Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 28. januar 2021

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 129

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l129/bilag/19/2326591.pdf

    Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 28. januar 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,
    brændstofforbrugsafgiftsloven, ligningsloven og forskellige andre love
    (Ændring af registreringsafgiften af person- og varebiler og motorcykler, ophævelse af tillæg og fradrag for energieffektivitet,
    forhøjelse af brændstofforbrugsafgiften og vægtafgiften og omlægning af brændstofforbrugsafgiften til CO2-baseret afgift,
    justering af beskatning af fri bil og forhøjet deleøkonomisk bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler,
    forlængelse af ordning med lav afgift på el til erhvervsmæssig opladning af eldrevne køretøjer m.v.)
    [af skatteministeren (Morten Bødskov)]
    1. Ændringsforslag
    Skatteministeren har stillet 21 ændringsforslag til lovfor‐
    slaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovfor‐
    slaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller
    lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
    vil stemme for de stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-
    Bille (UFG)) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling
    til lovforslaget og til de stillede ændringsforslag.
    Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sium‐
    ut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐
    tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
    ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
    bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Venstre
    Venstres medlemmer af udvalget havde gerne set en mere
    ambitiøs aftale om grøn vejtransport. Venstre havde foreslå‐
    et 1 million grønne biler i 2030. Venstre glæder sig over, at
    det trods alt er lykkedes at rykke regeringen fra 500.000 til
    715.000 grønne personbiler i 2030.
    Venstre er bekymret over, at regeringen samlet set gør det
    dyrere at købe og have biler frem mod 2030, og at regerin‐
    gen samtidig pålægger erhvervslivet en ekstra afgift på last‐
    biltransport. Det rykker på balancen mellem land og by, når
    regeringen gør det dyrere at bo og arbejde i landdistrikterne,
    ligesom det vil koste arbejdspladser i landdistrikterne, når
    man skal betale mere for at fragte sine varer, fordi afstanden
    er længere.
    Venstre undrer sig over, at regeringen finder det nødven‐
    digt at hæve afgiften på biler, som bruges meget lidt. Det
    gør sig gældende for veteranbiler såvel som for autocampe‐
    re. De er ikke primære køretøjer, men har karakter af en
    hobby. Der findes ikke grønne alternativer til disse køretøjer,
    og det bliver sværere at få råd til dem.
    Venstre er også bekymret over, at regeringen har valgt, at
    bilforhandlere skal løbe en stor økonomisk risiko, ved at de
    skal lægge mange penge ud til for høje afgifter fra januar
    til maj 2021. I denne tid kan Motorstyrelsen ikke beregne
    den korrekte afgift, og for grønne biler skal forhandlere lave
    udlæg på 65 pct. af registreringsafgiften til staten. Det er
    penge, som de først kan få tilbagebetalt tidligst i 2. halvår
    af 2021. Det virker mærkværdigt, at bilforhandlere skal læg‐
    ge så store beløb ud for staten i en tid, hvor likviditeten
    allerede er presset pga. coronanedlukning. Det kan heller
    ikke forventes, at danskerne investerer i grønne biler i en
    tid, hvor de ikke ved, hvor meget de præcis skal betale i
    registreringsafgift for bilen.
    Til lovforslag nr. L 129 Folketinget 2020-21
    AX025703
    Skatteudvalget 2020-21
    L 129 Bilag 19
    Offentligt
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und‐
    tagelse af Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):
    Til § 1
    1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 1 a, stk. 2, 3. pkt., ændres »56.800 kr.« til: »47.000
    kr.««
    [Konsekvens af, at maksimalafgiften med lovforslaget fore‐
    slås nedsat fra 56.800 kr. til 47.000 kr.]
    2) Det under nr. 6 foreslåede § 4, stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3. Grundlaget for tillæg efter stk. 2 er CO2-udled‐
    ning som fastsat i overensstemmelse med den på verdens‐
    plan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer
    (WLTP), jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 1151/2017
    af 1. juni 2017. For personbiler, for hvilke der ikke opgøres
    CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. pkt.,
    anvendes i stedet CO2-udledning opgjort efter Rådets direk‐
    tiv 80/1268/EØF eller forordning (EF) nr. 692/2008 (NEDC)
    multipliceret med 1,21. For personbiler, for hvilke der ikke
    foreligger en måling af CO2-udledning i gram pr. kilometer
    som angivet i 1. pkt., men hvor der foreligger et omregnet
    brændstofforbrug, beregnes CO2-udledning i gram pr. kilo‐
    meter ved at multiplicere det angivne brændstofforbrug i
    liter pr. 100 km med 24 for benzindrevne biler og med 26,5
    for dieseldrevne biler. For personbiler, for hvilke der alene
    foreligger et omregnet brændstofforbrug som angivet i 2.
    pkt., beregnes CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at
    multiplicere det angivne brændstofforbrug i liter pr. 100 km
    med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne
    biler. For personbiler, for hvilke der hverken foreligger angi‐
    velse af CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet
    i 1. eller 2. pkt. eller brændstofforbrug som angivet i 3.
    eller 4. pkt., beregnes CO2-udledning i stedet på baggrund
    af bilens forbrug af brændstof beregnet i liter pr. 100 km,
    jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 9 eller 10. Det
    beregnede brændstofforbrug i liter pr. 100 km omregnes til
    CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det
    beregnede brændstofforbrug med 29 for benzindrevne biler
    og med 32 for dieseldrevne biler.«
    [Rettelse af henvisninger til EU-regler vedrørende opgørelse
    af CO2-udledning og indførelse af alternativ metode vedrø‐
    rende omregning af brændstofforbrug]
    3) Det under nr. 6 foreslåede § 4, stk. 4, affattes således:
    »Stk. 4. Grænseværdierne for CO2-udledning, der er angi‐
    vet i stk. 2, reguleres med et reguleringstal. Reguleringstal‐
    let udgør 1,00 i årene 2020 og 2021 og nedsættes med 0,033
    årligt i hvert af årene 2022-2025 og med 0,011 i hvert af
    årene 2026-2035, og de herved fremkomne grænseværdier
    afrundes til nærmeste hele gram. Fra og med 2036 anvendes
    de samme grænseværdier som for 2035.«
    [Præcisering af regulering af grænseværdier for CO2-udled‐
    ning]
    4) I det under nr. 8 foreslåede § 4, stk. 9, ændres »CO2-
    udledning« til: »hele CO2-udledningen«.
    [Præcisering af, at der vil blive beregnet tillæg for CO2-ud‐
    ledning for hele køretøjets udledning]
    5) Nr. 10 affattes således:
    »10. I § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »38.200 kr.« til: »64.100 kr.
    (2010-niveau)«, og »30 pct.« ændres til: »50 pct.«, og i 2.
    pkt. ændres »56.800 kr.« til: »47.000 kr. inkl. tillæg efter stk.
    4 og fradrag efter stk. 6.««
    [Præcisering af, at loftet over afgiften beregnes efter fradrag
    og CO2-tillæg]
    6) Det under nr. 11 foreslåede § 5, stk. 5, affattes således:
    »Stk. 5. Grundlaget for tillæg efter stk. 4 er CO2-udled‐
    ning som fastsat i overensstemmelse med den på verdens‐
    plan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer
    (WLTP), jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 1151/2017
    af 1. juni 2017. For varebiler, for hvilke der ikke opgøres
    CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. pkt.,
    anvendes i stedet CO2-udledning opgjort efter Rådets direk‐
    tiv 80/1268/EØF eller forordning (EF) nr. 692/2008 (NEDC)
    multipliceret med 1,21. For varebiler, for hvilke der ikke
    foreligger en måling af CO2-udledning i gram pr. kilometer
    som angivet i 1. pkt., men hvor der foreligger et omregnet
    brændstofforbrug, beregnes CO2-udledning i gram pr. kilo‐
    meter ved at multiplicere det angivne brændstofforbrug i
    liter pr. 100 km med 24 for benzindrevne biler og med 26,5
    for dieseldrevne biler. For varebiler, for hvilke der alene
    foreligger et omregnet brændstofforbrug som angivet i 2.
    pkt., beregnes CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at
    multiplicere det angivne brændstofforbrug i liter pr. 100 km
    med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne
    biler. For varebiler, for hvilke der hverken foreligger angi‐
    velse af CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet
    i 1. eller 2. pkt. eller brændstofforbrug som angivet i 3.
    eller 4. pkt., beregnes CO2-udledning i stedet på baggrund
    af bilens forbrug af brændstof beregnet i liter pr. 100 km,
    jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 9 eller 10. Det
    beregnede brændstofforbrug i liter pr. 100 km omregnes til
    CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det
    beregnede brændstofforbrug med 29 for benzindrevne biler
    og med 32 for dieseldrevne biler.«
    [Rettelse af henvisninger til EU-regler vedrørende opgørelse
    af CO2-udledning og alternativ metode vedrørende omreg‐
    ning af brændstofforbrug]
    7) Efter nr. 22 indsættes som nyt nummer:
    »02) I § 7 a, stk. 3, 5. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »1.-4.«
    til: »1.-3.««
    2
    [Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22]
    Til § 2
    8) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 3, stk. 1,
    udgår i 1. pkt. »i Danmark«.
    [Udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde]
    9) Efter nr. 3 indsættes som nye numre:
    »01. I § 3, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »eldrevne biler«:
    »registreret første gang den 17. december 2020 eller tidlige‐
    re«.
    02. I § 3, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »i kombination med
    benzin«: »og er registreret første gang den 17. december
    2020 eller tidligere«.
    03. I § 3, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »i kombination
    med diesel«: »og er registreret første gang den 17. december
    2020 eller tidligere«.
    04. I § 3, stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »i kombination med
    natur- og biogas«: »og er registreret første gang den 17.
    december 2020 eller tidligere«.
    05. I § 3, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »brændselscelledrev‐
    ne biler«: », der er registreret første gang den 17. december
    2020 eller tidligere,«.«
    [Konsekvensændringer, som følge af at der efter lovforslaget
    ikke længere skal ske omregning af elforbrug til brændstof‐
    forbrug]
    10) I det under nr. 4 foreslåede § 3, stk. 12, udgår i 2. pkt.
    »opad«.
    [Ændring af afrunding ved procentregulering]
    Til § 3
    11) I det under nr. 3 foreslåede § 3, stk. 4, udgår i 2. pkt.
    »opad«.
    [Ændring af afrunding ved procentregulering]
    12) I det under nr. 5 foreslåede § 4, stk. 4, udgår i 2. pkt.
    »opad«.
    [Ændring af afrunding ved procentregulering]
    Ny paragraf
    13) Efter § 7 indsættes:
    Ȥ 01
    I lov nr. 2225 af 29. december 2020 om ændring af lov
    om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas
    m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov
    om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige
    andre love (Udmøntning af dele af »Klimaaftale for energi
    og industri mv. 2020« m.v.) foretages følgende ændring:
    1. I § 8, stk. 4, ændres »1. januar 2022« til: »1. januar
    2031«.«
    [Konsekvens af lovforslagets §§ 6 og 7]
    Til § 8
    14) I stk. 3 indsættes efter »nr. 3«: », 01-05«.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]
    15) I stk. 8 indsættes som 6. pkt.:
    »Krav om tilbagebetaling efter 5. pkt. betragtes ikke som
    en ændring af leasingaftalen, der er omfattet af registrerings‐
    afgiftslovens § 3 b, stk. 8, 1. pkt.«
    [Præcisering af, at krav om tilbagebetaling fra leasingtager
    ikke udgør en ændring af leasingkontrakten, der fører til om‐
    beregning eller fornyet godkendelse fra Skatteforvaltningen]
    16) I stk. 9, 1. pkt., ændres »underskrevet« til: »indgået«.
    [Præcisering af bestemmelsens ordlyd]
    17) I stk. 9 indsættes som 5.-7. pkt.:
    »1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved leasingvirk‐
    somheders indgåelse af bindende individuelle aftaler med
    slutbrugere om leasing af køretøjer. For så vidt angår aftaler
    omfattet af 5. pkt., skal anmodning og dokumentation for,
    at der er indgået en bindende leasingaftale, indsendes til
    told- og skatteforvaltningen senest den 15. februar 2021
    eller senest samtidig med registreringen af køretøjet, hvis
    dette sker fra og med den 16. februar 2021. Til og med
    den 31. maj 2021 sker afgiftsberigtigelsen efter de satser,
    der finder anvendelse på indregistreringstidspunktet, hvoref‐
    ter told- og skatteforvaltningen tilbagebetaler en eventuel
    afgiftsdifference til den, der skal svare afgift efter registre‐
    ringsafgiftslovens almindelige regler.«
    [Udvidelse af overgangsordningens anvendelsesområde til
    også at omfatte leasingaftaler samt præcisering af afgiftsbe‐
    rigtigelse til og med den 31. maj 2021]
    18) I stk. 10, 1. pkt., indsættes efter »senest den 17. de‐
    cember 2020«: »eller er omfattet af overgangsordningen i
    stk. 9«.
    [Ligestilling i forhold til genberegning for køretøjer, der er
    indregistreret inden lovforslagets fremsættelse, og køretøjer,
    der er omfattet af overgangsordningen]
    19) I stk. 10 indsættes som 5. pkt.:
    »Til og med den 31. maj 2021 sker genberegningen af
    køretøjets afgiftspligtige værdi og den efterfølgende afgifts‐
    berigtigelse efter de satser, der er gældende på tidspunktet
    for genberegningen, hvorefter told- og skatteforvaltningen
    tilbagebetaler en eventuel afgiftsdifference til den, der skal
    svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige reg‐
    ler.«
    [Præcisering af overgangsordningens anvendelse indtil den
    1. juni 2021]
    20) I stk. 11 udgår »for det pågældende køretøj«.
    [Sproglig tilpasning af bestemmelsen]
    3
    21) I stk. 13 ændres »stk. 10 og 12« til: »stk. 8-12«.
    [Tilretning af forrentning af krav om tilbagebetaling]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    I registreringsafgiftsloven er der fastsat særlige regler for
    de afgiftsmæssige konsekvenser for køretøjer, der op- eller
    nedvejes hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tillad‐
    te totalvægt, der er lagt til grund for afgiftsberigtigelsen, jf.
    registreringsafgiftslovens § 1 a, stk. 1. Efter registreringsaf‐
    giftslovens § 1 a, stk. 2, kan der ved nedvejning af en vare‐
    bil maksimalt ske modregning med 56.800 kr., som svarer til
    den gældende maksimalafgift.
    Med lovforslagets § 1, nr. 10 og 16, foreslås det at ned‐
    sætte maksimalafgiften fra 56.800 kr. til 47.000 kr.
    Da beløbet på 56.800 kr. i registreringsafgiftslovens § 1
    a, stk. 2, er fastsat ud fra den gældende maksimalafgift, fore‐
    slås det med ændringsforslaget, at der sker en nedsættelse af
    beløbet til 47.000 kr.
    Til nr. 2 og 6
    Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 6 og 11, at fastsætte
    regler for opgørelse af CO2-udledning, der vil blive lagt
    til grund ved beregning af tillægget i registreringsafgiften
    for CO2-udledning. Det foreslås, at opgørelsen kan ske på
    forskellige måder, alt efter hvilke informationer der er til‐
    gængelige for det enkelte køretøj.
    Da der for visse personbiler og varebiler ikke findes
    oplysninger om målt CO2-udledning, foreslås det ved æn‐
    dringsforslag nr. 2 og 6, at der fastsættes en alternativ meto‐
    de til fastsættelser heraf. Det foreslås, at CO2-udledning kan
    beregnes på baggrund af et beregnet brændstofforbrug.
    Det foreslås endvidere i ændringsforslagene at tilrette
    de henvisninger til EU-regulering, som opgørelsen som ud‐
    gangspunkt skal foretages på baggrund af, da de henvisnin‐
    ger, der fremgår af lovforslaget, er forældede.
    Til nr. 3
    Efter lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det at indføre et
    tillæg i registreringsafgiften baseret på CO2-udledning. Det
    foreslås, at størrelsen af tillægget skal være forskelligt, af‐
    hængigt af hvor meget CO2 køretøjet udleder pr. kilome‐
    ter. Det foreslås at fastsætte forskellige grænseværdier, så
    der betales 213,5 kr. (2010-niveau) pr. gram af de første 125
    g CO2 pr. kilometer, 427 kr. (2010-niveau) pr. gram af de
    næste 35 g CO2 pr. kilometer og 812 kr. (2010-niveau) pr.
    gram CO2 pr. kilometer af resten.
    Efter lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at disse græn‐
    seværdier for CO2-udledning skal nedsættes løbende fra
    2022. Det er foreslået, at de grænseværdier, der er angivet,
    fra og med den 1. januar 2022 nedsættes med 3,3 procentpo‐
    int årligt i hvert af årene 2022-2035 og med 1,1 procentpoint
    årligt i hvert af årene 2026-2035.
    Da grænseværdierne er angivet i absolutte tal, foreslås
    det i ændringsforslag nr. 3 at præcisere, hvordan regulerin‐
    gen skal opgøres. Det foreslås konkret, at grænseværdierne
    skal reguleres med et reguleringstal, der udgør 1,00 i årene
    2020 og 2021, og at reguleringstallet nedsættes med 0,033
    årligt i hvert af årene 2022-2025 og med 0,011 årligt i hvert
    af årene 2026-2035.
    Til nr. 4
    Der er i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 9-12, fastsat
    forskellige regler om regulering af de afgiftssatser, der gæl‐
    der efter loven.
    Det følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 12, at
    der for benzin- og dieseldrevne personbiler, som er omfattet
    af § 5 a, stk. 2, 2. pkt., eller § 10, stk. 4, gives tillæg og
    fradrag i registreringsafgiften efter reglerne i registreringsaf‐
    giftslovens § 4, stk. 2-4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7.
    september 2017.
    De gældende regler om tillæg og fradrag for energieffek‐
    tivitet finder således ikke anvendelse for køretøjer, der er
    omfattet af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4 (veteran‐
    køretøjer), og køretøjer, som er konstrueret til ophold og
    beboelse (autocampere), jf. registreringsafgiftslovens § 5 a,
    stk. 2, 2. pkt.
    Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 8, at der fastsættes en
    ny regel for benzin- og dieseldrevne biler, som er omfattet af
    registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 2, 2. pkt., hvorefter der
    beregnes tillæg for CO2-udledning med den laveste sats.
    Efter lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det, at for benzin‐
    drevne og dieseldrevne biler, som er omfattet af § 5 a, stk.
    2, 2. pkt., beregnes der tillæg for CO2-udledning med den
    laveste sats.
    Da det med lovforslagets formulering er uklart, hvorvidt
    der vil blive beregnet tillæg for CO2-udledning for hele
    køretøjets udledning, foreslås det i ændringsforslag nr. 4 at
    præcisere, at for benzindrevne og dieseldrevne biler, som er
    omfattet af registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 2, 2. pkt.,
    skal der beregnes tillæg for hele CO2-udledningen med den
    laveste sats.
    Til nr. 5
    Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, at for
    nye varebiler med en tilladt totalvægt over 2,5 t, som er en‐
    ten åbne eller uden sideruder bag førersædet i bilens venstre
    side, herunder uden udskæring til sideruder bag førersædet i
    bilens venstre side, udgør afgiften 0 kr. af de første 38.200
    kr. af den afgiftspligtige værdi og 30 pct. af resten. For så‐
    danne varebiler med en tilladt totalvægt over 3 t kan afgiften
    højst udgøre 56.800 kr.
    Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det, at § 5, stk. 2,
    1. pkt., ændres, så afgiften i stedet udgør 0 kr. af de første
    64.100 kr. (2010-niveau) af den afgiftspligtige værdi og 50
    pct. af resten. I § 5, stk. 2, 2. pkt., foreslås satsen ændret fra
    56.800 kr. til 47.000 kr., hvilket betyder, at for varebiler som
    nævnt ovenfor, dog med en tilladt totalvægt over 3 t, kan
    afgiften højst udgøre 47.000 kr.
    Med lovforslaget kan der opstå tvivl om, hvorvidt loftet
    over afgiften for varebiler alene gælder for den værdibasere‐
    de del af afgiften, så CO2-tillæg og bundfradrag beregnes
    efterfølgende, eller om loftet skal anvendes til sidst. Med
    4
    aftale om Grøn omstilling af vejtransporten er det lagt til
    grund, at CO2-tillæg ikke vil kunne medføre, at afgiften
    overstiger det foreslåede loft på 47.000 kr.
    Det foreslås på den baggrund at nyaffatte lovforslagets
    § 1, nr. 10, så det tydeligt fremgår, at loftet over afgiften
    beregnes til sidst. CO2-tillæg vil således ikke kunne medfø‐
    re, at afgiften overstiger det foreslåede loft over afgiften på
    47.000 kr., og bundfradraget til alle varebiler på 25.600 kr.
    (2010-niveau) vil ikke skulle trækkes fra det foreslåede loft,
    men indgå i beregningen af afgiften før loftet.
    Til nr. 7
    Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at det
    i lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås at ophæve registreringsaf‐
    giftslovens § 7 a, stk. 3, 4. pkt.
    Til nr. 8
    Efter gældende ret betales der brændstofforbrugsafgift af
    personbiler, der er indregistreret i Danmark fra og med den
    1. juli 1997. Med den foreslåede nyaffattelse af bestemmel‐
    sen, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, foreslås det at videreføre de
    gældende regler, hvor der dog indsættes en slutdato for den‐
    ne ordning, så den kun omfatter biler registreret i Danmark
    senest den 30. juni 2021.
    Dette skyldes, at der af biler indregistreret den 1. juli
    2021 eller senere vil skulle betales en CO2-baseret afgift på
    baggrund af bilens CO2-udledning, jf. lovforslagets § 2, nr.
    5.
    Da afgiften baseret på brændstofforbrug kun gælder for
    biler, der er registreret første gang i Danmark senest den
    30. juni 2021, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, vil biler, der
    indregistreres i udlandet inden denne dato og efterfølgende
    importeres og registreres i Danmark, ikke være omfattet
    af afgiftspligten, da de ikke vil være omfattet af nogen af
    ordningerne.
    Dette har ikke været intentionen, hvorfor det foreslås at
    ændre bestemmelsen, således at »i Danmark« udgår, hvoref‐
    ter det bestemmende er bilens registreringstidspunkt, uanset
    om registrering er sket i Danmark eller i udlandet.
    Til nr. 9
    Der er tale om konsekvensændringer, som følge af at der
    efter lovforslaget ikke længere vil skulle ske omregning af
    elforbrug til brændstofforbrug, når det gælder registrerings‐
    afgiften, og at det derfor heller ikke fremadrettet vil skulle
    ske for brændstofforbrugsafgiften.
    Til nr. 10-12
    Med lovforslaget foreslås en forhøjelse af brændstof‐
    forbrugsafgift (grøn ejerafgift), vægtafgift og udligningsaf‐
    gift. Forhøjelsen vil gælde for alle afgiftspligtige køretøjer
    fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes for det
    enkelte køretøj den 15. februar 2021 eller senere.
    For køretøjer, der indregistreres den 1. juli 2021 eller
    senere, foreslås det, at ejer- og udligningsafgiften omlægges
    fra at være baseret på brændstofforbrug til at være baseret på
    CO2-udledning.
    Forhøjelsen af udligningsafgiften foretages lovteknisk
    ved, at de nugældende beløb forhøjes med 20,7 pct. Det
    fremgår af lovforslaget, at de beløb, der fremkommer ved
    procentreguleringen, afrundes opad til nærmeste hele krone‐
    beløb, der er deleligt med 10, mens satserne for den nye
    CO2-baserede afgift fremgår direkte af lovforslaget.
    Den nye CO2-baserede afgift er udregnet med en afrun‐
    ding til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 10,
    mens det er foreslået, at forhøjelserne af de gældende af‐
    gifter afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er
    deleligt med 10.
    Dette vil medføre forskellige satser for de to ordninger,
    hvilket ikke har været intentionen. Det har været hensigten,
    at satserne i de to ordninger skulle flugte med hinanden.
    Det foreslås på den baggrund ved ændringsforslag nr.
    10-12 at ændre den foreslåede afrundingsregel, så både de
    gældende og de nye satser for udligningsafgiften afrundes til
    nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti.
    Til nr. 13
    Ved § 1, nr. 9, i lov nr. 2225 af 29. december 2020
    blev der fastsat særlige regler for afgiftspligtig elektricitet,
    som en udlejer af campingplads forsyner sine lejeres med‐
    bragte campingenheder og køretøjer med uden særskilt beta‐
    ling. Det fremgår af lovens § 8, stk. 4, at bestemmelsen har
    virkning fra og med den 1. januar 2022, hvor særordningen
    for opladning af elbiler inden lovforslaget var sat til at udlø‐
    be.
    Ved § 4, nr. 1, i lov nr. 687 af 8. juni 2017 blev der
    indført en begrænsning i momsregistrerede virksomheders
    adgang til tilbagebetaling af elafgift i forbindelse med lag‐
    ring af elektricitet i komponenter, herunder batterier, som
    benyttes til fremdrift af eldrevne registrerede køretøjer. Dis‐
    se reglers ikrafttrædelse er med lovforslaget foreslået ud‐
    skudt til 2030, idet det er aftalt at forlænge særordningen for
    opladning af elbiler til 2030.
    De særlige regler for campingpladser skal ses i sammen‐
    hæng med særordningen vedrørende opladning af elbiler,
    der foreslås forlænget til 2030.
    Det foreslås på denne baggrund at ændre virkningstids‐
    punktet for § 1, nr. 9, i lov nr. 2225 af 29. december 2020 til
    den 1. januar 2031.
    Til nr. 14
    Der er tale om en konsekvensændring af lovforslagets
    ikrafttrædelsesbestemmelse. Da det foreslås i lovforslaget,
    at der ikke længere vil skulle ske omregning af elforbrug
    til brændstofforbrug, når det gælder registreringsafgiften,
    foreslås det i ændringsforslag nr. 6 at foretage ændringer
    af brændstofforbrugsafgiftsloven, hvorefter det derfor heller
    ikke fremadrettet vil ske for brændstofforbrugsafgiften.
    Det foreslås som konsekvens heraf at ændre lovforslagets
    virkningsbestemmelse i § 8, stk. 3, så disse konsekvensæn‐
    dringer får virkning fra og med den første afgiftsperiode, der
    påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere.
    5
    Til nr. 15
    Efter registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 8, vil det i
    visse tilfælde have afgiftsmæssige konsekvenser, hvis en
    igangværende leasingaftale ændres.
    Med lovforslaget foreslås der en række afgiftsændringer,
    som først kan være implementeret af Skatteforvaltningen pr.
    1. juni 2021, hvorfor der eventuelt vil skulle ske en korrek‐
    tion af den leasingydelse, der betales for leasing af et køretøj
    som følge af omlægningen.
    Det foreslås på den baggrund, at det præciseres, at krav
    om tilbagebetaling fra leasingtager i forbindelse med om‐
    lægningen ikke skal udgøre en ændring af leasingkontrak‐
    ten, der fører til omberegning eller krav om fornyet godken‐
    delse fra Skatteforvaltningen, som ellers kunne have været
    tilfældet efter de gældende regler.
    Til nr. 16
    Med lovforslaget foreslås det, at for køretøjer, for hvil‐
    ke der er underskrevet en bindende købsaftale mellem en
    forhandler og en slutbruger senest den 17. december 2020,
    og som i perioden fra og med den 18. december 2020 til
    og med den 1. juli 2021 anmeldes til registrering, og hvor
    der i forbindelse med registrering indsendes anmodning om,
    at køretøjet skal afgiftsberigtiges efter de regler, som var
    gældende den 17. december 2020, kan der ske afgiftsberig‐
    tigelse efter de regler, der var gældende den 17. december
    2020.
    Det er således efter lovforslaget et krav, at der er under‐
    skrevet en bindende købsaftale mellem en forhandler og en
    slutbruger, for at § 8, stk. 8, ikke finder anvendelse.
    Det væsentlige er, at der er indgået en bindende købs‐
    aftale. Det har ikke været hensigten at stille særlige form‐
    krav til aftaleindgåelsen, navnlig et underskriftkrav. Det er
    sædvanligt på området, at der indgås aftaler, uden at der
    underskrives. Det kan eksempelvis være ved accept af et
    fremsendt tilbud på mail. Hvis der stilles krav om en under‐
    skrift, risikeres det, at virksomheder og borgere afskæres fra
    at anvende overgangsordningen i situationer, som den ellers
    er møntet på.
    Det foreslås på den baggrund at ændre lovforslagets § 8,
    stk. 9, så overgangsordningen kan anvendes, når der senest
    den 17. december 2020 er indgået en bindende købsaftale,
    uanset om denne er underskrevet. I disse tilfælde vil lovens
    § 8, stk. 8, ikke finde anvendelse. Det vil være op til aftale‐
    parterne at godtgøre over for Skatteforvaltningen, at der er
    tale om en bindende aftale. Køretøjet vil skulle anmeldes til
    registrering i perioden fra og med den 18. december 2020
    til og med den 1. juli 2021, og der vil i forbindelse med regi‐
    strering skulle indsendes en anmodning om, at køretøjet skal
    afgiftsberigtiges efter de regler, som var gældende den 17.
    december 2020. Det betyder, at der ikke stilles formkrav til
    indgåelse af en bindende købsaftale, men at det fastholdes,
    at aftaleparterne bærer bevisbyrden herfor.
    Til nr. 17
    Efter lovforslagets § 8, stk. 9, gælder den foreslåede
    overgangsordning for køretøjer, for hvilke der er underskre‐
    vet en bindende købsaftale, ikke for indgåelse af individuel‐
    le leasingaftaler.
    Det foreslås med ændringsforslaget at udvide den foreslå‐
    ede overgangsordning til også at omfatte indgåelse af indivi‐
    duelle leasingaftaler om konkrete køretøjer. Leasing af køre‐
    tøjer på baggrund af generelle ramme- eller flådeaftaler m.v.
    omfattes ikke af overgangsbestemmelsen. Det betyder, at de
    indgåede leasingaftaler skal have en konkret karakter for
    at være omfattet af overgangsordningen. Hermed ligestilles
    indgåelse af individuelle leasingaftaler med den overgangs‐
    ordning, der er fastsat for indgåelse af købsaftaler.
    Det foreslås endvidere at præcisere, at der i perioden
    frem til og med den 31. maj 2021 skal ske afgiftsberigtigelse
    efter de satser, der er gældende på indregistreringstidspunk‐
    tet, og at der herefter vil ske efterregulering af en eventuel
    afgiftsdifference.
    Til nr. 18
    Det foreslås i lovforslagets § 8, stk. 10, at der fastsættes
    særlige regler for genberegning af registreringsafgift for kø‐
    retøjer, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 9 a,
    herunder leasede køretøjer.
    Ordningen omfatter ikke køretøjer, der er indregistreret
    efter de regler, der fandt anvendelse den 17. december 2020,
    dvs. de køretøjer, der er omfattet af overgangsordningen i
    lovforslagets § 8, stk. 9.
    For at ligestille køretøjer, der er indregistreret inden lov‐
    forslagets fremsættelse, med køretøjer, der er omfattet af
    overgangsordningen i lovforslagets § 8, stk. 8, foreslås det,
    at køretøjer omfattet af overgangsordningen også skal være
    omfattet af genberegningsreglerne i lovforslagets § 8, stk.
    10.
    Til nr. 19
    Efter lovforslagets § 8, stk. 10, foreslås det at fastsætte en
    særlig overgangsordning for køretøjer, som er omfattet af re‐
    gistreringsafgiftslovens § 9 a, og som skal have genberegnet
    den afgiftspligtige værdi.
    Da det med lovforslagets formulering er uklart, om der
    skal ske en efterfølgende regulering, når den samlede om‐
    lægning af bilafgifterne kan systemunderstøttes den 1. juni
    2021, foreslås det med ændringsforslaget, at det præciseres,
    at tilbagebetalinger som følge af overgangsordningen først
    sker fra den 1. juni 2021.
    Til nr. 20
    Det foreslås i lovforslagets § 8, stk. 11, at for køretøjer,
    for hvilke der den 17. december 2020 betales forholdsmæs‐
    sig registreringsafgift efter en af ordningerne i registrerings‐
    afgiftslovens §§ 3 a-3 c, skal den foreslåede omlægning
    først have virkning for det pågældende køretøj fra og med
    den første afgiftsperiode, som påbegyndes den 18. december
    2020 eller senere.
    Da det med lovforslagets formulering er unødvendigt
    at nævne »det pågældende køretøj« igen, foreslås det i æn‐
    dringsforslag nr. 20 at foretage en sproglig tilpasning af
    bestemmelsen.
    6
    Til nr. 21
    Med lovforslaget foreslås det, at tilbagebetalingskrav
    som følge af reglerne i § 8, stk. 10 og 12, forfalder den 1.
    december 2021 og forrentes fra forfaldsdagen efter reglerne
    i rentelovens § 5, stk. 1.
    Det betyder, at tilbagebetalingskrav som følge af over‐
    gangsordningerne vedrørende bindende købsaftaler og eks‐
    portgodtgørelse forfalder den 1. december 2021 og forrentes
    med en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats
    med et tillæg på 8 procentpoint.
    Dette skyldes, at der forventeligt vil være tale om genbe‐
    regning af afgift for et meget stort antal biler, og at dette er
    forbundet med et betydeligt administrativt arbejde. Formå‐
    let med bestemmelsen er at fastsætte en dato for, hvornår
    Skatteforvaltningen kan forventes at have korrigeret afgifts‐
    beregninger i forhold til de nye regler.
    Den nuværende affattelse af bestemmelsen vil betyde, at
    det alene er tilbagebetalingskrav som følge af overgangsord‐
    ningerne vedrørende bindende købsaftaler og eksportgodt‐
    gørelse, der forfalder den 1. december 2021 og forrentes
    efter rentelovens § 5, stk. 1.
    Det foreslås på den baggrund at ændre lovforslagets §
    8, stk. 13, så tilbagebetalingskrav, der udspringer af lovens
    overgangsordninger, forfalder den 1. december 2021 og for‐
    rentes efter rentelovens § 5, stk. 1.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 18. december 2020 og var
    til 1. behandling den 21. januar 2021. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Lovforslaget er sendt i høring samtidig med fremsættel‐
    sen, jf. bilag 1.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 16 bilag på lovfor‐
    slaget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 5 skriftlige
    henvendelser om lovforslaget.
    Deputationer
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa‐
    tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovfor‐
    slaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 38 spørgsmål
    til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Skatteministeren
    har besvaret spørgsmål nr. 1-34. Udvalget forventer, at
    spørgsmål nr. 35-38 besvares inden 2. behandling af lovfor‐
    slaget.
    Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) fmd. Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S)
    Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF)
    Theresa Berg Andersen (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Louise Schack Elholm (V)
    Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Kim Valentin (V) nfmd.
    Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF)
    Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)
    Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
    udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 41
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 15
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 12
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 7
    7