Høringssvar og høringsskema om skærpede sanktioner m.v.

Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven og
forskellige andre love (Sanktioner for manglende indsendelse af oplysninger og tiltag til
bekæmpelse af organiseret svig m.v. som led i udmøntning af aftale om styrket skattekon-
trol)
Morten Bødskov
/ Per Hvas
13. januar 2021
J.nr. 2020-5136
Skatteudvalget 2020-21
L 137 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Dansk Erhverv Dansk Erhverv anfører, at de na-
turligvis bakker op om kampen
mod organiseret svig, da virksom-
heder, der snyder på vægten, også
underminerer lovlydige virksom-
heders konkurrenceevne.
Dansk Erhverv er dog bekymret
for, om man allerede med de nu-
gældende regler om kædeansvar
er gået for vidt. Dansk Erhverv
henviser i den forbindelse til, at
der i dag er eksempler på, at kæde-
ansvar rammer en lang række virk-
somheder, som ikke har snydt eller
haft til hensigt at snyde, og som
derfor uforvarende kommer til at
hæfte for leverandørers manglende
skatte- og afgiftsbetalinger. Dansk
Erhverv gør i den forbindelse op-
mærksom på, at det er en temme-
lig stor byrde for virksomheder at
forsøge at holde styr på leveran-
dørkæder for at sikre sig, at alle led
i kæden har betalt de rigtige afgif-
ter. På den baggrund er Dansk Er-
hverv bekymret for, om udvidel-
sen af bestemmelserne om kæde-
ansvar vil medføre øget admini-
stration og ekstra utilsigtede skat-
tebetalinger for lovlydige virksom-
heder.
Som det fremgår af lovforslaget,
vil det alene være i de tilfælde,
hvor en virksomhed groft uagt-
somt eller forsætligt overtræder
konkrete pålæg i en forudgående
notifikation, at virksomheden –
både efter gældende regler og efter
de i lovforslaget foreslåede udvi-
delser heraf – vil kunne pålægges
at hæfte solidarisk for en anden
virksomheds manglende betaling
af moms, der er opstået, som følge
af at virksomheden igen deltager i
momssvig. Som det endvidere
fremgår af lovforslaget, vil det
bero på en konkret vurdering,
hvorvidt overtrædelsen vil kunne
tilregnes virksomheden som groft
uagtsom eller forsætlig. Det fore-
slås, at det vil kunne føre til hæf-
telse for manglende betaling af
moms – og ikke for skatter som
bemærket i høringssvaret – hvis
det vurderes, at virksomhedens
overtrædelse af pålægget kan tilreg-
nes virksomheden som groft uagt-
som eller forsætlig.
Dansk Industri Dansk Industri oplyser, at de øn-
sker en effektiv, tidssvarende og
målrettet skattekontrol. Dansk In-
dustri er helt enig i den politiske
intention om, at nye skærpede
sanktioner særligt skal målrettes
Side 3 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
dem, der begår alvorlige eller gen-
tagne overtrædelser af skattelov-
givningen.
For Dansk Industri er det afgø-
rende i forhold til skærpede sankti-
oner samt hæftelse, at anvendelsen
som klart udgangspunkt er betin-
get af grov uagtsomhed eller fort-
sæt og i alle tilfælde er i overens-
stemmelse med det almindelige
forvaltningsretlige proportionali-
tetsprincip. Dansk Industri mener,
at der skal slås hårdt ned på f.eks.
momskarrusel- og kædesvig, men
at virksomheder ikke uforvarende
skal risikere at hæfte for store be-
løb.
Anvendelse af de foreslåede straf-
febestemmelser, hvorefter virk-
somheder vil kunne straffes med
bøde for ikke at imødekomme et
pålæg om indsendelse af oplysnin-
ger senest fire uger efter den i på-
lægget fastsatte frist, vil være betin-
get af, at der er handlet uagtsomt.
Dette følger således udgangspunk-
tet om, at overtrædelser af særlov-
givningen kan medføre straf, når
overtrædelsen skyldes uagtsomhed,
jf. straffelovens § 19, men adskiller
sig fra tilregnelseskravet i de fleste
andre straffebestemmelser i skatte-
og afgiftslovgivningen, hvor straf-
ansvaret generelt er begrænset til
groft uagtsomme og forsætlige
overtrædelser.
Som anført i bemærkningerne til
lovforslaget, afsnit 2.1.2, er bag-
grunden for ikke at begrænse straf-
ansvaret efter de nye bestemmelser
til groft uagtsomme og forsætlige
overtrædelser, at der er tale simple
undladelser af at indsende kon-
krete og specificerede oplysninger
til Skatteforvaltningen.
For så vidt angår de nye mulighe-
der for hæftelsesansvar vil disse
alene kunne anvendes, hvor en
virksomhed groft uagtsomt eller
forsætligt overtræder konkrete på-
læg i en forudgående notifikation.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv.
Side 4 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Herudover bemærkes, at Skatte-
forvaltningens anvendelse af kon-
trolbeføjelser skal ske i overens-
stemmelse med de forvaltningsret-
lige grundsætninger om væsentlig-
hed og proportionalitet.
Datatilsynet Registreringer i KINFO
Datatilsynet henviser til, at det af
bemærkningerne til lovforslaget
fremgår, at Skatteforvaltningen
ved registreringer i KINFO skal
underrette den pågældende om re-
gistreringen og begrundelsen her-
for. Datatilsynet bemærker i den
forbindelse, at Skatteforvaltnin-
gens underretning af den registre-
rede – i det omfang denne sker i
medfør af databeskyttelsesforord-
ningens artikel 14 – som minimum
vil skulle indeholde de oplysninger,
som fremgår af databeskyttelses-
forordningens artikel 14 stk. 1, litra
a-f, herunder oplysninger om for-
målene med den behandling, som
personoplysningerne skal bruges
til, retsgrundlaget for behandlin-
gen, de berørte kategorier af per-
sonoplysninger og eventuelle mod-
tagere eller kategorier af modta-
gere af personoplysningerne. Data-
tilsynet bemærker endvidere, at
Skatteforvaltningens underretning
af den registrerede udover de op-
lysninger, der er omhandlet i be-
stemmelsens stk. 1, endvidere vil
skulle indeholde de oplysninger,
som fremgår af databeskyttelses-
forordningens artikel 14, stk. 2,
litra a-g, i det omfang dette er nød-
vendigt for at sikre en rimelig og
gennemsigtig behandling for så
vidt angår den registrerede.
Reglerne i databeskyttelsesforord-
ningen og databeskyttelsesloven vil
blive iagttaget i forbindelse med
Skatteforvaltningens administra-
tion af de regler, der foreslås, her-
under når der sker underretning
om registrering i KINFO.
Side 5 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Bøder for manglende indsendelse af oplys-
ninger
Datatilsynet henviser til, at det
fremgår af bemærkningerne til lov-
forslaget, at udlevering af oplys-
ninger om betalinger, som indhen-
tes i henhold til den gældende be-
stemmelse i momslovens § 75. stk.
5, skal ske i overensstemmelse
med persondataforordningen og
databeskyttelsesloven, og at oplys-
ningerne skal være anonymiseret
for oplysninger, der vedrører kø-
beren.
Datatilsynet bemærker hertil, at
databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven ikke finder
anvendelse for så vidt angår be-
handling af oplysninger, som er
uigenkaldeligt anonyme, sådan at
ingen fysiske personer kan identifi-
ceres ud fra oplysningerne eller i
kombination med andre oplysnin-
ger. Ved vurderingen af, om en
anonymisering er tilstrækkelig, skal
der tages alle hjælpemidler, der
med rimelighed kan tænkes bragt i
anvendelse for at identificere den
pågældende person, i betragtning.
Datatilsynet henstiller til, at formu-
leringen ”anonymiseret” omfor-
muleres, hvis sigtet med ovenstå-
ende bemærkning er overholdelse
af princippet om dataminimering i
databeskyttelsesforordningens arti-
kel 5, stk. 1, litra c. Dette skyldes,
at den nuværende formulering kan
så tvivl om, hvorvidt der er tale
om en behandling af oplysninger,
Det følger af momslovens § 75,
stk. 6, at de i stk. 5 omhandlede
oplysninger skal anonymiseres,
hvad angår oplysninger, der vedrø-
rer købere af de omfattede varer
og ydelser.
Bemærkningerne til lovforslaget er
justeret, så det fremgår direkte
heraf, at kravet om anonymisering
følger af momslovens § 75, stk. 6.
Side 6 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
som falder uden for databeskyttel-
sesreglerne.
Domstolsstyrelsen (Ve-
stre Landsret, Østre
Landsret og byretterne)
Ingen bemærkninger.
Erhvervsstyrelsen –
Område for Bedre Regu-
lering
Område for Bedre Regulering
(OBR) vurderer, at lovforslaget
ikke medfører administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
Vedrørende principper for agil er-
hvervsrettet regulering henviser
OBR til præhøringssvaret, hvori
OBR angav ikke at have bemærk-
ninger til Skatteministeriets vurde-
ring af, at principperne for agil er-
hvervsrettet regulering ikke er rele-
vante for de konkrete ændringer i
lovforslaget.
Foreningen Danske Re-
visorer
Frigivelse af sikkerhedsstillelser
Foreningen Danske Revisorer
(FDR) anfører, at der kan være
fornuft i, at sikkerhedsstillelsen
skal kunne fortsætte, til sagen er
afsluttet fra Skattestyrelsens side,
hvis det viser sig, at der er yderli-
gere gæld.
FDR mener dog, at det kan være
belastende og måske unødvendigt
for virksomheden at fortsætte sik-
kerhedsstillelsen, da det kan blo-
kere for evt. lån i bank, medføre
usikkerhed hos kreditorer m.v.
FDR bemærker i den forbindelse,
at Skattestyrelsen ikke altid er lige
hurtige med sagsbehandlingen,
Som det fremgår af lovforslaget,
vil Skatteforvaltningen skulle sikre,
at en kontrolsag, der har betydning
for frigivelsestidspunktet for en
sikkerhed, ikke unødigt forsinkes,
da frigivelsestidspunktet for sik-
kerheden kan have væsentlig øko-
nomisk betydning for den pågæl-
dende virksomhed.
Side 7 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
hvorfor virksomhedens overle-
velse evt. kan komme i fare ved
lang sagsbehandlingstid. Hvis man
vil fastholde denne regel, mener
FDR, at der bør indsættes regler
om sagsbehandlingstid. FDR er i
den forbindelse opmærksomme
på, at virksomheder også kan for-
hale sagsbehandlingstiden, så det
ikke er så enkelt at formulere så-
danne regler, men FDR mener
dog, at der kan opstå urimelige
problemer, når virksomheden har
betalt sin gæld.
Solidarisk hæftelse for moms
I forhold til lovforslagets del om at
ændre reglerne i momslovens
§ 46, stk. 10, kan FDR tilslutte sig
hensigten med forslaget.
FDR har dog samtidig en frygt for
at det i særlig grad vil ramme min-
dre virksomheder, som har svært
ved at gennemskue, hvis de bliver
misbrugt i svindelsammenhæng.
FDR bemærker i den forbindelse,
at det at modtage en notifikation
selvsagt bør få virksomheder til at
være mere omhyggelige med at
sikre sig bedst muligt, men at dette
ikke ændrer på, at det vil være de
mindre virksomheder, der har be-
grænsede ressourcer til at opbygge
kontrolsystemer, som vil være sær-
ligt udsatte for krav, som skyldes
svigagtige leverandører. FDR hen-
stiller derfor til, at der indføres en
bundgrænse for den solidariske
hæftelse, så der kun sker opkræv-
ning hos køber for momsbeløb,
som overstiger en nærmere fastsat
grænse på f.eks. 10.000 kr. FDR
anfører, at dette vil sikre, at en
Det er på baggrund heraf vurde-
ringen, at det ikke vil være nød-
vendigt at fastsætte faste regler for,
hvor længe sikkerheden kan fast-
holdes som følge af en igangvæ-
rende kontrolsag.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Erhverv, hvoraf bl.a. frem-
går, at det alene vil være de til-
fælde, hvor en virksomhed efter en
konkret vurdering findes groft
uagtsomt eller forsætligt at have
overtrådt konkrete pålæg i en for-
udgående notifikation, at virksom-
heden vil kunne pålægges at hæfte
solidarisk for en anden virksom-
heds manglende betaling af moms,
der er opstået, som følge af at virk-
somheden igen deltager i moms-
svig. Ved denne konkrete vurde-
ring af, hvilke krav der kan stilles
til den pågældende virksomheds
agtpågivenhed, vil der således
skulle foretages en samlet afvej-
ning af alle oplysninger i sagen,
herunder om der er undskyldelige
forhold.
