L 121 - svar på spm. 7 om, hvor mange personer med samme eksponeringshistorik der kan forventes at få de langt mere sjældne undergrupper af malignt mesotheliom i perioden 2021-2040, fra sundheds- og ældreministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om godtgørelse til andenhåndseksponerede asbestofre. (Udvidelse af godtgørelsesordningen). (Spørgsmål 7)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om godtgørelse til andenhåndseksponerede asbestofre. (Udvidelse af godtgørelsesordningen). (Spørgsmål 7)
Aktører:
- Besvaret af: sundheds- og ældreministeren
- Adressat: sundheds- og ældreministeren
- Stiller: Peder Hvelplund
- Besvaret af: sundheds- og ældreministeren
- Adressat: sundheds- og ældreministeren
- Stiller: Peder Hvelplund
SUU L 121 - svar på spm. 7 (D1538430).docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l121/spm/7/svar/1735436/2318237.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. december 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 7 (L 121 - Forslag til lov om ændring af lov om godtgørelse til anden- håndseksponerede asbestofre (Udvidelse af godtgørelsesordningen)) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL). Spørgsmål nr. 7: ”Vil ministeren angive et estimat af, hvor mange personer, der med samme ekspone- ringshistorik (f.eks. som nabo eller med skolegang i umiddelbar nærhed til Eternitfa- brikken i Aalborg), der kan forventes at få de langt mere sjældne undergrupper af ma- lignt mesotheliom (C45.2, C45.7 og C45.9) i perioden 2021-2040?” Svar: Jeg henviser til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 4 til L 121. Med venlig hilsen Magnus Heunicke / Helene Tejsner Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 14-01-2021 Enhed: SUNDJUR Sagsbeh.: DEPHTE Sagsnr.: 2000979 Dok. nr.: 1538430 . / . Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21 L 121 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt
SUU L 121 - svar på spm. 4.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l121/spm/7/svar/1735436/2318238.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. december 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 4 (L 121 - Forslag til lov om ændring af lov om godtgørelse til anden- håndseksponerede asbestofre (Udvidelse af godtgørelsesordningen)) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Lar- sen (KF) og Peder Hvelplund (EL). Spørgsmål nr. 4: ”Hvor mange personer estimeres årligt efter 2025 at blive omfattet af kriterierne i loven for at opnå godtgørelse?” Svar: I forbindelse med overvejelserne om udvidelse af godtgørelsesordningen blev der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen blev bedt om at estimere stigningen i det årlige antal godtgørel- sesberettigede ved den foreslåede udvidelse i perioden 2020-2025. Estimaterne i lov- forslaget er baseret på Sundhedsstyrelsens estimater. Sundheds- og Ældreministeriet har på baggrund af spørgsmålet bedt Sundhedsstyrel- sen vurdere, om der kan opstilles valide estimater for antallet af godtgørelsesberetti- gede efter 2025. Sundhedsstyrelsen henviser til, at det i Beskæftigelsesministeriets notat ”Regler og Fakta om asbest”1 anføres, at hyppigheden af asbestbetingede sygdomme vil fort- sætte med at stige til omkring 2025 og først derefter aftage. Det skyldes, at sygdom- mene er så længe om at udvikle sig. På denne baggrund er det styrelsens vurdering, at der ikke vil kunne opstilles et sådant estimat af godtgørelsesberettigede efter 2025. Med venlig hilsen Magnus Heunicke / Helene Tejsner 1 Beskæftigelsesministeriets bilag d. ”Regler og fakta om asbest”. https://bm.dk/media/7199/bilag-d-regler-og-fakta-om-asbest.pdf Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 14-01-2021 Enhed: SUNDJUR Sagsbeh.: DEPHTE Sagsnr.: 2000979 Dok. nr.: 1538407 . / . Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21 L 121 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt
Beskæftigelsesministeriets bilag-d-regler-og-fakta-om-asbest.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l121/spm/7/svar/1735436/2318239.pdf
