Fremsat den 13. januar 2021 af skatteministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 13. januar 2021 af skatteministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven og
forskellige andre love
(Sanktioner for manglende indsendelse af oplysninger og tiltag til bekæmpelse af organiseret svig m.v. som led i udmøntning
af aftale om styrket skattekontrol)
§ 1
I skattekontrolloven, lov nr. 1535 af 19. december 2017,
som ændret ved § 6 i lov nr. 1430 af 5. december 2018, § 7
i lov nr. 1726 af 27. december 2018, § 2 i lov nr. 1573 af 27.
december 2019, § 13 i lov nr. 572 af 5. maj 2020 og § 1 i lov
nr. 1521 af 27. oktober 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 72, stk. 2, indsættes efter »pålægget efterkommes«: »,
eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 84 a,
stk. 1 eller 2, som følge af, at pålægget ikke efterkommes«.
2. Efter § 84 indsættes:
»§ 84 a. Virksomheder, der efter § 72, stk. 2, modtager
et pålæg om indsendelse af oplysninger og undlader senest
4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme
pålægget, straffes med bøde.
Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen
i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skatte‐
forvaltningen om at efterkomme pålægget som nævnt i stk.
1, straffes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest
14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med
bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.«
3. I § 88, stk. 1, ændres »§§ 82-84« til: »§§ 82-84 a«.
§ 2
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26.
september 2019, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1310
af 6. december 2019 og senest ved § 1 i lov nr. 810 af 9. juni
2020, foretages følgende ændringer:
1. § 46, stk. 10, 1. pkt., affattes således:
»En virksomhed, der med leveringssted her i landet, jf.
kapitel 4, leverer varer eller ydelser, som den har købt af
en virksomhed, jf. kapitel 3, hæfter solidarisk for betaling af
afgiften.«
2. I § 46, stk. 10, 3. pkt., nr. 1, indsættes efter »varer«: »eller
ydelser«.
3. I § 74, stk. 5, 2. og 4. pkt., og § 75, stk. 9, 2. og 4.
pkt., indsættes efter »efterleves«: », eller der udstedes et
bødeforelæg for overtrædelse af § 81 a, stk. 1 eller 2, som
følge af, at påbuddet ikke efterleves«.
4. I § 77 indsættes som 3. pkt.:
»Daglige tvangsbøder for manglende efterlevelse af på‐
bud udstedt i medfør af § 74, stk. 5, eller § 75, stk. 9, kan
ikke gives fra det tidspunkt, der udstedes et bødeforelæg
for overtrædelse af § 81 a, stk. 1 eller 2, som følge af, at
påbuddet ikke efterkommes.«
5. Efter § 81 indsættes:
»§ 81 a. Virksomheder, der efter § 74, stk. 5, jf. stk. 4,
eller § 75, stk. 9, modtager et påbud om indsendelse af op‐
lysninger eller materiale og undlader senest 4 uger efter den
i påbuddet fastsatte frist at efterkomme påbuddet, straffes
med bøde.
Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen
i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skatte‐
forvaltningen om at efterkomme påbuddet som nævnt i stk.
1, straffes med bøde, hvis påbuddet ikke efterkommes senest
14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med
bøde efter 1. pkt., indtil påbuddet efterkommes.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person‐
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
Lovforslag nr. L 137 Folketinget 2020-21
Skattemin., j.nr. 2020-5136
AN014761
§ 3
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 6.
maj 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 1587 af 27. december
2019 og § 6 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, foretages
følgende ændringer:
1. § 11, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) virksomheden leverer varer eller ydelser med leve‐
ringssted her i landet, jf. momslovens kapitel 4, når
de skatter og afgifter m.v., der opstår i forbindelse med
virksomhedens levering af varerne eller ydelserne, an‐
tages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive
afregnet til told- og skatteforvaltningen.«
2. I § 11, stk. 13, indsættes som 2.-4. pkt.:
»Dog kan told- og skatteforvaltningen undlade at frigive
sikkerheden, hvis der på frigivelsestidspunktet efter 1. pkt.
er indledt en kontrol af virksomheden. Resulterer kontrollen
i, at told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse om forhø‐
jelse af de tilsvar, som sikkerheden skal dække, frigives
på afgørelsestidspunktet den del af sikkerheden, der måtte
overstige det beløb, der som følge af kontrollen træffes
afgørelse om at forhøje virksomhedens tilsvar med, mens
den resterende del af sikkerheden frigives, når tilsvarene
er betalt. Træffes der derimod ikke afgørelse om en sådan
forhøjelse, sker frigivelsen ved kontrollens afslutning.«
§ 4
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29.
januar 2016, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1521 af 27.
oktober 2020, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 75 indsættes:
»§ 75 A Virksomheder, der efter § 86, stk. 3, modtager et
pålæg om indsendelse af regnskabsmateriale med bilag og
undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at
efterkomme pålægget, straffes med bøde.
Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen
i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skatte‐
forvaltningen om at efterkomme pålægget som nævnt i stk.
1, straffes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest
14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med
bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.«
2. I § 86, stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Der kan pålægges daglige bøder, når Skatteforvaltningen
har givet et pålæg om, at adgangen til eftersyn, fremlæggel‐
sen af dokumenter og indsendelsen af regnskabsmateriale
med bilag skal ske inden en fastsat frist, og fristen overskri‐
des. De daglige bøder kan gives, indtil pålægget efterkom‐
mes, eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af §
75 a, stk. 1 eller 2, som følge af, at pålægget ikke efterkom‐
mes.«
§ 5
I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 185 af 6. marts 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 29, stk. 4, indsættes efter »fremkommer«: », eller der
udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 32 a, stk. 1
eller 2, som følge af, at pålægget om at give told- og skatte‐
forvaltningen oplysninger, jf. stk. 3, ikke efterkommes«.
2. Efter § 32 indsættes:
»§ 32 a. Virksomheder, der efter § 29, stk. 3, modtager
et pålæg om indsendelse af oplysninger og undlader senest
4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme
pålægget, straffes med bøde.
Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen
i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skatte‐
forvaltningen om at efterkomme et pålæg som nævnt i stk.
1, straffes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest
14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med
bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person‐
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 6
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 228
af 11 marts 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1126 af 19.
november 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 25 a, stk. 1, indsættes efter »pålægget efterkommes«:
», eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af §
27 a, stk. 1 eller 2, som følge af, at pålægget ikke efterkom‐
mes«.
2. Efter § 27 indsættes:
»§ 27 a. Virksomheder, der efter § 25 a, stk. 1, modtager
et pålæg om indsendelse af oplysninger og undlader senest
4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme
pålægget, straffes med bøde.
Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen
i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skatte‐
forvaltningen om at efterkomme et pålæg som nævnt i stk.
1, straffes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest
14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med
bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person‐
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 7
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635
af 13. maj 2020, som ændret ved § 1 lov nr. 1125 af 19.
november 2019 og § 5 i lov nr. 1061 af 30. juni 2020,
foretages følgende ændringer:
1. I § 58 a, stk. 2, indsættes efter »påbuddet efterkommes«:
», eller der udstedes et bødeforelæg i for overtrædelse af §
2
60 a, stk. 1 eller 2, som følge af, at påbuddet ikke efterkom‐
mes«.
2. Efter § 60 indsættes:
»§ 60 a. Virksomheder, der efter § 58 a, stk. 2, modtager
et påbud om indsendelse af materiale og undlader senest
4 uger efter den i påbuddet fastsatte frist at efterkomme
påbuddet, straffes med bøde.
Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen
i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skatte‐
forvaltningen om at efterkomme et påbud som nævnt i stk.
1, straffes med bøde, hvis påbuddet ikke efterkommes senest
14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med
bøde efter 1. pkt., indtil påbuddet efterkommes.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person‐
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 8
I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af 19. december
2017, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1521 af 27.
oktober 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 57, stk. 2, indsættes efter »efterkommes«: », eller der
udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 59 a, stk. 1
eller 2, som følge af, at pålægget ikke efterkommes«.
2. Efter § 59 indsættes:
»§ 59 a. Virksomheder, der efter § 57, stk. 2, modtager et
pålæg om indsendelse af materiale og undlader senest 4 uger
efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme påbuddet,
straffes med bøde.
Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen
i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skatte‐
forvaltningen om at efterkomme et pålæg som nævnt i stk.
1, straffes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest
14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med
bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.«
3. I § 63, stk. 1, ændres »§§ 58 og 59« til: »§§ 58-59 a«.
§ 9
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 28. af 11. januar
2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 671 af 8. juni 2017 og §
32 i lov nr. 1706 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 28 indsættes før overskriften før § 29:
Ȥ 28 a. Efterkommes en anmodning om materiale efter
§ 28, stk. 5, eller forordninger udstedt af EU på toldlovgiv‐
ningens område ikke, kan told- og skatteforvaltningen give
pålæg om, at materialet skal indsendes inden en fastsat frist,
og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse,
og indtil pålægget efterkommes, eller der udstedes et bøde‐
forelæg for overtrædelse af § 78 a, stk. 1 eller 2, som følge
af, at pålægget ikke efterkommes.
Stk. 2. Klage over et pålæg efter stk. 1 har ikke opsæt‐
tende virkning. Landsskatteretten eller Skatteankeforvaltnin‐
gen kan dog tillægge en klage over et pålæg efter stk. 1
opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler der‐
for. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsfor‐
mand.«
2. Efter § 78 indsættes:
»§ 78 a. Virksomheder, der efter § 28 a, stk. 1, modtager
et pålæg om indsendelse af materiale og undlader senest
4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme
pålægget, straffes med bøde.
Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen
i stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skatte‐
forvaltningen om at efterkomme et pålæg som nævnt i stk.
1, straffes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest
14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med
bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.«
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Stk. 2. § 2, nr. 1 og 2, og § 3, nr. 1, har kun virkning for
leveringer, der finder sted fra og med den 1. juli 2021.
Stk. 3. § 3, nr. 2, har også virkning for sikkerheder, der er
stillet før den 1. juli 2021.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Bødestraf for manglende indsendelse af oplysninger efter anmodning fra Skatteforvaltningen
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2. Adgang til at udstede tvangsbøder i henhold til toldloven
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.3. Udskydelse af frigivelsen af en stillet sikkerhed ved en igangværende kontrol
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Den foreslåede ordning
2.4. Udvidelse af reglerne om sikkerhedsstillelse til bekæmpelse af svig med skatter og afgifter m.v.
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Den foreslåede ordning
2.5. Udvidelse af reglerne om solidarisk hæftelse til bekæmpelse af svig med skatter og afgifter m.v.
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås det at gennemføre dele af »Afta‐
le om styrket skattekontrol«, som den 29. april 2020 blev
indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige,
Liberal Alliance og Alternativet.
Med aftalen er parterne enige om at gennemføre en række
sanktionsskærpelser på skatte- og afgiftsområdet bl.a. i form
af skærpede krav til sikkerhedsstillelse og hårdere sanktio‐
ner ved manglende indsendelse af oplysninger. Med lovfor‐
slaget foreslås gennemført en række ændringer, der effektivt
vil imødekomme dette og således vil styrke skattekontrollen
i Danmark.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Det er en væsentlig forudsætning for opretholdelsen af det
danske velfærdssystem, at virksomheder betaler de skatter
og afgifter, som de er pligtige til at betale. Når skatter og
afgifter ikke betales, udhules finansieringen af de velfærds‐
ydelser, alle nyder godt af, og tilliden til skattevæsenet
kan lide et knæk. Derudover vil virksomheder, der ikke
følger reglerne om betaling af skatter og afgifter, have en
ulovlig konkurrencefordel i forhold til den lovlydige del af
branchen. Det er derfor helt centralt, at Skatteforvaltningen
har effektive og tidssvarende kontrolværktøjer, der sikrer,
at virksomhedernes betaling af skatter og afgifter sker ef‐
ter reglerne. Dette gælder ikke mindst i tilfælde, hvor virk‐
somhederne ikke vil samarbejde med Skatteforvaltningen,
eller hvor virksomhederne bevidst og systematisk forsøger
at unddrage skatter og afgifter til statskassen.
Den 29. april 2020 indgik regeringen (Socialdemokratiet)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye
Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet »Aftale om
styrket skattekontrol«. Med aftalen erklærede aftalepartierne
sig enige om, at en effektiv, tidssvarende og målrettet skatte‐
kontrol er en forudsætning for at sikre danskernes tillid til
skattevæsnet. Af aftalen fremgår bl.a., at der skal indføres
yderligere skærpelser af sanktioner i form af hårdere sankti‐
oner ved manglende indsendelse af oplysninger, skærpede
krav om sikkerhedsstillelse, og styrket indsats over for kon‐
kursryttere.
Nærværende lovforslag har til formål at udmønte de dele
af aftalen, der omhandler skærpelser af sanktioner i form af
4
hårdere sanktioner ved manglende indsendelse af oplysnin‐
ger og skærpede krav om sikkerhedsstillelse.
Det foreslås for det første, at der indføres en mulighed
for bødestraf til virksomheder, der efter gentagne henvendel‐
ser fra Skatteforvaltningen ikke indsender oplysninger til
brug for skatte- og afgiftskontrollen. Skatte- og afgiftslov‐
givningen indeholder i dag en række bestemmelser, der gi‐
ver Skatteforvaltningen adgang til at pålægge virksomheder
såkaldte daglige tvangsbøder, hvis de undlader at efterkom‐
me en anmodning om indsendelse af oplysninger til brug
for skatte- og afgiftskontrollen. Tvangsbøder kan imidlertid
have en begrænset effekt overfor visse virksomheder, der
ønsker at holde oplysninger skjult for Skatteforvaltningen,
f.eks. fordi oplysningerne kan resultere i en stor skatte- eller
afgiftsforhøjelse og eventuelt strafferetlig forfølgning. Dette
hænger sammen med, at tvangsbøder ikke er en strafferetlig
sanktion, men et pressionsmiddel, og at ikke betalte tvangs‐
bøder bortfalder, hvis oplysningerne indsendes. Virksomhe‐
der kan derfor spekulere i at undlade at betale tvangsbøder,
som de er blevet pålagt, og trække en kontrolsag i langdrag
ved at ignorere Skatteforvaltningens gentagne henvendelser
om indsendelse af oplysninger. Formålet med at indføre mu‐
lighed for i sådanne tilfælde at pålægge virksomheden en
bødestraf er derfor at indføre en klar og skærpet sanktion,
der vil have en præventiv effekt, så virksomhederne i videre
omfang end i dag vil imødekomme Skatteforvaltningens an‐
modning om oplysninger.
Det foreslås for det andet, at Skatteforvaltningen får mu‐
lighed for at pålægge virksomheder daglige tvangsbøder,
hvis de undlader at indsende materiale til brug for toldkon‐
trollen. Det er en helt central forudsætning for Skattefor‐
valtningens toldkontrol, at Skatteforvaltningen kan indhente
relevante oplysninger, men nogle virksomheder undlader at
reagere, når Skatteforvaltningen anmoder om oplysninger‐
ne. Der er derfor brug for, at Skatteforvaltningen effektivt
kan sanktionere disse virksomheder, hvilket en hjemmel til
tvangsbøder i samspil med de ovennævnte tiltag om bøde‐
straf vil give mulighed for.
Det foreslås for det tredje, at Skatteforvaltningen kan und‐
lade at frigive en sikkerhed, hvis der er en igangværende
kontrol af virksomheden. Efter de gældende regler skal
Skatteforvaltningen frigive sikkerheden, når virksomheden
har betalt sine restancer og i de seneste 12 måneder rettidigt
har indbetalt skatter og afgifter. For at muliggøre, at Skatte‐
forvaltningen kan få dækket eventuelle forhøjede skatter og
afgifter, som opkræves i forbindelse med den igangværende
kontrol, foreslås det derfor, at en virksomhed først får frigi‐
vet sikkerheden, når kontrollen er afsluttet.
Det foreslås for det fjerde at udvide Skatteforvaltningens
muligheder for at kræve sikkerhedsstillelse af virksomheder,
der antages at blive anvendt af kriminelle bagmænd til at
begå visse typer af svig. Allerede i dag kan Skatteforvaltnin‐
gen kræve sikkerhedsstillelse af virksomheder, der antages
at indgå i såkaldte momskarruseller med varer. Det foreslås,
at reglerne om sikkerhedsstillelse udvides til også at omfatte
momskarruseller med ydelser og såkaldt kædesvig. Mang‐
lende sikkerhedsstillelse vil kunne sanktioneres ved at ind‐
drage virksomhedens registrering. Dette er en effektiv meto‐
de til at stoppe svigen på og derved reducere statens tab.
Det foreslås for det femte at udvide Skatteforvaltningens
muligheder for at sanktionere virksomheder, der deltager
i momskarruseller med ydelser eller kædesvig. Sådanne
svigskonstruktioner forudsætter, at der er virksomheder, der
er villige til at aftage de varer eller ydelser, der indgår i
svigskonstruktionen. Ofte vil disse virksomheder være klar
over, at der er noget, der ikke helt er, som det burde være,
men påberåber sig, at de blot har gjort en god, hurtig og
risikofri handel (på bekostning af staten og den lovlydige
del af branchen). Allerede i dag kan Skatteforvaltningen
sanktionere virksomheder, der deltager i en momskarrusel‐
ler med varer, ved at udstede en advarsel (notifikation) til
virksomhederne. Hvis en virksomhed herefter overtræder
advarslen ved igen at indgå i en momskarrusel med varer,
vil dette kunne sanktioneres ved at pålægge virksomheden
at skulle hæfte for den moms, der ikke er blevet afregnet
til staten som følge af svigen. Virksomheden vil således
hæfte på lige fod med den virksomhed, der er anvendt af
de kriminelle bagmænd til at opbygge gælden i form af
skatter og afgifter. Det foreslås at udvide muligheden for, at
Skatteforvaltningen kan udstede advarsler til virksomheder
og pålægge dem solidarisk hæftelse for moms, til også at
omfatte momskarruseller med ydelser og kædesvig.
Sideløbende med initiativerne i nærværende lovforslag ar‐
bejdes der med at udmønte den del af aftalen, der omhandler
styrket indsats over for konkursryttere. I forlængelse heraf
afdækkes mulighederne for at udvide Skatteforvaltningens
adgang til oplysninger fra konkurskarantæneregistret. Det
skal bidrage til en øget indsats over for konkursrytteri, an‐
vendelsen af stråmænd til omgåelse af en konkurskarantæne
og andre former for svig.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Bødestraf for manglende indsendelse af oplysninger
efter anmodning fra Skatteforvaltningen
2.1.1. Gældende ret
Det følger af bestemmelser i skattekontrolloven, moms‐
loven, kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven, re‐
gistreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven, skatteindbe‐
retningsloven og toldloven (herefter benævnt de love, som
omfattes af den foreslåede ordning), at virksomheder efter
anmodning skal indsende oplysninger, materiale m.v. (her‐
efter benævnt oplysninger) til Skatteforvaltningen. Bestem‐
melserne er med til at sikre, at Skatteforvaltningen kan føre
kontrol med skatte- og afgiftsreglernes overholdelse, og at
virksomhederne således betaler de skatter og afgifter, som
de er pligtige til.
Kontrolbestemmelser om indsendelse af oplysninger efter
anmodning udgør en grundbestanddel i Skatteforvaltningens
kontrolvirksomhed. Hvis en virksomhed f.eks. undlader at
indsende oplysningsskema efter skattekontrollovens § 5, stk.
1, med oplysninger om sin indkomst, kan Skatteforvaltnin‐
gen foretage en skønsmæssig skatteansættelse, jf. skattekon‐
5
trollovens § 74, f.eks. på baggrund af oplysningsskemaer fra
tidligere indkomstår. I nogle situationer kan der imidlertid
være behov for, at Skatteforvaltningen kontrollerer virksom‐
hedens faktiske indkomst, f.eks. hvor virksomheden for flere
indkomstår i træk har undladt at indsende oplysningsskema‐
et. Her er det afgørende for skatte- og afgiftskontrollen,
at Skatteforvaltningen kan anmode om oplysninger om ind‐
komsten, og at virksomheden har en pligt til at efterkomme
anmodningen. Det samme er tilfældet i situationer, hvor
Skatteforvaltningen af andre årsager finder anledning til at
kontrollere en konkret virksomhed, eller hvor Skatteforvalt‐
ningen gennemfører et kontrolprojekt af flere virksomheder.
Virksomheders indsendelse af oplysninger efter anmod‐
ning muliggør også, at Skatteforvaltningen kan foretage
skatte- eller afgiftskontrollen uden at benytte sig af adgan‐
gen til at foretage kontrolbesøg hos de pågældende virk‐
somheder. Skatteforvaltningens adgang til at foretage sådan‐
ne kontrolbesøg kan være nødvendig, hvis virksomhederne
undlader at efterkomme Skatteforvaltningens anmodning,
men anmodningen må anses som en mindre indgribende
foranstaltning, der sædvanligvis skal benyttes, inden der
iværksættes kontrolbesøg. Derudover er kontrolbesøg en
ressourcekrævende kontrolforanstaltning, både for Skatte‐
forvaltningen og i visse situationer også for den virksomhed,
hvor kontrolbesøget foretages.
Skatteforvaltningens adgang til at anmode virksomheder
om materiale gælder også i tilfælde, hvor den skatte- eller
afgiftspligtige ikke har givet oplysninger om erhvervsmæs‐
sig virksomhed, men hvor der er en formodning for, at der
drives uregistreret virksomhed. En formodning for, at der
drives uregistreret virksomhed, kan f.eks. foreligge, hvor
virksomheden tidligere har været registreret, men registre‐
ringen er blevet inddraget, og Skatteforvaltningen er i besid‐
delse af oplysninger, der giver en formodning for, at virk‐
somheden er fortsat eller genoptaget efter registreringens
inddragelse.
Når Skatteforvaltningen anmoder virksomheder om oplys‐
ninger, skal Skatteforvaltningen foretage en konkret afvej‐
ning af det samfundsmæssige hensyn over for de byrder,
som virksomheden vil blive pålagt i forbindelse med frem‐
skaffelse af oplysningerne. Skatteforvaltningen skal have en
konkret formodning for, at det materiale, der begæres udle‐
veret, kan have betydning for kontrollen i en konkret sag, og
Skatteforvaltningen skal i sin materialeindkaldelse redegøre
for, at der mangler relevante oplysninger, som forventes at
fremgå af materialet. Et krav om konkret formodning er
med til at sikre, at virksomhederne ikke bliver bedt om at
udlevere irrelevante oplysninger, og at Skatteforvaltningen
således alene anmoder om oplysninger, der er relevante
og nødvendige for sagsbehandlingen. Kravet har naturlig
sammenhæng med proportionalitetsprincippet, som er en
forvaltningsretlig grundsætning, der er lovfæstet i § 2 i lov
nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (herefter
retssikkerhedsloven).
Skatteforvaltningens indhentelse af oplysninger skal også
ske under iagttagelse af de øvrige bestemmelser i retssikker‐
hedsloven, herunder bestemmelserne i retssikkerhedslovens
§ 10, hvoraf det følger af stk. 1, at myndigheder ikke har ad‐
gang til at anvende oplysningspligter i tilfælde, hvor der op‐
står mistanke om, at en borger eller virksomhed har begået
en strafbar lovovertrædelse, medmindre det kan udelukkes,
at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betyd‐
ning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. I
forhold til andre end den mistænkte gælder bestemmelser
i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger,
i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for
behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf.
retssikkerhedslovens § 10, stk. 2.
Det fremgår af bemærkningerne til retssikkerhedslovens §
10, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, L 96 som frem‐
sat, side 3041ff., at med hensyn til kravet om, at der skal
foreligge en konkret mistanke, må det som udgangspunkt
være afgørende om myndighedens mistanke er så stærk, at
der vil være grundlag for indenfor strafferetsplejen at rejse
en sigtelse eller at tillægge vedkommende en sigtets rettig‐
heder. Der skal således foreligge omstændigheder, spor mv.,
som på objektivt grundlag og med rimelighed kan tale for
vedkommendes mulige skyld. En person skal normalt anses
for sigtet, når mistanken samler sig om vedkommende, og
efterforskningen direkte retter sig mod den pågældende og
ikke mod en bredere kreds. Det forudsættes, at det er den
myndighed, der i givet fald skal anvende oplysningspligten,
som i almindelighed foretager vurderingen af, om der er
grundlag for en konkret mistanke. Bestemmelsen indebærer,
at den mistænkte person i de nævnte tilfælde alene har
pligt til at meddele oplysninger, i det omfang det kan ude‐
lukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have
betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertræ‐
delse. Om dette er tilfældet må bero på en konkret vurdering
i den enkelte sag. Kan det efter en sådan vurdering ikke
udelukkes, at oplysningerne vil kunne have betydning for
bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse, kan oplys‐
ningspligten ikke anvendes.
Hvor retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, finder anvendelse
pga. mistanke om strafbare forhold, vil yderligere oplysning
af sagen skulle ske efter retsplejelovens regler og vil således
skulle ske som led i en efterforskning af politiet.
Det følger af bestemmelser i skattekontrolloven, moms‐
loven, kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven, re‐
gistreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og skatteind‐
beretningsloven , at hvis en virksomhed undlader at indsen‐
de oplysninger efter anmodning fra Skatteforvaltningen, kan
Skatteforvaltningen give virksomheden et pålæg (i nogle
love benævnt påbud) om, at oplysningerne indsendes inden
en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens
overskridelse og indtil pålægget efterkommes. Med lovfor‐
slaget forslås det, at der indføres en tilsvarende bestemmelse
i toldloven, jf. afsnit 2.2.
Ved fastsættelsen af tvangsbøden skal der tages hensyn
til den oplysningspligtiges økonomiske formåen, således at
pressionen har effekt. En tvangsbøde omfattet af de love,
som omfattes af den foreslåede ordning, skal efter praksis
være på mindst 1.000 kr. dagligt, men bødestørrelsen be‐
6
ror i øvrigt på et konkret skøn. Daglige tvangsbøder gives
for hver kalenderdag, dvs. syv dage om ugen. De daglige
tvangsbøder kan forhøjes med skriftligt varsel, hvis den fast‐
satte tvangsbøde ikke har givet resultat. Når den oplysnings‐
pligtige efterlever pålægget, tilbagebetales de tvangsbøder,
som den oplysningspligtige har betalt, ikke, mens ikke be‐
talte tvangsbøder bortfalder. Dette skyldes, at tvangsbøder
er et pressionsmiddel og ikke en straf. Skatteforvaltningens
praksis vedrørende tvangsbøder, herunder tvangsbødernes
størrelse, er bl.a. beskrevet i Den Juridiske Vejledning, afsnit
A. A. 13.16.2, A. B. 1.3.10, A. C. 2.1.4.2 og A. C. 2.3.4.
Tvangsbøder kan inddrives ved lønindeholdelse eller ud‐
pantning efter henholdsvis §§ 10 og 11 i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige. Tvangsbøder, der ikke bliver betalt
eller inddrevet, kan afsones, jf. § 17 i lov nr. 127 af 15. april
1930 om ikrafttræden af borgerlig straffelov.
Et pålæg til en virksomhed om indsendelse af oplysnin‐
ger er en afgørelse i forvaltningslovens forstand og kan
derfor påklages, jf. skatteforvaltningslovens § 11. Klagen
skal være modtaget senest tre måneder efter modtagelsen af
afgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3. Hvis
klageinstansen giver Skatteforvaltningen medhold, fastsæt‐
ter klageinstansen en frist for, hvornår virksomheden skal
have indsendt oplysningerne til Skatteforvaltningen.
Udgangspunktet er, at en klage over pålægget ikke har op‐
sættende virkning. At klagen tillægges opsættende virkning
betyder, at pligten til at komme med oplysninger og følgelig
også pligten til at betale daglige tvangsbøder er suspende‐
ret, mens klageinstansen behandler klagesagen. Særlige om‐
stændigheder, der taler for at tillægge en klage opsættende
virkning, kan f.eks. være, at klageinstansen finder, at der er
en begrundet tvivl om, hvorvidt der er pligt til at indsende
oplysningerne.
Foruden bestemmelser om tvangsbøder indeholder skatte-
og afgiftslovgivningen også bestemmelser om bødestraf til
fysiske og juridiske personer, der overtræder skatte- eller
afgiftslovgivningen. I nogle tilfælde er der tale om bødestraf
som følge af en ordensmæssig forseelse, f.eks. en for sen
indberetning af skat eller moms, mens der i andre tilfælde er
tale om bødestraf som følge af, at der er sket en unddragelse
af skatter eller afgifter.
Reglerne om strafansvar for juridiske personer findes i
straffelovens 5. kapitel, hvoraf det bl.a. følger, at en juridisk
person kan straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i
medfør af lov, jf. straffelovens § 25. I de love, som omfattes
af den foreslåede ordning, findes bestemmelser, der hjemler
strafansvar for juriske personer, enten i relation til alle de
straffebestemmelser, som findes i den pågældende lov, eller
i relation til konkrete straffebestemmelser.
Efter straffelovens § 26, stk. 1, omfatter bestemmelser
om strafansvar for juridiske personer enhver juridisk person,
herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentska‐
ber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndig‐
heder, medmindre andet er bestemt. Der er ikke tale om en
udtømmende opregning. Betegnelsen juridisk person omfat‐
ter således alle organisationsformer m.v., der kan optræde
i retsforhold, uanset om de driver kommerciel virksomhed
eller er ikke-erhvervsdrivende. Efter straffelovens § 26, stk.
2, omfatter bestemmelser om strafansvar for juridiske per‐
soner endvidere enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse
navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan
sidestilles med de i stk. 1. nævnte selskaber. Det fremgår
af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
1995-96, tillæg A, side 4051ff., at det er en forudsætning for
et sådant ansvar, at enkeltmandsvirksomheden med hensyn
til kompetence- og ansvarsfordeling er organiseret på en så‐
dan måde, at det findes naturligt at sidestille virksomheden
med en juridisk person, og at enkeltmandsvirksomheden på
gerningstidspunktet beskæftiger omkring 10-20 ansatte eller
flere.
Det er en forudsætning for at pålægge en juridisk person
straffeansvar, at der inden for dens virksomhed er begået
en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til virksom‐
heden knyttede personer eller virksomheden som sådan, jf.
straffelovens § 27, stk. 1.
Bestemmelsen om juridiske personers ansvar udelukker
ikke, at der samtidig eller alene kan gøres et personligt
ansvar gældende mod den ansvarlige fysiske person, særligt
hvis denne indtager en overordnet stilling og har handlet
med forsæt eller udvist grov uagtsomhed. Udgangspunktet
ved valg af ansvarssubjekt er imidlertid, at der rejses tiltale
mod den juridiske person, jf. Rigsadvokatens Meddelelse nr.
5/1999.
Det følger af straffelovens § 19, at ved lovovertrædelser,
der ikke er overtrædelser af straffeloven, er de pågælden‐
de straffebud anvendelige, også når lovovertrædelsen er be‐
gået af uagtsomhed, medmindre det modsatte har særlig
hjemmel. Det er således hovedreglen, at overtrædelser af
særlovgivningen kan medføre straf, når overtrædelsen skyl‐
des uagtsomhed, herunder simpel uagtsomhed. I skatte- og
afgiftslovgivningen er strafansvaret generelt begrænset til
groft uagtsomme og forsætlige overtrædelser. At en over‐
trædelse af begået ved grov uagtsomhed vil sige, at den
pågældende i kvalificeret grad har undladt at udvise den på‐
krævede omhu, mens der kun foreligger simpel uagtsomhed,
hvis den pågældende blot har tilsidesat almindelig agtpågi‐
venhed.
Sager om unddragelse af skatter eller afgifter kan afgøres
med bødestraf efter det såkaldte normalbødesystem, hvis
overtrædelsen er begået med forsæt til unddragelse, og und‐
dragelsen ikke overstiger visse beløbsgrænser, eller hvis
overtrædelsen er begået ved grov uagtsomhed. Normalbøde‐
systemet er et bødesystem, hvorefter bøderne beregnes efter
standardsatser før eventuelle tillæg på grund af skærpende
omstændigheder og nedslag på grund af formildende om‐
stændigheder i medfør af straffelovens §§ 81 og 82.
Hvis en overtrædelse ikke har resulteret i eller vil resultere
i en skatte- eller afgiftsunddragelse, således at overtrædelsen
alene er af ordensmæssig karakter, kan sagen afgøres med
en såkaldt ordensbøde. Størrelsen af ordensbøder afhænger
af hvilket skatte- eller afgiftsområde, der er tale om, og hvil‐
ken bestemmelse på det pågældende område, der er over‐
trådt. De ordensbøder, der er fastsat på de enkelte skatte-
7
og afgiftsområder, fremgår af Skatteforvaltningens juridiske
vejledning 2020-2, afsnit A. C. 3.5.4.
Skatteforvaltningen kan – hvis en række betingelser er
opfyldt, jf. nærmere nedenfor – afslutte bødesager om over‐
trædelser af de love, der omfattes af den foreslåede ordning,
og skal i forbindelse med behandlingen af sagerne iagttage
en række straffeprocessuelle regler, jf. skattekontrollovens §
86, stk. 1-3, opkrævningslovens § 18, stk. 1-3, kildeskattelo‐
vens § 79, stk. 1-3, pensionsafkastbeskatningslovens § 33,
stk. 1-3, skatteforvaltningslovens § 61, stk. 1-3, skatteindbe‐
retningslovens § 61, stk. 1-3 og toldlovens § 80, stk. 1, 3
og 4. Det følger af disse bestemmelser, at Skatteforvaltnin‐
gen i et bødeforelæg kan tilkendegive den sigtede, at sagen
kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig
i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere
angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale den
i bødeforelægget angivne bøde. Endvidere følger det af be‐
stemmelserne, at retsplejelovens regler om krav til indholdet
af anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at
udtale sig, finder tilsvarende anvendelse ved Skatteforvalt‐
ningens tilkendegivelser af sådanne bødeforelæg. Endelig
følger det af bestemmelserne, at hvis den sigtede vedtager
bøden, bortfalder videre strafferetlig forfølgning.
I de tilfælde, hvor betingelserne for, at sagen kan afsluttes
administrativt af Skatteforvaltningen, ikke er opfyldt, over‐
sender Skatteforvaltningen sagen til politiet med henblik på,
at sagen afgøres ved domstolene.
Toldlovens § 80, stk. 2, indeholder en særlig regel om, at
Skatteforvaltningen i nogle tilfælde kan træffe en foreløbig
afgørelse om både told- og afgiftskravet og bøde, idet Skat‐
teforvaltningen kan udstede en bødeikendelse. I modsætning
til et bødeforelæg indebærer en bødeikendelse, at den på‐
gældende pålægges en bøde. Bøden har samme retskraft
som en dom, hvis den pågældende ikke indenfor en frist på
14 dage forlanger afgørelsen indbragt for domstolene.
Bestemmelsen omfatter personer, der er forhyret med ski‐
be i udenrigsfart, og personer, der ikke er bosiddende her i
landet. I praksis anvendes bestemmelsen i forhold til person‐
er forhyret om bord på skibe i udenrigsfart samt personer
bosiddende udenfor de nordiske lande og EU i sager om
smugleri, herunder sager om uangivne varer i rejsegodstra‐
fikken, jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit A. C. 3.6.2.
2.1.2. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det, at virksomheder, der i
henhold til skattekontrolloven, momsloven, kildeskattelo‐
ven, pensionsafkastbeskatningsloven, registreringsafgiftslo‐
ven, skatteforvaltningsloven, skatteindberetningsloven eller
toldloven modtager et pålæg om indsendelse af oplysninger
efter anmodning fra Skatteforvaltningen og undlader senest
fire uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme
pålægget, skal kunne straffes med bøde.
Endvidere foreslås det, at virksomheder, der efter udløbet
af de fire uger modtager en skriftlig meddelelse fra Skatte‐
forvaltningen om at efterkomme pålægget, skal kunne straf‐
fes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest 14
dage efter meddelelsens modtagelse. Det foreslås, at dette
kan ske indtil pålægget efterkommes, jf. dog nedenfor om
det foreslåede bødeniveau.
De nye straffebestemmelser vil medføre, at der er en klar
konsekvens for virksomheder, der gentagne gange undlader
at efterkomme Skatteforvaltningens anmodning om oplys‐
ninger. Det vurderes derfor, at bestemmelserne kan have en
præventiv effekt over for disse virksomheder, og at virksom‐
hederne således i videre omfang end i dag vil efterkomme
Skatteforvaltningens anmodning om oplysninger.
Hvis flere virksomheder efterkommer Skatteforvaltnin‐
gens anmodninger om oplysninger, kan en afledt effekt heraf
være, at Skatteforvaltningen skal bruge færre ressourcer på
at indhente materiale, f.eks. ressourcer der i dag bruges til
udgående kontrolbesøg hos virksomhederne. Udgående kon‐
trolbesøg er en ressourcekrævende foranstaltning for Skat‐
teforvaltningen, idet kontrolbesøget forudsætter, at de invol‐
verede kontrolmedarbejdere hos Skatteforvaltningen møder
på den pågældende lokation og bruger tid på at finde og
gennemgå det nødvendige materiale. Derudover er der ikke
sikkerhed for, at de oplysninger, som Skatteforvaltningen
har anmodet om, er tilgængelige på den lokation, hvor kon‐
trolbesøget foretages. De foreslåede straffebestemmelser vil
således kunne resultere i en mere effektiv skattekontrol.
Konkret vil de foreslåede straffebestemmelser medføre, at
en virksomhed vil kunne straffes med bøde, hvis virksomhe‐
den modtager et pålæg om indsendelse af oplysninger og
undlader senest fire uger efter den i pålægget fastsatte frist
at efterkomme pålægget. Det objektive gerningsindhold vil
således være realiseret, når der er forløbet fire uger fra udlø‐
bet af den fastsatte frist, og oplysningerne ikke er indsendt
til Skatteforvaltningen.
Hvis virksomheden efter udløbet af fireugersfristen mod‐
tager en skriftlig meddelelse fra Skatteforvaltningen om at
efterkomme pålægget, foreslås virksomheden tillige at kun‐
ne straffes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes se‐
nest 14 dage efter meddelelsens modtagelse. Det objektive
gerningsindhold vil således være realiseret, når der er forlø‐
bet 14 dage efter meddelelsens modtagelse, og oplysninger‐
ne endnu ikke er indsendt til Skatteforvaltningen.
Skatteforvaltningen vil efter udløbet af fireugersfristen,
og indtil pålægget efterkommes, kunne udsende meddelelser
til virksomheden om, at pålægget skal efterkommes senest
14 dage efter meddelelsernes modtagelse. For hver gang
pålægget ikke er efterkommet ved udløbet af de 14 dage,
vil der kunne udstedes et bødeforelæg til virksomheden for
den manglende indsendelse, jf. dog nedenfor om det foreslå‐
ede bødeniveau. Der vil ikke inden de 14 dage er udløbet
kunne udsendes en ny meddelelse til virksomheden med den
virkning, at virksomheden ifalder bødestraf for ikke at efter‐
komme pålægget inden for den 14-dagesfrist, der fremgår af
den nye meddelelse.
At oplysningerne ikke er indsendt til Skatteforvaltningen
vil betyde, at oplysningerne ikke foreligger hos Skattefor‐
valtningen, dvs. at Skatteforvaltningen ikke har modtaget
oplysningerne f.eks. via e-mail eller pr. post.
8
Det foreslås, at de nye straffebestemmelser også vil skulle
omfatte tilfælde, hvor det kun er dele af de oplysninger, som
Skatteforvaltningen har anmodet om, der indsendes inden
de frister, som er fastsat i bestemmelserne. I relation hertil
bemærkes, at Skatteforvaltningen i henhold til princippet om
proportionalitet, jf. retssikkerhedslovens § 2, ikke kan an‐
mode om at få udleveret irrelevante oplysninger, men alene
kan anmode om oplysninger, der er relevante og nødvendige
for sagsbehandlingen, jf. ovenfor i afsnit 2.1.1.
Af lovforslaget omfattes enhver virksomhed, der kan eller
vil kunne modtage et pålæg om indsendelse af oplysninger,
som Skatteforvaltningen kan anmode om henhold til de lo‐
ve, som omfattes af den foreslåede ordning, uanset i hvilken
form virksomheden drives. Juridiske personer, hvori der ik‐
ke er drift, herunder holdingselskaber, vil også være omfat‐
tet, mens fysiske personer, der ikke er erhvervsdrivende,
vil falde uden for bestemmelsen. Enkeltmandsvirksomheder,
der ikke beskæftiger flere end omkring 10-20 ansatte og
således ikke vil være omfattet af reglerne i straffelovens 5.
kapitel om strafansvar for juridiske personer, vil også være
omfattet af de nye straffebestemmelser, dog således, at det
i denne situation vil være ejeren af enkeltmandsvirksomhe‐
den, der er strafsubjekt.
Hvor der er tale om en overtrædelse af de nye straffebe‐
stemmelser i en virksomhed, der er omfattet af reglerne i
straffelovens 5. kapitel, vil der som udgangspunkt ikke blive
rettet ansvar mod fysiske personer for overtrædelsen. Et
sådant ansvar vil imidlertid ikke være udelukket, navnlig
hvor den pågældende fysiske person indtager en overordnet
stilling og har handlet med forsæt eller udvist grov uagtsom‐
hed. Dette vil være i overensstemmelse med den gældende
praksis, der er beskrevet i Rigsadvokatens Meddelelse nr.
5/1999.
Som anført ovenfor i afsnit 2.1.1 suspenderes en virksom‐
heds pligt til at indsende oplysninger, hvis en klage over
et pålæg om indsendelse af oplysningerne undtagelsesvist
tillægges opsættende virkning. I denne situation vil virksom‐
heden derfor ikke under behandlingen af klagesagen kunne
pålægges strafansvar efter de foreslåede bestemmelser for
ikke at efterkomme pålægget om indsendelse af oplysninger.
Når en klagesag, der tillægges opsættende virkning, er
afsluttet, og klageren ikke får medhold i sin klage over at
skulle efterkomme pålægget, vil klageinstansen i henhold til
gældende praksis fastsætte en frist for, hvornår virksomhe‐
den skal indsende oplysninger, som omfattes af pålægget, til
Skatteforvaltningen. Det foreslås, at virksomheden skal kun‐
ne straffes med bøde, hvis virksomheden senest fire uger ef‐
ter denne frist undlader at efterkomme pålægget. Ligeledes
foreslås det, at virksomheden, indtil pålægget efterkommes,
skal kunne straffes med bøde, hvis virksomheden efter udlø‐
bet af denne fire ugers-frist modtager en skriftlig meddelelse
fra Skatteforvaltningen om at efterkomme pålægget, og ikke
efterkommer dette senest 14 dage efter meddelelsens modta‐
gelse.
En virksomhed vil ikke kunne pålægges strafansvar efter
de nye straffebestemmelser for ikke at imødekomme et på‐
læg om indsendelse af oplysninger til Skatteforvaltningen,
hvis Skatteforvaltningen har en konkret mistanke om, at
oplysningerne kan have betydning for bedømmelsen af en
strafbar lovovertrædelse, f.eks. en lovovertrædelse om und‐
dragelse af skatter eller afgifter, og virksomheden derfor
ikke har pligt til at indsende oplysningerne til Skatteforvalt‐
ningen, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.
Hvis en virksomhed modtager to eller flere pålæg, vil
virksomheden - i det omfang pålæggene er identiske med
hensyn til de oplysninger, som pålæggene vedrører – alene
kunne ifalde bødestraf efter de nye straffebestemmelser for
ikke at efterkomme det ene pålæg.
Det foreslås, at der ikke vil kunne pålægges daglige
tvangsbøder for manglende efterkommelse af et pålæg fra
det tidspunkt, en virksomhed i henhold til de nye straffebe‐
stemmelser får et bødeforelæg for ikke at efterkomme på‐
lægget. Herved undgås, at der i relation til det samme pålæg
og den samme periode, hvor pålægget ikke efterkommes,
både pålægges daglige tvangsbøder og udstedes bødefore‐
læg for overtrædelse af de nye straffebestemmelser.
De nye straffebestemmelser vil udgøre sanktionsmulighe‐
der, som vil kunne tages i brug i stedet for tvangsbøder,
der kan pålægges virksomheder for manglende indsendelse
af oplysninger efter anmodning fra Skatteforvaltningen. An‐
vendelse af bødeforelæg for overtrædelse af de nye straffe‐
bestemmelser vil kunne ske, efter oplysningerne er forsøgt
indhentet ved brug af tvangsbøder, men er ikke betinget
heraf. Der vil således også kunne udstedes bødeforelæg for
overtrædelse af straffebestemmelserne, selvom oplysninger‐
ne ikke er forsøgt indhentet ved brug af tvangsbøder.
F.eks. vil Skatteforvaltningen kunne udstede tvangsbøder i
henhold til de gældende regler herom fra det tidspunkt, den
i pålægget anførte frist overskrides, og indtil der udstedes et
bødeforelæg i henhold til de nye straffebestemmelser. Hvis
Skatteforvaltningen finder, at det i relation til den pågælden‐
de virksomhed ikke er hensigtsmæssigt eller virkningsfuldt
at anvende tvangsbøder, vil Skatteforvaltningen imidlertid
også kunne undlade at anvende tvangsbøder og blot anvende
de nye straffebestemmelser.
Det vil være en betingelse for strafansvar efter de nye
straffebestemmelser, at der foreligger den fornødne tilreg‐
nelse til samtlige objektive gerningselementer i form af
uagtsomhed. Der foreslås ikke indført krav om, at der som
minimum skal foreligge grov uagtsomhed. Dette skyldes, at
de foreslåede straffebestemmelser vedrører simple undladel‐
ser af at indsende konkrete og specificerede oplysninger til
Skatteforvaltningen.
Det vil som altovervejende udgangspunkt anses for uagt‐
somt, hvis en virksomhed inden for de frister, som følger af
de nye straffebestemmelser, ikke imødekommer et pålæg om
indsendelse af oplysninger. Dette skyldes, at virksomheden
forud for pålægget vil have modtaget en anmodning om ind‐
sendelse af oplysningerne til Skatteforvaltningen og således
vil have haft mulighed for at forestå indsendelsen. Hvis en
virksomhed har holdt sig i bevidst uvidenhed om en anmod‐
ning og et pålæg om indsendelse af oplysninger, f.eks. fordi
9
virksomheden bevidst har undladt at tømme sin postkasse,
vil dette også anses for uagtsomt.
Det er forudsat, at bødeniveauet for overtrædelse af de
foreslåede straffebestemmelser vil skulle udgøre 10.000 kr.
Det er endvidere forudsat, at der ved bødeudmålingen vil
skulle ske absolut kumulation, således at der ved overtræ‐
delser af de nye straffebestemmelser i alle tilfælde udmåles
en bøde på 10.000 kr. for hver overtrædelse, uanset om
overtrædelserne begås ved én eller flere handlinger, og uan‐
set om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller
flere sager. En virksomhed, der modtager et pålæg om ind‐
sendelse af oplysninger og undlader senest fire uger efter
den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget, vil
således kunne straffes med en bøde på 10.000 kr. Hvis
virksomheden efter udløbet af fireugersfristen modtager en
skriftlig meddelelse fra Skatteforvaltningen om at efterkom‐
me pålægget, vil virksomheden kunne straffes med endnu en
bøde på 10.000 kr., hvis pålægget ikke efterkommes senest
14 dage efter meddelelsens modtagelse. Hvis virksomheden
herefter modtager flere meddelelser om at efterkomme på‐
lægget, vil virksomheden tillige kunne straffes med en bøde
på 10.000 kr. for hver gang pålægget ikke er efterkommet
efter 14 dage efter en meddelelses modtagelse, jf. dog ne‐
denfor.
Det er forudsat, at en virksomhed i henhold til de foreslå‐
ede straffebestemmelser i lovforslaget maksimalt vil kunne
ifalde bødestraf på i alt 100.000 kr., for hvert pålæg, der ik‐
ke efterkommes. Dette vil være tilfældet, når virksomheden
i relation til det samme pålæg har begået ti overtrædelser
af de foreslåede bestemmelser, der hver resulterer i en bøde
på 10.000 kr. Herved vil der af hensyn til overtrædelsens
karakter blive fastsat et loft over, hvor stor den samlede straf
kan være for ikke at efterkomme et pålæg om indsendelse af
oplysninger efter anmodning fra Skatteforvaltningen.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op-
og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag forelig‐
ger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved
de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo‐
vens 10. kapitel.
En straffesag om overtrædelse af de nye straffebestemmel‐
ser vil kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen
efter de eksisterende bestemmelser i skatte- og afgiftslov‐
givningen om Skatteforvaltningens adgang til at afslutte
skatte- og afgiftsstraffesager, der ikke skønnes at ville med‐
føre højere straf end bøde.
Det er vurderingen, at det er ubetænkeligt at lade de nye
straffebestemmelser omfatte af Skatteforvaltningens adgang
til at afslutte bødesager administrativt, idet der er tale om
simple undladelser af at indsende konkrete og specificerede
oplysninger til Skatteforvaltningen, hvorved sagerne gene‐
relt vil være ensartede, ukomplicerede og uden bevismæs‐
sige tvivlsspørgsmål og skønsmæssige elementer af betyd‐
ning.
I forbindelse med udsendelsen af pålæg, der ved manglen‐
de imødekommelse vil kunne medføre bødestraf efter de nye
straffebestemmelser, vil Skatteforvaltningen – så vidt det er
muligt – skulle lade pålægget omhandle alle de oplysninger,
som anses for nødvendige på udsendelsestidspunktet for den
kontrolsag, pålægget vedrører.
Hvis Skatteforvaltningen på det tidspunkt, en klage und‐
tagelsesvist tillægges opsættende virkning, har udsendt
en meddelelse til virksomheden om at efterkomme pålæg‐
get, og pålægget ikke er efterkommet, vil Skatteforvaltnin‐
gen orientere virksomheden om, at meddelelsen tilbagekal‐
des. Hvis virksomheden på det tidspunkt, klagen tillægges
opsættende virkning, har indsendt oplysningerne, vil Skatte‐
forvaltningen ikke anvende disse i sin sagsbehandling, indtil
klagesagen er afsluttet, og Skatteforvaltningen eventuelt får
medhold i klagesagen.
Hvis Skatteforvaltningen på det tidspunkt, klagen tillæg‐
ges opsættende virkning, har udstedt et bødeforelæg til virk‐
somheden for ikke at efterkomme pålægget, vil Skattefor‐
valtningen orientere virksomheden om, at bødeforelægget
tilbagekaldes. Hvis virksomheden på det tidspunkt, klagen
tillægges opsættende virkning, har vedtaget bødeforelægget,
vil Skatteforvaltningen tilbagekalde bødeforelægget.
Hvis en klage over et pålæg om indsendelse af oplys‐
ninger ikke tillægges opsættende virkning, vil Skatteforvalt‐
ningen, mens klagesagen behandles, kunne udstede et bø‐
deforelæg til virksomheden for ikke at efterkomme pålæg‐
get. Hvis en virksomhed får medhold i klagesagen, der ikke
tillægges opsættende virkning, vil Skatteforvaltningen tilba‐
gekalde bødeforlæg, som Skatteforvaltningen har udstedt til
virksomheden for ikke at efterkomme pålægget. Dette vil
gælde, uanset om virksomheden har vedtaget bødeforelæg‐
get eller ej.
Hvor en virksomhed, der kontrolleres, har modtaget et
bødeforelæg for overtrædelse af de nye straffebestemmelser,
og virksomheden fortsat ikke efterkommer Skatteforvaltnin‐
gens pålæg om indsendelse af oplysninger, vil Skatteforvalt‐
ningen kunne fortsætte sin kontrol af virksomheden ved at
indhente materiale hos tredjemand, f.eks. i henhold til Skat‐
tekontrollovens 6. kapitel, eller gennem andre kontroltiltag,
der er hjemlet på det pågældende lovområde. Hvis Skatte‐
forvaltningen modtager oplysningerne fra tredjemand, vil
det ikke længere være nødvendigt for Skatteforvaltningen at
indhente oplysningerne hos virksomheden, der kontrolleres,
og Skatteforvaltningen vil ikke herefter udstede bødeforelæg
til virksomheden. Bødeforelæg, der er fremsendt til virk‐
somheden, for manglende indsendelse af oplysningerne, vil
bestå, selvom Skatteforvaltningen efterfølgende modtager
oplysningerne fra tredjemand.
Hvor en virksomhed, der kontrolleres, har modtaget et
bødeforelæg for overtrædelse af de nye straffebestemmelser,
og virksomheden fortsat ikke har indsendt alle de nødvendi‐
ge oplysninger til Skatteforvaltningen, vil Skatteforvaltnin‐
gen også have mulighed for at foretage en skønsmæssig
ansættelse af virksomheden, f.eks. i henhold til bestemmel‐
serne i skattekontrollovens § 74. At Skatteforvaltningen
har foretaget en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens
pligtige skatter eller afgifter er ikke til hinder for, at Skatte‐
10
forvaltningen anmoder om oplysninger med henblik på at
kontrollere, om den skønsmæssige ansættelse er korrekt, og
Skatteforvaltningen vil også i denne situation kunne anven‐
de de nye straffebestemmelser for ikke at indsende oplysnin‐
gerne til Skatteforvaltningen.
2.2. Adgang til at udstede tvangsbøder i henhold til
toldloven
2.2.1. Gældende ret
Toldlovens §§ 27 og 28 indeholder bestemmelser om kon‐
trol af oplysninger og dokumenter.
Det følger af § 28, stk. 5, at det i stk. 2 nævnte materiale
på begæring af Skatteforvaltningen skal udleveres eller ind‐
sendes til denne.
Det følger af § 28, stk. 2, at Skatteforvaltningen i det
omfang, formålet gør det nødvendigt, kan foretage eftersyn
af vare- og lagerbeholdninger hos de i stk. 1 og § 27, stk.
1, nævnte personer m.v. samt efterse deres forretningsbøger,
øvrige regnskabsmateriale og korrespondance m.v.
Det følger af § 28, stk. 1, at Skatteforvaltningen, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse har adgang til at foretage eftersyn i loka‐
ler, der benyttes af personer, som har ind- eller udført eller
forestået ind- eller udførsel af varer, som skal toldbehandles
i det danske toldområde, samt i lokaler i virksomheder, der
ansøger om toldgodtgørelse. Ved de i stk. 1 nævnte person‐
er forstås navnlig rederier, luftfartsselskaber, jernbaner, post‐
væsenet, vognmænd, speditører m.fl., der erhvervsmæssigt
påtager sig at transportere og opbevare varer.
Det følger af § 27, stk. 1, at Skatteforvaltningen kan af‐
kræve importører, eksportører, producenter, andre nærings‐
drivende og erhvervsorganisationer oplysninger til opfyldel‐
se af oplysningspligten over for EU. Oplysningerne til
EU kan for eksempel dreje sig om indenlandske priser på
indførte varer og transportomkostninger m.v. i forbindelse
med fastsættelsen af toldværdi eller i forbindelse med dum‐
ping. Ved dumping forstås, at en ikke-EU virksomhed sæl‐
ger en vare til EU til en lavere pris end hjemmemarkedspri‐
sen eller produktionsomkostningerne for samme vare.
Skatteforvaltningen kan også indhente oplysninger efter
anmodning til brug for toldkontrollen i henhold til forord‐
ninger udstedt af EU. Skatteforvaltningen indhenter sådanne
oplysninger med hjemmel i artikel 15, stk. 1, i Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning nr. 952/2013/(EU) af 9. ok‐
tober 2013 om EU-toldkodeksen, hvorefter enhver person,
som er direkte eller indirekte involveret i opfyldelsen af
toldformaliteter eller i toldkontrol, på toldmyndighedernes
forlangende inden for en nærmere angivet tidsfrist skal stille
alle nødvendige dokumenter og oplysninger til rådighed for
disse myndigheder i en passende form og yde al den bistand,
der er nødvendig for opfyldelsen af disse formaliteter eller
for denne kontrol.
Det følger af artikel 15, stk. 2, i forordningen at en per‐
son, der indgiver en toldangivelse, en angivelse til midlerti‐
dig opbevaring, en summarisk indpassageangivelse, en sum‐
marisk udpassageangivelse, en reeksportangivelse eller en
reeksportmeddelelse til toldmyndighederne, eller indgiver
en ansøgning om en bevilling eller en anden afgørelse, er
ansvarlig for følgende: a) rigtigheden og fuldstændigheden
af oplysningerne i angivelsen, meddelelsen eller ansøgnin‐
gen, b) ægtheden, rigtigheden og gyldigheden af alle doku‐
menter til støtte for angivelsen, meddelelsen eller ansøgnin‐
gen, c) hvor det er relevant, overholdelsen af alle forpligtel‐
ser, der gælder i forbindelse med henførsel af varerne under
den pågældende toldprocedure eller udførelsen af de tilladte
transaktioner.
Når Skatteforvaltningen anmoder virksomheder om mate‐
riale, skal Skatteforvaltningen foretage en konkret afvejning
af det samfundsmæssige hensyn over for de byrder, som
virksomheden vil blive pålagt i forbindelse med fremskaffel‐
se af materialet. Skatteforvaltningen skal have en konkret
formodning for, at det materiale, der begæres udleveret,
har betydning for kontrollen i en konkret sag, og Skattefor‐
valtningen skal i sin materialeindkaldelse redegøre for, at
der mangler relevante oplysninger, som forventes at fremgå
af materialet. Et krav om konkret formodning er med til
at sikre, at virksomhederne ikke bliver bedt om at udleve‐
re irrelevant materiale, og at Skatteforvaltningen således
alene anmoder om materiale, der er relevant og nødven‐
digt for sagsbehandlingen. Kravet har naturlig sammenhæng
med proportionalitetsprincippet, som er en forvaltningsretlig
grundsætning, der er lovfæstet i retssikkerhedslovens § 2.
Skatteforvaltningens indhentelse af materiale skal også
ske under iagttagelse af de øvrige bestemmelser i retssikker‐
hedsloven, herunder bestemmelserne i retssikkerhedslovens
§ 10, hvorefter myndigheder ikke har adgang til at anvende
oplysningspligter i tilfælde, hvor der opstår mistanke om,
at en borger eller virksomhed har begået en strafbar lovover‐
trædelse.
Det fremgår af bemærkningerne til retssikkerhedslovens §
10, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, L 96 som frem‐
sat, side 3041ff., at med hensyn til kravet om, at der skal
foreligge en konkret mistanke, må det som udgangspunkt
være afgørende om myndighedens mistanke er så stærk, at
der vil være grundlag for indenfor strafferetsplejen at rejse
en sigtelse eller at tillægge vedkommende en sigtets rettig‐
heder. Der skal således foreligge omstændigheder, spor mv.,
som på objektivt grundlag og med rimelighed kan tale for
vedkommendes mulige skyld. En person skal normalt anses
for sigtet, når mistanken samler sig om vedkommende, og
efterforskningen direkte retter sig mod den pågældende og
ikke mod en bredere kreds. Det forudsættes, at det er den
myndighed, der i givet fald skal anvende oplysningspligten,
som i almindelighed foretager vurderingen af, om der er
grundlag for en konkret mistanke. Bestemmelsen indebærer,
at den mistænkte person i de nævnte tilfælde alene har
pligt til at meddele oplysninger, i det omfang det kan ude‐
lukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have
betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertræ‐
delse. Om dette er tilfældet må bero på en konkret vurdering
i den enkelte sag. Kan det efter en sådan vurdering ikke
udelukkes, at oplysningerne vil kunne have betydning for
11
bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse, kan oplys‐
ningspligten ikke anvendes.
Hvor retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, finder anvendelse
pga. mistanke om strafbare forhold, vil yderligere oplysning
af sagen skulle ske efter retsplejelovens regler og vil således
skulle ske som led i en efterforskning af politiet.
Det følger af bestemmelser i en række skatte- og afgiftslo‐
ve, at hvis en virksomhed undlader at indsende materiale
efter anmodning fra Skatteforvaltningen, kan Skatteforvalt‐
ningen give virksomheden et pålæg om, at materialet skal
indsendes inden en fastsat frist, og pålægge daglige tvangs‐
bøder fra fristens overskridelse og indtil pålægget efterkom‐
mes (Se afsnit 2.1.1 ovenfor).
Ved fastsættelsen af tvangsbøden skal der tages hensyn
til den oplysningspligtiges økonomiske formåen, således at
pressionen har effekt. En tvangsbøde skal efter praksis være
på mindst 1.000 kr. dagligt, men bødestørrelsen beror i øv‐
rigt på et konkret skøn. Daglige tvangsbøder gives for hver
kalenderdag, dvs. syv dage om ugen. De daglige tvangsbø‐
der kan forhøjes med skriftligt varsel, hvis den fastsatte
tvangsbøde ikke har givet resultat. Når den oplysningspligti‐
ge efterlever pålægget, tilbagebetales de tvangsbøder, som
den oplysningspligtige har betalt, ikke, mens ikke betalte
tvangsbøder bortfalder. Dette skyldes, at tvangsbøder er et
pressionsmiddel og ikke en straf. Skatteforvaltningens prak‐
sis vedrørende tvangsbøder, herunder tvangsbødernes stør‐
relse, er bl.a. beskrevet i Den Juridiske Vejledning, afsnit
A. A. 13.16.2, A. B. 1.3.10, A. C. 2.1.4.2 og A. C. 2.3.4.
Tvangsbøder kan inddrives ved lønindeholdelse eller ud‐
pantning efter henholdsvis §§ 10 og 11 i lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige. Tvangsbøder, der ikke bliver betalt
eller inddrevet, kan afsones, jf. § 17 i lov om ikrafttræden af
borgerlig straffelov.
Pålægget er en afgørelse i forvaltningslovens forstand og
kan derfor påklages, jf. skatteforvaltningslovens § 11. Kla‐
gen skal være modtaget senest tre måneder efter modtagel‐
sen af afgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk.
3. Hvis klageinstansen giver Skatteforvaltningen medhold,
fastsætter klageinstansen en frist for at komme med oplys‐
ningerne.
Udgangspunktet er, at en klage over pålægget ikke har op‐
sættende virkning. At klagen tillægges opsættende virkning
betyder, at pligten til at komme med materiale og følgelig
også pligten til at betale daglige tvangsbøder er suspende‐
ret, mens klageinstansen behandler klagesagen. Særlige om‐
stændigheder, der taler for at tillægge en klage opsættende
virkning, kan f.eks. være, at klageinstansen finder, at der er
en begrundet tvivl om, hvorvidt der er pligt til at indsende
materialet.
I dag afgør Skatteankestyrelsen som udgangspunkt klager
over afgørelser om pålæg af oplysningspligt, jf. skattefor‐
valtningslovens § 35 b, stk. 3, hvoraf det følger, at den
ledende retsformand efter inddragelse af skatteankeforvalt‐
ningen kan fastsætte regler om, at klager over visse nærmere
angivne typer af afgørelser bortset fra afgørelser truffet af
Skatterådet skal afgøres af skatteankeforvaltningen. I visse
tilfælde behandles klagen af Landsskatteretten, herunder for‐
di klagen visiteres til afgørelse i retten som principiel efter
skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 1, 2. pkt., jf. skattefor‐
valtningslovens § 21, stk. 4, nr. 3.
2.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i toldloven,
der indfører en hjemmel for Skatteforvaltningen til at gi‐
ve virksomheder pålæg om at indsende materiale til brug
for toldkontrollen og pålægge virksomheder daglige tvangs‐
bøder, hvis virksomhederne undlader at efterkomme pålæg‐
get. Den foreslåede bestemmelse vedrører materiale, som
skal indsendes efter anmodning fra Skatteforvaltningen i
henhold til toldlovens § 28, stk. 5, eller forordninger udstedt
af EU på toldlovgivningens område.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at nogle
virksomheder i forbindelse med toldkontrollen undlader at
imødekomme Skatteforvaltningens anmodning om materia‐
le. Det er en helt central forudsætning for Skatteforvaltning‐
ens toldkontrol, at virksomheder efterkommer Skatteforvalt‐
ningens anmodning om materiale. Skatteforvaltningen har
derfor brug for værktøjer, der effektivt understøtter, at ma‐
terialet indsendes, og det vurderes, at den foreslåede be‐
stemmelse om tvangsbøder sammen med bestemmelser om
bødestraf som beskrevet i afsnit 2.1 ovenfor, vil kunne imø‐
dekomme dette behov.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis en virk‐
somhed ikke efterkommer en anmodning om materiale efter
§ 28, stk. 5, eller forordninger udstedt af EU på toldlovgiv‐
ningens område, vil Skatteforvaltningen kunne give pålæg
om, at materialet skal indsendes inden en fastsat frist, og
pålægge daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse, og
indtil pålægget efterkommes, eller der udstedes et bødefo‐
relæg for overtrædelse af straffebestemmelser omfattet af
lovforslaget, jf. afsnit 2.1.2 ovenfor.
Hvis et pålæg givet efter den foreslåede bestemmelse
påklages, og klagen undtagelsesvist tillægges opsættende
virkning, jf. nærmere herom nedenfor, vil pligten til at ind‐
sende materialet og følgelig også pligten til at betale daglige
tvangsbøder være suspenderet, mens klageinstansen behand‐
ler klagesagen.
Tilsvarende vil en virksomhed ikke kunne pålægges dag‐
lige tvangsbøder for ikke at indsende oplysninger til Skatte‐
forvaltningen, hvis Skatteforvaltningen har en konkret mis‐
tanke om, at oplysningerne kan have betydning for bedøm‐
melsen af en strafbar lovovertrædelse, f.eks. en lovovertræ‐
delse om unddragelse af skatter eller afgifter, og virksomhe‐
den derfor ikke har pligt til at indsende oplysningerne til
Skatteforvaltningen, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.
Et pålæg efter den nye bestemmelse vil skulle administre‐
res efter den praksis, der eksisterer for tvangsbøder i hen‐
hold til bestemmelser i den øvrige skatte- og afgiftslovgiv‐
ning, herunder tvangsbøder, der udstedes i henhold til skat‐
tekontrolloven. Et pålæg efter den foreslåede bestemmelse
vil således skulle indeholde en henvisning til den relevante
lovbestemmelse, og det vil skulle være specificeret, hvilket
12
materiale, der ønskes udleveret. Pålægget vil skulle gives
skriftligt, og det vil skulle fremgå af pålægget, at såfremt
pålægget ikke efterleves inden for den fastsatte frist, vil
der kunne pålægges daglige tvangsbøder fra en given dato,
indtil pålægget efterkommes.
