L 141 - svar på spm. 1, om der er afsat finansiering af udgifterne til Kriminalforsorgen, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om erstatningsansvar. (Styrket indsats mod farlig kørsel m.v.). (Spørgsmål 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om erstatningsansvar. (Styrket indsats mod farlig kørsel m.v.). (Spørgsmål 1)
Aktører:
- Adressat: justitsministeren
- Besvaret af: justitsministeren
- Stiller: Karina Lorentzen Dehnhardt
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Stiller: Karina Lorentzen Dehnhardt
Besvarelse spørgsmål 1 til L141.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l141/spm/1/svar/1741962/2327901.pdf
Side 1/3 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om erstatningsansvar (Styrket indsats mod farlig kørsel m.v.) (L 141), som Folketingets Retsudvalg har stillet til ju- stitsministeren den 26. januar 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). Nick Hækkerup / Mette Johansen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 1. februar 2021 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Nina Lentz Sagsnr.: 2021-0037-0107 Dok.: 1816303 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Retsudvalget 2020-21 L 141 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Side 2/3 Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om erstatningsansvar (Styrket ind- sats mod farlig kørsel m.v.) (L 141): ”Vil ministeren redegøre for, om der er afsat finansiering af ud- gifterne til Kriminalforsorgen, eller om beløbet skal holdes in- den for Kriminalforsorgens nuværende ramme?” Svar: 1. Regeringen præsenterede den 6. februar 2020 udspillet: ”Vanvidskørsel skal stoppes”. Udspillet indeholder ni konkrete tiltag, der skal bekæmpe vanvidskørsel og styrke trygheden og sikkerheden på de danske veje, her- under et tiltag om et eftersyn af strafniveauet i de groveste tilfælde af van- vidskørsel. I overensstemmelse med tiltaget foretog Justitsministeriet et eftersyn af praksis vedrørende straffelovens § 241, 2. pkt., og § 249, 2. pkt., om hen- holdsvis uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse un- der særligt skærpende omstændigheder, samt straffelovens § 252, stk. 1, om forsætlig fareforvoldelse begået i forbindelse med færdselslovsovertrædel- ser. På baggrund af dette eftersyn var det Justitsministeriets vurdering, at det nuværende strafniveau er for lavt. I forbindelse med regeringens udspil om vanvidskørsel og forslag til finans- lov for 2021 er der blevet afsat midler til at håndtere de afledte merudgifter i kriminalforsorgen som følge af ovennævnte strafskærpelser. Med aftalen om finanslov for 2021 af 6. december 2020 mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er der således afsat 21,3 mio. kr. i 2021, 30,6 mio. kr. i 2022 og 33,9 mio. kr. årligt i 2023 og frem til kriminalforsorgen, ligesom der er afsat særskilte midler til den resterende straffesagskæde. 2. Regeringen indgik efterfølgende den 11. december 2020 en bred politisk aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folke- parti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige om at gennemføre initiativerne i regeringens udspil mod vanvidskørsel samt en række nye initiativer. Med aftalen blev der bl.a. lagt op til at skærpe straffen for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder med 150 pct. samt straffen for uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder med 100 pct. Der blev endvidere lagt op til at Side 3/3 skærpe straffen for forsætlig fareforvoldende begået i forbindelse med færdselslovsovertrædelser samt flugtbilisme med 50 pct. De strafskærpelser, der følger af den politiske aftale mod vanvidskørsel, vil som udgangspunktet blive håndteret i forlængelse af de allerede afsatte mid- ler til regeringens udspil mod vanvidskørsel. Kriminalforsorgen står i øjeblikket i en udfordrende situation, som bl.a. skyldes, at der er et højt belæg i kriminalforsorgens institutioner, og at der mangler fængselsbetjente. Jeg forventer derfor, at håndteringen af kriminal- forsorgens belægs-, bemandings- og kapacitetsudfordringer vil være cen- trale emner i en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen.