L 116 - svar på spm. 33, om bevisbyrden for, at en virksomhed forsætligt, groft uagtsomt eller simpelt uagtsomt har overtrådt konkurrenceloven og derfor skal pålægges en civil bøde, fuldt ud påhviler konkurrencemyndighederne, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven og straffeloven. (Indførelse af mulighed for civile bøder, strukturelle påbud, interviews, kontrolundersøgelser i private hjem m.v.). (Spørgsmål 33)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven og straffeloven. (Indførelse af mulighed for civile bøder, strukturelle påbud, interviews, kontrolundersøgelser i private hjem m.v.). (Spørgsmål 33)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller: Torsten Schack Pedersen
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller: Torsten Schack Pedersen
L 116 - svar på spm. 33.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l116/spm/33/svar/1739354/2323766.pdf
Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 33 alm. del stillet af udvalget den 20. januar 2021 efter ønske fra Torsten Schack Petersen (V). Spørgsmål: Er ministeren enig i, at bevisbyrden for, at en virksomhed forsætligt, groft uagtsomt eller simpelt uagtsomt har overtrådt konkurrenceloven og derfor skal pålægges en civil bøde, fuldt ud påhviler konkurrencemyndighederne? Svar: I lovforslaget foreslås det, at sager om civile bøder skal behandles i den borgerlige retsplejes former, jf. forslaget til konkurrencelovens § 24, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 37). Det betyder, at sagerne skal behandles efter retsplejelovens almindelige regler om behandlingen af civile retssager. Den foreslåede ordning vil dermed også medføre, at de almene principper, som gælder for den civile retspleje, vil finde anvendelse ved behandlingen af sager om civile bøder. Som det fremgår af pkt. 2.20.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det endvidere forudsat, at domstolene ved behandlingen af sager om civile bøder skal lægge de retsgarantier og prin- cipper til grund, som følger af EU’s charter om grundlæggende rettigheder og af EU-Domstolens særlige praksis for behandling af sager om EU-kon- kurrenceretten, herunder princippet om uskyldsformordning og princippet om, at rimelig tvivl skal komme den sagsøgte virksomhed til gode. Ved behandlingen af sager om civile bøder vil domstolene således skulle an- lægge det beviskrav til grund, som EU-Domstolen anvender i sager om overtrædelse af EU-konkurrenceretten. Princippet om uskyldsformodning indebærer, at enhver, der anklages for en lovovertrædelse, har ret til at blive anset for uskyldig, indtil det modsatte er bevist. EU-Domstolen har i sin praksis anerkendt, at princippet om uskyldsformodning udgør et almindeligt EU-retligt princip, som medlems- staterne er forpligtede til at overholde, når de gennemfører EU-konkurren- ceretten. I sager om overtrædelse af konkurrencereglerne indebærer det EU-retlige princip om uskyldsformodning, at der skal føres bevis for en overtrædelse af konkurrencereglerne og for, at de omstændigheder, som udgør overtrædelsen, faktisk foreligger. Hvis der foreligger tvivl om, hvor- vidt der er sket en overtrædelse af konkurrencereglerne, skal dette komme ERHVERVSMINISTEREN 25. januar 2021 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Erhvervsudvalget 2020-21 L 116 endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 2 den pågældende virksomhed til gode. Det må derfor i konkurrencesager ikke konkluderes, at den ene part i tilstrækkeligt omfang har bevist, at den omtvistede overtrædelse af konkurrenceretten foreligger, hvis der forelig- ger tvivl om dette spørgsmål, navnlig under en sag om pålæggelse af en bøde. Med venlig hilsen Dan Jørgensen