Fremsat den 20. januar 2021 af Justitsministeren (Nick Hækkerup)

Fremsat den 20. januar 2021 af Justitsministeren (Nick Hækkerup)
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven og lov om erstatningsansvar
(Styrket indsats mod farlig kørsel m.v.)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1650 af 17.
november 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 119, stk. 4, 1. pkt., ændres »ellers« til: »i øvrigt«.
2. I § 241, 1. pkt., ændres »8 år« til: »10 år«.
3. I § 241, 2. pkt., ændres »eller særligt hensynsløs kørsel,«
til: »særligt hensynsløs kørsel eller de groveste hastigheds‐
overtrædelser,«.
4. I § 249, 2. pkt., ændres »eller særligt hensynsløs kørsel,«
til: »særligt hensynsløs kørsel eller de groveste hastigheds‐
overtrædelser,«.
5. I § 252, stk. 1, ændres »volder« til: »forvolder«.
6. I § 253, stk. 2, ændres »som« til: »der«.
§ 2
I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070
af 24. august 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 1719 af 27.
december 2018, foretages følgende ændring:
1. I § 26 a, stk. 1, ændres »stod den afdøde særlig nær« til:
»havde en særlig nær tilknytning til den afdøde«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2021.
Stk. 2. Lovens § 2 har virkning for lovovertrædelser begå‐
et efter lovens ikrafttræden.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 2
kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2020-21
Justitsmin., j.nr. 2020-0090-2604
AA012259
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Skærpelse af straffen for ved chikanøs kørsel at lægge hindringer i vejen for politiet
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, forsætlig fareforvoldelse i
forbindelse med færdselslovsovertrædelser samt flugtbilisme
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Uagtsomt manddrab
2.2.1.2. Uagtsom betydelig legemsbeskadigelse
2.2.1.3. Forsætlig fareforvoldelse
2.2.1.4. Flugtbilisme
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.2.3.1. Udvidelse af anvendelsesområdet for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse
under særligt skærpende omstændigheder
2.2.3.2. Skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder
2.2.3.3. Skærpelse af straffen for uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændighe‐
der
2.2.3.4. Skærpelse af straffen for forsætlig fareforvoldelse i forbindelse med færdselslovsovertrædelser
2.2.3.5. Skærpelse af straffen for flugtbilisme
2.3. Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til efterladte
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
2
1. Indledning
Danmark skal være et trygt samfund, hvor alle skal kunne
færdes sikkert i trafikken. Trafikanter, der ved deres kørsel
bevidst sætter sig ud over hensynet til andre trafikanters
sikkerhed, skaber fare og utryghed på vejene – og det kan
have fatale konsekvenser. Det skal stoppes.
Der skal sættes hårdt ind over for disse hensynsløse trafik‐
anter. Det gælder, uanset om en sådan adfærd i det konkrete
tilfælde har resulteret i personskade eller alvorlig tingsska‐
de, idet det ofte vil bero på helt tilfældige omstændigheder,
om den fare, som vedkommende ved sin risikobetonede og
farlige adfærd udsætter andre for, bliver realiseret.
Regeringen præsenterede derfor den 6. februar 2020 udspil‐
let: ”Vanvidskørsel skal stoppes”. Udspillet indeholder ni
konkrete tiltag, der skal bekæmpe vanvidskørsel og styrke
trygheden og sikkerheden på de danske veje, herunder øget
mulighed for at konfiskere biler, der er anvendt til vanvids‐
kørsel, og markant skærpede straffe for vanvidskørsel.
Den 11. december 2020 indgik regeringen en bred politisk
aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, So‐
cialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folke‐
parti og Nye Borgerlige om gennemførelse af initiativerne
fra regeringens udspil samt en række nye initiativer, som
alle udgør vigtige redskaber i kampen mod vanvidskørsel.
Dette lovforslag gennemfører de dele af den politiske aftale,
som forudsætter ændringer af straffeloven.
Der har ikke indtil nu været fastsat en præcis definition af,
hvad der karakteriseres som vanvidskørsel, hvilket har gjort
det vanskeligt at beskrive problemets udvikling over tid. Re‐
geringen har derfor på baggrund af oplysninger fra bl.a.
politiet foretaget en klar afgrænsning af, hvilke forseelser
der indgår i definitionen af begrebet vanvidskørsel.
Den nye definition af vanvidskørsel, som fremover vil blive
afspejlet i såvel færdselsloven som i straffeloven, omfatter
følgende forseelser:
– uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstæn‐
digheder, jf. straffelovens § 241, 2. pkt.,
– uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens lege‐
me eller helbred under særligt skærpende omstændighe‐
der, jf. straffelovens § 249, 2. pkt.,
– forsætlig forvoldelse af nærliggende fare for nogens liv
eller førlighed i forbindelse med færdselslovsovertrædel‐
ser, jf. straffelovens § 252, stk. 1,
– særligt hensynsløs kørsel, jf. færdselslovens § 118, stk.
10,
– kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100
pct. ved kørsel med over 100 km/t,
– kørsel med en hastighed på 200 km/t eller derover og
– spirituskørsel med en promille over 2,00.
Med lovforslaget bliver samtlige færdselslovsovertrædelser,
der indgår i den nye definition af vanvidskørsel, omfattet
af straffelovens bestemmelser om uagtsomt manddrab og
uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under særligt skær‐
pende omstændigheder. Det anses allerede i dag for en sær‐
ligt skærpende omstændighed, hvis uagtsomt manddrab eller
uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begås i forbindelse
med særligt hensynsløs kørsel eller spirituskørsel, og med
lovforslaget sikres det, at også de groveste hastighedsover‐
trædelser fremover skal anses som særligt strafskærpende
omstændigheder.
I overensstemmelse med udspillets tiltag nummer ni om Ju‐
stitsministeriets eftersyn af strafniveauet i grove tilfælde af
vanvidskørsel har Justitsministeriet foretaget et eftersyn af
praksis vedrørende straffelovens §§ 241, 2. pkt., og 249, 2.
pkt., samt straffelovens § 252, stk. 1, når disse overtrædelser
er begået i forbindelse med vanvidskørsel mv. Det er på
baggrund af dette eftersyn Justitsministeriets vurdering, at
det nuværende strafniveau er for lavt.
Lovforslaget indeholder derfor forslag om at skærpe strafni‐
veauet for overtrædelse af straffelovens § 241, 2. pkt., om
uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændighe‐
der med 150 pct. i forhold til det gældende strafniveau. I
lyset af den meget markante skærpelse af strafniveauet i
straffelovens § 241, 2. pkt., lægges der endvidere op til at
forhøje strafferammen i bestemmelsen fra 8 år til 10 år.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om at skærpe
strafniveauet for overtrædelse af straffelovens § 249, 2.
pkt., om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under sær‐
ligt skærpende omstændigheder med 100 pct. i forhold til
det gældende strafniveau. Herudover lægges der op til, at
straffen for overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, ved
forsætligt at volde fare for andres liv eller førlighed i forbin‐
delse med færdselslovsovertrædelser skærpes med 50 pct.
Der er i løbet af 2020 set flere eksempler på, at personer,
som har været involveret i forfærdelige færdselsulykker,
efterfølgende flygter fra ulykkesstedet. Det er Justitsministe‐
riets opfattelse, at det gældende strafniveau for flugtbilisme,
dvs. hvor en trafikant forsætligt undlader at hjælpe en per‐
son, der i forbindelse med et færdselsuheld er blevet tilføjet
betydelig personskade, jf. straffelovens § 253, stk. 2, ikke i
tilstrækkelig grad afspejler forbrydelsens alvor. Det foreslås
derfor ligeledes, at strafniveauet for sådanne overtrædelser
skærpes med 50 pct. i forhold til det gældende strafniveau.
Det foreslås endvidere at skærpe straffen for personer, der
ved chikanøs kørsel lægger hindringer i vejen for politiets
eftersætning af en anden bil, således at straffen fremover
som udgangspunkt fastsættes til ubetinget fængsel i 20 dage.
3
Endelig foreslås det at udvide kredsen af personer, der som
udgangspunkt er berettigede til godtgørelse til efterladte, til
også at omfatte samboende søskende, voksne, udeboende
børn og forældre til voksne, udeboende børn.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Skærpelse af straffen for ved chikanøs kørsel at lægge
hindringer i vejen for politiet
2.1.1. Gældende ret
Straffelovens § 119 indeholder et særligt strafferetligt værn
for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, herun‐
der politifolk.
Efter straffelovens § 119, stk. 1, 1. pkt., straffes den, som
øver vold, truer med at øve vold eller offentligt eller med
forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter trussel om
vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af
offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten
eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige
måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig
tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjene‐
stehandling, med bøde eller fængsel indtil 8 år.
Det følger videre af straffelovens § 119, stk. 4, 1. pkt., at
man kan straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 må‐
neder, hvis man ellers lægger de nævnte personer hindringer
i vejen for udførelsen af deres tjeneste eller hverv.
Det vil således kunne udgøre en overtrædelse af straffelo‐
vens § 119, stk. 4, 1. pkt., at en person ved chikanøs kørsel
lægger hindringer i vejen for politiet, herunder i forbindelse
med politiets eftersætning af en anden bil.
Straffen for overtrædelse af § 119, stk. 4, afhænger af for‐
holdets karakter.
Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at der i mindre
grove tilfælde, f.eks. hvor en person forsøger at modsætte
sig en lovlig anholdelse ved at holde fast i en lygtepæl
eller lignende, skal nedlægges påstand om bøde, jf. Folke‐
tingstidende 2008-2009, tillæg A, side 8075. I Rigsadvokat‐
meddelelsen, afsnittet om forbrydelser mod den offentlige
myndighed (§ 119, stk. 4 og § 124, stk. 1-6), pkt. 5.1.2, er
bødeniveauet i førstegangstilfælde fastsat til 1.200 kr.
Det fremgår ligeledes af forarbejderne, at der bør være
mulighed for at idømme hårdere straffe i grovere tilfælde,
hvor centrale dele af myndighedsudøvelsen mv. hindres i at
blive udført frit og sikkert, og hvor hindringen kan medføre
alvorlige følger for mennesker eller ejendom. Som eksemp‐
ler herpå fremhæves hindring af politiets adgang til at fore‐
tage ransagning af et tilholdssted for en bandegruppering,
herunder rockergrupper, hvor der er en mistanke om, at der
opbevares skydevåben. Hindringen kan f.eks. bestå i, at ind‐
gangen til tilholdsstedet spærres. Endvidere nævnes tilfælde,
hvor politi og brandvæsen mv. forhindres i at nå frem til
brændende huse eller nødlidende personer med vejblokader
eller »fysiske blokader«, jf. Folketingstidende 2008-2009,
tillæg A, side 8075.
Straffelovens § 81 oplister en række forhold, som i almin‐
delighed skal indgå som skærpende omstændigheder ved
straffastsættelsen. Efter § 81, nr. 2, skal det i almindelighed
indgå som en skærpende omstændighed, at gerningen er
udført af flere i forening. Derudover skal det efter § 81, nr.
3, i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed,
at gerningen er særligt planlagt eller led i omfattende krimi‐
nalitet.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Regeringen præsenterede den 6. februar 2020 udspillet:
”Vanvidskørsel skal stoppes”. Udspillet indeholder ni kon‐
krete tiltag, der skal bekæmpe vanvidskørsel og styrke tryg‐
heden og sikkerheden på de danske veje.
I udspillet lægger regeringen bl.a. op til at skærpe straffen
for chikanekørsel, der hindrer politiets arbejde.
Rigspolitiet har oplyst, at politiet oplever, at chikanøs kørsel
anvendes som en bevidst strategi for at forhindre politiet i
at eftersætte andre biler. Dette kan ske, uden at den chikanø‐
se kørsel i sig selv kan anses som hasarderet, hurtig eller
risikobetonet. Den chikanøse kørsel hindrer imidlertid poli‐
tiets efterforskning af forbrydelser og eventuelle pågribelse
af gerningsmænd. Herudover kan det potentielt resultere i
farlige situationer for både politiet og andre trafikanter, hvis
situationen udvikler sig.
Der kan forekomme tilfælde, hvor kørslen ikke opfylder
forarbejdernes kriterier om, at kørslen hindrer politiets mu‐
lighed for at udføre sin opgave frit og sikkert. Denne form
for kørsel vil således i dag i visse tilfælde kunne anses som
mindre grov og dermed alene medføre bødestraf, jf. § 119,
stk. 4, 1. pkt.
Det er imidlertid Justitsministeriets opfattelse, at denne form
for kørsel bør straffes hårdere, da den dels kan modvirke
kriminalitetsbekæmpelsen, dels indebærer en potentiel høj
farlighed, hvis situationen udvikler sig. Den kan samtidig
medføre alvorlige følger for mennesker eller ejendom.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det at ændre ”ellers” til ”i øvrigt”
i straffelovens § 119, stk. 4, 1. pkt. Der er alene tale om en
sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give
4
mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retnings‐
linjer om strafniveauet efter bestemmelsen.
Med den foreslåede ændring i bemærkningerne forudsættes
det, at straffen i førstegangstilfælde for ved chikanøs kørsel
at lægge hindringer i vejen for politiet, herunder ved politi‐
ets eftersætning af en anden bil, som udgangspunkt fastsæt‐
tes til fængsel i 20 dage, der som udgangspunkt bør være
ubetinget.
Er lovovertrædelsen af organiseret karakter, herunder begået
af flere i forening eller som led i omfattende kriminalitet,
vil dette – ligesom i dag – kunne indgå som en yderligere
skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, jf. straf‐
felovens § 81, nr. 2 og 3. Det samme gælder, hvis forholdet
er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der i
området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt
sted, jf. straffelovens § 119, stk. 4, 2. pkt.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon‐
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig‐
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger andre skærpende eller formildende omstændighe‐
der, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættel‐
se i straffelovens kapitel 10.
Der er med lovforslaget ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af
praksis efter straffelovens § 119, stk. 4, 1. pkt.
2.2. Skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab, uagtsom
betydelig legemsbeskadigelse, forsætlig fareforvoldelse i
forbindelse med færdselslovsovertrædelser samt flugtbilis‐
me
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Uagtsomt manddrab
Det fremgår af straffelovens § 241, 1. pkt., at den, som
uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende om‐
stændigheder med fængsel indtil 8 år. Såfremt forholdet
er begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af
færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs
kørsel, anses dette som en særligt skærpende omstændighed,
jf. straffelovens § 241, 2. pkt.
Begrebet ”spirituskørsel” i straffelovens § 241, 2. pkt., om‐
fatter kørsel med en alkoholpromille på over 0,5, jf. Folke‐
tingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 7323-26.
Det fremgår herudover af straffelovens § 241, 2. pkt., at det
udgør en skærpende omstændighed, hvis forholdet er begået
i forbindelse med overtrædelse af færdselslovens § 54, stk.
1 eller 2. Færdselslovens § 54, stk. 1, (såkaldt narkokørsel)
omhandler alle typer af bevidsthedspåvirkende stoffer, som
efter regler fastsat af transport-, bygnings- og boligministe‐
ren er klassificeret som farlige for færdselssikkerheden, her‐
under også hash (THC), mens det følger af § 54, stk. 2, at
et motordrevet køretøj ikke må føres af nogen eller forsøges
ført af nogen, som på grund af sygdom, svækkelse, over‐
anstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af opstemmende
eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig
i en sådan tilstand, at han eller hun er ude af stand til at føre
køretøjet på fuldt betryggende måde.
Færdselslovens § 54, stk. 1, angiver en såkaldt nulgrænse,
således at enhver kørsel med et af de i bestemmelsen opli‐
stede stoffer i blodet udgør en overtrædelse af bestemmel‐
sen, uanset om det konkret kan påvises, at indtagelsen af
stoffet har påvirket evnen til at føre køretøjet. Receptpligtig
medicin er undtaget fra nulgrænsen.
Færdselslovens § 54, stk. 2, indeholder det såkaldte fører‐
evnekriterium, hvorefter det vil udgøre en overtrædelse af
bestemmelsen, hvis føreren af en af de i bestemmelsen op‐
regnede grunde er ude af stand til at føre køretøjet på en
fuldt betryggende måde. § 54, stk. 2, er f.eks. relevant, når
der er indtaget et stof, som ikke er omfattet af nulgrænsen
i stk. 1, men som alligevel medfører, at køretøjet ikke kan
føres på fuldt betryggende måde. Dette gælder således også
ved indtagelsen af receptpligtig medicin.
Vedrørende begrebet ”særligt hensynsløs kørsel” i § 241, 2.
pkt., er det forudsat i bestemmelsens forarbejder, at begrebet
skal forstås i overensstemmelse med det tilsvarende begreb
i færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 4, jf. Folketingstidende
2004-05 (2. samling), tillæg A, side 7323-26.
Færdselslovens § 126 omhandler tilfælde, hvor der skal ske
ubetinget frakendelse af førerretten. Ubetinget frakendelse
skal ifølge bestemmelsens stk. 1, nr. 4, bl.a. ske, når føreren
forsætligt har voldt skade på andres person eller ting, forsæt‐
ligt har fremkaldt nærliggende fare herfor eller i øvrigt har
ført et motordrevet køretøj på en særligt hensynsløs måde.
Begrebet ”særligt hensynsløs kørsel” i færdselslovens § 126,
stk. 1, nr. 4, skal adskilles fra lovens § 125, stk. 1, nr. 1, som
omhandler den situation, hvor føreren under tilsidesættelse
af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade
på person eller ting eller fremkaldt fare herfor.
Det følger af forarbejderne til færdselslovens § 126, stk. 1,
nr. 4, jf. Folketingstidende 1974-75 (2. samling), tillæg A,
spalte 1995-1997, at det, der adskiller begrebet særligt hen‐
synsløs kørsel i § 126, stk. 1, nr. 4, fra begrebet tilsidesættel‐
se af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden i § 125, stk.
1, nr. 1, er, at særligt hensynsløs kørsel kræver, at føreren
forsætligt har voldt skade eller forsætligt har fremkaldt nær‐
5
liggende fare for skadetilføjelse, eller i øvrigt har kørt på en
særligt hensynsløs måde. En sådan kørsel er karakteriseret
ved, at føreren bevidst sætter sig ud over hensynet til andres
sikkerhed, og der kræves således, i modsætning til ved §
125, stk. 1, nr. 1, en kvalificeret form for tilregnelse, der i
forarbejderne også beskrives som et subjektivt dadelværdigt
forhold. Bestemmelsen omfatter eksempelvis kørsel, der ret‐
ter sig mod at forulempe eller bringe en anden trafikant i
fare (chikanekørsel), hasarderet kørsel, f.eks. for at unddra‐
ge sig forfølgning, hård og pågående kørsel, der medfører
konkret skadeforvoldelse eller farefremkaldelse, og som ud‐
føres med bevidsthed om, at den fører til forulempelse eller
farefremkaldelse, samt grove former for kapkørsel, flokkør‐
sel og lignende ”chokkørsel”. Bestemmelsen omfatter også
kørsel med køretøjer uden eller med meget betydelig nedsat
bremse- eller styreevne eller andre mangler, der kan føre til
nærliggende risiko for andre trafikkanter, når risikoen har
stået eller måtte stå føreren klart.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at de følger, som
kørslen har haft i form af personskade eller materiel skade,
ikke kan tillægges afgørende betydning for, om der er tale
om særligt hensynsløs kørsel, da det ofte vil bero på tilfæl‐
dige omstændigheder, som ikke har nogen virkelig sammen‐
hæng med kørslens karakter, om kørslen resulterer i sådanne
skader eller ej.
Det fremgår af forarbejderne til § 241, 2. pkt., at strafni‐
veauet i sager om uagtsomt manddrab begået i forbindelse
med spirituskørsel, særligt hensynsløs kørsel eller overtræ‐
delse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, som udgangs‐
punkt er fængsel i 16-18 måneder i normaltilfælde, jf. Fol‐
ketingstidende 2009-10, A, L 179 som fremsat, side 28.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det angivne straf‐
niveau kan fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der
i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder. En skærpende omstændighed kan være, at
gerningsmanden tidligere er straffet for spirituskørsel, sær‐
ligt hensynsløs kørsel eller anden risikobetonet kørsel, som
har medført betinget eller ubetinget frakendelse af førerret‐
ten, og som har været udtryk for betydelig uansvarlighed
som fører af et motorkøretøj. Det vil også kunne være en
skærpende omstændighed, hvis gerningsmanden tidligere er
straffet for overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller
2.
I tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt
hensynsløs kørsel, hvor der har foreligget en kombination af
flere grove overtrædelser af færdselsloven, er det forudsat,
at der fastsættes en straf, der er væsentligt strengere end det
angivne normalniveau på 16-18 måneders fængsel. Det kan
f.eks. være tilfælde, hvor der er tale om betydelig uansvarlig
kørsel over en længere strækning med både betydelige ha‐
stighedsoverskridelser og kørsel over for rødt lys eller kørsel
venstre om helleanlæg i områder med mange trafikanter. Det
samme gælder sager om uagtsomt manddrab, hvor forholdet
er begået i forbindelse med spirituskørsel eller overtrædel‐
se af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, og hvor kørslen
samtidig kan karakteriseres som særligt hensynsløs.
De groveste tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse
med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk.
1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel, skal ifølge forarbej‐
derne føre til straffe på fængsel i op til 5 år, jf. Folketingsti‐
dende 2009-10, A, L 179 som fremsat, side 28.
Det forudsættes i øvrigt i forarbejderne, at strafniveauet i
sager omfattet af straffelovens § 241 begået i forbindelse
med særligt hensynsløs kørsel får en vis afsmittende betyd‐
ning for domstolenes strafudmåling i de mere alvorlige sag‐
er om uagtsomt manddrab i forbindelse med kørsel under
tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden,
hvor der f.eks. foreligger et mere subjektivt dadelværdigt
forhold, men hvor der ikke kan siges at være tale om en
bevidst tilsidesættelse af hensynet til andres sikkerhed, jf.
Folketingstidende 2009-10, A, L 179 som fremsat, side 29.
Rigsadvokaten har foretaget en gennemgang af trykt rets‐
praksis vedrørende straffelovens § 241, 2. pkt., om uagtsomt
manddrab i forbindelse med hensynsløs kørsel mv. fra de
seneste fem år samt eksempler på utrykt retspraksis fra de
seneste to år.
På baggrund af gennemgangen har Rigsadvokaten oplyst, at
i sager om overtrædelse af straffelovens § 241, 2. pkt., ses
strafniveauet i dag at være fra 1 år og 4 måneders fængsel
til 1 år og 6 måneders fængsel, når der alene er tale om et
enkelt forhold af overtrædelse af straffelovens § 241, 2. pkt.,
som er begået samtidig med overtrædelse af færdselslovens
§ 53 om spirituskørsel og/eller § 54 om narkokørsel mv.
Rigsadvokaten har endvidere oplyst, at i de tilfælde, hvor
der foreligger skærpende omstændigheder, f.eks. hvor kør‐
selsforløbet tillige vurderes at være særligt hensynsløst, og/
eller hvor den tiltalte tidligere er straffet for ligeartet krimi‐
nalitet, udmåles straffen i dag som udgangspunkt fra 1 år
og 9 måneders fængsel til 2 års fængsel. Der foreligger dog
også eksempler på, at domstolene har udmålt straffe fra 2
år og 6 måneder til 3 år i sager, hvor der forelå skærpende
omstændigheder.
2.2.1.2. Uagtsom betydelig legemsbeskadigelse
Det fremgår af straffelovens § 249, 1. pkt., at den, som
uagtsomt tilføjer nogen betydelig skade på legeme eller hel‐
bred, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller
under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil
8 år. Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at såfremt forhol‐
det er begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse
6
af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs
kørsel, anses dette som en særligt skærpende omstændighed.
For så vidt angår definitionerne på henholdsvis spirituskør‐
sel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 og 2, samt
særligt hensynsløs kørsel, henvises der til ovenfor under pkt.
2.2.1.1. om uagtsomt manddrab.
Det følger af forarbejderne til § 249, 2. pkt., at strafniveauet
i sager om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begået
i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslo‐
vens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel, som
udgangspunkt er fængsel i 6-8 måneder i normaltilfælde,
jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 179 som fremsat, side
28. For nærmere beskrivelse af, hvad der udgør yderligere
strafskærpende omstændigheder, henvises der til det ovenfor
under pkt. 2.2.1.1. anførte om straffelovens § 241.
Det forudsættes i forarbejderne, at der i de grove tilfælde af
uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begået i forbindelse
med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk.
1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel, som udgangspunkt
skal idømmes straffe, der er markant højere end det angivne
normalniveau på 6-8 måneders fængsel, og at straffen i de
groveste tilfælde som udgangspunkt skal være på et højere
niveau end 8-10 måneders fængsel, jf. Folketingstidende
2009-10, A, L 179 som fremsat, side 29.
På samme måde som efter straffelovens § 241 forudsættes
det, at strafniveauet i sager omfattet af straffelovens § 249
begået i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel fremover
får en vis afsmittende betydning for domstolenes strafudmå‐
ling i de mere alvorlige sager om uagtsom betydelig legems‐
beskadigelse i forbindelse med kørsel under tilsidesættelse
af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, hvor der f.eks.
foreligger et mere subjektivt dadelværdigt forhold, men hvor
der ikke kan siges at være tale om en bevidst tilsidesættelse
af hensynet til andres sikkerhed.
Rigsadvokaten har foretaget en gennemgang af trykt rets‐
praksis vedrørende straffelovens § 249, 2. pkt., om uagtsom
betydelig legemsbeskadigelse i forbindelse med hensynsløs
kørsel mv. fra de seneste fem år samt eksempler på utrykt
retspraksis fra de seneste to år.
På baggrund af gennemgangen har Rigsadvokaten oplyst,
at der i sager om overtrædelse af straffelovens § 249, 2.
pkt., hvor der alene er tale om overtrædelse af straffelovens
§ 249, 2. pkt., som er begået samtidig med overtrædelse
af færdselslovens § 53 om spirituskørsel og/eller § 54 om
narkokørsel mv., som udgangspunkt i dag udmåles straffe
fra 60 dage til 6 måneders fængsel.
Rigsadvokaten har endvidere oplyst, at der i sager om over‐
trædelse af § 249, 2. pkt., hvor der tillige dømmes for over‐
trædelse af straffelovens § 252, og kørselsforløbet vurderes
at være særligt hensynsløst, eller hvor den tiltalte tidligere
er straffet for ligeartet kriminalitet, i dag ses udmålt straffe i
niveauet fra 8 måneder til 1 års fængsel.
Eksempler på de groveste tilfælde af overtrædelse af straffe‐
lovens § 249, 2. pkt., involverer sager, hvor der tillige straf‐
fes for f.eks. flere forhold af overtrædelse af straffelovens §
249, 2. pkt., og/eller overtrædelse af straffelovens § 241, 2.
pkt., og hvor kørselsforløbet tillige vurderes at være særligt
hensynsløst, eller hvor den tiltalte tidligere er straffet for
ligeartet kriminalitet. I disse sager har domstolene udmålt
straffe på op til 3 års fængsel.
2.2.1.3. Forsætlig fareforvoldelse
Det følger af straffelovens § 252, stk. 1, at den, der for
vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs
måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed,
skal straffes med fængsel indtil 8 år.
Det følger af forarbejderne til § 252, at bestemmelsen er
et konkret faredelikt, hvilket indebærer, at der i det enkel‐
te tilfælde skal kunne føres bevis for, at der objektivt set
har været fare for en anden persons liv eller førlighed,
jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, side
2936. Endvidere kræves det, at gerningsmanden har handlet
med forsæt, dvs. med kendskab til situationens omstændig‐
heder og bevidsthed om, at der forvoldes fare. Faren skal
efter bestemmelsens ordlyd have været ”nærliggende”. I det‐
te udtryk antages at ligge et krav om, at der har været tale
om en åbenbar og væsentlig risiko for følgens indtræden.
Det følger af forarbejderne til straffelovens §§ 241, 2. pkt.,
og 249, 2. pkt., jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 179 som
fremsat, side 29, at den udmålingspraksis, som domstolene
på baggrund af lovforslaget fastlægger i forhold til sager
omfattet af straffelovens §§ 241 og 249, forudsættes at få en
afsmittende betydning for domstolenes strafudmåling i sager
omfattet af straffelovens § 252 om forsætlig fareforvoldelse.
Der henvises i øvrigt til det ovenfor anførte under pkt.
2.2.1.1. og 2.2.1.2. om strafniveauet for overtrædelse af
straffelovens §§ 241 og 249.
Rigsadvokaten har foretaget en gennemgang af trykt rets‐
praksis vedrørende straffelovens § 252 om forsætlig farefor‐
voldelse i forbindelse med færdselslovsovertrædelser fra de
seneste 10 år samt eksempler på utrykt retspraksis fra de
seneste to år. På baggrund af gennemgangen har Rigsadvo‐
katen oplyst, at i sager om overtrædelse af straffelovens §
252 ses strafniveauet i dag at være fra 7 dage til 4 måneders
fængsel, når der alene er tale om et enkelt forhold vedrøren‐
de overtrædelse af straffelovens § 252.
7
I de tilfælde, hvor der er tale om flere forhold vedrørende
overtrædelse af straffelovens § 252, udmåles straffen i dag
fra 4 måneder til 8 måneders fængsel.
2.2.1.4. Flugtbilisme
Efter straffelovens § 253, stk. 1, straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år den, som, uagtet det var ham muligt uden
særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader
efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, el‐
ler at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne
kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som
er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud
eller anden tilsvarende ulykke. Med fængsel indtil 2 år straf‐
fes den, som overtræder stk. 1 i forbindelse med flugt fra
et færdselsuheld, hvorved nogen er tilføjet betydelig person‐
skade, jf. stk. 2.
Det følger af forarbejderne til § 253, stk. 2, at flugt fra
et færdselsuheld skal forstås således, at den pågældende
trafikant enten ikke er standset eller nok er standset, men
herefter har forladt uheldsstedet uden at yde hjælp til den
eller de tilskadekomne, jf. Folketingstidende 2007-08 (2.
samling), tillæg A, side 5705.
Det følger endvidere af forarbejderne samme sted, at der
ved betydelig personskade forstås dels situationer, hvor den
tilskadekomne er i øjensynlig livsfare eller tilsyneladende
livløs, jf. § 253, stk. 1, nr. 1 og 2, 1. led, dels situationer,
hvor den tilskadekomne (i øvrigt) er pådraget betydelig
skade på legeme eller helbred, jf. § 253, stk. 1, nr. 2, 2.
led, jf. færdselslovens § 9, stk. 2, nr. 1.
Begrebet ”betydelig skade på legeme eller helbred” skal her‐
ved forstås i overensstemmelse med det skadesbegreb, der
har udviklet sig i praksis efter straffelovens § 249 om uagt‐
som betydelig legemsbeskadigelse. Straffelovens § 253, stk.
2, omfatter således f.eks. typisk skader, der medfører varigt
men, kraniebrud og lårbensbrud, men ikke f.eks. ukomplice‐
rede armbrud.
Det følger endvidere af forarbejderne samme sted, at det
for bestemmelsens anvendelse kræves, at gerningsmanden
har haft det fornødne forsæt. Det fornødne forsæt kan f.eks.
foreligge, hvis gerningsmanden har vidst, at en person, der
var indblandet i uheldet, har pådraget sig betydelig skade
(f.eks. i tilfælde, hvor gerningsmanden standser og konstate‐
rer, at der er tale om alvorlige skader, og herefter forlader
uheldsstedet uden at yde hjælp), eller hvis gerningsmanden
som følge af omstændighederne ved uheldet må have anset
dette for overvejende sandsynligt.
Det er ikke en forudsætning for anvendelsen af bestemmel‐
sen, at færdselsuheldet kan tilregnes gerningsmanden som
uagtsomt, således at denne tillige kan straffes for overtræ‐
delse af straffelovens § 241 og/eller § 249.
Endelig fremgår det af forarbejderne samme sted, at det
tilsigtes, at straffen i sager om overtrædelse af straffelovens
§ 253, stk. 2, som udgangspunkt skal være frihedsstraf i
niveauet 2-3 måneders ubetinget fængsel. Straffen kan dog
efter omstændighederne gøres betinget, f.eks. hvis den på‐
gældende selv er kommet til skade og som følge af choktil‐
stand forlader uheldsstedet uden at yde den fornødne hjælp.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Som led i regeringens udspil mod vanvidskørsel blev der
som noget nyt foretaget en klar afgrænsning af, hvilke forse‐
elser der indgår i definitionen af begrebet vanvidskørsel. Det
drejer sig om følgende forseelser, der må anses for særligt
alvorlige og med en særlig høj farlighed:
– uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstæn‐
digheder, jf. straffelovens § 241, 2. pkt.,
– uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens lege‐
me eller helbred under særligt skærpende omstændighe‐
der, jf. straffelovens § 249, 2. pkt.,
– forsætlig forvoldelse af nærliggende fare for nogens liv
eller førlighed i forbindelse med færdselslovsovertrædel‐
ser, jf. straffelovens § 252, stk. 1,
– særligt hensynsløs kørsel, jf. færdselslovens § 118, stk.
10,
– kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100
pct. ved kørsel med over 100 km/t,
– kørsel med en hastighed på 200 km/t eller derover og
– spirituskørsel med en promille over 2,00.
Det er Justitsministeriets vurdering, at samtlige færdsels‐
overtrædelser, som er omfattet af regeringens definition på
vanvidskørsel, fremover bør indgå som særligt skærpende
omstændigheder ved fastsættelse af straffen for uagtsomt
manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i trafik‐
ken. I dag anses alene særligt hensynsløs kørsel, spirituskør‐
sel og narkokørsel mv., men ikke rene hastighedsoverskri‐
delser, som strafskærpende omstændigheder i sådanne sager.
Det foreslås på den baggrund at ændre straffelovens § 241,
2. pkt., og § 249, 2. pkt., således at det fremgår af bestem‐
melserne, at det også anses som en særligt skærpende om‐
stændighed, hvis henholdsvis uagtsomt manddrab og uagt‐
som betydelig legemsbeskadigelse begås i forbindelse med
de groveste hastighedsovertrædelser.
I overensstemmelse med regeringens definition på vanvids‐
kørsel forstås der ved de groveste hastighedsovertrædelser
kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct.
ved kørsel med over 100 km/t samt kørsel med en hastighed
på 200 km/t eller derover.
Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at det nuvæ‐
8
rende strafniveau i sager om overtrædelse af straffelovens
§ 241, 2. pkt., og § 249, 2. pkt., ikke i tilstrækkelig grad
afspejler, at der er tale om grove overtrædelser af færdselslo‐
ven, hvor føreren fuldstændig sætter sig ud over hensynet til
andre menneskers liv og sikkerhed. På samme måde er det
Justitsministeriets vurdering, at strafniveauet i straffelovens
§ 252, stk. 1, om forsætlig fareforvoldelse i forbindelse med
færdselslovsovertrædelser samt straffelovens § 253, stk. 2,
om flugtbilisme, ikke i tilstrækkelig grad afspejler forbry‐
delsernes alvor.
Lovforslaget indeholder derfor forslag om at skærpe strafni‐
veauet for overtrædelse af straffelovens § 241, 2. pkt., om
uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændighe‐
der med 150 pct. i forhold til det gældende strafniveau. I
lyset af den meget markante skærpelse af strafniveauet i
straffelovens § 241, 2. pkt., lægges der endvidere op til at
forhøje strafferammen i bestemmelsen fra 8 år til 10 år.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om at skærpe
strafniveauet for overtrædelse af straffelovens § 249, 2.
pkt., om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under sær‐
ligt skærpende omstændigheder med 100 pct. i forhold til
det gældende strafniveau. Herudover lægges der op til, at
straffen for overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, ved
forsætligt at volde fare for andres liv eller førlighed i forbin‐
delse med færdselslovsovertrædelser samt overtrædelse af
straffelovens § 253, stk. 2, om flugtbilisme skærpes med 50
pct. i forhold til det gældende strafniveau.
En skærpelse af strafniveauet skal sende et utvetydigt signal
om, at denne form for adfærd i trafikken er uacceptabel.
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.2.3.1. Udvidelse af anvendelsesområdet for uagtsomt
manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under
særligt skærpende omstændigheder
Det foreslås at udvide straffelovens § 241, 2. pkt., om uagt‐
somt manddrab under særligt skærpende omstændigheder og
§ 249, 2. pkt., om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse
under særligt skærpende omstændigheder til også at omfatte
de groveste hastighedsovertrædelser.
Ændringen indebærer, at bestemmelserne fremover vil om‐
fatte henholdsvis uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse begået ved kørsel med en hastigheds‐
overskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100
km/t samt ved kørsel med en hastighed på 200 km/t eller
derover.
Hermed vil bestemmelserne således omfatte samtlige færd‐
selsovertrædelser i den nye definition af vanvidskørsel, som
beskrevet ovenfor under punkt 2.2.2.
2.2.3.2. Skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab under
særligt skærpende omstændigheder
Det foreslås endvidere, at strafniveauet i sager om uagtsomt
manddrab begået i forbindelse med spirituskørsel, overtræ‐
delse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt
hensynsløs kørsel skærpes med 150 pct. i forhold til det
gældende strafniveau. Det forudsættes i den forbindelse, at
straffen for uagtsomt manddrab begået ved kørsel med en
hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel
med over 100 km/t samt ved kørsel med en hastighed på 200
km/t eller derover, fastsættes på et tilsvarende niveau.
Forslaget indebærer, at en overtrædelse af straffelovens §
241, 2. pkt., der i dag ville blive straffet med 18 måneders
fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med
omkring 3 år og 9 måneders fængsel.
Herudover vil der – ligesom det er tilfældet efter gældende
ret – skulle fastsættes en straf, der er væsentlig strengere end
det angivne normalniveau i tilfælde af uagtsomt manddrab
begået i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel, hvor der
har foreligget en kombination af flere grove overtrædelser af
færdselsloven.
