L 116 - svar på spm. 25 om, hvor stort et krav der skal stilles til mistanken om, at en person har begået en strafbar overtrædelse af konkurrenceloven, før konkurrencemyndighederne under en kontrolundersøgelse eller i forbindelse med et interview skal oplyse den pågældende om dennes rettigheder efter retssikkerhedslovens § 10, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L 116 - svar på spm. 25.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l116/spm/25/svar/1739328/2323714.pdf
Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 25 alm. del stillet af udvalget den 20. januar 2021 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V) Spørgsmål: Kan ministeren nærmere beskrive, hvor stort et krav der skal stilles til mis- tanken om, at en person har begået en strafbar overtrædelse af konkurren- celoven, før konkurrencemyndighederne under en kontrolundersøgelse el- ler i forbindelse med et interview skal oplyse den pågældende om dennes rettigheder efter retssikkerhedslovens § 10? Svar: En fysisk person, som er under konkret mistanke for groft uagtsomt eller forsætligt at have medvirket til en virksomheds overtrædelse af konkurren- cereglerne, har ikke pligt til at afgive oplysninger til Konkurrence- og For- brugerstyrelsen. Det skyldes, at den pågældende er omfattet af selvinkri- mineringsprincippet i retssikkerhedslovens § 10, stk. 1. Hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har en konkret mistanke mod en fysisk person, skal styrelsen vejlede den pågældende om, at vedkommende ikke har pligt til at afgive oplysninger til styrelsen. Det følger af retssik- kerhedslovens § 10, stk. 3. Den fysiske person har herefter mulighed for at give samtykke til at afgive oplysninger til Konkurrence- og Forbrugersty- relsen. Selvinkrimineringsprincippet i retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, finder kun anvendelse, hvis der foreligger en konkret mistanke om, at den fysiske per- son groft uagtsomt eller forsætligt har medvirket til en virksomheds over- trædelse. I forhold til vurderingen af, om der foreligger konkret mistanke, kan jeg oplyse, at følgende fremgår af forarbejderne til retssikkerhedsloven: ”Med hensyn til kravet om, at der skal foreligge en konkret mistanke, må det som udgangspunkt være afgørende, om myndighedens mistanke er så stærk, at der ville være grundlag for inden for strafferetsplejen at rejse en sigtelse eller at tillægge vedkommende en sigtets rettigheder. Der skal så- ledes foreligge omstændigheder, spor mv., som på objektivt grundlag og med rimelighed kan tale for vedkommendes mulige skyld. En person skal ERHVERVSMINISTEREN 25. januar 2021 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Erhvervsudvalget 2020-21 L 116 endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt 2 normalt anses for sigtet, når mistanken samler sig om vedkommende, og efterforskningen direkte retter sig mod den pågældende og ikke mod en bredere kreds. Det forudsættes, at det er den myndighed, der i givet fald skal anvende oplysningspligten, som i almindelighed foretager vurderin- gen af, om der er grundlag for en konkret mistanke.” Jeg vil gerne understrege, at selvinkrimineringsprincippet for fysiske per- soner ikke ændres med lovforslaget. Fysiske personer, som er under kon- kret mistanke for groft uagtsomt eller forsætligt at have medvirket til en virksomheds overtrædelse, er således allerede i dag omfattede af bestem- melsen i retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, og har derfor ikke pligt til at udtale sig til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Med venlig hilsen Dan Jørgensen