Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 28. januar 2021
Tilhører sager:
Aktører:
AX25703
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l129/20201_l129_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 28. januar 2021 Betænkning over Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, ligningsloven og forskellige andre love (Ændring af registreringsafgiften af person- og varebiler og motorcykler, ophævelse af tillæg og fradrag for energieffektivitet, forhøjelse af brændstofforbrugsafgiften og vægtafgiften og omlægning af brændstofforbrugsafgiften til CO2-baseret afgift, justering af beskatning af fri bil og forhøjet deleøkonomisk bundfradrag for privat udlejning af nul- og lavemissionsbiler, forlængelse af ordning med lav afgift på el til erhvervsmæssig opladning af eldrevne køretøjer m.v.) [af skatteministeren (Morten Bødskov)] 1. Ændringsforslag Skatteministeren har stillet 21 ændringsforslag til lovfor‐ slaget. 2. Indstillinger Et flertal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovfor‐ slaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Et mindretal i udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag. Et andet mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll- Bille (UFG)) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de stillede ændringsforslag. Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sium‐ ut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐ tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 3. Politiske bemærkninger Venstre Venstres medlemmer af udvalget havde gerne set en mere ambitiøs aftale om grøn vejtransport. Venstre havde foreslå‐ et 1 million grønne biler i 2030. Venstre glæder sig over, at det trods alt er lykkedes at rykke regeringen fra 500.000 til 715.000 grønne personbiler i 2030. Venstre er bekymret over, at regeringen samlet set gør det dyrere at købe og have biler frem mod 2030, og at regerin‐ gen samtidig pålægger erhvervslivet en ekstra afgift på last‐ biltransport. Det rykker på balancen mellem land og by, når regeringen gør det dyrere at bo og arbejde i landdistrikterne, ligesom det vil koste arbejdspladser i landdistrikterne, når man skal betale mere for at fragte sine varer, fordi afstanden er længere. Venstre undrer sig over, at regeringen finder det nødven‐ digt at hæve afgiften på biler, som bruges meget lidt. Det gør sig gældende for veteranbiler såvel som for autocampe‐ re. De er ikke primære køretøjer, men har karakter af en hobby. Der findes ikke grønne alternativer til disse køretøjer, og det bliver sværere at få råd til dem. Venstre er også bekymret over, at regeringen har valgt, at bilforhandlere skal løbe en stor økonomisk risiko, ved at de skal lægge mange penge ud til for høje afgifter fra januar til maj 2021. I denne tid kan Motorstyrelsen ikke beregne den korrekte afgift, og for grønne biler skal forhandlere lave udlæg på 65 pct. af registreringsafgiften til staten. Det er penge, som de først kan få tilbagebetalt tidligst i 2. halvår af 2021. Det virker mærkværdigt, at bilforhandlere skal læg‐ ge så store beløb ud for staten i en tid, hvor likviditeten allerede er presset pga. coronanedlukning. Det kan heller ikke forventes, at danskerne investerer i grønne biler i en tid, hvor de ikke ved, hvor meget de præcis skal betale i registreringsafgift for bilen. Til lovforslag nr. L 129 Folketinget 2020-21 AX025703 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und‐ tagelse af Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)): Til § 1 1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer: »01. I § 1 a, stk. 2, 3. pkt., ændres »56.800 kr.« til: »47.000 kr.