Fremsat den 22. januar 2021 af Sikandar Siddique (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)

Fremsat den 22. januar 2021 af Sikandar Siddique (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)
Forslag til folketingsbeslutning
om ret til ambulant behandling for voldsudsatte og deres børn
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag, som sikrer ret til ambulant behandling
for voksne og deres eventuelle medfølgende børn, som har været udsat for vold, trusler om vold eller en tilsvarende krise i
relation til familie- eller samlivsforhold.
Beslutningsforslag nr. B 123 Folketinget 2020-21
AX025660
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en opdateret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 121, folketingsåret 2019-20. Der
henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
2019-20, tillæg A, B 121 som fremsat.
Det skønnes, at ca. 38.000 kvinder og ca. 19.000 mænd
udsættes for fysisk vold af deres partner årligt (»Vold og
seksuelle krænkelser«, Statens Institut for Folkesundhed,
2018, side 8), mens psykisk vold er mere end dobbelt så
udbredt. Det sker nemlig for 4 ud af 100 kvinder og 1 ud af
100 mænd (»Psykisk partnervold – en kvantitativ kortlæg‐
ning«, VIVE, 2018, side 6). Vold i hjemmet har konsekven‐
ser for hele familien. Det anslås i en rapport fra 2016, at
hvert 6. barn oplever vold i hjemmet, og at hvert 12. barn
er udsat for psykisk vold fra forældre (»Vold og seksuelle
overgreb mod børn og unge i Danmark 2016«, SFI, 2016,
side 247). Ca. 2.000 af de voldsramte kvinder modtager
årligt hjælp via ophold på et krisecenter. I 2018 medfulgte
der i gennemsnit cirka ét barn pr. voksen ved disse ophold
(»Årsstatistik 2018 – Kvinder og børn på krisecenter«, So‐
cialstyrelsen, 2019, side 2).
Som den forrige regering anerkendte med »Handlingsplan
til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære relationer
– Udenrigsministeriet 2019-2022«, Ligestillingsministeriet,
2019, er hjælpen, der gives via krisecentrene, ikke nok:
»Der er brug for at brede viften af tilbud ud, så dem, for
hvem det ikke er den bedste løsning at flytte på krisecenter,
også kan få hjælp«. Derfor er det afgørende at supplere ret‐
ten til midlertidigt ophold med ret til ambulant behandling
for voldsudsatte i Danmark og deres børn.
Lange ventelister
De ambulante tilbud, der i dag findes, er finansieret mid‐
lertidigt af et kludetæppe af private og offentlige finansie‐
ringskilder, og den ambulante hjælp er delvis afhængig
af den geografiske placering af udbyderne af behandlin‐
gen. Dertil melder udbyderne om lange ventelister på 3-5
måneder hos Mødrehjælpen og hos krisecentrene (»Debat:
Indsatsen mod partnerdrab står stille«, Politiken, den 13.
september 2019). Der er derfor antageligvis en meget stor
gruppe, vi i dag ikke hjælper. Det har alvorlige konsekven‐
ser for voldsudsatte voksne og børn. Antallet af voldsudsatte
har ligget nogenlunde fast de seneste år. Det viser med al
tydelighed, at de eksisterende indsatser ikke er nok til at løse
problemet. Så længe vi fra politisk hold stiller os tilfredse
med lappeløsninger, får volden lov til at fortsætte i alt for
mange danske hjem.
Årlige behandlingsmål
I implementeringen af retten til ambulant behandling øns‐
kes et årligt behandlingsmål på 3.000 voldsramte personer
og deres medfølgende børn. Målet foreslås indfaset over to
år, så der i det første år hjælpes 1.500 voldsudsatte med
medfølgende børn, hvorefter der sker fuld indfasning, hvor
der hjælpes 3.000. Brugen og efterspørgslen af de ambulante
tilbud foreslås opgjort på årsbasis i Socialstyrelsens årsstati‐
stik, der udkommer hvert andet år. Behandlingsmålet skal
samtidig justeres hver andet år på baggrund af behovet for
hjælp. Det forventes, at ambulante tilbud til årligt 3.000
personer og medfølgende børn vil lette efterspørgslen på
kvindekrisecentre, der i dag afviser op mod 3.000 henven‐
delser årligt på grund af pladsmangel (»Årsstatistik 2018 –
Kvinder og børn på krisecenter«, Socialstyrelsen, 2019). De
ambulante tilbud vil også nå ud til de mange tusinder af
kvinder, der i dag ingen hjælp modtager til at komme væk
fra volden med deres børn. De får dermed muligheden for et
(familie-)liv uden vold og aflastes, og de psykiske men, vold
kan medføre, afhjælpes.
Målrettede tilbud
Retten til hjælp skal kunne udmøntes i differentierede
former for hjælp baseret på de voldsudsattes behov. De har
alle brug for specialiseret socialfaglig rådgivning. Nogle har
yderligere brug for forløb i gruppeterapi, og andre har brug
for terapeutiske forløb med en psykolog for at træde væk fra
volden og lægge den bag sig. Med henblik på børnenes tarv
og fremtidige familiedannelsesmønstre er bearbejdelse og
forebyggelse via terapi og samtalegrupper essentielt for at
afhjælpe risikoen for bl.a. posttraumatisk stress og på læn‐
gere sigt for at sikre et efterfølgende stabilt familiedannel‐
sesmønster i deres voksenliv uden sociale roller som enten
voldsofre eller voldsudøvere (»Ud af familiens vold. Debat
om indsatsen mod vold i nære relationer«, LOKK - Landsor‐
ganisation af Kvindekrisecentre, 2011). Retten til ambulante
tilbud foreslås at tage højde for og understøtte muligheden
for forskellige tilbud, der målretter sig forskellige gruppers
behov, og rådgivningstilbuddene bør afspejle en voldsfaglig
viden, som adresserer voldens dynamik og kønsaspekt.
Behandlingstilbuddene til voldsudsatte skal rumme voks‐
ne og børn af alle køn og i alle landsdele. Den tilsynsføren‐
de myndighed skal derfor sikre, at kapaciteten i tilbuddene
modsvarer efterspørgslen i forhold til geografi og målgrup‐
per, herunder tage hensyn til, at kvinder langt oftere end
mænd er udsat for grov partnervold, og den geografiske
overrepræsentation i hovedstadsområdet.
Optagelse i de ambulante tilbud skal kunne ske anonymt
ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige
myndigheder. Tilbuddet alene har visitationsretten. Det fore‐
slås, at behandlingstilbuddene akkrediteres eller godkendes
af relevant myndighed, ligesom der skal føres tilsyn med
tilbuddene. Væsentlige kriterier for godkendelse af tilbudde‐
ne er voldsspecifikke fagkompetencer og spredning mellem
tilbuddene i forhold til målgruppe (køn, familietype, særlige
kulturelle forhold m.v.), geografi og forløbstype. Kriterierne
skal sikre, at behandlingstilbuddene er af høj faglig kvalitet,
og at de tilsammen imødekommer behovene blandt voldsud‐
satte voksne og børn bredt set.
Forslagsstillerne (Frie Grønne) mener, at retten til ambu‐
lant behandling skal skrives ind i serviceloven som en selv‐
stændig paragraf.
2
Finansiering
Det foreslås, at der årligt afsættes 150 mio. kr. til initi‐
ativet. Det vurderes at være tilstrækkeligt for at opnå be‐
handlingsmålet på årligt 3.000 personer med medfølgende
børn. Det er af stor betydning at sikre tryghed i finansie‐
ring, så behandlinger og forløb ikke afbrydes på grund af
manglende bevillinger. Derfor foreslår forslagsstillerne (Frie
Grønne), at finansieringen af de ambulante behandlinger
udgør en fast årlig bevilling på finansloven gældende fra
2022. Forslagsstillerne (Frie Grønne) er åbne for at diskute‐
re andre finansieringsforslag.
3
Skriftlig fremsættelse
Sikandar Siddique (UFG):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ret til ambulant
behandling for voldsudsatte og deres børn.
(Beslutningsforslag nr. B 123)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4