REU alm. del - svar på spm. 1475 om en redegørelse for sagen om danskeren, der er sigtet i sagen om det såkaldte "savmord", og som sidder fængslet i Brasilien, fra jusittsministeren

Side 1/5
Hermed sendes de oplysninger afgivet i den fortrolige besvarelse af 24. sep-
tember 2020 af spørgsmål nr. 1475 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg,
som Justitsministeriet vurderer kan offentliggøres.
Nick Hækkerup
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 26. januar 2021
Kontor: Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Karen Brøgger Nielsen
Sagsnr.: 2020-0030-4357
Dok.: 1810182
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1475
Offentligt
Side 2/5
Spørgsmål nr. 1475 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for sagen om danskeren, der er sigtet i
sagen om det såkaldte "savmord", og som sidder fængslet i Bra-
silien, herunder redegøre for mulighederne for at få ham udle-
veret til Danmark? Der henvises til https://nyheder.tv2.dk/2020-
05-19-udlevering-af-mordmistaenkt-dansker-traekker-ud-viser-
dokumenter”
Svar:
Justitsministeriet kan indledningsvis henvise til fortrolig besvarelse af 22.
maj 2020 af spørgsmål nr. 1231 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, som
berigtiget dags dato, i relation til politiets indsats for at finde den mistænkte
i sagen.
Justitsministeriet henviser endvidere til fortroligt notat, der blev oversendt
til Folketingets Retsudvalg den 22. juli 2020.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har indhentet en udtalelse vedrørende de verse-
rende straffesager, der danner grundlag for udleveringssagen,
fra Statsadvokaten i København, der til brug for sin udtalelse har
indhentet en udtalelse fra Københavns Politi. Rigsadvokaten har
koordineret besvarelsen af spørgsmålet med Rigspolitiet.
Rigsadvokaten kan herefter oplyse følgende:
1. Den […]1993 blev der i Portugal fundet dele af liget af den
danske statsborger Erik Højer Christensen.
[D]en 4. december 2019, [sendte] Københavns Politi en anmod-
ning til de brasilianske myndigheder om anholdelse og udleve-
ring af […] med henblik på strafforfølgning i Danmark for
[drab] på […]. Anmodningen var affattet på dansk. Den 6. de-
cember 2019 sendte Københavns Politi via Interpol en portugi-
sisk oversættelse af anmodningen til myndighederne i Brasilien.
Den […] 2020 blev […] anholdt i Brasilien.
Den 6. februar 2020 oplyste Rigsadvokaten via Udenrigsmini-
steriet til de brasilianske myndigheder, at det fremgår af de dan-
ske regler om livstidsstraf, at der skal tages stilling til spørgs-
målet om prøveløsladelse, når en livstidsdømt har afsonet 12 år
Side 3/5
af livstidsstraffen, at den gennemsnitlige afsoningstid for livs-
tidsdømte før prøveløsladelse i perioden fra august 1985 til april
2018 er 17,13 år, og at den maksimale straf, som en livstidsdømt
har afsonet forud for prøveløsladelse, er 33 år og 8 måneder.
Endelig anmodede Rigsadvokaten den brasilianske anklage-
myndighed om at vende tilbage, hvis anklagemyndigheden
havde brug for yderligere oplysninger om straffesagen mod […]
eller om dansk lovgivning.
Ved mail af 31. maj 2020 og ved brev af den 4. juni 2020 [op-
lyste] Rigsadvokaten, at strafferammen for drab efter dansk ret
er fængsel fra 5 år og indtil livstid. Rigsadvokaten oplyste sam-
tidig, at straffen for ét drab i udgangspunktet sanktioneres med
fængsel i 12 år i tilfælde, hvor der ikke foreligger formildende
eller skærpende omstændigheder. Rigsadvokaten oplyste endvi-
dere, at det efter dansk ret ikke er muligt at afskære domstolene
fra at anvende den fulde strafferamme, Rigsadvokaten oplyste
herudover, at det efter dansk ret ikke er muligt at ændre en dom
om livstidsstraf til en dom om en tidsbestemt fængselsstraf med
en varighed på maksimalt 30 år.
Rigsadvokaten redegjorde endvidere for de danske regler om
prøveløsladelse for livstidsdømte og fremhævede i den forbin-
delse, at det er et lovkrav, at der skal tages stilling til spørgsmå-
let om prøveløsladelse, når den dømte har afsonet 12 år af en
livstidsstraf, men at prøveløsladelse forudsætter, at den dømtes
forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, jf. straffelovens § 41, stk.
1, jf. stk. 2. Afgørelsen af, hvorvidt den dømtes forhold gør løs-
ladelse utilrådelig, beror på en afvejning af samtlige sagens om-
stændigheder, herunder oplysninger om den dømtes farlighed,
risikoen for tilbagefald (recidiv) til kriminalitet og oplysninger
om det hidtidige afsoningsforløb. Rigsadvokaten oplyste, at af-
gørelsen om prøveløsladelse træffes af Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen, som forinden skal indhente udtalelser fra anklage-
myndigheden og Retslægerådet. Hvis Direktoratet for Kriminal-
forsorgen meddeler afslag på prøveløsladelse, skal direktoratet
senest 1 år efter afslaget tage spørgsmålet om prøveløsladelse
op til fornyet overvejelse. Endelig oplyste Rigsadvokaten, at den
livstidsdømte kan kræve, at en afgørelse om nægtelse af prøve-
løsladelse indbringes til prøvelse for retten, hvis 14 år af straffen
på livstid er udstået.
Rigsadvokaten fremhævede i forlængelse heraf, at de personer,
der er blevet prøveløsladt fra en livstidsstraf i perioden fra au-
gust 1985 til april 2018, har haft en gennemsnitlig afsoningstid
på 17,3 år, og at det er ekstremt sjældent, at en livstidsdømt af-
soner mere end 30 år af livstidsstraffen. Rigsadvokaten oplyste
endvidere, at der i perioden fra 1985 til 2018 kun er én livstids-
dømt, som er blevet prøveløsladt efter at have afsonet mere end
Side 4/5
30 år af livstidsstraffen, og at den pågældende var dømt for at
have dræbt 4 polititjenestemænd. Endelig oplyste Rigsadvoka-
ten endvidere, at der af alle de personer, der er idømt livstids-
straffe siden august 1985, kun er 3 personer, som har afsonet
mere end 30 års fængsel uden at blive prøveløsladt, samt at de
pågældende alle har begået kriminalitet, der er af en særdeles
alvorlig karakter, og at der i de 3 sager var tale om særlige og
skærpende omstændigheder.
Rigsadvokaten anmodede slutteligt den brasilianske Højesteret
om at oplyse, om de fremsendte oplysninger var tilstrækkelige
til, at de brasilianske myndigheder kunne gå videre med behand-
lingen af den danske udleveringsanmodning, eller om der var
behov for at modtage yderligere oplysning fra dansk side.
Den 4. juni 2020 sendte Rigsadvokaten via Udenrigsministeriet
en anmodning fra Københavns Politi til de brasilianske myndig-
heder om, at […].
Den 10. juli 2020 modtog Rigsadvokaten via Udenrigsministe-
riet en kendelse af 24. juni 2020 fra den brasilianske højesteret.
Det fremgår af kendelsen, at […]. Det fremgår endvidere af ken-
delsen, at de danske myndigheder blev anmodet om at afgive
forklaring om den juridiske baggrund for […]. Endelig fremgår
det af kendelsen, at udleveringssagen ville bortfalde, hvis der
ikke var modtaget svar fra de danske myndigheder inden for en
frist på 30 dage.
Den 16. juli 2020 sendte Rigsadvokaten via Udenrigsministeriet
et brev til de brasilianske myndigheder, hvorved Rigsadvokaten
bekræftede modtagelsen af henvendelsen fra den brasilianske
højesteret og anmodede om at få uddybet, hvornår svarfristen på
30 dage skulle regnes fra.
Den 20. juli 2020 blev Rigsadvokaten via Udenrigsministeriet
orienteret om, at svarfristen på 30 dage skulle regnes fra den 13.
juli 2020, hvor den danske ambassade i Brasilia havde modtaget
den brasilianske Højesterets brev af 26. juni 2020.
Den 24. juli 2020 sendte Rigsadvokaten via Udenrigsministeriet
et svar til den brasilianske højesteret.
Rigsadvokaten redegjorde i svaret for det juridiske grundlag for
[…]. Rigsadvokaten fremhævede i den forbindelse bl.a., at der
efter dansk ret ikke er nogen forældelsesfrist i forhold til straf-
ansvaret for drab. Rigsadvokaten oplyste endvidere, at forældel-
sesfristen bl.a. afbrydes, når en mistænkt sigtes, […]
Side 5/5
Rigsadvokaten oplyste herudover, at forældelsesfristen efter
dansk ret suspenderes, når en person unddrager sig retsforfølg-
ning.
Endelig redegjorde Rigsadvokaten for en række forhold, der
kunne være relevante i forhold til de brasilianske regler om for-
ældelse og afbrydelse af forældelsesfristen, […].
Rigsadvokaten tilkendegav endvidere, at den danske anklage-
myndighed står klar til at imødekomme en eventuel anmodning
fra den brasilianske højesteret om yderligere oplysninger om
dansk ret til brug for sagen.
Rigsadvokaten modtog den 4. august 2020 via Udenrigsministe-
riet en bekræftelse på, at Rigsadvokatens svar var blevet over-
draget til de brasilianske myndigheder den 3. august 2020.
Rigsadvokaten er ikke bekendt med, hvornår der kan forventes
en afgørelse fra den brasilianske højesteret.
2. Det bemærkes, at Danmark har ikke nogen bi- eller multila-
teral aftale med Brasilien om udlevering til strafforfølgning.
Spørgsmålet om, hvorvidt […] kan udleveres fra Brasilien til
Danmark, skal derfor afgøres af de brasilianske myndigheder
efter nationale regler.”