Svar på spm. nr. S 1761: Mener ministeren, at det er udtryk for god forvaltningsskik, at Udbetaling Danmark ikke sender en kvittering for modtagelse, når en borger har indsendt en klagesag til behandling?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
- Minister: ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
- Spørger: Jacob Jensen
- Til: Manu Sareen
Svar på spm. nr. S 1761
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1761/svar/1152634/1395022.pdf
Folketingets Lovsekretariat Dato: 1. september 2014 Under henvisning til Folketingets brev af 22. august 2014 følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds endeli- ge svar på spørgsmål nr. S 1761, stillet af Jacob Jensen (V). Spørgsmål nr. S 1761: ”Mener ministeren, at det er udtryk for god forvaltningsskik, at Udbetaling Danmark ikke sender en kvittering for modtagelse, når en borger har ind- sendt en klagesag til behandling?” Svar: Udbetaling Danmark er i forbindelse med sin behandling af klager over afgø- relser – ligesom kommunerne - omfattet af reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det betyder, at Udbetaling Danmark skal genvurdere en afgørelse inden 4 uger efter, at en klage er modtaget. Hvis genvurdering ikke kan ske inden for fristen på 4 uger, fx fordi der skal skaffes yderligere oplysninger, skal klage- ren have besked om dette og om, hvornår genvurderingen kan forventes afsluttet. Der er ikke fastsat regler om, at der skal sendes et kvitteringsbrev umiddel- bart efter, at myndigheden har modtaget en klage over en afgørelse. De nuværende regler om håndtering af klager over afgørelser bygger på god forvaltningsskik, som blandt andet er beskrevet i Justitsministeriets cirkulæ- reskrivelse af 4. juni 1997. Det fremgår af skrivelsen, at myndighederne bør sende borgeren et kvitteringsbrev, hvis sagen ikke er afgjort inden for en måned. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 33 92 93 00 Fax. 33 93 25 18 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Sagsnr. 2014-7212 2013-14 S 1761 endeligt svar Offentligt 2 Udbetaling Danmark har oplyst, at Udbetaling Danmark har indrettet sin praksis således, at der sendes et kvitteringsbrev til borgeren, når Udbetaling Danmark modtager en klage over en afgørelse. Der har dog ikke været sagsbehandlet efter samme proces på alle ydelsesområder. Udbetaling Danmark kan derfor ikke afvise, at der har været klagesager, hvor den be- skrevne proces ikke har været fulgt. Det vil Udbetaling Danmark rette op på. Manu Sareen / Bent Nielsen