L 107 - svar på spm. 15 om kommentar til henvendelsen af 15/12-20 fra Dansk Energi m.fl. om præsentation til foretræde den 16/12-20, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 107 - Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskel-
lige andre love. (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning for grund-
skyld, ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på
ejendomsområdet samt ændring af beregningsgrundlaget for tinglysningsafgift og indfø-
relse af særordning for godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 15 af 15. december 2020.
Morten Bødskov
/ Claus F. Houmann
20. januar 2021
J.nr. 2020 - 5183
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2020-21
L 107 endeligt svar på spørgsmål 15 , L 107 A endeligt svar på spørgsmål 15 , L 107 B endeligt svar på spørgsmål 15
Offentligt
Side 2 af 5
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15. december 2020 fra Dansk Energi
m.fl. om præsentation til foretræde den 16. december 2020, jf. L 107 - bilag 8.
Svar
Formålet med den nye vurderingsmodel for vedvarende energianlæg er at sikre mere
enkle, gennemskuelige og systematiske vurderinger og en vurderingsmodel, der kan im-
plementeres, som det også er tilfældet for øvrige erhvervsejendomme. Endvidere skal
modellen sikre teknologineutralitet mellem vindmølle- og solenergianlæg.
Efter gældende ret skal grundværdier for grunde under vindmøller og solcelleanlæg ansæt-
tes ud fra en handelsprisnorm. Ud fra udviklingen i markedet siden 2012 er det forvent-
ningen, at en fastholdelse af handelsprisnormen ville medføre markant højere grundvær-
dier for navnlig vindmølleanlæg. Den nye vurderingsmodel sigter på at ramme et niveau
for vurderingerne, der er konservativt ift. videreførelse af gældende regler.
Ejerne af vedvarende energianlæg omfattes endvidere af samme tryghed om ejendomsbe-
skatningen som øvrige ejere af erhvervsejendomme. De nye regler, der foreslås for ejen-
domsvurderingerne, indebærer ingen ændringer af beskatningsreglerne.
I det gamle ejendomsvurderingssystem blev grundværdien for vindmølleanlæg ansat ud
fra produktionskapaciteten, mens grundværdien for solcelleanlæg blev ansat ud fra en
jordmeterpris. Der har ikke hidtil været udviklet en ny model til fastsættelse af grundvær-
dierne for vindmølle- og solcelleanlæg. Det har alene været fastlagt i ejendomsvurderings-
loven fra 2017, at grundværdien skulle ansættes til den forventede handelspris.
Med lovforslaget foreslås det, at metoderne til at vurdere grunde under vindmølle- og sol-
celleanlæg harmoniseres og ansættes ud fra anlæggenes årlige produktionskapacitet inspi-
reret af de metoder, der hidtil er anvendt for ansættelse af grundværdier for vindmøllean-
læg. Baggrunden for at fastsætte grundværdien ud fra produktionskapaciteten er, at det er
udtryk for det potentielle afkast, og dermed vurderes det at være en god indikator på
grundens værdi.
Beskatningsmæssige konsekvenser af forslaget
Det anføres i henvendelsen, at konsekvenserne af forslaget for et typisk vindmølleprojekt
vil være en stigning på 800 pct. i grundskyldsbetalingen. Beregningen, som ligger til grund
for dette, er dog behæftet med nogle misforståelser.
Det er væsentligt at sondre mellem de senest udsendte vurderinger (2012-vurderingerne),
der er udarbejdet efter den nu ophævede vurderingslov, og de nye ejendomsvurderinger,
der skal udarbejdes efter ejendomsvurderingsloven fra 2017.
I 2012-vurderingerne blev der ved vurdering af grunde under vindmøller givet et tillæg til
grundværdien på mellem 0 og 500.000 kr. pr. vindmølle afhængig af vindmøllens produk-
tionskapacitet. Hvis vindmøllerne i eksemplet alle har en produktionskapacitet på 3-4
Side 3 af 5
MW, ville tillægget til grundværdien være 150.000 kr. pr. vindmølle og 1.050.000 kr. for
alle syv møller i alt.
Tillæggene for vindmøller i 2012-vurderingerne ligger markant under det aktuelle handels-
prisniveau. Dette skyldes til dels, at niveauerne senest er fastsat til vurderingen pr. 1. ok-
tober 2012, hvor der var en større usikkerhed i fastsættelsen af handelsprisniveauet, da
der fortsat blev givet tilskud til opsætning af vindmøller, og fordi vindmøller fortsat blev
betragtet som en mere usikker investering med tilsvarende krav om større afkast.
Med ejendomsvurderingsloven fra 2017 skal jorden under energianlæg ligeledes fastsættes
efter handelsprisen, hvor beskatningsgrundlaget reduceres efter forsigtighedsprincippet
med 20 pct.
Tillæggene for vindmøller i de tidligere vurderinger ligger markant under handelsprisni-
veauet, og de nye grundværdier for vindmøller ville derfor være betydeligt højere end de
gamle vurderinger, hvis de gældende regler fastholdes. Hvis gældende ret skulle viderefø-
res, skønnes det, at tillægget i så fald skulle fastsættes til ca. 600.000 kr. pr. MW produkti-
onskapacitet. Derved ville tillægget for de 7 vindmøller på i alt 25,5 MW i eksemplet blive
ca. 15.300.000 kr.
Med forslaget til en ny vurderingsmodel vil grundværdien for de 7 vindmøller blive ansat
til i alt 12.750.000 kr. (25,5 MW × 2.000 årlige MWh × 250 kr.). Derved indebærer forsla-
get et lavere vurderingsniveau sammenlignet med gældende regler. Det skyldes, at prisen
på 250 kr. pr. MWh er fastsat konservativt ift. de skønnede handelspriser.
For at de nye grundværdier, der generelt vil være betydeligt højere end de gamle grund-
værdier, ikke skal føre til højere grundskyldsbetaling, sættes grundskyldspromillerne bety-
deligt ned i 2024, så provenuet fra grundskylden i hver kommune ikke stiger, selvom de
nye grundværdier er væsentligt højere end de nuværende grundværdier.
DE m.fl. stiller i henvendelsen en række konkrete spørgsmål, som besvares herunder:
Vil den del af lovforslaget (§§34-34d), som omhandler grundværdien for vindmøller og solceller, blive ud-
skudt til senere behandling, da denne del ikke har været i ekstern høring?
Lovforslaget vedrørende ændring af ejendomsvurderingsloven m.v. (L 107) er blevet delt.
L 107 A, som blandt andet indeholder de foreslåede ændringer vedrørende ny metode til
vurdering af solcelleanlæg og vindmøller, er således udskudt i to måneder og planlægges
vedtaget inden udgangen af februar 2021.
Hvordan vil ministeren inddrage branchen, så den får mulighed for at blive hørt?
Skatteministeriet er i dialog med branchen og har afholdt møde med bl.a. Dansk Energi
om sagen.
Side 4 af 5
Hvilke data og metoder baserer fastansættelsen af grundværdien for vindmøller og solcelleanlæg (250 kr.
pr. MWh) sig på?
De 250 kr. pr. MWh er fastsat konservativt ud fra de konstaterede handelspriser og ud-
søgte jordlejepriser m.v. for vindmølle- eller solcelleparceller. Det skal bemærkes, at der
kun eksisterer få handelsdata, hvilket er en af de primære årsager til, at det foreslås, at vur-
deringsmetoden bliver mere skematisk og gennemskuelig. Der henvises desuden til svaret
på SAU L 107 – spørgsmål 16.
Hvorfor mener ministeren, at grundværdierne for jord med vindmøller og solceller vil blive ansat lavere
med lovforslaget end den gældende norm, når de nuværende regler medfører et beskatningsgrundlag på gen-
nemsnitligt ca. 150.000 kr. om året per hektar (jf. Finanstilsynets oversigt over ha-priser på landbrugs-
jord (maj 2019)), når ministerens forslag forventes at medføre et beskatningsgrundlag på 225.000 kr.
om året per ha (ved 900 MWh solproduktion per ha)?
Det er som nævnt ovenfor væsentligt at sondre mellem de tidligere 2012-vurderinger efter
vurderingsloven med beskatningsgrundlag på 150.000 kr. pr. ha solcelleanlæg og den gæl-
dende handelsprisnorm efter ejendomsvurderingsloven.
Efter den gældende ejendomsvurderingslov skal jorden under energianlæg fastsættes efter
handelsprisen til solcelleanlæg – ikke handelsprisen for landbrugsjord eller de lave pro-
duktionsjordspriser for landbrugsjord, da anvendelse af jorden til energianlæg ikke anses
som landbrugsmæssig drift.
Tager grundværdien (250 kr. pr. MWh) højde for, at vindmøller og solcellers produktion er aftagende
over anlæggets levetid?
Der tages ikke hensyn til, at produktionen aftager i takt med ælde. Det skyldes, at der er
tale om grundværdier, som både efter gældende og nye regler skal vurderes ud fra den
bedste økonomiske anvendelse af grunden og ikke ud fra den faktiske produktion. Det er
et princip, der gælder på tværs af alle ejendomme i Danmark.
Er der andre erhverv, hvor beskatning bestemmes af produktionen, som det er tilfældet for ministerens for-
slag om beskatning af jord med vindmøller og solceller, og hvorfor vælges denne metode/model for vindmøl-
ler og solceller?
Med forslaget lægges der op til, at grundværdien skal ansættes ud fra den potentielle pro-
duktion og dermed bedste økonomiske anvendelse af grunden og ikke ud fra den faktiske
produktion. Hvis der fx er vedtaget en lokalplan eller givet en landzonetilladelse, som gi-
ver ret til at opføre en vindmølle eller et solcelleanlæg, skal det være afspejlet i grundvær-
dien i overensstemmelse med det generelle princip for vurdering af grunde ud fra bedste
økonomiske anvendelse.
Lovforslag L 107A lægger op til, at arealer under vindmøller og solcelleanlæg skal vurde-
res ud fra den tilladte effekt angivet i lokalplanen eller landzonetilladelsen. Siden 2015 har
der ved opførelse af nye vindmøller været krav om, at lokalplanen skal indeholde bestem-
melser om vindmøllernes præcise placering, antal, totalhøjde mv. Samtidig fastsættes ef-
fekten umiddelbart i henhold til den bedst mulige teknologi på vurderingstidspunktet.
Side 5 af 5
Generelt set er et af de væsentligste parametre for værdiansættelse af fast ejendom, hvil-
ken mulig anvendelse der er på ejendommen. Derfor er etageboliggrunde, hvor der må
bebygges 400 pct., typisk også mere værd end etageboliggrunde, hvor der alene må bebyg-
ges 200 pct. Tilsvarende vil produktionskapaciteten med forslaget være afgørende for
grundværdien af ejendomme, hvor der må opføres vindmøller.