Bi l ag d April 2018 Regler og fakta om asbest Om asbestreguleringens udvikling Op igennem det 20. århundrede steg brugen af asbest. Det var såvel i bygningsmas- sen, som i skibe, toge, bremser på biler m.m. I Danmark har asbest i høj grad været anvendt inden for byggeriet og i produktio- nen af eternit (fibercement) anvendt til facade- og tagbeklædning, hvor asbest frem til 1985 var det foretrukne fibermateriale. Asbest har også haft udbredt anvendelse som isoleringsmateriale inden for både byggeri og i skibsværftsindustrien. Allerede i 1941 blev faren ved brugen af asbest nævnt i Arbejdstilsynets årsberet- ning. I årene efter frem til 1972 udstedte Arbejdstilsynets flere skrivelser om brug af asbest. I 1972 udstedte Arbejdstilsynet en bekendtgørelse, der forbød brugen af asbest til visse former for isolering (varmeisolering). I 1980 udstedte Arbejdstilsynet en be- kendtgørelse, der som udgangspunkt forbød anvendelsen af asbest med få undta- gelser. Undtagelserne var asbestcementprodukter som f.eks. tagbeklædning, frikti- onsbeklædning (bremse- og koblingsbelægninger), pakningsmaterialer, lejeforinger og kommutatorer. I 1986 blev forbuddet skærpet, hvilket bl.a. indebar forbud mod højtryksspuling og asbestcementprodukter til indvendig brug. Herefter var det kun tilladt at anvende asbestcementbølgeplader og håndgods til tagdækning, bundne pakningsmaterialer, friktionsbelægninger (bremse- og koblingsbelægninger), lejeforinger og kommuta- torer. I 1987 blev forbuddet yderligere skærpet, således at man herefter ikke måtte anvende asbestholdige materialer til tagdækning. Fra 1993 og frem til 2005 har der kun været undtaget ganske få typer af produkter fra forbuddet. Det er fortsat tilladt at have asbest og asbestholdige materiale i f.eks. bygninger og tog, indtil materialet er udtjent eller bortskaffet, hvis det har været lovligt fremstil- let, importeret og anvendt inden for den pågældende tilladte periode. Det er dog en forudsætning, at materialet er intakt, eller at man har forseglet eller indkapslet as- besten forsvarligt, så ingen udsættes for asbestfibre. Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21 L 121 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt 2 I 1983 udstedte EU asbestdirektivet1 . Direktivet blev i 2009 nyafattet2 . Direktiver- ne er implementeret ved asbestbekendtgørelsen, som regulerer sikkert arbejde med nedrivning af asbest samt arbejde med reparation og vedligeholdelse af bygninger, anlæg, tekniske hjælpemidler m.v., hvortil der er anvendt asbestholdigt materiale3 . REACH-forordningen regulerer markedsføring af asbestholdige materialer, der som udgangspunkt er forbudt, jf. REACH forordningens art. 67. Det er angivet i REACH-forordningens bilag XVII, pkt. 6, at fremstilling, markedsføring og an- vendelse af asbestfibre og af artikler og blandinger med indhold af sådanne fibre, der bevidst er tilsat, er forbudt. Der er dog i REACH-forordningens bilag XVII pkt. 6 nr. 2, mulighed for, at med- lemsstaterne kan tillade markedsføring af artikler med asbestfibre, som var installe- ret og/eller i drift 1. januar 2005, såfremt de inden den 1. juni 2011 indberettede dette til Kommissionen. Det har Danmark gjort for at undgå tvivl om, hvad begre- bet artikler omfatter og for at sikre, at bl.a. huse med eternittage stadig kan mar- kedsføres. Dette er grundlaget for undtagelsen i asbestbekendtgørelsens § 3, stk. 2, hvor det tillades, at bl.a. tekniske hjælpemidler med asbest fortsat markedsføres i Danmark. Siden 1986 har det i Danmark været forbudt at fremstille, importere, anvende eller arbejde med asbest eller asbestholdigt materiale under enhver form. Denne be- stemmelse er videreført i den gældende asbestbekendtgørelse. Det danske forbud begrænser sig ikke kun til artikler og blandinger med indhold af sådanne fibre, der bevidst er tilsat, men omfatter også mineralholdige materialer med forurening af asbest. Derudover regulerer bygherrebekendtgørelsen bygherrens pligter i forhold til as- best, hvor bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø regulerer pligter for projekterende og rådgivere. 1 Rådets direktiv 83/477/EØF af 19. september 1983 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest (andet særdirektiv i henhold til artikel 8 i direktiv 80/1107/EØF). 2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttel- se af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest. 3 Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1792 af 18. december 2015 om asbest. 3 Fakta om asbest: Typiske anvendelser af asbest Asbestfibre er ildfaste og varmeisolerende og har i kraft af disse egenskaber fundet bred anvendelse til isolering og brandsikring og som fyld- og forstærkningsmate- riale i forskellige produkter. Anvendelsen har især fundet sted inden for byggeriet, hvor asbesten fortsat kan findes i bygninger opført før slutningen af 1980’erne. Asbest kan eksempelvis findes i beklædningsplader til vægge, lofter og tage, i gulvbelægninger og i særlige produkter som asbestholdige ventilationskanaler, asbestcementholdige rør til vandforsyning, fugemasser, pudsmaterialer og flise- klæbere4 . I Danmark toppede forbruget i midt i 1970'erne, med en årlig import til Danmark af 30.000 tons asbest. Herefter faldt importen til det ubetydelige i 1986, hvor asbest i praksis blev forbudt. Ca. 150.0005 personer i Danmark vurderes at have arbejdet med asbest frem til forbuddet, bl.a. i byggebranchen, ved el- og varmeværker, på skibsværfter og på eternitfabrikken i Aalborg. Hvor mange, der har været udsat for asbest, både før og efter forbuddet vides ikke, men dette tal må antages at være større. Trods forbud mod brug af asbest i Danmark i 1986 vil hyppigheden af as- bestbetingede sygdomme, først og fremmest asbestbetinget lungehindekræft (me- sotheliom) og lungekræft, fortsætte med at stige til omkring 2025 og først derefter aftage. Det skyldes de ofte lange latenstider6 . Helbredseffekter ved udsættelse for asbest Arbejdsbetinget udsættelse for asbestfibre øger risikoen for udvikling af en række sygdomme, med lungeasbestose, lungekræft og lungehindekræft (mesotheliom) som de væsentligste. Kræftsygdomme i strube, mave og tarm er også sat i forbin- delse med asbestudsættelse, men optræder mindre hyppigt. Fortykkelser af lunge- hinden (pleura plaques), som ses hos ca. 50 % af kraftigt asbestudsatte, regnes for en markør for asbestudsættelse. Tilstanden er godartet og normalt uden sympto- mer7 . Asbestose, som er en kronisk lungesygdom, hvor lungevævet omdannes til arvæv (fibrose), og lungekræft ses ved udsættelse for høje koncentrationer og længere tids påvirkning7 . Sygdommene viser sig typisk efter hhv. 10-20 år og 10-30 år efter udsættelsen4 . Lungehindekræft, som er en kræftform, der opstår i lungehindernes celler, har en lang latenstid og viser sig normalt først efter 15-50 år4 . Der er ikke konstateret no- gen nedre grænse uden risiko og selv kortvarig udsættelse (f.eks. af nogle dages 4 Arbejdstilsynet. At-vejledning C.2.2-1: Asbest. Juli 2005 - Opdateret oktober 2016. 5 Tallet stammer fra artiklen: Brauer C, Baandrup U, Jacobsen P et al. Screening for asbest- betingede sygdomme, Ugeskrift for læger 2009; 171: 433-36. Artiklen gengiver ikke, hvor- dan tallet er fremkommet, men kilden menes at være Kræftens Bekæmpelse, der i anden sammenhæng er citeret for et lignende estimat (personlig kommunikation med C. Brauer, 9. april 2018). 6 Petersen R og Mikkelsen S: Asbest er fortsat et helbredsproblem. Månedsskrift for almen praksis december 2014 7 www.Sundhed.dk. 4 varighed8 ) for små koncentrationer af asbestfibre øger risikoen for at udvikle lun- gehindekræft6 . Sygdommen har normalt ingen helbredende behandling og patien- terne dør typisk 9-10 måneder efter diagnosen7,9 . Asbestudsættelsen omregnes ofte til fiberår, hvor 25 fiberår svarer til udsættelse for 1 asbestfiber pr. ml. luft i 25 år eller 25 asbestfibre pr. ml. luft i 1 år. Internationalt er der enighed om, at en udsættelse på 25 fiberår eller mere medfører en fordobling af risikoen for lungekræft. En nedre grænse på 25 fiberår indgår i praksis vedrøren- de anerkendelse af asbestrelateret lungekræft9,10 . Anmeldte lidelser forbundet med asbestudsættelse11 Antallet af afgørelser vedrørende asbestrelaterede sygdomme har ligget forholds- vist stabilt på cirka 500 sager årligt i perioden 2007 til 2016. Anerkendelsesprocen- ten er relativt høj sammenlignet med den gennemsnitlige anerkendelsesprocent for erhvervssygdomme på knapt 25 %. Tal for behandling af sager med slutdiagnoser- ne mesotheliom, asbestose, lungehindefortykkelse og lungekræft i perioden 2007 til 2016 er vist herunder. Mesotheliom (typisk lunge- eller bughindekræft) Sygdommen har en latenstid på 15-50 år efter