De daglige tvangsbøder vil kunne gives for hver kalender‐
dag, dvs. syv dage om ugen. Ved fastsættelsen af tvangsbø‐
den vil der skulle tages hensyn til den oplysningspligtiges
økonomiske formåen, således at pressionen har effekt, men
bødestørrelsen vil i øvrigt bero på et konkret skøn. Tvangs‐
bøden vil skulle være på mindst være på 1.000 kr. dag‐
ligt. De daglige tvangsbøder vil kunne forhøjes med skrift‐
ligt varsel, hvis den fastsatte tvangsbøde ikke har givet re‐
sultat.
Ikke betalte tvangsbøder udstedt i henhold til den foreslå‐
ede bestemmelse vil bortfalde, når den skattepligtige efterle‐
ver pålægget. Betalte tvangsbøder udstedt i henhold til den
foreslåede bestemmelse vil ikke blive tilbagebetalt.
Tvangsbøder udstedt efter den foreslåede bestemmelse vil
kunne inddrives ved lønindeholdelse eller udpantning efter
henholdsvis §§ 10 og 11 i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige. Tvangsbøder, der ikke bliver betalt eller ind‐
drevet, vil kunne afsones, jf. § 17 i lov om ikrafttræden af
borgerlig straffelov.
Det foreslås, at en klage over et pålæg givet i henhold
til den foreslåede bestemmelse om tvangsbøder ikke vil få
opsættende virkning, men at Landsskatteretten eller Skatte‐
ankeforvaltningen dog vil kunne tillægge en klage over et
pålæg opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder
taler derfor. Det er klageinstansen, der vil skulle tage stilling
til, om en klage skal tillægges opsættende virkning. Særlige
omstændigheder, der vil kunne tale for at tillægge en klage
opsættende virkning, vil f.eks. kunne være, at klageinstan‐
sen finder, at der er en begrundet tvivl om, hvorvidt der er
pligt til at indsende det pågældende materiale.
Hvis der klages over et pålæg givet efter den foreslåede
bestemmelse, og klagen vil skulle afgøres af Skatteankesty‐
relsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, vil spørgs‐
målet om opsættende virkning optræde som en procesbeslut‐
ning, og Skatteankestyrelsen vil træffe denne beslutning. For
sager, der vil skulle afgøres af Skatteankestyrelsen, vil der
derfor ikke være behov for nærmere regulering af, hvordan
beslutningen vil skulle træffes.
I de tilfælde, hvor klagen vil skulle afgøres af Landsskat‐
teretten, herunder fordi klagen visiteres til afgørelse i retten
som principiel efter skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 1,
2. pkt., jf. § 21, stk. 4, nr. 3, findes det hensigtsmæssigt,
at kompetencen til at træffe denne procesbeslutning regule‐
res i toldloven. Det foreslås, at Landsskatterettens afgørel‐
se om opsættende virkning vil kunne træffes af en retsfor‐
mand. Dette vil sikre en mulighed for en hurtig afgørelse
vedrørende spørgsmålet om opsættende virkning, selv om
der vil være tale om en sag, som vil skulle behandles af
Landsskatteretten, f.eks. fordi den er principiel.
Hvis klageinstansen giver Skatteforvaltningen medhold,
vil klageinstansen fastsætte en frist for, hvornår den oplys‐
ningspligtige vil skulle indsende de pågældende oplysninger
til Skatteforvaltningen.
2.3. Udskydelse af frigivelsen af en stillet sikkerhed ved en
igangværende kontrol
2.3.1. Gældende ret
Opkrævningslovens § 11 indeholder regler om Skattefor‐
valtningens mulighed for at pålægge virksomheder at stille
sikkerhed for betaling af skatter og afgifter m.v. (tilsvaret),
der opkræves efter opkrævningsloven.
Opkrævningslovens § 11, stk. 1, regulerer, hvornår en al‐
lerede registreret (»igangværende«) virksomhed kan pålæg‐
ges at stille sikkerhed, mens stk. 2 regulerer, hvornår en
virksomhed, der anmeldes til registrering, kan pålægges at
stille sikkerhed som betingelse for registreringen. En virk‐
somhed kan kun pålægges at stille sikkerhed efter stk. 1
eller 2, når den subjektive betingelse i stk. 3 om, at det efter
et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer
en nærliggende risiko for tab for staten, er opfyldt.
Størrelsen på den sikkerhed, der skal stilles, fastsættes
efter opkrævningslovens § 11, stk. 5. Efter 1. pkt. skal en
sikkerhed efter stk. 1 og 2 stilles for et beløb, der svarer
til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter m.v.,
der opkræves efter opkrævningsloven, og det forventede
gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders-periode samt det
skønnede eller opgjorte tilsvar fra den eventuelle periode,
hvor virksomheden har været drevet uregistreret. Skattefor‐
valtningen kan ved sit skøn over virksomhedens forventede
tilsvar inddrage brancheoplysninger og størrelsen af tilsvar
fra tilsvarende virksomheder og eventuelle restancer. Skat‐
teforvaltningen kan endvidere også inddrage budgetoplys‐
ninger, men kan ikke kræve, at virksomheden udarbejder
et budget. Efter 2. pkt. gælder 1. pkt. tillige for en enkelt‐
mandsvirksomheds indehavers personskatter og bidrag, her‐
under restskat, der vedrører virksomhedens drift, og restan‐
cer vedrørende de i stk. 5 omhandlede skatter og afgifter
m.v. fra indehaverens tidligere enkeltmandsvirksomhed, der
er blevet afmeldt fra registreringen. Efter 3. pkt. beregnes
det gennemsnitlige tilsvar for igangværende virksomheder
på baggrund af det senest afleverede årsregnskab. Efter 4.
pkt. beregnes den sikkerhed, der skal stilles, med udgangs‐
punkt i beregnet acontoskat for indeværende regnskabsår
reduceret med eventuelle acontobetalinger. Efter 5. pkt. be‐
regnes sikkerhedsstillelsen for personskatter og bidrag ud
fra skattebilletten.
Det følger af § 5 i bekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2013
om opkrævning af skatter og afgifter m.v., at en sikkerhed,
som er omhandlet i opkrævningslovens § 11, kan stilles
i form af børsnoterede obligationer, bankgaranti, kontante
indskud eller i form af anden betryggende sikkerhed efter
Skatteforvaltningens bestemmelse. Sikkerheden i form af
kontante indskud forrentes ikke.
Sikkerhed efter opkrævningslovens § 11, stk. 1 og 2, skal
stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget
meddelelse herom, idet fristen dog i særlige tilfælde kan
forlænges efter anmodning herom, jf. stk. 6, 1. pkt. Hvis
13
virksomheden ikke stiller sikkerheden efter stk. 1 rettidigt,
inddrages virksomhedens registrering, jf. stk. 9, 1. pkt. Hvis
virksomheden herefter fortsætter driften, vil dette kunne
sanktioneres ved at pålægge ejeren eller den ansvarlige dag‐
lige ledelse af virksomheden daglige bøder efter § 18 a,
indtil påbuddet efterleves, jf. § 11, stk. 11, ligesom ledelsen
vil hæfte personligt, ubegrænset og solidarisk for de af loven
omfattede skatter og afgifter m.v., der opstår som følge af
den uregistrerede virksomhed, hvis forholdet kan tilregnes
ledelsen som forsætligt eller groft uagtsomt, jf. stk. 12.
Efter opkrævningslovens § 11, stk. 13, skal Skatteforvalt‐
ningen frigive en sikkerhed stillet efter stk. 1 og 2, når
tidligere restancer er betalt, og virksomheden i de seneste 12
måneder rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v., der
opkræves efter denne lov, og for så vidt angår enkeltmands‐
virksomheder, tillige personskatter og bidrag, herunder rest‐
skat, der vedrører virksomhedens drift.
2.3.2. Den foreslåede ordning
Virksomheder, der begår skatte- og afgiftsunddragelse,
benytter sig i stigende grad af mere og mere komplekse
virksomhedskonstruktioner og svigsmetoder. Det stiller sto‐
re krav til skattekontrollen og forudsætter, at Skatteforvalt‐
ningen har effektive og tidssvarende metoder til at under‐
støtte kontrolarbejdet. Den organiserede svig med skatter
og moms m.v. er et område, der løbende ændrer sig i takt
med udviklingen i efterspørgsel af varer og nye digitale mu‐
ligheder m.v. Herudover udviser aktørerne ofte stor villighed
til at begå gentagen svig. Udviklingen indebærer, at der er
behov for løbende at tilpasse reglerne om Skatteforvaltning‐
ens kontrolmuligheder, så Skatteforvaltningen kan være på
forkant med nye former for svig med skatter og moms m.v.
Et af Skatteforvaltningens kontrolværktøjer til at bekæm‐
pe skatte- og afgiftsunddragelse er muligheden for at kræve
sikkerhedsstillelse fra virksomheden efter reglerne i opkræv‐
ningslovens § 11, stk. 1 og 2.
Som nævnt i afsnit 2.3.1 er Skatteforvaltningen efter op‐
krævningslovens § 11, stk. 13, forpligtet til at frigive en
af virksomheden stillet sikkerhed, når tidligere restancer er
betalt, og virksomheden i de seneste 12 måneder rettidigt
har indbetalt skatter og afgifter m.v., der opkræves efter op‐
krævningsloven, og, for så vidt angår enkeltmandsvirksom‐
heder, tillige personskatter og bidrag, herunder restskat, der
vedrører virksomhedens drift.
Der er efter den gældende affattelse af opkrævningslovens
§ 11, stk. 13, ikke hjemmel til at undlade at frigive en
sikkerhed, hvis der er en igangværende kontrol af virksom‐
heden. Dette indebærer, at Skatteforvaltningen kan være for‐
pligtet til at frigive en sikkerhed, selv om der er en igangvæ‐
rende kontrol af virksomheden, og kontrollen formodes at
ville føre til en forhøjelse af virksomhedens tilsvar af skatter
og afgifter m.v.
Dette indebærer den uhensigtsmæssighed, at staten risike‐
rer at lide tab, hvis kontrolsagen, efter at sikkerheden er ble‐
vet frigivet, fører til en forhøjelse af virksomhedens tilsvar
af skatter og afgifter m.v., der ikke betales af virksomheden,
men som kunne være dækket via den sikkerhed, som virk‐
somheden stillede.
Det foreslås derfor, at der i opkrævningslovens § 11, stk.
13, indsættes nye bestemmelser som 2.-4. pkt., hvorefter
Skatteforvaltningen skal kunne undlade at frigive sikkerhe‐
den, hvis der på frigivelsestidspunktet efter 1. pkt. er ind‐
ledt en kontrol af virksomheden. Resulterer kontrollen i, at
told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse om forhøjelse
af de tilsvar, som sikkerheden skal dække, vil den del af
sikkerheden, der måtte overstige det beløb, der som følge
af kontrollen træffes afgørelse om at forhøje virksomhedens
tilsvar med, skulle frigives på afgørelsestidspunktet, mens
den resterende del af sikkerheden vil skulle frigives, når til‐
svarene er betalt. Træffes der derimod ikke afgørelse om en
sådan forhøjelse, vil frigivelsen skulle ske ved kontrollens
afslutning.
Forslaget har til formål at mindske risikoen for, at staten
lider tab i situationer, hvor Skatteforvaltningen har frigivet
en stillet sikkerhed, selv om der på frigivelsestidspunktet
var en igangværende kontrol, der ville kunne resultere i en
konstatering af, at virksomheden ikke rettidigt har betalt
sine skatter og afgifter m.v. i de forudgående 12 måneder,
jf. opkrævningslovens gældende § 11, stk. 13. Disse situati‐
oner vil den foreslåede ordning omfatte, og det foreslås, at
Skatteforvaltningen i sådanne tilfælde skal kunne anvende
sikkerheden efter stk. 1 eller 2 til hel eller delvis dækning
af tilsvaret, hvilket også foreslås at skulle gælde, hvis tilsva‐
ret skulle have været betalt tidligere end 12 måneder før
det frigivelsestidspunkt, der skulle have været anvendt, hvis
der ikke havde været gennemført en kontrol af virksomhe‐
den. Tilsvarende vil sikkerheden kunne anvendes til at dæk‐
ke nye tilsvar, der skulle have været betalt i perioden fra
frigivelsestidspunktet udskydes i medfør af den foreslåede
bestemmelse i stk. 13, 2. pkt., og indtil sikkerheden frigives
i medfør af de foreslåede bestemmelser i 3. og 4. pkt. Et
sådant nyt tilsvar, der skulle have været betalt i den nævnte
periode, vil ikke have betydning for, at den resterende del
af sikkerheden, der overstiger den beløbsmæssige størrelse
af det nye tilsvar, fortsat vil skulle frigives på tidspunktet
fastsat i de foreslåede bestemmelser i 3. og 4. pkt.
I forhold til den foreslåede bestemmelse vil en kontrol
anses for indledt, når der er planlagt eller foretaget kontrol‐
skridt med henblik på at afklare de omstændigheder, der
har givet anledning til at undersøge virksomheden. Det kan
f.eks. være, når Skatteforvaltningen har modtaget informati‐
oner, der giver anledning til at påbegynde en kontrol.
For det tilfælde, at Skatteforvaltningen vælger at anvende
den bestemmelse, der foreslås indsat, til ikke at frigive en
sikkerhed på grund af en igangværende kontrol, vil Skat‐
teforvaltningen ved meddelelse skulle gøre virksomheden
opmærksom på, at der er en igangværende kontrol af virk‐
somhedens angivelse m.v. af skatter og afgifter, og at fri‐
givelsestidspunktet af denne grund udskydes. Meddelelsen
vil have karakter af en forvaltningsretlig afgørelse, hvilket
bl.a. vil betyde, at afgørelsen vil kunne påklages efter skat‐
teforvaltningslovens almindelige regler. En klage vil som
udgangspunkt ikke have opsættende virkning.
