Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


    Kommenteret høringsoversigt over høringssvar om forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om erstatningsansvar (Styrket indsats mod farlig kørsel m.v.)

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l141/bilag/1/2321751.pdf

    Slotsholmsgade 10
    1216 København K.
    T +45 7226 8400
    F +45 3393 3510
    www.justitsministeriet.dk
    jm@jm.dk
    Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400
    F +4533933510
    www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
    K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
    over
    Høringssvar om forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om
    erstatningsansvar
    (Styrket indsats mod farlig kørsel m.v.)
    I. Høringen
    Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om straffeloven (Styrket ind-
    sats mod farlig kørsel) har i perioden fra den 24. november 2020 til den 22.
    december 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-
    sationer mv.:
    Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
    Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Copenhagen
    Business School (Juridisk Institut), Danske Advokater, Danske Regioner,
    Datatilsynet, DIGST, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræven-
    tive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen
    af, Offentlige Anklagere, Forsikring og Pension, Institut for Menneskeret-
    tigheder, Justitia, KL, Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Lands-
    foreningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politiforbundet,
    Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet
    (Juridisk Institut), , Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Univer-
    sitet (Juridisk Institut).
    Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
    Dato: 20. januar 2021
    Kontor: Strafferetskontoret
    Sagsbeh: Nina Lentz
    Sagsnr.: 2020-0090-2136
    Dok.: 1763079
    Retsudvalget 2020-21
    L 141 Bilag 1
    Offentligt
    2
    Advokatrådet, Danske Regioner, Det Kriminalpræventive Råd, Digita-
    liseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, FDM, Institut for Menneskeret-
    tigheder, Kommunernes Landsforening (KL), Rigsadvokaten, Rigspo-
    litiet, Vestre Landsret, Østre Landsret.
    Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om straffeloven (Skærpet straf
    for flugtbilisme) har i perioden fra den 8. december 2020 til den 5. januar
    2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
    Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
    Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Copenhagen
    Business School (Juridisk Institut), Danske Advokater, Danske Regioner,
    Datatilsynet, DIGST, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræven-
    tive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen
    af, Offentlige Anklagere, Forsikring og Pension, Institut for Menneskeret-
    tigheder, Justitia, KL, Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Lands-
    foreningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politiforbundet,
    Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet
    (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universi-
    tet (Juridisk Institut).
    Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
    Advokatrådet, Danske Regioner, Domstolsstyrelsen, Institut for Men-
    neskerettigheder, Københavns Byret, Politiforbundet, Retspolitisk For-
    ening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Vestre Landsret, Østre Landsret.
    Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar har i
    perioden fra den 3. september 2020 til den 2. oktober 2020 været sendt i
    høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
    Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
    Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Amnesty International
    Danmark, Børnenes Kontor, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vil-
    kår, Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Dansk Erhverv, Dansk
    Industri, Dansk Kvindesamfund, Danske Advokater, Danske Regioner, Da-
    tatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Sociale Retshjælps Fond, Det
    Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Digitalise-
    ringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erstat-
    ningsnævnet, Finans Danmark, Finans og Leasing, Forbrugerrådet Tænk,
    3
    Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring & Pension, FRIDA Forsik-
    ring Agentur A/S, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland,
    HK-Landsklubben Danmarks Domstole, HK Politiet og Anklagemyndighe-
    den, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Kommu-
    nernes Landsforening (KL), Københavns Retshjælp, Københavns Universi-
    tet (Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lands-
    foreningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU), Landsforeningen
    Krim, Landsforeningen for Voldsramte Kvinder, Landsorganisationen af
    Kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen mod seksuelle overgreb,
    Patienterstatningen, Politiforbundet, Red Barnet, Retspolitisk Forening,
    Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Syddansk Universitet (Juridisk In-
    stitut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp og Aarhus
    Universitet (Juridisk Institut),
    Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
    Advokatrådet, Akademikerne, Civilstyrelsen (Erstatningsnævnet),
    Danske Advokater, Danske Regioner, Den Sociale Retshjælps Fond, Di-
    gitaliseringsstyrelsen, Dommerforeningen, Domstolsstyrelsen, Forsik-
    ring & Pension, Forsvarsministeriet, Grønlands Selvstyre, Hjælp
    Voldsofre, Kommunernes Landsforening (KL), Patienterstatningen,
    Politiforbundet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, samtlige byretter, Vestre
    Landsret og Østre Landsret.
    Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
    Samtlige høringssvar er vedlagt.
    Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
    Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger,
    der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.
    II. Høringssvar vedrørende lovforslag om styrket indsats mod farlig
    kørsel
    1. Generelt
    Advokatrådet, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerforeningen, Institut
    for Menneskerettigheder, KL og Rigspolitiet har ikke bemærkninger til
    udkastet til lovforslaget.
    4
    Den Danske Dommerforening anfører, at domstolenes praksis i sager om
    overtrædelse af straffelovens §§ 241 og 249 om hhv. uagtsomt manddrab og
    uagtsom betydelig legemsbeskadigelse har fulgt det strafniveau, der fremgår
    af bestemmelsernes forarbejder (lovforslag nr. L 179 af 26. marts 2010),
    hvilket bekræftes af blandt andet Rigsadvokatens undersøgelser af strafni-
    veauet. Foreningen har ikke bemærkninger til den politiske vurdering af det
    ønskede strafniveau for overtrædelse af straffelovens §§ 241 og 249, der
    fremgår af lovudkastet eller den politiske aftale om vanvidskørsel, der blev
    indgået mellem regeringen og en række af Folketingets partier den 11. de-
    cember 2020.
    Dommerforeningen anfører endvidere, at lovudkastets bemærkninger inde-
    holder detaljerede anvisninger om strafniveauet i forskellige situationer,
    men foreningen bemærker, at de angivne strafniveauer som hidtil kan fravi-
    ges af domstolene i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete
    sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.
    Justitsministeriet har noteret sig høringspartens bemærkninger.
    2. Supplerende initiativer til bekæmpelse af vanvidskørsel
    FDM udtrykker opbakning til lovforslaget og opfordrer til, at det følges op
    med flere færdselsbetjente på vejene, samt at domstolene tilføres de nød-
    vendige ressourcer, så der sikres en hurtig og effektiv domstolsbehandling
    af færdselssagerne.
    Det Kriminalpræventive Råd anfører, at rådet ikke kan afvise, at straf-
    skærpelserne kan medvirke til at stoppe vanvidskørsel. Det Kriminalpræ-
    ventive Råd anbefaler imidlertid, at det undersøges, om lovforslaget kan
    suppleres med fysiske tiltag, herunder i form af barrierer, afgrænsninger og
    bomme eller lignende på særligt udsatte vejforløb, samt overvågning, der
    kan bruges som bevis i efterfølgende straffesager og dermed minimere be-
    hovet for eftersættelse i konkrete situationer. Det anbefales endvidere, at
    sådanne tiltag bør iværksættes forsøgsvist og evalueres for effekt. Det Kri-
    minalpræventive Råd anbefaler endvidere, at det bør overvejes, om moderne
    elektroniske installationer i leasing- eller udlejningsbiler kan dæmpe kørsel
    med høj hastighed i f.eks. disse biler.
    5
    Endelig anfører Det Kriminalpræventive Råd, at en vej til at stoppe vanvids-
    kørsel også kan være en mere systematisk forbyggende indsats over for ban-
    demedlemmer, idet rådet henviser til, at det fremgår af lovudkastet, at van-
    vidskørsel i visse tilfælde kan være banderelateret.
    Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes generelle opbakning til
    lovforslaget. Justitsministeriet er endvidere enig med FDM og Det Krimi-
    nalpræventive Råd i, at initiativerne i lovforslaget ikke kan stå alene i kam-
    pen mod vanvidskørsel.
    Regeringen præsenterede den 6. februar 2020 sit udspil: ”Vanvidskørsel
    skal stoppes”. Udspillet indeholder ni konkrete tiltag, der skal bekæmpe
    vanvidskørsel og styrke trygheden og sikkerheden på de danske veje. Ud-
    spillet indeholder bl.a. initiativ om at udvide muligheden for at konfiskere
    biler, der er anvendt til vanvidskørsel, om at skærpe straffen markant for
    vanvidskørsel samt om at styrke indsatsen mod anvendelse af stråmænd i
    leasingforhold.
    Udspillet indeholder endvidere et initiativ om et styrket fokus på samarbejde
    mellem politiet og kommunerne om trafikmæssige foranstaltninger. Initiati-
    vet skal gennem oplysning af kommunerne sikre et styrket samarbejde mel-
    lem politi og kommunerne om at iværksætte trafikmæssige foranstaltninger
    for at imødegå vanvidskørsel, f.eks. opførelse af vejbump eller andre ha-
    stighedsdæmpende foranstaltninger.
    Regeringen indgik den 11. december 2020 en bred politisk aftale med Ven-
    stre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedsli-
    sten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige om gennemførelse af
    initiativerne fra regeringens udspil samt en række nye initiativer, som alle
    udgør vigtige redskaber i kampen mod vanvidskørsel.
    Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at nærværende lovforslag
    har til formål af gennemføre de initiativer i udspillet, som forudsætter æn-
    dringer af straffeloven. Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at transport-
    ministeren den 16. december 2020 fremsatte et lovforslag, som skal udmønte
    de initiativer i udspillet, der forudsætter ændringer af færdselsloven.
    Justitsministeriet kan herudover oplyse, at bekæmpelsen af bandekriminali-
    tet udgør en central prioritet for regeringen. Der er gennem de seneste år
    gennemført en række vigtige og effektive indsatser til at styrke bekæmpelsen
    af bandekriminalitet, og regeringen har iværksat en række initiativer, der
    6
    yderligere styrker indsatsen mod banderne. Regeringen har fortsat et stort
    fokus på at sikre danskernes tryghed og følger derfor løbende udviklingen
    på bandeområdet.
    3. Definitionen af begrebet ”særligt skærpende omstændigheder” i
    straffelovens §§ 241, 2. pkt. og 249, 2. pkt.
    Østre Landsret anfører, at lovudkastet bl.a. indebærer, at det fremover skal
    anses som en skærpende omstændighed ved overtrædelse af straffelovens
    §§ 241 og 249, at forholdet er begået i forbindelse med ”de groveste ha-
    stighedsovertrædelser”, og at dette ifølge lovudkastets specielle bemærknin-
    ger omfatter kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct.
    ved kørsel med en hastighed på over 100 km/t eller kørsel med en hastighed
    på 200 km/t eller derover.
    Østre Landsret bemærker, at regeringens definition af vanvidskørsel bl.a.
    omfatter uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse be-
    gået i forbindelse med ”hensynsløs kørsel” samt spirituskørsel med en pro-
    mille på over 2,00. Østre Landsret bemærker hertil, at straffelovens § 241,
    2. pkt., og § 249, 2. pkt., efter ordlyden – der på dette punkt ikke foreslås
    ændret – angår ”særligt hensynsløs kørsel”. Det bemærkes endvidere, at be-
    grebet ”spirituskørsel” i straffelovens § 241, 2. pkt., og § 249, 2. pkt., efter
    forarbejderne omfatter kørsel med en alkoholpromille på over 0,50.
    Østre Landsret påpeger, at det bør fremgå klart af lovforslaget, hvis der er
    tilsigtet en ændring af anvendelsesområdet for straffelovens §§ 241, 2. pkt.
    og 249, 2. pkt., der rækker ud over de medtagne ovennævnte hastigheds-
    overskridelser.
    Vestre Landsret anfører, at landsretten er bekendt med Østre Landsrets hø-
    ringssvar af 7. december 2020 og kan tilslutte sig dette.
    Den Danske Dommerforening anfører, at foreningen er bekendt med Østre
    Landsrets høringssvar af 7. december 2020 og kan tilslutte sig dette.
    Rigsadvokaten anfører, at hastighedsovertrædelser i dag kan indgå som en
    strafskærpende omstændighed i sager om overtrædelse af straffelovens §§
    241, 2. pkt. og 249, 2. pkt. om hhv. uagtsomt manddrab og uagtsom betyde-
    lig legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder, såfremt
    kørslen ved hastighedsoverskridelsen falder ind under begrebet særligt hen-
    synsløs kørsel.
    7
    Rigsadvokaten anfører, at det kan overvejes at præcisere i lovforslagets be-
    mærkninger, at der ikke med lovændringen tilsigtes en ændring i vurderin-
    gen af sager om andre hastighedsovertrædelser end dem, der bliver omfattet
    af begrebet vanvidskørsel. Kørsel ved lavere hastigheder, der medfører
    uagtsom betydelig legemsbeskadigelse eller uagtsomt manddrab, kan såle-
    des efter omstændighederne vurderes som særligt hensynsløs.
    Justitsministeriet kan oplyse, at det fremgår af lovforslagets pkt. 2.2.3.1, at
    det ifølge straffelovens § 241, 2. pkt., og § 249, 2. pkt., i dag anses som en
    særligt skærpende omstændighed, hvis henholdsvis uagtsomt manddrab og
    uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begås i forbindelse med særligt hen-
    synsløs kørsel, spirituskørsel eller narkokørsel mv.
    Med lovforslaget lægges der op til, at de særligt skærpende omstændigheder
    udvides, så også de groveste hastighedsovertrædelser fremover skal anses
    som særligt strafskærpende omstændigheder. Forslaget indebærer således,
    at det fremover også vil blive anset som en særligt skærpende omstændig-
    hed, hvis uagtsomt manddrab eller uagtsom betydelig legemsbeskadigelse
    begås i forbindelse med de groveste hastighedsoverskridelser. Som det
    fremgår af lovforslagets pkt. 2.2.3.1 omfatter de groveste hastighedsover-
    trædelser kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved
    kørsel med over 100 km/t samt kørsel med en hastighed på 200 km/t eller
    derover.
    Justitsministeriet bemærker, at der ikke herudover med lovforslaget er til-
    sigtet ændring i anvendelsesområdet for straffelovens §§ 241, 2. pkt., og
    249, 2. pkt.
    Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret fra Rigsadvokaten fore-
    taget en præcisering i lovforslagets bemærkninger om vurderingen af sager
    om andre hastighedsovertrædelser end dem, der er omfattet af regeringens
    definition af vanvidskørsel.
    Justitsministeriet har således indsat følgende i bemærkningerne til lov-
    forslagets § 1, nr. 3:
    ”Der er ikke med den foreslåede ændring tilsigtet en ændring i vurderingen
    af, hvorvidt kørsel ved lavere hastighedsoverskridelser efter omstændighe-
    derne kan betragtes som særligt hensynsløs og dermed blive omfattet af
    straffelovens § 241, 2. pkt.”
    8
    Justitsministeriet har endvidere indsat følgende i bemærkningerne til lov-
    forslagets § 1, nr. 4:
    ”Der er ikke med den foreslåede ændring tilsigtet en ændring i vurderingen
    af, hvorvidt kørsel ved lavere hastighedsoverskridelser efter omstændighe-
    derne kan betragtes som særligt hensynsløs og dermed blive omfattet af
    straffelovens § 249, 2. pkt.”
    4. Straffen for chikanøs kørsel, der hindrer politiets arbejde
    Rigsadvokaten anfører, at såfremt lovovertrædelsen er af organiseret ka-
    rakter, herunder begået af flere i forening eller som led i omfattende krimi-
    nalitet, vil dette – ligesom i dag – kunne indgå som en yderligere skærpende
    omstændighed ved straffens fastsættelse, jf. straffelovens § 81, nr. 2 og 3.
    Det samme gælder, hvis forholdet er begået, mens eller i umiddelbar for-
    længelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på of-
    fentligt sted, jf. straffelovens § 119, stk. 4, 2. pkt.
    Rigsadvokaten bemærker, at det kan overvejes, om det skal nævnes i lov-
    forslagets bemærkninger, at straffen for ved chikanøs kørsel at lægge hin-
    dringer i vejen for politiet, jf. straffelovens § 119, stk. 4, ligeledes kan skær-
    pes i medfør af straffelovens § 81 a, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
    Det fremgår af straffelovens § 81 a, at straffen for en række oplistede for-
    brydelser kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har bag-
    grund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer,
    hvor der som led i konflikten enten anvendes skydevåben eller anvendes
    våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter
    er egnet til at forvolde betydelig skade, eller begås brandstiftelse omfattet af
    straffelovens § 180.
    Justitsministeriet har noteret sig høringspartens forslag. Justitsministeriet
    bemærker i den forbindelse, at straffelovens § 81 a fremgår af straffelovens
    kapitel 10. Det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.3, om skærpelse af straffen
    for chikanøs kørsel, der lægge hindringer i vejen for politiet, jf. straffelovens
    § 119, stk. 4, at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på domstolenes kon-
    krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
    og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående
    9
    retning, hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller for-
    mildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
    fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
    5. Lovforslagets økonomiske konsekvenser
    Domstolsstyrelsen anfører, at den foreslåede skærpelse af straffen for ved
    chikanøs kørsel at lægge hindringer i vejen for politiet, jf. straffelovens §
    119, stk. 4, fra bøde til et udgangspunkt om 20 dages ubetinget fængsel,
    vurderes at medføre årlige merudgifter ved domstolene på ca. 0,4 mio. kr.
    Det er herved lagt til grund, at denne type strafskærpelse vil generere ca. 25
    domsmandssager mere årligt. Merudgiften vurderes på det foreliggende
    grundlag at kunne afholdes inden for domstolenes nuværende økonomiske
    ramme.
    Om den i lovudkastet foreslåede skærpelse af strafniveauet for særligt grove
    overtrædelser af straffelovens § 249, 2. pkt., om uagtsom betydelig legems-
    beskadigelse, hvor der i dag straffes med 3 års fængsel, anfører Domstols-
    styrelsen, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at estimere mer-
    udgifterne forbundet med de sager, der fremadrettet vil overgå til at blive
    behandlet som nævningesager ved byretten som følge af det forhøjede straf-
    niveau. Domstolsstyrelsen noterer sig dog Justitsministeriets oplysning om,
    at der i Rigsadvokatens praksisgennemgang af domme afsagt de seneste år
    har været ét eksempel på en særligt grov overtrædelse af straffelovens § 249,
    2. pkt., som dog også indeholdt andre forhold. Som følge heraf vurderer
    Domstolsstyrelsen, at antallet af sager, der overgår fra at blive behandlet
    som en domsmandssag til at blive behandlet som en nævningesag som følge
    af den i lovudkastet foreslåede strafskærpelse, formentlig vil være af be-
    grænset omfang. Domstolsstyrelsen vurderer derfor, at eventuelle merudgif-
    ter kan afholdes inden for domstolenes nuværende økonomiske ramme.
    Den Danske Dommerforening anfører, at de strafskærpelser, som er inde-
    holdt i lovudkastet og i særdeleshed i den politiske aftale om vanvidskørsel
    af 11. december 2020, medfører, at en del sager fremover vil blive behandlet
    som nævningesager ved domstolene. Foreningen påpeger, at der ikke ses at
    være taget højde for, at nævningesager er betydeligt mere ressourcekræ-
    vende for domstolene end domsmandsager.
    Justitsministeriet kan oplyse, at der bl.a. er afsat finansiering til håndtering
    af merudgifterne i domstolene for så vidt angår den foreslåede strafskær-
    pelse af straffelovens § 119, stk. 4.
    10
    Som følge af de foreslåede strafskærpelser i den politiske aftale om vanvids-
    kørsel af 11. december 2020, vil der kunne være mindre merudgifter forbun-
    det med, at særligt sager vedrørende straffelovens § 241, 2. pkt., hvor nor-
    malstraffen i dag er på 16-18 måneder, vil kunne overgå fra at være doms-
    mandssager til at være nævningesager. Justitsministeriet skønner, at der vil
    være tale om et yderst begrænset antal sager, der vil skulle behandles som
    nævningesager.
    III. Høringssvar vedrørende lovforslag om skærpet straf for flugtbil-
    isme
    Advokatrådet, Danske Regioner, Domstolsstyrelsen, Institut for Men-
    neskerettigheder, Københavns Byret, Politiforbundet, Rigsadvokaten,
    Vestre Landsret, Østre Landsret har ikke bemærkninger til udkastet til
    lovforslaget.
    Retspolitisk Forening anfører, at den foreslåede ændring af straffelovens §
    253, stk. 2, er et eksempel på dårlig lovgivningsteknik. Der henvises til, at
    et vigtigt princip for god lovgivningsteknik går ud på, at der ikke lovgives i
    bemærkningerne, dvs. at den bindende tekst bør indeholdes i selve lovpara-
    grafferne. Foreningen bemærker i forlængelse heraf, at risikoen for, at Fol-
    ketinget gennem vedtagelsen af lovforslaget overtræder grundlovens § 3 om
    statsmagtens tredeling, åbenbart påregnes minimeret i tilstrækkeligt omfang
    gennem lovforslagets henvisning til, at fastsættelsen af straffen fortsat vil
    bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
    omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op-
    eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende
    eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om
    straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
    Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, forslås det
    at ændre ”som” til ”der” i straffelovens § 253, stk. 2. Der er alene tale om
    en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i
    bestemmelsens bemærkninger at angive nærmere retningslinjer om strafni-
    veauet efter bestemmelsen.
    Med lovforslaget forudsættes det, at straffen for flugtbilisme efter straffelo-
    vens § 253, stk. 2, som udgangspunkt forhøjes med det halve i forhold til den
    straf, der i dag ville blive idømt for en tilsvarende overtrædelse.
    11
    Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af Straffelov-
    rådets betænkning nr. 1531/2012 om strafudmåling – samspillet mellem lov-
    giver og domstole, kapitel 2, pkt. 1, side 17, at grundlovens § 3 ikke er til
    hinder for, at lovgivningsmagten regulerer straffastsættelsen for bestemte
    lovovertrædelser gennem udtrykkelig forhøjelse eller sænkelse af strafni-
    veauet eller angivelse af strafstørrelsen i visse typetilfælde.
    Det fremgår nærmere af betænkningen, at det er Straffelovrådets vurdering,
    at der er opnået gode erfaringer med, at lovgivningsmagtens tilkendegivel-
    ser om strafniveauet i typesituationer eller normaltilfælde fremgår af lov-
    forslagets bemærkninger. Straffelovrådet anbefaler derfor, at denne metode
    også fremover anvendes i de tilfælde, hvor lovgiver ønsker at give anvisnin-
    ger om strafniveauet for en bestemt type forbrydelse. Det fremgår i den for-
    bindelse af betænkningens pkt. 2.3, side 135, at en angivelse af en procentvis
    ændring af strafniveauet (f.eks. en forhøjelse eller en nedsættelse med ”en
    tredjedel”) umiddelbart kan forekomme mest generelt anvendelig, fordi en
    sådan ændring bevarer det eksisterende forhold mellem straffen for forhold
    af forskellig grovhed.
    Endvidere fremgår det betænkningens pkt. 2.3, side 133, at Straffelovrådet
    finder det af afgørende betydning for en klar rollefordeling og et smidigt
    samspil mellem lovgivningsmagten og domstolene, at domstolene gives mu-
    lighed for en konkret strafudmåling, der tager udgangspunkt i det strafni-
    veau, lovgivningsmagten har tilkendegivet, men inddrager relevante skær-
    pende eller formildende omstændigheder. I lovforarbejder, der tilsigter at
    ændre eller fastsætte et strafniveau, bør der således altid medtages en angi-
    velse om domstolenes muligheder for at fravige det angivne udgangspunkt
    Det er i overensstemmelse hermed i lovforslagets bemærkninger til § 1, nr.
    6, angivet, at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete
    vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det
    angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis
    der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændig-
    heder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-
    vens kapitel 10.
    Det er på denne baggrund Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget ikke
    går tættere på strafudmålingen i lovbemærkningerne, end hvad der er al-
    mindelig praksis for.
    12
    Retspolitisk Forening anfører endvidere, at der ikke af lovforslagets be-
    mærkninger fremgår noget om den forebyggende indsats mod ekstreme fart-
    overskridelser og flugtbilisme, og at foreningen ikke er overbevist om, at
    strafskærpelser alene er tilstrækkeligt til at komme fænomenet til livs.
    For så vidt angår den forebyggende indsats mod vanvidskørsel henviser
    Justitsministeriet til gennemgangen af initiativerne i regeringens udspil mod
    vanvidskørsel under høringsoversigtens punkt nr. 2.
    IV. Høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om erstat-
    ningsansvar (Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til ef-
    terladte)
    1. Generelt
    Advokatrådet, Akademikerne, Danske Regioner, Digitaliseringsstyrel-
    sen, Dommerforeningen, Domstolsstyrelsen, Forsvarsministeriet,
    Grønlands Selvstyre Kommunernes Landsforening (KL), Rigsadvoka-
    ten, Rigspolitiet, samtlige byretter, Vestre Landsret og Østre Landsret,
    har ikke haft bemærkninger til udkastet til lovforslaget.
    Danske Advokater, Den Sociale Retshjælps Fond, Hjælp Voldsofre, Pa-
    tienterstatningen og Politiforbundet støtter generelt lovforslaget og dets
    formål.
    Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes generelle opbakning til
    lovforslaget.
    2. Fastsættelse af godtgørelsesbeløbet
    Danske Advokater opfordrer til, at lovbemærkningerne udbygges i forhold
    til fastsættelsen af godtgørelsesbeløb, herunder hvilke kriterier der skal læg-
    ges vægt på ved godtgørelsens udmåling.
    Politiforbundet anfører, at der i forarbejderne bør fastlægges faste kriterier
    for vurderingen af godtgørelsesbeløbets størrelse.
    Justitsministeriet er enig med Danske Advokater og Politiforbundet i, at
    fastsættelsen af godtgørelsesniveauet bør kvalificeres nærmere i bemærk-
    13
    ningerne til lovforslaget. Justitsministeriet har på den baggrund indsat føl-
    gende i bemærkningerne til den foreslåede ændring af erstatningsansvars-
    lovens § 26 a, stk. 1:
    ”Godtgørelsens størrelse må – ligesom i dag – fastsættes ud fra en samlet
    vurdering af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag. Karakteren af
    skadevolderens handling og den lidelse eller krænkelse, som må antages at
    være påført den eller de efterlevende, skal fortsat tillægges vægt ved udmå-
    lingen af godtgørelsen.
    Den maksimale godtgørelse forudsættes fortsat i almindelighed at være i
    størrelsesordenen 100.000 kr. I sager om forsætligt drab bør der som ud-
    gangspunkt tilkendes en godtgørelse i denne størrelsesorden. Det er dog
    ikke udelukket i helt ekstraordinære tilfælde at tilkende en højere godtgø-
    relse.
    Hvis dødsfaldet er forvoldt ved grov uagtsomhed, må godtgørelsen fortsat
    normalt fastsættes til et mindre beløb, idet det dog forudsættes, at der ikke
    udmåles helt bagatelagtige beløb.”
    3. Erstatningsnævnets behandling af sager
    Civilstyrelsen (Erstatningsnævnet) anfører, at lovforslaget må forventes
    at indebære en stigning i antallet af sager ved Erstatningsnævnet og det sam-
    lede beløb af tilkendte godtgørelser i nævnet.
    Den Sociale Retshjælps Fond bemærker, at den forventede stigning i an-
    tallet af sager ved Erstatningsnævnet bør give anledning til at sikre, at afgø-
    relsestiden i Erstatningsnævnet ikke øges.
    Justitsministeriet er opmærksom på, at lovforslaget må forventes at inde-
    bære en stigning i antallet af sager ved Erstatningsnævnet og det samlede
    beløb af tilkendte godtgørelser i nævnet.
    For så vidt angår stigningen i antallet af sager ved Erstatningsnævnet be-
    mærkes, at det umiddelbart er forventningen, at det vil dreje sig om et for-
    holdsvist beskedent antal sager om året. Det bemærkes i øvrigt, at der med
    finansloven for 2021 er afsat yderligere 2,6 mio. kr. årligt i 2021 og 2022
    til en styrkelse af sagsbehandlingen i Erstatningsnævnet.
    4. Ændringens økonomiske konsekvenser for forsikringsbranchen
    14
    Forsikring & Pension anfører, at ændringen vil have omkostninger for er-
    hvervslivet, idet forsikringsselskaberne på motoransvarsforsikringer og pri-
    vate ansvarsforsikringer udbetaler erstatning og godtgørelse i henhold til er-
    statningsansvarsloven. Det anføres endvidere, at det er Forsikring & Pensi-
    ons vurdering, at udvidelsen forventes at få begrænsede, økonomiske kon-
    sekvenser, da antallet af dækningsberettigede tilfælde generelt set ikke er
    højt.
    Justitsministeriet er enig med Forsikring & Pension i, at lovforslaget vil
    kunne have visse økonomiske konsekvenser for forsikringsselskaber. Justits-
    ministeriet har på den baggrund indsat følgende i lovforslaget under pkt. 4
    i de almindelige bemærkninger om de økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet:
    ”Lovforslaget vurderes at have visse konsekvenser for forsikringsbranchen,
    men disse vil være beskedne.”
    V. Lovforslaget
    I forhold til de lovudkast, som har været sendt i høring, indeholder det sam-
    menskrevne lovforslag enkelte indholdsmæssige ændringer, idet det i lov-
    forslaget foreslås, at strafniveauet for overtrædelse af straffelovens § 241, 2.
    pkt., om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder i ste-
    det skærpes med 150 pct., og at strafniveauet for overtrædelse af straffelo-
    vens § 249, 2. pkt., om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under særligt
    skærpende omstændighed i stedet skærpes med 100 pct.
    Disse ændringer er sket som følge af den politiske aftale om vanvidskørsel
    mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socia-
    listisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Bor-
    gerlige, som blev præsenteret den 11. december 2020.
    I lyset af den markante skærpelse af strafniveauet i straffelovens § 241, 2.
    pkt., indeholder det sammenskrevne lovforslag endvidere en ændring i form
    af en forhøjelse af strafferammen fra 8 år til 10 år i straffelovens § 241.
    Herudover er der i lovforslaget, som beskrevet ovenfor, foretaget enkelte
    præciseringer i overensstemmelse med forslagene i de modtagne hørings-
    svar. Endelig er der foretaget mindre ændringer af sproglig og lovteknisk
    karakter.
    

    Samlet pdf med høringssvar (D1784350)

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l141/bilag/1/2321753.pdf

    1
    Nina Lentz
    Fra: Henriette Fagerberg Erichsen <hfe@advokatsamfundet.dk>
    Sendt: 16. december 2020 09:53
    Til: £Strafferetskontoret (951s18); Nina Lentz
    Emne: Sv: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Styrket indsats
    mod farlig kørsel) - j. nr. 2020-0090-2136 (Sagsnr.: 2020 - 3806)
    Tak for henvendelsen.
    Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.
    Med venlig hilsen
    Henriette Fagerberg Erichsen
    Sekretær
    Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K
    D +45 33 96 97 28
    hfe@advokatsamfundet.dk - www.advokatsamfundet.dk
    Til:
    Fra: Justitsministeriet (jm@jm.dk)
    Titel: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Styrket indsats mod farlig kørsel) - j. nr. 2020-
    0090-2136
    Sendt: 24-11-2020 14:30
    Se venligst vedhæftede filer
    Med venlig hilsen
    Strafferetskontoret
    Slotsholmsgade 10
    1216 København K
    Tlf.: 7226 8400
    www.justitsministeriet.dk
    jm@jm.dk
    Retsudvalget 2020-21
    L 141 Bilag 1
    Offentligt
    22. december 2020
    Styrket indsats mod farlig kørsel
    Høringssvar – Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Styrket
    indsats mod farlig kørsel)
    Ved en mail af den 24. november 2020 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd om
    eventuelle bemærkninger.
    I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge
    kriminalitet.
    Først og fremmest skal DKR understrege, at vanvidskørsel, hvor hensynet til almindelige trafikanters liv og
    førlighed tilsidesættes, er helt uacceptabel. Vi anerkender, at der er behov for at sætte ind over for dette
    fænomen. Og det er vores opfattelse, at vi her har tale om en udfordring, hvor indsatsen bør være egnet til
    at forhindre, at skaden overhovedet finder sted.
    DKR hilser det velkomment, at fænomenet ”vanvidskørsel” er er afgrænset i bemærkningerne.
    Lovforslaget indeholder en række strafskærpelser, som ifølge regeringen skal bidrage til at sætte en
    stopper for vanvidskørsel. DKR skal anføre, at der generelt ikke foreligger dokumentation for, at skærpelse
    af frihedsstraf virker forebyggende. En undtagelse herfra gælder dog overtrædelser af færdselsloven. Her
    peger studier på, at strafskærpelser kan mindske risikoen for recidiv. Derfor kan DKR ikke afvise, at
    strafskærpelserne kan medvirke til at stoppe vanvidskørsel.
    Lovforslaget omfatter flere forskellige typer af lovovertrædelser. Bemærkningerne indeholder imidlertid
    kun få oplysninger om de tilfælde, der har ført til ønsket om optagelse i den aktuelle lovpakke. Det gør det
    vanskeligt at pege på konkrete tiltag i forhold til de enkelte udfordringer.
    DKR skal imidlertid anbefale at det undersøges, om lovpakken kan suppleres med fysiske tiltag, f.eks. i form
    af barrierer, afgrænsninger, bomme eller lignende på særligt udsatte vejforløb og med samtidig
    overvågning eller med optagelse, der kan tjene som bevis i efterfølgende straffesager, og dermed minimere
    behovet for eftersættelse i konkrete situationer. Sådanne tiltag bør iværksættes forsøgsvist og evalueres
    for effekt, men denne konkrete anvendelse af overvågning nærmer sig de tilfælde, der i dag er
    dokumentation for har effekt (overvågning af parkeringspladser m.v.)
    Derudover bør man overveje, om man kan dæmpe kørsel med høj hastighed fx i leasede og lejede biler. Det
    har været fremme i medierne, at vanvidskørsel i nogle tilfælde sker i leasede køretøjer. For år tilbage blev
    problemet med biltyveri nærmest afskaffet gennem krav om startspærrer. DKR skal anbefale, at det
    undersøges, om man kunne opnå noget tilsvarende på dette område ved anvendelse af moderne
    elektroniske installationer.
    Det fremgår af lovforslaget, at en del af de såkaldte vanvidsbilister er banderelaterede. Derfor kan en vej til
    at stoppe vanvidskørsel også være mere systematisk at sætte forebyggende ind over for
    bandemedlemmerne. DKR anbefaler at politiets nye forebyggende tiltag suppleres med blandt andet, at
    kommuner og civilsamfund har øget fokus på at tilbyde længerevarende tillidsskabende mentorstøtte og
    helhedsorienteret gadeplans- og fritidsarbejde, da det er eksempler på virkningsfulde indsatser.
    Venlig hilsen
    Anna Karina Nickelsen
    Sekretariatschef
    1
    Nina Lentz
    Fra: Morten Jacob Leth <mojal@digst.dk>
    Sendt: 1. december 2020 11:16
    Til: £Strafferetskontoret (951s18); Nina Lentz
    Emne: Sv: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Styrket indsats
    mod farlig kørsel) - 2020-0090-2136DIGST (Id nr.: 976531)
    Til rette vedkommende
    Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger.
    Med venlig hilsen
    Morten Leth
    ________________________________
    Morten Jacob Leth
    Fuldmægtig, jurist
    T: +45 41782431
    E: mojal@digst.dk
    Kontor for jura og internationale forhold
    Digitaliseringsstyrelsen
    Landgreven 4
    1017 København K
    www.digst.dk – fordi hverdagen er digital
    Til:
    Fra: Justitsministeriet (jm@jm.dk)
    Titel: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Styrket indsats mod farlig kørsel) - 2020-0090-
    2136
    Sendt: 27-11-2020 13:53
    Justitsministeriet er blevet opmærksom på, at I ved en fejl ikke har modtaget høring over vedhæftede
    lovforslag om ændring af straffeloven (Styrket indsats mod farlig kørsel).
    Med venlig hilsen
    Slotsholmsgade 10
    1216 København K
    Tlf.: 7226 8400
    2
    www.justitsministeriet.dk
    jm@jm.dk
    1
    Nina Lentz
    Fra: Mikael Sjöberg <MikaelSjoeberg@OestreLandsret.dk>
    Sendt: 5. januar 2021 10:52
    Til: £Strafferetskontoret (951s18); Nina Lentz
    Cc: Rikke Søndergaard Larsen
    Emne: høringssvar styrket indsats mod farlig kørsel/ 2020-0090-2136
    Justitsministeriet
    Strafferetskontoret
    Slotsholmsgade 10
    1216 København K
    Justitsministeriet har ved mail af 24. november 2020 (sagsnr. 2020-0090-2136) anmodet om en udtalelse om udkast
    til forslag til lov om ændring af straffeloven (styrket indsats mod farlig kørsel)
    Domstolenes praksis i sager om overtrædelse af straffelovens §§ 241 og 249 har fulgt det strafniveau, der fremgår af
    forarbejderne til lov L 179, hvilket bekræftes af blandt andet Rigsadvokatens undersøgelser af strafniveauet.
    Med lovforslaget tilsigtes en strafskærpelse for de samme straffelovovertrædelser i forhold til det nuværende
    strafniveau med indtil det halve. Ved en Folketingsbeslutning af 11. december 2020 ( Skærpet indsats mod
    vanvidskørsel) er regeringen sammen med en række af Folketingets partier blevet enige om at hæve straffen blandt
    andet for uagtsomt manddrab med 150 %.
    Lovudkastet har været drøftet på et møde i Dommerforeningens bestyrelse.
    Ønsket om en øget - eller som i Folketingsbeslutningen - en markant øget straf for overtrædelse af de berørte
    bestemmelser beror på en politisk vurdering, som Dommerforeningen ikke har bemærkninger til. Lovforslagets
    bemærkninger indeholder ligesom bemærkningerne til L 179 temmelig detaljerede anvisninger på strafniveauet i
    forskellige situationer, men Dommerforeningen bemærker, at de angivne strafniveauer som hidtil kan fraviges i op
    eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.
    Med den strafskærpelse, som er indeholdt i lovudkastet og i særdeleshed i Folketingsbeslutningen af 11. december
    vil en del sager fremover blive nævningesager. Der ses hverken i lovudkastet eller i Folketingsbeslutningen at være
    taget højde for, at nævningesager er betydeligt mere ressourcekrævende for domstolene end domsmandsager.
    Dommerforeningen er bekendt med Østre Landsrets svar af 7. december 23020, som man kan tilslutte sig.
    Lovforslaget giver i øvrigt ikke anledning til bemærkninger.
    Mikael Sjöberg
    Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
    Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49
    Justitsministeriet
    Slotsholmsgade 10
    1216 København K
    21. december 2020
    DSS - alle
    J.nr.: 20/01085-7
    Sendt pr. email til nle@jm.dk Sagsbehandler: Sidsel Lejbølle Kier
    Mail: SILK@domstolsstyrelsen.dk
    Domstolsstyrelsens høringssvar
    Justitsministeriet har ved mail af 24. november 2020 anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle
    bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Styrket indsats mod farlig
    kørsel).
    Domstolsstyrelsen har i den anledning følgende bemærkninger:
    Ultimo 2019 og primo 2020 deltog Domstolsstyrelsen i en række drøftelser med Justitsministeriet
    om eventuelle økonomiske konsekvenser ved nye initiativer mod såkaldt vanvidskørsel. Initiati-
    verne var primært baseret på strafskærpelser i færdselsloven.
    Justitsministeriet har oplyst, at forslag til lov om ændring af straffeloven (styrket indsats mod farlig
    kørsel) ikke er en del af disse tidligere frembragte initiativer, og at eventuelle fremtidige initiativer
    mod vanvidskørsel i færdselsloven vil blive fremsat af transportministeren.
    Økonomiske konsekvenser ved en skærpelse af straffelovens § 119, stk. 4, 1.
    pkt.
    Domstolsstyrelsen vurderer, at en skærpelse af mindre grove overtrædelser af straffelovens §
    119, stk. 4, 1. pkt. om såkaldt chikanekørsel vil medføre årlige merudgifter ved domstolene på ca.
    0,4 mio. kr.
    Det er lagt til grund, at denne type strafskærpelse vil generere ca. 25 ekstra domsmandssager
    ved byretterne årligt, jf. Domstolsstyrelsens økonomiske skøn i forbindelse med ny vanvidskør-
    selspakke af den 14. november 2019, idet mindre grove overtrædelser af denne bestemmelse
    overgår fra at have et udgangspunkt i bødestraf til 20 dages ubetinget fængsel.
    Der er ved fastlæggelse af estimatet gjort brug af Domstolsstyrelsens opgørelse over den gen-
    nemsnitlige udgift i 2017-2018 til sagstyper ved byretterne, herunder straffesagsområdet. I opgø-
    relsen indgår de totale driftsudgifter (hovedkonto 11.41.02. Retterne) samt sagsrelaterede udgif-
    ter (hovedkonto 11.42.01. Sagsgodtgørelser mv. og 11.42.02. Fri proces og udgifter til advokat-
    hjælp).
    Merudgiften vurderes på det foreliggende grundlag at kunne afholdes inden for domstolenes nu-
    værende økonomiske ramme.
    Økonomiske konsekvenser ved en skærpelse af straffelovens § 249, 2. pkt.
    Justitsministeriet har oplyst, at det ikke er muligt at trække eksakt data på antallet af domme for
    særligt grove overtrædelser af straffelovens § 249, 2. pkt. om uagtsom betydelig legemsbeskadi-
    gelse i forbindelse med hensynsløs kørsel, hvor der i dag er givet straffe på 3 års fængsel.
    På det foreliggende grundlag er det derfor ikke muligt for Domstolsstyrelsen at estimere merud-
    giften af sager, der er omfattet af straffelovens § 249, 2. pkt., og som fremadrettet vil blive be-
    handlet som en nævningesag ved byretterne som følge af det forhøjede strafniveau fra 3 til 4 år i
    forslag til lov om ændring af straffeloven (styrket indsats mod farlig kørsel).
    Domstolsstyrelsen noterer sig Justitsministeriets oplysning om, at der ved en praksisgennemgang
    ved Rigsadvokaten af domme de seneste år har været ét eksempel på en særligt grov overtræ-
    delse af straffelovens § 249, 2. pkt. Dommen indeholdt også andre forhold.
    Som følge heraf vurderer Domstolsstyrelsen, at antallet af sager, der overgår fra at blive behand-
    let som en domsmandssag til at blive behandlet som en nævningesag som følge af denne straf-
    skærpelse, formentligt vil være af begrænset omfang. Domstolsstyrelsen vurderer derfor, at even-
    tuelle merudgifter ved denne strafskærpelse kan afholdes inden for domstolenes nuværende øko-
    nomiske ramme.
    Med venlig hilsen
    Laila Lindemark
    Firskovvej 32
    Postboks 500
    2800 Kgs. Lyngby
    Tlf. +45 70 13 30 40
    CVR nr. 10 37 67 18
    fdm@fdm.dk
    www.fdm.dk
    Justitsministeriet
    Slotsholmsgade 10
    1216 København K
    Sendt pr. e-mail til strafferetskontoret@jm.dk og nle@jm.dk
    17-12-2020
    Dir. tlf.
    +45 45 27 07 13
    E-Mail
    dbl@fdm.dk
    Sagsnr.
    S20-7423
    Ref: DBL/
    Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven
    (Styrket indsats mod farlig kørsel)
    FDM skal hermed komme med følgende bemærkninger til forslaget.
    Problemer med vanvidsbilister har i flere år været kilde til foruroligende hi-
    storier i medierne og fatale følger for uskyldige borgere, der har været på
    det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Samtidig er de mange medieom-
    taler af bilister, der gentagne gange tages for vanvidsbilisme for blot at få
    lov at køre videre, krænkende for retsbevidstheden.
    Regeringens ’vanvidspakke’ indeholder rigtigt mange gode elementer, som
    FDM kun kan bakke op om, herunder nærværende forslag om at skærpe
    straffen for uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse og
    forsætlig fareforvoldelse i forbindelse med visse færdselslovsovertrædelser.
    Vi opfordrer til, at forslaget følges op med flere færdselsbetjente på vejene,
    der dels kan sikre en generelt bedre trafiksikkerhed og respekt for færdsels-
    loven, dels i større udstrækning kan få stoppet vanvidsbilisterne, inden det
    går galt. Ligeledes er det afgørende, at domstolssystemet tilføres de nød-
    vendige ressourcer, så der kan ske en hurtig og effektiv behandling af denne
    – og andre – type færdselssager.
    Med venlig hilsen
    Dennis Lange
    Chefkonsulent
    Justitsministeriet
    Slotsholmsgade 10
    1216 København K
    E-mail: strafferetskontoret@jm.dk og nle@jm.dk
    WILDERS PLADS 8 K
    1403 KØBENHAVN K
    TELEFO N 3269 8888
    MOB IL 91325719
    MIKL@HUMANR IGHTS.DK
    MENNESKERET.DK
    DOK. NR. 20/03147 -2
    22. DECEMBER 2020
    H Ø R I N G S S V A R O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V
    O M Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N
    Justitsministeriet har ved e-mail af 24. november 2020 anmodet om
    Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast
    til forslag til lov om ændring af straffeloven (Styrket indsats mod farlig
    kørsel).
    Instituttet har ingen bemærkninger til udkastet.
    Der henvises til ministeriets sagsnummer 2020-0090-2136.
    Med venlig hilsen
    Mikkel Lindberg Laursen
    FUL DMÆG TIG
    1
    Nina Lentz
    Fra: Sekretærer Jura og EU <sekr_juraogeu@kl.dk>
    Sendt: 3. december 2020 15:27
    Til: £Strafferetskontoret (951s18)
    Cc: Nina Lentz
    Emne: KL's høringssvar til sagsnr. 2020-0090-2136
    Kære Justitsministeriet
    KL har ingen bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Styrket indsats mod
    farlig kørsel).
    Med venlig hilsen
    Marianne Hansen
    Sekretær
    Jura og EU
    Weidekampsgade 10
    Postboks 3370
    2300 København
    D
    E
    +45 3370 3281
    MGH@kl.dk
    T
    W
    +45 3370 3370
    kl.dk
    1
    Justitsministeriet
    Slotsholmsgade 10
    1216 København K
    Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffe-
    loven (Styrket indsats mod farlig kørsel) og udkast til forslag til
    lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for flugtbilisme)
    Ved e-mail af 24. november 2020 har Justitsministeriet anmodet Rigsadvokaten om even-
    tuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Styrket ind-
    sats mod farlig kørsel), og ved e-mail af 8. december 2020 har Justitsministeriet anmodet
    Rigsadvokaten om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af
    straffeloven (Skærpet straf mod flugtbilisme).
    Jeg har til brug for besvarelsen foretaget en høring af samtlige politikredse og de regio-
    nale statsadvokater.
    Lovudkastet om lov om ændring af straffeloven (styrket indsats mod farlig kørsel) giver
    mig herefter anledning til følgende bemærkninger:
    1. Bemærkninger til den foreslåede skærpelse af straffen for ved chikanøs kørsel at
    lægge hindringer i vejen for politiet.
    I lovudkastets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3. om Justitsministeriets overvejelser
    er det anført, at straffen i førstegangstilfælde for ved chikanøs kørsel at lægge hindringer
    i vejen for politiet, herunder ved politiets eftersætning af en anden bil, som udgangs-
    punkt fastsættes til fængsel i 20 dage, der som udgangspunkt bør være ubetinget.
    Er lovovertrædelsen af organiseret karakter, herunder begået af flere i forening eller
    som led i omfattende kriminalitet, vil dette – ligesom i dag – kunne indgå som en yderli-
    RIGSADVOKATEN
    FREDERIKSHOLMS KANAL 16
    1220 KØBENHAVN K
    TELEFON: 7268 9000
    FAX: 7268 9004
    E-MAIL: RIGSADVOKATEN@ANKL.DK
    www.anklagemyndigheden.dk
    DATO 21. december 2020
    JOURNAL NR.
    RA-2020-3200602-20
    SAGSBEHANDLER: TSA/
    2
    gere skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, jf. straffelovens § 81, nr. 2
    og 3. Det samme gælder, hvis forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse
    af, at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, jf. straf-
    felovens § 119, stk. 4, 2. pkt.
    Rigsadvokaten skal bemærke, at det kan overvejes, om det skal nævnes i bemærknin-
    gerne, at straffen for ved chikanøs kørsel at lægge hindringer i vejen for politiet ligeledes
    kan skærpes i medfør af straffelovens § 81 a, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
    2. Bemærkninger til den foreslåede skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab, uagt-
    som betydelig legemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse i forbindelse med visse
    færdselslovsovertrædelser
    I lovudkastets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.2. om Justitsministeriets overvejelser
    er det anført, at samtlige færdselslovsovertrædelser, som er omfattet af regeringens
    definition på vanvidskørsel, fremover bør indgå som særligt skærpende omstændigheder
    ved fastsættelse af straffen for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeska-
    digelse i trafikken. I dag anses alene særligt hensynsløs kørsel, spirituskørsel og narko-
    kørsel mv., men ikke rene hastighedsoverskridelser, som strafskærpende omstændighe-
    der i sådanne sager.
    Rigsadvokaten skal bemærke, at rene hastighedsovertrædelser allerede i dag kan indgå
    som en strafskærpende omstændighed i sager om overtrædelse af straffelovens § 241, 2.
    pkt. og § 249, 2. pkt., såfremt kørslen ved hastighedsoverskridelsen falder ind under
    begrebet særlig hensynsløs kørsel.
    Som et eksempel kan nævnes AM 2011.05.02 – en dom fra Anklagemyndighedens Videns-
    base – en Vestre Landsrets dom af 2.maj 2011. Den tiltalte i sagen kørte i en ny bil for
    grønt ind i et kryds med ca. 150 km/t, hvor den tilladte hastighed var 80 km/t. I krydset
    påkørte han en knallert, der kom fra venstre side. Førerens af knallerten afgik ved døden.
    Retten kunne ikke afvise, at der forelå egen skyld fra knallertkørerens side. Landsretten
    karakteriserede den tiltaltes kørsel som særlig hensynsløs.
    Det kan overvejes at præcisere i bemærkningerne, at der ikke med lovændringen tilsigtes
    en ændring i vurderingen af sager om andre hastighedsovertrædelser end de, der bliver
    omfattet af begrebet vanvidskørsel. Således kan en kørsel ved lavere hastigheder, der
    medfører uagtsomt legemsbeskadigelse eller uagtsomt manddrab, efter omstændighe-
    derne vurderes som særlig hensynsløs.
    3
    Rigsadvokaten har ikke bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffe-
    loven (Skærpet straf mod flugtbilisme).
    Med venlig hilsen
    Eva Rønne
    vicestatsadvokat
    1
    Nina Lentz
    Fra: HCE001@politi.dk
    Sendt: 21. december 2020 16:17
    Til: £Strafferetskontoret (951s18); Nina Lentz
    Cc: kos-Direktionssekretariatet@politi.dk; Tanwir Ahmad; Louise Spangsberg
    Lundsager; Erik Terp Jensen; Camilla Vinkel Voss; Arne Martinsen; Jørn Pakula
    Andresen; Tine Michala Petersen; Hanna Giørtz Behrens; pol-nec-juridisk-
    sekretariat@politi.dk; Trine Hagbard Johansen; Christina Bovin
    Emne: Rigspolitiets bemærkninger: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
    straffeloven (Styrket indsats mod farlig kørsel) - j. nr. 2020-0090-2136
    Vedhæftede filer: Høringsbrev - adressaterne på høringslisten (D1581845).PDF; Lovforslag om styrket
    indsats mod farlig kørsel (ren) (D1652128).PDF; Høringsliste.PDF; Stemmeaftale-
    vedr.-vanvidskoersel.PDF
    Prioritet: Høj
    Sag: 2020-0090-2136
    Sagsdokument: 1772702
    Til Justitsministeriet,
    Rigspolitiet har ingen bemærkninger til lovforslaget.
    Rigspolitiet skal dog gøre opmærksom på nedenstående bemærkning fra NFÆ.
    Med venlig hilsen
    Hülya Celik
    Specialkonsulent
    Rigspolitiet
    Koncernledelsessekretariatet
    Polititorvet 14
    1780 København V
    Mobil 51 33 06 64
    E-mail hce001@politi.dk
    Web www.politi.dk
    Facebook facebook.com/politi
    Twitter twitter.com/rigspolitiet
    Fra: Bovin, Christina (CBB001)
    Sendt: 21. december 2020 15:18
    Til: KOS FP Direktionssekretariatet Sikker <kos-Direktionssekretariatet@politi.dk>
    Cc: Jensen, Erik Terp (ETJ001) <ETJ001@politi.dk>; Voss, Camilla Vinkel (CVV001) <CVV001@politi.dk>; Martinsen,
    Arne (AMA001) <AMA001@politi.dk>; Andresen, Jørn Pakula (JPA001) <JPA001@politi.dk>; Petersen, Tine Michala
    (TMP005) <TMP005@politi.dk>; Ahmad, Tanwir (TAH007) <TAH007@politi.dk>; Behrens, Hanna Giørtz (HGB002)
    <HGB002@politi.dk>; Lundsager, Louise Spangsberg (LSS007) <LSS007@politi.dk>; POL FP NEC Juridisk sekretariat
    Sikker <pol-nec-juridisk-sekretariat@politi.dk>; Johansen, Trine Hagbard (THP001) <THP001@politi.dk>
    Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Styrket indsats mod farlig kørsel) - j. nr.
    2020-0090-2136
    Prioritet: Høj
    2
    Kære KLS
    Lovforslaget giver ikke NFÆ anledning til bemærkninger.
    Opmærksomheden henledes dog på, at den politiske aftale om strafskærpelser i forbindelse med vanvidskørsler
    (vedhæftet), der blev indgået den 11. december 2020 afviger fra det fremsendte udkast til forslag til lov om ændring
    af straffeloven (Styrket indsats mod farlig kørsel), idet der i henhold til den politiske aftale vil blive stillet forslag om
    skærpelse af straffen med 150 pct. (i stedet for de i det tilsendte udkast nævnte 50 pct.) for overtrædelse af
    straffelovens § 241, 2. pkt. om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, og skærpelse af
    straffen med 100 pct. (i stedet for de i det vedhæftede udkast nævnte 50 pct.) for overtrædelse af straffelovens §
    249, 2. pkt. om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder.
    Disse ændringer giver ligeledes ikke NFÆ anledning til bemærkninger.
    Med venlig hilsen
    Christina Bograd Bovin
    Juridisk chefkonsulent
    Rigspolitiet, Politiområdet
    Nationalt Færdselscenter
    Polititorvet 14
    1780 København V
    Mobil 25 66 62 84
    E-mail CBB001@politi.dk
    Web www.politi.dk
    Facebook facebook.com/politi
    Twitter twitter.com/rigspolitiet
    RIGSPOLITIET
    Fra: Justitsministeriet [mailto:jm@jm.dk]
    Sendt: 24. november 2020 14:31
    Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Styrket indsats mod farlig kørsel) - j. nr. 2020-
    0090-2136
    Se venligst vedhæftede filer
    Med venlig hilsen
    Strafferetskontoret
    Slotsholmsgade 10
    1216 København K
    Tlf.: 7226 8400
    www.justitsministeriet.dk
    jm@jm.dk
    1
    Nina Lentz
    Fra: Henriette Fagerberg Erichsen <hfe@advokatsamfundet.dk>
    Sendt: 17. december 2020 12:48
    Til: £Strafferetskontoret (951s18); Nina Lentz
    Emne: Sv: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf
    for flugtbilisme) - j. nr. 2020-5002-0022 (Sagsnr.: 2020 - 4014)
    Tak for henvendelsen.
    Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.
    Med venlig hilsen
    Henriette Fagerberg Erichsen
    Sekretær
    Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K
    D +45 33 96 97 28
    hfe@advokatsamfundet.dk - www.advokatsamfundet.dk
    Til:
    Fra: Justitsministeriet (jm@jm.dk)
    Titel: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for flugtbilisme) - j. nr. 2020-
    5002-0022
    Sendt: 08-12-2020 15:01
    Se venligst vedhæftede filer
    Med venlig hilsen
    Strafferetskontoret
    Slotsholmsgade 10
    1216 København K
    Tlf.: 7226 8400
    www.justitsministeriet.dk
    jm@jm.dk
    1
    Nina Lentz
    Fra: Sarah Østergaard <sfr@regioner.dk>
    Sendt: 14. december 2020 12:13
    Til: £Strafferetskontoret (951s18); Nina Lentz
    Emne: Svar - Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet
    straf for flugtbilisme) - j. nr. 2020-5002-0022
    Kære Nina
    Vi takker for tilsendte høring.
    Danske Regioner har ingen bemærkninger.
    Med ønske om en god dag.
    Med venlig hilsen
    Sarah Østergaard
    Sekretær
    Center for Sundhed og Sociale indsatser (SUS)
    M 9116 8825
    E sfr@regioner.dk
    Danske Regioner
    Dampfærgevej 22
    2100 København Ø
    T 3529 8100
    Officiel post: regioner@regioner.dk
    Følg os på Twitter, Facebook og regioner.dk
    Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
    Sendt: 8. december 2020 15:01
    Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for flugtbilisme) - j. nr. 2020-
    5002-0022
    Se venligst vedhæftede filer
    Med venlig hilsen
    Strafferetskontoret
    Slotsholmsgade 10
    2
    1216 København K
    Tlf.: 7226 8400
    www.justitsministeriet.dk
    jm@jm.dk
    1
    Nina Lentz
    Fra: Jura og Forretning <jur@domstolsstyrelsen.dk>
    Sendt: 6. januar 2021 09:04
    Til: £Strafferetskontoret (951s18); Nina Lentz
    Emne: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf
    for flugtbilisme) - j. nr. 2020-5002-0022
    Til Justitsministeriet
    Domstolsstyrelsen har ingen bemærkninger til denne høring.
    Med venlig hilsen
    Line Lykkegaard
    Specialkonsulent
    Direkte: + 45 99 68 43 33
    lipo@domstolsstyrelsen.dk
    Domstolsstyrelsen
    Jura og Forretning
    St. Kongensgade 1-3
    1264 København K.
    Tlf. (hovednr.): + 45 70 10 33 22
    www.domstol.dk
    Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
    Sendt: 8. december 2020 15:02
    Til: ´Domstolsstyrelsen´ <post@domstolsstyrelsen.dk>
    Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for flugtbilisme) - j. nr. 2020-
    5002-0022
    Se venligst vedhæftede filer
    Med venlig hilsen
    Strafferetskontoret
    Slotsholmsgade 10
    1216 København K
    Tlf.: 7226 8400
    www.justitsministeriet.dk
    jm@jm.dk
    Justitsministeriet
    Slotsholmsgade 10
    1216 København K
    E-mail: strafferetskontoret@jm.dk og nle@jm.dk
    WILDERS PLADS 8 K
    1403 KØBENHAVN K
    TELEFO N 3269 8888
    MOB IL 91325719
    MIKL@HUMANR IGHTS.DK
    MENNESKERET.DK
    DOK. NR. 20/03337 -2
    5. J ANUAR 2021
    H Ø R I N G S S V A R O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V
    O M Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N
    Justitsministeriet har ved e-mail af 8. december 2020 anmodet om
    Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast
    til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for
    flugtbilisme).
    Instituttet har ingen bemærkninger til udkastet.
    Der henvises til ministeriets sagsnummer 2020-0090-2136.
    Med venlig hilsen
    Mikkel Lindberg Laursen
    SPEC IAL KO NSULENT
    Københavns Byret
    Justitsministeriet
    Slotsholmsgade 10
    1216 København K
    Præsidenten
    Domhuset, Nytorv 25
    1450 København K.
    T1t 99 68 70 15
    CVR2I 659509
    Ut_IHH Ill NItJI ‘Oil. dlii (ti LIOJUSIOl dk
    J.nr. 9099.2020.66
    Den 14. december 2020
    Ved en mail at 8. december 2020 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger
    til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for flugtbilis
    me).
    Jeg skal i den anledning på vegne at byretspræsidenterne oplyse, at byretterne ikke ønsker at
    udtale sig om udkastet.
    Der henvises til J.nr. 2020-0090-2136.
    Med venlii
    Sø
    1
    Nina Lentz
    Fra: Jan Hempel <Jan.Hempel@politiforbundet.dk>
    Sendt: 9. december 2020 08:10
    Til: £Strafferetskontoret (951s18)
    Cc: Nina Lentz
    Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf
    for flugtbilisme) - j. nr. 2020-5002-0022
    Vedhæftede filer: Høringsbrev til adressaterne på høringslisten.PDF; Forslag til lov om ændring af
    straffeloven (Skærpet straf for flugtbilisme ).PDF; Liste over høringsparter.PDF
    Sag: 2020-5002-0022
    Sagsdokument: 1752076
    Til Justitsministeriet.
    Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.
    Politiforbundets jr.nr. 2020-01356.
    Med venlig hilsen
    Jan Hempel
    Forbundssekretær
    H.C. Andersens Boulevard 38
    DK-1553 København V
    Tlf. +45 3345 5965
    E-
    mail
    mail@politiforbundet.dk
    Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her https://www.politiforbundet.dk/om-politiforbundet/politiforbundets-
    databeskyttelsespolitik
    Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-mailen ved
    en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.
    På forhånd tak
    Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til mail@politiforbundet.dk. Det forudsætter dog, at du selv har adgang til at sende
    fra sikkermail.
    Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
    Sendt: 8. december 2020 15:01
    Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for flugtbilisme) - j.
    nr. 2020-5002-0022
    Se venligst vedhæftede filer
    Med venlig hilsen
    2
    Strafferetskontoret
    Slotsholmsgade 10
    1216 København K
    Tlf.: 7226 8400
    www.justitsministeriet.dk
    jm@jm.dk
    R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G
    HØRINGSSVAR
    Til Justitsministeriet
    Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for
    flugtbilisme)
    Høringsbrev af 8. december 2020 - med svarfrist 4. januar 2021.
    Svar fremsendt pr. mail til strafferetskontoret@jm.dk og nle@jm.dk
    Som alle andre ønsker RPF at få stoppet den form for adfærd, som regeringen i sit lovforslag om
    skærpet straf for flugtbilisme søger at dæmme op for. Vi noterer os med tilfredshed, at man i teksten
    ikke bruger udtrykket ”vanvidsbilister”, der ellers har bredt sig i offentligheden. Problemet med
    den betegnelse er, at vanvidshandlinger udfoldes af utilregnelige personlige og derfor kan relateres
    eller associeres med straffelovens § 16.
    Omvendt er vi imidlertid ikke overbeviste om, at dette forslag om en markant forhøjelse af
    fængselsstraffene vil udgøre en tilstrækkelig effektiv indsats, og må med beklagelse konstatere, at
    der intet overhovedet er i lovforslaget og dets bemærkninger om den forebyggende indsats og
    forøgelse deraf, som er er en nødvendighed for at komme dette uhyggelige fænomen til livs. Man
    sidder derfor tilbage med en begrundet bekymring for, at regeringen forestiller sig, at længere
    fængselsstraffe er MIDLET til at stoppe ekstreme fartoverskridelser og flugtbilisme.
    Det skal endvidere påpeges, at dette lovforslag er et eklatant eksempel på dårlig lovgivningsteknik.
    Et vigtigt princip for god lovgivningsteknik går ud på, at der ikke lovgives på bemærkningerne, dvs.
    den bindende tekst bør indeholdes i selve lovparagrafferne. I dette lovforslag står der imidlertid på
    side 7:
    ”Det foreslås at ændre ”som” til ”der” i straffelovens § 253, stk. 2.”
    Og videre på side 8:
    ”Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give
    mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet
    efter bestemmelsen.Med lovforslaget forudsættes det, at straffen for flugtbilisme efter
    straffelovens § 253, stk. 2, forhøjes med det halve i forhold til den straf, der i dag ville
    blive idømt for en tilsvarende overtrædelse.
    ……..
    Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det
    enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil
    kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
    skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om
    straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.”
    Risikoen for at få Folketinget til gennem vedtagelse af lovforslaget at overtræde grundlovens § 3
    om statsmagtens tredeling påregnes åbenbart hermed minimeret i tilstrækkeligt omfang, men disse
    formuleringer og hele måden at håndtere situationen på giver ubehagelige mindelser om den
    kreativitet, som for årtier siden blev lagt for dagen af en daværende skatteminister og efterfølgende
    skarpt kritiseret.
    Det skal endelig påpeges, at dette lovforslag kommer fra det justitsministerium, der står for den
    udøvende magts legalitetskontrol, som jo i disse år og under skiftende regeringer gentagne gange i
    offentligheden har været betegnet som lemfældig.
    København, den 4. januar 2021
    Bjørn Elmquist Esben Obel
    Formand Bestyrelsesmedlem
    Vestre Landsret
    Præsidenten
    Justitsministeriet
    Slotsholmsgade 10
    1216 København K
    15. december 2020
    DOR - VLR - alle
    Sendt pr. mail til strafferetskontoret@jm.dk og nle@jm.dk
    J.nr.: 20/02593-2
    Sagsbehandler: Lars B Olesen
    Mail: LarsBOlesen@vestrelandsret.dk
    Justitsministeriet har ved brev af 8. december 2020 (sagsnr. 2020-0090-2136) anmodet om
    eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven
    (Skærpet straf for flugtbilisme).
    I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
    Med venlig hilsen
    Helle Bertung
    Østre Landsret
    Præsidenten
    Bredgade 59, 1260 København K. Tlf. 99 68 62 00 Mail: praesident@oestrelandsret.dk Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
    Justitsministeriet
    Slotsholmsgade 10
    1216 København K
    10. december 2020
    J.nr.: 20/02518-2
    Sagsbehandler: Christian Reinhold
    Jensen
    Dir. tlf.:
    Mail:
    ChristianReinholdJensen@OestreLa
    ndsret.dk
    Justitsministeriet har ved brev af 8. december 2020 (Sagsnr. 2020-0090-2136) anmodet om
    eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven
    (Skærpet straf for flugtbilisme).
    I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
    Fra: Henriette Fagerberg Erichsen <hfe@advokatsamfundet.dk>
    Sendt: 16. september 2020 10:48
    Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Jakob Dalsgaard <jada@jm.dk>
    Emne: Sv: Høring over forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds
    berettiget til godtgørelse til efterladte) - j.nr. 2020-709-0224 (Sagsnr.: 2020 - 2715)
    Tak for henvendelsen.
    Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.
    Med venlig hilsen
    Henriette Fagerberg Erichsen
    Sekretær
    Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K
    D +45 33 96 97 28
    hfe@advokatsamfundet.dk - www.advokatsamfundet.dk
    Fra: Sofie Friborg Kjeldgaard <sfk@ac.dk>
    Sendt: 22. september 2020 21:09
    Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Jakob Dalsgaard <jada@jm.dk>
    Emne: Høring over forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds
    berettiget til godtgørelse til efterladte) - j.nr. 2020-709-0224
    Akademikerne har ikke bemærkninger til høringen.
    Med venlig hilsen
    Sofie Friborg Kjeldgaard
    Konsulent
    T +45 4233 8760
    E sfk@ac.dk
    Akademikerne | akademikerne.dk | twitter.com/ACakademikerne | T: +45 3369 4040
    Akademikerne er talerør for 431.000 offentligt og privat ansatte og udgør den akademiske fagbevægelse
    Bemærk, at Akademikerne ikke forventer at afgive høringssvar, med mindre der indkommer bemærkninger
    fra medlemsorganisationerne.
    Fra: Martin Bendix <MB@ac.dk> På vegne af AC
    Sendt: 3. september 2020 13:51
    Til: Marianne Bech <mab@ac.dk>
    Emne: VS: Høring over forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds
    berettiget til godtgørelse til efterladte) - j.nr. 2020-709-0224
    Fra: Jane Brodthagen <jnb@regioner.dk>
    Vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af
    personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte)
    Justitsministeriet har den 3. september 2020 sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om
    erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte) i høring.
    Udkastet til lovforslaget har været behandlet i bestyrelsen for Foreningen for Erstatnings- og Forsikringsret,
    der fungerer som Danske Advokaters fagudvalg for erstatnings- og forsikringsret, og giver Danske
    Advokater anledning til følgende bemærkninger:
    Indledningsvist skal det bemærkes, at Danske Advokater overordnet kan tilslutte sig udkastet til
    lovændringerne, herunder de hensyn, der ligger bag forslaget om at udvide personkredsen af berettigede
    til godtgørelse efter erstatningsansvarslovens (EAL) § 26 a. Det må anses for tidssvarende at gennemføre en
    sådan udvidelse af personkredsen, så der i højere grad er ligestilling af familiemedlemmer til afdøde.
    Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at der ved vurderingen af, om der skal betales godtgørelse
    til den udvidede personkreds og ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse, fortsat skal lægges særlig vægt
    på karakteren af skadevolderens handling og på den lidelse eller krænkelse, som må antages at være påført
    den eller de efterlevende, jf. EAL § 26 a, stk. 2, der ikke foreslås ændret.
    Lovudkastet ses ikke herudover at indeholde nærmere omkring fastsættelsen af godtgørelsens størrelse.
    Med henblik på i videst muligt omfang at sikre en ensartet anvendelse af de foreslåede regler, således at
    der relativt hurtigt kan danne sig en retningsgivende praksis i disse nye godtgørelsessituationer, skal
    Danske Advokater opfordre til, at lovbemærkning udbygges med nærmere anvisninger for den tilsigtede
    konsekvens af reglerne, således at lovbemærkningerne i højere grad udgør en rettesnor for anvendelsen i
    praksis.
    Danske Advokater skal således opfordre til, at der i bemærkningerne til lovforslaget nærmere indsættes en
    beskrivelse af rammerne for bestemmelsernes anvendelse, Vesterbrogade 32 1620 København V Telefon
    33 43 70 00 mail@danskeadvokater.dk www.danskeadvokater.dk 2/2 herunder den tilsigtede størrelse af
    godtgørelse i de i lovforslaget omfattede tilfælde. En relevant rettesnor for anvendelse forudsætter efter
    Danske Advokaters opfattelse ikke i sig selv, at lovbemærkningerne stipulerer præcise beløb, og for en
    konsistent anvendelse i praksis vil meget kunne være vundet alene ved en beskrivelse af, hvilke forhold der
    efter Justitsministeriets opfattelse i praksis typisk vil skulle indgå i udmålingen, når der skal tages stilling til,
    om en sag beløbsmæssigt vil lægge sig i et nedre eller øvre niveau, f.eks. med udgangspunkt i den
    nugældende praksis, hvor den maksimale godtgørelse er forudsat, jf. lovforslaget, til i almindelighed at
    være i størrelsesordenen 100.000 kr. i sager om forsætligt drab.
    Det ku e i de forbi delse yderligere overvejes, o a ed fordel ka a give ogle ”typetilfælde” og
    eksempler på, hvilke konkrete omstændigheder der i almindelighed kan indgå i vurderingen i henholdsvis
    nedadgående og opadgående retning ift. udmålingen af erstatningsbeløbets størrelse.
    Lovudkastet medfører, at personkredsen, der i dag som udgangspunkt er berettiget til godtgørelse efter
    bestemmelsen, udvides. Danske Advokater skal opfordre til, at man – som det mindre – i lovudkastets
    bemærkninger nærmere forholder sig til den tilsigtede beløbsstørrelse i forhold til den nugældende praksis,
    herunder om det er hensigten med regelændringen, at erstatningsniveauet i almindelighed skal svare til det
    beløb, som efter de gældende regler undtagelsesvis i praksis er tilkendt i godtgørelse til de personer, der nu
    foreslås omfattet af personkredsen.
    Som eksempel på de uklarheder og tvivlsspørgsmål, som lovudkastet i sin nuværende udformning rejser,
    kan nævnes spørgsmålet om, hvad et udeboende voksent barn er berettiget til, når en forælder til denne
    dør. Vil det skulle være den samme, som det mindreårige hjemmeboende barn er berettiget til efter
    nugældende praksis? Eller skal godtgørelsen være mindre, og vil det i så fald afhænge af, hvor gammel
    barnet er, hvor længe vedkommende ikke har boet sammen med den forældre, der dør, og hvor tæt
    relationen mellem dem i øvrigt har været? Skal eksempelvis den 14-årige hjemmeboende lillebror have
    samme godtgørelse, som den 22-årige udeboende storebror, når den 18-årige hjemmeboende søskende
    bliver dræbt?
    Lignende spørgsmål kan stilles, når det er forældre til et udeboende voksent barn, der skal tilkendes
    godtgørelse.
    Endelig skal Danske Advokater opfordre til, at det overvejes, om der er behov for mere generelt at
    analysere hele området for godtgørelse for tort m.v. ved såvel fysiske som psykiske personskader med
    henblik på at sikre sammenhæng og konsistens i regelsættet. Der er som bekendt gennemført en del
    ”drypvise” lovgiv i gsi itiativer side Justits i isteriets betæ k i g r. 4 / o godtgørelse til
    efterladte ved dødsfald, der dannede grundlag for indførelsen af EAL § 26 a. Der er bl.a. gennemført en
    række ændringer af EAL § 26, og på patientskadeområdet er der indført en særlig bestemmelse om
    godtgørelse til forældre, hvis barn dør som følge af en behandlingsskade, jf. § 24 a i lov om klage- og
    erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Godtgørelse efter den nævnte bestemmelse forudsætter
    hverken forsæt eller grov uagtsomhed, som det er en betingelse efter EAL § 26 a. Danske Advokater finder
    bl.a., at denne forskel umiddelbart savner nærmere begrundelse.
    Med venlig hilsen
    Jeanie Sølager Bigler
    Retschef
    jsb@danskeadvokater.dk
    Sendt: 5. oktober 2020 15:39
    Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Jakob Dalsgaard <jada@jm.dk>
    Cc: Anne Cederlund Rytter <acr@regioner.dk>
    Emne: VS: Høring over forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds
    berettiget til godtgørelse til efterladte) - j.nr. 2020-709-0224
    Til Justitsministeriet.
    Regionerne har ingen bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar
    (Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte) - j.nr. 2020-709-0224
    Jeg beklager det sene svar.
    Venlig hilsen
    Jane Brodthagen
    Seniorkonsulent, cand.jur.
    Sundheds- og socialpolitisk kontor
    Danske Regioner
    Dampfærgevej 22
    2100 København Ø
    Telefon: +45 29 17 09 04
    E-mail: jnb@regioner.dk
    Officiel post bedes sendt til
    regioner@regioner.dk
    Fra: Regioner@regioner.dk <regioner@regioner.dk>
    Sendt: 3. september 2020 14:04
    Til: Tina Andersen <tia@regioner.dk>; Tina Underbjerg <tu@regioner.dk>
    Emne: VS: Høring over forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds
    berettiget til godtgørelse til efterladte) - j.nr. 2020-709-0224
    Til formueretskontoret
    Den Sociale Retshjælps Fond støtter op om lovforslagets hensigt, da vi anerkender at gældende lov ikke i
    tilstrækkelig grad anerkender den relation som mange familiemedlemmer har til ofret, når det kommer til
    udbetaling af godtgørelse til efterladte. Vi mener derfor at det er tale om en passende udvidelse af
    personkredsen ved dette lovforslag.
    Vi vil dog også gerne fremhæve, at justitsministeren bestræber sig på at afgørelsestiden i
    erstatningsnævnet nedbringes. Dette lovforslag vil betyde en større arbejdsbyrde for erstatningsnævnet.
    Justitsministeren bør derfor samtidigt sikre, at det nye antal sager ikke vil forsinke arbejdet i
    erstatningsnævnet.
    Ligeledes mener vi af samme grund, at opkrævning af gæld til erstatning for efterladte bør have prioritet
    når staten indkræver gæld hos straffede. For at sikre en hurtig udbetaling af erstatninger bør
    erstatningsomkostninger derfor prioriteres i inddrivelsen af dømtes gæld og bør derfor have forrang over
    gæld til sagsomkostninger, skat, bøder osv.
    Med Venlig Hilsen
    Den Sociale Retshjælps Fond
    Fra: Morten Jacob Leth <mojal@digst.dk>
    Sendt: 4. september 2020 09:42
    Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Jakob Dalsgaard <jada@jm.dk>
    Emne: Sv: Høring over forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds
    berettiget til godtgørelse til efterladte) - j.nr. 2020-709-0224DIGST (Id nr.: 884438)
    Til rette vedkommende
    Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger.
    Med venlig hilsen
    Morten Leth
    ________________________________
    Morten Jacob Leth
    Fuldmægtig, jurist
    T: +45 41782431
    E: mojal@digst.dk
    Kontor for jura og internationale forhold
    Digitaliseringsstyrelsen
    Landgreven 4
    1017 København K
    www.digst.dk – fordi hverdagen er digital
    Fra: Mikael Sjöberg <MikaelSjoeberg@OestreLandsret.dk>
    Sendt: 22. september 2020 16:06
    Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Jakob Dalsgaard <jada@jm.dk>
    Emne: lovudkast / erstatningsansvarslloven
    Justitsministeriet
    Slotsholmsgade 10
    1216 København K
    Formueretskontoret
    Ved mail af 3. september 2020 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til lov om
    ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte).
    Dommerforeningen har drøftet lovudkastet på et bestyrelsesmøde.
    I den anledning kan jeg meddele, at lovudkastet ikke giver anledning til bemærkninger.
    Der henvises til 2020-709-0224.
    Mvh
    Mikael Sjöberg
    Mikael Sjöberg
    Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
    Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49
    Fra: Michala Boesen <MNB@domstolsstyrelsen.dk>
    Sendt: 1. oktober 2020 16:22
    Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
    Cc: Jakob Dalsgaard <jada@jm.dk>
    Emne: SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds
    berettiget til godtgørelse til efterladte) - j.nr. 2020-709-0224
    Til Formueretskontoret
    Domstolsstyrelsen har ingen bemærkninger til den fremsendte høring.
    Med venlig hilsen
    Michala Boesen
    Fuldmægtig
    Direkte: +45 99 68 43 54
    mnb@domstolsstyrelsen.dk
    Domstolsstyrelsen
    Jura og Forretning
    St. Kongensgade 1-3
    1264 København K
    Tlf. (hovednr.): +45 70 10 33 22
    www.domstol.dk
    Fra: FMN-RLM Mouritzen, Rona Lehmann <RLM@fmn.dk>
    Sendt: 23. september 2020 16:10
    Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Jakob Dalsgaard <jada@jm.dk>
    Emne: Forsvarsministeriets svar på høring om ændring af lov om erstatningsansvar - udvidelse af
    personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte [RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION]
    RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
    Til Justitsministeriet
    Forsvarsministeriet har ingen bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
    erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte).
    Med venlig hilsen
    Rona L. Mouritzen
    Forsvarsministeriet
    Juridisk Kontor / Legal Departement
    Holmens Kanal 9, DK-1060 København K / Copenhagen K
    Telefon/Telephone: + 45 72 81 00 57
    Fax/Fascimile: + 45 72 81 03 00
    E-mail: RLM@fmn.dk
    www.fmn.dk
    RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION
    Vi goer opmaerksom paa, at denne e-mail kan indeholde information, der kun er beregnet for modtageren.
    Hvis du ved en fejltagelse har modtaget e-mailen, maa du ikke anvende indholdet i nogen sammenhaeng og
    vi beder dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge besvar-funktionen. Samtidig beder vi dig
    slette alle kopier af e-mailen i dit system uden at videresende eller kopiere den. Selvom e-mailen og enhvert
    vedhaeftet fil efter vores overbevisning er fri for virus og andre fejl, som kan paavirke computeren eller it-
    systemet, hvori den modtages og laeses, aabnes den paa modtagerens eget ansvar. Vi paatager os ikke
    noget ansvar for tab eller skade, som er opstaaet i forbindelse med at modtage eller aabne e-mailen. Hvis du
    har problemer med at aabne vedhaeftede filer, kan du finde information paa dette link
    http://www.fmi.dk/Pages/winmail.aspx.
    Please note that this message may contain confidential information. If you have received this message by
    mistake, please inform the sender of the mistake by sending a reply, and then delete the message from your
    system without making, distributing or retaining any copies of it. Although we believe that the message and
    any attachments are free from viruses and other errors that might affect the computer or IT system where it
    is received and read, the recipient opens the message at his or her own risk. We assume no responsibility
    for any loss or damage arising from the receipt or use of this message. If you are having trouble opening
    attached files, you can get further information via this link http://www.fmi.dk/Pages/winmail.aspx.
    Fra: Gudrun Durhuus <gudu@nanoq.gl>
    Sendt: 15. september 2020 15:15
    Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Jakob Dalsgaard <jada@jm.dk>
    Emne: Vs: Høring over forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds
    berettiget til godtgørelse til efterladte) - j.nr. 2020-709-0224 (RIGS-GL Sagsnr.: 2020 - 341) (Nanoq - ID nr.:
    14847886)
    Grønlands Selvstyre har ingen bemærkninger til det fremsendte forslag til lov om ændring af lov om
    erstatningsansvar.
    Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga
    Med venlig hilsen
    Best regards
    Guðrun Durhuus
    Fuldmægtigi
    Fuldmægtig
    Head of section
    Isumaginninnermut, Ilaqutariinnut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik
    Departementet for Sociale Anliggender, Familie og Justitsområdet
    Social Affairs, Family and Justice
    3900 Nuuk
    Oq./Tel.: +299 34 5000
    Dir.: +299 346018
    gudu@nanoq.gl
    www.naalakkersuisut.gl
    Justitsministeriet
    Formueretskontoret
    Slotholmsgade 10
    1216 København K.
    29. september 2020
    Sagsnr. 2020-709-0224
    Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af
    personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte)
    Vi har med tak modtaget en invitation til at afgive høringssvar til det fremsatte forslag til lov om ændring
    af lov om erstatningsansvar for så vidt angår udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til
    efterladte, jf. EAL § 26 a.
    For så vidt angår selve ændringen af lovteksten, har vi umiddelbart vanskeligt ved at se, at den nye
    formulering skulle afspejle, at alle børn uanset alder og uanset om børnene boede sammen med forældrene
    på gerningstidspunktet, nu er berettiget til godtgørelse – eller for den sags skyld, at forældre til voksne
    udeboende børn og samboende søskende skulle være omfattet af reglen.
    Vi har imidlertid noteret os, at hensigten med den nye formulering netop er, at alle børn uanset alder og
    uanset om børnene boede med forældrene på gerningstidspunktet, og at forældre til voksne udeboende
    børn og samboende søskende, fremadrettet skal være omfattet af personkredsen, der er berettiget til
    godtgørelse efter EAL § 26 a.
    Vi er meget positive stemt for denne udvidelse, idet vi i flere tilfælde har oplevet pårørende, der har
    vanskeligt ved at forstå, at tilkendelse af godtgørelse til efterladte forældre kan være afhængig af, om et
    eksempelvis 19-årigt barn er hjemmeboende på gerningstidspunktet eller eventuelt er flyttet kort tid
    forinden.
    I den forbindelse bemærkes dog, at vi er klar over, at der er retspraksis for, at der, uanset om den afdøde
    er fraflyttet for nyligt, alligevel er tilkendt godtgørelse efter en konkret vurdering. Det vil dog være optimalt,
    at det direkte er udgangspunktet, at personkredsen er berettiget til godtgørelse i stedet for, at der skal
    foretages en vurdering, der forudsætter tilstedeværelsen af særlige omstændigheder.
    Vi kan med andre ord støtte fuldt ud op om forslaget, der efter vores opfattelse i den grad forbedrer
    retsstillingen for de pårørende til grove forbrydelser – en persongruppe der præcis er vores målgruppe.
    Med venlig hilsen
    Hjælp Voldsofre
    Talsperson Helle Hald, partner, advokat (H) - Siriusadvokater
    Fra: Marianne Hansen <MGH@kl.dk>
    Sendt: 9. september 2020 15:24
    Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
    Cc: Jakob Dalsgaard <jada@jm.dk>
    Emne: KL's høringssvar til sagsnr. 2020-709-0224
    Kære Justitsministeriet
    KL har ingen bemærkninger til den fremsendte høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
    erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte).
    Med venlig hilsen
    Marianne Hansen
    Sekretær
    Jura og EU
    Weidekampsgade 10
    Postboks 3370
    2300 København
    D
    E
    +45 3370 3281
    MGH@kl.dk
    T
    W
    +45 3370 3370
    kl.dk
    Fra: Michael Aagaard <MAA006@ankl.dk>
    Sendt: 23. september 2020 12:57
    Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Jakob Dalsgaard <jada@jm.dk>
    Cc: Pernille Østergaard <POS003@ankl.dk>
    Emne: 2020-709-0224: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar
    (høringssvar)
    Til Justitsministeriet, Formueretskontoret
    Sagsnr.: 2020-709-0224, sagsbeh. Jakob Dalsgaard
    Rigsadvokaten har ikke nogen bemærkninger til lovforslaget.
    Med venlig hilsen
    Michael Aagaard
    Anklager
    Tlf.: +45 30 32 00 59
    E-mail: maa006@ankl.dk
    Web: www.anklagemyndigheden.dk
    Rigsadvokaten
    Kvalitetsafdelingen
    Frederiksholms Kanal 16
    1220 København K
    Tlf.: +45 7268 9000
    Fra: khr-koncernjura@politi.dk <khr-koncernjura@politi.dk>
    Sendt: 7. september 2020 11:35
    Til: Justitsministeriet <jm@jm.dk>; Jakob Dalsgaard <jada@jm.dk>
    Cc: kos-Direktionssekretariatet@politi.dk
    Emne: SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds
    berettiget til godtgørelse til efterladte) - j.nr. 2020-709-0224
    Rigspolitiet har ikke bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar.
    Med venlig hilsen
    Camilla Lund Nørlev
    specialkonsulent
    Rigspolitiet
    Koncernjura
    Polititorvet 14
    1780 København V
    Telefon 24768235
    E-mail clk007@politi.dk
    Web www.politi.dk
    Facebook facebook.com/politi
    Twitter twitter.com/rigspoliti
    Fra: Jan Hempel
    Sendt: 21. september 2020 14:45
    Til: Justitsministeriet
    Cc: Jakob Dalsgaard
    Emne: VS: Høring over forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Udvidelse af personkreds
    berettiget til godtgørelse til efterladte) - j.nr. 2020-709-0224
    Til Justitsministeriet.
    Politiforbundet kan helt tilslutte sig de hensyn, der ligger bag forslaget om at udvide personkredsen, hvor
    der hermed vil være en berettigelse til godtgørelse efter EAL § 26a.
    Politiforbundet finder det for tidssvarende at gennemføre en sådan udvidelse af personkredsen, som
    ligestiller familiemedlemmer til afdøde.
    Politiforbundet finder, at da der er tale om en fremtidig tilkendelse af godtgørelse til efterladte, der ikke i
    dag vil være berettiget, syntes det nødvendigt, at der bliver udarbejdet en vejledning i forarbejderne til,
    hvilke kriterier, der skal tillægges vægt, når der skal tages stilling til størrelsen af den godtgørelse, som
    f.eks. et udeboende voksent barn er berettiget til, når en forældre til denne dør.
    Vejledningen skal netop prøve at belyse de bagvedliggende tanker om vurdering, som;
    Skal godtgørelse være afhængig af eksempelvis hjemmeboende barns alder, i forhold til den
    udeboende og dennes alder?
    Skal godtgørelse nedsættes alt efter, hvor længe pågældende har boet sammen med den mor eller
    far, som dør?
    Afslutningsvis skal der være en opfordring til at analysere hele området for godtgørelse for tort m.m. ved
    såvel fysiske- som psykiske personskader.
    Politiforbundets jr.nr. 2020-00955.
    Med venlig hilsen
    Jan Hempel
    Forbundssekretær
    H.C. Andersens Boulevard 38
    DK-1553 København V
    Tlf. +45 3345 5965
    E-mail mail@politiforbundet.dk
    Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her https://www.politiforbundet.dk/om-
    politiforbundet/politiforbundets-databeskyttelsespolitik
    Denne e-mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E-mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e-
    mailen ved en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e-mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.
    På forhånd tak
    Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til mail@politiforbundet.dk. Det forudsætter dog, at du selv har adgang
    til at sende fra sikkermail.
    

    Oversendelsesbrev til Folketingets Retsudvalg

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l141/bilag/1/2321752.pdf

    Slotsholmsgade 10
    1216 København K.
    T +45 7226 8400
    F +45 3393 3510
    www.justitsministeriet.dk
    jm@jm.dk
    Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400
    F +4533933510
    www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
    Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af straffeloven og
    lov om ændring af erstatningsansvarsloven (Styrket indsats mod farlig kør-
    sel m.v.) vedlægges en kommenteret høringsoversigt og kopi af de mod-
    tagne høringssvar.
    Nick Hækkerup
    /
    Mette Johansen
    Folketinget
    Retsudvalget
    Christiansborg
    1240 København K
    DK Danmark
    Dato: 20. januar 2021
    Kontor: Strafferetskontoret
    Sagsbeh: Nina Lentz
    Sagsnr.: 2020-0090-2604
    Dok.: 1772476
    Retsudvalget 2020-21
    L 141 Bilag 1
    Offentligt