udsættelse for asbest. Sygdommen kan anerkendes, hvis det er dokumenteret eller sandsynliggjort, at tilskadekomne har været tilstrækkeligt udsat for asbest eller asbestholdige materialer på arbejdet. Asbest er eneste kendte årsag til sygdommen og tobaksforbrug er uden betydning. Tabel 1: Sager om mesotheliom12 behandlet i AES i anerkendelsesårene 2007-2016, opgjort på slutdiagnose. Fordelt efter afgørelse. Kendelse/ anerkendelsesår 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Anerkendt 65 67 83 87 83 86 103 86 100 97 Afvist 20 36 37 22 23 37 39 43 36 40 Henlagt 3 0 4 2 1 7 4 1 1 3 I alt 88 103 124 111 107 130 146 130 137 140 Anerkendelsesprocent. 74 65 67 78 78 66 71 66 73 69 Tabel 1 viser, at anerkendelsesprocenten svinger mellem 65 og 78 % henover peri- oden med en gennemsnitlig anerkendelsesprocent på ca. 70 % for hele perioden. Asbestose Der er tale om en kronisk lungesygdom med en latenstid på 10-20 år efter udsættel- sen for asbest. Påvirkningskravet er en betydelig asbestudsættelse over en årrække. 8 Personlig kommunikation med Rolf Petersen, Ledende overlæge, Arbejdsmedicinsk Kli- nik, Slagelse Sygehus 9 Øjvind Omland. Præsentation i Arbejdstilsynet den 10. januar 2018 10 Arbejdsmarkedets erhvervssikring: Vejledning om erhvervssygdomme 11. udgave. https://www.aes.dk/~/media/ask/pdf/vejledninger/vejledninger/vejledning%20om%20erhve rvssygdomme%2011%20udgave.ashx 11 Arbejdstilsynet: Notat om asbestrelaterede sygdomme – antal anerkendte/afviste arbejds- skadesager, 16. juni 2017 12 ICD-10 diagnosen C450 5 Asbest er eneste årsag til asbestose. Tobaksforbrug har ikke betydning for vurde- ringen af anerkendelsen af denne type sager. Tabel 2: Sager om asbestose13 behandlet i AES i anerkendelsesårene 2007-2016, opgjort på slutdiagnose. Fordelt efter afgørelse. Kendelse/ anerkendelsesår 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Anerkendt 18 8 7 18 21 17 14 16 17 27 Afvist 29 17 25 11 9 9 8 6 9 13 Henlagt 3 0 1 2 0 0 2 1 0 0 I alt 50 25 33 31 30 26 24 23 26 40 Anerkendelsesprocent 36 32 21 58 70 65 58 70 65 68 Tabel 2 viser at anerkendelsesprocenten svinger mellem 21 og 70 % henover peri- oden med en gennemsnitlig anerkendelsesprocent på ca. 65 % for de seneste år. Pleura plaqes - fortykkelse af lungehinden Sygdommen har en latenstid på minimum 10 år og ofte mere (20-40 år). Påvirk- ningskravet er her direkte håndtering af, eller tilsvarende meget tæt kontakt med asbest eller asbestholdigt materiale. Der skal som udgangspunkt have fundet en daglig udsættelse sted i nogle måneder eller mere sporadisk i nogle år. Asbest er eneste årsag til pleura plaqes. Tobaksforbrug har ikke betydning for vurderingen af anerkendelsen af denne type sager. Tabel 3: Sager om pleurale plaques14 behandlet i AES anerkendelsesårene 2007-2016, opgjort på slutdiagnose Kendelse/ anerkendelsesår 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Anerkendt 170 157 181 147 120 173 210 163 210 155 Afvist 33 42 30 21 27 17 35 23 32 30 Henlagt 2 3 2 0 1 1 0 1 2 1 I alt 205 202 213 168 148 191 245 187 244 186 Anerkendelsesprocent 83 78 85 88 81 91 86 87 86 83 Tabel 3 viser, at anerkendelsesprocenten svinger mellem 78 og 91 % henover peri- oden med en gennemsnitlig anerkendelsesprocent på ca. 85 % for hele perioden. Lungekræft Sygdommen har en latenstid på 10-30 år efter udsættelse for asbest. For at lunge- kræft som følge af asbest kan anerkendes efter fortegnelsen, kræves som udgangs- punkt en betydelig asbestudsættelse over en årrække. Det bemærkes, at der også er andre arbejdsmæssige påvirkninger end asbest, der kan forsage lungekræft, og at lungekræft er en forholdsvis hyppig kræftform i Danmark. 13 ICD-10 diagnosen J619 14 ICD-10 diagnoserne J920, J921 og J929 6 Tabel 4: Sager om lungekræft15 behandlet i AES, opgjort på slutdiagnose Kendelse/ anerkendelsesår 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Anerkendt 43 43 33 30 36 36 49 51 60 43 Afvist 88 81 67 75 90 87 78 52 79 62 Henlagt 5 5 9 7 1 7 2 3 0 2 I alt 136 129 109 112 127 130 129 106 139 107 Anerkendelsesprocent 32 33 30 27 28 28 38 48 43 40 Tabel 4 viser, at anerkendelsesprocenten svinger mellem 27 og 48 % henover peri- oden med en gennemsnitlig anerkendelsesprocent på ca. 40 % for hele perioden. 15 ICD-10 diagnosen C349.