L 65 - svar på spm. 9, om staten som kreditor snydes i fremtidige rekonstruktioner, hvor virksomheders skattemæssige selvangivelser vil falde i kvalitet, til justitsministeren

Side 1/2
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov om
ændring af konkursloven, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om
lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (Værneting ved
gældssanering og ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-
19) (L 65), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den
13. januar 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Ketilbjørn Hertz
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 21. januar 2021
Kontor: Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz
Sagsnr.: 2020-0037-0094
Dok.: 1793849
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Retsudvalget 2020-21
L 65 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt
Side 2/2
Spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov om ændring af konkursloven,
lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om lønmodtageres retsstil-
ling ved virksomhedsoverdragelse (Værneting ved gældssanering og
ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-19) (L 65):
”Er ministeren bekymret for, at staten som kreditor snydes i
fremtidige rekonstruktioner, hvor virksomheders skattemæssige
selvangivelser vil falde i kvalitet, fordi der ikke længere vil være
en regnskabskyndig tillidsmand tilknyttet?”
Svar:
Justitsministeriet kan henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 3 og 6 vedrø-
rende lovforslaget.
Som det fremgår af disse besvarelser, er det Justitsministeriets opfattelse, at
de nødvendige forudsætninger for, at fordringshaverne kan agere i tillid til
validiteten og kvaliteten af det regnskabsmateriale mv., som et rekonstruk-
tionsforslag bygger på, fortsat vil være til stede.
Dette gælder også, når staten er fordringshaver.


Side 1/4
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om
ændring af konkursloven, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om
lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (Værneting ved
gældssanering og ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-
19) (L 65), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den
11. januar 2021.
Nick Hækkerup
/
Ketilbjørn Hertz
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 19. januar 2021
Kontor: Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz
Sagsnr.: 2020-0037-0094
Dok.: 1790942
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Retsudvalget 2020-21
L 65 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt
Side 2/4
Spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om ændring af konkursloven,
lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om lønmodtageres retsstil-
ling ved virksomhedsoverdragelse (Værneting ved gældssanering og
ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-19) (L 65):
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 11/1-21 fra advo-
kat Pernille Bigaard, vedrørende de påtænkte ændringer af Kon-
kursloven om regnskabskyndige tillidsmænd, jf. L 65 - bilag 5?”
Svar:
1. Advokat Pernille Bigaard anfører i henvendelsen, at det er hendes opfat-
telse, at L 65 overordnet set er et fremragende lovforslag, der vil forbedre
mulighederne for, at virksomheder, der er levedygtige, men forbigående har
økonomiske vanskeligheder, kan rekonstrueres og videreføres i stedet for at
blive erklæret konkurs.
Advokat Pernille Bigaard anfører endvidere, at hun i mange sager som re-
konstruktør af større danske virksomheder altid har oplevet den regnskabs-
kyndige tillidsmand som værdiskabende. Tillidsmanden har sikret, at rekon-
struktør, kreditorer, skifteret mv. bibringes viden om kvalitet eller mang-
lende kvalitet af virksomhedens bogføring og regnskaber. Endvidere bibrin-
ger den regnskabskyndige tillidsmand rekonstruktionssagen et sæt objektive
øjne på rekonstruktionens gennemførelse.
På den baggrund opfordrer advokat Pernille Bigaard til at genoverveje for-
slaget om, at medvirken af regnskabskyndig tillidsmand ikke længere skal
være obligatorisk. Hun anfører, at man kan forestille sig, at kreditorerne af
omkostningsmæssige årsager vil undgå at benytte en tillidsmand, således at
det forventeligt alene vil blive skatteforvaltningen og det involverede pen-
geinstitut, der stemmer for, at der skal medvirke en tillidsmand, og det der-
med i mange situationer kan bero på en tilfældighed i kreditorsammensæt-
ningen, om der medvirker en tillidsmand. Hun anfører endvidere, at man
kunne forestille sig en grænse for, hvornår det kunne være muligt for ganske
små virksomheder at undlade at anvende en tillidsmand, eksempelvis hvis
der ikke er gæld til det offentlige.
2. Justitsministeriet kan generelt henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 3
vedrørende lovforslaget.
Side 3/4
Som det fremgår heraf, er formålet med forslaget om at ændre reglerne om
medvirken af en regnskabskyndig tillidsmand at forbedre mulighederne for,
at flere navnlig mindre virksomheder kan blive rekonstrueret.
Justitsministeriet anerkender, at det sikreste og mest fuldstændige grundlag
for en rekonstruktion af en nødlidende virksomhed opnås, når der medvirker
en uafhængig regnskabskyndig tillidsmand, og er således enig i, at tillids-
mandens medvirken er værdiskabende som beskrevet af advokat Pernille
Bigaard.
