Ændringsforslag, fra kulturministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Følgebrev L 61.docx
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L61/bilag/5/1350948.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok nr. 2111899 Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 26. marts 2014 Til Kulturudvalget fremsendes hermed ændringsforslag til L 61 Forslag til lov om ændring af lov om Dansk Sprognævn. Med venlig hilsen Marianne Jelved Kulturudvalget 2013-14 L 61 Bilag 5 Offentligt
Ændringsforslag til L 61.doc
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L61/bilag/5/1350949.pdf
Dok. nr. 2111789 Ændringsforslag til L 61 Forslag til lov om ændring af lov om Dansk Sprognævn (Varetagelse af dansk tegnsprog) Af kulturministeren: Til § 1 1. § 1 affattes således: Efter kapitel 2 indsættes som nyt kapitel: Kapitel 3 Dansk Tegnsprogsråd og sekretariat § 9. Dansk Tegnsprogsråd har til opgave at udarbejde principper og retningslinjer for arbejdet med at følge og dokumentere det danske tegnsprog og at give råd og oplysnin- ger om dansk tegnsprog. Stk. 2. Dansk Tegnsprogsråd består af 5 medlemmer, der beskikkes af kulturministe- ren for 4 år ad gangen. Dansk Sprognævn indstiller 2 medlemmer til rådet. 1 medlem indstilles af Danske Døves Landsforbund. 1 medlem indstilles af Uddannelses- og Forskningsministeriet. 1 medlem indstilles af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte- gration og Sociale Forhold. Kulturministeren udpeger formanden for rådet blandt med- lemmerne. § 10. Sekretariatet for Dansk Tegnsprogsråd placeres hos Dansk Sprognævn. Stk. 2. Sekretariatet for Dansk Tegnsprogsråd skal 1. besvare henvendelser om dansk tegnsprog og vejlede om tegnsprogsbrug, 2. samarbejde med relevante interessegrupper og institutioner inden for tegnsprogsom- rådet, 3. sekretariatsbetjene Dansk Tegnsprogsråd. Til § 2 2. § 2 affattes således: Loven træder i kraft 1. januar 2015. Bemærkninger til ændringsforslaget Almindelige bemærkninger Ændringsforslaget har til formål at oprette et selvstændigt Dansk Tegnsprogsråd med sekretariat hos Dansk Sprognævn. Princippet om et selvstændigt tegnsprogsorgan ken- des fra tegnsprogsvaretagelsen i Finland og Island. Dansk Tegnsprogsråd oprettes med henblik på at skabe principper og retningslinjer for arbejdet med at følge og dokumen- tere dansk tegnsprog og at give råd og oplysninger om dansk tegnsprog. Dansk tegnsprog er et selvstændigt sprog med egen grammatik, syntaks og udviklings- historie. Dansk tegnsprog tales og anvendes af flere tusinde døve og hørehæmmede, de- res hørende pårørende og fagfolk. Dansk tegnsprog er ud over at være et kommunikati- onsmiddel også en stærk del af døves identitet og kernen i døves kultur. Kulturudvalget 2013-14 L 61 Bilag 5 Offentligt Side 2 Der er derfor behov for, at arbejdet med varetagelse af dansk tegnsprog styrkes og for- ankres hos det eksisterende faglige miljø. Ændringsforslaget bidrager endvidere til, at Danmark fremadrettet overholder FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (FN’s handicapkonvention), hvor deltagerstaterne ifølge artikel 21 e) skal ”anerkende og fremme anvendelsen af tegn- sprog”. Der skal afsættes ressourcer svarende til ét årsværk placeret hos Dansk Sprognævn til varetagelse af en sekretariatsfunktion for Dansk Tegnsprogsråd. Økonomiske konsekvenser: Dansk Sprognævns finanslovsbevilling forhøjes varigt med 1 mio. kr. Lovgivningen i de øvrige nordiske lande: Finland Der er i Finland et tegnsprogsnævn, Teckenspråksnämnden, under Institutet för de in- hemska språken (Lag om Institutet för de inhemska språken, 22.12.2011/1403). Sverige Svensk tegnsprog er en del af Sveriges sprogråd, Språkrådet, som er en afdeling under Institutet för språk och folkminnen (Förordning (2007:1181) med instruktion för Insti- tutet för språk och folkminnen). Island Island har et selvstændigt tegnsprogsnævn, The Icelandic Sign Language Council (Act on the Status of the Icelandic Language and Icelandic Sign Language, artikel 7 (No. 61/2011)). Norge Norsk tegnspsrog er en del af Norges sprognævn, Språkrådet (tiltag nr. 13 i Stortings- melding nr. 35 (2007-2008) »Mål og meining«. Bemærkninger til ændringsforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Med ændringsforslaget oprettes et selvstændigt Dansk Tegnsprogsråd med sekretariat placeret hos Dansk Sprognævn. Dansk Tegnsprogsråd får til opgave at fastlægge prin- cipper og retningslinjer for arbejdet med at følge dansk tegnsprogs udvikling herunder indsamlingen af nye tegn, tegnforbindelser og tegnanvendelser. Tegnsprogsrådet får desuden til opgave at give råd og oplysninger om dansk tegnsprog. Dansk Tegnsprogs- råds arbejde vil rette sig mod det faglige miljø omkring dansk tegnsprog, som fx eksiste- rer hos Center for Tegnsprog under professionshøjskolen UCC og mod centrets arbejde med at følge og dokumentere dansk tegnsprog. Rådets mulighed for at rådgive om dansk tegnsprog baserer sig på et tæt samarbejde med det eksisterende faglige miljø. Dansk Tegnsprogsråd består af 5 medlemmer med indsigt i tegnsprogsområdet og i ar- bejdet med at følge og dokumentere sprogudvikling. De indstillende instanser beslutter, hvem de ønsker at indstille. Der kan både indstilles medlemmer fra den indstillende in- Side 3 stans og eksterne personer. Medlemmerne beskikkes for 4 år ad gangen med mulighed for genbeskikkelse. Tegnsprogsrådet mødes mindst to gange årligt. Dansk Tegnsprogsråd sekretariatsbetjenes i forbindelse med løsningen af ovennævnte opgaver af et sekretariat placeret hos Dansk Sprognævn. Sekretariatet bemandes med ét årsværk. Dansk Sprognævn er ansættelsesmyndighed for sekretariatet. Sekretariatet refererer til Dansk Tegnsprogsråd, som fastlægger de opgaver, som sekretariatet skal varetage. Opgaverne vil blandt andet være at besvare henvendelser om dansk tegn- sprog og vejlede om tegnsprogsbrug f.eks. gennem udgivelser af skrifter og vejledninger om brug af tegnsprog mv. Sekretariatsbetjeningen af Dansk Tegnsprogsråd sker i sam- arbejde med relevante interessegrupper og institutioner inden for tegnsprogsområdet herunder blandt andet Center for Tegnsprog. Til § 2 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2015.