Side 8 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
virksomheds mange småindkøb af
varer og ydelser ikke vil indebære
en risiko, og i stedet kan virksom-
heden koncentrere indsatsen om
større køb og faste aftaler, hvor
FDR er helt enige i, at enhver virk-
somhed har et ansvar for at udvise
omhu.
Det er på baggrund heraf vurde-
ringen, at lovforslaget allerede på
nuværende tidspunkt tager til-
strækkeligt hensyn til, at mindre
virksomheder ikke altid har samme
ressourcer som store virksomhe-
der til at opbygge kontrolsystemer.
Det findes ikke hensigtsmæssigt at
fastsætte en grænse på f.eks.
10.000 kr., da også deltagelse i
momssvig med beløb på 10.000 kr.
og derunder vil kunne anses som
en groft uagtsom eller forsætlig til-
sidesættelse af et konkret pålæg i
en forudgående notifikation.
Endvidere bemærkes, at erfaringen
viser, at visse virksomheder, som
deltager i organiseret momssvig,
hurtigt tilpasser sig ny regulering.
Indførelsen af en bagatelgrænse,
som vil kunne omgås ved at dele
større betalinger op i flere mindre
betalinger, vil derfor kunne have
den konsekvens, at reglerne bliver
et mindre effektivt værktøj til at
bekæmpe momssvig.
FSR – danske revisorer Frigivelse af sikkerhedsstillelser
FSR bemærker, at det vil være
hensigtsmæssigt, at Skatteministe-
riet i lovforslaget forholder sig til,
hvorfor muligheden for at undlade
at frigive en sikkerhedsstillelse,
hvis der pågår en igangværende
kontrol, ikke alene vedrører den
nye formulering i opkrævningslo-
vens § 11, stk. 1, nr. 4.
Som det fremgår af lovforslaget, er
formålet med ændringen at mind-
ske risikoen for, at staten lider tab i
situationer, hvor en kontrolsag re-
sulterer i en forhøjelse af de tilsvar,
som sikkerheden skal dække. Hen-
synet hertil er det samme, uanset
hvad baggrunden er for, at virk-
somheden er blevet pålagt at stille
sikkerheden. Der er således ikke et
ønske om at begrænse den foreslå-
ede ændring til alene at omfatte
Side 9 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Det er FSR’s opfattelse, at det kan
give anledning til udfordringer, at
en kontrol, der potentielt kan føre
til en beløbsmæssig mindre forhø-
jelse, låser en beløbsmæssig stor
sikkerhedsstillelse. FSR synes ikke,
at dette vil være retssikkerheds-
mæssigt forsvarligt. FSR opfordrer
derfor Skatteministeriet til, at det
af bemærkningerne fremgår, at der
skal anlægges en proportionalitets-
betragtning, så der er et proportio-
nelt forhold mellem sikkerhedsstil-
lelse og den verserende kontrolsag.
sikkerheder, der er krævet af virk-
somheder, der antages at blive an-
vendt af kriminelle bagmænd til at
begå organiseret svig.
Der henvises til kommentaren til
FDR, hvoraf det bl.a. fremgår, at
Skatteforvaltningen vil have pligt
til at sikre, at en kontrolsag, der
har betydning for frigivelsestids-
punktet for en sikkerhed, ikke
unødigt forsinkes, da frigivelses-
tidspunktet for sikkerheden kan
have væsentlig økonomisk betyd-
ning for den pågældende virksom-
hed.
Herudover er den foreslåede regel
udformet således, at Skatteforvalt-
ningen »kan« – men ikke nødven-
digvis skal – undlade at frigive en
sikkerhed som følge af en igang-
værende kontrolsag. Hvis Skatte-
forvaltningen i den konkrete sag
måtte vurdere, at der ikke er et
proportionelt forhold mellem sik-
kerhedsstillelsens størrelse og den
verserende kontrolsag, vil Skatte-
forvaltningen således have mulig-
hed for at frigive sikkerheden.
