Fremsat den 28. januar 2021 af Kristian Pihl Lorentzen (V), Dennis Flydtkjær (DF), Niels Flemming Hansen (KF), Mette Thiesen (NB) og Ole Birk Olesen (LA)
Tilhører sager:
Aktører:
AX25696
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l151/20201_l151_som_fremsat.pdf
Fremsat den 28. januar 2021 af Kristian Pihl Lorentzen (V), Dennis Flydtkjær (DF), Niels Flemming Hansen (KF), Mette Thiesen (NB) og Ole Birk Olesen (LA) Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Nedsættelse af aldersgrænsen for kørekort til stor knallert m.v.) § 1 I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018, som ændret senest ved lov nr. 2083 af 21. december 2020, foretages følgende ændringer: 1. I § 56, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »18 år«: », for så vidt angår motorkøretøj«, og efter »§ 57,« indsættes: »og 16 år, for så vidt angår stor knallert,«. 2. I § 57, stk. 3, ændres »§ 129, stk. 4, 1. og 2. pkt.« til: »§ 129, stk. 4, 1.-3. pkt.« 3. I § 128, stk. 4, indsættes som 2. pkt.: »Frakendelsestiden for førerret til stor knallert regnes dog fra afgørelsestidspunktet, jf. dog stk. 5.« 4. I § 128 indsættes som stk. 5: »Stk. 5. Er føreren under 16 år på det tidspunkt, hvor en ubetinget frakendelse af førerretten vedtages eller fastslås ved endelig dom, regnes frakendelsestiden for førerret til stor knallert fra den dag, hvor føreren fylder 16 år.« 5. I § 129, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Er føreren under 16 år på gerningstidspunktet, udskydes det tidspunkt, hvor den pågældende efter sin alder kan er‐ hverve førerret til stor knallert, desuden i 6 måneder.« 6. § 129, stk. 6, ophæves. Stk. 7 bliver herefter stk. 6. 7. I § 131, stk. 1,2. pkt., indsættes efter »at erhverve denne ret«: », og ved anke af en dom, hvorved en person over 16 år, men ikke over 18 år, der ikke har erhvervet førerret til stor knallert, ubetinget er frakendt retten til at erhverve førerret«. 8. I § 132 c, 1. pkt., ændres »15 år« til: »16 år«. § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 1, nr. 1-5 og 7, træder i kraft den 1. januar 2022. Stk. 3. Transportministeren fremsætter i folketingsåret 2025-26 forslag til revision af § 1, nr. 1-5 og 7. Lovforslag nr. L 151 Folketinget 2020-21 AX025696 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Baggrund 3. Lovforslagets hovedpunkter 3.1. Nedsættelse af aldersgrænsen for kørekort til stor knallert 3.1.1. Gældende ret 3.1.2. Lovforslaget 3.2. Aldersmæssige bestemmelser om frakendelse af retten til at føre lille knallert og generhvervelse af retten til at føre lille knallert inden frakendelsestidens udløb 3.2.1. Gældende ret 3.2.2. Lovforslaget 4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 6. Administrative konsekvenser for borgerne 7. Miljømæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 1. Indledning Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 221 (folketingsåret 2018-2019, 1. samling), der blev fremsat den 3. april 2019. Lovforslaget var til 1. behandling den 10. april 2019, jf. www.folketingstidende.dk, folketingstidende 2018-19, tillæg F, møde 84, kl. 14:55. Den 2. maj 2019 blev der afgivet betænkning over L 221, jf. folketingstidende 2018-19, tillæg B, men lovforslaget bortfaldt ved afholdelse af folketingsvalget den 5. juni 2019. Lovforslaget blev frem‐ sat af den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), men havde bred opbakning i Folketinget og blev ved betænkningsafgivelsen støttet af et bredt flertal. I forhold til lovforslag nr. L 221 er bemærkningerne i dette afsnit udbygget, og lovforslaget indeholder tillige æn‐ dringsforslag stillet i betænkning over L 221 om indsættelse af revisionsklausul i loven. Forslagsstillerne ønsker at styrke mobiliteten for unge mennesker, herunder særlig i de tyndt befolkede egne af Danmark, hvor bl.a. adgangen til kollektiv trafik kan væ‐ re sparsom. Efter forslagsstillernes opfattelse vil en nedsæt‐ telse af aldersgrænsen for erhvervelse af førerret til stor knallert fra 18 år til 16 år kunne bidrage til en sådan øget mobilitet. Det er samtidig vigtigt, at aldersgrænserne er afstemt i for‐ hold til færdselssikkerheden, som af forslagsstillerne vægtes højt. DTU (Danmarks Tekniske Universitet) har tidligere på vegne af det daværende Transport-, Bygnings- og Boligmi‐ nisterium udfærdiget en rapport om bl.a. de færdselssikker‐ hedsmæssige aspekter ved at nedsætte aldersgrænsen for erhvervelse af førerret til stor knallert til 16 år. Ifølge den kan det ikke entydigt konkluderes, at en aldersnedsættelse vil skade færdselssikkerheden. Det er endvidere forslagsstillernes opfattelse, at en ned‐ sættelse af aldersgrænsen til 16 år kan medvirke til at re‐ ducere udbredelsen af konstruktivt ændrede små knallerter (såkaldte tunede knallerter). Havarikommissionen for Vejtrafikulykker udkom i 2018 med en undersøgelse af knallertulykker, hvor man dyb‐ deanalyserede 24 alvorlige ulykker med lille knallert (»Knallertulykker«, Havarikommissionen for Vejtrafikulyk‐ ker, 2018). 20 af de 24 involverede knallerter var tunede, dvs. kunne køre hurtigere end tilladt. 8 ud af 12 ulykker med unge knallertkørere skete bl.a., fordi der blev kørt alt for hurtigt på ulovlig knallert. I gennemsnit var farten ved ulykker over 50 km/t., selv om disse knallerter ikke må kunne køre mere end 30 km/t. Tunede små knallerter udgør således bl.a. et færdselssik‐ kerhedsmæssigt problem, fordi de bliver ført på cykelsti med væsentlig højere hastighed end 30 km/t., og fordi fører‐ ne ikke har modtaget køreundervisning i at færdes i trafik‐ ken med de høje hastigheder. De unges incitament til at tune knallerten bliver efter forslagsstillernes opfattelse forstærket af, at 16-årige i Dan‐ mark ikke kan opnå kørekort til stor knallert med en maksi‐ mal hastighed på 45 km/t. For at stoppe den farlige tuning af knallerter opfordrer forslagsstillerne derfor til, at 16-årige lovligt må betjene en stor knallert med en maksimal hastighed på 45 km/t. efter yderligere køreundervisning og beståelse af en sværere prø‐ ve. I den forbindelse skal det fremhæves, at det ikke er almindelig, lovlig kørsel på knallerter, der udgør et trafiksik‐ kerhedsmæssigt problem. 2 I størsteparten af knallertulykkerne med personskade ind‐ går faktorer som spirituskørsel, høj hastighed og manglende hjelm (»Kør sikkert på knallert«, www.sikkertrafik.dk). Af den grund er det forslagsstillernes holdning, at der ikke er trafiksikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at sænke aldersgrænsen til 16 år for erhvervelse af kørekort til stor knallert. Ved gennemførelse af indeværende forslag skønner forslagsstillerne at de unge knallertkøreres incitament til at tune knallerten bliver mindre, ved at de lovligt får mulighed for at betjene hurtigere køretøjer i en tidligere alder. En nedbringelse af antallet af tunede små knallerter vil derfor have en positiv indvirkning på færdselssikkerheden. Desuden kan der i dag allerede lovligt køres på eldrevne cykler (de såkaldte speed pedelecs) med en fart på op til 45 km/t. fra 15-årsalderen, forudsat at føreren har erhvervet kørekort til lille knallert, dvs. samme fart som med stor knallert. Dertil kommer, at aldersgrænsen for erhvervelse af fører‐ ret til stor knallert for de fleste EU-landes vedkommende er 16 år – og i flere lande 14 og 15 år. Danmark og Malta har som de eneste lande fastsat aldersgrænsen for erhvervelse af kørekort til stor knallert til 18 år. I direktivet om kørekort (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort), også kaldet kørekortdirektivet, tages der således udgangs‐ punkt i en aldersgrænse på 16 år for at opnå kørekort til små motorcykler (kategori A1) og store knallerter (kategori AM). I Danmark er aldersgrænsen 18 år for begge typer kørekort. Hertil kommer, at EU-reglerne medfører, at et kørekort erhvervet i et andet EU-land også gælder i Dan‐ mark. Unge, der har erhvervet kørekort til stor knallert som 16-årige i et af de øvrige lande, kan således køre fuldt ud lovligt i Danmark. Det er forslagsstillernes opfattelse, at der ikke er nogen grund til, at Danmark har fastsat højere grænser end de øvri‐ ge EU-lande, eftersom der ikke er trafiksikkerhedsmæssige argumenter, der støtter en højere aldersgrænse. Forslagsstillerne mener derfor samlet set, at øget mobi‐ litet gennem nedsættelse af aldersgrænsen for erhvervelse af førerret til stor knallert fra 18 år til 16 år kan opnås uden væsentlige negative konsekvenser for færdselssikker‐ heden. Faktisk finder forslagsstillerne, at en mere trinvis tilgang til unges brug af motoriserede køretøjer kan bidrage til styrkelse af sikkerheden. Lovforslaget indeholder endvidere enkelte ændringer af visse aldersmæssige regler om frakendelse af retten til at føre lille knallert, som er af mere ordensmæssig karakter. 2. Baggrund Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 221 (folketingsåret 2018-2019, 1. samling), der blev fremsat af den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) den 3. april 2019. Lovforslaget var til 1. behandling den 10. april 2019, jf. www.folketings‐ tidende.dk, tillæg F, møde 84, kl. 14:55, men bortfaldt ved afholdelse af folketingsvalget den 5. juni 2019. Ud over indholdet af lovforslag nr. L 221 som fremsat i folketingsåret 2018-19 indeholder nærværende lovforslag også de ændringsforslag, der blev stillet med betænkning over nr. L 221 afgivet den 2. maj 2019, herunder navnlig ændringsforslag om at indsætte en revisionsklausul i loven. Lovforslag nr. L 221 (folketingsåret 2018-2019, 1. sam‐ ling) var foranlediget af beslutningsforslag nr. B 7 (folke‐ tingsåret 2018-19, 1. samling) af 4. oktober 2018 om kø‐ rekort til stor knallert til 16-årige. B 7 var en delvis gen‐ fremsættelse af beslutningsforslag nr. B 23 (folketingsåret 2017-18) af 3. november 2017 om kørekort til stor knallert til 16-årige og lille motorcykel til 17-årige. I anledning af beslutningsforslag B 23 iværksatte Trans‐ port-, Bygnings- og Boligministeriet en ekstern undersøgel‐ se om bl.a. de færdselssikkerhedsmæssige konsekvenser ved at nedsætte aldersgrænsen for stor knallert til 16 år og for lille motorcykel til 17 år. DTU (Danmarks Tekniske Universitet) gennemførte i den forbindelse et forskningsprojekt med det formål at tilveje‐ bringe et vidensgrundlag til vurdering af de færdselssikker‐ hedsmæssige og mobilitetsmæssige konsekvenser af at ned‐ sætte alderen for kørekort til stor knallert til 16 år og lille motorcykel til 17 år. Forskningsprojektet konkluderer overordnet, at effekten af at sænke aldersgrænsen for lille motorcykel og stor knallert vil være lille, idet det vurderes, at det vil være et begræn‐ set antal personer, der vil benytte sig af muligheden for at vælge køretøjerne. Baggrunden for den antagelse er, at omfanget af knallertkørsel i dag er minimalt og interessen for at benytte sig af muligheden for at køre stor knallert og lille motorcykel i en yngre alder er lille, bl.a. som følge af sociale normer. For den del af de unge, som vælger at skifte til en stor knallert, vil der dog være en effekt i form af rejsetidsbesparelse. Endvidere konkluderer forskningsrapporten, at effekten på færdselssikkerheden for det første afhænger af, hvor stor en del af de unge der vælger at benytte sig af stor knallert og lille motorcykel, hvis aldersgrænsen bliver sat ned. For det andet afhænger effekten på færdselssikkerheden i meget høj grad af, om risikoen følger køretøjet eller føreren. Ved »risi‐ koen følger køretøjet« forstås f.eks. i forhold til den store knallert, at den 16-årige i kørsel på den store knallert vil kø‐ re med samme sikkerhed som de gennemsnitlige nuværende brugere af stor knallert. Ved »risikoen følger føreren« for‐ stås, at den 16-årige i situationen tager sin aldersspecifikke risikoadfærd med i kørslen på den store knallert. Yderligere analyser er ifølge forskningsprojektet nødven‐ dige for at afgøre med sikkerhed, hvorvidt risikoen følger køretøjet eller føreren. Resultatet af de ulykkesanalyser, der er gennemført i forbindelse med dette projekt, tyder dog på, at risikoen i hvert fald i nogen grad følger føreren. Dels an‐ 3 tyder identificerede ulykkesmønstre en sammenhæng mel‐ lem livsomstændighederne generelt og de omstændigheder, som førerne forulykker under, dels antyder ulykkesanalyser‐ ne, at unge førere af motorkøretøjer har vanskeligere ved at agere hensigtsmæssigt i samspillet med de øvrige trafikanter end ældre. Endelig konkluderer rapporten, at der ikke er evidens for, at unge bliver bedre trafikanter, hvis de tidligere har haft erfaring med at køre lille knallert, inden de får mulighed for at køre med stor knallert. 3. Lovforslagets hovedpunkter 3.1. Nedsættelse af aldersgrænsen for kørekort til stor knallert 3.1.1. Gældende ret Ifølge færdselslovens § 56, stk. 1, må motorkøretøj og stor knallert kun føres af en person, der har erhvervet køre‐ kort. Føreren skal under kørslen have kørekortet hos sig og skal på forlangende vise det til politiet. Motorkøretøj skal i henhold til definitionerne i færdselslo‐ vens § 2, nr. 2, 14 og 15, forstås som almindelig bil, varebil, lastbil, bus og motorcykel. Stor knallert er ifølge § 2, nr. 7, knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på over 30 km/t. Ifølge færdselslovens § 56, stk. 2, nr. 1, kan kørekort til motorkøretøj og stor knallert udstedes til en person, der er fyldt 18 år. Det følger af færdselslovens § 56, stk. 4, at hvis en ansø‐ ger ikke tidligere har haft kørekort til et motordrevet køretøj af samme art, skal den pågældende have modtaget under‐ visning i kørefærdighed hos en godkendt kørelærer. Den indledende praktiske undervisning skal foregå på lukkede øvelsespladser. Undervisningen vedrørende motorkøretøjer skal endvidere omfatte udvidet øvelseskørsel på særlige kø‐ retekniske anlæg. Ifølge § 8, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 906 af 27. august 2019 om kørekort (kørekortbekendtgørelsen) giver kørekort til stor knallert (kategori AM) ret til at føre knallert med en konstruktivt maksimal hastighed på 45 km/t. I medfør af kørekortbekendtgørelsens § 38, stk. 1, skal føreren som betingelse for erhvervelse af kørekort til stor knallert (kategori AM) have modtaget undervisning af en godkendt kørelærer, der har adgang til at virke som kørelæ‐ rer til knallert (kategori AM). Køreundervisningen (teoriun‐ dervisning og praktisk køreundervisning) skal i medfør af den nuværende kørekortbekendtgørelses § 43, stk. 1, nr. 1, omfatte mindst 22 lektioner af mindst 45 minutters varighed i teorilokale (teoretiske emner) og mindst 12 lektioner af mindst 45 minutters varighed i praktisk køreundervisning (øvelseskørsel) i overensstemmelse med undervisningspla‐ nen for køreuddannelsen til stor knallert (kategori AM). I medfør af den undervisningsplan, som Færdselsstyrelsen har udstedt for stor knallert (kategori AM), skal undervis‐ ningen – ud over undervisning i færdselsregler og kørsels‐ manøvre – bl.a. også indeholde undervisning i trafikantad‐ færd og holdningsbearbejdende undervisning i relation til alkohol og bevidsthedspåvirkende stoffer, risikoforståelse og egne kørselskompetencer. Efter færdselslovens § 117 d, stk. 2, 1. pkt., straffes overtrædelser af § 56, stk. 1 (kørsel uden erhvervet fører‐ ret), med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år. Ved udmåling af bøde for overtrædelse af § 56, stk. 1, skal der tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Straf for overtrædel‐ ser af § 56, stk. 1, begået af personer under 18 år fastsættes dog ifølge retspraksis (U 1999.652V) uden hensyn til den økonomiske fordel ved ikke at have erhvervet kørekort, idet personer under 18 år ikke kan erhverve kørekort til motor‐ kørekort eller stor knallert. Bøden fastsættes herefter som udgangspunkt til halvdelen af normalbøden. Ifølge definitionsbestemmelsen i færdselslovens § 2, nr. 6, skal der ved lovens brug af ordet »førerret« forstås retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert. Det indebærer, at hvis førerretten frakendes i medfør af de almindelige frakendelsesregler i §§ 125-127, frakendes førerretten til samtlige kategorier, som føreren har erhvervet førerret til (bortset fra lille knallert), uanset hvilken type køretøj forseelsen er begået med. En frakendelsesudløsende forseelse begået ved kørsel på stor knallert medfører således også frakendelse af førerretten til f.eks. bil og omvendt. Ifølge retspraksis er begyndelsestidspunktet for en ubetin‐ get frakendelse af førerretten som udgangspunkt tidspunk‐ tet for endelig dom eller vedtagelsen af førerretsfrakendel‐ sen. Det følger dog af færdselslovens § 128, stk. 4, at hvis føreren er under 18 år på det tidspunkt, hvor en ubetinget frakendelse af førerretten vedtages eller fastslås ved endelig dom, regnes frakendelsestiden fra den dag, hvor føreren fylder 18 år. Anke af en dom, hvorved der er sket ubetinget frakendel‐ se, efter at førerretten eller retten til at føre lille knallert har været inddraget i medfør af § 130 (administrativ midlertidig inddragelse af førerretten under sagen), har ifølge § 131, stk. 1, ikke opsættende virkning for dommens bestemmelse om frakendelse, medmindre andet bestemmes af byretten ved kendelse. Det samme gælder anke af en dom, hvorved en person over 18 år, der ikke har førerret, ubetinget er frakendt retten til at erhverve denne ret. I andre tilfælde kan byretten i medfør af bestemmelsen på begæring af anklagemyndighe‐ den ved kendelse bestemme, at anke ikke skal have opsæt‐ tende virkning. Færdselslovsovertrædelser begået ved kørsel med motor‐ køretøjer og stor knallert har som udgangspunkt ingen kon‐ sekvenser for retten til at føre lille knallert (knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 30 km/t.), ligesom færdselslovsovertrædelser begået ved kørsel på lille knallert som udgangspunkt kun har betydning for retten til 4 at føre lille knallert, men ikke for retten til at føre motorkø‐ retøj og stor knallert. En undtagelse hertil er dog bestemmelsen i færdselslovens § 129, stk. 4. Det følger heraf, at hvis den fører, der ube‐ tinget frakendes retten til at føre lille knallert, er under 18 år på gerningstidspunktet, udskydes det tidspunkt, hvor den pågældende efter sin alder kan erhverve førerret, desuden i 6 måneder, for så vidt angår kørekort med et alderskrav på 18 år (herunder kørekort til bil og stor knallert). Har føreren på afgørelsestidspunktet erhvervet førerret, frakendes førerret‐ ten ubetinget i 6 måneder. Det følger ligeledes af § 129, stk. 4, at bestemmelsen i § 60 a om de almindelige betingelser for generhvervelse af førerretten ikke finder anvendelse i disse tilfælde. Det følger endelig af § 129, stk. 4, at fraken‐ delse af førerretten på baggrund af forseelser begået på lille knallert af unge under 18 år under særlige omstændigheder kan undlades. Efter færdselslovens § 117 d, stk. 2, 1. pkt., straffes over‐ trædelser af § 56, stk. 1, med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år. 3.1.2. Lovforslaget Lovforslaget indebærer en nedsættelse af aldersgrænsen for erhvervelse af førerretten til stor knallert fra 18 år til 16 år. For så vidt angår færdselslovens regler om frakendelse af førerretten, herunder frakendelse af førerretten til stor knal‐ lert, bemærkes det, at der efter forslagsstillernes opfattelse ikke som en konsekvens af den foreslåede nedsættelse af al‐ dersgrænsen for stor knallert fra 18 år til 16 år skal indføres et nyt system for frakendelse af førerretten for færdselsfor‐ seelser begået på stor knallert. Færdselsforseelser begået på stor knallert og andre mo‐ torkøretøjer (herunder bil) bør således fortsat have indbyr‐ des betydning for, i hvilket omfang førerretten skal fraken‐ des. Det vil sige, at en frakendelsesudløsende forseelse be‐ gået ved kørsel på stor knallert således fortsat skal medføre frakendelse af førerretten til f.eks. bil og omvendt. Da alderskravet for erhvervelse af førerret til henholdsvis stor knallert og motorkøretøjer imidlertid med den foreslåe‐ de nedsættelse af alderskravet for stor knallert ikke længere vil være den samme, vil der skulle foretages ændringer af visse af færdselslovens mere processuelle regler vedrørende førerretsfrakendelse. Ifølge § 128, stk. 4, regnes frakendelsestiden fra den dag, hvor føreren fylder 18 år, hvis føreren er under 18 år på det tidspunkt, hvor en ubetinget frakendelse af førerretten vedtages eller fastslås ved endelig dom. Hvis denne bestem‐ melse ikke ændres, vil en 16-årig, der ubetinget frakendes førerretten til at føre stor knallert, reelt få lagt 2 år oven i frakendelsestiden, idet det først vil skulle regnes fra det tidspunkt, hvor føreren fylder 18 år. Dette er efter forslags‐ stillernes opfattelse ikke rimeligt. Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 128, stk. 4, æn‐ dres, således at frakendelsestiden vil skulle regnes fra afgø‐ relsestidspunktet, for så vidt angår den del af førerretsfra‐ kendelsen, der vedrører stor knallert. Samtidig foreslås der indsat et stk. 5 i bestemmelsen, hvoraf det vil følge, at hvis føreren er under 16 år på det tidspunkt, hvor en ubetinget frakendelse af førerretten vedtages eller fastslås ved endelig dom, vil frakendelsestiden for førerret til stor knallert skulle regnes fra den dag, hvor føreren fylder 16 år. Frakendelses‐ tiden i forhold til øvrige køretøjer, herunder bil, vil fortsat skulle regnes fra, når føreren fylder 18 år, hvis føreren var under 18 år på afgørelsestidspunktet. Der henvises herved nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4. Ligeledes bør der ske en tilpasning af færdselslovens § 131, stk. 1, for så vidt angår spørgsmålet om virkningen af anke af domme, hvorved personer over 18 år, der ikke har erhvervet førerret, ubetinget er frakendt retten til at erhverve denne ret. I henhold til bestemmelsen har anke af en sådan dom ikke opsættende virkning for dommens bestemmelse om frakendelse, medmindre andet bestemmes af byretten ved kendelse. Som en konsekvens af den foreslåede nedsæt‐ telse af alderskravet for stor knallert foreslås § 131, stk. 1, ændret, således at det samme vil gælde ved anke af en dom, hvorved en person over 16 år, der ikke har erhvervet førerret til stor knallert, ubetinget er frakendt retten til at erhverve førerret til stor knallert. Der henvises herved nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7. Det er endvidere forslagsstillernes opfattelse, at færdsels‐ forseelser begået på lille knallert af førere under 18 år fortsat skal have konsekvenser for den unge førers mulighed for at erhverve førerret til stor knallert. Det foreslås derfor, at § 129, stk. 4, ændres, således at en ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert fortsat vil medføre en udsky‐ delse af retten til at erhverve førerret til stor knallert i 6 måneder, hvis føreren er under 16 år på gerningstidspunktet, og at førerretten til stor knallert frakendes ubetinget i 6 måneder, hvis den unge fører på afgørelsestidspunktet har erhvervet førerret til stor knallert. Herved opretholdes den gældende retstilstand. Der henvises herved nærmere til be‐ mærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 5. Forslagsstillerne finder ikke, at der ud over nedsættelse af aldersgrænsen bør ændres i betingelserne for at erhverve førerret til stor knallert. Der vil efter den foreslåede nedsættelse af aldersgrænsen for erhvervelse af førerret til stor knallert fortsat skulle erhverves kørekort til stor knallert efter færdselslovens § 56, stk. 4, og kørekortbekendtgørelsens regler herom. Hvis lovforslaget vedtages, opfordres Transport- og Boligministe‐ riet til at foretage en nærmere gennemgang af reglerne om kravene til kørekortuddannelsen til stor knallert med henblik på en vurdering af, om kravene er relevante og passende, herunder om der eventuelt vil skulle foretages ændringer i kørekortbekendtgørelsen eller senere ændringer af færdsels‐ loven for at sikre, at kravene er egnede til at skabe gode og ansvarlige førere af stor knallert, samtidig med at det af hensyn til de unges mobilitet ikke må være for omkostnings‐ tungt at erhverve kørekort. 5 For så vidt angår sanktionsniveauet for overtrædelse af færdselslovens § 56, stk. 1 (kørsel uden erhvervet førerret), for personer under 18 år, bemærker forslagsstillerne, at disse personer med den foreslåede nedsættelse af aldersgrænsen vil have mulighed for at erhverve kørekort til stor knallert før det fyldte 18. år. Forslagsstillerne finder derfor, at der ved bødefastsættelsen for kørsel på stor knallert begået af personer under 18 år, men over 16 år, skal tages hensyn til den økonomiske fordel ved ikke at have erhvervet kørekort til stor knallert i overensstemmelse med § 117 d, stk. 2. Da unge under 18 år typisk ikke har økonomisk indkomst af nævneværdig karakter, vil bøden kunne nedsættes i medfør af § 118 a, stk. 1, i overensstemmelse med de almindelige retningslinjer for fastsættelse af bøder til personer under 18 år. Ud over visse konsekvensændringer i kørekortbekendtgø‐ relsens regler vedrørende alderskravet for stor knallert vil en nedsættelse af alderskravet forudsætte en konsekvensæn‐ dring i bekendtgørelse nr. 1599 af 15. december 2017 om forsøgsordning med udstedelse af kørekort til 17-årige, som Transport- og Boligministeriet med vedtagelse af lovforsla‐ get bør foranledige. Ifølge bekendtgørelsen omfatter køre‐ kort til kategori B (almindelig bil) erhvervet i henhold til forsøgsordningen for kørekort til 17-årige ikke førerret til stor knallert. Erhvervet førerret til kategori B (almindelig bil), der er erhvervet som 18-årig eller derover efter færd‐ selslovens og kørekortbekendtgørelsens almindelige regler, giver derimod også ret til at føre stor knallert. Baggrunden for at kørekort erhvervet i henhold til forsøgsordningen for kørekort til 17-årige ikke omfatter førerret til stor knallert er, at der ikke kan deltage en ledsager på stor knallert, hvilket er en betingelse i forsøgsordningen. Da det med den foreslåede nedsættelse af alderskravet for erhvervelse af førerret til stor knallert vil blive muligt at føre stor knallert allerede som 16-årig, bør denne ind‐ skrænkning i forhold til forsøgsordningen for kørekort til 17-årige ophæves. Fremover vil førerret til kategori B (al‐ mindelig bil) erhvervet i henhold til forsøgsordningen for kørekort til 17-årige, således også give førerret til stor knal‐ lert. Hvis lovforslaget vedtages, bør Transport- og Boligmi‐ nisteriet foranledige, at de pågældende konsekvensændrin‐ ger i bekendtgørelse om forsøgsordning med udstedelse af kørekort til 17-årige og kørekortbekendtgørelsen foretages administrativt. Endelig er der i lovforslaget indeholdt en revisionsklausul, som pålægger Transport- og Boligministeriet senest i folke‐ tingsåret 2025-26 at fremsætte et nyt lovforslag til revision af lovforslagets regler om nedsættelse af aldersgrænsen for erhvervelse af førerret til stor knallert til 16 år. Formålet med revisionsklausulen er at sikre en evaluering af reglerne 3 år efter vedtagelsen af lovforslaget. Evaluerin‐ gen af reglerne skal omfatte en undersøgelse og vurdering af reglernes betydning for færdselssikkerheden, herunder om der er sket en stigning i alvorlige ulykker som følge af aldersnedsættelsen for kørekort til stor knallert. 3.2. Aldersmæssige bestemmelser om frakendelse af retten til at føre lille knallert og generhvervelse af retten til at føre lille knallert inden frakendelsestidens udløb 3.2.1. Gældende ret Det fremgår af færdselslovens § 129, stk. 6, at hvis fø‐ reren er under 15 år på det tidspunkt, hvor en ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert vedtages eller fastslås ved endelig dom, regnes frakendelsestiden fra den dag, hvor føreren fylder 15 år. Det følger endvidere af § 132 c, at spørgsmålet om gener‐ hvervelse af retten til at føre lille knallert inden frakendel‐ sestidens udløb ud over de i § 132 nævnte tilfælde kan indbringes for domstolene, hvis føreren var under 15 år på tidspunktet for frakendelsen og frakendelsestiden udløber, efter at føreren er fyldt 18 år. Indbringelse sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når den pågældende er fyldt 18 år. Retten kan kun gengives, når ganske særlige omstændigheder foreligger. Ifølge straffelovens § 15 er den kriminelle lavalder 15 år. Den kriminelle lavalder er både gældende for overtrædel‐ ser af straffeloven og for overtrædelser af speciallovgivnin‐ gen, herunder færdselsloven. Aldersgrænsen er absolut, og børn under 15 år kan hverken idømmes straf eller andre strafferetlige sanktioner. 3.2.2. Lovforslaget Da børn under 15 år ikke kan straffes for overtrædelser af færdselsloven og derfor ikke kan retsforfølges for færd‐ selslovsovertrædelser, kan børn under 15 år heller ikke fra‐ kendes retten til at føre lille knallert. Bestemmelsen i færd‐ selslovens § 129, stk. 6, har derfor ingen retlig betydning, og forslagsstillerne finder derfor, at bestemmelsen af ordens‐ mæssige hensyn bør ophæves. Forslagsstillerne finder ligeledes, at færdselslovens § 132 c bør tilpasses, således at bestemmelsen om generhvervelse af retten til at føre lille knallert før tid harmonerer med den kriminelle lavalder i straffelovens § 15. Situationen, der er omfattet af § 132 c, kan kun opstå, hvis den unge fører har været under 16 år, men dog over 15 år. Dette bør afspejles i bestemmelsen. 4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐ kvenser for det offentlige Der henvises i det hele til de økonomiske beregninger og implementeringskonsekvenserne for det offentlige, som blev lagt til grund for lovforslag nr. L 221 (folketingsåret 2018-19, 1. samling). I det oprindelige lovforslag blev det således vurderet, at lovforslaget nødvendiggør ændringer af en række af politiets it-systemer. Omkostningerne hertil forventes at ville kunne holdes inden for 1 mio. kr. og vil kunne afholdes inden for politiets eksisterende økonomiske ramme. Endvidere blev det vurderet, at lovforslaget har en ræk‐ 6 ke mindre administrative konsekvenser for de offentlige myndigheder, der forvalter kørekort. Landets kommuner og Rigspolitiet skal foretage en indpasning af aldersnedsættel‐ sen for kørekort til stor knallert i relevante it-systemer m.v., der anvendes til at forvalte kørekort. Lovforslaget vurderedes derudover ikke at indebære im‐ plementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐ hvervslivet m.v. Der henvises i det hele til de oplysninger, der blev lagt til grund for lovforslag nr. L 221 (folketingsåret 2018-19, 1. samling). I det oprindelige lovforslag blev det således vurderet, at lovforslaget ikke forventes at medføre administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet af nævneværdig karakter. Der må dog forventes en vis stigning i efterspørgs‐ len på stor knallert samt kørekort hertil. Principperne for agil lovgivning er ikke relevante for lov‐ forslaget, da lovforslaget ikke omhandler forretningsmodel‐ ler, innovation eller særlige teknologier. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Der henvises i det hele til de oplysninger, der blev lagt til grund for lovforslag nr. L 221 (folketingsåret 2018-19, 1. samling). I det oprindelige lovforslag blev det således vurderet, at lovforslaget ikke har administrative konsekvenser for bor‐ gerne. 7. Miljømæssige konsekvenser Der henvises i det hele til de oplysninger, der blev lagt til grund for lovforslag nr. L 221 (folketingsåret 2018-19, 1. samling). I det oprindelige lovforslag blev det således anført, at op‐ lysningerne fra Miljøstyrelsen viser, at en knallert (gennem‐ snitsberegning over både lille og stor knallert vægtet ud fra den samlede bestand i 2017) udleder 0,158 g NOx pr. kørt km og 37,4 mg PM2. 5 pr. kørt km. En stigning i omfanget af kørsel med stor knallert vil potentielt kunne medføre øget udledning af emissioner. Det er ikke muligt på baggrund af tilgængeligt statistisk materiale eller på andet grundlag at foretage en vurdering af, hvor stor en stigning i omfanget af kørsel med stor knallert lovforslaget vil medføre. Det er dog forventningen, at en del af en forøgelse af brugen af stor knallert vil erstatte brug af lille knallert. Endvidere indikerer undersøgelsen fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet), der er omtalt i punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at interessen for at benytte sig af muligheden for at køre stor knallert blandt 16-17-årige ikke umiddelbart er stor. På den baggrund vur‐ deres de negative miljømæssige konsekvenser at ville være minimale. 8. Forholdet til EU-retten Der henvises i det hele til de oplysninger, der blev lagt til grund for lovforslag nr. L 221 (folketingsåret 2018-19, 1. samling). I det oprindelige lovforslag blev det således anført, at iføl‐ ge EU’s 3. kørekortdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2006/126/EF) er den generelle aldersgrænse for er‐ hvervelse af kørekort til knallert i EU 16 år. Medlemsstater‐ ne kan dog vælge enten at hæve aldersgrænsen til 18 år eller sænke aldersgrænsen til 14 år. Nedsættelse af aldersgrænsen for førerret til stor knallert til 16 år kan således ske inden for rammerne af 3. kørekortdirektiv. Lovforslaget indeholder herudover ikke EU-retlige aspek‐ ter. 9. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Lovforslaget har ikke været sendt i høring i forbindelse med genfremsættelsen. Et udkast til det oprindelige lovforslag nr. L 221 (folke‐ tingsåret 2018-19, 1. samling) har i perioden fra den 12. februar 2019 til den 11. marts 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrå‐ det, Autobranchen Danmark, Automobilbranchens Handels- og Industriforening, Beredskabsstyrelsen, Campingbranch‐ en, Cyklistforbundet, Danmarks Tekniske Universitet – In‐ stitut for Transport (DTU Transport), Danmarks Motor Union, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Metal, Dansk Erhverv, Dansk Indu‐ stri (DI), Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køreskole Fore‐ ning, Dansk Standard, Dansk Transport & Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Kørelære‐ res Landsforbund, Danske Motorcyklister, Danske Regio‐ ner, De Danske Bilimportører, Den Danske Dommerfor‐ ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Falck Danmark A/S, Forbrugerombuds‐ manden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motoreje‐ re (FDM), Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring & Pension, Forsvarets Kø‐ reskole, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Håndværks‐ rådet, Institut for Menneskerettigheder, International Trans‐ port Danmark (ITD), KL, Køreprøvesagkyndiges Landsfor‐ ening, Landsforeningen for Forsvarsadvokater, Landdistrik‐ ternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen af Polio- Trafik- og Ulykkesskadede, Mil‐ jøstyrelsen, NOAHTrafik, Politiforbundet i Danmark, Rigs‐ advokaten, Rigspolitiet, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rå‐ det for Sikker Trafik, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Trafiksikkerheds Venner i Danmark, Transpor‐ terhvervets Uddannelser og Veteranknallertklubben Aktiv. 