Skriftlig fremsættelse (20. januar 2021)

Tilhører sager:

Aktører:


    AN14770

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l142/20201_l142_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (20. januar 2021)
    Skatteministeren (Morten Bødskov):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af personskatteloven
    (Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale
    skattestigninger)
    (Lovforslag nr. L 142)
    Med kommunernes vedtagelse af budgetter og skattepro‐
    center for 2021 kan det konstateres, at kommuneskatten
    samlet set stiger med ca. 175 mio. kr. i 2021.
    Det foreslås på den baggrund at kompensere alle borge‐
    re for denne skattestigning ved at nedsætte den statslige
    bundskat i 2021 og følgende år med 0,02 procentpoint. For
    indkomståret 2021 foreslås således en nedsættelse fra 12,11
    pct. til 12,09 pct. og i 2022 og efterfølgende indkomstår fra
    12,12 pct. til 12,10 pct. For indbyggere på Ertholmene fore‐
    slås bundskatten tilsvarende nedsat med 0,02 procentpoint
    fra 4,11 pct. til 4,09 pct. for indkomståret 2021 og i 2022 og
    efterfølgende indkomstår fra 4,12 pct. til 4,10 pct.
    Baggrunden for nedsættelsen af bundskatten er bl.a., at
    der med Aftale om reform af det kommunale tilskuds- og
    udligningssystem fra maj 2020 er enighed mellem regerin‐
    gen (Socialdemokratiet) og Venstre, Radikale Venstre, So‐
    cialistisk Folkeparti og Alternativet om at understøtte, at
    kommunernes indkomstskat under ét ikke stiger som følge
    af udligningsreformen, jf. også Aftale om kommunernes
    økonomi for 2021.
    Reduktionen på 0,02 procentpoint skønnes at indebære
    et mindreprovenu i 2021 på ca. 240 mio. kr. i umiddelbar
    virkning og ca. 170 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.
    Nedsættelsen af bundskatten vil blive indarbejdet i for‐
    skudsændringssystemet for 2021. Skattelettelsen opnås i
    løbet af 2021, hvis den skattepligtige får ændret sin for‐
    skudsopgørelse i løbet af indkomståret, mens de resterende
    skattepligtige vil få skattelettelsen i forbindelse med årsop‐
    gørelsen for 2021, som er tilgængelig i TastSelv i marts
    2022. Her vil nedsættelsen af bundskatten alt andet lige re‐
    sultere i en større overskydende skat eller en lavere restskat.
    Da lovforslaget er af teknisk karakter og udelukkende
    til gunst for borgerne, har lovforslaget ikke været i høring
    forud for fremsættelsen.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 142 Folketinget 2020-21
    Skattemin., j.nr. 2020-10366
    AN014770