede undersøgelsesprocedure.
8. Medlemsstaterne underretter, om nødvendigt, Kommissionen (Eurostat) om alle relevante
oplysninger eller ændringer med hensyn til gennemførelsen af denne forordning, der
kunne påvirke kvaliteten af de fremsendte data væsentligt.
9. Efter anmodning fra Kommissionen (Eurostat) fremsender medlemsstaterne de yderligere
oplysninger, som er nødvendige for at vurdere de statistiske oplysningers kvalitet.
DA 24 DA
Artikel 11
EU's bidrag
1. Med henblik på anvendelsen af denne forordning kan EU give de nationale statistiske
kontorer og andre nationale myndigheder, jf. artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr.
223/2009, tilskud til dækning af gennemførelsesomkostningerne ved indsamling af
ad hoc-data.
2. Disse finansielle EU-bidrag må ikke overstige 90 % af de støtteberettigede omkostninger.
Artikel 12
Beskyttelse af Unionens finansielle interesser
1. Ved gennemførelsen af aktioner, der finansieres i henhold til denne forordning, træffer
Kommissionen egnede foranstaltninger til at sikre, at Unionens finansielle interesser
beskyttes gennem foranstaltninger til forebyggelse af svig, korruption og andre ulovlige
aktiviteter, ved effektiv kontrol og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, ved
tilbagesøgning af de uretmæssigt udbetalte beløb samt efter omstændighederne ved
administrative og økonomiske sanktioner, der skal være effektive, stå i et rimeligt forhold
til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2. Kommissionen, eller dens befuldmægtigede, og Revisionsretten har beføjelse til gennem
bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og
underkontrahenter, som har modtaget EU-midler i henhold til programmet.
3. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan foretage undersøgelser,
herunder kontrol på stedet, i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der
er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013(33)
og i
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96(34)
, for at fastslå, om der har været tale om
svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle
interesser, i forbindelse med en aftale om tilskud, en afgørelse om ydelse af tilskud eller
en kontrakt finansieret i henhold til programmet.
4. Samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale organisationer, kontrakter, aftaler om
tilskud og afgørelser om ydelse af tilskud som følge af gennemførelsen af denne
forordning skal indeholde bestemmelser, der udtrykkeligt tillægger Kommissionen,
Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage denne kontrol og disse undersøgelser i
overensstemmelse med deres respektive kompetencer, uden at det berører stk. 1, 2 og 3.
33
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om
undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om
ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning
(Euratom) nr. 1074/1999 (EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1).
34
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og
inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser
mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2).
DA 25 DA
Artikel 13
Undtagelser
1. Hvis anvendelsen af denne forordning eller af de gennemførelsesforanstaltninger og
delegerede retsakter, der vedtages på grundlag heraf, nødvendiggør væsentlige
tilpasninger af en medlemsstats nationale statistiske system, kan Kommissionen vedtage
gennemførelsesretsakter med henblik på at indrømme medlemsstaterne undtagelser for en
periode på højst to år.
Den pågældende medlemsstat indgiver en behørigt begrundet anmodning om en sådan
undtagelse til Kommissionen senest tre måneder efter datoen for den pågældende retsakts
ikrafttræden.
Sådanne undtagelsers virkning på sammenligneligheden af medlemsstaternes data eller på
beregningen af de nødvendige aktuelle og repræsentative europæiske aggregater skal
holdes på et minimum. Byrden for respondenterne tages i betragtning, når der indrømmes
en undtagelse.
2. De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 1, første afsnit, vedtages efter den i
artikel 15, stk. 2, omhandlede undersøgelsesprocedure.
Artikel 14
Udøvelse af delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 8, og artikel 6, stk. 1 og 2,
tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [Publikationskontoret: Indsæt
venligst datoen for forordningens ikrafttræden].
3. Den i artikel 5, stk. 8, og artikel 6, stk. 1 og 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til
enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om
tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende
afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den
berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget
af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle
aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 8, og artikel 6, stk. 1 og 2, træder
kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en
DA 26 DA
frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og
Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har
underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med
to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 15
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Udvalget for Det Europæiske Statistiske System nedsat ved
forordning (EF) nr. 223/2009. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU)
nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendelse.
Artikel 16
Ændring af forordning (EF) nr. 617/2008
Forordning (EF) nr. 617/2008 ændres således:
1) Artikel 8, stk. 3, 4 og 5, udgår.
2) Artikel 11 udgår.
3) Bilag III og IV udgår.
Denne ændring finder anvendelse fra den 1. januar [indsæt venligst det år, der starter efter en
periode på 18 måneder efter vedtagelsen].
Artikel 17
Ophævelse
1. Forordning (EF) nr. 1165/2008, (EF) nr. 543/2009, (EF) nr. 1185/2009 og direktiv
96/16/EF ophæves med virkning fra den 1. januar [indsæt venligst det første kalenderår,
der starter efter en periode på mindst 18 måneder efter vedtagelsen].
2. Henvisninger til de ophævede retsakter betragtes som henvisninger til nærværende
forordning.
Artikel 18
Ikrafttrædelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
DA 27 DA
Denne anvendes fra den 1. januar [indsæt venligst det år, der starter efter en periode på 18
måneder efter vedtagelsen].
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
DA 28 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
1.2. Berørt(e) politikområde(r)
1.3. Forslagets/initiativets art
1.4. Forslagets/initiativets begrundelse
1.5. Varighed og finansielle virkninger
1.6. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om overvågning og rapportering
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne
3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
DA 29 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statistikker over landbrugsmæssige
input og output og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1165/2008, (EF) nr.
543/2009, (EF) nr. 1185/2009 og direktiv 96/16/EF.
1.2. Berørt(e) politikområde(r) (programklynge)
Udarbejdelse af europæiske statistikker
1.3. Forslaget/initiativet vedrører:
 en ny foranstaltning
 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende
foranstaltning35
 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
X en sammenlægning eller en omlægning af en eller flere foranstaltninger til en
anden/en ny foranstaltning
1.4. Forslagets/initiativets begrundelse
1.4.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for
iværksættelsen af initiativet
Formålet med dette forslag vedrørende statistikker over landbrugsmæssige input og
output er at forbedre kvaliteten, sammenligneligheden og sammenhængen i de
europæiske statistikker over landbrugsmæssige input og output, så de politiske
beslutningstagere, virksomhederne og offentligheden kan træffe passende
evidensbaserede beslutninger.
Statistikkerne over landbrugsmæssige input og output omfatter indsamling af
statistikker over afgrødeproduktion og husdyrproduktion, statistikker over
landbrugspriser samt statistikker over næringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler
med en overordnet rammeforordning og gennemførelsesretsakter. Forordningen om
statistikker over landbrugsmæssige input og output vil gælde umiddelbart i alle
medlemsstater. De fire gennemførelsesretsakter vil hovedsagelig fastlægge lister over
og beskrivelser af variabler samt metodologiske krav. Den juridiske pakke vil blive
gennemført i medlemsstaterne individuelt ved at indføre variablerne og andre krav i
nationale databaser, spørgeskemaer m.v. fra tidspunktet for vedtagelsen af
retsakterne. Forordningen forventes vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i 2022,
og gennemførelsesretsakterne forventes vedtaget i 2023.
1.4.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side (f.eks. koordineringsfordele, retssikkerhed,
større effektivitet eller komplementaritet). Ved "merværdien ved en indsats fra EU's
35
Jf. finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA 30 DA
side" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som
medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.
Vigtige fælles EU-politikker, som f.eks. den fælles landbrugspolitik, afhænger i
sagens natur af sammenlignelige og harmoniserede landbrugsstatistikker af høj
kvalitet på europæisk plan. Dette kan bedst sikres ved forordninger, som gælder
umiddelbart i medlemsstaterne, og som ikke behøver at blive gennemført i national
ret først.
Når forordningen om statistikker over landbrugsmæssige input og output er trådt i
kraft, burde EU og dets medlemsstater have europæiske landbrugsstatistikker af høj
kvalitet, der er sammenlignelige og sammenhængende, og som pålægger
datarespondenterne og dataproducenterne en acceptabel byrde set i forhold til
fordelene. Evidensbaseret politikudformning er af afgørende betydning for en
vellykket politik som den fælles landbrugspolitik, som udgør en vigtig drivkraft for
beskæftigelse og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i Unionen.
1.4.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Europæiske landbrugsstatistikker har igennem årtier været en grundlæggende
hjørnesten i den fælles landbrugspolitik og mange andre vigtige EU-politikker. Deres
retsgrundlag skal imidlertid ajourføres for at kunne reagere på ændringer i landbruget
og for at afhjælpe de vigtigste af de problemer, der blev påpeget i evalueringen af det
nuværende europæiske landbrugsstatistiske system. Disse problemer er:
1. Den nuværende lovgivning for landbrugsstatistik tilgodeser ikke i tilstrækkelig
grad nye databehov
2. EASS er ikke tilstrækkeligt fleksibelt og reagerer ikke tilstrækkeligt hurtigt på de
nye behov
3. Dataindsamlingen er ikke harmoniseret og sammenhængende i tilfredsstillende
grad
4. Statistikkerne kunne udarbejdes mere effektivt
5. Byrden ved at indberette data opfattes som høj
1.4.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Den foreslåede forordning indgår i Eurostats strategi for landbrugsstatistikker for
2020 og fremefter og består af to forordninger om integrerede statistikker over
landbrugsmæssige input og output og en ajourført forordning om
landbrugsregnskaber. Alle disse tre forordninger vil integrere et fælles
anvendelsesområde og dele teknisk og metodologiske dokumentation og vil
tilsammen dække alle aspekter af landbrugsstatistikkerne.
DA 31 DA
1.5. Varighed og finansielle virkninger
 begrænset varighed
 gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ
 Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ for forpligtelsesbevillinger og fra ÅÅÅÅ
til ÅÅÅÅ for betalingsbevillinger.
X ubegrænset varighed
Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2022 til 2024, derefter gennemførelse i fuldt
omfang
1.6. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)36
X Direkte forvaltning ved Kommissionen
X i dens tjenestegrene, herunder ved dens personale i EU's delegationer
 i gennemførelsesorganer
 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
 tredjelande eller organer, som tredjelande har udpeget
 internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
 Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
 de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71
 offentligretlige organer
 privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller
tilstrækkelige finansielle garantier
 privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået
overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige
finansielle garantier
 personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske
Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt
Hvis der angives flere forvaltningsmetoder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".
Bemærkninger
36
Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på
webstedet BudgWeb:
https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/DA/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx.
DA 32 DA
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om overvågning og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Modtagere af tilskud skal tilvejebringe de indsamlede data og de tilhørende
kvalitetsrapporter.
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem(er)
Begrundelse for den/de påtænkte forvaltningsmetode(r),
finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi
Nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forslaget ikke hører under EU's
enekompetence. Det europæiske statistiske system (ESS) leverer infrastruktur for
statistiske oplysninger. Systemet er udformet til at tilgodese et stort antal brugeres
behov med henblik på beslutningstagning i demokratiske samfund. Dette forslag til
forordning er udarbejdet med henblik på at beskytte ESS-partnernes kerneaktiviteter
og samtidig sikre landbrugsstatistikkernes kvalitet og sammenlignelighed.
Et af de vigtigste kriterier, som statistiske data skal overholde, er at være ensartede
og sammenlignelige. Medlemsstaterne kan ikke opnå den fornødne sammenhæng og
sammenlignelighed uden en klar europæisk ramme, dvs. lovgivning på EU-plan, der
fastlægger fælles statistiske begreber, indberetningsformater og kvalitetskrav.
Målet med det foreslåede tiltag kan ikke i tilfredsstillende grad opfyldes af
medlemsstaterne hver for sig. Tiltag er mere effektive på EU-plan og med
udgangspunkt i en EU-retsakt, der sikrer sammenlignelighed af statistiske
oplysninger for de statistikområder, der er omfattet af den foreslåede retsakt. Selve
dataindsamlingen kan imidlertid godt varetages af medlemsstaterne.
