Henvendelse af 1/2-21 fra Dansk Bilbrancheråd vedrørende værdiansættelse af motorkøretøjer m.v.

Tilhører sager:

Aktører:


    2021.02.01 Henvendelse til Skatteudvalget

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l129/bilag/21/2327567.pdf

    Side 1 af 2
    Vedr. L 129 – Anmodning om værdiansættelse før 18. december 2020
    I L 129 er der indtænkt en ordning, hvorefter det for køretøjer, hvor der er
    indgået en bindende købsaftale mellem en forhandler og en slutbruger senest
    den 17. december 2020, vil være muligt at vælge at afgiftsberigtige køretøjet
    efter de hidtil gældende regler. Bilen skal være leveret til kunden inden den 1.
    juli 2021, og erklæring og dokumentation skal desuden sendes til
    Motorstyrelsen inden registreringen.
    Denne særregel er givetvis indført for, at parter, som kan dokumentere en
    hensigt om afgiftsberigtigelse forud for offentliggørelse af L129, også kan
    foretage en sådan afgiftsberigtigelse i overensstemmelser med de rimelige
    forventninger, parterne kunne have på tidspunktet for indgåelse af
    købsaftalen.
    For en række køretøjer, ser virkeligheden dog anderledes ud. Det gælder for
    eksempel køretøjer, som en genopbygget efter en skade. Efter gældende regler
    kan en selvanmelder ikke selv værdifastsætte sådanne køretøjer, men må i
    stedet rette henvendelse til Motorstyrelsen for værdifastsættelse.
    Dansk Bilbrancheråd har kendskab til eksempler, hvor en forhandler har
    anmodet Motorstyrelsen om værdifastsættelse forud for den 18. december
    2020, men på grund af Motorstyrelsens ekspeditionstid først har modtaget
    styrelsens værdiansættelse efter den 18. december 2020.
    Som lovforslaget er udformet, vil disse forhandlere umiddelbart skulle betale
    afgift efter de nye regler, når reformen forventeligt vedtages senere i februar,
    medmindre bilen også var solgt på tidspunktet.
    Skatteudvalget
    Sendt elektronisk:
    Tina.Gronlund@ft.dk
    Mads.Fallesen@ft.dk
    Jette.Marlene.Hansen@ft.dk
    Taastrup, den 1. februar 2021
    Sagsnr.
    Skatteudvalget 2020-21
    L 129 Bilag 21
    Offentligt
    Det forekommer ikke rimeligt, at en sådan forhandler, der kan dokumentere at
    der er indleveret en anmodning om værdiansættelse inden den 18. december
    2020, ikke også kan afgiftsberigtige endeligt i forhold til selvanmelderens
    forventninger på anmodningstidspunktet.
    Ud fra en rimelighedsbetragtning må det være parternes hensigt og
    berettigede forventninger, der er afgørende. En forhandler, der med en
    anmodning om værdiansættelse kan dokumentere, at han havde til hensigt at
    afgiftsberigtige køretøjet forud for offentliggørelsen af L129, bør således
    sidestilles med en forhandler, som har indgået en bindende købsaftale med en
    slutbruger.
    På vegne af Dansk Bilbrancheråd skal jeg venligst anmode Skatteudvalget
    forholde sig til den beskrevne problemstilling.
    Jeg står naturligvis til disposition, såfremt der måtte være behov for
    supplerende oplysninger.
    Venlig hilsen
    Dansk Bilbrancheråd
    Jesper Søren Juhlin
    advokat
    Tlf.: 22 92 43 99 – jsj@dbr.dk