L 152 - svar på spm. 2 om, hvordan man vil sikrer de chauffører, der transporterer passagerer hjem fra lufthavnen, en sikker transport, både i forhold til taxaer og offentlig transport, når det f.eks. er op til arbejdsgiveren at beslutte, om der skal sættes plexiglas op i transportmidlet, fra sundhedsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SUU L 152 - svar på spm. 2 (D1575601).docx

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l152/spm/2/svar/1741541/2327254.pdf

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 (L 152) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 2:
”Kan ministeren redegøre for, hvordan man vil sikre de chauffører, der transporterer
passagerer hjem fra lufthavnen, en sikker transport, her både i forhold til taxaer og
offentlig transport, når det f.eks. er op til arbejdsgiveren at beslutte, om der skal sæt-
tes plexiglas op i transportmidlet?”
Svar:
Passagerer og personale, herunder chauffører, i den kollektive trafik skal bære mund-
bind eller visir i henhold til bekendtgørelse nr. 1894 af 9. december 2020 om krav om
mundbind mv. i kollektiv trafik mv. i forbindelse med håndtering af covid-19.
Kravet om brug af mundbind eller visir skal beskytte passagerer såvel som personale
imod risikoen for smitte. Personalet i den kollektive trafik kan undlade at bære mund-
bind eller visir, hvis de opholder sig bag afskærmning. Denne undtagelse gælder dog
ikke chauffører i taxier eller anden erhvervsmæssig persontransport, og disse chauf-
fører skal bære mundbind eller visir uanset afskærmning.
Som følge af den aktuelle smittesituation har Transportministeriet desuden opfordret
transportvirksomhederne til at sikre, at der holdes afstand i den kollektive trafik.
Transportministeriet har konkret opfordret til, at der ikke medtages flere passagerer
end at det er muligt, at passagerer ikke sidder direkte ved siden af hinanden eller di-
rekte over for hinanden. Derudover gælder anbefalinger om skærpet hygiejne og ren-
gøring i den kollektive trafik.
Også disse opfordringer bidrager til at mindske smitterisikoen i den kollektive trafik
for både passagerer og personale.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Louise Filt
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 30-01-2021
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: SUMLFI
Sagsnr.: 2101221
Dok. nr.: 1575601
Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21
L 152 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt