Svar på spm. nr. S 1016: Agter udenrigsministeren at tage problemerne for tamilerne op i Menneskerettighedsrådet i marts måned?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udenrigsministeren
- Minister: udenrigsministeren
- Spørger: Per Stig Møller
- Til: Martin Lidegaard
Svar på spm. nr. S 1016.docx
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1016/svar/1115862/1340052.pdf
UDENRIGSMINISTERIET § 20 spørgsmål til skriftlig besvarelse fra Per Stig Møller (KF) til udenrigsministeren af 20. februar 2014 Spørgsmål nr. S 1016 27. februar 2014 §20-spørgsmål nr. S 1016: ”Agter udenrigsministeren at tage problemerne for tamilerne op i Menneskerettighedsrådet i marts måned?” Svar: Regeringen ser med stor alvor på menneskerettighedssituationen i Sri Lanka. FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder offentliggjorde den 25. februar 2014 en rapport, som konkluderer, at Sri Lanka ikke har efterlevet opfordringerne fra FN’s Menneskerettighedsråd fra marts 2013 om bl.a. at gennemføre en national uvildig undersøgelse. Højkommissæren opfordrer derfor FN’s Menneskerettighedsråd til at etablere en international undersøgelsesmekanisme, som skal undersøge anklagerne om menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med borgerkrigens afslutning. Rapporten udtrykker endvidere bekymring for den generelle menneskerettighedssituation i Sri Lanka, herunder begrænsningen på journalister og menneskerettighedsforkæmperes ytrings- og forsamlingsfrihed, den stigende religiøse intolerance samt den fortsatte massive tilstedeværelse af millitæret i landet. Rapporten ventes at danne grundlag for Menneskerettighedsrådets drøftelse af Sri Lanka, når Rådet mødes igen i marts 2014. Regeringen lægger vægt på, at der i forbindelse med den kommende samling i FN’s Menneskerettighedsråd sker en drøftelse af menneskerettighedssituationen i Sri Lanka, som jo også har afgørende betydning for tamilernes situation i landet. Danmark vil tage situationen i Sri Lanka op i sit nationale indlæg og vil fortsat arbejde aktivt for at få de skyldige for de omfattende menneskerettighedskrænkelser stillet til regnskab. Gennem EU og FN vil Danmark arbejde aktivt for etableringen af en international undersøgelsesmekanisme som anbefalet i Højkommisærens seneste rapport fra den 25. februar 2014. 2013-14 S 1016 endeligt svar , S 1016 endeligt svar , S 1016 endeligt svar Offentligt
Følgeskrivelse.docx
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1016/svar/1115862/1340051.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Lovsekretariat Bilag Journalnummer Kontor 1 5.D163.a ALO 27. februar 2014 Vedlagt fremsendes svar på §20-spørgsmål nr. S 1016 af 20. februar 2014 til udenrigsministeren stillet af Per Stig Møller (KF). Martin Lidegaard Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk 2013-14 S 1016 endeligt svar , S 1016 endeligt svar , S 1016 endeligt svar Offentligt