Svar på spm. nr. S 1824: Vil ministeren tage initiativ til at stramme op på undervisningsmiljøloven, så danske skoleelever sidder i et sundt miljø, og vil ministeren lave en beregning på, hvad målsætninger som i Norge og Sverige vil koste kommunerne, hvis de skal leve op til dem?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på S 1824

https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1824/svar/1155144/1399342.pdf

16-09-2014
Undervisningsminister Christine Antorinis skriftlige svar til medlem af Folketinget Alex Ahrendtsen
(DF) på spørgsmål af 8. september 2014 (nr. S 1824)
”Vil ministeren tage initiativ til at stramme op på undervisningsmiljøloven, så danske skoleelever sidder
i et sundt miljø, og vil ministeren lave en beregning på, hvad målsætninger som i Norge og Sverige vil
koste kommunerne, hvis de skal leve op til dem?”
Svar:
Danske skoleelever har ret til et godt undervisningsmiljø, så undervisningen kan foregå sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det er fastsat i undervisningsmiljøloven. De undervisningsmiljøvur-
deringer, som skolerne skal foretage, skal indeholde en beskrivelse og vurdering af de eventuelle miljø-
problemer.
Kommunalbestyrelserne har ansvaret for, at kommunens skoler lever op til undervisningsmiljøloven.
Hvordan midlerne skal prioriteres i de enkelte kommuner, er en lokal afgørelse for kommunalbestyrel-
sen som skoleejer og den enkelte skole som kommunal institution.
Jeg er helt enig i, at et godt indeklima er meget væsentligt for børnenes indlæring. Ligesom det er vig-
tigt, at eleverne i løbet af skoledagen får frisk luft og får bevæget sig. Som spørgeren er bekendt med, er
der med folkeskolereformen sat fokus på et godt undervisningsmiljø og god trivsel samt en mere varie-
ret skoledag, hvori der i højere grad indgår motion og bevægelse.
Den indeklimaundersøgelse fra DTU, som Berlingske skriver om den 6. september 2014, og efter hvil-
ken 56 procent af de danske skoleelever havde dårligt indeklima, er 5 år gammel. Jeg mener ikke, at
resultaterne fra den undersøgelse nødvendigvis tegner et reelt billede af situationen i dag. Det fremgår
desuden af pressemeddelelsen fra DTU og Dansk Naturvidenskabsformidling, som stod bag undersø-
gelsen, at forsøget med måling af indeklimaet ikke er udført af eksperter.
Jeg mener ikke, at de undersøgelser, der foreligger, giver belæg for at antage, at en ny og skærpet lov-
givning på området vil føre til et bedre undervisningsmiljø, men det er vigtigt at bruge de regler, der er.
Derudover er det som led i folkeskolereformen besluttet, at der fremover gennemføres nationale triv-
selsmålinger på folkeskoleområdet med henblik på at understøtte skolernes arbejde med at styrke trivs-
len i skolen. Målingerne skal netop medvirke til at styrke trivsel og undervisningsmiljø i folkeskolen. Jeg
finder det derfor ikke relevant at gennemføre en beregning som den foreslåede på nuværende tids-
punkt.
Christine Antorini
2013-14
S 1824 endeligt svar
Offentligt