2.2.1. Oplysninger om de udpegede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres
for at afbøde dem
Risici: Potentielle problemer vedrørende datakvalitet og aktualitet.
Kontrolsystemer, der oprettes for at afbøde risici: De(n) tekniske og metodologiske
dokumentation og retningslinjer skal meddeles medlemsstaterne på forhånd.
Fristerne vedrørende overholdelse vil blive kontrolleret. Kvalitetsrapporterne vil
blive gennemgået nøje.
2.2.2. Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet
(forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt
vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning)
Kontrollen vil blive udført af Kommissionens tjenestemænd som led i deres
almindelige opgaver. Fordelene er forbedret datakvalitet og -sammenlignelighed.
Den forventede fejlrisiko er lav, fordi dataindsamling til landbrugsstatistikker er
foregået i godt samarbejde med medlemsstaterne siden 1950'erne. En tilpasning af
tekniske og andre systemer kan på kortere sigt føre til en svag stigning i fejlrisikoen,
men dette forventes at udligne sig og ende på et middelniveau på kort til mellemlang
sigt.
DA 33 DA
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien
til bekæmpelse af svig.
Ud over at anvende alle forskriftsmæssige kontrolmekanismer vil Eurostat anvende
en strategi til bekæmpelse af svig, som er i tråd med Kommissionens generelle
foranstaltninger til bekæmpelse af svig. Dette vil sikre, at tilgangen til forvaltning af
risiko for svig er gearet til at afdække områder med risiko for svig og til passende
modforanstaltninger. Om nødvendigt vil der blive etableret netværksgrupper og
specifikke IT-værktøjer til at analysere tilfælde af svig.
Eurostat har fastlagt en kontrolstrategi, som løber parallelt med afholdelsen af
udgifter. Foranstaltningerne og værktøjerne i denne strategi gælder fuldt ud for den
foreslåede forordning. Begrænsning af kompleksiteten og anvendelse af
omkostningseffektive overvågningsprocedurer samt gennemførelse af risikobaseret
forudgående og efterfølgende kontrol vil sigte mod at mindske sandsynligheden for
svig og medvirke i forebyggelsen heraf. I kontrolstrategien indgår specifikke
oplysningsforanstaltninger og relevante kurser vedrørende forebyggelse af svig.
DA 34 DA
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige
finansielle ramme
Forslagets finansielle virkninger kendes ikke på tidspunktet for vedtagelsen af forordningen.
Unionens bidrag finder ikke anvendelse på regelmæssig indsamling af statistiske data, men
kun på de indsamlinger af ad hoc-data, der er omhandlet i artikel 6. Den første indsamling af
ad hoc-data kan tidligst foretages 2 år efter det første referenceår, såfremt der er opstået
veldokumenterede uforudsete databehov. Det er således ikke muligt at fastslå de finansielle
virkninger på nuværende tidspunkt.
Udgifts-
område i
den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost Udgifternes art Bidrag
Nummer
[…][Betegnelse………………………...
…………]
OB/IOB
37
fra EFTA-
lande
38
fra
kandidat-
lande
39
fra
tredje-
lande
iht. finansforord-
ningens artikel 21,
stk. 2, litra b)
OB/IOB JA/NEJ JA/NEJ
JA/NE
J
JA/NEJ
37
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
38
EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
39
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA 35 DA
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme <…>
[…][Betegnelse……………...…………………………………………………………
…]
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Aktionsbevillinger (opdelt efter de under afsnit
3.1 anførte budgetposter)
Forpligtelser (1)
Betalinger (2)
Administrationsbevillinger finansieret over
bevillingsrammen for programmet
40
Forpligtelser =
betalinger
(3)
Bevillinger finansieret over
bevillingsrammen for programmet I
ALT
Forpligtelser =1+3
Betalinger =2+3
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme 7 "Administration"
Dette afsnit skal udfyldes ved hjælp af de "administrative budgetoplysninger", der først skal indføres i bilaget til finansieringsoversigten, som
uploades til DECIDE med henblik på høring af andre tjenestegrene.
40
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning,
direkte forskning.
DA 36 DA
i mio. EUR (tre decimaler)
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Menneskelige ressourcer 0,300 0,300 0,300 2,100 2,100 2,100 2,100
2,100
pr. år
9,300
Andre administrationsudgifter 0,030 0,030 0,030 0,030 0,030 0,030 0,030
0,030
pr. år
0,210
Bevillinger I ALT under
UDGIFTSOMRÅDE 7 i den flerårige
finansielle ramme
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt)
9,510
i mio. EUR (tre decimaler)
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Efter
2027
I ALT
Bevillinger I ALT under samtlige
UDGIFTSOMRÅDER i den flerårige
finansielle ramme
Forpligtelser 0,330 0,330 0,330 2,130 2,130 2,130 2,130
2,130
pr. år
9,510
Betalinger
DA 37 DA
3.2.2. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne
 Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
x Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
Regnskabsår 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
Menneskelige ressourcer 0,300 0,300 0,300 2,100 2,100 2,100 2,100 9,300
Andre
administrationsudgifter
0,030 0,030 0,030 0,030 0,030 0,030 0,030 0,210
Subtotal
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
0,330 0,330 0,330 2,130 2,130 2,130 2,130 9,510
Uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
41
of the multiannual
financial framework
Menneskelige ressourcer
Andre udgifter af
administrativ art
Subtotal uden for
UDGIFTSOMRÅDE 7
i den flerårige finansielle
ramme
I ALT 0,330 0,330 0,330 2,130 2,130 2,130 2,130 9,510
Bevillingerne til menneskelige ressourcer og andre administrationsudgifter vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, der i
forvejen er afsat til generaldirektoratets forvaltning af aktionen, og/eller ved intern omfordeling i generaldirektoratet,
eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige
tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.
41
Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer
og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
DA 38 DA
3.2.2.1. Anslået behov for menneskelige ressourcer
 Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer
x Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i årsværk
Regnskabsår 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
I hovedsædet og i Kommissionens
repræsentationskontorer
2 2 2 14 14 14 14
Delegationer
Forskning
Eksternt personale (i årsværk: FTE) — KA, LA, UNE, V og JMD
42
Udgiftsområde 7
Finansieret over
UDGIFTSOMRÅ
DE 7 i den
flerårige
finansielle ramme
- i hovedsædet
- i delegationer
Finansieret over
bevillingsrammen
for programmet
43
- i hovedsædet
- i delegationer
Forskning
Andet (angives nærmere)
I ALT 2 2 2 14 14 14 14
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til
aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som
tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de
budgetmæssige begrænsninger.
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte - validering af data
- støtte og metodologisk arbejde
- analyse af rapporter
- formidling af data
- forvaltning af tilskud vedrørende initiativet
Eksternt personale
42
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JMD:
juniormedarbejdere ved delegationerne.
43
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
DA 39 DA
3.2.3. Tredjemands bidrag til finansieringen
Forslaget/initiativet:
x indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand
indeholder bestemmelser om samfinansiering med tredjemand, jf. følgende
overslag:
Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
Regnskabsår 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 I ALT
Angiv organ, som
deltager i
samfinansieringen
Samfinansierede
bevillinger I ALT
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
x Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.
 Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
–  for egne indtægter
–  for diverse indtægter
Angiv, om indtægterne er formålsbestemte 
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet:
Forslagets/initiativets virkninger
44
2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027
Artikel ………….
For indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
ikke relevant
Andre bemærkninger (f.eks. om hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for
indtægterne).
ikke relevant
44
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.
bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 2.2.2021
COM(2021) 37 final
ANNEX
BILAG
til
forslag til Europa-parlamentets og Rådets forordning
om statistikker over landbrugsmæssige input og output og om ophævelse af forordning
(EF) nr. 1165/2008, (EF) nr. 543/2009, (EF) nr. 1185/2009 og Rådets direktiv 96/16/EF
Europaudvalget 2021
KOM (2021) 0037
Offentligt
DA 1 DA
BILAG
Områder, emner og detaljerede emner samt fremsendelseshyppighed og
referenceperioder for hvert detaljeret emne
a) Statistikker over husdyrproduktion
Emne Detaljerede emner Fremsendelseshyp
pighed
Referenceperiode
r
Husdyrbestande
og kød
Husdyrpopulationer To gange om året,
årligt eller tre
gange pr. årti
Datoer
Kødproduktion Månedligt Kalendermåned
Årligt Kalenderår
Levering af husdyr To gange om året
eller årligt
Kalenderkvartal
Kalenderhalvår
Kalenderår
Æg og kyllinger Konsumæg Årligt eller tre
gange pr. årti
Kalenderår
Rugeæg og kyllinger af
fjerkræ
Månedligt Kalendermåned
Rugeriernes struktur Årligt Kalenderår
Datoer
Mælk og
mejeriprodukter
Mælk, der produceres og
anvendes på
landbrugsbedrifter
Årligt eller tre
gange pr. årti
Kalenderår
Mælkemængder, der er til
rådighed for mejerisektoren
Årligt Kalenderår
Anvendelse af mælk og
mejeriprodukter i
mejerisektoren samt deraf
fremstillede produkter
Årligt Kalenderår
Månedlig anvendelse af
komælk i mejerisektoren
Månedligt eller to
gange om året
Kalendermåned
Mejerivirksomhedernes
struktur
Tre gange pr. årti Kalenderår
DA 2 DA
b) Statistikker over afgrødeproduktion
Emne Detaljerede emner Fremsendelseshyp
pighed
Referenceperiode
r
Afgrødeproduktio
n
Produktion af markafgrøder
og permanente græsarealer
Hyppigere end én
gang om året samt
årligt
Kalenderår
Havebrugsproduktion, bortset
fra permanente afgrøder
Hyppigere end én
gang om året samt
årligt
Kalenderår
Produktion af permanente
afgrøder
Hyppigere end én
gang om året samt
årligt
Kalenderår
Afgrødebalancer Kornbalancer Årligt År
Oliefrøbalancer Årligt År
Græsarealer og
græsning
Forvaltning af
græsningsarealer
Hvert 3. år Kalenderår
c) Statistikker over landbrugspriser
Emne Detaljerede emner Fremsendelseshyp
pighed
Referenceperiode
r
Prisindeks for
landbrugsprodukt
er
Tidlige og opnåede indeks Kvartalsvis og
årligt
Kalenderkvartal
Kalenderår
Vægte og indeks med ændret
vægtgrundlag
Hvert 5. år Kalenderkvartal
Kalenderår
Absolutte
inputpriser
Gødningsstoffer Årligt Kalenderår
Foderstoffer Årligt Kalenderår
Energi Årligt Kalenderår
Jordpriser og
forpagtningsafgift
er for
landbrugsarealer
Jordpriser for
landbrugsarealer
Årligt Kalenderår
Forpagtningsafgifter for
landbrugsarealer
Årligt Kalenderår
DA 3 DA
d) Statistikker over næringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler
Emne Detaljerede emner Fremsendelseshyp
pighed
Referenceperiode
r
Næringsstoffer i
landbrugsgødning
stoffer
Uorganiske gødningsstoffer
til landbrug
Årligt Kalenderår
Organiske gødningsstoffer til
landbrug
Næringsstofbalanc
er
Koefficienter for afgrøders og
foderplanters
næringsstofindhold
Hvert 5. år Kalenderår
Koefficienter for mængder af
afgrøderester og
næringsstofindhold
Koefficienter for biologisk
kvælstoffiksering
Koefficienter for biologisk
kvælstofaflejring i
atmosfæren
Koefficienter for
næringsstofindhold i frø
Koefficienter for
næringsstofindhold i
husdyrgødning
Koefficienter for mængder af
ikkeanvendt husdyrgødning
og næringsstofindhold
Plantebeskyttelses
midler
Plantebeskyttelsesmidler, der
markedsføres
Årligt Kalenderår
Anvendelse af
plantebeskyttelsesmidler i
landbruget
Årligt Kalenderår