Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Side 1/1
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af lov om ændring
af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Udskydelse af solned-
gangsklausul) vedlægges en kommenteret høringsoversigt og kopi af de
modtagne høringssvar.
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 13. januar 2021
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Natasja Walbom
Sagsnr.: 2020-731-0071
Dok.: 1790764
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Retsudvalget 2020-21
L 136 Bilag 1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
Forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsple-
jeloven og udlændingeloven (Udskydelse af solnedgangsklausul)
I. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. december 2020 til den 4.
januar 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Da-
tatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet
Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International, Andelsboligforenin-
gernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BL – Dan-
marks Almene Boliger, Copenhagen Business School (CBS) – CBS LAW
– Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Danmarks Jurist- og Økonomfor-
bund, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Tekniske Universitet – DTU
Diplom – Center for Diplomingeniøruddannelse, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
IT, Dansk Journalistforbund, Danske Advokater, Danske Havne, Danske
Udlejere, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening,
Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervslejernes Landsorganisation, Finans
Danmark, Finans & Leasing, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forenin-
gen af Statsadvokater, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen
Industriel Retsbeskyttelse, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-
råd FTF, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Handelshøjskolen –
Århus Universitet, HK, Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT-
Dato: 13. januar 2021
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Natasja Walbom
Sagsnr.: 2020-731-0071
Dok.: 1768166
Retsudvalget 2020-21
L 136 Bilag 1
Offentligt
2
Politisk Forening, Justitia, KL, Københavns Universitet – Det Juridiske Fa-
kultet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Po-
litidirektørforeningen, Politiforbundet, PROSA, Retspolitisk Forening, Rå-
det for Digital Sikkerhed, Samtlige kommuner, SikkerhedsBranchen, Syd-
dansk Universitet – Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Univer-
sitet – Juridisk Institut – Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Retshjælp og Aarhus Universitet – Juridisk Institut.
II. Høringssvarene
1. Indledning
Justitsministeriet har modtaget skriftlige høringssvar fra:
Vestre Landsret, Østre Landsret, samtlige byretter v/Københavns By-
ret, Advokatrådet, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Domstolsstyrelsen, Institut for Menneskerettigheder, IT-Politisk For-
ening, Finans Danmark, Kommunerens Landsforening, Landsforenin-
gen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigs-
politiet, SOS Racisme og Den Danske Dommerforening.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Samtlige høringssvar er vedlagt.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
Vestre Landsret, Østre Landsret, samtlige byretter v/ Københavns By-
ret, Datatilsynet, Finans Danmark, Domstolsstyrelsen, Kommunernes
Landsforening, Politiforbundet, Rigspolitiet og Den Danske Dommer-
forening har ingen bemærkninger til lovforslaget.
2. Generelt
Advokatrådet bemærker, at lovforslaget burde have været sendt i høring
samtidig med forslaget til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse)
(L 110). Advokatrådet anfører, at der er en tæt sammenhæng mellem de to
lovforslag, og at der som begrundelse for at ophæve revisionsbestemmelsen
henvises til solnedgangsklausulen. Advokatrådet bemærker endvidere, at en
solnedgangsklausul har til formål at begrænse en lovs levetid og er et klart
3
budskab om, at der er tale om en midlertidig foranstaltning. Med nærvæ-
rende lovforslag forlænges lovens gyldighedsperiode, og formålet med sol-
nedgangsklausulen bliver til dels gjort illusorisk. Advokatrådet henviser
desuden til bemærkningerne i Advokatrådets høringssvar af 9. december
2020 vedrørende L 110, hvor det bemærkes, at lovens indhold bør gennemgå
en grundigere behandling, således at bestemmelsernes anvendelsesområde
undersøges nærmere, herunder spørgsmålet om hvorvidt lovens ordlyd giver
anledning til problemer i praksis. Advokatrådet finder, at man ved en sådan
undersøgelse med fordel kunne inddrage domstolene og øvrige praktikere.
Endelig henviser Advokatrådet til Advokatrådets henvendelse af 31. marts
2020 til Folketingets Retsudvalg vedrørende forslaget til lov nr. 349 af 2.
april 2020, hvori Advokatrådet bl.a. udtrykte bekymring for hastebehand-
lingen af lovforslaget.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at høringsfristen har
været for kort, idet en frist på 4 uger normalt anses som en passende hø-
ringsfrist, jf. Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, pkt. 6.1.2. Lands-
foreningen anfører endvidere, at udtalelserne fra Rigsadvokaten og Rigspo-
litiet om den praktiske anvendelse af bestemmelserne burde have været
fremlagt (i anonymiseret form) for høringsparterne.
Institut for Menneskerettigheder henviser i al væsentlighed til Instituttets
høringssvar af 2. december 2020 vedrørende forslaget til lov om ændring af
lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophæ-
velse af revisionsbestemmelse) (L 110), hvor det bl.a. anføres, at reglerne
medfører et yderligere pres på nogle i forvejen pressede domstole, og at den
lange sagsbehandlingstid kan udfordre retssikkerheden, herunder ved at be-
rørte borgere vil skulle vente længere på retfærdighed.
Direktoratet for Kriminalforsorgen bemærker, at forslaget forventes at
medføre øget belægning med deraf afledte økonomiske konsekvenser for
kriminalforsorgen.
For så vidt angår det af Advokatrådet anførte om, at lovforslaget burde have
været sendt i høring sammen med forslaget til lov om ændring af lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af
revisionsbestemmelse) (L 110) bemærker Justitsministeriet, at der er en høj
grad af uforudsigelighed om covid-19-epidemiens udvikling og dermed også
tidshorisonten for epidemiens afslutning. Justitsministeriet har på den bag-
grund fundet, at vurderingen af behovet for at fastsætte en ny dato for ophør
af straffelovens § 81 d, retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, samt
4
udlændingelovens § 22, nr. 9, burde foretages så tæt som muligt på datoen
for udløbet af den nuværende solnedgangsklausul, den 1. marts 2021.
For så vidt angår Advokatrådets bemærkning om, at lovforslaget gør sol-
nedgangsklausulen illusorisk, kan Justitsministeriet henvise til pkt. 2.2 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget. Det fremgår heraf, at sundheds-
myndighederne vurderer, at Danmark på nuværende tidspunkt fortsat befin-
der sig i en covid-19-epidemi, og at coronavirus alt andet lige må forventes
stadig at være i omløb i Danmark i efteråret 2021. Justitsministeriets finder
derfor, at der fortsat – også efter den 1. marts 2021 – er behov for en lov-
givningsmæssig ramme, som sikrer en effektiv og markant strafforfølgelse
af lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epi-
demien i Danmark.
For så vidt angår henvisningen til Advokatrådets henvendelse af 31. marts
2020 til Folketingets Retsudvalg vedrørende forslaget til lov nr. 349 af 2.
april 2020 kan Justitsministeriet henholde sig til besvarelsen af spørgsmål
nr. 102 af 1. april 2020 til L 157. Det fremgår heraf bl.a., at hastebehandling
af lovforslag bør begrænses til det nødvendige, og at lovforslaget til lov nr.
349 af 2. april 2020 blev hastebehandlet under hensyntagen til den ekstra-
ordinære situation, der medførte, at den almindelige behandling af lov-
forslaget ikke kunne afventes.
For så vidt angår det af Landsforeningen for Forsvarsadvokater anførte om
høringsperioden skal Justitsministeriet bemærke, at Justitsministeriet finder
det afgørende, at lovforslaget kan vedtages inden udløbet af den nuværende
solnedgangsklausul for straffelovens § 81 d, retsplejelovens § 791 d, stk. 1,
2. pkt., og stk. 6, samt udlændingelovens § 22, nr. 9, den 1. marts 2021.
Justitsministeriet har derfor fundet det nødvendigt at forkorte den sædvan-
lige frist med én dag samt foretage en høring over julen, således at forslaget
kan fremsættes i første halvdel af januar 2021 med henblik på vedtagelse og
ikrafttræden inden den 1. marts 2021.
For så vidt angår det af Direktoratet for Kriminalforsorgen anførte om, at
forslaget forventes at medføre økonomiske konsekvenser for kriminalforsor-
gen, skal Justitsministeriet bemærke, at det nu fremgår af pkt. 3 i lovforsla-
get, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at kvantificere de økono-
miske konsekvenser. Justitsministeriet estimerer imidlertid på et foreløbigt
og yderst usikkert grundlag, at en forlængelse af perioden for strafskærpel-
serne vil kunne gå fra at have meget begrænsede økonomiske konsekvenser
til at medføre merudgifter på i omegnen af 30 mio. kr. årligt i 2022-2024.
5
Skønnet afhænger imidlertid i høj grad af udviklingen i covid-19-epidemien,
og udgifterne kan således også vise sig vise sig højere, hvis ikke epidemien
aftager i løbet af foråret.
3. Udskydelse af solnedgangsklausulen
3.1. Videreførelsen af straffelovens § 81 d
Institut for Menneskerettigheder henviser til instituttets høringssvar af 2.
december 2020 vedrørende forslaget til lov om ændring af lov om ændring
af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisions-
bestemmelse) (L 110), hvor det bemærkes, at det er en forudsætning for, at
straffelovens § 81 d finder anvendelse, at lovovertrædelsen helt eller delvis
skal have været motiveret af eller have til formål at udnytte den situation,
som covid-19-epidemien i Danmark har medført. Efter instituttets opfattelse
er det dog uklart, hvad der skal til, for at en forbrydelse kan betragtes som
havende baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien. Instituttet
finder det derfor retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at en bestemmelse, der
kan føre til minimum en fordobling af straffen – og i mange tilfælde fæng-
selsstraf – har et så bredt og uklart anvendelsesområde. Instituttet anbefaler
på denne baggrund, at der fremsættes et ændringsforslag til straffelovens §
81 d for klart at afgrænse bestemmelsens anvendelsesområde.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører, at Justitsministeriet ikke
i høringen forholder sig til det forhold, at straffelovens § 81 d, stk. 1, er en
bestemmelse, hvis anvendelsesområde er ganske uklart. Landsforeningen
henviser i den forbindelse til, at der ved en søgning i Ugeskrift for Retsvæ-
sen og Tidsskrift for Kriminalret kun ses én trykt afgørelse (U2020.4286Ø)
om straffelovens § 81 d. Landsforeningen henviser videre til Dommerfor-
eningens henvendelse til Folketingets Retsudvalg af 28. marts 2020 vedrø-
rende forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsple-
jeloven og udlændingeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med bag-
grund i eller sammenhæng med covid-19) (L 157), som landsforeningen kan
tilslutte sig. Dommerforeningen gjorde i sin henvendelse bl.a. gældende, at
domstolene inden for den daværende lovgivning kunne have tillagt krimi-
nalitet af den i loven omfattede karakter endog særdeles skærpende omstæn-
digheder. Dommerforeningen gav endvidere bl.a. udtryk for, at lovforlaget
var udtryk for en uhensigtsmæssig form for strafferetlig detailregulering,
som i praksis risikerede at give anledning til besværlige fortolkningsproble-
mer. Landsforeningen finder det på denne baggrund desto mere betænkeligt
6
at forlænge straffelovens § 81 d og foreslår, at bestemmelsen ophæves
straks.
Retspolitisk Forening bemærker, at der allerede før vedtagelsen af lov nr.
349 af 2. april 2020, var hjemmel til i fornødent omfang at tage hensyn til
skærpende omstændigheder ved den konkrete strafudmåling.
SOS Racisme henviser til organisationens høringssvar af 19. november
2020 vedrørende forslaget til lov om ændring af lov om ændring af straffe-
loven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestem-
melse) (L 110), hvoraf det fremgår, at den del af strafskærpelsen i straffelo-
vens § 81 d, der vedrører skærpet straf for tyveri af værnemidler, er meget
diskutabel og blev indført på et spinkelt grundlag ud fra nogle få sager, der
blev slået kraftigt op i pressen. SOS Racisme foreslår derfor, at tyveri af
værnemidler ikke skal være omfattet af strafskærpelsen i straffelovens § 81
d.
Som anført i pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger forudsætter
anvendelsen af straffelovens § 81 d, at lovovertrædelsen helt eller delvist
skal have været motiveret af eller have til formål at udnytte den situation,
som covid-19-epidemien i Danmark har medført. Det vil ifølge forarbej-
derne til bestemmelsen bero på en konkret vurdering af den begåede lov-
overtrædelse, herunder særligt overtrædelsens karakter, formål og kontekst,
om betingelsen er opfyldt, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 157 som frem-
sat, side 13.
Det må dog i almindelighed antages, at betingelsen er opfyldt, hvis overtræ-
delsen vedrører hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-
19-epidemien eller værnemidler eller andre knappe ressourcer i den kon-
krete situation. Ligeledes må det i almindelighed antages, at overtrædelsen
har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, hvis
den tiltalte under påskud af covid-19-epidemien udgiver sig for at repræ-
sentere sundhedsmyndighederne eller lignende med henblik på at få adgang
til en borgers hjem, CPR-nummer, NemID eller lignende.
Det vil derimod have formodningen imod sig, at f.eks. overtrædelser vedrø-
rende værnemidler, der ikke udgør en knap ressource i den konkrete situa-
tion, vil være motiveret af eller have til formål at udnytte situationen. Det
blotte forhold, at der stjæles værnemidler i en sådan situation, vil således
7
ikke indebære, at overtrædelsen vil være omfattet af strafskærpelsen i straf-
felovens § 81 d, stk. 1, jf. bl.a. Justitsministeriets besvarelse af 30. marts
2020 af spørgsmål nr. 85 fra Folketingets Retsudvalg til L 157.
For så vidt angår Landsforeningen af Forsvarsadvokaters henvisning til
Dommerforeningens henvendelse af 28. marts 2020 til Folketingets Retsud-
valg vedrørende lovforslaget til lov nr. 349 af 2. april 2020 samt bemærk-
ningerne fra Retspolitisk Forening, kan Justitsministeriet henvise til Justits-
ministeriets besvarelse af 30. marts 2020 af spørgsmål nr. 84 fra Folketin-
gets Retsudvalg til L 157. Det fremgår bl.a. heraf, at regeringen med straf-
felovens § 81 d politisk ønskede at fastsætte en ny ramme for udmåling af
straf, som klart og tydeligt markerer samfundets afstandtagen til kriminali-
tet, hvor kriminelle personer udnytter den alvorlige situation i Danmark for
egen vindings skyld. Efter regeringens opfattelse var det ikke – og er det
fortsat ikke – tilstrækkeligt, at der anvendes de almindelige regler i straffe-
loven om skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 81. Videre fremgår
det bl.a., at grundlovens § 3 ikke er til hinder for, at lovgivningsmagten re-
gulerer straffastsættelsen for bestemte lovovertrædelser gennem udtrykkelig
forhøjelse eller sænkelse af strafniveauet eller angivelse af strafstørrelsen i
visse typetilfælde, jf. Straffelovrådets betænkning nr. 1531 om strafudmå-
ling – samspillet mellem lovgiver og domstole. Efter Justitsministeriets op-
fattelse går forarbejderne til straffelovens § 81 d således ikke tættere på
strafudmålingen, end hvad der er almindelig praksis for.
3.2. Videreførelsen af retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6
Institut for Menneskerettigheder henviser til instituttets høringssvar af 2.
december 2020 vedrørende forslaget til lov om ændring af lov om ændring
af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisions-
bestemmelse) (L 110), hvor det bemærkes, at blokering af en hjemmeside
efter omstændighederne kan udgøre et indgreb i ytrings- og informationsfri-
heden, som er beskyttet i grundlovens § 77 og artikel 10 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK). Instituttet bemærker videre, at der
ikke er foretaget en vurdering af, om forslaget er i overensstemmelse med
disse bestemmelser. Instituttet anbefaler i den forbindelse, at der i et æn-
dringsforslag foretages en vurdering af retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 6, i forhold til grundlovens § 77 og EMRK artikel 10.
IT-Politisk Forening finder, at retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., udgør
et indgreb i den grundlæggende ret til ytringsfrihed og informationsfrihed,
8
som næppe er proportionalt. Foreningen finder det endvidere særligt proble-
matisk, at retsplejelovens § 791 d, stk. 6, giver mulighed for blokering af
hjemmesider uden forudgående retskendelse, idet det følger af retspraksis
fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), at blokering af
hjemmesider uden forudgående retskendelse kun kan ske under exceptio-
nelle omstændigheder. Foreningen bemærker, at de overtrædelser, som efter
§ 791 d, stk. 1, 2. pkt. kan danne grundlag for blokering, primært, men ikke
udelukkende, er formuebestemmelser, hvor grovheden af lovovertrædelsen
ligger meget langt fra terrorisme eller trusler mod offentligt ansatte, som var
de overtrædelser, der inden lovændringen i april 2020 kunne danne grundlag
for blokering. Foreningen bemærker desuden, at der på hjemmesider kan
være indhold, der ikke er ulovligt, samt at blokeringen også rammer fremti-
digt indhold, hvorfor en permanent blokering af en hel hjemmeside med dy-
namisk indhold kan sammenlignes med forhåndscensur. Foreningen bemær-
ker endvidere, at det skaber uklarhed om bestemmelsens anvendelsesom-
råde, at hensynet til at gribe ind over for misinformation er omtalt i bemærk-
ningerne til lov nr. 349 af 2. april 2020 med deraf følgende risiko for, at
bestemmelsen anvendes til at blokere hjemmesider med påstået misinfor-
mation om covid-19-epidemien. Foreningen bemærker endvidere, at det
fremgår af lovforslagets bemærkninger, at 32 ud af 39 iværksatte blokerin-
ger er sket uden forudgående retskendelse, og at blokering efter politiets
administrative beslutning således er blevet hovedreglen. Videre bemærker
foreningen, at det ikke fremgår af bemærkningerne, hvor lang tid der er gået,
inden der forelå retskendelser i de 32 tilfælde. Foreningen anbefaler på
denne baggrund, at solnedgangsklausulen ikke udskydes for så vidt angår
retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, eller at det præciseres, at
bestemmelsen alene omfatte hjemmesider, hvis substantielle indhold er for-
søg på phishing af personlige adgangskoder, og at en blokering bør være
tidsmæssig afgrænset.
SOS Racisme henviser til organisationens høringssvar af 19. november
2020 vedrørende forslaget til lov om ændring af lov om ændring af straffe-
loven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestem-
melse) (L 110), hvoraf det fremgår, at organisationen anbefaler, at mulighe-
den for hurtig nedlukning af hjemmesider og andre internetrelaterede svin-
delnumre i retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, bevares.
Justitsministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af ændringsforslag til
forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpet straf for lovovertrædel-
ser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19) (L 157) foretaget en
9
vurdering af, hvorvidt forslaget efter ministeriets vurdering kunne gennem-
føres inden for rammerne af grundlovens § 77 og Den Europæiske Menne-
skerettighedskonventions artikel 10 om ytringsfrihed. Det var – og er fortsat
– Justitsministeriets vurdering, at ændringsforslaget kan gennemføres inden
for disse rammer.
Det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget til lovforslag nr. L
157 af 30. marts 2020, at baggrunden for forslaget var, at både Center for
Cybersikkerhed (CFCS) og Rigspolitiet bl.a. havde konstateret et antal
hjemmesider, der via phishing forsøgte at udnytte covid-19-situationen, og
at visse domænenavne udgav sig for at være Sundhedsstyrelsen med det for-
mål at franarre borgere personlige oplysninger i form af NemID-nøglekort.
Det fremgår derudover, at det er en forudsætning for at kunne blokere en
hjemmeside, at der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en
af de i bestemmelsen omfattede overtrædelser af straffeloven, hvilket inde-
bærer, at siden skal indeholde tekst, video, lyd mv., der udgør en sådan lov-
overtrædelse.
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at bestemmelsen om muligheden for
at blokere en hjemmeside på øjemedet skal ses i lyset af, at phishing-angreb
i helt særlig grad er tidskritiske. Der kan således på få minutter og med få
omkostninger udsendes store mængder af e-mails eller sms-beskeder som
led i en phishing-kampagne. Hvis det skal sikres, at det domænenavn, som
phishingkampagnen linker til, bliver blokeret, inden et stort antal personer
har reageret på kampagnen, vil det i nogle tilfælde være nødvendigt, at po-
litiet kan iværksætte blokeringen hurtigt og derefter indbringe spørgsmålet
for retten inden 24 timer.
Endvidere blev der lagt vægt på, at hensynet til at kunne gribe hurtig ind
over for bl.a. misinformation og misbrug under den aktuelle covid-19-epi-
demi gør sig gældende i en sådan helt særlig grad, at der er et behov for, at
politiet har mulighed for blokering på øjemedet.
Om begrundelsen for at videreføre bestemmelsen i retsplejelovens 791 d,
stk. 6, bemærker Justitsministeriet, at det fremgår af pkt. 2.2 i de alminde-
lige bemærkninger til lovforslaget, at Justitsministeriet vurderer, at udvik-
lingen i covid-19-epidemien i løbet af efteråret gør, at det danske samfund i
en overskuelig fremtid ser ind i et kriminalitetsbillede, som svarer til det,
der i foråret 2020 nødvendiggjorde, at politiet fik mulighed for at blokere
10
hjemmesider på øjemedet. Som det fremgår af de pkt. 2.1.2.2 har Rigspoli-
tiet endvidere oplyst, at muligheden for at iværksætte blokering på øjemedet
med efterfølgende forelæggelse for retten, resulterer i færre fuldbyrdede
forhold – både i forhold til borgeren, der bliver udsat for phishing og i for-
hold til den afledte kriminalitet i form af indbrud i netbank, misbrug af kort-
oplysninger mv.
3.3. Videreførelsen af udlændingelovens § 22, nr. 9
Institut for Menneskerettigheder henviser i al væsentlighed til instituttets
høringssvar af 2. december 2020 vedrørende forslaget til lov om ændring af
lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophæ-
velse af revisionsbestemmelse) (L 110), hvor instituttet bemærker, at udlæn-
dingelovens § 22, nr. 9, udgør en udvidelse af adgangen til at udvise udlæn-
dinge, der har etableret et liv i Danmark, og som kan have boet i Danmark
det meste af deres liv. Instituttet anfører imidlertid, at der ikke i lovforslaget
til loven fra april 2020 eller dette lovforslag er foretaget en grundig vurde-
ring af reglerne i forhold til EMRK artikel 8. Det er efter instituttets opfat-
telse væsentligt for forudsigeligheden, at Justitsministeriet generelt forhol-
der sig til, hvilken betydning det har for domstolenes vurdering af spørgs-
målet om udvisning, at udlændingen er dømt efter straffelovens § 81 d om
lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19. Institut-
tet anbefaler, at der fremsættes et ændringsforslag, hvori der redegøres for,
hvilken betydning det har for udvisningsvurderingen, at udlændingen er
dømt efter straffelovens § 81 d.
SOS Racisme henviser til organisationens høringssvar af 19. november
2020 vedrørende forslaget til lov om ændring af lov om ændring af straffe-
loven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestem-
melse) (L 110), hvoraf det fremgår, at de mest udlændingeskeptiske partier
i Folketinget systematisk har brugt covid-19-krisen til at forsøge at få udvist
flest mulige udlændinge, herunder med gennemførelsen af udlændingelo-
vens § 22, nr. 9. SOS Racisme foreslår derfor, at man ophæver udlændinge-
lovens § 22, nr. 9.
Justitsministeriet bemærker, at det fremgår af Justitsministeriets besvarelse
af 30. marts 2020 af spørgsmål nr. 23 fra Folketingets Retsudvalg til lov-
forslag nr. L 157, at udlændingelovens § 22, nr. 9, giver hjemmel til, at en
udlænding – uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet og uan-
set den pågældendes opholdsgrundlag – efter en konkret vurdering vil kunne
udvises, hvis den pågældende idømmes ubetinget frihedsstraf, der er fastsat
11
efter straffelovens § 81 d. Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, vil en udlæn-
ding skulle udvises efter §§ 22-24, herunder den nye bestemmelse i § 22, nr.
9, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internati-
onale forpligtelser, herunder særligt EMRK artikel 8 om retten til respekt
for privat- og familieliv. For udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne,
kan udvisning dog kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter
EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. ud-
lændingelovens § 26 b.
Af besvarelsen fremgår endvidere, at det er Justitsministeriets umiddelbare
vurdering, at udlændingelovens § 22, nr. 9, alene vil have meget begrænset
praktisk betydning. Der blev herved lagt vægt på, at de straffelovsovertræ-
delser, der er omfattet af straffelovens § 81 d, men som ikke samtidig er
omfattet af udlændingelovens § 22, nr. 1-8, eller § 23, vedrører mindre al-
vorlige lovovertrædelser, der selv med den skærpede straf efter § 81 d må
formodes at skulle straffes med bøde eller en kortere fængselsstraf, der som
udgangspunkt ikke vil overstige nogle få måneder. Disse overtrædelser vur-
deredes derfor ikke i almindelighed at kunne føre til udvisning af udlæn-
dinge, der har opholdt sig en længere årrække i Danmark, uanset at over-
trædelsen er begået med baggrund i eller i sammenhæng med covid-19-epi-
demien i Danmark.
Justitsministeriet kan henholde sig til besvarelsen af spørgsmål nr. 23 af 30.
marts 2020 til L 157.
III. Lovforslaget
Der er i det fremsatte lovforslag foretaget mindre ændringer i de indledende
bemærkninger i lyset af den seneste udvikling af covid-19-epidemien. Der-
udover er tallene vedrørende den praktiske anvendelse af straffelovens § 81
d berigtiget på baggrund af oplysningerne fra Rigsadvokaten.