Konkursrådets erfaringer med anvendelsen i praksis af konkurslovens regler
rekonstruktion har imidlertid vist, at udgiften til en uafhængig regnskabs-
kyndig tillidsmand kan være uforholdsmæssig i forhold til virksomhedens
størrelse, og at det gældende krav om obligatorisk medvirken af en regn-
skabskyndig tillidsmand i alle rekonstruktioner derfor kan være hæmmende
for, om rekonstruktion af virksomheden gennemføres.
Dette er baggrunden for forslaget om, at medvirken af en regnskabskyndig
tillidsmand ikke længere skal være obligatorisk i alle rekonstruktioner.
Der er imidlertid ikke tale om at afskaffe regnskabskyndige tillidsmænd i
rekonstruktioner. Efter forslaget kan skyldneren selv anmode om beskik-
kelse af en regnskabskyndig tillidsmand, og når der er vedtaget en rekon-
struktionsplan, kan både rekonstruktøren og fordringshavere, som repræsen-
terer 25 pct. af gælden, forlange, at der beskikkes en regnskabskyndig til-
lidsmand.
Forslaget er udformet i overensstemmelse med Konkursrådets forslag, og
dette gælder også forslaget om, at fordringshavere, som repræsenterer 25
pct. af gælden, kan forlange, at der beskikkes en regnskabskyndig tillids-
mand. Der er efter Justitsministeriets opfattelse ikke grundlag for, at visse
fordringshavere, eksempelvis skatteforvaltningen eller offentlige myndig-
heder i almindelighed, skulle have en anden stilling i den henseende end
andre fordringshavere. Ligestilling af fordringshaverne er et almindeligt in-
solvensretligt princip. Det bemærkes for en ordens skyld, at fordringsha-
vere, som er skyldnerens nærstående, ikke har stemmeret, jf. konkurslovens
§ 13 d, stk. 3.
Samlet set er det Justitsministeriets opfattelse, at de nødvendige forudsæt-
ninger for, at fordringshaverne kan agere i tillid til validiteten og kvaliteten
Side 4/4
af det regnskabsmateriale mv., som rekonstruktionsforslaget bygger på,
fortsat vil være til stede.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400
F +4533933510
www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om
ændring af konkursloven, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om
lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (Værneting ved
gældssanering og ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-
19) (L 65), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den
19. november 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af
udvalget (MFU) Alex Vanopslagh (LA).
Nick Hækkerup
/
Ketilbjørn Hertz
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 4. december 2020
Kontor: Lovkvalitetskontoret
Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz
Sagsnr.: 2020-0037-0094
Dok.: 1723975
Retsudvalget 2020-21
L 65 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om ændring af konkursloven,
lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om lønmodtageres retsstil-
ling ved virksomheds-overdragelse (Værneting ved gældssanering og
ændringer i rekonstruktions-reglerne som følge af covid-19) (L 65):
”Vil ministeren kommentere advokat Nicolai Dyhrs udsagn i ar-
tiklen ”Revisorer står til at miste rolle i rekonstruktioner”, bragt
i Børsen den 11. november 2020? Og vil ministeren oplyse bag-
grunden for, at regeringen ikke længere ønsker den regnskabs-
kyndige tillidsmands ekspertise og værdiskabelse i rekonstruk-
tioner?”
Svar:
1. Formålet med konkurslovens regler om rekonstruktion er at give mulighed
for, at virksomheder, der har forbigående økonomiske vanskeligheder, kan vi-
dereføres, hvis de vurderes at være levedygtige på længere sigt, i stedet for at
blive erklæret konkurs. Reglerne om rekonstruktion tager sigte på at skabe de
lovgivningsmæssige rammer for effektivt at understøtte bestræbelser på at vi-
dereføre levedygtige virksomheder, samtidig med at fordringshavernes interes-
ser også tilgodeses.
De gældende regler om rekonstruktion, som blev vedtaget i 2010 og trådte i
kraft i 2011, bygger på Konkursrådets forslag i rådets betænkning nr.
1512/2009 om rekonstruktion mv.
Formålet med lovforslaget er bl.a. i anledning af covid-19 at forbedre mu-
lighederne for, at virksomheder, der er levedygtige, men har forbigående
økonomiske vanskeligheder, kan videreføres i stedet for at blive erklæret
konkurs. Lovforslaget tager i lyset heraf sigte på at forbedre de lovgivnings-
mæssige rammer for videreførelse af levedygtige virksomheder, samtidig
med at fordringshavernes retsstilling beskyttes.
