L 152 - svar på spm. 38 om, hvilke konsekvenser ændringsforslag nr. 1 fra Dansk Folkeparti vil få for vandrende arbejdstagere, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SUU L 152 - svar på spm. 38 (D1579887).docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l152/spm/38/svar/1742133/2328243.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. februar 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 38 (L 152) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V). Spørgsmål nr. 38 ” Kan ministeren oplyse, hvilke konsekvenser ændringsforslag nr. 1 fra Dansk Folkeparti vil få for vandrende arbejdstagere, jf. 2. udkast til betænkning over L 152?” Svar: Formålet med ændringsforslag nr. 1 fra Dansk Folkeparti, jf. Sundheds- og Ældreudval- gets betænkning af 1. februar 2021 over lovforslag nr. L 152, er at sikre, at der indføres ens krav om test straks efter ankomst til Danmark, uanset om man ankommer med fly, skib, bus, tog eller bil mv. Det bemærkes hertil, at den foreslåede § 16 a i L 152 som fremsat ikke er til hinder for, at der fastsættes ens krav om test efter ankomst til Danmark, uanset om man ankom- mer med fly, skib, bus, tog eller bil mv., herunder at dette skal ske straks. Som det fremgår af besvarelsen af 30. januar 2021 af spørgsmål nr. 3 til L 152, vil det konkrete forslag til udmøntning af den foreslåede § 16 a blive forelagt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg. Den nærmere udmøntning, herunder regler om krav, lem- pelser og fritagelser, vil alene blive gennemført i det omfang, der ikke konstateres et flertal imod indførelsen heraf. I den aktuelle situation forventes bemyndigelsen i den foreslåede § 16 a at blive ud- møntet sådan, at både personer, som ankommer fra udlandet til Danmark med fly, samt personer, der indrejser i Danmark over lande- og søgrænsen, vil skulle lade sig teste ved ankomst til og indrejse i Danmark. Personer, som ankommer fra udlandet til Danmark med fly, forventes uden ugrundet ophold at blive forpligtet til at få foretaget en antigentest for covid-19 ved ankomsten i lufthavnen som udgangspunkt inden pas- kontrollen. Personer, som indrejser i Danmark over sø- og landegrænsen, forventes at blive omfattet af et krav om at få foretaget en test for covid-19 maksimalt 24 timer efter indrejse. Hvis der stilles krav om, at personer, der indrejser i Danmark over lande- og søgrænsen, uden ugrundet ophold skal have foretaget en antigentest for covid-19 ved indrejsen, vil personer, der indrejser over lande- og søgrænsen, herunder vandrende arbejdsta- gere, skulle gøre ophold på vej ind i Danmark ved grænsen. Det må i den aktuelle situ- ation forventes, at der i så fald vil være betydelig risiko for kødannelse og ophobning ved indrejse over særligt landegrænsen i forbindelse med adgang til antigentest og ventetid på svar. Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 01-02-2021 Enhed: BESS Sagsbeh.: DEPJNY Sagsnr.: 2101221 Dok. nr.: 1579887 Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21 L 152 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Side 2 Et krav om test foretaget senest 24 timer efter indrejse giver mere fleksibilitet til at kunne tilrettelægge test, således at det lettere kan passe ind i en arbejdsdag. Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 37 til L 152. Med venlig hilsen Magnus Heunicke / Jeannette Nybo