L 139 - svar på spm. 8 om, hvor meget det vil koste, hvis det besluttes at udskyde betaling af registreringsafgiften, til den kan opgøres korrekt, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SAU L 139 - svar på spm. 8.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l139/spm/8/svar/1738691/2322969.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 139 - Forslag til lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og ar-
bejdsmarkedsbidrag og udskydelse af betalingsfrist for registreringsafgift af motorkøretø-
jer i forbindelse med covid-19.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 21. januar 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
23. januar 2021
J.nr. 2020 - 10952
Skatteudvalget 2020-21
L 139 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor meget det vil koste, hvis det besluttes at udskyde beta-
ling af registreringsafgiften til den kan opgøres korrekt?
Svar
Det foreslås med L 139 at udskyde betalingsfristen for registreringsafgift for marts måned
2021, der skal indbetales den 15. april 2021, til den 15. november 2021, da der har været
et ønske om hurtigst muligt at afhjælpe likviditetsudfordringen i bilbranchen, da bilbran-
chen både er udfordret af coronakrisen og af aftalen om en grøn omstilling af vejtrans-
porten.
Det skønnes, at udskydelse af betalingsfristen for registreringsafgift for en måned vil
styrke likviditeten i de berørte virksomheder med ca. 1½ mia. kr.
En udskydelse af betalingsfristen for registreringsafgiften for april, maj og juni måned
2021 til den 15. november 2021 skønnes med stor usikkerhed at indebære et mindrepro-
venu for staten på ca. 5 mio. kr. Skønnet er opgjort med udgangspunkt i standardforud-
sætninger for ændringer i selskabsskattegrundlaget og en rente på 0,5 pct. p.a. Denne
rente er en summarisk opgjort rente, der bl.a. afspejler skøn for rentetab og øget kreditri-
siko.
Det bemærkes, at en udskydelse af betalingsfristen med tre måneder vil øge bilforhandle-
res likviditet med 4½ mia. kr. Det skal ses i sammenhæng med, at det med betydelig usik-
kerhed skønnes, at størrelsesordenen af tilbagebetalinger vil være ca. 700 mio. kr. for nul-
og lavemissionsbiler, mens efteropkrævningen vil ligge i størrelsesordenen 175 mio. kr.
for konventionelle biler indregistreret de første 5 måneder i 2021, såfremt det forventede
salg fra 2021 og de anslåede ændringer for de enkelte segmenter lægges til grund.
Dertil kommer, at med aftalen om den ny A-skattelåneordning for SMV’er, der blev aftalt
med tillæg til aftale om genåbning af generelle kompensationsordninger den 16. december
2020, vil de små og mellemstore virksomheder få mulighed for at anmode om et rentefrit
lån på et beløb svarende til den A-skat og det AM-bidrag, som skal betales i januar 2021.
Forslaget vil afhjælpe den likviditetsmæssige udfordring, som flere virksomheder er ramt
af.
Det er således vurderingen på nuværende tidspunkt, at en udskydelse af betalingsfristen
med en måned vil afhjælpe den likviditetsmæssige udfordring, der lige nu er i bilbranchen.