L 103 - svar på spm. 2 om henvendelse af 21/12-20 fra TV Vestsjælland om valg af repræsentanter i Radio- og tv-nævnet, fra kulturministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm. 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l103/spm/2/svar/1735257/2317826.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 20/03409-73 Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 13. januar 2021 Folketingets Kulturudvalg har den 21. december 2020, stillet mig følgende spørgsmål, nr. 2 ad L 103, som jeg hermed besvarer. Spørgsmål: Vil ministeren kommentere henvendelse af 21. december 2020 fra TV Vestsjælland om valg af repræsentanter i Radio- og tv-nævnet, jf. L 103 - bilag 7? Svar: Jeg kan oplyse, at hensigten med den nye udpegningsprocedure, hvor Danske Medier og Dansk Journalistforbund indstiller hver to kandidater, der repræsenterer praktisk mediefaglighed, er, at de udpegede medlemmer repræsenterer relevant praktisk mediefaglighed. Det skal hertil bemærkes, at det af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår, at nævnet skal have mindst tre medlemmer med praktisk mediefaglighed repræsenteret, ligesom kompetencer inden for medieforskning skal være repræsenteret. Af de almindelige bemærkninger fremgår endvidere, at det ved udpegning af nævnets medlemmer forudsættes, at medlemmer med praktisk mediefaglighed tilsammen skal repræsentere viden inden for henholdsvis radio, tv og nye medier. Desuden fremgår, at det ved udpegningen af det samlede nævn tilstræbes, at viden om bl.a. lokal radio- og tv-virksomhed er repræsenteret. Joy Mogensen Kulturudvalget 2020-21 L 103 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt