L 152 - svar på spm. 10 om ministeren kan bekræfte, at der vil blive fastsat en undtagelse fra isolationskravet for personer, der hyppigt krydser grænsen som nødvendigt led i varetagelsen af deres arbejde, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: sundhedsministeren
- Adressat: sundhedsministeren
- Stiller: Martin Geertsen
- Stiller: Hans Andersen
- Stiller/MFU: Torsten Schack Pedersen
SUU L 152 - svar på spm. 10 (D1576129).docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l152/spm/10/svar/1741553/2327280.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. januar 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 10 (L 152) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Andersen (V), Martin Geertsen (V) og Torsten Schack Petersen (V). Spørgsmål nr. 10: ”Ministeren bedes helt generelt bekræfte, at der vil blive fastsat en undtagelse fra isolationskravet for personer, der hyppigt krydser grænsen som nødvendigt led i va- retagelsen af deres arbejde, f.eks. danske eksportchauffører, danske søfolk og dansk flypersonale?” Svar: Det konkrete forslag til udmøntning af den foreslåede § 16 a vil blive forelagt Folke- tingets Sundheds- og Ældreudvalg. Den nærmere udmøntning, herunder regler om krav, lempelser og fritagelser, vil alene blive gennemført i det omfang, der ikke kon- stateres et flertal imod indførelsen heraf. I den aktuelle situation forventes det, at der vil blive indført en bestemmelse, der sik- rer, at danske statsborgere og udlændinge, der har dansk bopæl eller opholdstilla- delse i Danmark, der arbejder som chauffører med henblik på at transportere gods, og som indrejser efter at have varetaget denne funktion i udlandet, vil blive fritaget fra kravet om isolation og være omfattet af et lempet krav om test, således at der alene stilles krav om, at de kan dokumentere en negativ covid-19 test, som på indrej- setidspunktet højst er syv dage gammel. Det forventes endvidere, at udlændinge, der ikke har fast bopæl eller opholdstilla- delse i Danmark, der arbejder som chauffører med henblik på at transportere gods, vil blive fritaget for kravet om test, men vil skulle gå i isolation, når de ikke varetager arbejdet som chauffør. Med venlig hilsen Magnus Heunicke / Louise Filt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 30-01-2021 Enhed: NAERSOM Sagsbeh.: SUMLFI Sagsnr.: 2101221 Dok. nr.: 1576129 Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21 L 152 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt