Betænkning afgivet af Transportudvalget den 12. januar 2021

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25642

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l84/20201_l84_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Transportudvalget den 12. januar 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven
    (Implementering af VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter)
    [af transportministeren (Benny Engelbrecht)]
    1. Ændringsforslag
    Transportministeren har stillet 12 ændringsforslag til lov‐
    forslaget.
    2. Indstilling
    Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stil‐
    lede ændringsforslag.
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
    in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
    ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
    komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Enhedslisten
    Enhedslisten konstaterer, at der tidligere har været be‐
    handlet lovforslag om VVM-reglerne for større infrastruk‐
    turprojekter, og hvor der efter EL’s opfattelse skete ind‐
    skrænkning af klageadgangen, som efterlod mange borgere
    og foreninger kun med muligheden for at prøve en sag di‐
    rekte ved domstolene. EL konstaterer, at det indeværende
    lovforslag udvider kredsen af høringsberettigede, hvilket EL
    finder positivt. Dette er efter EL’s opfattelse desværre ikke
    nok til at råde bod på tidligere stramninger.
    EL konstaterer endvidere, at lovforslaget bl.a. er foran‐
    lediget af en kritik af Danmarks implementering af VVM-
    reglerne. Efter EL’s opfattelse efterlader dette spørgsmålet
    om, hvorvidt Danmark har en for restriktiv tilgang til hørin‐
    ger og klageadgange. EL opfatter dog lovforslaget som en
    mindre forbedring og støtter derfor forslaget sammen med
    de foreslåede ændringsforslag.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:
    Til § 1
    1) Nr. 4 affattes således:
    »4. I § 3, stk. 2, nr. 4, der bliver nr. 5, indsættes efter »§ 17
    j«: », stk. 1«.«
    [Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens navneændring udgår]
    2) Nr. 8 udgår.
    [Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens navneændring udgår]
    3) I den under nr. 11 foreslåede ændring af § 17 b, stk. 2,
    ændres »stk. 2-3,« til: »stk. 2 og 3,«.
    [Lovteknisk ændring]
    4) Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 17 g, stk. 3, udgår »stk. 1,«.«
    [Konsekvensændring]
    5) Nr. 48 affattes således:
    »48. I § 135, stk. 1, nr. 7, ændres »§§ 17 d eller 17 j« til: »§
    17 d eller § 17 j, stk. 1,«.«
    [Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens navneændring udgår]
    6) Efter nr. 49 indsættes som nyt nummer:
    »02. I bilag 4 ændres i nr. 4 og 5 »vejlovens § 17 g, stk. 5,
    hhv. jernbanelovens § 38 g, stk. 5« til: »vejlovens § 17 g,
    stk. 6«.«
    Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2020-21
    AX025642
    [Konsekvensændring]
    Til § 2
    7) Nr. 3 affattes således:
    »3. I § 3, stk. 2, nr. 4, der bliver nr. 5, indsættes efter »§ 38
    j«: », stk. 1«.«
    [Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens navneændring udgår]
    8) Nr. 7 udgår.
    [Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens navneændring udgår]
    9) Efter nr. 20 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 38 g, stk. 3, udgår »stk. 1,«.«
    [Konsekvensændring]
    10) Nr. 48 affattes således:
    »48. I § 116, stk. 2, nr. 2, ændres »§§ 38 d eller 38 j« til: »§
    38 d eller § 38 j, stk. 1,«.«
    [Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens navneændring udgår]
    11) Efter nr. 49 indsættes som nyt nummer:
    »02. I bilag 4 ændres i nr. 4 og 5 »vejlovens § 17 g, stk. 5,
    hhv. jernbanelovens § 38 g, stk. 5« til: »jernbanelovens § 38
    g, stk. 6«.«
    [Konsekvensændring]
    Til § 3
    12) Paragraffen affattes således:
    Ȥ 3
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2021.
    Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 17 k, stk. 4, i lov
    nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. som
    ændret ved § 1 i lov nr. 658 af 8. juni 2016 forbliver i kraft,
    indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør
    af § 17 k, stk. 5, i lov om offentlige veje m.v.
    Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 38 k, stk. 4, i jernbane‐
    loven, lov nr. 686 af 27. maj 2015, som ændret ved § 2 i lov
    nr. 658 af 8. juni 2016 forbliver i kraft, indtil de ophæves
    eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 38 k, stk. 5, i
    jernbaneloven.«
    [Ændret ikrafttrædelsesbestemmelse]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1, 2, 5, 7, 8 og 10
    Ændringsforslagene vil indebære, at lovforslagets forslag
    om at »Trafik- og Byggestyrelsen« ændres til styrelsens
    nuværende navn »Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen« ud‐
    går. Det er ikke nødvendigt med lovændring for at ændre
    navne på myndigheder. Forslaget vil ikke indebære nogen
    indholdsmæssig ændring.
    Til nr. 3
    Det foreslås at ændre den foreslåede ændring af vejl‐
    ovens § 17 b, stk. 2, således at »stk. 2-3,« ændres til »stk. 2
    og 3,«. Der er tale om en lovteknisk ændring. Forslaget vil
    ikke indebære nogen indholdsmæssig ændring.
    Til nr. 4
    Det foreslås, at henvisningen i vejlovens § 17 g, stk.
    3, til § 17 f, stk. 1, ændres til § 17 f. Der er tale om en
    konsekvensændring som følge af forslaget om ophævelse
    af stk. 2 og 3 i § 17 f, jf. det fremsatte lovforslags § 1,
    nr. 20. Forslaget vil ikke indebære nogen indholdsmæssig
    ændring.
    Til nr. 6
    Det foreslås, at henvisningerne i § 17 g, stk. 5, ændres
    til § 17 g, stk. 6. Der er tale om en konsekvensændring som
    følge af forslaget om indsættelse af nyt stk. 4 i § 17 g, jf. det
    fremsatte lovforslags § 1, nr. 22. Desuden foreslås henvis‐
    ningen til jernbanelovens § 38 g, stk. 5, fjernet, da der ikke
    er behov for at henvise hertil i vejlovens bilag 4. Forslaget
    vil ikke indebære nogen indholdsmæssig ændring.
    Til nr. 9
    Det foreslås, at henvisningen i jernbanelovens § 38 g,
    stk. 3, til § 38 f, stk. 1, ændres til § 38 f. Der er tale om
    en konsekvensændring som følge af forslaget om ophævelse
    af stk. 2 og 3 i § 38 f, jf. det fremsatte lovforslags § 2,
    nr. 19. Forslaget vil ikke indebære nogen indholdsmæssig
    ændring.
    Til nr. 11
    Det foreslås, at henvisningerne i jernbanelovens bilag 4
    til jernbanelovens § 38 g, stk. 5, ændres til § 38 g, stk.
    6. Der er tale om en konsekvensændring som følge af forsla‐
    get om indsættelse af et nyt stk. 4 i § 38 g, jf. det fremsatte
    lovforslags § 2, nr. 21. Desuden foreslås henvisningen til
    vejlovens § 17 g, stk. 5, fjernet, da der ikke er behov for
    at henvise hertil i jernbanelovens bilag 4. Forslaget vil ikke
    indebære nogen indholdsmæssig ændring.
    Til nr. 12
    Det foreslås indsat i det fremsatte lovforslags ikrafttræ‐
    delsesbestemmelse, at regler fastsat i medfør af vejlovens §
    17 k, stk. 4, og jernbanelovens § 38 k, stk. 4, forbliver i
    kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
    medfør af vejlovens § 17 k, stk. 5, og jernbanelovens § 38 k,
    stk. 5. Ændringsforslaget er en konsekvens af forslaget om
    indsættelse af et nyt stk. 3 i henholdsvis vejlovens § 17 k og
    jernbanelovens § 38 k, jf. det fremsatte lovforslags § 1, nr.
    37, og § 2, nr. 36, hvorved bemyndigelsen for transportmini‐
    steren til at fastsætte nærmere regler om overvågningsforan‐
    staltninger i vejlovens § 17 k, stk. 4, og jernbanelovens § 38
    k, stk. 4, tilsvarende rykkes. Forslaget vil således indebære,
    at allerede udstedte bekendtgørelser om overvågningsforan‐
    staltninger fortsat vil have gyldighed.
    2
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 11. november 2020 og var
    til 1. behandling den 3. december 2020. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Transportudval‐
    get.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og transportministeren sendte den 26. juni
    2020 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del – bilag
    417, folketingsåret 2019-20. Den 11. november 2020 sendte
    transportministeren høringssvarene og et høringsnotat til ud‐
    valget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla‐
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til
    transportministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
    har besvaret.
    Henrik Møller (S) Tanja Larsson (S) Jeppe Bruus (S) fmd. Jesper Petersen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S)
    Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Andreas Steenberg (RV) Jens Rohde (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV)
    Anne Valentina Berthelsen (SF) Karsten Hønge (SF) Rasmus Vestergaard Madsen (EL) Bruno Jerup (EL)
    Susanne Zimmer (UFG) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V) Hans Christian Schmidt (V) nfmd.
    Ellen Trane Nørby (V) Peter Juel-Jensen (V) Martin Geertsen (V) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF)
    Mette Hjermind Dencker (DF) Niels Flemming Hansen (KF) Egil Hulgaard (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 41
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 12
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 6
    3