L 116 - svar på spm. 36 om, at der i en civil bødesag bør være adgang til at bevilge fri proces efter retsplejelovens § 329, såfremt sagen er af principiel karakter, af offentlig interesse eller af væsentlig betydning for ansøgerens erhvervsmæssige situation, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven og straffeloven. (Indførelse af mulighed for civile bøder, strukturelle påbud, interviews, kontrolundersøgelser i private hjem m.v.). (Spørgsmål 36)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven og straffeloven. (Indførelse af mulighed for civile bøder, strukturelle påbud, interviews, kontrolundersøgelser i private hjem m.v.). (Spørgsmål 36)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller: Torsten Schack Pedersen
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller: Torsten Schack Pedersen
L 116 - svar på spm. 36.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l116/spm/36/svar/1739371/2323786.pdf
Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 36 alm. del stillet af udvalget den 20. januar 2021 efter ønske fra Torsten Schack Petersen (V). Spørgsmål: Er ministeren enig i, at der i en civil bødesag bør være adgang til at bevilge fri proces efter retsplejelovens § 329, såfremt sagen er af principiel karak- ter, af offentlig interesse eller af væsentlig betydning for ansøgerens er- hvervsmæssige situation? Svar: I lovforslaget foreslås det, at sager om civile bøder skal behandles i den borgerlige retsplejes former, jf. forslaget til konkurrencelovens § 24, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 37). Det betyder, at sagerne skal behandles efter retsplejelovens almindelige regler om behandlingen af civile retssager, herunder retsplejelovens § 329. Det fremgår af retsplejelovens § 329, at uden for de tilfælde, der er nævnt i § 325, jf. §§ 327 og 328 (om fri proces til fysiske personer, der opfylder de økonomiske betingelser for at få fri proces), kan justitsministeren efter ansøgning meddele en part fri proces, når særlige grunde taler for det. Dette gælder navnlig i sager, som er af principiel karakter eller af almindelig of- fentlig interesse, eller som har væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation. Afslås fri proces, kan afslaget påklages til Procesbevillingsnævnet. Det vil bero på en konkuret vurdering, om der i en sag om en civil bøde vil være grundlag for at meddele fri proces efter retsplejelovens § 329. Med venlig hilsen Dan Jørgensen ERHVERVSMINISTEREN 25. januar 2021 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Erhvervsudvalget 2020-21 L 116 endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt