Svar på spm. nr. S 1839: Kan ministeren bekræfte, at ministerens skræmmebillede om, at Venstres effektiviseringskrav på 300 mio. kr. skulle betyde en konkurs for DSB, skyldes, at »ministeren i kampens hede, og fordi der er et element af valgkampsretorik, så giver den lidt mere på den pædagogiske skrue«, som hans socialdemokratiske kollega Rasmus Prehn har udtalt til Altinget Transport den 11. september 2014 i artiklen »Ekspert revser Heunickes angreb på Venstre«?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 1839

https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1839/svar/1155218/1399452.pdf

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Lovsekretariatet
Folketinget
16. september 2014
2014-3757
Folketingsmedlem Kristian Pihl Lorentzen (V) har den 11. september 2014 stil-
let mig følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 1839:
Kan ministeren bekræfte, at ministerens skræmmebillede om, at Venstres ef-
fektiviseringskrav på 300 mio. kr. skulle betyde en konkurs for DSB, skyldes, at
»ministeren i kampens hede, og fordi der er et element af valgkampsretorik, så
giver den lidt mere på den pædagogiske skrue«, som hans socialdemokratiske
kollega Rasmus Prehn har udtalt til Altinget Transport den 11. september 2014
i artiklen »Ekspert revser Heunickes angreb på Venstre«?
Svar:
Når jeg har talt om, at Venstres sparekrav skulle betyde konkurs, så er grunden
ikke, at jeg mener, at DSB nu og her vil gå konkurs, hvis kontraktbetalingen til
virksomheden bliver reduceret med 300 mio. kr.
Det, jeg mente - og stadig mener - er, at forestiller man sig at reducere DSB’s
kontraktbetaling med 300 mio. kr. årligt samtidig med, at der opretholdes
samme krav til DSB’s trafikkørsel, vil der skabes en ubalance mellem DSB’s
indtægter og udgifter, som på sigt vil gøre det umuligt at drive virksomheden.
Og jeg vil mene, at Venstre allerede på kort sigt ville få svært ved at finde en
kompetent bestyrelse, der ville tage ansvar for at drive DSB på de vilkår.
Mit budskab er derfor såre enkelt: Skal kontraktbetalingen til DSB reduceres
med de omtalte 300 mio. kr., bliver forslagsstilleren nødt til at forholde sig til,
hvor den fremtidige togtrafik skal reduceres. Det synes jeg, at Venstre burde
melde ærligt ud.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
2013-14
S 1839 endeligt svar
Offentligt