«« [Konsekvens af, at maksimalafgiften med lovforslaget fore‐ slås nedsat fra 56.800 kr. til 47.000 kr.] 2) Det under nr. 6 foreslåede § 4, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Grundlaget for tillæg efter stk. 2 er CO2-udled‐ ning som fastsat i overensstemmelse med den på verdens‐ plan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP), jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 1151/2017 af 1. juni 2017. For personbiler, for hvilke der ikke opgøres CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. pkt., anvendes i stedet CO2-udledning opgjort efter Rådets direk‐ tiv 80/1268/EØF eller forordning (EF) nr. 692/2008 (NEDC) multipliceret med 1,21. For personbiler, for hvilke der ikke foreligger en måling af CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. pkt., men hvor der foreligger et omregnet brændstofforbrug, beregnes CO2-udledning i gram pr. kilo‐ meter ved at multiplicere det angivne brændstofforbrug i liter pr. 100 km med 24 for benzindrevne biler og med 26,5 for dieseldrevne biler. For personbiler, for hvilke der alene foreligger et omregnet brændstofforbrug som angivet i 2. pkt., beregnes CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det angivne brændstofforbrug i liter pr. 100 km med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler. For personbiler, for hvilke der hverken foreligger angi‐ velse af CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. eller 2. pkt. eller brændstofforbrug som angivet i 3. eller 4. pkt., beregnes CO2-udledning i stedet på baggrund af bilens forbrug af brændstof beregnet i liter pr. 100 km, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 9 eller 10. Det beregnede brændstofforbrug i liter pr. 100 km omregnes til CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det beregnede brændstofforbrug med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler.« [Rettelse af henvisninger til EU-regler vedrørende opgørelse af CO2-udledning og indførelse af alternativ metode vedrø‐ rende omregning af brændstofforbrug] 3) Det under nr. 6 foreslåede § 4, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Grænseværdierne for CO2-udledning, der er angi‐ vet i stk. 2, reguleres med et reguleringstal. Reguleringstal‐ let udgør 1,00 i årene 2020 og 2021 og nedsættes med 0,033 årligt i hvert af årene 2022-2025 og med 0,011 i hvert af årene 2026-2035, og de herved fremkomne grænseværdier afrundes til nærmeste hele gram. Fra og med 2036 anvendes de samme grænseværdier som for 2035.« [Præcisering af regulering af grænseværdier for CO2-udled‐ ning] 4) I det under nr. 8 foreslåede § 4, stk. 9, ændres »CO2- udledning« til: »hele CO2-udledningen«. [Præcisering af, at der vil blive beregnet tillæg for CO2-ud‐ ledning for hele køretøjets udledning] 5) Nr. 10 affattes således: »10. I § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »38.200 kr.« til: »64.100 kr. (2010-niveau)«, og »30 pct.« ændres til: »50 pct.«, og i 2. pkt. ændres »56.800 kr.« til: »47.000 kr. inkl. tillæg efter stk. 4 og fradrag efter stk. 6.«« [Præcisering af, at loftet over afgiften beregnes efter fradrag og CO2-tillæg] 6) Det under nr. 11 foreslåede § 5, stk. 5, affattes således: »Stk. 5. Grundlaget for tillæg efter stk. 4 er CO2-udled‐ ning som fastsat i overensstemmelse med den på verdens‐ plan harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP), jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 1151/2017 af 1. juni 2017. For varebiler, for hvilke der ikke opgøres CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. pkt., anvendes i stedet CO2-udledning opgjort efter Rådets direk‐ tiv 80/1268/EØF eller forordning (EF) nr. 692/2008 (NEDC) multipliceret med 1,21. For varebiler, for hvilke der ikke foreligger en måling af CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. pkt., men hvor der foreligger et omregnet brændstofforbrug, beregnes CO2-udledning i gram pr. kilo‐ meter ved at multiplicere det angivne brændstofforbrug i liter pr. 100 km med 24 for benzindrevne biler og med 26,5 for dieseldrevne biler. For varebiler, for hvilke der alene foreligger et omregnet brændstofforbrug som angivet i 2. pkt., beregnes CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det angivne brændstofforbrug i liter pr. 100 km med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler. For varebiler, for hvilke der hverken foreligger angi‐ velse af CO2-udledning i gram pr. kilometer som angivet i 1. eller 2. pkt. eller brændstofforbrug som angivet i 3. eller 4. pkt., beregnes CO2-udledning i stedet på baggrund af bilens forbrug af brændstof beregnet i liter pr. 100 km, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 9 eller 10. Det beregnede brændstofforbrug i liter pr. 100 km omregnes til CO2-udledning i gram pr. kilometer ved at multiplicere det beregnede brændstofforbrug med 29 for benzindrevne biler og med 32 for dieseldrevne biler.« [Rettelse af henvisninger til EU-regler vedrørende opgørelse af CO2-udledning og alternativ metode vedrørende omreg‐ ning af brændstofforbrug] 7) Efter nr. 22 indsættes som nyt nummer: »02) I § 7 a, stk. 3, 5. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »1.-4.« til: »1.-3.«« 2 [Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22] Til § 2 8) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 3, stk. 1, udgår i 1. pkt. »i Danmark«. [Udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde] 9) Efter nr. 3 indsættes som nye numre: »01. I § 3, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »eldrevne biler«: »registreret første gang den 17. december 2020 eller tidlige‐ re«. 02. I § 3, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »i kombination med benzin«: »og er registreret første gang den 17. december 2020 eller tidligere«. 03. I § 3, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »i kombination med diesel«: »og er registreret første gang den 17. december 2020 eller tidligere«. 04. I § 3, stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »i kombination med natur- og biogas«: »og er registreret første gang den 17. december 2020 eller tidligere«. 05. I § 3, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »brændselscelledrev‐ ne biler«: », der er registreret første gang den 17. december 2020 eller tidligere,«.« [Konsekvensændringer, som følge af at der efter lovforslaget ikke længere skal ske omregning af elforbrug til brændstof‐ forbrug] 10) I det under nr. 4 foreslåede § 3, stk. 12, udgår i 2. pkt. »opad«. [Ændring af afrunding ved procentregulering] Til § 3 11) I det under nr. 3 foreslåede § 3, stk. 4, udgår i 2. pkt. »opad«. [Ændring af afrunding ved procentregulering] 12) I det under nr. 5 foreslåede § 4, stk. 4, udgår i 2. pkt. »opad«. [Ændring af afrunding ved procentregulering] Ny paragraf 13) Efter § 7 indsættes: »§ 01 I lov nr. 2225 af 29. december 2020 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af dele af »Klimaaftale for energi og industri mv. 2020« m.v.) foretages følgende ændring: 1. I § 8, stk. 4, ændres »1. januar 2022« til: »1. januar 2031«.« [Konsekvens af lovforslagets §§ 6 og 7] Til § 8 14) I stk. 3 indsættes efter »nr. 3«: », 01-05«. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 9] 15) I stk. 8 indsættes som 6. pkt.: »Krav om tilbagebetaling efter 5. pkt. betragtes ikke som en ændring af leasingaftalen, der er omfattet af registrerings‐ afgiftslovens § 3 b, stk. 8, 1. pkt.« [Præcisering af, at krav om tilbagebetaling fra leasingtager ikke udgør en ændring af leasingkontrakten, der fører til om‐ beregning eller fornyet godkendelse fra Skatteforvaltningen] 16) I stk. 9, 1. pkt., ændres »underskrevet« til: »indgået«. [Præcisering af bestemmelsens ordlyd] 17) I stk. 9 indsættes som 5.-7. pkt.: »1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved leasingvirk‐ somheders indgåelse af bindende individuelle aftaler med slutbrugere om leasing af køretøjer. For så vidt angår aftaler omfattet af 5. pkt., skal anmodning og dokumentation for, at der er indgået en bindende leasingaftale, indsendes til told- og skatteforvaltningen senest den 15. februar 2021 eller senest samtidig med registreringen af køretøjet, hvis dette sker fra og med den 16. februar 2021. Til og med den 31. maj 2021 sker afgiftsberigtigelsen efter de satser, der finder anvendelse på indregistreringstidspunktet, hvoref‐ ter told- og skatteforvaltningen tilbagebetaler en eventuel afgiftsdifference til den, der skal svare afgift efter registre‐ ringsafgiftslovens almindelige regler.