Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Ændringsforslag til L 145

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l145/bilag/4/2327193.pdf

Til lovforslag nr. L 145
Ændringsforslag
til 3. behandling af
Forslag til lov om pligt til at sikre covid-19-test af tilrejsende arbejdskraft efter
indrejse i Danmark
(L 145)
Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Til § 11
1) I nr. 1 ændres »§ 5« til: »§ 5, stk. 1«, og »nr. 10« til: »nr. 11«.
[Korrektion og teknisk ændring som følge af L 144]
Til § 12
2) »§ 5, nr. 10« ændres til: »§ 5, stk. 1, nr. 11«.
[Korrektion og teknisk ændring som følge af L 144]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at der i § 11 tilføjes ”stk. 1” efter ”§ 5”, så der henvises korrekt til bestemmelsen. Samtidig
ændres ”nr. 10” til ”nr. 11”, da lovforslag om forebyggelse af smitte med covid-19 når arbejdsgivere stiller
bolig til rådighed for ansatte (L 144) også indsætter et nyt nr. 10 i § 5, stk. 1, i lov om udstationering af
lønmodtagere m.v.
Til nr. 2
Det foreslås, at der i § 12, stk. 2 ændres ”§ 5, nr. 10” til ”§ 5, stk. 1, nr. 11”, således at der henvises korrekt
til bestemmelsen. Samtidig ændres ”nr. 10” til ”nr. 11”, da lovforslag om forebyggelse af smitte med
covid-19 når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte (L 144) også indsætter et nyt nr. 10 i § 5,
stk. 1, i lov om udstationering af lønmodtagere m.v.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 145 Bilag 4
Offentligt


Oversendelsesbrev til BEU

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l145/bilag/4/2327192.pdf

Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
29. januar 2021
J.nr. 20215200022
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Oversendelse af ændringsforslag til L 145 - Forslag til lov om
pligt til at sikre covid-19-test af tilrejsende arbejdskraft efter
indrejse i Danmark
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
I tirsdags den 26. januar fremsatte jeg lovforslag L 145 om pligt til at sikre covid-
19-test af tilrejsende arbejdskraft efter indrejse. Lovforslaget blev 1. behandlet
samme dag og skal 2. og 3. behandles den 2. februar.
Vedlagt finder I et ændringsforslag til L 145 – Forslag om lov om pligt til at sikre
covid-19-test af tilrejsende arbejdskraft efter indrejse i Danmark – som jeg skal
anmode udvalget om at fremsætte til 3. behandlingen på mine vegne.
Ændringsforslaget indeholder forslag til ændringer på baggrund af de lovtekniske
bemærkninger fra Folketingets Lovsekretariat.
Ændringsforslaget indebærer ikke nogen indholdsmæssige ændringer og handler
dels om præciseringer af en bestemmelse og dels om sammenhængen med L 144.
Der tages således højde for, at L 144, der 2. og 3. behandles samme dag som L 145,
også indsætter et nyt nr. 10 i § 5, stk. 1, i lov om udstationering af lønmodtagere
m.v. Med forbehold for vedtagelsen af L 144 vil L 145 derfor i stedet indsætte et
nyt nr. 11 i § 5, stk. 1, i lov om udstationering af lønmodtagere m.v.
Jeg håber, at I vil bakke op om ændringsforslaget.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 145 Bilag 4
Offentligt