Betænkning afgivet den 13. januar 2021

Tilhører sager:

Aktører:


    Betænkning

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l96/bilag/5/2318887.pdf

    Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 13. januar 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af miljøskadeloven og lov om miljøbeskyttelse og
    forskellige andre love
    (Ændring af handlepligten for den ansvarlige for en miljøskade, indførelse af godtgørelsesordning samt ændring af definitionen
    af arter og naturtyper)
    [af miljøministeren (Lea Wermelin)]
    1. Indstillinger
    Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
    in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
    ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
    komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
    Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af
    udvalget hilser udvidelsen af beskyttelsen af naturtyper og
    levesteder til også at gælde for arter uden for Natura 2000-
    områder hjertelig velkommen og bifalder, at den ansvarlige
    nu bliver underlagt en handlepligt, uanset om den ansvarlige
    er en privat virksomhed, staten eller en kommune. SF og EL
    noterer med glæde, at der rettes op på de kritikpunkter, som
    Europa-Kommissionen har rejst. SF og EL støtter således
    lovforslaget.
    SF og EL forstår på ledende miljøjurister, at gennem‐
    førelse af miljøansvarsdirektivet er en udfordring i Dan‐
    mark. Et ekspertpanel vurderede i 2017, at den lovtekni‐
    ske løsning, der er valgt, gør miljøskadeområdet unødig
    komplekst (Lovkompasset – Anbefalinger fra ekspertpanelet
    vedrørende en fremtidig struktur for miljø- og fødevarelov‐
    givningen, december 2017, s. 30). Ekspertpanelet anbefaler
    en anderledes enkel regulering, hvilket SF og EL bakker
    op om. Enhedslisten håber således, at dette lovforslag er
    det første i en række af gennemgange og forenklinger af
    den eksisterende implementering af miljøansvarsdirektivet,
    der muliggør en enklere og smidigere sagsgang i de store
    miljøsager.
    3. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 12. november 2020 og
    var til 1. behandling den 19. november 2020. Lovforslaget
    blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og
    Fødevareudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og miljøministeren sendte den 7. september
    2020 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm. del – bilag 704,
    (folketingsåret 2019-20). Den 12. november 2020 sendte
    miljøministeren høringssvarene og et høringsnotat til udval‐
    get.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla‐
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til
    miljøministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
    besvaret.
    Til lovforslag nr. L 96 Folketinget 2020-21
    AX025613
    Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
    L 96 Bilag 5
    Offentligt
    Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Kasper Roug (S) nfmd.
    Malte Larsen (S) Mette Gjerskov (S) Troels Ravn (S) Zenia Stampe (RV) Kathrine Olldag (RV) Carl Valentin (SF)
    Rasmus Nordqvist (SF) Signe Munk (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Mai Villadsen (EL) Susanne Zimmer (UFG)
    Erling Bonnesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Thomas Danielsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V)
    Jacob Jensen (V) René Christensen (DF) fmd. Bent Bøgsted (DF) Lise Bech (DF) Egil Hulgaard (KF) Per Larsen (KF)
    Peter Seier Christensen (NB) Henrik Dahl (LA)
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 48
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 41
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Radikale Venstre (RV) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 12
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 6
    2