« [Udvidelse af overgangsordningens anvendelsesområde til også at omfatte leasingaftaler samt præcisering af afgiftsbe‐ rigtigelse til og med den 31. maj 2021] 18) I stk. 10, 1. pkt., indsættes efter »senest den 17. de‐ cember 2020«: »eller er omfattet af overgangsordningen i stk. 9«. [Ligestilling i forhold til genberegning for køretøjer, der er indregistreret inden lovforslagets fremsættelse, og køretøjer, der er omfattet af overgangsordningen] 19) I stk. 10 indsættes som 5. pkt.: »Til og med den 31. maj 2021 sker genberegningen af køretøjets afgiftspligtige værdi og den efterfølgende afgifts‐ berigtigelse efter de satser, der er gældende på tidspunktet for genberegningen, hvorefter told- og skatteforvaltningen tilbagebetaler en eventuel afgiftsdifference til den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige reg‐ ler.« [Præcisering af overgangsordningens anvendelse indtil den 1. juni 2021] 20) I stk. 11 udgår »for det pågældende køretøj«. [Sproglig tilpasning af bestemmelsen] 3 21) I stk. 13 ændres »stk. 10 og 12« til: »stk. 8-12«. [Tilretning af forrentning af krav om tilbagebetaling] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 I registreringsafgiftsloven er der fastsat særlige regler for de afgiftsmæssige konsekvenser for køretøjer, der op- eller nedvejes hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tillad‐ te totalvægt, der er lagt til grund for afgiftsberigtigelsen, jf. registreringsafgiftslovens § 1 a, stk. 1. Efter registreringsaf‐ giftslovens § 1 a, stk. 2, kan der ved nedvejning af en vare‐ bil maksimalt ske modregning med 56.800 kr., som svarer til den gældende maksimalafgift. Med lovforslagets § 1, nr. 10 og 16, foreslås det at ned‐ sætte maksimalafgiften fra 56.800 kr. til 47.000 kr. Da beløbet på 56.800 kr. i registreringsafgiftslovens § 1 a, stk. 2, er fastsat ud fra den gældende maksimalafgift, fore‐ slås det med ændringsforslaget, at der sker en nedsættelse af beløbet til 47.000 kr. Til nr. 2 og 6 Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 6 og 11, at fastsætte regler for opgørelse af CO2-udledning, der vil blive lagt til grund ved beregning af tillægget i registreringsafgiften for CO2-udledning. Det foreslås, at opgørelsen kan ske på forskellige måder, alt efter hvilke informationer der er til‐ gængelige for det enkelte køretøj. Da der for visse personbiler og varebiler ikke findes oplysninger om målt CO2-udledning, foreslås det ved æn‐ dringsforslag nr. 2 og 6, at der fastsættes en alternativ meto‐ de til fastsættelser heraf. Det foreslås, at CO2-udledning kan beregnes på baggrund af et beregnet brændstofforbrug. Det foreslås endvidere i ændringsforslagene at tilrette de henvisninger til EU-regulering, som opgørelsen som ud‐ gangspunkt skal foretages på baggrund af, da de henvisnin‐ ger, der fremgår af lovforslaget, er forældede. Til nr. 3 Efter lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det at indføre et tillæg i registreringsafgiften baseret på CO2-udledning. Det foreslås, at størrelsen af tillægget skal være forskelligt, af‐ hængigt af hvor meget CO2 køretøjet udleder pr. kilome‐ ter. Det foreslås at fastsætte forskellige grænseværdier, så der betales 213,5 kr. (2010-niveau) pr. gram af de første 125 g CO2 pr. kilometer, 427 kr. (2010-niveau) pr. gram af de næste 35 g CO2 pr. kilometer og 812 kr. (2010-niveau) pr. gram CO2 pr. kilometer af resten. Efter lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at disse græn‐ seværdier for CO2-udledning skal nedsættes løbende fra 2022. Det er foreslået, at de grænseværdier, der er angivet, fra og med den 1. januar 2022 nedsættes med 3,3 procentpo‐ int årligt i hvert af årene 2022-2035 og med 1,1 procentpoint årligt i hvert af årene 2026-2035. Da grænseværdierne er angivet i absolutte tal, foreslås det i ændringsforslag nr. 3 at præcisere, hvordan regulerin‐ gen skal opgøres. Det foreslås konkret, at grænseværdierne skal reguleres med et reguleringstal, der udgør 1,00 i årene 2020 og 2021, og at reguleringstallet nedsættes med 0,033 årligt i hvert af årene 2022-2025 og med 0,011 årligt i hvert af årene 2026-2035. Til nr. 4 Der er i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 9-12, fastsat forskellige regler om regulering af de afgiftssatser, der gæl‐ der efter loven. Det følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 12, at der for benzin- og dieseldrevne personbiler, som er omfattet af § 5 a, stk. 2, 2. pkt., eller § 10, stk. 4, gives tillæg og fradrag i registreringsafgiften efter reglerne i registreringsaf‐ giftslovens § 4, stk. 2-4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 7. september 2017. De gældende regler om tillæg og fradrag for energieffek‐ tivitet finder således ikke anvendelse for køretøjer, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4 (veteran‐ køretøjer), og køretøjer, som er konstrueret til ophold og beboelse (autocampere), jf. registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 2, 2. pkt. Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 8, at der fastsættes en ny regel for benzin- og dieseldrevne biler, som er omfattet af registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 2, 2. pkt., hvorefter der beregnes tillæg for CO2-udledning med den laveste sats. Efter lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det, at for benzin‐ drevne og dieseldrevne biler, som er omfattet af § 5 a, stk. 2, 2. pkt., beregnes der tillæg for CO2-udledning med den laveste sats. Da det med lovforslagets formulering er uklart, hvorvidt der vil blive beregnet tillæg for CO2-udledning for hele køretøjets udledning, foreslås det i ændringsforslag nr. 4 at præcisere, at for benzindrevne og dieseldrevne biler, som er omfattet af registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 2, 2. pkt., skal der beregnes tillæg for hele CO2-udledningen med den laveste sats. Til nr. 5 Det følger af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 2, at for nye varebiler med en tilladt totalvægt over 2,5 t, som er en‐ ten åbne eller uden sideruder bag førersædet i bilens venstre side, herunder uden udskæring til sideruder bag førersædet i bilens venstre side, udgør afgiften 0 kr. af de første 38.200 kr. af den afgiftspligtige værdi og 30 pct. af resten. For så‐ danne varebiler med en tilladt totalvægt over 3 t kan afgiften højst udgøre 56.800 kr. Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det, at § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres, så afgiften i stedet udgør 0 kr. af de første 64.100 kr. (2010-niveau) af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af resten. I § 5, stk. 2, 2. pkt., foreslås satsen ændret fra 56.800 kr. til 47.000 kr., hvilket betyder, at for varebiler som nævnt ovenfor, dog med en tilladt totalvægt over 3 t, kan afgiften højst udgøre 47.000 kr. Med lovforslaget kan der opstå tvivl om, hvorvidt loftet over afgiften for varebiler alene gælder for den værdibasere‐ de del af afgiften, så CO2-tillæg og bundfradrag beregnes efterfølgende, eller om loftet skal anvendes til sidst. Med 4 aftale om Grøn omstilling af vejtransporten er det lagt til grund, at CO2-tillæg ikke vil kunne medføre, at afgiften overstiger det foreslåede loft på 47.000 kr. Det foreslås på den baggrund at nyaffatte lovforslagets § 1, nr. 10, så det tydeligt fremgår, at loftet over afgiften beregnes til sidst. CO2-tillæg vil således ikke kunne medfø‐ re, at afgiften overstiger det foreslåede loft over afgiften på 47.000 kr., og bundfradraget til alle varebiler på 25.600 kr. (2010-niveau) vil ikke skulle trækkes fra det foreslåede loft, men indgå i beregningen af afgiften før loftet. Til nr. 7 Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at det i lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås at ophæve registreringsaf‐ giftslovens § 7 a, stk. 3, 4. pkt. Til nr. 8 Efter gældende ret betales der brændstofforbrugsafgift af personbiler, der er indregistreret i Danmark fra og med den 1. juli 1997. Med den foreslåede nyaffattelse af bestemmel‐ sen, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, foreslås det at videreføre de gældende regler, hvor der dog indsættes en slutdato for den‐ ne ordning, så den kun omfatter biler registreret i Danmark senest den 30. juni 2021. Dette skyldes, at der af biler indregistreret den 1. juli 2021 eller senere vil skulle betales en CO2-baseret afgift på baggrund af bilens CO2-udledning, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Da afgiften baseret på brændstofforbrug kun gælder for biler, der er registreret første gang i Danmark senest den 30. juni 2021, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, vil biler, der indregistreres