Svar på spm. nr. S 579: Mener ministeren ikke, at der er forskel på om fremtidens regulering af landbrugserhvervet skal give erhvervsøkonomiske gevinster (finanslovaftalens formuleringer) i stedet for samfundsøkonomiske gevinster?
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm. nr. S 579
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S579/svar/1097255/1311627.pdf
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Land & vand J.nr. 2013-8833 10. december 2013 Folketingsmedlem Per Clausen (EL) har den 2. december 2013 stillet følgende spørgsmål nr. S 579, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 579 Mener ministeren ikke, at der er forskel på om fremtidens regulering af landbrugserhvervet skal give erhvervsøkonomiske gevinster (finanslov-aftalens formuleringer) i stedet for samfundsøkonomiske gevinster? Svar Det er vigtigt ud fra anbefalingerne i Natur- og Landbrugskommissionen og for det igangværende arbejde med opfølgning på kommissionens anbefalinger, at en ny målrettet miljømæssig regulering sammenlignet med den nuværende regulering bliver indrettet, så den på en gang giver erhvervsøkonomiske gevinster samtidig med, at man opnår miljømål. Finanslovsaftalen understreger denne pointe. Der er netop ikke tale om et enten- eller. Det er målet, at en ny miljøregulering skal give gevinster hele vejen rundt, så der ved at målrette indsatsen skabes mulighed for fordele for natur, miljø, klima, for landbrugets økonomi og for samfundsøkonomien. Ida Auken / Flemming Nielsen 2013-14 S 579 endeligt svar Offentligt