Udkast til beretning

Tilhører sager:

Aktører:


    Beretning B 26

    https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b26/bilag/2/2322397.pdf

    Beretning afgivet af Transportudvalget den 00. januar 2021
    Udkast
    til
    Beretning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve arealreservationer i den nordlige
    Ring 5-transportkorridor
    [af Martin Lidegaard (RV), Morten Messerschmidt (DF), Anne Valentina Berthelsen (SF), Henning Hyllested (EL), Egil
    Hulgaard (KF), Mette Thiesen (NB) og Susanne Zimmer (UFG) m.fl.]
    1. Politiske bemærkninger
    Socialdemokratiet, Venstre og Liberal Alliance
    Et flertal i udvalget bestående af Socialdemokratiet,
    Venstre og Liberal Alliance noterer sig, at der pågår en un‐
    dersøgelse af den nordlige del af Ring 5-transportkorridoren
    med henblik på at forbedre beslutningsgrundlaget for even‐
    tuelle indsnævringer eller en ophævelse af korridoren. S, V
    og LA anerkender, at der er vigtige lokale og naturmæssige
    hensyn at tage i den samlede vurdering af den nordlige
    Ring 5-transportkorridor. Samtidig anerkendes behovet for
    at tage hensyn til borgere og virksomheder, som er berørte af
    arealreservationen. S, V og LA er enige om, at en beslutning
    i relation til Ring 5-korridoren skal træffes på baggrund
    af konkrete analyser, som redegør for fordele og ulemper
    ved forskellige muligheder for kapacitetsudbygningen i og
    omkring Ring 5-korridoren. S, V og LA vil derfor afvente,
    at der foreligger et beslutningsgrundlag fra Vejdirektoratet,
    før end der træffes beslutning om den nordlige del af korri‐
    dorens fremtid. S, V og LA er dog opmærksomme på, at
    det er vanskeligt at anlægge en ny vej i natur-, kultur- og
    skovområder, som i dette tilfælde indbefatter eksempelvis
    Mølleådalen, Store Dyrehave samt naturparken mellem Fa‐
    rum og Slangerup.
    Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
    Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige
    og Susanne Zimmer (UFG)
    Et mindretal i udvalget bestående af Dansk Folkeparti,
    Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
    Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Susanne Zim‐
    mer (UFG) beklager dybt, at en beslutning om ophævelse
    af arealreservationerne i den nordlige Ring 5-korridor endnu
    engang er blevet udskudt, og at lodsejerne langs linjen der‐
    for på sjette årti skal leve i uvished, ligesom en alternativ
    sammenhængende og bæredygtig plan for både transport og
    trafik i regionen bliver udskudt og med stor sandsynlighed
    ikke kan indgå i de kommende forhandlinger om et nyt
    transportforlig. DF, RV, SF, EL, KF, NB og Susanne Zimmer
    (UFG) noterer sig samtidig, at transportministeren nu har
    givet bindende tilsagn om, at den igangsatte analyse bliver
    færdig i 2021. DF, RV, SF, EL, KF, NB og Susanne Zimmer
    (UFG) opfordrer derfor regeringen til at indkalde Folketin‐
    gets partier til forhandlinger i 2021 om samme analyse, så
    snart den foreligger. Det er mindretallets ønske, at disse for‐
    handlinger munder ud i en endelig afklaring og en politisk
    beslutning om at ophæve arealreservationerne.
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
    in og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ik‐
    ke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
    komme med politiske bemærkninger i beretningen.
    2. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 8. oktober 2020
    og var til 1. behandling den 3. december 2020. Beslutnings‐
    forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
    Transportudvalget.
    Til beslutningsforslag nr. B 26 Folketinget 2020-21
    Journalnummer
    DokumentId
    Transportudvalget 2020-21
    B 26 Bilag 2
    Offentligt
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <2> møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt <2> bilag på beslut‐
    ningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til
    transportministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
    har besvaret.
    P.u.v.
    Jeppe Bruus
    formand
    2