Fremsat den 26. januar 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 26. januar 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om varsling af ferie m.v. som følge af den genindførte
lønkompensationsordning i forbindelse med håndteringen af covid-19
§ 1. Loven gælder for varsel af ferie m.v. for virksom‐
heder, der er omfattet af den midlertidige lønkompensati‐
onsordning for fyringstruede medarbejdere som følge af co‐
vid-19. Loven gælder dog kun i forhold til de lønmodtagere,
som arbejdsgiveren har søgt lønkompensation for. Loven
gælder ikke i forhold til lønmodtagere, hvor der er aftalt
lønnedgang som følge af covid-19, samt elever, lærlinge og
praktikanter.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på optjent ferie efter fe‐
rieloven eller tilsvarende regler fastsat ved kollektiv aftale
eller overenskomst. Loven finder endvidere anvendelse på
afspadsering eller anden opsparet frihed i ansættelsesforhol‐
det og tjenestefri uden løn.
§ 2. Loven gælder uanset individuelle aftaler, kollektive
aftaler eller overenskomster samt anden lovgivning og kan
ikke fraviges til ugunst for lønmodtageren ved aftale.
§ 3. En arbejdsgiver, der er omfattet af § 1, stk. 1, kan
give meddelelse til lønmodtageren om afholdelse af 1 ferie‐
dag m.v. med mindst én dags varsel pr. lønkompensations‐
periode svarende til 28 kalenderdage, hvor arbejdsgiveren
får lønkompensation for lønmodtageren. Arbejdsgiveren kan
dog varsle 1 feriedag m.v. til afholdelse fra og med den 18.
januar 2021 for de 21 første kalenderdage, hvor arbejdsgive‐
ren får lønkompensation for lønmodtageren.
Stk. 2. Lønmodtageren kan vælge, om feriedagen efter
stk. 1 skal afholdes som optjent ferie, afspadsering eller an‐
den opsparet frihed i ansættelsesforholdet. Lønmodtageren
kan endvidere efter aftale med arbejdsgiveren anvende op‐
sparet frihed, som lønmodtageren opnår ret til på et senere
tidspunkt i ansættelsesforholdet.
Stk. 3. Har lønmodtageren ikke opsparet ferie, afspadse‐
ring eller anden frihed i ansættelsesforholdet, der kan hol‐
des, kan arbejdsgiveren varsle feriedagen som tjenestefri
uden løn.
Stk. 4. Lønmodtageren kan højst pålægges at afholde i alt
5 feriedage m.v. efter stk. 1-3. Optjent ferie, afspadsering,
anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet og tjenestefri‐
hed uden løn, der er afviklet efter den 17. januar 2021 i
lønkompensationsperioden, indgår i opgørelsen efter 1. pkt.
Stk. 5. Arbejder lønmodtageren ikke 5 dage om ugen,
afholdes dagene efter stk. 1-4 forholdsmæssigt.
§ 4. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtiden‐
de.
Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedta‐
gelse.
§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 146 Folketinget 2020-21
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 21/01061
BE008762
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Anvendelsesområde
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Varsling af ferie m.v. med mindst én dags varsel
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den 14. marts 2020 blev der indgået en trepartsaftale
om at indføre en midlertidig lønkompensationsordning til
virksomheder for fyringstruede lønmodtagere som følge af
covid-19 krisen. Med aftalen beholdt tusindvis af lønmodta‐
gere, der ellers ville være blevet fyret, deres job og løn,
mens arbejdsgiverne blev kompenseret økonomisk. Den 5.
juni 2020 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter af‐
tale om forlængelse af lønkompensationsordningen fra og
med den 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020. Heref‐
ter har lønkompensationen bl.a. været anvendt lokalt og for
tvangslukkede virksomheder.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 10.
december 2020 en trepartsaftale om at genindføre lønkom‐
pensationsordningen, hvor alle virksomheder i hele landet
kan søge. Regeringen og arbejdsmarkedets parter har været
enige om, at lønkompensationsordningen vil gælde frem til,
at de skærpede restriktioner ophører.
Den 14. januar 2021 indgik regeringen og arbejdsmarke‐
dets parter ”Aftale om forlængelse af trepartsaftalen om
genindførsel af lønkompensation og genindførsel af krav om
afholdelse af feriedage m.v.”, som har følgende indhold:
”Danmark er fortsat hårdt ramt af Covid-19 pandemien
med høje smittetal samt udbredelsen af den særligt smitsom‐
me mutation af coronavirus fra England. Regeringen har
derfor på baggrund af anbefalinger fra sundhedsmyndighe‐
derne forlænget perioden med skærpede restriktioner.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter har med Treparts‐
aftale om genindførsel af lønkompensationsordningen i 38
kommuner som følge af indførsel af restriktioner og tilhø‐
rende tillægsaftale af den 10. december 2020 været enige
om, at lønkompensationsordningen vil gælde frem til, at de
skærpede restriktioner ophører.
Parterne er enige om, at der med forlængelsen af lønkom‐
pensationsordningen gives mulighed for at arbejdsgivere
kan varsle, at den enkelte lønmodtager, som virksomheden
søger lønkompensation for, skal bidrage med 1 feriedag
optjent efter ferieloven eller 1 afspadseringsdag med løn
eller – hvis medarbejderen ikke har tilstrækkelig ferie eller
afspadsering svarende til 1 dag – afholde tjenestefri i 1
dag uden løn pr. lønkompenserende måned (svarende til 28
kalenderdage). Der afholdes dog 1 feriedag m.v. i løbet af
de første 21 fulde kalenderdage lønmodtageren er hjemsendt
med lønkompensation, dvs. hjemsendes man under 21 dage
afholdes der ikke feriedage m.v. Dette vil gælde indtil de
nuværende skærpede restriktioner ophører, dog kan lønmod‐
tageren maksimalt pålægges at bidrage med fem feriedage
m.v. i perioden omfattet af denne aftale.
Arbejder lønmodtageren deltid eller er lønmodtagerens
arbejdstid fordelt på en måde, hvor der ikke arbejdes 5 dage
om ugen, skal lønmodtageren bidrage forholdsmæssigt.
Det er i aftalen forudsat, at allerede varslet eller aftalt ferie
m.v., som er fastlagt forud for den 17. januar 2021, afholdes
som planlagt og indgår i de dage, som lønmodtageren efter
denne aftale er forpligtet til at afholde.
Medarbejdere med aftalt lønnedgang som en konsekvens
af covid-19 fratrækkes ikke feriedage m.v. i den lønkompen‐
serende periode.
Virksomhederne modtager lønkompensation for de dage,
hvor medarbejderen afholder ferie med løn på samme vis
som i ordningen, der fulgte trepartsaftalen af den 15. marts
2020.
Elever, lærlinge og praktikanter fritages for kravet om at
afholde feriedage m.v.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er samtidig enige
om, at samme krav om afholdelse af feriedage m.v. også
2
indføres i lønkompensationsordningen for tvangslukkede
virksomheder.
Øvrige betingelser følger den tidligere aftalte generelle
lønkompensationsordning. Derudover finder ferielovens øv‐
rige bestemmelser fortsat anvendelse. Ordningen admini‐
streres af Erhvervsstyrelsen.
Når de skærpede restriktioner ophører, vil der være en
omstillingsperiode på syv kalenderdage, hvor virksomhe‐
den fortsat kan søge om lønkompensation. Virksomhederne
kan fortsat vælge at benytte sig af arbejdsfordelingsordnin‐
gen. Tvangslukkede virksomheder kan fortsat benytte sig
af lønkompensationsordningen for tvangslukkede virksom‐
heder, så længe de har forbud mod at holde åbent.
Parterne er enige om at mødes og gøre status for ordnin‐
gen primo februar. ”
Med de gældende regler i ferieloven fastsætter arbejdsgi‐
veren efter forhandling med lønmodtageren, hvornår ferien
skal holdes i ferieafholdelsesperioden. Arbejdsgiveren skal
under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt
imødekomme lønmodtagerens ønske om, hvornår ferien skal
holdes, herunder lønmodtagerens ønske om, at hovedferien
holdes i lønmodtagerens barns skolesommerferie. Arbejds‐
giveren skal så tidligt som muligt meddele lønmodtageren,
hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal give medde‐
lelsen senest 3 måneder, før hovedferien (3 ugers sammen‐
hængende ferie) begynder, og senest 1 måned før ferien
begynder for øvrige feriedage, medmindre særlige omstæn‐
digheder hindrer dette.
Lønmodtageren har ret til at holde øvrige feriedage i sam‐
menhæng af mindst 5 dages varighed. Gør driftsmæssige
hensyn det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som
enkeltdage.
Regler om afspadsering af eksempelvis merarbejde er ikke
reguleret ved lov, men er reguleret ved kollektiv aftale eller
overenskomst samt individuel aftale.
For at sikre hjemmel til, at arbejdsgiveren vil kunne varsle
ferie m.v. i overensstemmelse med aftalen, foreslås det, at en
arbejdsgiver, der er omfattet af forslagets ordning, kan give
meddelelse til lønmodtageren om afholdelse af 1 feriedag
m.v. med mindst én dags varsel pr. lønkompensationsperi‐
ode svarende til 28 kalenderdage, hvor arbejdsgiveren får
lønkompensation for lønmodtageren. Arbejdsgiveren vil dog
kunne varsle 1 feriedag m.v. til afholdelse fra og med den
18. januar 2021 for de 21 første kalenderdage, hvor arbejds‐
giveren får lønkompensation for lønmodtageren.
Det foreslås desuden, at lønmodtageren kan vælge, om
dagen skal afholdes som optjent ferie, afspadsering eller an‐
den opsparet frihed i ansættelsesforholdet. Lønmodtageren
vil endvidere efter aftale med arbejdsgiveren kunne anvende
opsparet frihed, som lønmodtageren opnår ret til på et senere
tidspunkt i ansættelsesforholdet. Har lønmodtageren ikke
opsparet ferie, afspadsering eller anden frihed i ansættelses‐
forholdet, vil arbejdsgiveren kunne varsle feriedagen som
tjenestefri uden løn.
Det foreslås endeligt, at lønmodtageren højst kan pålæg‐
ges at afholde i alt 5 feriedage m.v. efter ordningen. Optjent
ferie, afspadsering, anden opsparet frihed i ansættelsesfor‐
holdet og tjenestefrihed uden løn, der er afviklet efter den
17. januar 2021 i lønkompensationsperioden, vil indgå i
opgørelsen af dagene.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Anvendelsesområde
2.1.1. Gældende ret
Regeringen og arbejdsmarkedets parter (FH og DA) ind‐
gik den 14. marts 2020 "Trepartsaftale om midlertidig løn‐
kompensation for lønmodtagere på det private arbejdsmar‐
ked". Efter aftalen kan en privat arbejdsgiver, som står over‐
for at skulle afskedige lønmodtagere, i stedet hjemsende
lønmodtagere med løn i en periode og samtidig få lønkom‐
pensation fra staten. Lønkompensationsordning blev etable‐
ret med aktstykke nr. 117 af 25. marts 2020 og er senest
justeret med aktstykke nr. 142 af 21. januar 2021.
Lønkompensationen ydes til private virksomheder omfat‐
tet af betingelserne i bekendtgørelse nr. 2131 af 18. decem‐
ber 2020 om en midlertidig og målrettet lønkompensations‐
ordning til virksomheder i økonomisk krise som følge af
covid-19.
Ferieloven, jf. lov nr. 60 af 30. januar 2018 med senere
ændringer, finder med enkelte undtagelser anvendelse på
alle lønmodtagere. En række kollektive overenskomster og
aftaler indeholder desuden regler om ferie. Ferielovens reg‐
ler om varsling af ferie gælder således kun, hvis andet ikke
er fastsat ved kollektiv overenskomst eller individuel aftale.
Rammerne for afvikling af anden opsparet frihed er ikke
reguleret ved lov, men kan være reguleret ved kollektiv afta‐
le eller overenskomst samt ved individuel aftale. Tilsvarende
gælder for arbejdsgiverens mulighed for at pålægge lønmod‐
tageren at holde tjenestefri uden løn.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Baggrunden for forslaget er, at lønkompensationsordnin‐
gen er genoptaget med virkning fra den 10. december 2020
og vil gælde frem til, at de skærpede restriktioner ophører.
For at sikre hjemmel til, at arbejdsgiveren vil kunne varsle
ferie m.v. i overensstemmelse med aftalen, foreslås det, at
ordningen kun vil finde anvendelse, hvis arbejdsgiveren sø‐
ger om lønkompensation for den konkrete lønmodtager. Sø‐
ger arbejdsgiveren ikke om lønkompensation for alle sine
medarbejdere, vil arbejdsgiveren kun kunne anvende regler‐
ne i forhold til de lønmodtagere, som arbejdsgiveren søger
om lønkompensation for.
Den foreslåede ordning vil finde anvendelse på optjent
ferie efter ferieloven eller tilsvarende regler fastsat ved kol‐
lektiv aftale eller overenskomst. Loven vil endvidere finde
anvendelse på afspadsering eller anden opsparet frihed i
ansættelsesforholdet. Det vil f.eks. kunne være afspadsering
3
som følge af merarbejde. Det vil også kunne være optjente
feriefridage, som en lønmodtager kan have krav på efter
en kollektiv overenskomst eller aftale. Endelig vil varslings‐
reglerne efter den foreslåede ordning finde anvendelse for
pålægning af tjenestefri uden løn, hvis lønmodtageren ikke
har optjent ferie, afspadsering eller opsparet frihed i ansæt‐
telsesforholdet.
Den foreslåede ordning vil i overensstemmelse med afta‐
len ikke finde anvendelse på lønmodtagere, hvor der er aftalt
lønnedgang som følge af covid-19, og elever, lærlinge og
praktikanter.
Beskæftigelsesministeriet finder det endeligt hensigts‐
mæssigt, at forslaget får forrang for modsatrettede bestem‐
melser i kollektive eller individuelle aftaler samt anden lov‐
givning, herunder ferieloven. Det foreslås derfor, at loven
vil gælde uanset individuelle aftaler, kollektive aftaler og
overenskomster samt anden lovgivning, herunder ferieloven,
og at loven ikke kan fraviges til ugunst for lønmodtageren
ved aftale.
Det er desuden forudsat, at på overenskomstdækkede virk‐
somheder kan eventuelle tvister vedrørende ansættelsesfor‐
holdet mellem arbejdsgiver og medarbejder i forhold til nær‐
værende aftale håndteres fagretligt. I det omfang der ikke
i forvejen er hjemmel til fagretlig behandling i kollektive
aftaler, vil tvisterne kunne søges behandlet i Arbejdsretten.
Forslaget vil desuden kun finde anvendelse, så længe de
skærpede restriktioner, herunder lønkompensationsordnin‐
gen som etableret ved Erhvervsministeriets bekendtgørelse
nr. 2131 af 18. december 2020 og aktstykke nr. 142 af 21.
januar 2021, består.
2.2. Varsling af ferie m.v. med mindst én dags varsel
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af ferielovens § 8, stk. 2, 1. pkt., at en løn‐
modtager har ret til at holde mindst 3 ugers optjent betalt fe‐
rie i sammenhæng (hovedferien) i ferieafholdelsesperioden.
En lønmodtager har ret til at holde øvrige feriedage i
sammenhæng af mindst 5 dages varighed. Udgør de øvrige
feriedage mindre end 5 dage, skal disse dage gives i sam‐
menhæng. Gør driftsmæssige hensyn det ønskeligt, kan de
øvrige feriedage dog gives som enkeltdage. Disse regler
fremgår af ferielovens § 8, stk. 3.
Ved den konkrete placering af ferien skal arbejdsgiveren
så tidligt som muligt meddele lønmodtageren, hvornår ferien
skal holdes. Arbejdsgiveren skal give meddelelsen senest tre
måneder før hovedferien begynder, og mindst en måned før
øvrig ferie begynder, medmindre særlige omstændigheder
hindrer dette. Disse regler fremgår af § 9, stk. 2, i ferieloven.
Bestemmelserne kan fraviges ved kollektiv aftale, jf. fe‐
rielovens § 3, stk. 1 og 2, og kan i en konkret situation
fraviges ved individuel aftale, jf. ferielovens § 3, stk. 6.
Muligheden for at varsle afspadsering af eksempelvis
merarbejde er ikke reguleret ved lov, men kan være regule‐
ret ved kollektiv aftale eller overenskomst samt ved indivi‐
duel aftale. Tilsvarende gælder for arbejdsgiverens mulighed
for at pålægge lønmodtageren at holde tjenestefri uden løn.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at der bør
skabes sikker hjemmel til, at arbejdsgivere omfattet af ord‐
ningen kan varsle ferie m.v. i overensstemmelse med afta‐
len.
Det foreslås derfor, at en arbejdsgiver, der er omfattet
af den foreslåede ordning, kan give meddelelse til lønmod‐
tageren om afholdelse af 1 feriedag m.v. med mindst én
dags varsel pr. lønkompensationsperiode svarende til 28
kalenderdage, hvor arbejdsgiveren får lønkompensation for
lønmodtageren. Arbejdsgiveren kan dog varsle 1 feriedag
m.v. til afholdelse fra og med den 18. januar 2021 for de 21
første kalenderdage, hvor arbejdsgiveren får lønkompensati‐
on for lønmodtageren.
Det afgørende er antallet af kalenderdage, hvor arbejdsgi‐
veren får lønkompensation for lønmodtageren regnet fra og
med den 18. januar 2021. Hvis arbejdsgiveren har indkaldt
lønmodtageren til arbejde, vil disse dage fragå i opgørelsen
af de henholdsvis 21 og 28 kalenderdage. Det er desuden
afgørende, at feriedagen m.v. placeres i lønkompensations‐
perioden. Hvis arbejdsgiveren ikke har benyttet sig af ord‐
ningen før arbejdsgiverens ret til lønkompensation for løn‐
modtageren ophører, kan arbejdsgiveren ikke gøre brug af
ordningen, dvs. varsle ferie m.v. med én dags varsel.
Det foreslås desuden, at lønmodtageren kan vælge, om
feriedagen m.v. efter stk. 1 skal afholdes som optjent fe‐
rie, afspadsering eller anden opsparet frihed i ansættelses‐
forholdet. Lønmodtageren vil endvidere efter aftale med
arbejdsgiveren kunne anvende opsparet frihed, som lønmod‐
tageren opnår ret til på et senere tidspunkt i ansættelsesfor‐
holdet. Har lønmodtageren ikke opsparet ferie, afspadsering
eller anden frihed i ansættelsesforholdet, der kan holdes, vil
arbejdsgiveren kunne varsle feriedagen som tjenestefri uden
løn.
Forslaget betyder, at arbejdsgiveren ikke ensidigt vil kun‐
ne pålægge lønmodtageren at afholde ferie optjent efter fe‐
rieloven, hvis lønmodtageren har anden opsparet frihed, som
f.eks. afspadsering eller feriefridage efter en overenskomst
eller individuel aftale. Arbejdsgiveren og lønmodtageren vil
desuden kunne aftale, at lønmodtageren anvender opsparet
frihed, som først opnås senere i ansættelsesforholdet. Det vil
f.eks. kunne være en aftale om afholdelse af ferie på forskud
efter ferielovens § 7, eller anvendelse af overenskomstmæs‐
sige feriefridage, som lønmodtageren først tildeles på et se‐
nere tidspunkt i ansættelsesforholdet.
Har lønmodtageren ikke optjent ferie, afspadsering eller
anden frihed i ansættelsesforholdet, vil arbejdsgiveren kun‐
ne varsle feriedagen som tjenestefri uden løn.
Det foreslås desuden, at lønmodtageren højst kan pålæg‐
ges at afholde i alt 5 feriedage m.v. efter ordningen. Optjent
4
ferie, afspadsering, anden opsparet frihed i ansættelsesfor‐
holdet og tjenestefrihed uden løn, der er afviklet efter den
17. januar 2021 i en lønkompensationsperiode, vil indgå
i opgørelsen af dagene, men ikke f.eks. feriedage, der er
varslet til eller ligger efter en lønkompensationsperiode.
Forslaget betyder, at har arbejdsgiveren forinden den 18.
januar 2021 f.eks. fastsat ferie til afholdelse, også selvom
ferien er fastsat til afholdelse uden for den aktuelle løn‐
kompensationsperiode, vil arbejdsgiveren ikke kunne ændre
ferien, medmindre væsentlige, upåregnelige driftsmæssige
hensyn gør det nødvendigt, jf. ferielovens § 9, stk. 3, eller
ændringen sker som følge af en aftale mellem lønmodtage‐
ren og arbejdsgiveren.
Det er imidlertid kun ferie, som er fastsat til afholdelse i
lønkompensationsperioden, der vil tælle med i opgørelsen af
de 5 dage.
Endelig foreslås det, at arbejder lønmodtageren ikke 5
dage om ugen, afholdes dagene forholdsmæssigt efter den
foreslåede ordning. Det betyder, at en lønmodtager, som
f.eks. arbejder 3 dage om ugen højst kan pålægges at holde
3 dage efter forslagets stk. 5.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslaget vurderes ikke at medføre offentlige merudgifter
eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget vurderes at medføre mindreudgifter for virksom‐
hederne som følge af medarbejdernes afholdelse af allerede
optjent ferie under lønkompensationsperioden.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konse‐
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da
regeringen ønsker, at reglerne skal træde i kraft hurtigst
muligt. Under hensyntagen til, at lovforslaget ønskes haste‐
behandlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i forbindelse
med fremsættelsen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/Mindreudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angive
»Ingen«)
Negative konsekvenser/Merud‐
gifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, angive »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom‐
muner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervs‐
livet
Forslaget vurderes at medføre mindreud‐
gifter for virksomhederne som følge af
medarbejdernes afholdelse af allerede op‐
tjent ferie under lønkompensationsperio‐
den.
Ingen
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger‐
ne
Ingen Ingen
Klima- og miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for im‐
plementering af erhvervsrettet EU-regu‐
lering /Går videre end minimumskrav i
EU-regulering
JA NEJ
X
5
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Reglerne om varsling af ferie findes i ferieloven. Ferielo‐
ven finder med enkelte undtagelser anvendelse på alle løn‐
modtagere. En række kollektive overenskomster og aftaler
indeholder desuden regler om ferie. Ferielovens regler om
varsling af ferie gælder således kun, hvis andet ikke er fast‐
sat ved kollektiv aftale eller overenskomst.
Rammerne for afvikling af anden opsparet frihed er ikke
reguleret ved lov, men kan være reguleret ved kollektiv afta‐
le eller overenskomst samt ved individuel aftale. Tilsvarende
gælder for arbejdsgiverens mulighed for at pålægge lønmod‐
tageren at holde tjenestefri uden løn.
Det foreslås i § 1, stk. 1, 1. pkt., at loven gælder for
varsel af ferie m.v. for virksomheder, der er omfattet af
den midlertidige lønkompensationsordning for fyringstruede
medarbejdere som følge af covid-19.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at loven kun gælder i forhold
til de lønmodtagere, som arbejdsgiveren har søgt lønkom‐
pensation for.
Det betyder, at den foreslåede lov kun vil finde anvendel‐
se i forhold til en bestemt lønmodtager, hvis arbejdsgiveren
søger om lønkompensation for denne lønmodtager. Ansøger
arbejdsgiveren ikke om lønkompensation for alle sine med‐
arbejdere, vil arbejdsgiveren kun kunne anvende reglerne i
forhold til netop de lønmodtagere, som arbejdsgiveren søger
om lønkompensation for.
Forslaget vil sikre, at arbejdsgivere, som er omfattet af
ordningen, får mulighed for at varsle ferie m.v., som forud‐
sat i aftalen fra den 14. januar 2021 mellem regeringen og
arbejdsmarkedets parter.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at loven ikke gælder for
lønmodtagere, hvor der er aftalt lønnedgang som følge af
covid-19, samt elever, lærlinge og praktikanter.
Det betyder, at arbejdsgiveren ikke vil kunne varsle ferie
m.v. efter den foreslåede ordning, hvis der i forvejen er aftalt
lønnedgang, eller lønmodtageren er ansat som elev eller lær‐
ling. Herudover vil arbejdsgiveren ikke kunne varsle ferie
m.v. for praktikanter.
Arbejdsgiveren vil over for disse lønmodtagere skulle
anvende de almindelige regler om varsel af ferie i ferielo‐
ven. Tilsvarende vil arbejdsgiveren skulle anvende de regler,
som gælder for afholdelse af anden opsparet frihed og afhol‐
delse af tjenestefri uden løn for virksomheden.
Det foreslås, at der i stk. 2 fastsættes regler om, at lo‐
ven finder anvendelse på optjent ferie efter ferieloven eller
tilsvarende regler fastsat ved kollektiv aftale eller overens‐
komst. Loven finder endvidere anvendelse på afspadsering
eller anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet og tjenes‐
tefri uden løn.
Det betyder, at optjent eller anden betalt frihed vil kun‐
ne varsles til afholdelse med mindst én dags varsel, hvis
betingelserne i øvrigt er opfyldt. Det er lønmodtageren, der
vælger, hvilken form for betalt frihed i ansættelsesforholdet,
der skal anvendes, og har lønmodtageren hverken ferie eller
anden opsparet frihed, kan arbejdsgiveren pålægge lønmod‐
tageren at holde tjenestefri uden løn.
Til § 2
Ferieloven finder med enkelte undtagelser anvendelse på
alle lønmodtagere. Det vil sige personer, der mod vederlag
udfører arbejde i et tjenesteforhold, jf. § 2 i ferieloven. Fe‐
rielovens regler om varsling af ferie gælder kun, hvis andet
ikke er aftalt ved kollektiv overenskomst eller aftale.
Rammerne for afvikling af anden opsparet frihed er ikke
reguleret ved lov, men kan være reguleret ved kollektiv afta‐
le eller overenskomst samt ved individuel aftale. Tilsvarende
gælder for arbejdsgiverens mulighed for at pålægge lønmod‐
tageren at holde tjenestefri uden løn.
Det foreslås i § 2, at loven gælder uanset individuelle
aftaler, kollektive aftaler eller overenskomster samt anden
lovgivning, og at loven ikke kan fraviges til ugunst for løn‐
modtageren ved aftale.
Det betyder, at forslaget vil have forrang for anden regule‐
ring. Forslaget vil sikre, at arbejdsgiveren vil kunne anvende
reglerne på trods af modsatrettede bestemmelser i kollektive
eller individuelle aftaler eller anden lovgivning, herunder
ferieloven.
Forslaget er imidlertid ikke til hinder for, at arbejdsgive‐
ren og lønmodtageren aftaler, at arbejdsgiveren på sin side
ikke vil anvende mere end f.eks. to af dagene.
Til § 3
Det fremgår af ferielovens § 8, stk. 2, 1. pkt., at en løn‐
modtager har ret til at holde mindst 3 ugers optjent betalt fe‐
rie i sammenhæng (hovedferien) i ferieafholdelsesperioden.
En lønmodtager har ret til at holde øvrige feriedage i
sammenhæng af mindst 5 dages varighed. Udgør de øvrige
feriedage mindre end 5 dage, skal disse dage gives i sam‐
menhæng. Gør driftsmæssige hensyn det ønskeligt, kan de
øvrige feriedage dog gives som enkeltdage. Disse regler
fremgår af ferielovens § 8, stk. 3.
Ved den konkrete placering af ferien skal arbejdsgiveren
så tidligt som muligt meddele lønmodtageren, hvornår ferien
skal holdes. Arbejdsgiveren skal give meddelelsen senest tre
måneder før hovedferien begynder, og mindst en måned før
øvrig ferie begynder, medmindre særlige omstændigheder
hindrer dette. Disse regler fremgår af § 9, stk. 2, i ferieloven.
Bestemmelserne kan fraviges ved kollektiv aftale, jf. fe‐
rielovens § 3, stk. 1 og 2, og kan i en konkret situation
fraviges ved individuel aftale, jf. ferielovens § 3, stk. 6.
Rammerne for afvikling af anden frihed er ikke reguleret
6
ved lov men kan være reguleret ved kollektiv aftale eller
overenskomst samt individuel aftale. Tilsvarende gælder for
afholdelse af tjenestefri uden løn.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at en arbejdsgiver, der er om‐
fattet af den foreslåede ordning, kan give meddelelse til
lønmodtageren om afholdelse af 1 feriedag m.v. med mindst
én dags varsel pr. lønkompensationsperiode svarende til 28
kalenderdage, hvor arbejdsgiveren får lønkompensation for
lønmodtageren. Arbejdsgiveren kan dog varsle 1 feriedag
m.v. til afholdelse fra og med den 18. januar 2021 i de 21
første kalenderdage, hvor arbejdsgiveren får lønkompensati‐
on for lønmodtageren.
Forslaget betyder, at en arbejdsgiver vil kunne varsle
1 feriedag m.v. med én dags varsel for hver periode af
28 kalenderdages varighed. Arbejdsgiveren vil dog kunne
varsle 1 feriedag m.v. for de første 21 kalenderdage med
lønkompensation for lønmodtageren, hvis arbejdsgiveren får
lønkompensation for lønmodtageren fra og med den 18. ja‐
nuar 2021.
Den foreslåede varslingsregel omfatter ikke alene optjent
ferie efter ferieloven eller tilsvarende regler fastsat ved kol‐
lektiv overenskomst eller aftale, men omfatter også anden
frihed, jf. forslagets stk. 2.
Det er arbejdsgiveren, der i sidste ende fastsætter den kon‐
krete afholdelse af dagene. Dette følger af de almindelige
regler for varsling af ferie, jf. ferielovens § 9, stk. 1, samt
af de almindelige regler for arbejdsgiverens ledelsesret i for‐
hold til varsling af afspadsering med løn. Det vil dog kunne
være en fravigelse i forhold til andre regler efter kollektiv
overenskomst eller aftale.
En arbejdsgiver vil således f.eks. med én dags varsel
kunne varsle 1 dag til afholdelse i perioden fra den 18.
januar 2021 og 21 kalenderdage frem med lønkompensation,
som vil være til og med den 7. februar 2021, hvis lønmod‐
tageren er hjemsendt i hele denne periode, og 1 dag i en
periode med lønkompensation fra og med den 8. februar
2021, forudsat at restriktionerne er forlænget, og forudsat at
arbejdsgiveren søger om lønkompensation for hele perioden
for den enkelte lønmodtager. Arbejdsgiveren vil imidlertid
også kunne vælge, at lønmodtageren skal afholde 2 dage i
den sidste periode.
Det afgørende er antallet af kalenderdage, hvor arbejdsgi‐
veren får lønkompensation for lønmodtageren regnet fra og
med den 18. januar 2021. Hvis arbejdsgiveren har indkaldt
lønmodtageren til arbejde, vil disse fragå i opgørelsen af
de henholdsvis 21 og 28 dage og dagen kan så placeres,
hvis antallet senere opnås. Placeres dagen før, skal der ske
omberegning, hvis der f.eks. sker genindkaldelse.
En arbejdsgiver, som mandag den 18. januar 2021 f.eks.
hjemsender en lønmodtager med afsæt i den forlængede løn‐
kompensationsordning, har efterfølgende midlertidigt kaldt
lønmodtageren på arbejde i f.eks. 3 dage, og derpå hjem‐
sendt den pågældende igen. Hvis lønmodtageren fortsat er
hjemsendt under lønkompensationsordningen onsdag den
10. februar 2021, har hjemsendelsen varet i sammenlagt 21
kalenderdage, og arbejdsgiveren vil derfor efter forslaget
være berettiget til at kræve, at lønmodtageren bidrager med
afvikling af 1 feriedag m.v. Arbejdsgiveren vil kunne have
varslet feriedagen afholdt før den 10. februar 2021, eller
arbejdsgiveren vil kunne varsle feriedagen afholdt efter den
10. februar 2021. Hvis lønmodtageren efter den 10. februar
2021 er hjemsendt i sammenlagt yderligere 28 kalenderdage
under lønkompensationsordningen, vil arbejdsgiveren på ny
kunne varsle, at lønmodtageren skal bidrage med yderligere
1 feriedag m.v.
Det er desuden afgørende, at feriedagen m.v. placeres
i lønkompensationsperioden. Hvis arbejdsgiveren ikke har
benyttet sig af ordningen, før arbejdsgiverens ret til lønkom‐
pensation for lønmodtageren ophører, vil arbejdsgiveren ik‐
ke kunne gøre brug af ordningen, dvs. varsle ferie m.v. med
én dags varsel.
Hvis arbejdsgiveren søger om kompensation for en perio‐
de, som begynder efter den 18. januar 2021, vil arbejdsgi‐
veren kun kunne varsle 1 feriedag m.v. hvis lønkompensati‐
onsperioden, som arbejdsgiveren søger for, strækker sig 28
kalenderdage frem.
Det er en betingelse, at arbejdsgiveren søger om lønkom‐
pensation for den enkelte lønmodtager. Arbejdsgiveren vil
derfor ikke generelt kunne varsle ferie m.v. efter den foreslå‐
ede ordning for alle sine ansatte, men kun for de lønmodta‐
gere, arbejdsgiveren konkret søger om lønkompensation for.
Det bemærkes, at arbejdsgiveren først vil kunne anvende
forslagets varslingsregler, når forslaget er trådt i kraft.
Den foreslåede ordning vil som udgangspunkt være en
fravigelse af § ferielovens § 9, stk. 2, for så vidt angår vars‐
ling af feriedage, hvorefter arbejdsgiveren skal give med‐
delelsen senest tre måneder før hovedferien begynder, og
mindst en måned før øvrig ferie begynder, medmindre sær‐
lige omstændigheder hindrer dette. Lovforslaget vil tillige
kunne være en fravigelse af aftale eller overenskomstmæssi‐
ge regler om afholdelse af afspadsering eller anden frihed.
Hvorvidt der vil skulle anvendes feriedage eller anden op‐
sparet frihed, er lønmodtagerens valg, jf. forslagets stk. 2, 1.
pkt. Lønmodtageren vil endvidere efter aftale med arbejds‐
giveren kunne anvende opsparet frihed, som lønmodtageren
opnår ret til på et senere tidspunkt i ansættelsesforholdet, jf.
forslagets stk. 2, 2. pkt. Har lønmodtageren ikke opsparet
ferie, afspadsering eller anden frihed i ansættelsesforholdet,
vil arbejdsgiveren kunne varsle feriedagen som tjenestefri
uden løn.
Dagene vil kunne varsles som enkeltdage, hvilket i for‐
hold til optjent ferie efter ferieloven som udgangspunkt vil
være en fravigelse af kravet om, at øvrig ferie skal gives i
sammenhæng af mindst 5 dages varighed, medmindre drifts‐
mæssige hensyn tilsiger, at ferien holdes i enkeltdage, jf.
ferielovens § 8, stk. 3.
Det foreslås i stk. 2, at lønmodtageren kan vælge om ferie‐
dagen efter stk. 1 skal afholdes som optjent ferie, afspadse‐
7
ring eller anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet. Løn‐
modtageren kan endvidere efter aftale med arbejdsgiveren
anvende opsparet frihed, som lønmodtageren opnår ret til på
et senere tidspunkt i ansættelsesforholdet.
Forslaget betyder, at arbejdsgiveren ikke ensidigt vil kun‐
ne pålægge lønmodtageren at afholde ferie optjent efter fe‐
rieloven, hvis lønmodtageren har anden opsparet frihed, som
f.eks. afspadsering eller feriefridage efter en overenskomst
eller individuel aftale.
Har lønmodtageren alene optjent ferie efter ferieloven el‐
ler tilsvarende regler fastsat ved kollektiv aftale eller over‐
enskomst, vil arbejdsgiveren ikke kunne varsle ferie, hvis
reglerne om placering af 3 ugers sammenhængende hoved‐
ferie blokerer for mere varsling af ferie. Arbejdsgiveren vil
i den situation være henvist til at varsle dagen som tjenes‐
tefri uden løn efter forslagets stk. 4 eller indgå aftale om
anvendelse af senere opsparet frihed, som lønmodtageren
opnår ret til på et senere tidspunkt i ansættelsesforholdet. En
lønmodtager og arbejdsgiver vil således f.eks. kunne aftale,
at lønmodtageren anvender feriefridage som tildeles på et
senere tidspunkt.
Det foreslås i stk. 3, at arbejdsgiveren kan varsle ferieda‐
gen m.v. som tjenestefri uden løn, hvis lønmodtageren ikke
har optjent ferie, afspadsering eller anden opsparet frihed i
ansættelsesforholdet.
Det betyder, at arbejdsgiveren såfremt lønmodtageren ikke
har optjent ferie eller anden frihed i ansættelsesforholdet, vil
arbejdsgiveren kunne varsle feriedage som tjenestefri uden
løn. Det er i den forbindelse ikke en betingelse, at arbejdsgi‐
veren vil skulle forsøge at indgå aftale med lønmodtageren
om at anvende opsparet frihed, som opnås på et senere tid‐
punkt.
En dag efter loven, som afholdes som tjenestefri uden løn,
vil ikke indgå i de 5 ugers ferie, som lønmodtageren har ret
til at holde i ferieafholdelsesperioden uanset optjening efter
ferielovens § 15, stk. 1.
Det foreslås i stk. 4, at lønmodtageren højst kan pålægges
at afholde i alt 5 feriedage m.v. efter stk. 1-3. Ferie, af‐
spadsering, anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet og
tjenestefrihed uden løn, der er afviklet efter den 17. januar
2021 i lønkompensationsperioden, indgår i opgørelsen efter
1. pkt.
Forslaget betyder, at der er en grænse på 5 dage, som
lønmodtageren vil skulle tåle at afholde efter ordningen. An‐
vendelsen af 5 dage vil afhænge af den konkrete lønkom‐
pensationsperiode for den enkelte lønmodtager, jf. forslagets
stk. 1.
Forslaget betyder, at har arbejdsgiveren forinden den 18.
januar 2021 fastsat ferie til afholdelse, også selvom ferien
er fastsat til afholdelse uden for den aktuelle lønkompensati‐
onsperiode, vil arbejdsgiveren ikke kunne ændre ferie efter
ferieloven, medmindre væsentlige, upåregnelige driftsmæs‐
sige hensyn gør det nødvendigt, jf. ferielovens § 9, stk. 3,
eller ændringen sker som følge af en aftale mellem lønmod‐
tageren og arbejdsgiveren. Denne ferie, der således er fast‐
lagt til at ligge uden for en aktuel lønkompensationsperiode,
medfører heller ikke, at lønmodtageren ikke kan varsles til
at holde dage efter ordningen i loven.
Ændring af anden frihed, der er fastsat uden for lønkom‐
pensationsperioden, vil tilsvarende kunne ændres efter de
regler, der gælder herfor, herunder regler fastsat ved kollek‐
tiv overenskomst eller individuel aftale.
Det er kun ferie m.v., som er fastsat til afholdelse i løn‐
kompensationsperioden, der vil tælle med i opgørelsen af de
5 dage.
Hvis der allerede er aftalt f.eks. en uges ferie til afholdel‐
se på et tidspunkt i perioden fra og med den 18. januar
2021 frem til og med den 7. februar 2021 efter ferielovens
almindelige regler, hvor de skærpede restriktioner i hvert
fald gælder til, vil arbejdsgiveren ikke efterfølgende kunne
varsle mere ferie m.v. efter ordningen, uanset hvor længe re‐
striktionerne løber og uanset for hvor lang tid arbejdsgiveren
søger om lønkompensation for lønmodtageren.
Det foreslås i stk. 5, at arbejder lønmodtageren ikke 5
dage om ugen, afholdes dagene efter stk. 1-4 forholdsmæs‐
sigt.
Det betyder, at en lønmodtager, som f.eks. arbejder 3 dage
om ugen, højst kan pålægges at holde 3 dage efter forslagets
stk. 5.
Til § 4
Det foreslås i § 4, stk. 1, at loven træder i kraft ved
bekendtgørelse i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en
ikrafttræden, som folketingsbehandlingen muliggør, således
at arbejdsgiveren tidligst muligt får mulighed for at varsle
ferie i overensstemmelse med aftalen mellem regeringen og
arbejdsmarkedets parter.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslaget kan stadfæstes straks
efter dets vedtagelse. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et
lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles
påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse,
når forslaget indeholder bestemmelse herom. Det bemærkes
i den forbindelse, at det er absolut påkrævet, at loven træ‐
der i kraft så tidligt som muligt, således at retsstillingen i
forhold til varsel af ferie m.v. efter ordningen er afklaret
for både arbejdsgivere og lønmodtagere, som er omfattet
af lønkompensationsordningen. Anvendelsen af den foreslå‐
ede ordning er således forbundet med de udmeldte restrikti‐
oner. Da det er uvist, hvor længe restriktionerne kommer
til at vare, er det afgørende, at de berørte arbejdsgivere
så tidligt som muligt kan anvende ordningen over for de
medarbejdere, som er hjemsendt.
Til § 5
Det foreslås i § 5, at loven ikke gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
8