L 86 - svar på spm. 1 om teknisk bistand til et ændringsforslag, som sikrer, at politiet altid skal give en advarsel, således at den hjemløse, første gang pågældende antræffes i en permanent lejr, aldrig sanktioneres med zoneforbud, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse af Retsudvalgets spm. nr. 1 vedr. forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om politiets virksomhed.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l86/spm/1/svar/1738072/2322252.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400 F +4533933510 www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om politiets virksomhed (Ophævelse af udløbsklausul for udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zonefor- bud) (L 86), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. januar 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehn- hardt (SF). Nick Hækkerup / Thomas Højgaard Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 21. januar 2021 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Line Herbæk Larsen Sagsnr.: 2020-0030-5280 Dok.: 1757691 Retsudvalget 2020-21 L 86 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om æn- dring af lov om politiets virksomhed (Ophævelse af udløbsklausul for udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om zoneforbud) (L 86) fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, som sikrer, at politiet altid skal give en advarsel, således at den hjem- løse, første gang pågældende antræffes i en permanent lejr, al- drig sanktioneres med zoneforbud, men får en chance for at undgå at kriminalisere sig selv, og således at et zoneforbud først kan udstedes anden gang, den hjemløse antræffes?” Svar: 1. Ordensbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 om po- litiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv. samt politiets adgang til at iværksætte midler- tidige foranstaltninger) er udstedt i medfør af politilovens § 23. Ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 3, om zoneforbud blev som følge af poli- tisk aftale mellem regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten ændret ved bekendtgørelse nr. 1094 af 29. juni 2020, således at der blev indført mulighed for at meddele en advarsel om zoneforbud for overtrædelser af lejrforbuddet. Det fremgår bl.a. af pkt. 2.2 i Justitsministeriets vejledning nr. 9410 af 29. juni 2020 om meddelelse af zoneforbud for overtrædelse af forbuddet mod at etablere og opholde sig i lejre, som er egnede til at skabe utryghed i nær- området, at det vil bero på en konkret vurdering, om politiet skal meddele en advarsel. Ved vurderingen af, om der skal meddeles en advarsel eller et zoneforbud, skal der lægges vægt på, hvor mange gange den pågældende har overtrådt lejrforbuddet, om den pågældende ved et zoneforbud vil blive forvist fra den kommune, hvor den pågældende har sit daglige liv og om- gangskreds, og om den pågældende tidligere er meddelt en advarsel efter bestemmelsen. Det taler således bl.a. for at give en advarsel, hvis zoneforbuddet vil med- føre, at den pågældende bliver forvist fra den kommune, hvor den pågæl- dende har sit daglige liv og omgangskreds. Der vil i den forbindelse kunne lægges vægt på, om den pågældende har bopæl, opholdssted, et arbejde i eller øvrig særlig tilknytning til kommunen, f.eks. hvis den pågældende sæl- ger Hus Forbi i kommunen. Omvendt vil det tale imod at give en advarsel, 3 hvis den pågældende ikke har nogen tilknytning til den kommune, hvor den pågældende har etableret og opholdt sig i en utryghedsskabende lejr. Det er regeringens opfattelse, at den nuværende regulering er hensigtsmæs- sig og sikrer en rimelig balance mellem hensynet til individets frihed og hensynet til den offentlige orden, herunder at borgere kan færdes trygt i sam- fundet, hvorfor regeringen ikke kan støtte nedenstående ændringsforslag. 2. Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der ønskes teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, der vil indebære, at der stilles krav om, at en person forudgående er meddelt en advarsel om zoneforbud til et område, der omfatter en kommune, før der kan meddeles et zoneforbud for en kommune. Et sådant ændringsforslag vil f.eks. kunne udformes såle- des: Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om politiets virksomhed (Ophævelse af udløbsklausul for udvidet bemyndigelse til at fastsætte reg- ler om zoneforbud) (L 86) Æ n d r i n g s f o r s l a g Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF): Til titlen 1) Titlen affattes således: »Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed« (Ophævelse af udløbsklausul for udvidet bemyndigelse til at fastsætte reg- ler om zoneforbud). [Udvidelse af lovens område] Ny paragraf 2) Før § 1 indsættes en ny paragraf: »§ 01 4 I lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 29. novem- ber 2019, foretages følgende ændringer: 1. I § 23 indsættes som et nyt stk. 3: »Stk. 3. De i stk. 2 nævnte zoneforbud, der omfatter en kommune, kan alene meddeles, såfremt den pågældende tidligere har været meddelt en advarsel om et sådant zoneforbud.« Stk. 3 bliver herefter stk. 4. [Præcisering af bemyndigelse] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Ændringsforslaget indebærer en ændring af lov om politiets virksomhed (politiloven). Det foreslås på den baggrund, at lovforslagets titel ændres, så- ledes at titlen afspejler, at lovforslaget ud over ændringer i lov om ændring af lov om ændring af lov om politiets virksomhed også ændrer lov om poli- tiets virksomhed (politiloven). Til nr. 2 Ændringsforslaget indebærer, at der efter § 23, stk. 2, i lov om politiets virk- somhed indsættes som et nyt stk. 3, at det er en betingelse for meddelelse af zoneforbud, der omfatter en kommune, at den pågældende person tidligere har været meddelt en advarsel om et sådant zoneforbud for etablering af og ophold i en utryghedsskabende lejr. Det er ikke et krav, at advarslen om zoneforbud for en kommune og et zoneforbud for en kommune er meddelt for etablering af og ophold i samme utryghedsskabende lejr. Dagældende stk. 3 bliver herefter stk. 4.