Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 19. januar 2021

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25665

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b90/20201_b90_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 19. januar 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om at fremrykke afgifterne på cigaretter, så
    færre børn og unge starter med at ryge
    [af Per Larsen (KF) m.fl.]
    1. Ændringsforslag
    Det Konservative Folkepartis medlem af udvalget har
    stillet 3 ændringsforslag til beslutningsforslaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, DF, RV, SF, EL og LA) indstil‐
    ler beslutningsforslaget til forkastelse. Flertallet vil stemme
    imod de stillede ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (V, KF og Susanne Zimmer
    (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de
    stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (NB) indstiller beslutnings‐
    forslaget til forkastelse.
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
    in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
    ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
    komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Radikale Venstre og Enhedslisten
    Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udval‐
    get støtter intentionerne i beslutningsforslaget. Det er helt
    afgørende at begrænse antallet af børn og unge, der begyn‐
    der at ryge, og at forhindre tobaksproducenterne i deres
    helt uanstændige forsøg på at omgå intentionerne om, at
    afgiftsstigningerne skal afspejles i prisniveauet. RV og EL er
    indstillet på at finde løsninger, der kan styrke de målsætnin‐
    ger. Men i respekt for, at der er indgået en bred og ambitiøs
    aftale om begrænsning af børn og unges rygning, er det
    vores opfattelse, at den aftale skal respekteres.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (V og Susanne
    Zimmer (UFG)):
    Til teksten
    1) Datoen »den 1. januar 2021« ændres til: »den 1. april
    2021«, og datoen »den 1. februar« ændres til: »den 1. maj«.
    [Ændre datoer for fremrykning af afgiftsstigninger]
    2) Efter 1. pkt. indsættes som nyt punktum:
    »Afgiftsstigninger på øvrige tobaksafgifter fremrykkes
    tilsvarende.«
    [Øvrige tobaksafgifter omfattes af forslaget]
    3) Efter 2. pkt. indsættes som nyt punktum:
    »Finansieringen af fremrykningen af afgifterne skal afta‐
    les blandt de partier, som stemmer for forslaget.«
    [Finansiering]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Beslutningsforslaget foreslår at fremrykke de planlagte
    afgiftsstigninger på cigaretter fra den 1. januar 2022 til den
    1. januar 2021. Det bliver også foreslået, at detailhandlen
    maksimalt må sælge cigaretter med gamle afgiftstempler
    indtil den 1. februar 2021. Da udvalgets betænkning over
    beslutningsforslaget først bliver afgivet i januar måned,
    foreslås med ændringsforslaget, at de nævnte datoer ændres
    til henholdsvis den 1. april og den 1. maj.
    Til beslutningsforslag nr. B 90 Folketinget 2020-21
    AX025665
    Til nr. 2
    Beslutningsforslaget omtaler kun fremrykning af afgif‐
    terne på cigaretter. Med ændringsforslaget foreslås det, at
    afgiftsstigninger på øvrige tobaksafgifter bliver fremrykket
    tilsvarende.
    Til nr. 3
    Det foreslås med ændringsforslaget indsat i beslutnings‐
    forslaget, at finansieringen af forslaget skal aftales blandt de
    partier, som stemmer for forslaget.
    5. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 18. november 2020
    og var til 1. behandling den 15. december 2020. Beslut‐
    ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling
    i Sundheds- og Ældreudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut‐
    ningsforslaget.
    Annette Lind (S) Birgitte Vind (S) Tanja Larsson (S) Camilla Fabricius (S) nfmd. Daniel Toft Jakobsen (S) Kasper Roug (S)
    Julie Skovsby (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Stinus Lindgreen (RV) Lotte Rod (RV)
    Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF) Peder Hvelplund (EL) Victoria Velasquez (EL) Susanne Zimmer (UFG)
    Jane Heitmann (V) fmd. Ellen Trane Nørby (V) Hans Andersen (V) Martin Geertsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)
    Sophie Løhde (V) Liselott Blixt (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
    Per Larsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Henrik Dahl (LA)
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 41
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 12
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 6
    2