Denne del af lovforslaget bygger på Konkursrådets forslag i rådets udtalelse
af 3. juli 2020 om ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-
19.
2. Med lovforslaget foreslås det bl.a. som noget nyt, at der ikke obligatorisk
skal udpeges en regnskabskyndig tillidsmand ved indledningen af en rekon-
struktionsbehandling. Efter de gældende regler skal der altid udpeges såvel
en eller flere rekonstruktører som en regnskabskyndig tillidsmand, når der
indledes rekonstruktionsbehandling.
3
Samtidig foreslås det med lovforslaget, at skyldneren i sin begæring om re-
konstruktionsbehandling kan anmode om beskikkelse af en regnskabskyn-
dig tillidsmand. Det foreslås også, at skyldneren efter rekonstruktionsbe-
handlingens indledning frem til vedtagelsen af en rekonstruktionsplan med
rekonstruktørens samtykke kan anmode om beskikkelse af en regnskabs-
kyndig tillidsmand. Skifteretten skal i så fald beskikke en regnskabskyndig
tillidsmand.
Endvidere foreslås det, at når der er vedtaget en rekonstruktionsplan, kan
rekonstruktøren eller fordringshavere, der repræsenterer mindst 25 pct. af
gælden, anmode om beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand, hvis
der ikke allerede er beskikket en sådan. Skifteretten skal også i dette tilfælde
beskikke en regnskabskyndig tillidsmand.
3. Forslagene om ændring af reglerne om beskikkelse af en regnskabskyndig
tillidsmand er i overensstemmelse med Konkursrådets forslag i den nævnte
udtalelse af 3. juli 2020.
Konkursrådet anfører i udtalelsen, at erfaringerne med rekonstruktionsreg-
lerne er, at de ikke bruges i det tiltænkte omfang. En væsentlig årsag hertil
er, at det er for omkostningskrævende at gennemføre en rekonstruktion,
navnlig for mindre virksomheder.
Med henblik på at begrænse omkostningerne ved en rekonstruktion har
Konkursrådet overvejet, om det altid bør være obligatorisk at udpege en
regnskabskyndig tillidsmand, herunder om en tillidsmand allerede skal be-
skikkes fra skifterettens indledning af rekonstruktionsbehandlingen.
Konkursrådet anfører, at behovet for regnskabsmæssig assistance fra en til-
lidsmand ikke nødvendigvis vil være lige udtalt for alle virksomheder. Det
gælder navnlig for mindre virksomheder, hvor udpegning af en tillidsmand
kan være et fordyrende led i rekonstruktionsbehandlingen, som i sidste ende
kan være hæmmende for, om rekonstruktion af virksomheden gennemføres.
Udgifterne ved tillidsmandens arbejde vil f.eks. ikke altid være proportio-
nale ved rekonstruktion af små virksomheder, hvor varelageret er meget be-
grænset.
Konkursrådet peger endvidere på, at rekonstruktøren efter gældende ret un-
der alle omstændigheder vil kunne antage fornøden sagkyndig bistand, når
denne finder behov herfor.
4
Konkursrådet finder, at der fortsat kan være rekonstruktioner, hvor en til-
lidsmands medvirken ikke vil kunne undværes. Rådet bemærker, at det i
nogle tilfælde vil være nødvendigt, at rekonstruktørens arbejde understøttes
af en tillidsmand, som kan producere de regnskabsmæssige data, der er nød-
vendige for at sikre et validt og sikkert rekonstruktionsforløb for virksom-
heden.
Det er samlet set Konkursrådets vurdering, at der i lovgivningen bør indfø-
res en mere fleksibel ramme for tillidsmandens medvirken i rekonstrukti-
onsprocessen. Lovgivningen bør i højere grad overlade det til rekonstrukti-
onens parter at vurdere, om en tillidsmands medvirken i rekonstruktionsbe-
handlingen er nødvendig.
Konkursrådet finder, at det først og fremmest bør gøres valgfrit for skyld-
neren, om der skal ske beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand i for-
bindelse med rekonstruktionsbehandlingens indledning. Skyldneren bør
endvidere frem til tidspunktet for mødet med fordringshaverne om forslaget
til rekonstruktionsplan kunne kræve en tillidsmand beskikket.
Konkursrådet finder endvidere, at der ikke fra andre parter bør kunne stilles
krav om en tillidsmands medvirken, før der er klarhed over, om en rekon-
struktion af virksomheden er gennemførlig, og i givet fald hvordan denne
skal iværksættes. Den regnskabskyndige tillidsmands medvirken sker bl.a.
af hensyn til at sikre validiteten og kvaliteten af det regnskabsmateriale mv.,
som rekonstruktionsforslaget skal basere sig på. På mødet med fordringsha-
verne om forslaget til rekonstruktionsplan ligger det klart, hvilken type for-
slag til rekonstruktion af skyldnerens virksomhed, som rekonstruktøren ag-
ter at fremsætte, og hvilke væsentlige tiltag, der skal iværksættes i den for-
bindelse. Rådet vurderer derfor, at rekonstruktøren eller fordringshaveren
på mødet om rekonstruktionsplanen eller senere bør kunne kræve, at der
beskikkes en regnskabskyndig tillidsmand.
Konkursrådet finder imidlertid fortsat, at rekonstruktøren på et hvilket som
helst tidspunkt skal kunne antage fornøden sagkyndig bistand, der ikke er
beskikket af skifteretten. Det indebærer, at rekonstruktøren også før vedta-
gelsen af en rekonstruktionsplan kan rådføre sig med en regnskabskyndig,
hvis det viser sig nødvendigt i rekonstruktionsbehandlingens indledende
forløb. Dette vil eksempelvis kunne dreje sig om regnskabskyndig bistand
til at vurdere skyldnerens aktiver til brug for udarbejdelsen af forslaget til
rekonstruktionsplan. Skyldnerens nuværende revisor eller forretningsmæs-
sige rådgiver vil i den forbindelse kunne yde regnskabskyndig bistand til
5
rekonstruktøren. Denne person vil imidlertid ikke kunne beskikkes som
regnskabskyndig tillidsmand, da en beskikket tillidsmand skal være uaf-
hængig af skyldneren. Det vil således i givet fald være op til fordringshave-
ren på mødet om forslaget til rekonstruktionsplan eller senere konkret at
vurdere, om der kan ageres i tillid til validiteten og kvaliteten af det regn-
skabsmateriale mv., som skyldnerens nuværende revisor har udarbejdet, el-
ler om en uafhængig tillidsmand skal beskikkes.
4. Justitsministeriet er enig i det, Konkursrådet anfører i udtalelsen, og lov-
forslaget er derfor udformet i overensstemmelse med rådets forslag i udta-
lelsen.
Formålet med forslaget om at ændre reglerne om medvirken af en regn-
skabskyndig tillidsmand er således at forbedre mulighederne for, at flere
navnlig mindre virksomheder kan blive rekonstrueret.
Justitsministeriet anerkender ligesom Konkursrådet, at det sikreste og mest
fuldstændige grundlag for en rekonstruktion af en nødlidende virksomhed
opnås, når der medvirker en uafhængig regnskabskyndig tillidsmand, jf. her-
ved også Konkursrådets bemærkninger om spørgsmålet i den nævnte be-
tænkning nr. 1512/2009, som er citeret i spørgsmål nr. 5 vedrørende lov-
forslaget.
Justitsministeriet betvivler således heller, at revisorernes arbejde som tillids-
mænd i rekonstruktioner er et stort aktiv, som advokat Nicolai Dyhr bl.a. er
citeret for i den avisartikel, som der henvises til i spørgsmålet.
Konkursrådets erfaringer med anvendelsen i praksis af konkurslovens regler
rekonstruktion har imidlertid vist, at udgiften til en uafhængig regnskabs-
kyndig tillidsmand kan være uforholdsmæssig i forhold til virksomhedens
størrelse, og at det gældende krav om obligatorisk medvirken af en regn-
skabskyndig tillidsmand i alle rekonstruktioner derfor kan være hæmmende
for, om rekonstruktion af virksomheden gennemføres.
Dette er baggrunden for forslaget om, at medvirken af en regnskabskyndig
tillidsmand ikke længere skal være obligatorisk i alle rekonstruktioner.
Der er imidlertid ikke tale om at afskaffe regnskabskyndige tillidsmænd i
rekonstruktioner. Som nævnt kan skyldneren efter forslaget selv anmode om
beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand, og når der er vedtaget en
6
rekonstruktionsplan, kan både rekonstruktøren og fordringshavere, som re-
præsenterer 25 pct. af gælden, anmode om beskikkelse af en regnskabskyn-
dig tillidsmand.
Endvidere gælder uændret, at rekonstruktøren til enhver tid kan antage for-
nøden sagkyndig bistand.
Samlet set er det på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at de nød-
vendige forudsætninger for, at fordringshaverne kan agere i tillid til validi-
teten og kvaliteten af det regnskabsmateriale mv., som rekonstruktionsfor-
slaget bygger på, fortsat vil være til stede.