L 152 - svar på spm. 13 om udenlandsk arbejdskraft, der kommer til Danmark, og som bliver mødt med krav om test og isolation, vil få adgang til offentlige tests, samt mulighed for egnede isolationsfaciliteter på linje med danske statsborgere, uden selv at skulle afholde omkostninger hertil, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: sundhedsministeren
- Adressat: sundhedsministeren
- Stiller: Martin Geertsen
- Stiller: Hans Andersen
- Stiller/MFU: Torsten Schack Pedersen
SUU L 152 - svar på spm. 13 (D1576148).docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l152/spm/13/svar/1741536/2327244.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. januar 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 13 (L 152) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Andersen (V), Martin Geertsen (V) og Torsten Schack Petersen (V). Spørgsmål nr. 13: ”Ministeren bedes redegøre for, om udenlandsk arbejdskraft, der kommer til Dan- mark, og som bliver mødt med krav om test og isolation, vil få adgang til offentlige tests, samt mulighed for egnede isolationsfaciliteter på linje med danske statsbor- gere, uden selv at skulle afholde omkostninger hertil?” Svar: Antigentest i forbindelse med indrejse i Danmark med henblik på at leve op til krav om obligatorisk test er gratis for alle ved de private udbydere, som regionerne og re- geringen har indgået aftaler med. Arbejdstagere med dansk personnummer og NemID kan bestille tid til PCR-test via coronaprover.dk og vil kunne se svaret på deres test på sundhed.dk. Personer uden et dansk CPR-nummer vil fra primo februar kunne tilgå deres svar på PCR-test foretaget af TestCenter Danmark via en nyoprettet hjemmeside: www.co- vidresults.dk og dermed kunne dokumentere, at testen er foretaget. Personer uden cpr. nr. kan ikke bestille tid på coronaprover.dk, men indrejsende ar- bejdstagere kan møde op og tage testen ved udvalgte grænseovergange eller i en mobil teststation, hvor regionerne ruller mobile teststationer ud, der kører rundt i landet samt i de fleste faste teststationer i Danmark. Med det fremsatte lovforslag foreslås det at udvide kredsen af borgere, der omfattes af tilbuddet om frivilligt ophold på en kommunal isolationsfacilitet, så dette tilbud også omfatter borgere, der er i risiko for at være smittet og afventer resultat af test for covid-19. Udvidelsen vil bl.a. kunne omfatte indrejsende, herunder vandrende arbejdstagere, som af hensyn til risiko for smittespredning, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, skal testes og isolere sig, såfremt de pågældende borgere i øvrigt er omfattet af målgruppen for til- buddet. Det bemærkes, at tilbuddet efter de gældende regler også vil omfatte perso- ner, som ikke har bopæl, men som opholder sig midlertidigt i Danmark. Det skal i den forbindelse dog bemærkes, at det også fremgår af den foreslåede § 16 a, stk. 1, 2. pkt., i epidemiloven, at der vil kunne fastsættes regler om, at en indrej- sende, der omfattes af krav om isolation efter regler udstedt i medfør af den foreslå- ede § 16 a, stk. 1, 1. pkt., selv skal afholde udgifterne til isolation. Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 30-01-2021 Enhed: NAERSOM Sagsbeh.: SUMLFI Sagsnr.: 2101221 Dok. nr.: 1576148 Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21 L 152 endeligt svar på spørgsmål 13 Offentligt Side 2 Med venlig hilsen Magnus Heunicke / Louise Filt