URU alm. del - svar på spm. 251 om kommentar til appel fra Nordisk Indre Missions Råd om kristnes situation i Syrien og Irak, fra udenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Spørgsmål 251)
Aktører:
Flg. skr.
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/URU/spm/251/svar/1155215/1399445.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Udenrigsudvalg Bilag Journalnummer Kontor Dato 1 MENA 16. september 2014 Vedlagt fremsendes svar på URU-spørgsmål nr. 251 alm. del. af 27. august 2014 til udenrigsministeren vedr. situationen i Nordirak, stillet efter ønske fra Esben Lunde Larsen (V). Martin Lidegaard Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://um.dk Girokonto 3 00 18 06 Udenrigsudvalget 2013-14 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 251 Offentligt
Svar på spm. 251
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/URU/spm/251/svar/1155215/1399446.pdf
UDENRIGSMINISTERIET Spørgsmål fra Udenrigsudvalget til udenrigsministeren af 27. august 2014. URU alm.del – spørgsmål 251, stillet efter ønske fra Esben Lunde Larsen (V). URU alm.del spørgsmål 251: ”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Nordisk Indre Missions Råd om kristnes situation i Syrien og Irak, jf. URU alm. del - bilag 245? Svar: Jeg deler til fulde Nordisk Indre Missions Råds bekymring over de kristnes situation i Syrien og Irak. Forfølgelse og overgreb mod religiøse mindretal er fuldkommen uacceptabelt. Regeringen linje er helt klar: menneskerettighederne er universelle og kan ikke gradbøjes. Det gælder også for religionsfriheden. Regeringen har gentagne gang fordømt overgreb mod kristne og andre minoriteter både i Mellemøsten og i andre dele af Verden. Vores tilgang er følgende: vi adresserer problemet i internationale fora og vi arbejder målrettet fra dansk side på at styrke både FN og EU’s arbejde på dette område. Vi gør brug af en bred vifte af bistandsinstrumenter for at sikre de religiøse mindretals rettigheder. Som jeg redegjorde detaljeret for i det åbne samråd i Udenrigsudvalget den 27. februar i år, er det også tilfældet i Syrien og Irak. Endelig holder vi andre regeringer fast på deres ansvar for at beskytte religiøse mindretal gennem bilateral dialog. Med det skarpe fokus på og prioritering af menneskeret- tigheder i alle dele af dansk udenrigspolitik, vedtagelsen af en rettighedsbaseret tilgang til dansk udviklingsbistand, en ny EU-menneskerettighedsstrategi, herunder retningslinjer for beskyttelse af religions- og trosfrihed, og en i forvejen meget aktivt fælles EU-indsats i FN-regi, ses der ikke at være et behov for at udvikle nye strategier eller fokusområder. I den aktuelle konflikt i Irak var Danmark blandt de første donorer til at give støtte til de internt fordrevne, herunder et stort antal kristne, i kølvandet på ISILs fremmarch. Det danske fokus på beskyttelse af de forfulgte mindretal afspejles både i den danske humanitære indsats, der også tager sigte på styrkelse af FN’s kapacitet til at beskytte de fordrevne, og i regeringens beslutning om at stille et militært transportfly til rådighed for den amerikansk ledede operation i det nordlige Irak. Udenrigsudvalget 2013-14 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 251 Offentligt