7 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Ifølge færdselslovens § 56, stk. 2, nr. 1, kan kørekort til motorkøretøj og stor knallert udstedes til en person, der er fyldt 18 år. Det foreslås, at der indsættes en ændring i § 56, stk. 2, nr. 1, hvorefter det vil fremgå, at kørekort til motorkøretøj kan udstedes til en person, der er fyldt 18 år. Samtidig fore‐ slås der indsat en ændring i bestemmelsen, hvorefter det vil fremgå, at kørekort til stor knallert kan udstedes til personer, der er fyldt 16 år. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at alderskravet for erhvervelse af førerret til motorkøretøj (bil og motorcykel) fortsat vil være 18 år, hvorimod alders‐ kravet for erhvervelse af førerret til stor knallert vil blive nedsat fra 18 år til 16 år. Den foreslåede bestemmelse med‐ fører ikke herudover ændringer i betingelserne for at erhver‐ ve førerret til stor knallert. Der henvises i øvrigt til punkt 3.1.1 og 3.1.2 i lovforsla‐ gets almindelige bemærkninger. Til nr. 2 Det følger af § 57, stk. 3, at ministeren kan fastsætte regler om en forsøgsordning, hvormed alderskravet for erhvervelse af kørekort sættes ned til 17 år betinget af ledsaget kørsel indtil det fyldte 18. år. Endvidere fremgår det, at ministeren kan fravige reglerne i bl.a. § 129, stk. 4, 1. og 2. pkt., og fastsætte, at § 56, stk. 1, 2. pkt., tillige finder anvendelse for ledsageren. Med nærværende lovforslags nr. 5 foreslås det, at der i § 129, stk. 4, indsættes et nyt 2. pkt., som det er beskrevet under lovforslagets nr. 5. Det foreslås derfor, at førnævnte henvisning i § 57, stk. 3, ændres, så det nye punktum i § 129, stk. 4, som tilføjes med vedtagelse af lovforslaget, vil fremgå af henvisningen i færdselslovens § 57, stk. 3. Der er således tale om en redaktionel ændring af ordens‐ mæssig karakter. Til nr. 3 Ifølge retspraksis er begyndelsestidspunktet for en ubetin‐ get frakendelse af førerretten som udgangspunkt tidspunk‐ tet for endelig dom eller vedtagelse af førerretsfrakendel‐ sen. Det følger dog af færdselslovens § 128, stk. 4, at hvis føreren er under 18 år på det tidspunkt, hvor en ubetinget frakendelse af førerretten vedtages eller fastslås ved endelig dom, regnes frakendelsestiden fra den dag, hvor føreren fylder 18 år. Det foreslås, at der indsættes et 2. pkt. i § 128, stk. 4, hvoraf følger, at frakendelsestiden for førerret til stor knal‐ lert dog som udgangspunkt vil skulle regnes fra afgørelses‐ tidspunktet, hvis føreren er under 18 år. For så vidt angår tilfælde, hvor føreren er under 16 år, henvises til lovforsla‐ gets bemærkninger til § 1, nr. 4. Den foreslåede bestemmelse medfører, at frakendelsesti‐ den skal regnes fra forskellige tidspunkter for førerretten til stor knallert og for førerretten til motorkøretøjer (herunder bil), hvis føreren er under 18 år på det tidspunkt, hvor en ubetinget frakendelse af førerretten vedtages eller fastslås ved endelig dom. For så vidt angår førerretten til stor knal‐ lert, vil frakendelsestiden skulle regnes fra afgørelsestids‐ punktet, og for så vidt angår førerretten til motorkøretøjer (herunder bil), fra den dag, hvor føreren fylder 18 år. Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved, at hvis en fører under 18 år, der ubetinget har fået frakendt førerretten, i perioden frem til det fyldte 18. år begår et nyt forhold, der begrunder frakendelse af førerretten, vil § 126, stk. 1, nr. 9, finde anvendelse. Der skal i et sådant tilfælde således fortsat udmåles en ny, samlet frakendelse, medmindre betingelserne i § 126, stk. 2, for i stedet at idømme en betinget frakendelse er opfyldte. Til nr. 4 Ifølge retspraksis er begyndelsestidspunktet for en ubetin‐ get frakendelse af førerretten som udgangspunkt tidspunk‐ tet for endelig dom eller vedtagelse af førerretsfrakendel‐ sen. Det følger dog af færdselslovens § 128, stk. 4, at hvis føreren er under 18 år på det tidspunkt, hvor en ubetinget frakendelse af førerretten vedtages eller fastslås ved endelig dom, regnes frakendelsestiden fra den dag, hvor føreren fylder 18 år. Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 5 i § 128, hvoraf følger, at frakendelsestiden for førerret til stor knallert vil skulle regnes fra den dag, hvor føreren fylder 16 år, hvis føreren er under 16 år på det tidspunkt, hvor en ubetinget frakendelse af førerretten vedtages eller fastslås ved endelig dom. Er føreren fyldt 16 år, men er under 18 år, vil fraken‐ delsestiden skulle regnes fra afgørelsestidspunktet, for så vidt angår førerretten til stor knallert, jf. herved den foreslå‐ ede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 3. For så vidt angår førerretten til motorkøretøj, hvortil der kræves kørekort (herunder bil), vil bestemmelsen i § 128, stk. 4, finde anvendelse i alle tilfælde, hvor føreren er under 18 år på tidspunktet for frakendelsen. For så vidt angår kørsler, der foretages i tiden efter en endelig afgørelse om ubetinget frakendelse af førerretten, medfører den foreslåede bestemmelse, at en fører frem til tidspunktet, hvor vedkommende fylder 16 år, ikke vil kunne straffes for kørsel i frakendelsestiden, da frakendelsestiden endnu ikke er begyndt at løbe. Føreren må i givet fald i stedet straffes i henhold til § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, for kørsel med motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, uden at have erhvervet kørekort. Efter det fyldte 16. år vil en fører kunne straffes for kørsel i frakendelsestiden, hvis kørslen har fundet sted på stor knal‐ 8 lert. Hvis kørslen har fundet sted i et motorkøretøj, herunder bil, vil føreren dog fortsat ikke kunne straffes for kørsel i frakendelsestiden, før vedkommende er fyldt 18 år, men vil fortsat i stedet kunne straffes for at have kørt uden erhvervet kørekort, jf. § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1. Til nr. 5 Det følger af færdselslovens § 129, stk. 4, at hvis den fører, der ubetinget frakendes retten til at føre lille knallert, er under 18 år på gerningstidspunktet, udskydes det tids‐ punkt, hvor den pågældende efter sin alder kan erhverve førerret, desuden i 6 måneder, for så vidt angår kørekort med et alderskrav på 18 år (herunder kørekort til bil og stor knallert). Har føreren på afgørelsestidspunktet erhvervet førerret, frakendes førerretten ubetinget i 6 måneder. Det følger ligeledes af § 129, stk. 4, at bestemmelsen i § 60 a om de almindelige betingelser for generhvervelse af førerretten ikke finder anvendelse i disse tilfælde. Det følger endelig af § 129, stk. 4, at frakendelse af førerretten på baggrund af forseelser begået på lille knallert af unge under 18 år under særlige omstændigheder kan undlades. Det foreslås, at der i § 129, stk. 4, indsættes et nyt 2. pkt., hvoraf vil følge, at hvis føreren er under 16 år på gernings‐ tidspunktet, udskydes det tidspunkt, hvor den pågældende efter sin alder kan erhverve førerret til stor knallert, desuden i 6 måneder. Ændringen af § 129, stk. 4, medfører, at en ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert fortsat vil medføre en udskydelse af retten til at erhverve førerret til stor knallert i 6 måneder, hvis føreren er under 16 år på gerningstidspunktet. Den foreslåede bestemmelse medfører alene udskydelse af retten til at erhverve førerret til stor knallert. Retten til at erhverve kørekort til traktor og motor‐ redskab, der også begge har et alderskrav på 16 år, udskydes fortsat ikke på grund af en ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert. Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke øvrige æn‐ dringer af § 129, stk. 4. Det betyder bl.a., at hvis føreren på afgørelsestidspunktet har erhvervet førerret, frakendes førerretten ubetinget i 6 måneder, både for så vidt angår førerret til stor knallert og til motorkøretøjer. Spørgsmålet om, hvornår en sådan ubetinget frakendelse skal regnes fra, afgøres i henhold til § 128, stk. 4, og det nye stk. 5, der foreslås indsat med lovforslagets § 1, nr. 4. Til nr. 6 Det fremgår af færdselslovens § 129, stk. 6, at hvis fø‐ reren er under 15 år på det tidspunkt, hvor en ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert vedtages eller fastslås ved endelig dom, regnes frakendelsestiden fra den dag, hvor føreren fylder 15 år. Ifølge straffelovens § 15 er den kriminelle lavalder 15 år. Den kriminelle lavalder er både gældende for overtrædel‐ ser af straffeloven og for overtrædelser af speciallovgivnin‐ gen, herunder færdselsloven. Aldersgrænsen er absolut, og børn under 15 år kan hverken idømmes straf eller andre strafferetlige sanktioner. Da børn under 15 år ikke kan straffes for overtrædelser af færdselsloven og derfor ikke kan retsforfølges for færdsels‐ lovsovertrædelser, kan børn under 15 år heller ikke fraken‐ des retten til at føre lille knallert. Bestemmelsen i færdsels‐ lovens § 129, stk. 6, har derfor ingen retlig betydning. Det foreslås, at § 129, stk. 6, ophæves. Dette sker af or‐ densmæssige hensyn, idet der ikke bør fremgå bestemmelser i færdselsloven, der er uden retlig betydning. Til nr. 7 Ifølge § 131, stk. 1, 1. pkt., har anke af en dom, hvorved der er sket ubetinget frakendelse, efter at førerretten eller retten til at føre lille knallert har været inddraget i medfør af § 130 (administrativ midlertidig inddragelse af førerret‐ ten under sagen), ikke opsættende virkning for dommens bestemmelse om frakendelse, medmindre andet bestemmes af byretten ved kendelse. Det samme gælder ifølge § 131, stk. 1, 2. pkt., anke af en dom, hvorved en person over 18 år, der ikke har førerret, ubetinget er frakendt retten til at erhverve denne ret. I andre tilfælde kan byretten i medfør af bestemmelsen på begæring af anklagemyndigheden ved kendelse bestemme, at anke ikke skal have opsættende virk‐ ning. Det foreslås, at der i § 131, stk. 1, 2. pkt., indsættes en ændring, hvoraf fremgår, at det samme vil gælde ved anke af en dom, hvorved en person over 16 år, men ikke over 18 år, der ikke har erhvervet førerret til stor knallert, ubetinget er frakendt retten til at erhverve førerret. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at anke af en dom, hvorved en person over 16 år, men ikke over 18 år, der ikke har erhver‐ vet førerret til stor knallert, ubetinget er frakendt retten til at erhverve førerret, heller ikke vil have opsættende virkning for dommens bestemmelse om frakendelse, medmindre an‐ det bestemmes af byretten ved kendelse. Den foreslåede æn‐ dring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorved alderskravet for kørekort til stor knallert nedsættes fra 18 år til 16 år. Til nr. 8 Det følger af § 132 c, at spørgsmålet om generhvervelse af retten til at føre lille knallert inden frakendelsestidens udløb ud over de i § 132 nævnte tilfælde kan indbringes for domstolene, hvis føreren var under 15 år på tidspunktet for frakendelsen og frakendelsestiden udløber, efter at føreren er fyldt 18 år. Indbringelse sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når den pågældende er fyldt 18 år. Retten kan kun gengives, når ganske særlige omstændigheder foreligger. Ifølge straffelovens § 15 er den kriminelle lavalder 15 år. Den kriminelle lavalder er både gældende for overtrædel‐ ser af straffeloven og for overtrædelser af speciallovgivnin‐ gen, herunder færdselsloven. Aldersgrænsen er absolut, og 9 børn under 15 år kan hverken idømmes straf eller andre strafferetlige sanktioner. Da børn under 15 år ikke kan straffes for overtrædelser af færdselsloven og derfor ikke kan retsforfølges for færd‐ selslovsovertrædelser, kan børn under 15 år heller ikke fra‐ kendes retten til at føre lille knallert. Den situation, der er omfattet af § 132 c, kan derfor kun opstå, hvis den unge fører har været under 16 år, men dog over 15 år. Af ordensmæssige hensyn foreslås det, at § 132 c, 1. pkt., ændres, således at det fremgår, at spørgsmålet om generhvervelse af retten til at føre lille knallert inden fraken‐ delsestidens udløb ud over de i § 132 nævnte tilfælde kan indbringes for domstolene, hvis føreren var under 16 år på tidspunktet for frakendelsen og frakendelsestiden udløber, efter at føreren er fyldt 18 år. § 132 c, 1. pkt., vil herefter tage højde for den kriminelle lavalder i straffelovens § 15. Til § 2 Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Bestemmelsen fastsæt‐ ter alene ikrafttrædelsestidspunktet for lovforslagets § 1, nr. 2, 6 og 8, da § 2, stk. 2, fastsætter et andet ikrafttrædelses‐ tidspunkt for lovforslagets øvrige bestemmelser, jf. nærmere herom nedenfor. Lovforslagets § 1, nr. 2, indeholder en redaktionel æn‐ dring af ordensmæssig karakter af færdselslovens § 57, stk. 3, hvor der henvises til lovens § 129, stk. 4, 1. og 2. pkt., som tilføjes et yderligere punkt med § 1, nr. 5, i nærværende lovforslag. Lovforslagets § 1, nr. 6, indeholder en ophævelse af færdselslovens § 129, stk. 6, da bestemmelsen på grund af den kriminelle lavalder på 15 år ikke har retlig betyd‐ ning. Lovforslagets § 1, nr. 8, indeholder en konsekvensret‐ telse af § 132 c, 1. pkt., således at der tages højde for den kriminelle lavalder på 15 år. Hensynet til et retvisende retsgrundlag tilsiger, at ændringerne træder i kraft snarest muligt. Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 1, 3-5 og 7, træder i kraft den 1. januar 2022. Dette skyldes, at det i høringen over det oprindelige lov‐ forslag blev anført, at de foreslåede ændringer vedrørende nedsættelse af aldersgrænsen for erhvervelse af førerret til stor knallert nødvendiggør ændringer af en række af politiets it-systemer med henblik på at kunne administrere de ændre‐ de regler. De pågældende bestemmelser vil derfor træde i kraft den 1. januar 2022, hvormed Rigspolitiet har mulighed for at få foretaget de nødvendige ændringer af politiets it-sy‐ stemer. Det bemærkes, at lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, om tids‐ punktet for, hvornår en ubetinget frakendelse af førerretten skal regnes fra i forhold til førerretten til stor knallert, hvis føreren var under henholdsvis 18 og 16 år på tidpunktet for frakendelsen, vil finde anvendelse for personer, der på tidspunktet for reglernes ikrafttræden er frakendt førerret‐ ten. Der vil således ved reglernes ikrafttræden kunne fore‐ komme situationer, hvor en persons førerretsfrakendelse i forhold til stor knallert efter reglerne i § 1, nr. 3 og 4, vil udløbe tidligere end forudsat på frakendelsestidspunktet før reglernes ikrafttræden eller eventuelt allerede være udløbet ved lovens ikrafttræden. Det foreslås endvidere i stk. 3, at transport- og boligmini‐ steren senest i folketingsåret 2025-2026 skal fremsætte et nyt lovforslag til revision af lovforslagets regler om nedsæt‐ telse af aldersgrænsen for erhvervelse af førerret til stor knallert til 16 år. Revisionsklausulen skal sikre en evalue‐ ring af reglerne 3 år efter vedtagelse af lovforslaget. Eva‐ lueringen af reglerne skal bl.a. omfatte en undersøgelse og vurdering af reglernes betydning for færdselssikkerheden, herunder om der er sket en stigning i alvorlige ulykker på baggrund af aldersnedsættelsen for kørekort til stor knal‐ lert. I forbindelse med undersøgelsen skal ministeriet ind‐ drage data og undersøgelser, som relaterer sig til færdsels‐ sikkerheden, mens lovforslaget har været trådt i kraft, og ministeriet skal samarbejde herom med videninstitutioner, Færdselssikkerhedskommissionen og Folketingets partier. Ifølge færdselslovens § 143 gælder loven ikke for Færøer‐ ne og Grønland, og loven indeholder ikke en anordningsbe‐ stemmelse om, at lovens regler kan sættes i kraft for Færø‐ erne og Grønland. Ændringer af færdselsloven kan således heller ikke gælde for Færøerne og Grønland, og nærværende lovforslag indeholder derfor ikke en territorialbestemmelse. 10 Skriftlig fremsættelse Kristian Pihl Lorentzen (V): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Nedsættelse af aldersgrænsen for kørekort til stor knallert m.v.). (Lovforslag nr. L 151) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behand‐ ling. 11 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I færdselsloven, som senest ændret ved lov nr. 2083 af 21. december 2020, foretages følgende ændringer: § 56. --- Stk. 2. Kørekort kan udstedes til en person, der: 1) er fyldt 18 år, jf. dog § 57, 2-3) --- Stk. 3-5. --- 1. I § 56, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »18 år«: », for så vidt angår motorkøretøj«, og efter »§ 57,« indsættes: »og 16 år, for så vidt angår stor knallert,«. § 57. --- Stk. 2. --- Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast‐ sætte regler om en forsøgsordning, hvormed alderskravet for erhvervelse af kørekort sættes ned til 17 år betinget af ledsaget kørsel indtil det fyldte 18. år. Transport-, bygnings- og boligministeren kan i den forbindelse fravige [….. ] 2. I § 57, stk. 3, ændres »§ 129, stk. 4, 1. og 2. pkt.« til: »§ 129, stk. 4, 1.-3. pkt.« § 128. --- Stk. 2-3. --- Stk. 4. Er føreren under 18 år på det tidspunkt, hvor en ubetinget frakendelse af førerretten vedtages eller fastslås ved endelig dom, regnes frakendelsestiden fra den dag, hvor føreren fylder 18 år. 3. I § 128, stk. 4, indsættes som 2. pkt.: »Frakendelsestiden for førerret til stor knallert regnes dog fra afgørelsestidspunktet, jf. dog stk. 5.« 4. I § 128 indsættes som stk. 5: »Stk. 5. Er føreren under 16 år på det tidspunkt, hvor en ubetinget frakendelse af førerretten vedtages eller fastslås ved endelig dom, regnes frakendelsestiden for førerret til stor knallert fra den dag, hvor føreren fylder 16 år.« § 129. --- Stk. 2-3. --- Stk. 4. Er den fører, der ubetinget frakendes retten til at føre den lille knallert efter stk. 3, under 18 år på gernings‐ tidspunktet, udskydes det tidspunkt, hvor den pågældende efter sin alder kan erhverve førerret, desuden i 6 måneder, for så vidt angår kørekort med et alderskrav på 18 år. Har fø‐ reren på afgørelsestidspunktet erhvervet førerret, frakendes førerretten ubetinget i 6 måneder. Bestemmelsen i § 60 a fin‐ der herved ikke anvendelse. Undersærlige omstændigheder kan frakendelse af førerret undlades. 5. I § 129, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Er føreren under 16 år på gerningstidspunktet, udskydes det tidspunkt, hvor den pågældende efter sin alder kan er‐ hverve førerret til stor knallert, desuden i 6 måneder.« Stk. 5. --- Stk. 6. Er føreren under 15 år på et tidspunkt, hvor en ube‐ tinget frakendelse af retten til at føre lille knallert vedtages eller fastslås ved endelig dom, regnes frakendelsestiden fra den dag, hvor føreren fylder 15 år. 6. § 129, stk. 6, ophæves. Stk. 7 bliver herefter stk. 6. Stk. 7. --- § 131. Anke af en dom, hvorved der er sket ubetinget frakendelse, efter at førerretten eller retten til at føre lille knallert har været inddraget i medfør af § 130, har ikke opsættende virkning for dommens bestemmelse om fraken‐ 7. I § 131, stk. 1,2. pkt., indsættes efter »at erhverve denne ret«: », og ved anke af en dom, hvorved en person over 16 år, men ikke over 18 år, der ikke har erhvervet førerret 12 delse, medmindre andet bestemmes af byretten ved kendel‐ se. Det samme gælder anke af en dom, hvorved en person over 18 år, der ikke har førerret, ubetinget er frakendt retten til at erhverve denne ret. I andre tilfælde kan byretten på begæring af anklagemyndigheden ved kendelse bestemme, at anke ikke skal have opsættende virkning. til stor knallert, ubetinget er frakendt retten til at erhverve førerret«. Stk. 2. --- § 132 c. Spørgsmålet om generhvervelse af retten til at føre lille knallert inden frakendelsestidens udløb kan ud over de i § 132 nævnte tilfælde indbringes for domstolene, hvis føreren var under 15 år på tidspunktet for frakendelsen og frakendelsestiden udløber, efter at føreren er fyldt 18 år. Ind‐ bringelsen sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når den pågældende er fyldt 18 år. Retten kan kun gengives, når ganske særlige omstændig‐ heder foreligger. I § 132 c, 1. pkt., ændres »15 år« til: »16 år«. 13