Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Kommenteret høringsoversigt over høringssvar om forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om erstatningsansvar (Styrket indsats mod farlig kørsel m.v.)
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l141/bilag/1/2321751.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400 F +4533933510 www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk K O M M E N T E R E T O V E R S I G T over Høringssvar om forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om erstatningsansvar (Styrket indsats mod farlig kørsel m.v.) I. Høringen Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om straffeloven (Styrket ind- sats mod farlig kørsel) har i perioden fra den 24. november 2020 til den 22. december 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi- sationer mv.: Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, DIGST, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræven- tive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af, Offentlige Anklagere, Forsikring og Pension, Institut for Menneskeret- tigheder, Justitia, KL, Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Lands- foreningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), , Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Univer- sitet (Juridisk Institut). Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra: Dato: 20. januar 2021 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Nina Lentz Sagsnr.: 2020-0090-2136 Dok.: 1763079 Retsudvalget 2020-21 L 141 Bilag 1 Offentligt 2 Advokatrådet, Danske Regioner, Det Kriminalpræventive Råd, Digita- liseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, FDM, Institut for Menneskeret- tigheder, Kommunernes Landsforening (KL), Rigsadvokaten, Rigspo- litiet, Vestre Landsret, Østre Landsret. Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om straffeloven (Skærpet straf for flugtbilisme) har i perioden fra den 8. december 2020 til den 5. januar 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, DIGST, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræven- tive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af, Offentlige Anklagere, Forsikring og Pension, Institut for Menneskeret- tigheder, Justitia, KL, Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Lands- foreningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universi- tet (Juridisk Institut). Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra: Advokatrådet, Danske Regioner, Domstolsstyrelsen, Institut for Men- neskerettigheder, Københavns Byret, Politiforbundet, Retspolitisk For- ening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Vestre Landsret, Østre Landsret. Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar har i perioden fra den 3. september 2020 til den 2. oktober 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.: Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Amnesty International Danmark, Børnenes Kontor, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vil- kår, Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kvindesamfund, Danske Advokater, Danske Regioner, Da- tatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Sociale Retshjælps Fond, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Digitalise- ringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erstat- ningsnævnet, Finans Danmark, Finans og Leasing, Forbrugerrådet Tænk, 3 Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring & Pension, FRIDA Forsik- ring Agentur A/S, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, HK Politiet og Anklagemyndighe- den, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Kommu- nernes Landsforening (KL), Københavns Retshjælp, Københavns Universi- tet (Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lands- foreningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU), Landsforeningen Krim, Landsforeningen for Voldsramte Kvinder, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen mod seksuelle overgreb, Patienterstatningen, Politiforbundet, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Syddansk Universitet (Juridisk In- stitut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp og Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra: Advokatrådet, Akademikerne, Civilstyrelsen (Erstatningsnævnet), Danske Advokater, Danske Regioner, Den Sociale Retshjælps Fond, Di- gitaliseringsstyrelsen, Dommerforeningen, Domstolsstyrelsen, Forsik- ring & Pension, Forsvarsministeriet, Grønlands Selvstyre, Hjælp Voldsofre, Kommunernes Landsforening (KL), Patienterstatningen, Politiforbundet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, samtlige byretter, Vestre Landsret og Østre Landsret. Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Samtlige høringssvar er vedlagt. Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv. Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. II. Høringssvar vedrørende lovforslag om styrket indsats mod farlig kørsel 1. Generelt Advokatrådet, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerforeningen, Institut for Menneskerettigheder, KL og Rigspolitiet har ikke bemærkninger til udkastet til lovforslaget. 4 Den Danske Dommerforening anfører, at domstolenes praksis i sager om overtrædelse af straffelovens §§ 241 og 249 om hhv. uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse har fulgt det strafniveau, der fremgår af bestemmelsernes forarbejder (lovforslag nr. L 179 af 26. marts 2010), hvilket bekræftes af blandt andet Rigsadvokatens undersøgelser af strafni- veauet. Foreningen har ikke bemærkninger til den politiske vurdering af det ønskede strafniveau for overtrædelse af straffelovens §§ 241 og 249, der fremgår af lovudkastet eller den politiske aftale om vanvidskørsel, der blev indgået mellem regeringen og en række af Folketingets partier den 11. de- cember 2020. Dommerforeningen anfører endvidere, at lovudkastets bemærkninger inde- holder detaljerede anvisninger om strafniveauet i forskellige situationer, men foreningen bemærker, at de angivne strafniveauer som hidtil kan fravi- ges af domstolene i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. Justitsministeriet har noteret sig høringspartens bemærkninger. 2. Supplerende initiativer til bekæmpelse af vanvidskørsel FDM udtrykker opbakning til lovforslaget og opfordrer til, at det følges op med flere færdselsbetjente på vejene, samt at domstolene tilføres de nød- vendige ressourcer, så der sikres en hurtig og effektiv domstolsbehandling af færdselssagerne. Det Kriminalpræventive Råd anfører, at rådet ikke kan afvise, at straf- skærpelserne kan medvirke til at stoppe vanvidskørsel. Det Kriminalpræ- ventive Råd anbefaler imidlertid, at det undersøges, om lovforslaget kan suppleres med fysiske tiltag, herunder i form af barrierer, afgrænsninger og bomme eller lignende på særligt udsatte vejforløb, samt overvågning, der kan bruges som bevis i efterfølgende straffesager og dermed minimere be- hovet for eftersættelse i konkrete situationer. Det anbefales endvidere, at sådanne tiltag bør iværksættes forsøgsvist og evalueres for effekt. Det Kri- minalpræventive Råd anbefaler endvidere, at det bør overvejes, om moderne elektroniske installationer i leasing- eller udlejningsbiler kan dæmpe kørsel med høj hastighed i f.eks. disse biler. 5 Endelig anfører Det Kriminalpræventive Råd, at en vej til at stoppe vanvids- kørsel også kan være en mere systematisk forbyggende indsats over for ban- demedlemmer, idet rådet henviser til, at det fremgår af lovudkastet, at van- vidskørsel i visse tilfælde kan være banderelateret. Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes generelle opbakning til lovforslaget. Justitsministeriet er endvidere enig med FDM og Det Krimi- nalpræventive Råd i, at initiativerne i lovforslaget ikke kan stå alene i kam- pen mod vanvidskørsel. Regeringen præsenterede den 6. februar 2020 sit udspil: ”Vanvidskørsel skal stoppes”. Udspillet indeholder ni konkrete tiltag, der skal bekæmpe vanvidskørsel og styrke trygheden og sikkerheden på de danske veje. Ud- spillet indeholder bl.a. initiativ om at udvide muligheden for at konfiskere biler, der er anvendt til vanvidskørsel, om at skærpe straffen markant for vanvidskørsel samt om at styrke indsatsen mod anvendelse af stråmænd i leasingforhold. Udspillet indeholder endvidere et initiativ om et styrket fokus på samarbejde mellem politiet og kommunerne om trafikmæssige foranstaltninger. Initiati- vet skal gennem oplysning af kommunerne sikre et styrket samarbejde mel- lem politi og kommunerne om at iværksætte trafikmæssige foranstaltninger for at imødegå vanvidskørsel, f.eks. opførelse af vejbump eller andre ha- stighedsdæmpende foranstaltninger. Regeringen indgik den 11. december 2020 en bred politisk aftale med Ven- stre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedsli- sten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige om gennemførelse af initiativerne fra regeringens udspil samt en række nye initiativer, som alle udgør vigtige redskaber i kampen mod vanvidskørsel. Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at nærværende lovforslag har til formål af gennemføre de initiativer i udspillet, som forudsætter æn- dringer af straffeloven. Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at transport- ministeren den 16. december 2020 fremsatte et lovforslag, som skal udmønte de initiativer i udspillet, der forudsætter ændringer af færdselsloven. Justitsministeriet kan herudover oplyse, at bekæmpelsen af bandekriminali- tet udgør en central prioritet for regeringen. Der er gennem de seneste år gennemført en række vigtige og effektive indsatser til at styrke bekæmpelsen af bandekriminalitet, og regeringen har iværksat en række initiativer, der 6 yderligere styrker indsatsen mod banderne. Regeringen har fortsat et stort fokus på at sikre danskernes tryghed og følger derfor løbende udviklingen på bandeområdet. 3. Definitionen af begrebet ”særligt skærpende omstændigheder” i straffelovens §§ 241, 2. pkt. og 249, 2. pkt. Østre Landsret anfører, at lovudkastet bl.a. indebærer, at det fremover skal anses som en skærpende omstændighed ved overtrædelse af straffelovens §§ 241 og 249, at forholdet er begået i forbindelse med ”de groveste ha- stighedsovertrædelser”, og at dette ifølge lovudkastets specielle bemærknin- ger omfatter kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med en hastighed på over 100 km/t eller kørsel med en hastighed på 200 km/t eller derover. Østre Landsret bemærker, at regeringens definition af vanvidskørsel bl.a. omfatter uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse be- gået i forbindelse med ”hensynsløs kørsel” samt spirituskørsel med en pro- mille på over 2,00. Østre Landsret bemærker hertil, at straffelovens § 241, 2. pkt., og § 249, 2. pkt., efter ordlyden – der på dette punkt ikke foreslås ændret – angår ”særligt hensynsløs kørsel”. Det bemærkes endvidere, at be- grebet ”spirituskørsel” i straffelovens § 241, 2. pkt., og § 249, 2. pkt., efter forarbejderne omfatter kørsel med en alkoholpromille på over 0,50. Østre Landsret påpeger, at det bør fremgå klart af lovforslaget, hvis der er tilsigtet en ændring af anvendelsesområdet for straffelovens §§ 241, 2. pkt. og 249, 2. pkt., der rækker ud over de medtagne ovennævnte hastigheds- overskridelser. Vestre Landsret anfører, at landsretten er bekendt med Østre Landsrets hø- ringssvar af 7. december 2020 og kan tilslutte sig dette. Den Danske Dommerforening anfører, at foreningen er bekendt med Østre Landsrets høringssvar af 7. december 2020 og kan tilslutte sig dette. Rigsadvokaten anfører, at hastighedsovertrædelser i dag kan indgå som en strafskærpende omstændighed i sager om overtrædelse af straffelovens §§ 241, 2. pkt. og 249, 2. pkt. om hhv. uagtsomt manddrab og uagtsom betyde- lig legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder, såfremt kørslen ved hastighedsoverskridelsen falder ind under begrebet særligt hen- synsløs kørsel. 7 Rigsadvokaten anfører, at det kan overvejes at præcisere i lovforslagets be- mærkninger, at der ikke med lovændringen tilsigtes en ændring i vurderin- gen af sager om andre hastighedsovertrædelser end dem, der bliver omfattet af begrebet vanvidskørsel. Kørsel ved lavere hastigheder, der medfører uagtsom betydelig legemsbeskadigelse eller uagtsomt manddrab, kan såle- des efter omstændighederne vurderes som særligt hensynsløs. Justitsministeriet kan oplyse, at det fremgår af lovforslagets pkt. 2.2.3.1, at det ifølge straffelovens § 241, 2. pkt., og § 249, 2. pkt., i dag anses som en særligt skærpende omstændighed, hvis henholdsvis uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begås i forbindelse med særligt hen- synsløs kørsel, spirituskørsel eller narkokørsel mv. Med lovforslaget lægges der op til, at de særligt skærpende omstændigheder udvides, så også de groveste hastighedsovertrædelser fremover skal anses som særligt strafskærpende omstændigheder. Forslaget indebærer således, at det fremover også vil blive anset som en særligt skærpende omstændig- hed, hvis uagtsomt manddrab eller uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begås i forbindelse med de groveste hastighedsoverskridelser. Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.2.3.1 omfatter de groveste hastighedsover- trædelser kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t samt kørsel med en hastighed på 200 km/t eller derover. Justitsministeriet bemærker, at der ikke herudover med lovforslaget er til- sigtet ændring i anvendelsesområdet for straffelovens §§ 241, 2. pkt., og 249, 2. pkt. Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret fra Rigsadvokaten fore- taget en præcisering i lovforslagets bemærkninger om vurderingen af sager om andre hastighedsovertrædelser end dem, der er omfattet af regeringens definition af vanvidskørsel. Justitsministeriet har således indsat følgende i bemærkningerne til lov- forslagets § 1, nr. 3: ”Der er ikke med den foreslåede ændring tilsigtet en ændring i vurderingen af, hvorvidt kørsel ved lavere hastighedsoverskridelser efter omstændighe- derne kan betragtes som særligt hensynsløs og dermed blive omfattet af straffelovens § 241, 2. pkt.” 8 Justitsministeriet har endvidere indsat følgende i bemærkningerne til lov- forslagets § 1, nr. 4: ”Der er ikke med den foreslåede ændring tilsigtet en ændring i vurderingen af, hvorvidt kørsel ved lavere hastighedsoverskridelser efter omstændighe- derne kan betragtes som særligt hensynsløs og dermed blive omfattet af straffelovens § 249, 2. pkt.” 4. Straffen for chikanøs kørsel, der hindrer politiets arbejde Rigsadvokaten anfører, at såfremt lovovertrædelsen er af organiseret ka- rakter, herunder begået af flere i forening eller som led i omfattende krimi- nalitet, vil dette – ligesom i dag – kunne indgå som en yderligere skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, jf. straffelovens § 81, nr. 2 og 3. Det samme gælder, hvis forholdet er begået, mens eller i umiddelbar for- længelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på of- fentligt sted, jf. straffelovens § 119, stk. 4, 2. pkt. Rigsadvokaten bemærker, at det kan overvejes, om det skal nævnes i lov- forslagets bemærkninger, at straffen for ved chikanøs kørsel at lægge hin- dringer i vejen for politiet, jf. straffelovens § 119, stk. 4, ligeledes kan skær- pes i medfør af straffelovens § 81 a, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Det fremgår af straffelovens § 81 a, at straffen for en række oplistede for- brydelser kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har bag- grund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten anvendes skydevåben eller anvendes våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller begås brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180. Justitsministeriet har noteret sig høringspartens forslag. Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at straffelovens § 81 a fremgår af straffelovens kapitel 10. Det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.3, om skærpelse af straffen for chikanøs kørsel, der lægge hindringer i vejen for politiet, jf. straffelovens § 119, stk. 4, at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på domstolenes kon- krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående 9 retning, hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller for- mildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. 5. Lovforslagets økonomiske konsekvenser Domstolsstyrelsen anfører, at den foreslåede skærpelse af straffen for ved chikanøs kørsel at lægge hindringer i vejen for politiet, jf. straffelovens § 119, stk. 4, fra bøde til et udgangspunkt om 20 dages ubetinget fængsel, vurderes at medføre årlige merudgifter ved domstolene på ca. 0,4 mio. kr. Det er herved lagt til grund, at denne type strafskærpelse vil generere ca. 25 domsmandssager mere årligt. Merudgiften vurderes på det foreliggende grundlag at kunne afholdes inden for domstolenes nuværende økonomiske ramme. Om den i lovudkastet foreslåede skærpelse af strafniveauet for særligt grove overtrædelser af straffelovens § 249, 2. pkt., om uagtsom betydelig legems- beskadigelse, hvor der i dag straffes med 3 års fængsel, anfører Domstols- styrelsen, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at estimere mer- udgifterne forbundet med de sager, der fremadrettet vil overgå til at blive behandlet som nævningesager ved byretten som følge af det forhøjede straf- niveau. Domstolsstyrelsen noterer sig dog Justitsministeriets oplysning om, at der i Rigsadvokatens praksisgennemgang af domme afsagt de seneste år har været ét eksempel på en særligt grov overtrædelse af straffelovens § 249, 2. pkt., som dog også indeholdt andre forhold. Som følge heraf vurderer Domstolsstyrelsen, at antallet af sager, der overgår fra at blive behandlet som en domsmandssag til at blive behandlet som en nævningesag som følge af den i lovudkastet foreslåede strafskærpelse, formentlig vil være af be- grænset omfang. Domstolsstyrelsen vurderer derfor, at eventuelle merudgif- ter kan afholdes inden for domstolenes nuværende økonomiske ramme. Den Danske Dommerforening anfører, at de strafskærpelser, som er inde- holdt i lovudkastet og i særdeleshed i den politiske aftale om vanvidskørsel af 11. december 2020, medfører, at en del sager fremover vil blive behandlet som nævningesager ved domstolene. Foreningen påpeger, at der ikke ses at være taget højde for, at nævningesager er betydeligt mere ressourcekræ- vende for domstolene end domsmandsager. Justitsministeriet kan oplyse, at der bl.a. er afsat finansiering til håndtering af merudgifterne i domstolene for så vidt angår den foreslåede strafskær- pelse af straffelovens § 119, stk. 4. 10 Som følge af de foreslåede strafskærpelser i den politiske aftale om vanvids- kørsel af 11. december 2020, vil der kunne være mindre merudgifter forbun- det med, at særligt sager vedrørende straffelovens § 241, 2. pkt., hvor nor- malstraffen i dag er på 16-18 måneder, vil kunne overgå fra at være doms- mandssager til at være nævningesager. Justitsministeriet skønner, at der vil være tale om et yderst begrænset antal sager, der vil skulle behandles som nævningesager. III. Høringssvar vedrørende lovforslag om skærpet straf for flugtbil- isme Advokatrådet, Danske Regioner, Domstolsstyrelsen, Institut for Men- neskerettigheder, Københavns Byret, Politiforbundet, Rigsadvokaten, Vestre Landsret, Østre Landsret har ikke bemærkninger til udkastet til lovforslaget. Retspolitisk Forening anfører, at den foreslåede ændring af straffelovens § 253, stk. 2, er et eksempel på dårlig lovgivningsteknik. Der henvises til, at et vigtigt princip for god lovgivningsteknik går ud på, at der ikke lovgives i bemærkningerne, dvs. at den bindende tekst bør indeholdes i selve lovpara- grafferne. Foreningen bemærker i forlængelse heraf, at risikoen for, at Fol- ketinget gennem vedtagelsen af lovforslaget overtræder grundlovens § 3 om statsmagtens tredeling, åbenbart påregnes minimeret i tilstrækkeligt omfang gennem lovforslagets henvisning til, at fastsættelsen af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, forslås det at ændre ”som” til ”der” i straffelovens § 253, stk. 2. Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bestemmelsens bemærkninger at angive nærmere retningslinjer om strafni- veauet efter bestemmelsen. Med lovforslaget forudsættes det, at straffen for flugtbilisme efter straffelo- vens § 253, stk. 2, som udgangspunkt forhøjes med det halve i forhold til den straf, der i dag ville blive idømt for en tilsvarende overtrædelse. 11 Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af Straffelov- rådets betænkning nr. 1531/2012 om strafudmåling – samspillet mellem lov- giver og domstole, kapitel 2, pkt. 1, side 17, at grundlovens § 3 ikke er til hinder for, at lovgivningsmagten regulerer straffastsættelsen for bestemte lovovertrædelser gennem udtrykkelig forhøjelse eller sænkelse af strafni- veauet eller angivelse af strafstørrelsen i visse typetilfælde. Det fremgår nærmere af betænkningen, at det er Straffelovrådets vurdering, at der er opnået gode erfaringer med, at lovgivningsmagtens tilkendegivel- ser om strafniveauet i typesituationer eller normaltilfælde fremgår af lov- forslagets bemærkninger. Straffelovrådet anbefaler derfor, at denne metode også fremover anvendes i de tilfælde, hvor lovgiver ønsker at give anvisnin- ger om strafniveauet for en bestemt type forbrydelse. Det fremgår i den for- bindelse af betænkningens pkt. 2.3, side 135, at en angivelse af en procentvis ændring af strafniveauet (f.eks. en forhøjelse eller en nedsættelse med ”en tredjedel”) umiddelbart kan forekomme mest generelt anvendelig, fordi en sådan ændring bevarer det eksisterende forhold mellem straffen for forhold af forskellig grovhed. Endvidere fremgår det betænkningens pkt. 2.3, side 133, at Straffelovrådet finder det af afgørende betydning for en klar rollefordeling og et smidigt samspil mellem lovgivningsmagten og domstolene, at domstolene gives mu- lighed for en konkret strafudmåling, der tager udgangspunkt i det strafni- veau, lovgivningsmagten har tilkendegivet, men inddrager relevante skær- pende eller formildende omstændigheder. I lovforarbejder, der tilsigter at ændre eller fastsætte et strafniveau, bør der således altid medtages en angi- velse om domstolenes muligheder for at fravige det angivne udgangspunkt Det er i overensstemmelse hermed i lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 6, angivet, at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændig- heder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo- vens kapitel 10. Det er på denne baggrund Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget ikke går tættere på strafudmålingen i lovbemærkningerne, end hvad der er al- mindelig praksis for. 12 Retspolitisk Forening anfører endvidere, at der ikke af lovforslagets be- mærkninger fremgår noget om den forebyggende indsats mod ekstreme fart- overskridelser og flugtbilisme, og at foreningen ikke er overbevist om, at strafskærpelser alene er tilstrækkeligt til at komme fænomenet til livs. For så vidt angår den forebyggende indsats mod vanvidskørsel henviser Justitsministeriet til gennemgangen af initiativerne i regeringens udspil mod vanvidskørsel under høringsoversigtens punkt nr. 2. IV. Høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om erstat- ningsansvar (Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til ef- terladte) 1. Generelt Advokatrådet, Akademikerne, Danske Regioner, Digitaliseringsstyrel- sen, Dommerforeningen, Domstolsstyrelsen, Forsvarsministeriet, Grønlands Selvstyre Kommunernes Landsforening (KL), Rigsadvoka- ten, Rigspolitiet, samtlige byretter, Vestre Landsret og Østre Landsret, har ikke haft bemærkninger til udkastet til lovforslaget. Danske Advokater, Den Sociale Retshjælps Fond, Hjælp Voldsofre, Pa- tienterstatningen og Politiforbundet støtter generelt lovforslaget og dets formål. Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes generelle opbakning til lovforslaget. 2. Fastsættelse af godtgørelsesbeløbet Danske Advokater opfordrer til, at lovbemærkningerne udbygges i forhold til fastsættelsen af godtgørelsesbeløb, herunder hvilke kriterier der skal læg- ges vægt på ved godtgørelsens udmåling. Politiforbundet anfører, at der i forarbejderne bør fastlægges faste kriterier for vurderingen af godtgørelsesbeløbets størrelse. Justitsministeriet er enig med Danske Advokater og Politiforbundet i, at fastsættelsen af godtgørelsesniveauet bør kvalificeres nærmere i bemærk- 13 ningerne til lovforslaget. Justitsministeriet har på den baggrund indsat føl- gende i bemærkningerne til den foreslåede ændring af erstatningsansvars- lovens § 26 a, stk. 1: ”Godtgørelsens størrelse må – ligesom i dag – fastsættes ud fra en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag. Karakteren af skadevolderens handling og den lidelse eller krænkelse, som må antages at være påført den eller de efterlevende, skal fortsat tillægges vægt ved udmå- lingen af godtgørelsen. Den maksimale godtgørelse forudsættes fortsat i almindelighed at være i størrelsesordenen 100.000 kr. I sager om forsætligt drab bør der som ud- gangspunkt tilkendes en godtgørelse i denne størrelsesorden. Det er dog ikke udelukket i helt ekstraordinære tilfælde at tilkende en højere godtgø- relse. Hvis dødsfaldet er forvoldt ved grov uagtsomhed, må godtgørelsen fortsat normalt fastsættes til et mindre beløb, idet det dog forudsættes, at der ikke udmåles helt bagatelagtige beløb.” 3. Erstatningsnævnets behandling af sager Civilstyrelsen (Erstatningsnævnet) anfører, at lovforslaget må forventes at indebære en stigning i antallet af sager ved Erstatningsnævnet og det sam- lede beløb af tilkendte godtgørelser i nævnet. Den Sociale Retshjælps Fond bemærker, at den forventede stigning i an- tallet af sager ved Erstatningsnævnet bør give anledning til at sikre, at afgø- relsestiden i Erstatningsnævnet ikke øges. Justitsministeriet er opmærksom på, at lovforslaget må forventes at inde- bære en stigning i antallet af sager ved Erstatningsnævnet og det samlede beløb af tilkendte godtgørelser i nævnet. For så vidt angår stigningen i antallet af sager ved Erstatningsnævnet be- mærkes, at det umiddelbart er forventningen, at det vil dreje sig om et for- holdsvist beskedent antal sager om året. Det bemærkes i øvrigt, at der med finansloven for 2021 er afsat yderligere 2,6 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til en styrkelse af sagsbehandlingen i Erstatningsnævnet. 4. Ændringens økonomiske konsekvenser for forsikringsbranchen 14 Forsikring & Pension anfører, at ændringen vil have omkostninger for er- hvervslivet, idet forsikringsselskaberne på motoransvarsforsikringer og pri- vate ansvarsforsikringer udbetaler erstatning og godtgørelse i henhold til er- statningsansvarsloven. Det anføres endvidere, at det er Forsikring & Pensi- ons vurdering, at udvidelsen forventes at få begrænsede, økonomiske kon- sekvenser, da antallet af dækningsberettigede tilfælde generelt set ikke er højt. Justitsministeriet er enig med Forsikring & Pension i, at lovforslaget vil kunne have visse økonomiske konsekvenser for forsikringsselskaber. Justits- ministeriet har på den baggrund indsat følgende i lovforslaget under pkt. 4 i de almindelige bemærkninger om de økonomiske konsekvenser for er- hvervslivet: ”Lovforslaget vurderes at have visse konsekvenser for forsikringsbranchen, men disse vil være beskedne.” V. Lovforslaget I forhold til de lovudkast, som har været sendt i høring, indeholder det sam- menskrevne lovforslag enkelte indholdsmæssige ændringer, idet det i lov- forslaget foreslås, at strafniveauet for overtrædelse af straffelovens § 241, 2. pkt., om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder i ste- det skærpes med 150 pct., og at strafniveauet for overtrædelse af straffelo- vens § 249, 2. pkt., om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændighed i stedet skærpes med 100 pct. Disse ændringer er sket som følge af den politiske aftale om vanvidskørsel mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socia- listisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Bor- gerlige, som blev præsenteret den 11. december 2020. I lyset af den markante skærpelse af strafniveauet i straffelovens § 241, 2. pkt., indeholder det sammenskrevne lovforslag endvidere en ændring i form af en forhøjelse af strafferammen fra 8 år til 10 år i straffelovens § 241. Herudover er der i lovforslaget, som beskrevet ovenfor, foretaget enkelte præciseringer i overensstemmelse med forslagene i de modtagne hørings- svar. Endelig er der foretaget mindre ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.
Samlet pdf med høringssvar (D1784350)
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l141/bilag/1/2321753.pdf
1 Nina Lentz Fra: Henriette Fagerberg Erichsen <hfe@advokatsamfundet.dk> Sendt: 16. december 2020 09:53 Til: £Strafferetskontoret (951s18); Nina Lentz Emne: Sv: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Styrket indsats mod farlig kørsel) - j. nr. 2020-0090-2136 (Sagsnr.: 2020 - 3806) Tak for henvendelsen. Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar. Med venlig hilsen Henriette Fagerberg Erichsen Sekretær Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K D +45 33 96 97 28 hfe@advokatsamfundet.dk - www.advokatsamfundet.dk Til: Fra: Justitsministeriet (jm@jm.dk) Titel: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Styrket indsats mod farlig kørsel) - j. nr. 2020- 0090-2136 Sendt: 24-11-2020 14:30 Se venligst vedhæftede filer Med venlig hilsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tlf.: 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Retsudvalget 2020-21 L 141 Bilag 1 Offentligt 22. december 2020 Styrket indsats mod farlig kørsel Høringssvar – Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Styrket indsats mod farlig kørsel) Ved en mail af den 24. november 2020 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd om eventuelle bemærkninger. I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge kriminalitet. Først og fremmest skal DKR understrege, at vanvidskørsel, hvor hensynet til almindelige trafikanters liv og førlighed tilsidesættes, er helt uacceptabel. Vi anerkender, at der er behov for at sætte ind over for dette fænomen. Og det er vores opfattelse, at vi her har tale om en udfordring, hvor indsatsen bør være egnet til at forhindre, at skaden overhovedet finder sted. DKR hilser det velkomment, at fænomenet ”vanvidskørsel” er er afgrænset i bemærkningerne. Lovforslaget indeholder en række strafskærpelser, som ifølge regeringen skal bidrage til at sætte en stopper for vanvidskørsel. DKR skal anføre, at der generelt ikke foreligger dokumentation for, at skærpelse af frihedsstraf virker forebyggende. En undtagelse herfra gælder dog overtrædelser af færdselsloven. Her peger studier på, at strafskærpelser kan mindske risikoen for recidiv. Derfor kan DKR ikke afvise, at strafskærpelserne kan medvirke til at stoppe vanvidskørsel. Lovforslaget omfatter flere forskellige typer af lovovertrædelser. Bemærkningerne indeholder imidlertid kun få oplysninger om de tilfælde, der har ført til ønsket om optagelse i den aktuelle lovpakke. Det gør det vanskeligt at pege på konkrete tiltag i forhold til de enkelte udfordringer. DKR skal imidlertid anbefale at det undersøges, om lovpakken kan suppleres med fysiske tiltag, f.eks. i form af barrierer, afgrænsninger, bomme eller lignende på særligt udsatte vejforløb og med samtidig overvågning eller med optagelse, der kan tjene som bevis i efterfølgende straffesager, og dermed minimere behovet for eftersættelse i konkrete situationer. Sådanne tiltag bør iværksættes forsøgsvist og evalueres for effekt, men denne konkrete anvendelse af overvågning nærmer sig de tilfælde, der i dag er dokumentation for har effekt (overvågning af parkeringspladser m.v.) Derudover bør man overveje, om man kan dæmpe kørsel med høj hastighed fx i leasede og lejede biler. Det har været fremme i medierne, at vanvidskørsel i nogle tilfælde sker i leasede køretøjer. For år tilbage blev problemet med biltyveri nærmest afskaffet gennem krav om startspærrer. DKR skal anbefale, at det undersøges, om man kunne opnå noget tilsvarende på dette område ved anvendelse af moderne elektroniske installationer. Det fremgår af lovforslaget, at en del af de såkaldte vanvidsbilister er banderelaterede. Derfor kan en vej til at stoppe vanvidskørsel også være mere systematisk at sætte forebyggende ind over for bandemedlemmerne. DKR anbefaler at politiets nye forebyggende tiltag suppleres med blandt andet, at kommuner og civilsamfund har øget fokus på at tilbyde længerevarende tillidsskabende mentorstøtte og helhedsorienteret gadeplans- og fritidsarbejde, da det er eksempler på virkningsfulde indsatser. Venlig hilsen Anna Karina Nickelsen Sekretariatschef 1 Nina Lentz Fra: Morten Jacob Leth <mojal@digst.dk> Sendt: 1. december 2020 11:16 Til: £Strafferetskontoret (951s18); Nina Lentz Emne: Sv: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Styrket indsats mod farlig kørsel) - 2020-0090-2136DIGST (Id nr.: 976531) Til rette vedkommende Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger. Med venlig hilsen Morten Leth ________________________________ Morten Jacob Leth Fuldmægtig, jurist T: +45 41782431 E: mojal@digst.dk Kontor for jura og internationale forhold Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 1017 København K www.digst.dk – fordi hverdagen er digital Til: Fra: Justitsministeriet (jm@jm.dk) Titel: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Styrket indsats mod farlig kørsel) - 2020-0090- 2136 Sendt: 27-11-2020 13:53 Justitsministeriet er blevet opmærksom på, at I ved en fejl ikke har modtaget høring over vedhæftede lovforslag om ændring af straffeloven (Styrket indsats mod farlig kørsel). Med venlig hilsen Slotsholmsgade 10 1216 København K Tlf.: 7226 8400 2 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk 1 Nina Lentz Fra: Mikael Sjöberg <MikaelSjoeberg@OestreLandsret.dk> Sendt: 5. januar 2021 10:52 Til: £Strafferetskontoret (951s18); Nina Lentz Cc: Rikke Søndergaard Larsen Emne: høringssvar styrket indsats mod farlig kørsel/ 2020-0090-2136 Justitsministeriet Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Justitsministeriet har ved mail af 24. november 2020 (sagsnr. 2020-0090-2136) anmodet om en udtalelse om udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (styrket indsats mod farlig kørsel) Domstolenes praksis i sager om overtrædelse af straffelovens §§ 241 og 249 har fulgt det strafniveau, der fremgår af forarbejderne til lov L 179, hvilket bekræftes af blandt andet Rigsadvokatens undersøgelser af strafniveauet. Med lovforslaget tilsigtes en strafskærpelse for de samme straffelovovertrædelser i forhold til det nuværende strafniveau med indtil det halve. Ved en Folketingsbeslutning af 11. december 2020 ( Skærpet indsats mod vanvidskørsel) er regeringen sammen med en række af Folketingets partier blevet enige om at hæve straffen blandt andet for uagtsomt manddrab med 150 %. Lovudkastet har været drøftet på et møde i Dommerforeningens bestyrelse. Ønsket om en øget - eller som i Folketingsbeslutningen - en markant øget straf for overtrædelse af de berørte bestemmelser beror på en politisk vurdering, som Dommerforeningen ikke har bemærkninger til. Lovforslagets bemærkninger indeholder ligesom bemærkningerne til L 179 temmelig detaljerede anvisninger på strafniveauet i forskellige situationer, men Dommerforeningen bemærker, at de angivne strafniveauer som hidtil kan fraviges i op eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. Med den strafskærpelse, som er indeholdt i lovudkastet og i særdeleshed i Folketingsbeslutningen af 11. december vil en del sager fremover blive nævningesager. Der ses hverken i lovudkastet eller i Folketingsbeslutningen at være taget højde for, at nævningesager er betydeligt mere ressourcekrævende for domstolene end domsmandsager. Dommerforeningen er bekendt med Østre Landsrets svar af 7. december 23020, som man kan tilslutte sig. Lovforslaget giver i øvrigt ikke anledning til bemærkninger. Mikael Sjöberg Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K 21. december 2020 DSS - alle J.nr.: 20/01085-7 Sendt pr. email til nle@jm.dk Sagsbehandler: Sidsel Lejbølle Kier Mail: SILK@domstolsstyrelsen.dk Domstolsstyrelsens høringssvar Justitsministeriet har ved mail af 24. november 2020 anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Styrket indsats mod farlig kørsel). Domstolsstyrelsen har i den anledning følgende bemærkninger: Ultimo 2019 og primo 2020 deltog Domstolsstyrelsen i en række drøftelser med Justitsministeriet om eventuelle økonomiske konsekvenser ved nye initiativer mod såkaldt vanvidskørsel. Initiati- verne var primært baseret på strafskærpelser i færdselsloven. Justitsministeriet har oplyst, at forslag til lov om ændring af straffeloven (styrket indsats mod farlig kørsel) ikke er en del af disse tidligere frembragte initiativer, og at eventuelle fremtidige initiativer mod vanvidskørsel i færdselsloven vil blive fremsat af transportministeren. Økonomiske konsekvenser ved en skærpelse af straffelovens § 119, stk. 4, 1. pkt. Domstolsstyrelsen vurderer, at en skærpelse af mindre grove overtrædelser af straffelovens § 119, stk. 4, 1. pkt. om såkaldt chikanekørsel vil medføre årlige merudgifter ved domstolene på ca. 0,4 mio. kr. Det er lagt til grund, at denne type strafskærpelse vil generere ca. 25 ekstra domsmandssager ved byretterne årligt, jf. Domstolsstyrelsens økonomiske skøn i forbindelse med ny vanvidskør- selspakke af den 14. november 2019, idet mindre grove overtrædelser af denne bestemmelse overgår fra at have et udgangspunkt i bødestraf til 20 dages ubetinget fængsel. Der er ved fastlæggelse af estimatet gjort brug af Domstolsstyrelsens opgørelse over den gen- nemsnitlige udgift i 2017-2018 til sagstyper ved byretterne, herunder straffesagsområdet. I opgø- relsen indgår de totale driftsudgifter (hovedkonto 11.41.02. Retterne) samt sagsrelaterede udgif- ter (hovedkonto 11.42.01. Sagsgodtgørelser mv. og 11.42.02. Fri proces og udgifter til advokat- hjælp). Merudgiften vurderes på det foreliggende grundlag at kunne afholdes inden for domstolenes nu- værende økonomiske ramme. Økonomiske konsekvenser ved en skærpelse af straffelovens § 249, 2. pkt. Justitsministeriet har oplyst, at det ikke er muligt at trække eksakt data på antallet af domme for særligt grove overtrædelser af straffelovens § 249, 2. pkt. om uagtsom betydelig legemsbeskadi- gelse i forbindelse med hensynsløs kørsel, hvor der i dag er givet straffe på 3 års fængsel. På det foreliggende grundlag er det derfor ikke muligt for Domstolsstyrelsen at estimere merud- giften af sager, der er omfattet af straffelovens § 249, 2. pkt., og som fremadrettet vil blive be- handlet som en nævningesag ved byretterne som følge af det forhøjede strafniveau fra 3 til 4 år i forslag til lov om ændring af straffeloven (styrket indsats mod farlig kørsel). Domstolsstyrelsen noterer sig Justitsministeriets oplysning om, at der ved en praksisgennemgang ved Rigsadvokaten af domme de seneste år har været ét eksempel på en særligt grov overtræ- delse af straffelovens § 249, 2. pkt. Dommen indeholdt også andre forhold. Som følge heraf vurderer Domstolsstyrelsen, at antallet af sager, der overgår fra at blive behand- let som en domsmandssag til at blive behandlet som en nævningesag som følge af denne straf- skærpelse, formentligt vil være af begrænset omfang. Domstolsstyrelsen vurderer derfor, at even- tuelle merudgifter ved denne strafskærpelse kan afholdes inden for domstolenes nuværende øko- nomiske ramme. Med venlig hilsen Laila Lindemark Firskovvej 32 Postboks 500 2800 Kgs. Lyngby Tlf. +45 70 13 30 40 CVR nr. 10 37 67 18 fdm@fdm.dk www.fdm.dk Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Sendt pr. e-mail til strafferetskontoret@jm.dk og nle@jm.dk 17-12-2020 Dir. tlf. +45 45 27 07 13 E-Mail dbl@fdm.dk Sagsnr. S20-7423 Ref: DBL/ Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Styrket indsats mod farlig kørsel) FDM skal hermed komme med følgende bemærkninger til forslaget. Problemer med vanvidsbilister har i flere år været kilde til foruroligende hi- storier i medierne og fatale følger for uskyldige borgere, der har været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Samtidig er de mange medieom- taler af bilister, der gentagne gange tages for vanvidsbilisme for blot at få lov at køre videre, krænkende for retsbevidstheden. Regeringens ’vanvidspakke’ indeholder rigtigt mange gode elementer, som FDM kun kan bakke op om, herunder nærværende forslag om at skærpe straffen for uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse i forbindelse med visse færdselslovsovertrædelser. Vi opfordrer til, at forslaget følges op med flere færdselsbetjente på vejene, der dels kan sikre en generelt bedre trafiksikkerhed og respekt for færdsels- loven, dels i større udstrækning kan få stoppet vanvidsbilisterne, inden det går galt. Ligeledes er det afgørende, at domstolssystemet tilføres de nød- vendige ressourcer, så der kan ske en hurtig og effektiv behandling af denne – og andre – type færdselssager. Med venlig hilsen Dennis Lange Chefkonsulent Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K E-mail: strafferetskontoret@jm.dk og nle@jm.dk WILDERS PLADS 8 K 1403 KØBENHAVN K TELEFO N 3269 8888 MOB IL 91325719 MIKL@HUMANR IGHTS.DK MENNESKERET.DK DOK. NR. 20/03147 -2 22. DECEMBER 2020 H Ø R I N G S S V A R O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N Justitsministeriet har ved e-mail af 24. november 2020 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Styrket indsats mod farlig kørsel). Instituttet har ingen bemærkninger til udkastet. Der henvises til ministeriets sagsnummer 2020-0090-2136. Med venlig hilsen Mikkel Lindberg Laursen FUL DMÆG TIG 1 Nina Lentz Fra: Sekretærer Jura og EU <sekr_juraogeu@kl.dk> Sendt: 3. december 2020 15:27 Til: £Strafferetskontoret (951s18) Cc: Nina Lentz Emne: KL's høringssvar til sagsnr. 2020-0090-2136 Kære Justitsministeriet KL har ingen bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Styrket indsats mod farlig kørsel). Med venlig hilsen Marianne Hansen Sekretær Jura og EU Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København D E +45 3370 3281 MGH@kl.dk T W +45 3370 3370 kl.dk 1 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffe- loven (Styrket indsats mod farlig kørsel) og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for flugtbilisme) Ved e-mail af 24. november 2020 har Justitsministeriet anmodet Rigsadvokaten om even- tuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Styrket ind- sats mod farlig kørsel), og ved e-mail af 8. december 2020 har Justitsministeriet anmodet Rigsadvokaten om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf mod flugtbilisme). Jeg har til brug for besvarelsen foretaget en høring af samtlige politikredse og de regio- nale statsadvokater. Lovudkastet om lov om ændring af straffeloven (styrket indsats mod farlig kørsel) giver mig herefter anledning til følgende bemærkninger: 1. Bemærkninger til den foreslåede skærpelse af straffen for ved chikanøs kørsel at lægge hindringer i vejen for politiet. I lovudkastets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3. om Justitsministeriets overvejelser er det anført, at straffen i førstegangstilfælde for ved chikanøs kørsel at lægge hindringer i vejen for politiet, herunder ved politiets eftersætning af en anden bil, som udgangs- punkt fastsættes til fængsel i 20 dage, der som udgangspunkt bør være ubetinget. Er lovovertrædelsen af organiseret karakter, herunder begået af flere i forening eller som led i omfattende kriminalitet, vil dette – ligesom i dag – kunne indgå som en yderli- RIGSADVOKATEN FREDERIKSHOLMS KANAL 16 1220 KØBENHAVN K TELEFON: 7268 9000 FAX: 7268 9004 E-MAIL: RIGSADVOKATEN@ANKL.DK www.anklagemyndigheden.dk DATO 21. december 2020 JOURNAL NR. RA-2020-3200602-20 SAGSBEHANDLER: TSA/ 2 gere skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, jf. straffelovens § 81, nr. 2 og 3. Det samme gælder, hvis forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, jf. straf- felovens § 119, stk. 4, 2. pkt. Rigsadvokaten skal bemærke, at det kan overvejes, om det skal nævnes i bemærknin- gerne, at straffen for ved chikanøs kørsel at lægge hindringer i vejen for politiet ligeledes kan skærpes i medfør af straffelovens § 81 a, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. 2. Bemærkninger til den foreslåede skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab, uagt- som betydelig legemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse i forbindelse med visse færdselslovsovertrædelser I lovudkastets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.2. om Justitsministeriets overvejelser er det anført, at samtlige færdselslovsovertrædelser, som er omfattet af regeringens definition på vanvidskørsel, fremover bør indgå som særligt skærpende omstændigheder ved fastsættelse af straffen for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeska- digelse i trafikken. I dag anses alene særligt hensynsløs kørsel, spirituskørsel og narko- kørsel mv., men ikke rene hastighedsoverskridelser, som strafskærpende omstændighe- der i sådanne sager. Rigsadvokaten skal bemærke, at rene hastighedsovertrædelser allerede i dag kan indgå som en strafskærpende omstændighed i sager om overtrædelse af straffelovens § 241, 2. pkt. og § 249, 2. pkt., såfremt kørslen ved hastighedsoverskridelsen falder ind under begrebet særlig hensynsløs kørsel. Som et eksempel kan nævnes AM 2011.05.02 – en dom fra Anklagemyndighedens Videns- base – en Vestre Landsrets dom af 2.maj 2011. Den tiltalte i sagen kørte i en ny bil for grønt ind i et kryds med ca. 150 km/t, hvor den tilladte hastighed var 80 km/t. I krydset påkørte han en knallert, der kom fra venstre side. Førerens af knallerten afgik ved døden. Retten kunne ikke afvise, at der forelå egen skyld fra knallertkørerens side. Landsretten karakteriserede den tiltaltes kørsel som særlig hensynsløs. Det kan overvejes at præcisere i bemærkningerne, at der ikke med lovændringen tilsigtes en ændring i vurderingen af sager om andre hastighedsovertrædelser end de, der bliver omfattet af begrebet vanvidskørsel. Således kan en kørsel ved lavere hastigheder, der medfører uagtsomt legemsbeskadigelse eller uagtsomt manddrab, efter omstændighe- derne vurderes som særlig hensynsløs. 3 Rigsadvokaten har ikke bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffe- loven (Skærpet straf mod flugtbilisme). Med venlig hilsen Eva Rønne vicestatsadvokat 1 Nina Lentz Fra: HCE001@politi.dk Sendt: 21. december 2020 16:17 Til: £Strafferetskontoret (951s18); Nina Lentz Cc: kos-Direktionssekretariatet@politi.dk; Tanwir Ahmad; Louise Spangsberg Lundsager; Erik Terp Jensen; Camilla Vinkel Voss; Arne Martinsen; Jørn Pakula Andresen; Tine Michala Petersen; Hanna Giørtz Behrens; pol-nec-juridisk- sekretariat@politi.dk; Trine Hagbard Johansen; Christina Bovin Emne: Rigspolitiets bemærkninger: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Styrket indsats mod farlig kørsel) - j. nr. 2020-0090-2136 Vedhæftede filer: Høringsbrev - adressaterne på høringslisten (D1581845).PDF; Lovforslag om styrket indsats mod farlig kørsel (ren) (D1652128).PDF; Høringsliste.PDF; Stemmeaftale- vedr.-vanvidskoersel.PDF Prioritet: Høj Sag: 2020-0090-2136 Sagsdokument: 1772702 Til Justitsministeriet, Rigspolitiet har ingen bemærkninger til lovforslaget. Rigspolitiet skal dog gøre opmærksom på nedenstående bemærkning fra NFÆ. Med venlig hilsen Hülya Celik Specialkonsulent Rigspolitiet Koncernledelsessekretariatet Polititorvet 14 1780 København V Mobil 51 33 06 64 E-mail hce001@politi.dk Web www.politi.dk Facebook facebook.com/politi Twitter twitter.com/rigspolitiet Fra: Bovin, Christina (CBB001) Sendt: 21. december 2020 15:18 Til: KOS FP Direktionssekretariatet Sikker <kos-Direktionssekretariatet@politi.dk> Cc: Jensen, Erik Terp (ETJ001) <ETJ001@politi.dk>; Voss, Camilla Vinkel (CVV001) <CVV001@politi.dk>; Martinsen, Arne (AMA001) <AMA001@politi.dk>; Andresen, Jørn Pakula (JPA001) <JPA001@politi.dk>; Petersen, Tine Michala (TMP005) <TMP005@politi.dk>; Ahmad, Tanwir (TAH007) <TAH007@politi.dk>; Behrens, Hanna Giørtz (HGB002) <HGB002@politi.dk>; Lundsager, Louise Spangsberg (LSS007) <LSS007@politi.dk>; POL FP NEC Juridisk sekretariat Sikker <pol-nec-juridisk-sekretariat@politi.dk>; Johansen, Trine Hagbard (THP001) <THP001@politi.dk> Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Styrket indsats mod farlig kørsel) - j. nr. 2020-0090-2136 Prioritet: Høj 2 Kære KLS Lovforslaget giver ikke NFÆ anledning til bemærkninger. Opmærksomheden henledes dog på, at den politiske aftale om strafskærpelser i forbindelse med vanvidskørsler (vedhæftet), der blev indgået den 11. december 2020 afviger fra det fremsendte udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Styrket indsats mod farlig kørsel), idet der i henhold til den politiske aftale vil blive stillet forslag om skærpelse af straffen med 150 pct. (i stedet for de i det tilsendte udkast nævnte 50 pct.) for overtrædelse af straffelovens § 241, 2. pkt. om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, og skærpelse af straffen med 100 pct. (i stedet for de i det vedhæftede udkast nævnte 50 pct.) for overtrædelse af straffelovens § 249, 2. pkt. om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder. Disse ændringer giver ligeledes ikke NFÆ anledning til bemærkninger. Med venlig hilsen Christina Bograd Bovin Juridisk chefkonsulent Rigspolitiet, Politiområdet Nationalt Færdselscenter Polititorvet 14 1780 København V Mobil 25 66 62 84 E-mail CBB001@politi.dk Web www.politi.dk Facebook facebook.com/politi Twitter twitter.com/rigspolitiet RIGSPOLITIET Fra: Justitsministeriet [mailto:jm@jm.dk] Sendt: 24. november 2020 14:31 Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Styrket indsats mod farlig kørsel) - j. nr. 2020- 0090-2136 Se venligst vedhæftede filer Med venlig hilsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tlf.: 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk 1 Nina Lentz Fra: Henriette Fagerberg Erichsen <hfe@advokatsamfundet.dk> Sendt: 17. december 2020 12:48 Til: £Strafferetskontoret (951s18); Nina Lentz Emne: Sv: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for flugtbilisme) - j. nr. 2020-5002-0022 (Sagsnr.: 2020 - 4014) Tak for henvendelsen. Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar. Med venlig hilsen Henriette Fagerberg Erichsen Sekretær Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K D +45 33 96 97 28 hfe@advokatsamfundet.dk - www.advokatsamfundet.dk Til: Fra: Justitsministeriet (jm@jm.dk) Titel: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for flugtbilisme) - j. nr. 2020- 5002-0022 Sendt: 08-12-2020 15:01 Se venligst vedhæftede filer Med venlig hilsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tlf.: 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk 1 Nina Lentz Fra: Sarah Østergaard <sfr@regioner.dk> Sendt: 14. december 2020 12:13 Til: £Strafferetskontoret (951s18); Nina Lentz Emne: Svar - Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for flugtbilisme) - j. nr. 2020-5002-0022 Kære Nina Vi takker for tilsendte høring. Danske Regioner har ingen bemærkninger. Med ønske om en god dag. Med venlig hilsen Sarah Østergaard Sekretær Center for Sundhed og Sociale indsatser (SUS) M 9116 8825 E sfr@regioner.dk Danske Regioner Dampfærgevej 22 2100 København Ø T 3529 8100 Officiel post: regioner@regioner.dk Følg os på Twitter, Facebook og regioner.dk Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk> Sendt: 8. december 2020 15:01 Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for flugtbilisme) - j. nr. 2020- 5002-0022 Se venligst vedhæftede filer Med venlig hilsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 2 1216 København K Tlf.: 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk 1 Nina Lentz Fra: Jura og Forretning <jur@domstolsstyrelsen.dk> Sendt: 6. januar 2021 09:04 Til: £Strafferetskontoret (951s18); Nina Lentz Emne: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for flugtbilisme) - j. nr. 2020-5002-0022 Til Justitsministeriet Domstolsstyrelsen har ingen bemærkninger til denne høring. Med venlig hilsen Line Lykkegaard Specialkonsulent Direkte: + 45 99 68 43 33 lipo@domstolsstyrelsen.dk Domstolsstyrelsen Jura og Forretning St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. (hovednr.): + 45 70 10 33 22 www.domstol.dk Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk> Sendt: 8. december 2020 15:02 Til: ´Domstolsstyrelsen´ <post@domstolsstyrelsen.dk> Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for flugtbilisme) - j. nr. 2020- 5002-0022 Se venligst vedhæftede filer Med venlig hilsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tlf.: 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K E-mail: strafferetskontoret@jm.dk og nle@jm.dk WILDERS PLADS 8 K 1403 KØBENHAVN K TELEFO N 3269 8888 MOB IL 91325719 MIKL@HUMANR IGHTS.DK MENNESKERET.DK DOK. NR. 20/03337 -2 5. J ANUAR 2021 H Ø R I N G S S V A R O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N Justitsministeriet har ved e-mail af 8. december 2020 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for flugtbilisme). Instituttet har ingen bemærkninger til udkastet. Der henvises til ministeriets sagsnummer 2020-0090-2136. Med venlig hilsen Mikkel Lindberg Laursen SPEC IAL KO NSULENT Københavns Byret Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Præsidenten Domhuset, Nytorv 25 1450 København K. T1t 99 68 70 15 CVR2I 659509 Ut_IHH Ill NItJI ‘Oil. dlii (ti LIOJUSIOl dk J.nr. 9099.2020.66 Den 14. december 2020 Ved en mail at 8. december 2020 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for flugtbilis me). Jeg skal i den anledning på vegne at byretspræsidenterne oplyse, at byretterne ikke ønsker at udtale sig om udkastet. Der henvises til J.nr. 2020-0090-2136. Med venlii Sø 1 Nina Lentz Fra: Jan Hempel <Jan.Hempel@politiforbundet.dk> Sendt: 9. december 2020 08:10 Til: £Strafferetskontoret (951s18) Cc: Nina Lentz Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for flugtbilisme) - j. nr. 2020-5002-0022 Vedhæftede filer: Høringsbrev til adressaterne på høringslisten.PDF; Forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for flugtbilisme ).PDF; Liste over høringsparter.PDF Sag: 2020-5002-0022 Sagsdokument: 1752076 Til Justitsministeriet. Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen. Politiforbundets jr.nr. 2020-01356. Med venlig hilsen Jan Hempel Forbundssekretær H.C. Andersens Boulevard 38 DK-1553 København V Tlf. +45 3345 5965 E- mail mail@politiforbundet.dk Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her https://www.politiforbundet.dk/om-politiforbundet/politiforbundets- databeskyttelsespolitik Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-mailen ved en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter. På forhånd tak Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til mail@politiforbundet.dk. Det forudsætter dog, at du selv har adgang til at sende fra sikkermail. Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk> Sendt: 8. december 2020 15:01 Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for flugtbilisme) - j. nr. 2020-5002-0022 Se venligst vedhæftede filer Med venlig hilsen 2 Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tlf.: 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G HØRINGSSVAR Til Justitsministeriet Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for flugtbilisme) Høringsbrev af 8. december 2020 - med svarfrist 4. januar 2021. Svar fremsendt pr. mail til strafferetskontoret@jm.dk og nle@jm.dk Som alle andre ønsker RPF at få stoppet den form for adfærd, som regeringen i sit lovforslag om skærpet straf for flugtbilisme søger at dæmme op for. Vi noterer os med tilfredshed, at man i teksten ikke bruger udtrykket ”vanvidsbilister”, der ellers har bredt sig i offentligheden. Problemet med den betegnelse er, at vanvidshandlinger udfoldes af utilregnelige personlige og derfor kan relateres eller associeres med straffelovens § 16. Omvendt er vi imidlertid ikke overbeviste om, at dette forslag om en markant forhøjelse af fængselsstraffene vil udgøre en tilstrækkelig effektiv indsats, og må med beklagelse konstatere, at der intet overhovedet er i lovforslaget og dets bemærkninger om den forebyggende indsats og forøgelse deraf, som er er en nødvendighed for at komme dette uhyggelige fænomen til livs. Man sidder derfor tilbage med en begrundet bekymring for, at regeringen forestiller sig, at længere fængselsstraffe er MIDLET til at stoppe ekstreme fartoverskridelser og flugtbilisme. Det skal endvidere påpeges, at dette lovforslag er et eklatant eksempel på dårlig lovgivningsteknik. Et vigtigt princip for god lovgivningsteknik går ud på, at der ikke lovgives på bemærkningerne, dvs. den bindende tekst bør indeholdes i selve lovparagrafferne. I dette lovforslag står der imidlertid på side 7: ”Det foreslås at ændre ”som” til ”der” i straffelovens § 253, stk. 2.” Og videre på side 8: ”Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet efter bestemmelsen.Med lovforslaget forudsættes det, at straffen for flugtbilisme efter straffelovens § 253, stk. 2, forhøjes med det halve i forhold til den straf, der i dag ville blive idømt for en tilsvarende overtrædelse. …….. Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.” Risikoen for at få Folketinget til gennem vedtagelse af lovforslaget at overtræde grundlovens § 3 om statsmagtens tredeling påregnes åbenbart hermed minimeret i tilstrækkeligt omfang, men disse formuleringer og hele måden at håndtere situationen på giver ubehagelige mindelser om den kreativitet, som for årtier siden blev lagt for dagen af en daværende skatteminister og efterfølgende skarpt kritiseret. Det skal endelig påpeges, at dette lovforslag kommer fra det justitsministerium, der står for den udøvende magts legalitetskontrol, som jo i disse år og under skiftende regeringer gentagne gange i offentligheden har været betegnet som lemfældig. København, den 4. januar 2021 Bjørn Elmquist Esben Obel Formand Bestyrelsesmedlem Vestre Landsret Præsidenten Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K 15. december 2020 DOR - VLR - alle Sendt pr. mail til strafferetskontoret@jm.dk og nle@jm.dk J.nr.: 20/02593-2 Sagsbehandler: Lars B Olesen Mail: LarsBOlesen@vestrelandsret.dk Justitsministeriet har ved brev af 8. december 2020 (sagsnr. 2020-0090-2136) anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for flugtbilisme). I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet. Med venlig hilsen Helle Bertung Østre Landsret Præsidenten Bredgade 59, 1260 København K. Tlf. 99 68 62 00 Mail: praesident@oestrelandsret.dk Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K 10. december 2020 J.nr.: 20/02518-2 Sagsbehandler: Christian Reinhold Jensen Dir. tlf.: Mail: ChristianReinholdJensen@OestreLa ndsret.dk Justitsministeriet har ved brev af 8. december 2020 (Sagsnr. 2020-0090-2136) anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for flugtbilisme). I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet. Fra: Henriette Fagerberg Erichsen <hfe@advokatsamfundet.dk> Sendt: 16. september 2020 10:48 Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Jakob Dalsgaard <jada@jm.dk> Emne: Sv: Høring over forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte) - j.nr. 2020-709-0224 (Sagsnr.: 2020 - 2715) Tak for henvendelsen. Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar. Med venlig hilsen Henriette Fagerberg Erichsen Sekretær Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K D +45 33 96 97 28 hfe@advokatsamfundet.dk - www.advokatsamfundet.dk Fra: Sofie Friborg Kjeldgaard <sfk@ac.dk> Sendt: 22. september 2020 21:09 Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Jakob Dalsgaard <jada@jm.dk> Emne: Høring over forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte) - j.nr. 2020-709-0224 Akademikerne har ikke bemærkninger til høringen. Med venlig hilsen Sofie Friborg Kjeldgaard Konsulent T +45 4233 8760 E sfk@ac.dk Akademikerne | akademikerne.dk | twitter.com/ACakademikerne | T: +45 3369 4040 Akademikerne er talerør for 431.000 offentligt og privat ansatte og udgør den akademiske fagbevægelse Bemærk, at Akademikerne ikke forventer at afgive høringssvar, med mindre der indkommer bemærkninger fra medlemsorganisationerne. Fra: Martin Bendix <MB@ac.dk> På vegne af AC Sendt: 3. september 2020 13:51 Til: Marianne Bech <mab@ac.dk> Emne: VS: Høring over forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte) - j.nr. 2020-709-0224 Fra: Jane Brodthagen <jnb@regioner.dk> Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte) Justitsministeriet har den 3. september 2020 sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte) i høring. Udkastet til lovforslaget har været behandlet i bestyrelsen for Foreningen for Erstatnings- og Forsikringsret, der fungerer som Danske Advokaters fagudvalg for erstatnings- og forsikringsret, og giver Danske Advokater anledning til følgende bemærkninger: Indledningsvist skal det bemærkes, at Danske Advokater overordnet kan tilslutte sig udkastet til lovændringerne, herunder de hensyn, der ligger bag forslaget om at udvide personkredsen af berettigede til godtgørelse efter erstatningsansvarslovens (EAL) § 26 a. Det må anses for tidssvarende at gennemføre en sådan udvidelse af personkredsen, så der i højere grad er ligestilling af familiemedlemmer til afdøde. Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at der ved vurderingen af, om der skal betales godtgørelse til den udvidede personkreds og ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse, fortsat skal lægges særlig vægt på karakteren af skadevolderens handling og på den lidelse eller krænkelse, som må antages at være påført den eller de efterlevende, jf. EAL § 26 a, stk. 2, der ikke foreslås ændret. Lovudkastet ses ikke herudover at indeholde nærmere omkring fastsættelsen af godtgørelsens størrelse. Med henblik på i videst muligt omfang at sikre en ensartet anvendelse af de foreslåede regler, således at der relativt hurtigt kan danne sig en retningsgivende praksis i disse nye godtgørelsessituationer, skal Danske Advokater opfordre til, at lovbemærkning udbygges med nærmere anvisninger for den tilsigtede konsekvens af reglerne, således at lovbemærkningerne i højere grad udgør en rettesnor for anvendelsen i praksis. Danske Advokater skal således opfordre til, at der i bemærkningerne til lovforslaget nærmere indsættes en beskrivelse af rammerne for bestemmelsernes anvendelse, Vesterbrogade 32 1620 København V Telefon 33 43 70 00 mail@danskeadvokater.dk www.danskeadvokater.dk 2/2 herunder den tilsigtede størrelse af godtgørelse i de i lovforslaget omfattede tilfælde. En relevant rettesnor for anvendelse forudsætter efter Danske Advokaters opfattelse ikke i sig selv, at lovbemærkningerne stipulerer præcise beløb, og for en konsistent anvendelse i praksis vil meget kunne være vundet alene ved en beskrivelse af, hvilke forhold der efter Justitsministeriets opfattelse i praksis typisk vil skulle indgå i udmålingen, når der skal tages stilling til, om en sag beløbsmæssigt vil lægge sig i et nedre eller øvre niveau, f.eks. med udgangspunkt i den nugældende praksis, hvor den maksimale godtgørelse er forudsat, jf. lovforslaget, til i almindelighed at være i størrelsesordenen 100.000 kr. i sager om forsætligt drab. Det ku e i de forbi delse yderligere overvejes, o a ed fordel ka a give ogle ”typetilfælde” og eksempler på, hvilke konkrete omstændigheder der i almindelighed kan indgå i vurderingen i henholdsvis nedadgående og opadgående retning ift. udmålingen af erstatningsbeløbets størrelse. Lovudkastet medfører, at personkredsen, der i dag som udgangspunkt er berettiget til godtgørelse efter bestemmelsen, udvides. Danske Advokater skal opfordre til, at man – som det mindre – i lovudkastets bemærkninger nærmere forholder sig til den tilsigtede beløbsstørrelse i forhold til den nugældende praksis, herunder om det er hensigten med regelændringen, at erstatningsniveauet i almindelighed skal svare til det beløb, som efter de gældende regler undtagelsesvis i praksis er tilkendt i godtgørelse til de personer, der nu foreslås omfattet af personkredsen. Som eksempel på de uklarheder og tvivlsspørgsmål, som lovudkastet i sin nuværende udformning rejser, kan nævnes spørgsmålet om, hvad et udeboende voksent barn er berettiget til, når en forælder til denne dør. Vil det skulle være den samme, som det mindreårige hjemmeboende barn er berettiget til efter nugældende praksis? Eller skal godtgørelsen være mindre, og vil det i så fald afhænge af, hvor gammel barnet er, hvor længe vedkommende ikke har boet sammen med den forældre, der dør, og hvor tæt relationen mellem dem i øvrigt har været? Skal eksempelvis den 14-årige hjemmeboende lillebror have samme godtgørelse, som den 22-årige udeboende storebror, når den 18-årige hjemmeboende søskende bliver dræbt? Lignende spørgsmål kan stilles, når det er forældre til et udeboende voksent barn, der skal tilkendes godtgørelse. Endelig skal Danske Advokater opfordre til, at det overvejes, om der er behov for mere generelt at analysere hele området for godtgørelse for tort m.v. ved såvel fysiske som psykiske personskader med henblik på at sikre sammenhæng og konsistens i regelsættet. Der er som bekendt gennemført en del ”drypvise” lovgiv i gsi itiativer side Justits i isteriets betæ k i g r. 4 / o godtgørelse til efterladte ved dødsfald, der dannede grundlag for indførelsen af EAL § 26 a. Der er bl.a. gennemført en række ændringer af EAL § 26, og på patientskadeområdet er der indført en særlig bestemmelse om godtgørelse til forældre, hvis barn dør som følge af en behandlingsskade, jf. § 24 a i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Godtgørelse efter den nævnte bestemmelse forudsætter hverken forsæt eller grov uagtsomhed, som det er en betingelse efter EAL § 26 a. Danske Advokater finder bl.a., at denne forskel umiddelbart savner nærmere begrundelse. Med venlig hilsen Jeanie Sølager Bigler Retschef jsb@danskeadvokater.dk Sendt: 5. oktober 2020 15:39 Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Jakob Dalsgaard <jada@jm.dk> Cc: Anne Cederlund Rytter <acr@regioner.dk> Emne: VS: Høring over forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte) - j.nr. 2020-709-0224 Til Justitsministeriet. Regionerne har ingen bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte) - j.nr. 2020-709-0224 Jeg beklager det sene svar. Venlig hilsen Jane Brodthagen Seniorkonsulent, cand.jur. Sundheds- og socialpolitisk kontor Danske Regioner Dampfærgevej 22 2100 København Ø Telefon: +45 29 17 09 04 E-mail: jnb@regioner.dk Officiel post bedes sendt til regioner@regioner.dk Fra: Regioner@regioner.dk <regioner@regioner.dk> Sendt: 3. september 2020 14:04 Til: Tina Andersen <tia@regioner.dk>; Tina Underbjerg <tu@regioner.dk> Emne: VS: Høring over forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte) - j.nr. 2020-709-0224 Til formueretskontoret Den Sociale Retshjælps Fond støtter op om lovforslagets hensigt, da vi anerkender at gældende lov ikke i tilstrækkelig grad anerkender den relation som mange familiemedlemmer har til ofret, når det kommer til udbetaling af godtgørelse til efterladte. Vi mener derfor at det er tale om en passende udvidelse af personkredsen ved dette lovforslag. Vi vil dog også gerne fremhæve, at justitsministeren bestræber sig på at afgørelsestiden i erstatningsnævnet nedbringes. Dette lovforslag vil betyde en større arbejdsbyrde for erstatningsnævnet. Justitsministeren bør derfor samtidigt sikre, at det nye antal sager ikke vil forsinke arbejdet i erstatningsnævnet. Ligeledes mener vi af samme grund, at opkrævning af gæld til erstatning for efterladte bør have prioritet når staten indkræver gæld hos straffede. For at sikre en hurtig udbetaling af erstatninger bør erstatningsomkostninger derfor prioriteres i inddrivelsen af dømtes gæld og bør derfor have forrang over gæld til sagsomkostninger, skat, bøder osv. Med Venlig Hilsen Den Sociale Retshjælps Fond Fra: Morten Jacob Leth <mojal@digst.dk> Sendt: 4. september 2020 09:42 Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Jakob Dalsgaard <jada@jm.dk> Emne: Sv: Høring over forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte) - j.nr. 2020-709-0224DIGST (Id nr.: 884438) Til rette vedkommende Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger. Med venlig hilsen Morten Leth ________________________________ Morten Jacob Leth Fuldmægtig, jurist T: +45 41782431 E: mojal@digst.dk Kontor for jura og internationale forhold Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 1017 København K www.digst.dk – fordi hverdagen er digital Fra: Mikael Sjöberg <MikaelSjoeberg@OestreLandsret.dk> Sendt: 22. september 2020 16:06 Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Jakob Dalsgaard <jada@jm.dk> Emne: lovudkast / erstatningsansvarslloven Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Formueretskontoret Ved mail af 3. september 2020 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte). Dommerforeningen har drøftet lovudkastet på et bestyrelsesmøde. I den anledning kan jeg meddele, at lovudkastet ikke giver anledning til bemærkninger. Der henvises til 2020-709-0224. Mvh Mikael Sjöberg Mikael Sjöberg Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49 Fra: Michala Boesen <MNB@domstolsstyrelsen.dk> Sendt: 1. oktober 2020 16:22 Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk> Cc: Jakob Dalsgaard <jada@jm.dk> Emne: SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte) - j.nr. 2020-709-0224 Til Formueretskontoret Domstolsstyrelsen har ingen bemærkninger til den fremsendte høring. Med venlig hilsen Michala Boesen Fuldmægtig Direkte: +45 99 68 43 54 mnb@domstolsstyrelsen.dk Domstolsstyrelsen Jura og Forretning St. Kongensgade 1-3 1264 København K Tlf. (hovednr.): +45 70 10 33 22 www.domstol.dk Fra: FMN-RLM Mouritzen, Rona Lehmann <RLM@fmn.dk> Sendt: 23. september 2020 16:10 Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Jakob Dalsgaard <jada@jm.dk> Emne: Forsvarsministeriets svar på høring om ændring af lov om erstatningsansvar - udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte [RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION] RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION Til Justitsministeriet Forsvarsministeriet har ingen bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte). Med venlig hilsen Rona L. Mouritzen Forsvarsministeriet Juridisk Kontor / Legal Departement Holmens Kanal 9, DK-1060 København K / Copenhagen K Telefon/Telephone: + 45 72 81 00 57 Fax/Fascimile: + 45 72 81 03 00 E-mail: RLM@fmn.dk www.fmn.dk RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION Vi goer opmaerksom paa, at denne e-mail kan indeholde information, der kun er beregnet for modtageren. Hvis du ved en fejltagelse har modtaget e-mailen, maa du ikke anvende indholdet i nogen sammenhaeng og vi beder dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge besvar-funktionen. Samtidig beder vi dig slette alle kopier af e-mailen i dit system uden at videresende eller kopiere den. Selvom e-mailen og enhvert vedhaeftet fil efter vores overbevisning er fri for virus og andre fejl, som kan paavirke computeren eller it- systemet, hvori den modtages og laeses, aabnes den paa modtagerens eget ansvar. Vi paatager os ikke noget ansvar for tab eller skade, som er opstaaet i forbindelse med at modtage eller aabne e-mailen. Hvis du har problemer med at aabne vedhaeftede filer, kan du finde information paa dette link http://www.fmi.dk/Pages/winmail.aspx. Please note that this message may contain confidential information. If you have received this message by mistake, please inform the sender of the mistake by sending a reply, and then delete the message from your system without making, distributing or retaining any copies of it. Although we believe that the message and any attachments are free from viruses and other errors that might affect the computer or IT system where it is received and read, the recipient opens the message at his or her own risk. We assume no responsibility for any loss or damage arising from the receipt or use of this message. If you are having trouble opening attached files, you can get further information via this link http://www.fmi.dk/Pages/winmail.aspx. Fra: Gudrun Durhuus <gudu@nanoq.gl> Sendt: 15. september 2020 15:15 Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Jakob Dalsgaard <jada@jm.dk> Emne: Vs: Høring over forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte) - j.nr. 2020-709-0224 (RIGS-GL Sagsnr.: 2020 - 341) (Nanoq - ID nr.: 14847886) Grønlands Selvstyre har ingen bemærkninger til det fremsendte forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar. Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga Med venlig hilsen Best regards Guðrun Durhuus Fuldmægtigi Fuldmægtig Head of section Isumaginninnermut, Ilaqutariinnut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender, Familie og Justitsområdet Social Affairs, Family and Justice 3900 Nuuk Oq./Tel.: +299 34 5000 Dir.: +299 346018 gudu@nanoq.gl www.naalakkersuisut.gl Justitsministeriet Formueretskontoret Slotholmsgade 10 1216 København K. 29. september 2020 Sagsnr. 2020-709-0224 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte) Vi har med tak modtaget en invitation til at afgive høringssvar til det fremsatte forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar for så vidt angår udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte, jf. EAL § 26 a. For så vidt angår selve ændringen af lovteksten, har vi umiddelbart vanskeligt ved at se, at den nye formulering skulle afspejle, at alle børn uanset alder og uanset om børnene boede sammen med forældrene på gerningstidspunktet, nu er berettiget til godtgørelse – eller for den sags skyld, at forældre til voksne udeboende børn og samboende søskende skulle være omfattet af reglen. Vi har imidlertid noteret os, at hensigten med den nye formulering netop er, at alle børn uanset alder og uanset om børnene boede med forældrene på gerningstidspunktet, og at forældre til voksne udeboende børn og samboende søskende, fremadrettet skal være omfattet af personkredsen, der er berettiget til godtgørelse efter EAL § 26 a. Vi er meget positive stemt for denne udvidelse, idet vi i flere tilfælde har oplevet pårørende, der har vanskeligt ved at forstå, at tilkendelse af godtgørelse til efterladte forældre kan være afhængig af, om et eksempelvis 19-årigt barn er hjemmeboende på gerningstidspunktet eller eventuelt er flyttet kort tid forinden. I den forbindelse bemærkes dog, at vi er klar over, at der er retspraksis for, at der, uanset om den afdøde er fraflyttet for nyligt, alligevel er tilkendt godtgørelse efter en konkret vurdering. Det vil dog være optimalt, at det direkte er udgangspunktet, at personkredsen er berettiget til godtgørelse i stedet for, at der skal foretages en vurdering, der forudsætter tilstedeværelsen af særlige omstændigheder. Vi kan med andre ord støtte fuldt ud op om forslaget, der efter vores opfattelse i den grad forbedrer retsstillingen for de pårørende til grove forbrydelser – en persongruppe der præcis er vores målgruppe. Med venlig hilsen Hjælp Voldsofre Talsperson Helle Hald, partner, advokat (H) - Siriusadvokater Fra: Marianne Hansen <MGH@kl.dk> Sendt: 9. september 2020 15:24 Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk> Cc: Jakob Dalsgaard <jada@jm.dk> Emne: KL's høringssvar til sagsnr. 2020-709-0224 Kære Justitsministeriet KL har ingen bemærkninger til den fremsendte høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte). Med venlig hilsen Marianne Hansen Sekretær Jura og EU Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København D E +45 3370 3281 MGH@kl.dk T W +45 3370 3370 kl.dk Fra: Michael Aagaard <MAA006@ankl.dk> Sendt: 23. september 2020 12:57 Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Jakob Dalsgaard <jada@jm.dk> Cc: Pernille Østergaard <POS003@ankl.dk> Emne: 2020-709-0224: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (høringssvar) Til Justitsministeriet, Formueretskontoret Sagsnr.: 2020-709-0224, sagsbeh. Jakob Dalsgaard Rigsadvokaten har ikke nogen bemærkninger til lovforslaget. Med venlig hilsen Michael Aagaard Anklager Tlf.: +45 30 32 00 59 E-mail: maa006@ankl.dk Web: www.anklagemyndigheden.dk Rigsadvokaten Kvalitetsafdelingen Frederiksholms Kanal 16 1220 København K Tlf.: +45 7268 9000 Fra: khr-koncernjura@politi.dk <khr-koncernjura@politi.dk> Sendt: 7. september 2020 11:35 Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Jakob Dalsgaard <jada@jm.dk> Cc: kos-Direktionssekretariatet@politi.dk Emne: SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte) - j.nr. 2020-709-0224 Rigspolitiet har ikke bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar. Med venlig hilsen Camilla Lund Nørlev specialkonsulent Rigspolitiet Koncernjura Polititorvet 14 1780 København V Telefon 24768235 E-mail clk007@politi.dk Web www.politi.dk Facebook facebook.com/politi Twitter twitter.com/rigspoliti Fra: Jan Hempel Sendt: 21. september 2020 14:45 Til: Justitsministeriet Cc: Jakob Dalsgaard Emne: VS: Høring over forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte) - j.nr. 2020-709-0224 Til Justitsministeriet. Politiforbundet kan helt tilslutte sig de hensyn, der ligger bag forslaget om at udvide personkredsen, hvor der hermed vil være en berettigelse til godtgørelse efter EAL § 26a. Politiforbundet finder det for tidssvarende at gennemføre en sådan udvidelse af personkredsen, som ligestiller familiemedlemmer til afdøde. Politiforbundet finder, at da der er tale om en fremtidig tilkendelse af godtgørelse til efterladte, der ikke i dag vil være berettiget, syntes det nødvendigt, at der bliver udarbejdet en vejledning i forarbejderne til, hvilke kriterier, der skal tillægges vægt, når der skal tages stilling til størrelsen af den godtgørelse, som f.eks. et udeboende voksent barn er berettiget til, når en forældre til denne dør. Vejledningen skal netop prøve at belyse de bagvedliggende tanker om vurdering, som; Skal godtgørelse være afhængig af eksempelvis hjemmeboende barns alder, i forhold til den udeboende og dennes alder? Skal godtgørelse nedsættes alt efter, hvor længe pågældende har boet sammen med den mor eller far, som dør? Afslutningsvis skal der være en opfordring til at analysere hele området for godtgørelse for tort m.m. ved såvel fysiske- som psykiske personskader. Politiforbundets jr.nr. 2020-00955. Med venlig hilsen Jan Hempel Forbundssekretær H.C. Andersens Boulevard 38 DK-1553 København V Tlf. +45 3345 5965 E-mail mail@politiforbundet.dk Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her https://www.politiforbundet.dk/om- politiforbundet/politiforbundets-databeskyttelsespolitik Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e- mailen ved en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter. På forhånd tak Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til mail@politiforbundet.dk. Det forudsætter dog, at du selv har adgang til at sende fra sikkermail.
Oversendelsesbrev til Folketingets Retsudvalg
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l141/bilag/1/2321752.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400 F +4533933510 www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Styrket indsats mod farlig kør- sel m.v.) vedlægges en kommenteret høringsoversigt og kopi af de mod- tagne høringssvar. Nick Hækkerup / Mette Johansen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 20. januar 2021 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Nina Lentz Sagsnr.: 2020-0090-2604 Dok.: 1772476 Retsudvalget 2020-21 L 141 Bilag 1 Offentligt