14
Den altovervejende hovedregel forventes i praksis at væ‐
re, at den nye bestemmelse vil skulle anvendes til at ud‐
skyde frigivelsestidspunktet for sikkerheden, når der er en
igangværende kontrol af virksomheden. Den foreslåede be‐
stemmelse er dog udformet som en såkaldt »kan-bestemmel‐
se«. Skatteforvaltningen foreslås dermed at kunne beslutte
ikke at anvende den foreslåede mulighed for at undlade at
frigive en sikkerhed, uanset at der er indledt en kontrol af
virksomheden. En sådan beslutning vil ikke have karakter
af en forvaltningsretlig afgørelse og vil derfor ikke skulle
meddeles virksomheden. Dette vil kunne være relevant, når
Skatteforvaltningen påtænker at foretage et kontrolskridt,
der er omfattet af retssikkerhedsloven. Ved sådanne kontrol‐
skridt skal virksomheden som udgangspunkt underrettes om
tvangsindgrebet, forud for at tvangsindgrebet gennemføres,
jf. lovens § 5, stk. 1. Dog kan underretning undlades i
de tilfælde, der nævnes i stk. 4, f.eks. når øjemedet med
tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, såfremt en
forudgående underretning skulle gives, jf. stk. 4, nr. 1. Ud‐
formningen af den foreslåede bestemmelse som en »kan-
bestemmelse« giver i sådanne tilfælde Skatteforvaltningen
mulighed for at kunne vælge ikke at udskyde frigivelsestids‐
punktet og dermed ikke at underrette virksomheden om den
igangværende kontrolsag, når hensynet til hemmeligholdel‐
sen af kontrolsagen vurderes at veje tungere end interessen i
at udskyde frigivelsestidspunktet for sikkerheden.
Som nævnt ovenfor foreslås det, at sikkerheden ved en
igangværende kontrol, der ikke resulterer i en forhøjelse
af virksomhedens tilsvar, skal frigives, når kontrollen er
afsluttet. Hvor længe en sikkerhed vil blive tilbageholdt som
følge af en igangværende kontrol, vil derfor afhænge af den
enkelte kontrolsags omfang og kompleksitet. Skatteforvalt‐
ningen oplyser om kontrolsagernes længde, at der på grund
af en stor variation på sagerne også er en stor variation
i sagsbehandlingstiden. Den typiske sagsbehandlingstid lig‐
ger dog på 2-3 måneder. Når Skatteforvaltningen har givet
meddelelse om, at frigivelse af sikkerheden undlades, vil
Skatteforvaltningen skulle sikre, at kontrollen ikke unødigt
forsinkes. Hvor hurtigt en sag skal behandles, beror på en
konkret vurdering, hvor der bl.a. skal tages hensyn til, hvil‐
ken økonomisk betydning en hurtig og smidig sagsbehand‐
ling kan have for virksomheden. Da frigivelsestidspunktet
for sikkerheden kan have væsentlig økonomisk betydning
for den pågældende virksomhed, og idet frigivelsestidspunk‐
tet foreslås at skulle afhænge af kontrolsagen, vil dette være
et hensyn, der i Skatteforvaltningens tilrettelæggelse af kon‐
trolsagen vil skulle tale for at fremme kontrolsagen hurtigst
muligt.
Når Skatteforvaltningen har afsluttet kontrollen, underret‐
tes virksomheden herom. Hvis Skatteforvaltningens kontrol
af virksomheden afsluttes, uden at der træffes afgørelse om
at forhøje virksomhedens tilsvar, vil sikkerheden skulle fri‐
gives. Hvis Skatteforvaltningens kontrol af virksomheden
resulterer i en afgørelse om forhøjelse af de tilsvar, som
sikkerheden skal dække, vil den del af sikkerheden, der måt‐
te overstige det beløb, der som følge af kontrollen træffes
afgørelse om at forhøje virksomhedens tilsvar med, skulle
frigives på afgørelsestidspunktet, mens den resterende del af
sikkerheden vil skulle frigives, når tilsvarene er betalt. En
virksomhed, der har stillet sikkerheden i form af en bankga‐
ranti, vil kunne have en interesse i selv at betale det forhøje‐
de tilsvar frem for at lade bankgarantien dække tilsvaret, og
det foreslås derfor, at frigivelsen af den del af sikkerheden,
der beløbsmæssigt svarer til det forhøjede tilsvar, først kan
ske, når dette tilsvar er blevet betalt.
2.4. Udvidelse af reglerne om sikkerhedsstillelse til
bekæmpelse af svig med skatter og afgifter m.v.
2.4.1. Gældende ret
Opkrævningslovens § 11 indeholder regler om Skattefor‐
valtningens mulighed for at pålægge virksomheder at stille
sikkerhed for betaling af skatter og afgifter m.v. (tilsvaret),
der opkræves efter opkrævningsloven.
Opkrævningslovens § 11, stk. 1, regulerer, hvornår en al‐
lerede registreret (»igangværende«) virksomhed kan pålæg‐
ges at stille sikkerhed, mens stk. 2 regulerer, hvornår en
virksomhed, der anmeldes til registrering, kan pålægges at
stille sikkerhed. En virksomhed kan kun pålægges at stille
sikkerhed efter stk. 1 eller 2, når den subjektive betingelse
i stk. 3 om, at det efter et konkret skøn vurderes, at virk‐
somhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for
staten, er opfyldt.
Ved lov nr. 408 af 8. maj 2006 blev der ved indsættelsen
af opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 4, indført mulighed
for, at Skatteforvaltningen kan pålægge en allerede registre‐
ret virksomhed at stille sikkerhed, når virksomheden leve‐
rer varer med leveringssted her i landet, jf. momslovens
kapitel 4, som den har erhvervet fra udlandet eller af en
virksomhed, som selv har erhvervet varerne fra udlandet,
jf. momslovens kapitel 3, eller af enhver anden virksomhed
i senere indenlandske transaktionsled, når den moms, der
opstår i forbindelse med virksomhedens indenlandske salg,
forsætligt eller groft uagtsomt ikke vil blive afregnet til
Skatteforvaltningen, jf. momslovens kapitel 15.
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 408 af 8. maj
2006, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4377, at
formålet med indsættelsen af opkrævningslovens § 11, stk.
1, nr. 4, var at indføre mulighed for at pålægge virksomhe‐
der at stille sikkerhed, når det vurderes, at virksomheden
er en såkaldt »missing trader« (også kaldet »skraldespand‐
svirksomheden«) i en momskarrusel, der er en særlig type
svindel, hvor gevinsten for svindleren eller svindlerne består
i udbetaling af negativ moms, mens en anden virksomhed,
der indgår i »karrusellen« med handler, planlagt ikke afreg‐
ner den positive moms, jf. nærmere nedenfor i afsnit 2.4.2.
Anvendelsesområdet for opkrævningslovens § 11, stk. 1,
nr. 4, er efter ordlyden begrænset til momskarruseller med
»varer«. Dette skal ses i sammenhæng med, at erfaringer‐
ne med momskarruseller på tidspunktet for indsættelsen
af bestemmelsen var, at momskarruseller foregik via hand‐
ler med »varer«. Bestemmelsen giver således ikke Skatte‐
forvaltningen mulighed for at pålægge en virksomhed at
stille sikkerhed, hvis momskarrusellen foregår via handler
15
med andre typer af ydelser end vareydelser. Derudover med‐
fører begrænsningen af bestemmelsen til alene at omfatte
momskarruselsvig, som bestemmelsens ordlyd sigter på, at
bestemmelsen ikke kan anvendes ved andre typer af svig,
f.eks. kædesvig, hvorved forstås en form for svig med skat‐
ter og afgifter m.v., der foregår via underleverandører i
kombination med stråmænd, fiktive virksomheder og falske
fakturaer, jf. den nærmere beskrivelse heraf i afsnit 2.4.2.
Sikkerhed efter opkrævningslovens § 11, stk. 1 og 2, skal
stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget
meddelelse herom, idet fristen dog i særlige tilfælde kan
forlænges efter anmodning herom, jf. stk. 6, 1. pkt. Hvis
virksomheden ikke stiller sikkerheden efter stk. 1 rettidigt,
inddrages virksomhedens registrering, jf. stk. 9, 1. pkt. Hvis
virksomheden herefter fortsætter driften, vil dette kunne
sanktioneres ved at pålægge ejeren eller den ansvarlige dag‐
lige ledelse af virksomheden daglige bøder efter § 18 a,
indtil påbuddet efterleves, jf. § 11, stk. 11, ligesom ledelsen
vil hæfte personligt, ubegrænset og solidarisk for de af loven
omfattede skatter og afgifter m.v., der opstår som følge af
den uregistrerede virksomhed, hvis forholdet kan tilregnes
ledelsen som forsætligt eller groft uagtsomt, jf. stk. 12.
2.4.2. Den foreslåede ordning
Momskarruseller er betegnelsen for kriminelle arrange‐
menter, der forekommer ved handel mellem virksomheder
i mindst to EU-lande, og hvor det er hensigten, at mindst
én af de involverede virksomheder (skraldespandsvirksom‐
heden) ikke afregner skyldig moms. Momskarrusellerne er
som oftest professionelt organiseret med et mere eller min‐
dre fast mønster, og mange af de virksomheder, der delta‐
ger i karrusellerne, er gengangere. Svindlen er mulig, fordi
det ved intern EU-handel med varer mellem virksomheder
er købervirksomheden (erhververen), der afregner moms i
eget land (forbrugslandet), samtidig med at denne fradra‐
ger momsen for købet. Reglerne om erhvervelsesmoms (om‐
vendt betalingspligt), jf. momslovens § 46, stk. 1, 2. pkt.,
er fastsat for at lette den almindelige handel mellem moms‐
registrerede virksomheder inden for EU. Hvis reglerne ikke
eksisterede, skulle en udenlandsk virksomhed, som sælger
varer til en dansk virksomhed, momsregistreres her i landet
for at angive og afregne moms til den danske stat af sit
salg. Ulempen ved reglen er imidlertid, at der sker »et
brud« på momskæden, som gør svig mulig. Skraldespand‐
svirksomheden er som nævnt en virksomhed, der ikke afreg‐
ner den moms, som den skal. For de implicerede bagmænd
handler det altså om at generere det størst mulige beløb i
skyldig moms i skraldespandsvirksomheden, hvorefter den
skyldige moms ikke afregnes over for statskassen.
Ved momskarruseller vil de implicerede bagmænds avan‐
ce ofte være den negative moms, der omtrent modsvarer
den positive moms, som skraldespandsvirksomheden ikke
afregner. En del af den skyldige og ikkeafregnede moms
anvendes typisk til at underfakturere varerne, og resten af
momsen finansierer en avance til svindlerne samt eventuel‐
le transportomkostninger og vederlag til øvrige aktører i
handelsforløbet. De efterfølgende aftagere af varerne (mel‐
lemhandlere, brokere og eventuelt forhandlere) opnår alle
en gevinst i form af lavere priser og dermed øget konkur‐
renceevne. Taberen bliver i første omgang statskassen i det
land, hvor skraldespandsvirksomheden er registreret, men
en omfattende karruselhandel inden for bestemte varetyper
påvirker også den lovlydige del af branchen. Den lovlydige
del af branchen udsættes for en unfair konkurrence, idet den
ikke har mulighed for at sælge til de kunstigt lave priser,
som forhandlere af karruselvarer kan, idet de lovlydige virk‐
somheder afregner moms af deres salg.
Som led i indsatsen mod den organiserede svig med skat‐
ter og moms m.v. har Skatteforvaltningen målrettet kontrol‐
indsatsen de senere år. I løbet af de seneste fire år har indsat‐
sen mod momskarruseller således medvirket til opkrævnin‐
ger af skatter og afgifter m.v. for ca. 1,8 mia. kr., hvilket
svarer til ca. 438 mio. kr. årligt.
Den organiserede svig med skatter og moms m.v. er et
område, der løbende ændrer sig i takt med udviklingen i
efterspørgsel af varer og nye digitale muligheder m.v. Her‐
udover udviser aktørerne ofte stor villighed til at begå genta‐
gen svig. Udviklingen indebærer, at der er behov for løben‐
de at tilpasse reglerne om Skatteforvaltningens kontrolmu‐
ligheder, så Skatteforvaltningen kan være på forkant med
udviklingen. I forhold til at stoppe en virksomhed, der anta‐
ges at være en skraldespandsvirksomhed i en momskarrusel,
er et af Skatteforvaltningens kontrolværktøjer at pålægge
virksomheden at stille sikkerhed, jf. opkrævningslovens §
11, stk. 1, nr. 4, og stk. 3, 1. pkt., hvor manglende opfyldelse
af pålægget sanktioneres med inddragelse af virksomhedens
registrering, jf. stk. 9.
