Svar på spm. nr. S 1792: Hvad mener ministeren, der kan gøres for at rette op på den udfordring, at 16 pct. af adspurgte virksomheder med mellem 0-10 ansatte oplever, at kommunerne ikke betaler deres regninger til tiden?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: økonomi- og indenrigsministeren
- Minister: økonomi- og indenrigsministeren
- Spørger: Jacob Jensen
- Til: Margrethe Vestager
Svar på spm. nr. S 1792
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1792/svar/1152879/1395465.pdf
Folketingets Lovsekretariat Medlem af Folketinget Jacob Jensen (V). har d. 27. august 2014 stillet følgende spørgsmål nr. S 1792 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 1792: Hvad mener ministeren, der kan gøres for at rette op på den udfordring, at 16 pct. af adspurgte virksomheder med mellem 0-10 ansatte oplever, at kommunerne ikke beta- ler deres regninger til tiden? Svar: Jeg mener, at alle offentlige myndigheder, herunder også kommunerne, naturligvis skal betale deres regninger til tiden, forudsat at den ydelse, der skal betales for, er leveret. Som økonomi- og indenrigsminister har jeg det øverste tilsyn med kommunerne, jf. § 53 i lov om kommunernes styrelse. De kommunale tilsynsmyndigheder (Statsforvalt- ningen og Økonomi- og Indenrigsministeriet) fører tilsyn med, at kommunerne over- holder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Dette tilsyn omfatter imidlertid ikke kommunernes overholdelse af privatretlige aftaler. De kommunale tilsynsmyndigheder har således ikke kompetence til at gå ind i privat- retlige tvister mellem en kommune og en privat virksomhed. Sådanne tvister skal i sidste ende afgøres ved domstolene. Jeg har ikke nærmere kendskab til den specifikke undersøgelse, der omtales i nær- værende spørgsmål, herunder kendskab til, hvad der ligger bag den forsinkelse fra kommunernes side, som opleves af de pågældende virksomheder. I forhold til hvilke initiativer, regeringen har taget, kan jeg henvise til min skriftlige be- svarelse af 21. maj 2014 på S 1496, justitsministerens skriftlige besvarelse af 11. juli 2012 på spørgsmål S 3617 og finansministerens mundtlige besvarelse den 18. januar 2012 på spørgsmål nr. S 1443 om offentlige myndigheders overskridelse af de aftalte betalingsfrister. Med venlig hilsen Margrethe Vestager Sagsnr. 2014 - 18314 Doknr. 164706 Dato 01-09-2014 2013-14 S 1792 endeligt svar Offentligt