Bøder for manglende indsendelse af oplys-
ninger
FSR opfordrer Skatteministeriet til
at præcisere, hvorfor man finder
det nødvendigt at udvide sankti-
onsmulighederne. FSR bemærker
hertil, at det er uklart, hvorfor –
som det anføres i lovforslaget – at
endnu en sanktionsmulighed i
form af ordensbøder for mang-
lende indsendelse af oplysninger
Som det fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslaget, er der i dag
mulighed for at anvende tvangsbø-
der i situationer, hvor et pålæg om
indsendelse af oplysninger ikke ef-
terkommes. Som det ligeledes
fremgår, kan tvangsbøder imidler-
tid have en begrænset effekt over-
for visse virksomheder, der ønsker
at holde oplysninger skjult for
Side 10 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
vil virke præventivt for skatte-
ydere, og FSR beder Skatteministe-
riet uddybe baggrunden herfor.
Ligeledes finder FSR, at der er be-
hov for yderligere fortolkningsbi-
drag/bemærkninger i forhold til at
belyse, i hvilke situationer det er
relevant for Skatteforvaltningen at
anvende hjemmelen til at udstede
disse ordensbøder.
Skatteforvaltningen, f.eks. fordi
oplysningerne kan resultere i en
stor skatte- eller afgiftsforhøjelse
og eventuelt strafferetlig forfølg-
ning. Dette hænger sammen med,
at ikke betalte tvangsbøder bortfal-
der, hvis oplysningerne indsendes,
idet tvangsbøder ikke er en straffe-
retlig sanktion. Virksomheder kan
derfor spekulere i at undlade at be-
tale tvangsbøder, som de er blevet
pålagt, og trække en kontrolsag i
langdrag ved at ignorere Skattefor-
valtningens gentagne henvendelser
om indsendelse af oplysninger.
Idet de foreslåede ordensbøder vil
udgøre en strafferetlig foranstalt-
ning, er det vurderingen, at de vil
udgøre en skærpet og dermed
mere effektiv sanktion sammenlig-
net med tvangsbøder. Det vil såle-
des være relevant at anvende or-
densbøderne i situationer beskre-
vet ovenfor, hvor virksomheder
ignorerer Skatteforvaltningens
gentagne henvendelser om indsen-
delse af oplysninger, og hvor
tvangsbøder ikke anses som et til-
strækkeligt effektivt middel til, at
virksomhederne indsender oplys-
ningerne.
FSR undrer sig over, hvorfor pro-
portionalitetsprincippet ikke er
nævnt direkte under lovforslagets
omtale af skattekontrollovens § 53,
og FSR bemærker hertil, at be-
stemmelsen har givet anledning til
uklarheder om adgangen til f.eks.
bestyrelsesprotokoller og due dili-
gence rapporter. Af hensyn til
Den ønskede præcisering fremgår
allerede af bemærkningerne til L
13 (forslag til skattekontrollov) af
4. oktober 2017 – afsnit 2.4.6.2.
om væsentlighed og proportionali-
tet. Det fremgår her, at Skattefor-
valtningen altid skal anvende de
forvaltningsretlige grundsætninger
om væsentlighed og proportionali-
tet ved brug af kontrolbeføjelser.
Side 11 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
fremadrettet administration anmo-
des Skatteministeriet om at be-
kræfte, at proportionalitetsprincip-
pet også gælder vedrørende skatte-
kontrollovens § 53.
Det gælder således også ved an-
modninger om oplysninger over
for erhvervsdrivende i henhold til
skattekontrollovens § 53.
FSR henviser til, at det i bemærk-
ningerne vedrørende de foreslåede
bødebestemmelser anføres, at ma-
terialet skal være modtaget inden
for 14 dage, enten pr. mail eller
post. Skatteministeriet opfordres
til at tage stilling til, om en afsen-
delseskvittering kan anses som be-
vis for rettidig indsendelse, når
materialet fremsendes pr. alminde-
lige post.
De foreslåede bødebestemmelser
vil medføre, at en virksomhed vil
kunne straffes med bøde, hvis
virksomheden modtager et pålæg
om indsendelse af oplysninger og
undlader senest fire uger efter den
i pålægget fastsatte frist at efter-
komme pålægget.
Hvis virksomheden efter udløbet
af fireugersfristen modtager en
skriftlig meddelelse fra Skattefor-
valtningen om at efterkomme på-
lægget, foreslås virksomheden til-
lige at kunne straffes med bøde,
hvis pålægget ikke efterkommes
senest 14 dage efter meddelelsens
modtagelse.
Som det fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslaget, vil det, at op-
lysningerne ikke er indsendt til
Skatteforvaltningen, betyde, at op-
lysningerne ikke foreligger hos
Skatteforvaltningen, dvs. at Skatte-
forvaltningen ikke har modtaget
oplysningerne f.eks. via e-mail eller
pr. post.
Fremvisning af en afsendelseskvit-
tering, der er dateret inden de re-
spektive fristers udløb, vil som ud-
gangspunkt ikke medføre, at fri-
sterne anses for overholdt. Hvis
alle de oplysninger, som det pågæl-
dende pålæg vedrører, modtages af
Skatteforvaltningen pr. post kort
Side 12 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
tid efter udløbet af fristen, og den
pågældende virksomhed ved afsen-
delseskvittering kan dokumentere,
at oplysningerne blev afsendt på et
tidspunkt, som ville have mulig-
gjort levering inden for fristen ved
almindelig forsendelsestid, vil
Skatteforvaltningen imidlertid ikke
udstede et bødeforelæg til den på-
gældende virksomhed for ikke at
indsende oplysningerne inden ud-
løbet af fristen.
FSR anfører, at det er betænkeligt,
at bødebestemmelserne vil kunne
finde anvendelse, hvis de overtræ-
des uagtsomt. FSR bemærker her-
til, at man hidtil først er ifaldet an-
svar ved grov uagtsomhed eller
forsæt, og at det foreslåede tilreg-
nelseskrav i form af simpel uagt-
somhed reelt vil kunne betyde, at
Skatteforvaltningen får adgang til
at udstede bøder ved små uforva-
rende fejl fra skatteyders side.
FSR beder Skatteministeriet om at
konkretisere, hvorledes uagtsom-
heden skal afgrænses. Hertil spør-
ges der til, hvilken betydning det
har, hvis man f.eks. har glemt at
indsende et enkelt bilag ud af flere,
eller man ikke har materialet som
følge af manglende lovgivnings-
krav til opbevaring.
Det vil altid bero på en konkret
vurdering, hvorvidt et forhold an-
ses for uagtsomt. Dette vil også
være tilfældet ved uagtsomheds-
vurderinger i forbindelse med
overtrædelser af de foreslåede bø-
debestemmelser.
Det vil imidlertid som altoverve-
jende udgangspunkt anses for
uagtsomt, hvis en virksomhed in-
den for de frister, som følger af de
foreslåede bødebestemmelser, ikke
imødekommer et pålæg om ind-
sendelse af oplysninger. Dette
skyldes, at virksomheden forud for
pålægget vil have modtaget en an-
modning om indsendelse af oplys-
ningerne til Skatteforvaltningen og
således vil have haft mulighed for
at forestå indsendelsen. Dette ud-
gangspunkt vil også gælde, selvom
nogle af de pågældende oplysnin-
ger er indsendt.
Hvis en virksomhed ikke har mu-
lighed for at imødekomme Skatte-
forvaltningens anmodning om op-
lysninger, fordi virksomheden
grundet manglende overholdelse af
Side 13 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
lovgivningskrav til opbevaring ikke
er i besiddelse af oplysningerne og
ikke har mulighed for at frem-
skaffe oplysningerne, vil virksom-
heden ikke kunne straffes efter de
foreslåede bødebestemmelser.
Hvis virksomhedens manglende
mulighed for at imødekomme an-
modningen alene gælder visse op-
lysninger, f.eks. bogføringsmateri-
ale, og virksomheden undlader at
indsende andre oplysninger omfat-
tet af anmodningen, f.eks. udskrif-
ter af bankkontoudtog, vil virk-
somheden imidlertid kunne straf-
fes efter de foreslåede bestemmel-
ser.
Derudover bemærkes, at Skatte-
forvaltningen i tilfælde af mang-
lende oplysninger fra virksomhe-
den vil have mulighed for at fore-
tage en skønsmæssig ansættelse af
virksomheden efter bestemmel-
serne herom i skatte- og afgiftslov-
givningen.
Der henvises i øvrigt til kommen-
tarerne til DI.
