Betænkning afgivet den 1. februar 2021

Tilhører sager:

Aktører:


    L 152

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l152/bilag/4/2327874.pdf

    Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 1. februar 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme
    sygdomme og andre overførbare sygdomme, sundhedsloven og retsplejeloven
    (Yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme nye virusvarianter af covid-19 og udvidet adgang til kommunale
    isolationsfaciliteter)
    [af sundhedsministeren (Magnus Heunicke)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk
    Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor‐
    slag nr. 1. Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer
    af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.
    2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB)
    indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets
    forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage
    fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved 3.
    behandling.
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB)
    indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets
    forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra
    offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget kommer
    til 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således
    at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2.
    behandling.
    3. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, SF og KF) indstiller lovforsla‐
    get til vedtagelse uændret. Flertallet vil stemme imod de
    stillede ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget
    til vedtagelse med det under nr. 1 stillede ændringsfor‐
    slag. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 2.
    Et andet mindretal i udvalget (RV og Susanne Zimmer
    (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under
    nr. 2 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod
    ændringsforslag nr. 1.
    Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforsla‐
    get til vedtagelse med det under nr. 2 stillede ændrings‐
    forslag. Mindretallet vil redegøre for sin indstilling til æn‐
    dringsforslag nr. 1 ved 2. behandling.
    Et fjerde mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin
    indstilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved
    2. behandling.
    Et femte mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget
    til vedtagelse. Mindretallet vil redegøre for sin indstilling til
    de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
    in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
    ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
    komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Politiske bemærkninger
    Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og
    Liberal Alliance
    Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepar‐
    tis og Liberal Alliances medlemmer af udvalget støtter lov‐
    forslaget. Test og isolation er et vigtigt redskab i den danske
    epidemihåndtering. Desværre ser vi forskellige mutationer
    med udgangspunkt forskellige steder i verden, som risikerer
    at udfordre den danske kontrol med covid-19. På den bag‐
    grund er V, DF, KF og LA enig i, at det er er nødvendigt at
    ændre den hidtidige kraftige opfordring til at lade sig teste
    og isolere ved indrejse til Danmark til et decideret lovkrav.
    V, DF, KF og LA har i forbindelse med behandlingen
    af dette lovforslag arbejdet for at skabe en efter vores opfat‐
    telse fornuftig balance mellem på den ene side en skarp epi‐
    demikontrol og på den anden side, at Danmark ikke sættes
    Til lovforslag nr. L 152 Folketinget 2020-21
    AX025715
    Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21
    L 152 Bilag 4
    Offentligt
    helt i stå selv under en epidemisk krise. En fuldkommen iso‐
    lation i op til 10 dage af alle typer medarbejdere, der krydser
    grænsen, ville have skabt uoverstigelige problemer for Dan‐
    mark, danske økonomiske interesser og kritiske funktioner i
    Danmark. Det drejer sig om kritiske medarbejdere, der løser
    opgaver i produktionen i flere lande og vandrende arbejdsta‐
    gere tilknyttet for eksempel hospitalssektoren, fødevarepro‐
    duktionen, dansk byggeri og ikke mindst transportsektoren.
    V, DF, KF og LA er derfor tilfredse med, at der nu af lov‐
    forslagets bemærkninger fremgår en række undtagelser, som
    betyder, at personer, der indrejser til Danmark, har mulighed
    for at passe deres arbejde under isolationen.
    V, DF, KF og LA er ydermere tilfredse med, at kravet om
    test og isolation ikke omfatter personer, der rejser til og fra
    Bornholm igennem Sverige.
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder det be‐
    tænkeligt, at vi ikke har samme krav, uanset hvordan man
    kommer til vores grænse. Derfor har Dansk Folkeparti stillet
    ændringsforslag, som skal sikre, at der ikke er borgere, som
    prøver at undgå at ankomme til lufthavnen i København ved
    at flyve til Hamburg eller en anden destination, hvorefter
    man kan køre over grænsen uden at skulle testes eller i
    isolation, men blot leve op til, at man inden for 24 timer skal
    have taget en test. Dette er der ingen, der kan tjekke op på.
    Dansk Folkeparti finder det også betænkeligt, at man
    ikke sikrer vores taxichauffører og taxikunder bedre, ved at
    der er f.eks. er plexiglas mellem chauffør og kunder. Man
    vil selv efter dette forslag kunne sætte sig ind i en taxi uden
    anden beskyttelse end en maske, der ikke beskytter 100 pct.,
    og bringe smitten videre til chaufføren, som dermed kan
    bringe smitten videre.
    Dansk Folkeparti vil derfor følge reglerne fremadrettet og
    stadig arbejde for, at man fremadrettet gør noget for at sikre,
    at man ikke spreder smitten ind i landet, så vi hurtigere kan
    genåbne Danmark.
    Radikale Venstre
    Radikale Venstres medlemmer af udvalget stemmer for
    lovforslaget, efter regeringen har fremlagt dels anbefalinger
    fra Statens Serum Institut og ECDC for tiltagene, dels tal,
    der indikerer, at alt for få benytter sig af de frivillige test i
    lufthavnen. RV vil dog følge lovens anvendelse, håndhævel‐
    se og konsekvenser nøje frem til lovens ophør den 1. marts
    2021, da den potentielt er meget indgribende i mange men‐
    neskers liv, ligesom regeringen opfordres til at udarbejde et
    bedre datagrundlag for en eventuel videreførelse efter den
    1. marts 2021. Endelig mener RV fortsat, at fængselsstraf
    aldrig bør komme på tale ved overtrædelse af bestemmel‐
    serne i loven, og lægger afgørende vægt på lovens korte
    funktionsperiode.
    5. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Til § 1
    Af et mindretal (DF):
    1) I den under nr. 3 foreslåede § 16 a indsættes i stk. 1
    som 3. pkt.:
    »Regler fastsat i medfør af 1. og 2. pkt. finder anvendelse
    for personer, som ankommer fra udlandet til Danmark med
    fly, og personer, der indrejser i Danmark over lande- og
    søgrænsen.«
    [Ens krav om test straks efter ankomst til Danmark, uanset
    om man ankommer med fly, skib, bus, tog eller bil m.fl.]
    Af et mindretal (RV og EL), tiltrådt af et mindretal (Susanne
    Zimmer (UFG)):
    2) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 29, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
    »I forskrifter, der udstedes i medfør af § 16 a, stk. 1, kan
    der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmel‐
    serne i forskriften.««
    [Bestemmelse om, at overtrædelser af regler udstedes i med‐
    før af den foreslåede § 16 a, stk. 1, alene kan straffes med
    bøde]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at der ind‐
    føres ens krav om test straks efter ankomst til Danmark,
    uanset om man ankommer med fly, skib, bus, tog eller bil
    m.fl.
    Med ændringsforslaget skal der således indføres samme
    kontrol ved grænsen, som vil gælde i lufthavnen, herunder
    med samme undtagelser, f.eks. ved at sikre to spor, så der
    er stikprøvekontrol for grænsegængere og erhvervsfolk, og
    et andet spor til øvrige personer, der krydser grænsen, med
    krav om test og isolation som det, der vil gælde i lufthavnen.
    Sundhedsministeren har i svar på L 152 – spørgsmål 3
    oplyst, at i den aktuelle situation forventes bemyndigelsen
    i den foreslåede § 16 a at blive udmøntet sådan, at både
    personer, som ankommer fra udlandet til Danmark med fly
    samt personer, der indrejser i Danmark over lande- og søg‐
    rænsen, vil skulle lade sig teste ved ankomst til og indrejse
    i Danmark. Personer, som ankommer fra udlandet til Dan‐
    mark med fly, forventes uden ugrundet ophold at skulle få
    foretaget en antigentest for covid-19 ved ankomsten i luft‐
    havnen, som udgangspunkt inden paskontrollen. Personer,
    som indrejser i Danmark over sø- og landegrænsen, forven‐
    tes at skulle få foretaget en test for covid-19 maksimalt 24
    timer efter indrejse.
    Dansk Folkeparti henviser til, at hensigten med epidemi‐
    loven er at begrænse smittede personers færden i samfundet,
    og ved at undlade at teste personer, der ankommer til landet
    2
    over lande- og søgrænsen straks ved ankomst, risikerer vi, at
    disse bærer smitte med sig ind i landet.
    Det vurderes derfor nødvendigt og hensigtsmæssigt, at
    personer, der ankommer til Danmark, skal testes straks ved
    ankomst med de undtagelser, der følger af lovforslagets øv‐
    rige bemærkninger.
    Til nr. 2
    Det fremgår af § 29, stk. 2, i epidemiloven, at der i
    forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan fastsættes straf
    af bøde eller fængsel indtil 6 måneder for overtrædelse af
    bestemmelserne i forskrifterne.
    Det foreslås, at der tilføjes et nyt punktum til bestemmel‐
    sen, således at der i forskrifter, der udstedes i medfør af
    den foreslåede § 16 a, stk. 1, alene kan fastsættes straf af
    bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskriften. For‐
    slaget vil indebære, at der ikke er mulighed for at straffe
    overtrædelser af de pågældende regler med fængsel. Det
    forudsættes, at der i gentagelsestilfælde vil være grundlag
    for højere bødestraffe.
    Det bemærkes, at det i øvrigt allerede følger af bemærk‐
    ningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, at det forudsættes med
    lovforslaget, at bødeniveauet for overtrædelse af regler ud‐
    stedt i medfør af den foreslåede § 16 a, stk. 1, som udgangs‐
    punkt udmåles til 3.500 kr. i førstegangstilfælde. Videre
    fremgår det, at dette svarer til den gældende vejledende bø‐
    detakst for at overtræde et påbud om at lade sig undersøge,
    indlægge, isolere eller behandle efter de gældende regler i
    epidemilovens § 5, stk. 1 og 2, som er fastsat af Rigsadvo‐
    katen. Endelig fremgår det, at der i gentagelsestilfælde vil
    være grundlag for højere bødestraffe.
    6. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 28. januar 2021 og var
    til 1. behandling samme dag. Lovforslaget blev efter 1. be‐
    handling henvist til behandling i Sundheds- og Ældreudval‐
    get.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget er ikke forinden fremsættelsen
    sendt i høring. Under hensyn til at lovforslaget hastebehand‐
    les, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med
    fremsættelsen.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på lovforsla‐
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 36 spørgsmål
    til sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som ministe‐
    ren har besvaret. Svar på spørgsmål 1 og 8 er optrykt som
    bilag 1 til betænkningen.
    Annette Lind (S) Birgitte Vind (S) Tanja Larsson (S) Camilla Fabricius (S) nfmd. Daniel Toft Jakobsen (S) Kasper Roug (S)
    Julie Skovsby (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Stinus Lindgreen (RV) Lotte Rod (RV)
    Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF) Peder Hvelplund (EL) Victoria Velasquez (EL) Susanne Zimmer (UFG)
    Jane Heitmann (V) fmd. Ellen Trane Nørby (V) Martin Geertsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Sophie Løhde (V)
    Liselott Blixt (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Per Larsen (KF)
    Lars Boje Mathiesen (NB) Henrik Dahl (LA)
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 41
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 15
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 12
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 7
    3
    Bilag 1
    2 af udvalgets spørgsmål til sundhedsministeren og dennes svar herpå
    Spørgsmålene og sundhedsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.
    Spørgsmål 1:
    ”Vil ministeren udarbejde et ændringsforslag, der indebærer, at det fremgår klart, at overtrædelse af
    påbud som følge af loven alene kan straffes med bøde og ikke fængselsstraf, samt at bødeniveauet
    gradueres med stigende bøder ved gentagne overtrædelser, som det kendes ved andre påbud i medfør af
    epidemiloven? ”
    Svar:
    Sundhedsministeriet forstår spørgsmålet således, at der ønskes bistand til at udarbejde et ændringsforslag,
    hvorefter overtrædelser af regler udstedt i medfør af den foreslåede § 16 a, stk. 1, i epidemiloven, jf.
    lovforslagets § 1, nr. 3, alene kan straffes med bøde og ikke fængselsstraf, samt at bødeniveauet gradueres
    med stigende bøder ved gentagne overtrædelser.
    Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, hvor der foreslås en ændring af epidemilovens
    § 29, stk. 2, at det forudsættes med lovforslaget, at bødeniveauet for overtrædelse af regler udstedt i med‐
    før af den foreslåede § 16 a, stk. 1, som udgangspunkt udmåles til 3.500 kr. i førstegangstilfælde. Videre
    fremgår det, at dette svarer til den gældende vejledende bødetakst for at overtræde et påbud om at lade sig
    undersøge, indlægge, isolere eller behandle efter de gældende regler i epidemilovens § 5, stk. 1 og 2, som
    er fastsat af Rigsadvokaten.
    Endelig fremgår det, at der i gentagelsestilfælde vil være grundlag for højere bødestraffe, og at fastsæt‐
    telse af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
    omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis
    der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige
    regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
    På den baggrund er min opfattelse, at det er tilstrækkeligt klart i lovforslaget, at overtrædelser af regler
    udstedt i medfør af den foreslåede § 16 a, stk. 1, i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, alene
    kan straffes med bøde og ikke fængselsstraf, samt at bødeniveauet gradueres med stigende bøder ved
    gentagne overtrædelser. Det bemærkes i den forbindelse, at det er helt normalt, at der i bemærkninger til
    lovbestemmelser, herunder lovbestemmelser der giver mulighed for at fastsætte regler om fængselsstaf,
    anføres forudsætninger om, at overtrædelser skal straffes med bøde, ligesom bødeniveauet kan anføres.
    Jeg kan derfor ikke støtte et ændringsforslag om, at overtrædelser af regler udstedt i medfør af den
    foreslåede § 16 a, stk. 1, i epidemiloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, alene kan straffes med bøde og ikke
    fængselsstraf, samt at bødeniveauet gradueres med stigende bøder ved gentagne overtrædelser.
    Et ændringsforslag vil dog kunne affattes på følgende måde:
    Ændringsforslag
    Til § 1
    4
    Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
    ”01. I § 29, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
    ”I forskrifter, der udstedes i medfør af § 16 a, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
    bestemmelserne i forskriften. ””
    [Bestemmelse om, at overtrædelser af regler udsted i med af den foreslåede § 16 a, stk. 1, alene kan
    straffes med bøde]
    Bemærkninger
    Til nr. 1
    Det fremgår af § 29, stk. 2, i epidemiloven, at der i forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan fastsættes
    straf af bøde eller fængsel indtil 6 måneder for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
    Det foreslås, at det tilføjes et nyt punktum til bestemmelsen, således at der i forskrifter, der udstedes
    i medfør af den foreslåede § 16 a, stk. 1, alene kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
    bestemmelserne i forskriften. Forslaget vil indebære, at der ikke er mulighed for at straffe overtrædelser
    af de pågældende regler med fængsel. Det forudsættes, at der i gentagelsestilfælde vil være grundlag for
    højere bødestraffe.
    Det bemærkes, at det i øvrigt allerede følger af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, at det forud‐
    sættes med lovforslaget, at bødeniveauet for overtrædelse af regler udstedt i medfør af den foreslåede
    § 16 a, stk. 1, som udgangspunkt udmåles til 3.500 kr. i førstegangstilfælde. Videre fremgår det, at
    dette svarer til den gældende vejledende bødetakst for at overtræde et påbud om at lade sig undersøge,
    indlægge, isolere eller behandle efter de gældende regler i epidemilovens § 5, stk. 1 og 2, som er fastsat af
    Rigsadvokaten. Endelig fremgår det, at der i gentagelsestilfælde vil være grundlag for højere bødestraffe.
    Spørgsmål 8:
    ”Ministeren bedes redegøre for, hvilke andre lande, som har indført krav om isolation ved indrejse, hvor
    en overtrædelse af dette påbud medfører fængselsstraf samt eventuelle eksempler på lande, hvor dette
    ikke er tilfældet? ”
    Svar:
    Til brug for besvarelse, har Sundhedsministeriet indhentet bidrag fra Udenrigsministeriet, som oplyser
    følgende:
    ”Udenrigsministeriet er bekendt med, at eksempelvis Norge, Island, Tyskland og Østrig straffer overtræ‐
    delse af landenes påbud om karantæne med bøde eller i sidste ende fængselsstraf. Tyskland har strengere
    fængselsstraf i de tilfælde, hvor uagtsom overtrædelse af karantænekravet medfører legemsbeskadigelse
    ved infektion af andre. ”
    5