Henvendelse af 27/1-21 fra Finans & Leasing om bemærkninger til, at overgangsordningen og reglerne for genberegning bør være symmetriske
Tilhører sager:
Aktører:
Hv L 129 Finans og Leasing
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l129/bilag/16/2325298.pdf
27. jan. 2021 Til Folketingets Skatteudvalg c.c. Skatteministeriet att.: Mette Kildegaard Graversen L 129 – bemærkninger til udkast til betænkning Finans og Leasing efterlyste i vores høringssvar symmetri mellem biler på overgangsreglerne og genberegningen (se høringsskemaet side 73 og 74). Med det ændrede lovforslag er anført i nummer 17 (ligestilling af leasing med bindende købsaftale) og i nummer 19 (præcisering af overgangsreglerne for genberegning), at der skal ske afgiftsberigtigelse efter de satser, ”der finder anvendelse på indregistreringstidspunktet” (nummer 17) / ”er gældende på tidspunktet for genberegning” (nummer 19). Det bør ændres til ”de satser, som var gældende den 17. december 2020”. Herved sker der netop ikke den symmetri, vi efterlyste, og hvor skatteministeriet i sit høringssvar har imødekommet os ”Det anerkendes, at overgangsordningen og reglerne for genberegning bør være symmetriske. Der vil blive udarbejdet ændringsforslag herom”. I både punkt 17 og punkt 19, mener vi derfor, ordlyden skal ændres, så det er ”de satser, som var gældende den 17. december 2020” jf det allerede fremsatte lovforslags ordlyd af § 8, stk. 9 (overgangsreglerne for bindende købs- og leasingaftaler), der ikke er ændret, således at der netop ikke tages hensyn til de skalaknæk m.m., der ellers ville ske pr. 1. januar 2021 efter de gamle regler. Med denne ændring vil der således være den rette symmetri, så køretøjer på overgangsreglen såvel afgiftsberigtiges (§8, stk. 9) som genberegnes (§8, stk. 10) efter de ”satser, som var gældende den 17. december 2020”. Vi henviser endvidere til vores tidligere høringssvar herom. Vi forstår ordlyden ”Leasing af køretøjer på baggrund af generelle ramme- eller flådeaftaler mv. omfattes ikke af overgangsbestemmelsen” sammenholdt med teksten i nummer 17 og de øvrige bemærkninger til nr. 17 således, at de bindende individuelle aftaler med slutbrugere om leasing af køretøjer, der er indgået senest den 17 december 2020 på baggrund af generelle ramme- eller flådeaftaler er omfattet af overgangsbestemmelsen, således at ordlyden blot præciserer, at nye bindende individuelle aftaler med slutbrugere om leasing af køretøjer, der er indgået efter den 17. december på baggrund af generelle ramme- eller flådeaftaler mv. (der er indgået senest den 17. Finans & Leasing Høffdingsvej 34, 2500 Valby Email: post@finansogleasing.dk www.finansogleasing.dk Skatteudvalget 2020-21 L 129 Bilag 16 Offentligt december) ikke er omfattet ikke af overgangsbestemmelsen. Vi beder om en bekræftelse heraf ved en præcisering af ordlyden i lovbemærkningerne. Med venlig hilsen Christian Brandt Direktør for Finans og Leasing