B 46 - svar på spm. 4 om tydeliggørelse af, at importerede halalprodukter er slagtet efter en anden dyreetik og slagtemetode end den, der skal efterleves, hvis slagtningen sker i Danmark, fra fødevareministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om krav om mærkning af kød efter slagtemetode. (Spørgsmål 4)
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om krav om mærkning af kød efter slagtemetode. (Spørgsmål 4)
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om krav om mærkning af kød efter slagtemetode. (Spørgsmål 4)
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Adressat: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Stiller: Pernille Vermund
- Besvaret af: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Adressat: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Stiller: Pernille Vermund
- Relevant for: Europaudvalget
- Besvaret af: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Adressat: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Stiller: Pernille Vermund
- Relevant for: Europaudvalget
UUI B 46 - svar på spm. 4.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b46/spm/4/svar/1736655/2320207.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 18. januar 2021 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris besvarelse af spørgsmål nr. 4 til B 46, forslag til folketingsbeslutning om mærkning af kød efter slagtemetode stillet den 30. nov. 2020 af Pernille Vermund (NB). Spørgsmål nr. 4 til B 46 ”Kan ministeren bekræfte, at det er muligt at importere halalprodukter til Danmark, der er slagtet efter en anden dyreetik og slagtemetode, end den der skal efterleves, hvis slagtningen sker i Danmark? Er ministeren villig til at se på, hvordan dette kan tydeliggøres for forbrugeren?” Svar Ifølge aflivningsforordningens1 artikel 26, punkt 4, må en medlemsstat ikke forbyde eller forhindre, at produkter af animalsk oprindelse fra dyr, der er aflivet i en anden medlemsstat, bringes i omsætning på dens område, fordi de pågældende dyr ikke er aflivet i overensstemmelse med dens nationale regler, der har til formål at sikre en mere omfattende dyrebeskyttelse på aflivningstidspunktet. Med hensyn til forbrugeroplysning er der krav om oplysning om slagteland for oksekød samt kød af svin, får, ged samt fjerkræ. Forbrugeren har således mulighed for at fravælge kød, der ikke er slagtet i Danmark. Hvis man som forbruger vil undgå kød fra rituelt slagtede dyr, er der også muligheder for at efterspørge kød, som producenten frivilligt har mærket med slagtemetoden – eller oplysning om, at det ikke er fra rituelt slagtede dyr. Oplysning om, at det er tilladt at importere kød fra dyr, der er slagtet efter religiøse ritualer uden forudgående bedøvelse, findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside om rituel slagtning og information vedrørende mærkning af slagtemetoder. I Danmark arbejder vi generelt for at opnå samme høje beskyttelsesniveau i EU, som gælder i Danmark med hensyn til dyrevelfærd. Når det gælder regler om bedøvelse i forbindelse med slagtning og rituel slagtning, er det vigtigt at holde sig for øje, at reglerne er fastlagt ud fra en afvejning af flere forskelligartede hensyn, herunder til religionsfrihed, dyrevelfærd og forsyningssikkerhed. 1 Rådets Forordning (EF) Nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21 B 46 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt 2 Rasmus Prehn / Annelise Fenger