FSR bemærker, at det fremgår af
skattekontrollovens § 53, stk. 3, at
skattemyndighederne kan foretage
en skønsmæssig ansættelse, hvis en
virksomhed ikke har efterkommet
en anmodning om at indsende de
af skattemyndighederne anmodede
oplysninger. FSR beder Skattemi-
nisteriet om at oplyse, hvordan
skattekontrollovens § 53, stk. 3,
spiller sammen med de nye bøde-
regler, og om mulighederne for
Hvor en virksomhed, der kontrol-
leres, har modtaget et bødeforelæg
for overtrædelse af de nye straffe-
bestemmelser, og virksomheden
fortsat ikke har indsendt alle de
nødvendige oplysninger til Skatte-
forvaltningen, vil Skatteforvaltnin-
gen have mulighed for at foretage
en skønsmæssig ansættelse af virk-
somheden, f.eks. i henhold til be-
stemmelserne i skattekontrollo-
vens § 53, stk. 3, jf. § 74.
Side 14 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
sanktioner efter de nye bøderegler
skal være udtømte, inden skatte-
kontrollovens § 53, stk. 3 kommer
i anvendelse.
At Skatteforvaltningen har foreta-
get en skønsmæssig ansættelse af
virksomhedens pligtige skatter el-
ler afgifter er ikke til hinder for, at
Skatteforvaltningen anmoder om
oplysninger med henblik på at
kontrollere, om den skønsmæssige
ansættelse er korrekt, og Skattefor-
valtningen vil også i denne situa-
tion kunne anvende de nye straffe-
bestemmelser for ikke at indsende
oplysningerne til Skatteforvaltnin-
gen.
I relation til selve fristerne er der
efter FSRs opfattelse behov for, at
Skatteministeriet præciserer, 1) om
et pålæg efter skattekontrolloven §
72, stk. 2, kan meddeles i Skatte-
forvaltningens materialeindkal-
delse, 2) om den frist, der fremgår
af materialeindkaldelsen, skal være
overskredet, inden Skatteforvalt-
ningen kan varsle bødeforelæg, 3)
om 4 ugers-fristen efter den forslå-
ede skattekontrollov § 84 a, først
kan iværksættes, når fristen i på-
lægget efter skattekontrolloven §
72, stk. 2, er overskredet og 4) om
14-dages fristen i den foreslåede
skattekontrollov § 84 a, stk. 2 først
indtræder efter udløbet 4-ugersfri-
sten i skattekontrolloven § 84 a,
stk. 1.
For så vidt angår spørgsmål 1 be-
mærkes, at det følger af skattekon-
trollovens § 72. stk. 2, at efterkom-
mes en anmodning om oplysnin-
ger efter § 16, stk. 1, § 18, stk. 1, §
20, § 53, stk. 1 og 2, § 55, stk. 1 og
2, § 56, stk. 1, § 57, stk. 1, § 58,
stk. 1-3, § 59, stk. 1 og 2, § 60, stk.
1, § 61, stk. 1, § 62, stk. 1, eller §
64, stk. 1, ikke, kan Skatteforvalt-
ningen give pålæg om, at oplysnin-
gerne skal indsendes inden en fast-
sat frist, og pålægge daglige tvangs-
bøder fra fristens overskridelse, og
indtil pålægget efterkommes.
Da anvendelse af skattekontrollo-
vens § 72, stk. 2, forudsætter, at en
anmodning om oplysninger – dvs.
en materialeindkaldelse – ikke ef-
terkommes, vil pålægget ikke
kunne meddeles i materielindkal-
delsen, men først i en efterføl-
gende henvendelse.
For så vidt angår spørgsmål 2, 3 og
4 henvises til ordlyden af de fore-
slåede bødebestemmelser, hvoraf
Side 15 af 15
Organisation Bemærkninger Kommentarer
det følger, at der først vil kunne
straffes med bøde i henhold til be-
stemmelserne, hvis et pålæg ikke
efterkommes senest fire uger efter
den frist, som fremgår af pålægget.
For så vidt angår spørgsmål 2 be-
mærkes endvidere, at Skattefor-
valtningen som vejledende foran-
staltning altid vil kunne oplyse
virksomheden om eksistensen og
indholdet af bødebestemmelserne.
Dette vil således også kunne ske
forud for en frist, der følger af en
materialeindkaldelse.
Skatterevisorforeningen Ingen bemærkninger


Skatteudvalget 2020-21
L 137 Bilag 1
Offentligt