i udlandet inden denne dato og efterfølgende importeres og registreres i Danmark, ikke være omfattet af afgiftspligten, da de ikke vil være omfattet af nogen af ordningerne. Dette har ikke været intentionen, hvorfor det foreslås at ændre bestemmelsen, således at »i Danmark« udgår, hvoref‐ ter det bestemmende er bilens registreringstidspunkt, uanset om registrering er sket i Danmark eller i udlandet. Til nr. 9 Der er tale om konsekvensændringer, som følge af at der efter lovforslaget ikke længere vil skulle ske omregning af elforbrug til brændstofforbrug, når det gælder registrerings‐ afgiften, og at det derfor heller ikke fremadrettet vil skulle ske for brændstofforbrugsafgiften. Til nr. 10-12 Med lovforslaget foreslås en forhøjelse af brændstof‐ forbrugsafgift (grøn ejerafgift), vægtafgift og udligningsaf‐ gift. Forhøjelsen vil gælde for alle afgiftspligtige køretøjer fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes for det enkelte køretøj den 15. februar 2021 eller senere. For køretøjer, der indregistreres den 1. juli 2021 eller senere, foreslås det, at ejer- og udligningsafgiften omlægges fra at være baseret på brændstofforbrug til at være baseret på CO2-udledning. Forhøjelsen af udligningsafgiften foretages lovteknisk ved, at de nugældende beløb forhøjes med 20,7 pct. Det fremgår af lovforslaget, at de beløb, der fremkommer ved procentreguleringen, afrundes opad til nærmeste hele krone‐ beløb, der er deleligt med 10, mens satserne for den nye CO2-baserede afgift fremgår direkte af lovforslaget. Den nye CO2-baserede afgift er udregnet med en afrun‐ ding til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 10, mens det er foreslået, at forhøjelserne af de gældende af‐ gifter afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 10. Dette vil medføre forskellige satser for de to ordninger, hvilket ikke har været intentionen. Det har været hensigten, at satserne i de to ordninger skulle flugte med hinanden. Det foreslås på den baggrund ved ændringsforslag nr. 10-12 at ændre den foreslåede afrundingsregel, så både de gældende og de nye satser for udligningsafgiften afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. Til nr. 13 Ved § 1, nr. 9, i lov nr. 2225 af 29. december 2020 blev der fastsat særlige regler for afgiftspligtig elektricitet, som en udlejer af campingplads forsyner sine lejeres med‐ bragte campingenheder og køretøjer med uden særskilt beta‐ ling. Det fremgår af lovens § 8, stk. 4, at bestemmelsen har virkning fra og med den 1. januar 2022, hvor særordningen for opladning af elbiler inden lovforslaget var sat til at udlø‐ be. Ved § 4, nr. 1, i lov nr. 687 af 8. juni 2017 blev der indført en begrænsning i momsregistrerede virksomheders adgang til tilbagebetaling af elafgift i forbindelse med lag‐ ring af elektricitet i komponenter, herunder batterier, som benyttes til fremdrift af eldrevne registrerede køretøjer. Dis‐ se reglers ikrafttrædelse er med lovforslaget foreslået ud‐ skudt til 2030, idet det er aftalt at forlænge særordningen for opladning af elbiler til 2030. De særlige regler for campingpladser skal ses i sammen‐ hæng med særordningen vedrørende opladning af elbiler, der foreslås forlænget til 2030. Det foreslås på denne baggrund at ændre virkningstids‐ punktet for § 1, nr. 9, i lov nr. 2225 af 29. december 2020 til den 1. januar 2031. Til nr. 14 Der er tale om en konsekvensændring af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse. Da det foreslås i lovforslaget, at der ikke længere vil skulle ske omregning af elforbrug til brændstofforbrug, når det gælder registreringsafgiften, foreslås det i ændringsforslag nr. 6 at foretage ændringer af brændstofforbrugsafgiftsloven, hvorefter det derfor heller ikke fremadrettet vil ske for brændstofforbrugsafgiften. Det foreslås som konsekvens heraf at ændre lovforslagets virkningsbestemmelse i § 8, stk. 3, så disse konsekvensæn‐ dringer får virkning fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere. 5 Til nr. 15 Efter registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 8, vil det i visse tilfælde have afgiftsmæssige konsekvenser, hvis en igangværende leasingaftale ændres. Med lovforslaget foreslås der en række afgiftsændringer, som først kan være implementeret af Skatteforvaltningen pr. 1. juni 2021, hvorfor der eventuelt vil skulle ske en korrek‐ tion af den leasingydelse, der betales for leasing af et køretøj som følge af omlægningen. Det foreslås på den baggrund, at det præciseres, at krav om tilbagebetaling fra leasingtager i forbindelse med om‐ lægningen ikke skal udgøre en ændring af leasingkontrak‐ ten, der fører til omberegning eller krav om fornyet godken‐ delse fra Skatteforvaltningen, som ellers kunne have været tilfældet efter de gældende regler. Til nr. 16 Med lovforslaget foreslås det, at for køretøjer, for hvil‐ ke der er underskrevet en bindende købsaftale mellem en forhandler og en slutbruger senest den 17. december 2020, og som i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 1. juli 2021 anmeldes til registrering, og hvor der i forbindelse med registrering indsendes anmodning om, at køretøjet skal afgiftsberigtiges efter de regler, som var gældende den 17. december 2020, kan der ske afgiftsberig‐ tigelse efter de regler, der var gældende den 17. december 2020. Det er således efter lovforslaget et krav, at der er under‐ skrevet en bindende købsaftale mellem en forhandler og en slutbruger, for at § 8, stk. 8, ikke finder anvendelse. Det væsentlige er, at der er indgået en bindende købs‐ aftale. Det har ikke været hensigten at stille særlige form‐ krav til aftaleindgåelsen, navnlig et underskriftkrav. Det er sædvanligt på området, at der indgås aftaler, uden at der underskrives. Det kan eksempelvis være ved accept af et fremsendt tilbud på mail. Hvis der stilles krav om en under‐ skrift, risikeres det, at virksomheder og borgere afskæres fra at anvende overgangsordningen i situationer, som den ellers er møntet på. Det foreslås på den baggrund at ændre lovforslagets § 8, stk. 9, så overgangsordningen kan anvendes, når der senest den 17. december 2020 er indgået en bindende købsaftale, uanset om denne er underskrevet. I disse tilfælde vil lovens § 8, stk. 8, ikke finde anvendelse. Det vil være op til aftale‐ parterne at godtgøre over for Skatteforvaltningen, at der er tale om en bindende aftale. Køretøjet vil skulle anmeldes til registrering i perioden fra og med den 18. december 2020 til og med den 1. juli 2021, og der vil i forbindelse med regi‐ strering skulle indsendes en anmodning om, at køretøjet skal afgiftsberigtiges efter de regler, som var gældende den 17. december 2020. Det betyder, at der ikke stilles formkrav til indgåelse af en bindende købsaftale, men at det fastholdes, at aftaleparterne bærer bevisbyrden herfor. Til nr. 17 Efter lovforslagets § 8, stk. 9, gælder den foreslåede overgangsordning for køretøjer, for hvilke der er underskre‐ vet en bindende købsaftale, ikke for indgåelse af individuel‐ le leasingaftaler. Det foreslås med ændringsforslaget at udvide den foreslå‐ ede overgangsordning til også at omfatte indgåelse af indivi‐ duelle leasingaftaler om konkrete køretøjer. Leasing af køre‐ tøjer på baggrund af generelle ramme- eller flådeaftaler m.v. omfattes ikke af overgangsbestemmelsen. Det betyder, at de indgåede leasingaftaler skal have en konkret karakter for at være omfattet af overgangsordningen. Hermed ligestilles indgåelse af individuelle leasingaftaler med den overgangs‐ ordning, der er fastsat for indgåelse af købsaftaler. Det foreslås endvidere at præcisere, at der i perioden frem til og med den 31. maj 2021 skal ske afgiftsberigtigelse efter de satser, der er gældende på indregistreringstidspunk‐ tet, og at der herefter vil ske efterregulering af en eventuel afgiftsdifference. Til nr. 18 Det foreslås i lovforslagets § 8, stk. 10, at der fastsættes særlige regler for genberegning af registreringsafgift for kø‐ retøjer, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 9 a, herunder leasede køretøjer. Ordningen omfatter ikke køretøjer, der er indregistreret efter de regler, der fandt anvendelse den 17. december 2020, dvs. de køretøjer, der er omfattet af overgangsordningen i lovforslagets § 8, stk. 9. For at ligestille køretøjer, der er indregistreret inden lov‐ forslagets fremsættelse, med køretøjer, der er omfattet af overgangsordningen i lovforslagets § 8, stk. 8, foreslås det, at køretøjer omfattet af overgangsordningen også skal være omfattet af genberegningsreglerne i lovforslagets § 8, stk. 10. Til nr. 19 Efter lovforslagets § 8, stk. 10, foreslås det at fastsætte en særlig overgangsordning for køretøjer, som er omfattet af re‐ gistreringsafgiftslovens § 9 a, og som skal have genberegnet den afgiftspligtige værdi. Da det med lovforslagets formulering er uklart, om der skal ske en efterfølgende regulering, når den samlede om‐ lægning af bilafgifterne kan systemunderstøttes den 1. juni 2021, foreslås det med ændringsforslaget, at det præciseres, at tilbagebetalinger som følge af overgangsordningen først sker fra den 1. juni 2021. Til nr. 20 Det foreslås i lovforslagets § 8, stk. 11, at for køretøjer, for hvilke der den 17. december 2020 betales forholdsmæs‐ sig registreringsafgift efter en af ordningerne i registrerings‐ afgiftslovens §§ 3 a-3 c, skal den foreslåede omlægning først have virkning for det pågældende køretøj fra og med den første afgiftsperiode, som påbegyndes den 18. december 2020 eller senere. Da det med lovforslagets formulering er unødvendigt at nævne »det pågældende køretøj« igen, foreslås det i æn‐ dringsforslag nr. 20 at foretage en sproglig tilpasning af bestemmelsen. 6 Til nr. 21 Med lovforslaget foreslås det, at tilbagebetalingskrav som følge af reglerne i § 8, stk. 10 og 12, forfalder den 1. december 2021 og forrentes fra forfaldsdagen efter reglerne i rentelovens § 5, stk. 1. Det betyder, at tilbagebetalingskrav som følge af over‐ gangsordningerne vedrørende bindende købsaftaler og eks‐ portgodtgørelse forfalder den 1. december 2021 og forrentes med en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 procentpoint. Dette skyldes, at der forventeligt vil være tale om genbe‐ regning af afgift for et meget stort antal biler, og at dette er forbundet med et betydeligt administrativt arbejde. Formå‐ let med bestemmelsen er at fastsætte en dato for, hvornår Skatteforvaltningen kan forventes at have korrigeret afgifts‐ beregninger i forhold til de nye regler. Den nuværende affattelse af bestemmelsen vil betyde, at det alene er tilbagebetalingskrav som følge af overgangsord‐ ningerne vedrørende bindende købsaftaler og eksportgodt‐ gørelse, der forfalder den 1. december 2021 og forrentes efter rentelovens § 5, stk. 1. Det foreslås på den baggrund at ændre lovforslagets § 8, stk. 13, så tilbagebetalingskrav, der udspringer af lovens overgangsordninger, forfalder den 1. december 2021 og for‐ rentes efter rentelovens § 5, stk. 1. 5. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 18. december 2020 og var til 1. behandling den 21. januar 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐ valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐ gets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høringssvar Lovforslaget er sendt i høring samtidig med fremsættel‐ sen, jf. bilag 1. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 16 bilag på lovfor‐ slaget. Skriftlige henvendelser Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 5 skriftlige henvendelser om lovforslaget. Deputationer Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa‐ tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovfor‐ slaget. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 38 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Skatteministeren har besvaret spørgsmål nr. 1-34. Udvalget forventer, at spørgsmål nr. 35-38 besvares inden 2. behandling af lovfor‐ slaget. Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) fmd. Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Kim Valentin (V) nfmd. Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 48 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 41 Dansk Folkeparti (DF) 16 Radikale Venstre (RV) 15 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Enhedslisten (EL) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 12 Nye Borgerlige (NB) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Alternativet (ALT) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 7 7