Rigsadvokaten har oplyst, at der i tilfælde, hvor et kørsels‐
forløb omfattet af § 241, 2. pkt., tillige vurderes at have
været særligt hensynsløst, i praksis ses at være udmålt straf‐
fe fra 1 år og 9 måneders fængsel til 2 års fængsel. Der
foreligger dog også eksempler på, at domstolene har udmålt
straffe fra 2 år og 6 måneder til 3 år i sager, hvor der forelå
skærpende omstændigheder.
Forslaget indebærer herved, at en overtrædelse af straffelo‐
vens § 241, 2. pkt., hvor der samtidig foreligger yderligere
skærpende omstændigheder, der i dag ville blive straffet
med 2 års fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle
straffes med 5 års fængsel.
Det forudsættes endvidere, at straffen for de allergroveste
tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse med spiritus‐
kørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller
2, eller særligt hensynsløs kørsel skærpes, således at der
fremover som udgangspunkt skal idømmes straffe, der er
væsentligt højere end 5 års fængsel.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon‐
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig‐
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger andre skærpende eller formildende omstændighe‐
der, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættel‐
se i straffelovens kapitel 10.
Den foreslåede skærpelse af strafniveauet for overtrædelse
9
af straffelovens § 241, 2. pkt., om uagtsomt manddrab under
særligt skærpende omstændigheder med 150 pct. nødven‐
diggør, at der også foretages en forhøjelse af strafferammen.
Som anført ovenfor forudsættes det således, at der for de
allergroveste tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse
med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk.
1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel som udgangspunkt
skal idømmes straffe, der er væsentligt højere end 5 års
fængsel.
Der lægges derfor op til at forhøje strafferammen i bestem‐
melsen fra 8 år til 10 år.
2.2.3.3. Skærpelse af straffen for uagtsom betydelig legems‐
beskadigelse under særligt skærpende omstændigheder
Det foreslås ligeledes, at strafniveauet i sager om uagtsom
betydelig legemsbeskadigelse begået i forbindelse med spi‐
rituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller
2, eller særligt hensynsløs kørsel skærpes med 100 pct. i
forhold til det gældende strafniveau. Det forudsættes i den
forbindelse, at straffen for uagtsom betydelig legemsbeska‐
digelse begået ved kørsel med en hastighedsoverskridelse
på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t samt
ved kørsel med en hastighed på 200 km/t eller derover,
fastsættes på et tilsvarende niveau.
Forslaget indebærer herved, at en overtrædelse af straffelo‐
vens § 249, 2. pkt., der i dag ville blive straffet med 6
måneders fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle
straffes med 1 års fængsel.
Forslaget indebærer ligeledes, at strafniveauet for de grove
tilfælde af uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begået i
forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslo‐
vens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel, hvor
det i dag forudsættes, at der idømmes straffe, der er markant
højere end 6-8 måneder, skal skærpes med 100 pct.
Rigsadvokaten har oplyst, at der i tilfælde, hvor et kørsels‐
forløb omfattet af straffelovens § 249, 2. pkt., vurderes at
have været særligt hensynsløst, i praksis ses at være udmålt
straffe i niveauet fra 8 måneder til 1 års fængsel.
Forslaget indebærer herved, at en grov overtrædelse af straf‐
felovens § 249, 2. pkt., der i dag ville blive straffet med 1
års fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes
med 2 års fængsel.
Straffen for de groveste tilfælde af uagtsom betydelig le‐
gemsbeskadigelse begået i forbindelse med spirituskørsel,
overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller
særligt hensynsløs kørsel, som i dag straffes med mere end
8-12 måneder fængsel, skærpes tilsvarende.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon‐
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig‐
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger andre skærpende eller formildende omstændighe‐
der, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættel‐
se i straffelovens kapitel 10.
2.2.3.4. Skærpelse af straffen for forsætlig fareforvoldelse i
forbindelse med færdselslovsovertrædelser
Det foreslås, at strafniveauet i sager om forsætlig farefor‐
voldelse frem over skærpes med 50 pct. i forhold til det
gældende strafniveau, når fareforvoldelsen er forårsaget i
forbindelse med færdselslovsovertrædelser. Skærpelsen af
strafniveauet er ikke begrænset til overtrædelse af straffelo‐
vens § 252, stk. 1, i forbindelse med vanvidskørsel, men
forudsættes at omfatte overtrædelse af straffelovens § 252,
stk. 1, ved enhver færdselslovsovertrædelse. Dette skyldes,
at det er overtrædelsen af straffelovens § 252, stk. 1, begået
i forbindelse med færdselslovsovertrædelser, der i sig selv
udgør vanvidskørsel.
Rigsadvokaten har oplyst, at strafniveauet i sager om over‐
trædelse af straffelovens § 252 i forbindelse med færdsels‐
lovsovertrædelser i dag ses at være fra 7 dage til 4 måneders
fængsel ved enkeltstående overtrædelser og fra 4 måneder til
8 måneders fængsel ved flere forhold vedrørende overtræ‐
delse af straffelovens § 252.
Forslaget indebærer herved, at en overtrædelse af straffelo‐
vens § 252 i forbindelse med færdselslovsovertrædelser, der
i dag ville blive straffet med 4 måneders fængsel, fremover
som udgangspunkt vil skulle straffes med 6 måneders fæng‐
sel, mens en overtrædelse, der i dag ville blive straffet med
8 måneders fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle
straffes med 1 års fængsel.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon‐
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig‐
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger andre skærpende eller formildende omstændighe‐
der, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættel‐
se i straffelovens kapitel 10.
2.2.3.5. Skærpelse af straffen for flugtbilisme
Det foreslås endelig, at strafniveauet i sager om overtrædel‐
se af straffelovens § 253, stk. 2, skærpes med 50 pct. i
forhold til det gældende strafniveau.
10
Der lægges således op til, at en overtrædelse af bestemmel‐
sen, der i dag ville blive straffet med 2-3 måneders fængsel,
fremover som udgangspunkt skal straffes med 3-5 måneders
fængsel.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon‐
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig‐
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
2.3. Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til
efterladte
2.3.1. Gældende ret
Efter § 26 a, stk. 1, i lov om erstatningsansvar (herefter
erstatningsansvarsloven), kan den, der forsætligt eller ved
grov uagtsomhed forvolder en andens død, pålægges at beta‐
le en godtgørelse til efterlevende, der stod den afdøde særlig
nær.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, der blev
indsat ved lov nr. 35 af 21. januar 2003, jf. Folketingsti‐
dende 2002-03, tillæg A, side 89, at efterlevende, der stod
den afdøde særlig nær, og som dermed er berettiget til
godtgørelse efter bestemmelsen, som udgangspunkt omfatter
ægtefæller, samlevere, mindreårige børn og forældre til min‐
dreårige børn. Der skal ikke foretages en nærmere vurdering
af de konkrete følelsesmæssige relationer mellem disse ef‐
terlevende og den afdøde. Der vil dog normalt ikke være
grundlag for at tilkende en godtgørelse, hvis ægtefællernes
samliv på tidspunktet for dødsfaldet var ophævet på grund
af uoverensstemmelser.
Forholdet mellem forældre og deres hjemmeboende og/eller
mindreårige børn anses normalt for omfattet af reglen, uan‐
set om det er et barn eller en af forældrene, der dør. Der
tilkendes i almindelighed godtgørelse til mindreårige børn
uanset deres alder. Hvis der er tale om voksne børn, der
er flyttet hjemmefra, vil der derimod i almindelighed ikke
være grundlag for at tilkende en godtgørelse i anledning
af barnets eller en af forældrenes død, medmindre de pågæl‐
dende må antages at have bevaret en helt særlig tilknytning,
eller barnet f.eks. først er flyttet hjemmefra umiddelbart før
dødsfaldet.
Efter omstændighederne vil også andre end ægtefæller, sam‐
levere, børn og forældre kunne anses for omfattet af reg‐
len. Dette forudsætter dog, at der har været et sådant særligt
forhold mellem den pågældende og den afdøde, at der må
antages at være tale om en tilsvarende særlig følelsesmæssig
belastning som følge af dødsfaldet. Det kan f.eks. være en
søster eller bror, der som voksen i mange år har haft fælles
bolig og husholdning med den afdøde.
Muligheden for at tilkende en godtgørelse til de efterladte er
begrænset til dødsfald, der er forvoldt forsætligt eller groft
uagtsomt.
Det følger endvidere af erstatningsansvarslovens § 26 a, stk.
2, at der ved vurderingen af, om der skal betales godtgørelse
efter stk. 1, og ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse,
skal lægges særlig vægt på karakteren af skadevolderens
handling og på den lidelse eller krænkelse, som må antages
at være påført den eller de efterlevende.
Det er forudsat, at der skal foretages en helhedsvurdering af,
om dødsfaldet er forvoldt under sådanne omstændigheder,
at det i almindelighed må forventes at påføre de efterladte
en ekstraordinær psykisk og/eller følelsesmæssig belastning
(lidelse eller krænkelse). Der er således tale om en generel
vurdering af dødsfaldets egnethed til at medføre en sådan
særlig belastning for de efterladte og ikke en konkret medi‐
cinsk vurdering af, i hvilket omfang dette rent faktisk har
været tilfældet.
Tilkendelse af godtgørelse til en efterladt forudsætter ikke,
at den pågældende har fået en egentlig psykisk skade (per‐
sonskade) som følge af dødsfaldet.
Ved dødsfald, der er forvoldt forsætligt, vil der normalt være
tale om en overtrædelse af straffelovens § 237 om drab. I
disse tilfælde vil vurderingen efter stk. 2 som udgangspunkt
føre til, at der bør tilkendes de efterladte en godtgørelse.
Hvis dødsfaldet er forvoldt ved grov uagtsomhed, indebærer
vurderingen efter stk. 2, at der ud over skadevolderens grove
uagtsomhed som udgangspunkt konkret skal foreligge om‐
stændigheder, der må antages at indebære, at de efterladte
i særlig grad påføres lidelse eller krænkelse som følge af
dødsfaldet.
Der kan ved denne vurdering bl.a. lægges vægt på, om døds‐
faldet er forvoldt på en særlig brutal og/eller krænkende
måde, f.eks. at offeret har været udsat for omfattende vold
eller seksuelle overgreb inden døden eller er død på en sær‐
lig pinefuld måde. Der kan også lægges vægt på, om de
efterladte har været til stede, da offeret blev dræbt, eller er
kommet til stede umiddelbart efter. Hvis skadevolderens ad‐
færd har været af særlig grov karakter og f.eks. må betegnes
som grov hensynsløshed, kan dette i sig selv tale for, at der
tilkendes de efterladte en godtgørelse.
Godtgørelsens størrelse fastsættes ud fra en samlet vurde‐
ring af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag. Ka‐
rakteren af skadevolderens handling og den lidelse eller
11
krænkelse, som må antages at være påført den eller de efter‐
levende, tillægges særlig vægt ved udmålingen af godtgørel‐
sen, jf. stk. 2.
Den maksimale godtgørelse er forudsat til i almindelighed
at være i størrelsesordenen 100.000 kr. I sager om forsætligt
drab tilkendes der som udgangspunkt en godtgørelse i denne
størrelsesorden. Det er dog ikke udelukket i helt ekstraordi‐
nære tilfælde at tilkende en højere godtgørelse.
Hvis dødsfaldet er forvoldt ved grov uagtsomhed, fastsættes
godtgørelsen normalt til et mindre beløb, idet det dog er
forudsat, at der ikke udmåles helt bagatelagtige beløb.
Der kan i anledning af det samme dødsfald tilkendes en
godtgørelse til flere efterladte, der hver især opfylder betin‐
gelserne herfor, f.eks. både til den afdødes ægtefælle og til
den afdødes mindreårige børn.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Den 28. februar 2020 blev der fremsat forslag til folketings‐
beslutning (beslutningsforslag nr. B 146) om godtgørelse til
efterlevende børn uanset alder og bopæl. Beslutningsforsla‐
get har følgende ordlyd:
»Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketings‐
år at tage de nødvendige initiativer, således at godtgørelse
efter erstatningsansvarslovens § 26 a, der kan ydes til efter‐
levende, der stod den afdøde særligt nær, skal omfatte alle
børn, uanset alder, og uanset om børnene boede sammen
med forælderen på gerningstidspunktet.«
Det fremgår endvidere af beslutningsforslaget, at »forslags‐
stillerne mener, at også voksne børn kan lide alvorlig tort,
psykisk smerte og lidelse i samme omfang som mindreårige
og hjemmeboende børn, når en forælder bliver dræbt eller
dør efter at have været udsat for vold.«
Den 25. juni 2020 afgav Retsudvalget beretning over beslut‐
ningsforslaget. Et flertal i udvalget bakkede op om forslaget
om at udvide personkredsen til efterlevende børn uanset bør‐
nenes alder og bopæl på gerningstidspunktet. Et andet flertal
fandt, at det samtidig burde overvejes, om også andre nært‐
stående, f.eks. forældre til et voksent barn eller et barnebarn
til en bedsteforælder, skulle omfattes af den personkreds, der
vil kunne tilkendes godtgørelse til efterladte.
Justitsministeriet er enig med forslagsstillerne i, at sorgen
over tabet af en forælder og den smerte, der samtidig er
forbundet med tabet, når forælderen er blevet dræbt, kan
være lige så stor, som hvis barnet er voksent og ikke længere
bor sammen med sin forælder.
Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at det samme
gør sig gældende for forældre til voksne, udeboende børn og
samboende søskende.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at voksne, udebo‐
ende børn, forældre til voksne, udeboende børn og samboen‐
de søskende fremover som udgangspunkt bør være omfattet
af den personkreds, der er berettiget til godtgørelse til efter‐
ladte efter erstatningsansvarslovens § 26 a, stk. 1.
Det udelukker ikke, at godtgørelse til efterladte i overens‐
stemmelse med gældende ret fortsat skal kunne tilkendes
andre personer, der havde en særlig nær tilknytning til afdø‐
de, hvis der for den pågældende på baggrund af en konkret
vurdering må antages at være tale om en tilsvarende særlig
følelsesmæssig belastning som følge af dødsfaldet. Det vil
efter omstændighederne f.eks. kunne være et barnebarn, der
mister sin bedsteforælder, som barnebarnet bor sammen med
på gerningstidspunktet. Efter Justitsministeriets opfattelse
skal der således – ligesom i dag – noget særligt til for at
tilkende et barnebarn godtgørelse efter erstatningsansvarslo‐
vens § 26 a.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre ordlyden i erstatningsansvarslovens §
26 a, stk. 1, således at den, der forsætligt eller ved grov
uagtsomhed forvolder en andens død, kan pålægges at betale
en godtgørelse til efterlevende, der havde en særlig nær
tilknytning til afdøde.
Ændringen indebærer, at personkredsen, der i dag som ud‐
gangspunkt er berettiget til godtgørelse efter bestemmelsen
(ægtefæller, samlevere, mindreårige børn og forældre til
mindreårige børn), udvides til også at omfatte samboende
søskende, voksne, udeboende børn og forældre til voksne,
udeboende børn.
Godtgørelse til efterladte vil – ligesom i dag – efter en
konkret vurdering fortsat kunne tilkendes andre, der havde
en særlig nær tilknytning til den afdøde.
Det vil fortsat være en betingelse for at blive tilkendt godt‐
gørelsen, at dødsfaldet er forvoldt forsætligt eller ved grov
uagtsomhed.
Herudover skal der ved vurderingen af, om der skal betales
godtgørelse, og ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse,
fortsat lægges særlig vægt på karakteren af skadevolderens
handling og på den lidelse eller krænkelse, som må antages
at være påført den eller de efterlevende, jf. erstatningsan‐
svarslovens § 26 a, stk. 2, der ikke foreslås ændret.
12
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes samlet at medføre statslige merud‐
gifter for op mod i alt ca. 14,2 mio. kr. årligt fuldt indfa‐
set. Heraf kan op mod 10,4 mio. kr. henføres til merudgifter
i kriminalforsorgen som følge af det skærpede strafniveau
for uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadi‐
gelse, forsætlig fareforvoldelse og flugtbilisme.
Merudgifterne kan herudover henføres til lovforslagets udvi‐
delse af personkredsen berettiget til godtgørelse til efterlad‐
te. En udvidelse af personkredsen skønnes med usikkerhed
at indebære statslige merudgifter til udbetaling af godtgørel‐
ser på ca. 3,8 mio. kr. årligt (2021-pl) netto fra 2021 og
frem.
Der kan herudover være mindre merudgifter for domstolene
forbundet med, at et begrænset antal sager fremadrettet vil
skulle behandles som nævningesager i stedet for som doms‐
mandssager i forlængelse af strafskærpelserne.
Lovforslaget har ingen implementeringskonsekvenser for
det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet mv.
Ændringen af lov om erstatningsansvar forventes at have
visse konsekvenser for forsikringsbranchen, men disse vil
være beskedne. Herudover vurderes lovforslaget ikke at
have økonomiske eller administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor‐
gerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konse‐
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige konsekvenser.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslagets § 1, nr. 1, 3, 4 og 5, om ændring
af straffeloven (Styrket indsats mod farlig kørsel) og lov‐
forslagets § 1, nr. 6, om ændring af straffeloven (Skærpet
straf for flugtbilisme) har henholdsvis i perioden fra den 24.
november 2020 til den 22. december 2020 og fra den 8.
december 2020 til den 5. januar 2021 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten,
samtlige byretter, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amne‐
sty International, Copenhagen Business School (Juridisk
Institut), Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsy‐
net, DIGST, Den Danske Dommerforening, Det Kriminal‐
præventive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols‐
styrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring
og Pension, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL,
Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Landsforenin‐
gen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politi‐
forbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspoliti‐
et, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Univer‐
sitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut).
Et udkast til lovforslagets § 2 om ændring af lov om erstat‐
ningsansvar har været sendt i høring fra den 3. september
2020 til den 2. oktober 2020 hos følgende myndigheder og
organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten,
samtlige byretter, Aalborg Universitet (Juridisk Institut),
Aarhus Retshjælp, Aarhus Universitet (Juridisk Institut),
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Amnesty
International Danmark, Børnenes Kontor, Børnerådet, Bør‐
nesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Copenhagen Business
School (Juridisk Institut), Dansk Erhverv, Dansk Industri,
Dansk Kvindesamfund, Danske Advokater, Danske Regio‐
ner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Soci‐
ale Retshjælps Fond, Det Kriminalpræventive Råd, Direkto‐
ratet for Kriminalforsorgen, Digitaliseringsstyrelsen, Dom‐
merfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erstatnings‐
nævnet, Finans Danmark, Finans og Leasing, Forbrugerrå‐
det Tænk, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring &
Pension, FRIDA Forsikring Agentur A/S, Grønlands Selv‐
styre via Rigsombudsmanden i Grønland, HK-Landsklub‐
ben Danmarks Domstole, HK Politiet og Anklagemyndighe‐
den, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Ju‐
stitia, KL, Københavns Retshjælp, Københavns Universitet
(Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvo‐
kater, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede
(PTU), Landsforeningen Krim, Landsforeningen for Volds‐
ramte Kvinder, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
(LOKK), Landsorganisationen mod seksuelle overgreb, Pa‐
tienterstatningen, Politiforbundet, Red Barnet, Retspolitisk
Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors og Syd‐
dansk Universitet (Juridisk Institut).
13
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget forventes at medføre økonomi‐
ske konsekvenser for det offentlige for 14,2
mio. kr. årligt fuldt indfaset, hvilket kan hen‐
føres til både merudgifter i kriminalforsorgen
som følge af det skærpede strafniveau og ud‐
videlse af personkredsen berettiget til godt‐
gørelse til efterladte.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Visse konsekvenser, men disse vil være be‐
skedne.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klima- og miljømæssige konse‐
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Ingen
Er i strid med de fem princip‐
per for implementering af er‐
hvervsrettet EU-regulering/Over‐
implementering af EU-retlige mi‐
nimumsforpligtelser
JA NEJ
X
14
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af straffelovens § 119, stk. 4, 1. pkt., at den der
ellers, dvs. på anden måde end omfattet af bestemmelsens
stk. 1 eller 2, lægger de nævnte personer hindringer i vejen
for udførelsen af deres tjeneste eller hverv, straffes med
bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
Det vil bl.a. kunne udgøre en overtrædelse af straffelovens
§ 119, stk. 4, 1. pkt., hvis en person ved chikanøs kørsel
lægger hindringer i vejen for politiet, herunder for politiets
eftersætning af en anden bil.
Det foreslås i lovforslaget § 1, nr. 1, at ordet ”ellers” i
straffelovens § 119, stk. 4, 1. pkt., ændres til ”i øvrigt”.
Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som
har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at
angive nærmere retningslinjer for strafniveauet efter bestem‐
melsen.
Med den foreslåede ændring er det forudsat, at straffen for
ved chikanøs kørsel at lægge hindringer i vejen for politi‐
ets eftersætning af en anden bil i førstegangstilfælde som
udgangspunkt fastsættes til fængsel i 20 dage, der som ud‐
gangspunkt bør være ubetinget.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende
retstilstand.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon‐
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig‐
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger andre skærpende eller formildende omstændighe‐
der, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættel‐
se i straffelovens kapitel 10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af straffelovens § 241, 1. pkt., at den, som
uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende om‐
stændigheder med fængsel indtil 8 år. Såfremt forholdet
er begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af
færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs
kørsel, anses dette som en særligt skærpende omstændighed,
jf. straffelovens § 241, 2. pkt.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, at forhøje strafferam‐
men i straffelovens § 241, 1. pkt., om uagtsomt manddrab
fra de nuværende 8 års fængsel til 10 års fængsel.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at skær‐
pe strafniveauet i straffelovens § 241, 2. pkt., om uagtsomt
manddrab begået under særligt skærpende omstændigheder
med 150 pct., jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Forhøjelsen af strafferammen i § 241 skal ses i lyset af,
at det – ligesom det er tilfældet efter gældende ret – forud‐
sættes, at der vil skulle fastsættes straffe, der er væsentlig
strengere end det med lovforslaget fastsatte normalniveau
i sager, hvor der foreligger en kombination af flere grove
overtrædelser af færdselsloven, eller der i øvrigt foreligger
yderligere skærpende omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.2. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af straffelovens § 241, 1. pkt., at den, som
uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende om‐
stændigheder med fængsel indtil 8 år. Såfremt forholdet
er begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af
færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs
kørsel, anses dette som en særligt skærpende omstændighed,
jf. straffelovens § 241, 2. pkt.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, at straffelovens §
241, 2. pkt., ændres, så det fremgår af bestemmelsen, at det
også anses som en særligt skærpende omstændighed, hvis
uagtsomt manddrab begås i forbindelse med de groveste
hastighedsovertrædelser.
Begrebet ”de groveste hastighedsovertrædelser” omfatter
kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct.
ved kørsel med over 100 km/t samt kørsel med en hastighed
på 200 km/t eller derover.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i anvendelsesområdet
for § 241, 2. pkt.
Der er endvidere ikke med den foreslåede ændring tilsigtet
en ændring i vurderingen af, hvorvidt kørsel ved lavere ha‐
stighedsoverskridelser efter omstændighederne kan betrag‐
tes som særligt hensynsløs og dermed blive omfattet af
straffelovens § 241, 2. pkt.
15
Med forslaget forudsættes det, at strafniveauet i sager om
uagtsomt manddrab begået i forbindelse med spirituskørsel,
overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller sær‐
ligt hensynsløs kørsel, skærpes med 150 pct. i forhold til det
gældende strafniveau. Det forudsættes i den forbindelse, at
straffen for uagtsomt manddrab begået i forbindelse med de
groveste hastighedsovertrædelser fastsættes på et tilsvarende
niveau.
Forslaget indebærer herved, at en overtrædelse af straffelo‐
vens § 241, 2. pkt., i normaltilfælde, der i dag ville blive
straffet med 18 måneders fængsel, fremover som udgangs‐
punkt vil skulle straffes med 3 år og 9 måneders fængsel.
En yderligere skærpende omstændighed, som gør, at forhol‐
det skal bedømmes strengere end normalniveauet, kan være,
at gerningsmanden tidligere er straffet for særligt hensynsløs
kørsel, spirituskørsel eller overtrædelse af færdselslovens §
54, stk. 1 eller 2, eller for anden risikobetonet kørsel. Det
vil ligeledes være en yderligere skærpende omstændighed,
hvis gerningsmanden tidligere er straffet for kørsel med en
hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel
med over 100 km/t samt ved kørsel med en hastighed på 200
km/t eller derover.
Der vil endvidere – ligesom det er tilfældet efter gældende
ret – skulle fastsættes en straf, der er væsentlig strengere end
det angivne normalniveau i tilfælde af uagtsomt manddrab
begået i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel, hvor der
har foreligget en kombination af flere grove overtrædelser af
færdselsloven.
Det kan – som det også er tilfældet efter gældende ret –
f.eks. være tilfælde, hvor der er tale om betydelig uansvarlig
kørsel over en længere strækning med både betydelige ha‐
stighedsoverskridelser og kørsel over for rødt lys eller kørsel
venstre om helleanlæg i områder med mange trafikanter. Det
samme gælder sager om uagtsomt manddrab, hvor forholdet
er begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af
færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller ved de groveste
hastighedsovertrædelser, og hvor kørslen samtidig kan ka‐
rakteriseres som særligt hensynsløs.
Strafniveauet for de grove tilfælde af uagtsomt manddrab
begået i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel, der i dag
ifølge retspraksis ligger mellem 1 år og 9 måneders fængsel
og 2 års fængsel, forudsættes tilsvarende skærpet med 150
pct. i forhold til det gældende strafniveau.
Forslaget indebærer således, at en grov overtrædelse af
straffelovens § 241, 2. pkt., der i dag som udgangspunkt vil‐
le blive straffet med 2 års fængsel, fremover som udgangs‐
punkt vil skulle straffes med 5 års fængsel.
Det forudsættes endvidere, at straffen for de allergroveste
tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse med spiritus‐
kørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller
2, eller særligt hensynsløs kørsel skærpes, således at der
fremover som udgangspunkt skal idømmes straffe, der er
væsentligt højere end 5 års fængsel.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon‐
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig‐
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger andre skærpende eller formildende omstændighe‐
der, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættel‐
se i straffelovens kapitel 10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.2. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af straffelovens § 249, 1. pkt., at den, som uagt‐
somt tilføjer nogen betydelig skade på legeme eller helbred,
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under
særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8
år. Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at såfremt forholdet
er begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af
færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs
kørsel, anses dette som en særligt skærpende omstændighed.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 4, at straffelovens §
249, 2. pkt., ændres, så det fremgår af bestemmelsen, at det
også anses som en særligt skærpende omstændighed, hvis
uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begås i forbindelse
med de groveste hastighedsovertrædelser.
Begrebet ”de groveste hastighedsovertrædelser” omfatter
kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct.
ved kørsel med over 100 km/t samt kørsel med en hastighed
på 200 km/t eller derover.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i anvendelsesområdet
for § 249, 2. pkt.
Der er endvidere ikke med den foreslåede ændring tilsigtet
en ændring i vurderingen af, hvorvidt kørsel ved lavere ha‐
stighedsoverskridelser efter omstændighederne kan betrag‐
tes som særligt hensynsløs og dermed blive omfattet af
straffelovens § 249, 2. pkt.
Med forslaget forudsættes det, at strafniveauet i sager om
uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begået i forbindelse
med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk.
1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel, skærpes med 100
pct. i forhold til det gældende strafniveau. Det forudsættes i
16
den forbindelse, at straffen for uagtsom betydelig legemsbe‐
skadigelse begået i forbindelse med de groveste hastigheds‐
overtrædelser fastsættes på et tilsvarende niveau.
Forslaget indebærer herved, at en overtrædelse af straffelo‐
vens § 249, 2. pkt., i normaltilfælde, der i dag ville blive
straffet med 6 måneders fængsel, fremover som udgangs‐
punkt vil skulle straffes med 1 års fængsel.
For nærmere beskrivelse af, hvad der kan udgøre yderligere
strafskærpende omstændigheder henvises til bemærkninger‐
ne til lovforslagets § 1, nr. 3.
Strafniveauet for de grove tilfælde af uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse begået i forbindelse med spirituskørsel,
overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller
særligt hensynsløs kørsel, som i dag ifølge retspraksis ses at
være fra 8 måneder til 1 års fængsel, forudsættes ligeledes
skærpet med 100 pct. Forslaget indebærer herved, at en
grov overtrædelse af straffelovens § 249, 2. pkt., der i dag
ville blive med straffet med 1 års fængsel, fremover som
udgangspunkt vil skulle straffes med 2 års fængsel.
Strafniveauet for de groveste tilfælde af uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse begået i forbindelse med spirituskørsel,
overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller
særligt hensynsløs kørsel, som i dag straffes med mere end
8-12 måneders fængsel, skærpes tilsvarende.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon‐
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig‐
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger andre skærpende eller formildende omstændighe‐
der, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættel‐
se i straffelovens kapitel 10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.3. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af straffelovens § 252, stk. 1, at den, der for
vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs
måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed,
skal straffes med fængsel indtil 8 år.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 5, at ordet ”volder” i
straffelovens § 252, stk. 1, ændres til ”forvolder”.
Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten,
som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne
at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet efter be‐
stemmelsen.
Med den foreslåede ændring er det forudsat, at straffen
for forsætlig fareforvoldelse efter straffelovens § 252, stk.
1, forårsaget i forbindelse med færdselslovsovertrædelser
fremover skal skærpes med 50 pct.
Rigsadvokaten har oplyst, at strafniveauet i sager om over‐
trædelse af straffelovens § 252 i forbindelse med færdsels‐
lovsovertrædelser i dag ses at være fra 7 dage til 4 måneders
fængsel ved enkeltstående overtrædelser og fra 4 måneder til
8 måneders fængsel ved flere forhold vedrørende overtræ‐
delse af straffelovens § 252.
Forslaget indebærer herved, at en overtrædelse af straffelo‐
vens § 252 i forbindelse med færdselslovsovertrædelser, der
i dag ville blive straffet med 4 måneders fængsel, fremover
som udgangspunkt vil skulle straffes med 6 måneders fæng‐
sel, mens en overtrædelse, der i dag ville blive straffet med
8 måneders fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle
straffes med 1 års fængsel.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon‐
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig‐
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger andre skærpende eller formildende omstændighe‐
der, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættel‐
se i straffelovens kapitel 10.
De foreslåede strafskærpelser angår alene forsætlig farefor‐
voldelse begået i forbindelse med færdselslovsovertrædel‐
ser. Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende
retstilstand.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.4. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af straffelovens § 253, stk. 1, at den, som,
uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse
for sig selv eller andre, undlader efter evne at hjælpe nogen,
der er i øjensynlig livsfare, eller at træffe de foranstaltninger,
som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsy‐
neladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer,
der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke, straf‐
fes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Med fængsel indtil 2
år straffes den, som overtræder stk. 1 i forbindelse med flugt
fra et færdselsuheld, hvorved nogen er tilføjet betydelig per‐
sonskade, jf. stk. 2.
Det foreslås at ændre ”som” til ”der” i straffelovens § 253,
stk. 2.
17
Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten,
som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne
at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet efter be‐
stemmelsen.
Med lovforslaget forudsættes det, at straffen for flugtbilis‐
me efter straffelovens § 253, stk. 2, skærpes med 50 pct.
i forhold til den straf, der i dag ville blive idømt for en
tilsvarende overtrædelse.
Forslaget indebærer således eksempelvis, at en overtrædelse
af straffelovens § 253, stk. 2, der i dag ville blive straffet
med 2 måneders fængsel, fremover som udgangspunkt skal
straffes med 3 måneders fængsel, og at en overtrædelse, der
i dag ville blive straffet med 3 måneders fængsel, fremover
som udgangspunkt skal straffes med 5 måneders fængsel.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon‐
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig‐
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.5. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af erstatningsansvarslovens § 26 a, stk. 1, at
den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed forvolder en
andens død, kan pålægges at betale en godtgørelse til efter‐
levende, der stod den afdøde særlig nær.
Det vil som udgangspunkt omfatte ægtefæller, samlevere,
mindreårige børn og forældre til mindreårige børn.
Andre kan dog efter omstændighederne også være omfattet
af reglen. Det forudsætter, at der har været et sådant sær‐
ligt forhold mellem den pågældende og den afdøde, at der
må antages at være tale om en tilsvarende følelsesmæssig
belastning som følge af dødsfaldet. Det kan f.eks. være en
søster eller bror, der som voksen i mange år har haft fælles
bolig og husholdning med den afdøde.
Det følger af den foreslåede ændring af § 26 a, stk. 1, at
den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed forvolder en
andens død, kan pålægges at betale en godtgørelse til efter‐
levende, der havde en særlig nær tilknytning til den afdøde.
Den foreslåede ændring indebærer, at personkredsen, der i
dag som udgangspunkt er berettiget til godtgørelse efter be‐
stemmelsen, udvides, således at også samboende søskende,
voksne, udeboende børn og forældre til voksne, udeboende
børn fremover som udgangspunkt vil kunne tilkendes godt‐
gørelse til efterladte, uden at der skal foretages en nærmere
vurdering af de konkrete følelsesmæssige relationer mellem
disse efterlevende og den afdøde.
Godtgørelse til efterladte vil – ligesom i dag – efter en kon‐
kret vurdering fortsat kunne tilkendes til andre, der havde en
særlig nær tilknytning til den afdøde.
I det omfang der ikke er tale om biologiske børn, forældre
eller søskende, vil tilkendelse af godtgørelse tillige bero på
en konkret vurdering af, om der består en særlig tilknytning
til den afdøde. Ved vurderingen heraf vil der bl.a. kunne
lægges vægt på, hvor længe vedkommende har boet sam‐
men med den afdøde.
Det vil fortsat være en betingelse for at blive tilkendt godt‐
gørelsen, at dødsfaldet er forvoldt forsætligt eller ved grov
uagtsomhed.
Godtgørelsens størrelse må – ligesom i dag – fastsættes ud
fra en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder i
den enkelte sag. Karakteren af skadevolderens handling og
den lidelse eller krænkelse, som må antages at være påført
den eller de efterlevende, skal fortsat tillægges vægt ved
udmålingen af godtgørelsen.
Den maksimale godtgørelse forudsættes fortsat i alminde‐
lighed at være i størrelsesordenen 100.000 kr. I sager om
forsætligt drab bør der som udgangspunkt tilkendes en godt‐
gørelse i denne størrelsesorden. Det er dog ikke udelukket
i helt ekstraordinære tilfælde at tilkende en højere godtgørel‐
se.
Hvis dødsfaldet er forvoldt ved grov uagtsomhed, må godt‐
gørelsen fortsat normalt fastsættes til et mindre beløb, idet
det dog forudsættes, at der ikke udmåles helt bagatelagtige
beløb.
Der henvises til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige be‐
mærkninger.
Til § 3
Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 1, at loven træder i kraft
den 1. marts 2021.
Det følger af straffelovens § 3, at spørgsmålet om straf for
18
handlinger, som er foretaget før lovens ikrafttræden, efter
lovens ikrafttræden skal afgøres efter de nye regler, men at
afgørelsen dog ikke må blive strengere end efter de tidligere
regler. De foreslåede strafskærpelser får derfor virkning for
forhold begået efter lovens ikrafttræden.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2, vil den i lovforsla‐
get foreslåede ændring i § 2 have virkning for lovovertræ‐
delser, der er begået efter lovens ikrafttræden.
Til § 4
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn‐
land, men at lovens § 2 ved kongelig anordning helt eller
delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.
Færøerne har således pr. 1. marts 2010 overtaget lovgiv‐
ningskompetencen på det strafferetlige område, mens der for
Grønland gælder en særlig kriminallov. Færøerne har endvi‐
dere pr. 1. januar 2010 overtaget lovgivningskompetencen
på det formueretlige område, som bl.a. omfatter erstatnings‐
ansvarsloven. Lovforslaget skal derfor ikke gælde for Færø‐
erne.
19
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1650 af 17. no‐
vember 2020, foretages følgende ændringer:
§ 119. --- 1. I § 119, stk. 4, 1. pkt., ændres »ellers« til: »i øvrigt«.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Lægger nogen ellers de nævnte personer hindringer
i vejen for udførelsen af deres tjeneste eller hverv, straffes
han med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Ved
fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende om‐
stændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar
forlængelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro
og orden på offentligt sted.
§ 241. Den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt
skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år.
2. I § 241, 1. pkt., ændres »8 år« til: »10 år«.
§ 241. Den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt
skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Er for‐
holdet begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse
af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs
kørsel, anses dette som en særligt skærpende omstændighed.
3. I § 241, 2. pkt., ændres »eller særligt hensynsløs kørsel,«
til: »særligt hensynsløs kørsel eller de groveste hastigheds‐
overtrædelser,«.
§ 249. Den, som uagtsomt tilføjer nogen betydelig skade på
legeme eller helbred, straffes med bøde eller fængsel indtil
4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder
med fængsel indtil 8 år. Er forholdet begået i forbindelse
med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk.
1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en
særligt skærpende omstændighed.
4. I § 249, 2. pkt., ændres »eller særligt hensynsløs kørsel,«
til: »særligt hensynsløs kørsel eller de groveste hastigheds‐
overtrædelser,«.
§ 252. Med fængsel indtil 8 år straffes den, der for vindings
skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde
volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.
5. I § 252, stk. 1, ændres »volder« til: »forvolder«.
Stk. 2-3. ---
§ 253. 6. I § 253, stk. 2, ændres »som« til: »der«.
Stk. 2. Med fængsel indtil 2 år straffes den, som overtræder
stk. 1 i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld, hvorved
nogen er tilføjet betydelig personskade
§ 2
I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af
24. august 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 1719 af 27.
december 2018, foretages følgende ændring:
20
§ 26 a. Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed for‐
volder en andens død, kan pålægges at betale en godtgørelse
til efterlevende, der stod den afdøde særlig nær.
1. I § 26 a, stk. 1, ændres »stod den afdøde særlig nær« til:
»havde en særlig nær tilknytning til den afdøde«.
Stk. 2. ---
21