Skriftlig fremsættelse (20. januar 2021)

Tilhører sager:

Aktører:


    AA12260

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l141/20201_l141_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (20. januar 2021)
    Justitsministeren (Nick Hækkerup):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om
    erstatningsansvar (Styrket indsats mod farlig kørsel m.v.)
    (Lovforslag nr. L 141)
    Danmark skal være et trygt samfund, hvor alle skal kun‐
    ne færdes sikkert i trafikken. Trafikanter, der ved deres kør‐
    sel bevidst sætter sig ud over hensynet til andre trafikanters
    sikkerhed, skaber fare og utryghed på vejene, og det kan
    have fatale konsekvenser. Det skal stoppes.
    På den baggrund præsenterede regeringen i februar 2020
    udspillet: ”Vanvidskørsel skal stoppes”. I december 2020
    indgik regeringen en bred politisk aftale med Venstre,
    Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
    Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerli‐
    ge om gennemførelse af initiativerne i regeringens udspil
    samt en række nye initiativer til bekæmpelse af vanvidskør‐
    sel. Lovforslaget gennemfører de dele af den politiske aftale,
    som forudsætter ændringer af straffeloven.
    Lovforslaget indeholder således en række forslag til
    markante strafskærpelser, herunder et forslag om at skærpe
    strafniveauet for overtrædelse af straffelovens § 241, 2. pkt.,
    om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstæn‐
    digheder med 150 pct., og i lyset heraf et forslag om at
    forhøje bestemmelsens strafferamme fra 8 år til 10 år.
    Lovforslaget indeholder endvidere forslag om at skærpe
    strafniveauet for overtrædelse af straffelovens § 249, 2. pkt.,
    om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under særligt
    skærpende omstændigheder med 100 pct. Herudover lægges
    der op til, at straffen for overtrædelse af straffelovens §
    252, stk. 1, ved forsætligt at volde fare for andres liv eller
    førlighed i forbindelse med færdselslovsovertrædelser samt
    overtrædelse af straffelovens § 253, stk. 2, om flugtbilisme,
    skærpes med 50 pct.
    Der lægges endvidere op til at skærpe straffen for person‐
    er, der ved chikanøs kørsel lægger hindringer i vejen for
    politiets eftersætning af en anden bil, så man går fra bøde
    til et udgangspunkt om ubetinget fængsel i 20 dage i første‐
    gangstilfælde.
    Det er regeringens vurdering, at de markante skærpelser
    af strafniveauet vil sende et utvetydigt signal til vanvidsbili‐
    sterne om, at denne form for adfærd i trafikken er fuldstæn‐
    dig uacceptabel og vil blive mødt med alvorlige sanktioner,
    som afspejler forbrydelsernes alvor.
    Herudover lægges der med lovforslaget op til at udvide
    kredsen af personer, der i dag som udgangspunkt er beret‐
    tigede til godtgørelse til efterladte (ægtefæller, samlevere,
    mindreårige børn og forældre til mindreårige børn), til og‐
    så at omfatte voksne, udeboende børn, forældre til voksne,
    udeboende børn og samboende søskende.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 141 Folketinget 2020-21
    Justitsmin., j.nr. 2020-0090-2136
    AA012260