Henvendelse af 29/1-2021 fra Byggefagenes Samvirke

Den 29. januar 2021
Byggefagenes Samvirke København: Dansk El- Forbund Kbh.  3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening.  Malernes
Fagforening Storkøbenhavn  Rør- og Blikkenslagernes Fagforening af 1873  3F Storkøbenhavn  3F Vestegnen
 3F Mølleåen  3F Kastrup og Omegn  3F Høje Taastrup  Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920  HK IT Medie og Industri
Hovedstaden  Metal Hovedstaden  Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning
Til Folketingets Boligudvalg vedr. L 144
I Byggefagenes Samvirke har vi gennem årene siden 2004 og åbningen af grænserne for vandrende
arbejdskraft gjort os en række erfaringer med blandt andet indkvartering af tilrejsende kolleger. De forhold
har ikke altid været lige kønne.
Disse erfaringer er med den aktuelle corona-situation og den smittespredning, som beskrives i
bemærkningerne til lovforslaget, blevet aktualiseret. Vi ser derfor med tilfredshed på, at der med dette
lovforslag tages en række forholdsregler for at skærpe indsatsen mod coronaspredning på diverse
indkvarteringssteder. Det vil ikke bare komme vores udenlandske kolleger til gode, hvor de bor, men også
bidrage til at stoppe smittekæder blandt kolleger ude på byggepladserne.
Imidlertid mener vi, at der på forskellige områder er brug for skærpelser og tiltag, som ikke fremgår af det
fremsatte forslag.
Overordnet set tager lovforslaget sigte på de situationer, hvor en arbejdsgiver stiller bolig til rådighed for
sine ansatte. Det er udmærket. Men det er ikke noget ukendt forhold, at tilrejsende arbejdere via diverse
uformelle netværk og private kontakter selv skaffer sig indkvartering. Som vi læser lovforslaget, så er disse
situationer – som bestemt ikke er sjældent forekommende, kan vi oplyse – ikke omfattet af lovforslaget.
Det ser vi som en svaghed, som vil skabe et hul i loven, der efterlader et kontrolløst indkvarteringsmarked,
hvor smittefare ikke bliver stoppet.
Vi foreslår derfor, at Arbejdstilsynets tilsynsområde også kommer til at omfatte de situationer, hvor det
ikke er arbejdsgiveren, der stiller bolig til rådighed. For at lette tilsynets indsat vil vi pege på, at det skal
være en pligt for en arbejdsgiver at oplyse, hvem firmaet har ansat og hvor de indkvarteres, samt hvilke
perioder, det drejer sig om. Det skal gøres til et fast punkt i den i forvejen eksisterende forpligtelse til at
registrere sig i Register for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), hvor planen vedhæftes.
Herudover e er vi, at bruge af ’ka ’-beste elser bør erstattes af ’skal’-bestemmelser de steder i
lovforslaget og bemærkninger, der uddyber lovens hensigt. Det må alt andet lige være mere betryggende
for både Arbejdstilsy et og ko u er es e sartede sagsbeha dli g, hvis det er ’skal’ fre for det ere
skø sprægede ’ka ’, der er rettes ore for ko trolle og forholdsreglerne. Ligesom det ligestiller
behandlingen af sager mellem kommuner.
Endelig vil vi påpege, at det, sådan som vi læser forslaget og bemærkningerne, ikke klart og umisforståeligt
fremgår, at orienteringen til virksomhedernes ansatte om indretningsplanen og sundhedsreglerne på
indkvarteringsstederne skal forefindes på et sprog, som er forståeligt for de ansatte. Det bør det naturligvis.
Afslutningsvis bør det overvejes, om ikke lovens udløbsdato bør udskydes til årets udgang, så man får
samlet op på de længerevarende virkninger af lovens forholdsregler i lyset af vaccinens virkning.
Med venlig hilsen
Henrik Juul Rasmussen, formand
/Mads Bruun Pedersen
Boligudvalget 2020-21
L 144 Bilag 2
Offentligt