Efter ikrafttrædelsen af lov nr. 408 af 8. maj 2006, hvor‐
ved opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 4, blev indsat, skete
der en udvikling i svigsmetoderne hos de virksomheder, der
begår eller forsøger at begå momsunddragelse, i retning af
at momskarruseller også blev lavet med andet end »varer«,
f.eks. CO2-kvoter, CO2-kreditter og gas- og elektricitetscer‐
tifikater, hvilket skal ses i sammenhæng med, at sådanne
andre »ydelser« ikke er omfattet af opkrævningslovens §
11, stk. 1, nr. 4 (eller momslovens § 46, stk. 10 og 11, jf.
afsnit 2.5). Udviklingen i svigsmetoderne var baggrunden
for, at der med lov nr. 1134 af 4. december 2009 blev indført
regler om omvendt betalingspligt for indenlandsk handel
med CO2-kvoter og CO2-kreditter, jf. momslovens § 46, stk.
1, nr. 6, hvilket ved lov nr. 578 af 4. maj 2015 blev udvidet
til også at omfatte gas- og elektricitetscertifikater.
Det er erfaringen hos Skatteforvaltningen, at momslovens
§ 46, stk. 1, nr. 6, har medført, at der ikke længere i samme
omfang ses momskarruselsvig med CO2-kvoter, CO2-kredit‐
ter og gas- og elektricitetscertifikater. Der er dog fortsat
andre typer af »ydelser«, der kan indgå i en momskarru‐
sel. Sådanne andre typer af »ydelser« er ikke omfattet af
reglen om omvendt betalingspligt i momslovens § 46, stk.
1, nr. 6. Da svigsmetoderne hos de virksomheder, der begår
eller forsøger at begå svig med skatter og afgifter m.v., hele
tiden udvikler sig, vil det være hensigtsmæssigt at udvide
Skatteforvaltningens mulighed for at kræve sikkerhedsstil‐
16
lelse efter opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 4, til også at
omfatte »ydelser«, så Skatteforvaltningen er på forkant med
udviklingen. Skatteforvaltningen vil herved få værktøjer til
hurtigt og på et tidligt stadie at kunne kræve sikkerhedsstil‐
lelse fra en virksomhed, der antages at være skraldespand‐
svirksomheden i en momskarrusel med ydelser, med henblik
på at inddrage virksomhedens registrering, jf. § 11, stk. 9,
1. pkt., hvis de kriminelles svigsmetoder igen skulle udvikle
sig til at anvende momskarruseller med »ydelser«.
Skatteforvaltningen oplever derudover et behov for, at der
ikke kun kan kræves sikkerhed fra skraldespandsvirksomhe‐
der ved momskarruselsvig, men også fra tilsvarende skralde‐
spandsvirksomheder i kædesvigskonstruktioner.
Kædesvig er – ligesom momskarruselsvig – betegnelsen
for et kriminelt arrangement, der ofte er professionelt arran‐
geret, hvor formålet er at begå svig med skatte- og afgifter
m.v. Ved kædesvig benytter de implicerede bagmænd typisk
en kæde af gennemfaktureringsenheder (underleverandører)
i kombination med stråmænd, fiktive virksomheder og fal‐
ske fakturaer. Undervejs i kæderne sløres det, hvem der reelt
har leveret varen/ydelsen (og dermed skal betale indkomst‐
skat og moms samt indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbi‐
drag af udbetalt A-indkomst). Til slut overføres pengene til
en skraldespandsvirksomhed, der har til formål at påføre
Skatteforvaltningen et tab ved at opbygge gæld, som ikke
bliver betalt, hvorefter skraldespandsvirksomheden lukker,
så snart pengene er trukket ud af virksomheden. Ofte ender
pengene efterfølgende i udlandet, hvor de ansvarlige typisk
er uden for de danske myndigheders rækkevidde.
Der foregår i dag omfattende svindel via kædesvig. Skat‐
teforvaltningen har i perioden 2015-2019 foretaget 8.466
kontroller for kædesvig. Ved næsten ni ud af ti kontroller
blev der konstateret svig, og de 8.466 kontroller førte i alt til
opkrævninger af skatter og afgifter m.v. på ca. 3 mia. kr.
Formålet med Skatteforvaltningens indsats mod kædesvig
er først og fremmest at kontrollere hele kæden af virksom‐
heder og deres skatte- og afgiftsindberetninger. Derudover
fokuseres der i kontrollerne på fiktive virksomheder og
fiktive lønsedler, da dette ofte ses i sammenhæng med kæ‐
desvig. Skatteforvaltningens kontrolindsats mod kædesvig
bygger på risiko og væsentlighed og gennemføres i samar‐
bejde med øvrige myndigheder, f.eks. politiet.
Virksomheder, der begår eller forsøger at begå skatte- og
afgiftssunddragelse, benytter sig dog i stigende grad af me‐
re og mere komplekse virksomhedskonstruktioner og svigs‐
metoder. Det stiller store krav til Skatteforvaltningens kon‐
trol af virksomhederne. Foruden tilstrækkelige ressourcer til
kontrollen er der således behov for, at Skatteforvaltningen
har effektive og tidssvarende metoder til at understøtte kon‐
trolarbejdet. Der er derfor behov for løbende at sikre, at lov‐
givningen giver Skatteforvaltningen de fornødne værktøjer
til at udføre kontrolarbejdet.
Skatteforvaltningen har i den forbindelse oplyst, at det vil
være et effektivt værktøj i bekæmpelsen af kædesvig, hvis
Skatteforvaltningen får mulighed for at kunne pålægge virk‐
somheder, der antages at være skraldespandsvirksomheder i
kædesvigskonstruktioner, at skulle stille sikkerhed, svarende
til hvad der allerede i dag er mulighed for i relation til
momskarruselsvig, idet Skatteforvaltningen herved får mu‐
lighed for på et tidligt stadie at kunne stoppe skraldespands‐
virksomheder i kædesvigskonstruktioner og derved reducere
statens risiko for tab.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i opkrævningslovens
§ 11, stk. 1, nr. 4, udvides til at omfatte både momskarrusel-
og kædesvig, uanset om svigen foretages via handler med
varer eller ydelser.
Den foreslåede udvidelse foreslås gennemført ved at nyaf‐
fatte opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 4, der herefter vil
give Skatteforvaltningen mulighed for at pålægge en virk‐
somhed at stille sikkerhed, når virksomheden leverer varer
eller ydelser med leveringssted her i landet, jf. momslovens
kapitel 4, og når de skatter og afgifter m.v., der opstår i
forbindelse med virksomhedens levering af varerne eller
ydelserne, antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at
ville blive afregnet til Skatteforvaltningen.
Ved levering af »ydelser« forstås levering af andet end
varer. Den foreslåede udvidelse af opkrævningslovens § 11,
stk. 1, nr. 4, til at omfatte »varer og ydelser« vil således
have til formål, at enhver levering, herunder levering af
CO2-kvoter, CO2-kreditter og gas- og elektricitetscertifika‐
ter m.v., vil skulle være omfattet af Skatteforvaltningens
mulighed for at pålægge en virksomhed, der antages at være
en skraldespandsvirksomhed i en momskarrusel eller kæde‐
svigskonstruktion, at stille sikkerhed.
Det vil være en betingelse for at kunne anvende den
foreslåede bestemmelse til at pålægge en virksomhed at
stille sikkerhed, at virksomheden antages at være en skralde‐
spandsvirksomhed i en momskarrusel eller kædesvigskons‐
truktion. Dette indebærer, at en virksomhed kun vil kunne
pålægges at stille sikkerhed, når de skatter og afgifter m.v.,
der opstår i forbindelse med virksomhedens levering af va‐
rerne eller ydelserne, antages forsætligt eller groft uagtsomt
ikke at ville blive afregnet til Skatteforvaltningen, og det
samtidig efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens
drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten, jf.
opkrævningslovens § 11, stk. 3. Denne subjektive betingelse
vil være opfyldt, i og med at Skatteforvaltningen vurderer, at
virksomheden er en skraldespandsvirksomhed, der netop har
til formål at generere tab for staten. Den foreslåede bestem‐
melse vil i en momskarrusel eller kædesvigskonstruktion
kunne anvendes til at kræve sikkerhed fra alle virksomheder,
der opfylder ovennævnte betingelser.
Som konsekvens af den foreslåede udvidelse af anvendel‐
sesområdet for opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 4, til at
omfatte kædesvig foreslås der gennemført nogle ændringer
i bestemmelsens ordlyd. Det foreslås således, at det ikke
længere skal være »den merværdiafgift«, der opstår i for‐
bindelse med virksomhedens levering af varerne eller ydel‐
serne, som antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at
ville blive afregnet til Skatteforvaltningen, jf. momslovens
kapitel 15, men derimod »de skatter og afgifter m.v.«, idet
kædesvig – i modsætning til momskarruseller, der alene ve‐
17
drører svig med moms – typisk også vil involvere svig med
indkomstskat samt manglende indeholdelse af A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag. Tilsvarende foreslås en konsekvens‐
ændring, så der ikke henvises til skatterne og afgifterne m.v.,
der opstår i forbindelse med virksomhedens »indenlandske
salg«, men derimod i forbindelse med virksomhedens »le‐
vering af varerne eller ydelserne«. Baggrunden herfor er
ligeledes den foreslåede udvidelse til at omfatte kædesvig,
hvor svigen som nævnt – foruden indkomstskat og moms i
forbindelse med salget – også vedrører svig ved manglende
indeholdelse og afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbi‐
drag, der ikke opstår i forbindelse med selve salget, men ved
udbetalingen af A-indkomst. I den foreslåede nyaffattelse
af opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 4, skal »skatter og
afgifter m.v., der opstår i forbindelse med virksomhedens
levering af varerne eller ydelserne«, således forstås bredt
til også at omfatte manglende indeholdelse og afregning af
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, selv om disse krav ikke
stiftes som en direkte konsekvens af leveringen af varerne
eller ydelserne, idet de i stedet stiftes ved lønudbetalingen
til de ansatte, jf. kildeskattelovens § 46. De opstår dog i
forbindelse med leveringen af den pågældende ydelse, som
de ansatte skal bistå med opfyldelsen af, og denne forståelse
af den foreslåede bestemmelse vil også skulle gælde, selv
om de ansatte er bagudlønnede, hvorved kravet på A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag vil kunne blive stiftet, efter at ydelsen
er blevet leveret.
Det foreslås, at udvidelsen af reglerne om sikkerhedsstil‐
lelse i Skatteforvaltningens kontrolarbejde bl.a. skal kunne
anvendes i det ofte forekommende tilfælde, hvor Skattefor‐
valtningen i forbindelse med kontrol af en virksomhed, der
aftager ydelser (f.eks. rengøringsydelser) fra en underleve‐
randør, kan konstatere, at underleverandøren ikke angiver at
have en omsætning. For sådanne tilfælde foreslås Skattefor‐
valtningen med udvidelsen af reglerne om sikkerhedsstillel‐
se efter omstændighederne at skulle kunne pålægge underle‐
verandøren at stille sikkerhed, hvor manglende opfyldelse
af pålægget foreslås sanktioneret med inddragelse af virk‐
somhedens registrering, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 9,
1. pkt. Tilsvarende vil den foreslåede udvidelse kunne an‐
vendes i tilfælde, hvor Skatteforvaltningen modtager hvid‐
vaskoplysninger fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet om, at en virksomhed, der ikke
har angivet en omsætning, igennem længere tid har indsat
store beløb på bankkontoen. I et sådant tilfælde vil Skatte‐
forvaltningen ofte begynde en kontrol, hvor første trin er at
bede virksomheden om at redegøre for de store beløb på
bankkontoen. Hvis virksomheden ikke kan redegøre herfor
eller ikke svarer, indhentes virksomhedens bankkontoudtog,
så hvidvaskoplysningerne kan bekræftes. Hvis den foreslå‐
ede udvidelse af reglerne om sikkerhedsstillelse gennemfø‐
res, vil Skatteforvaltningen straks herefter kunne pålægge
virksomheden at stille sikkerhed (såfremt betingelserne her‐
for er opfyldt), hvor manglende opfyldelse af pålægget vil
blive sanktioneret med inddragelse af virksomhedens regi‐
strering, jf. § 11, stk. 9, 1. pkt.
Der foreslås med den foreslåede udvidelse af reglerne om
sikkerhedsstillelse ikke at skulle ske ændringer i konsekven‐
serne af virksomhedens manglende opfyldelse af pålægget
om sikkerhedsstillelse. Hvis skraldespandsvirksomheden ik‐
ke stiller den afkrævede sikkerhed rettidigt, vil konsekven‐
sen således fortsat være, at virksomhedens registrering bli‐
ver inddraget, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 9, 1. pkt.
Hvis virksomheden herefter fortsætter driften, vil dette kun‐
ne sanktioneres ved at pålægge ejeren eller den ansvarlige
daglige ledelse af virksomheden daglige bøder efter § 18 a,
indtil påbuddet efterleves, jf. § 11, stk. 11, ligesom ledelsen
vil hæfte personligt, ubegrænset og solidarisk for de af loven
omfattede skatter og afgifter m.v., der opstår som følge af
den uregistrerede virksomhed, hvis forholdet kan tilregnes
ledelsen som forsætligt eller groft uagtsomt, jf. stk. 12. Der‐
udover vil fortsat drift af virksomheden efter inddragelsen
af registreringen efter omstændighederne kunne straffes i
medfør af § 17, stk. 3, ligesom det vil kunne blive aktuelt
med et forbud efter retsplejelovens § 411.
Den foreslåede udvidelse af opkrævningslovens § 11, stk.
1, nr. 4, foreslås alene at skulle have virkning for leveringer,
der finder sted fra og med den 1. juli 2021, jf. lovforslagets
§ 10, stk. 2. Dette vil indebære, at en virksomheds levering,
der finder sted før den 1. juli 2021 som led i en momskar‐
rusel med »ydelser« eller som led i kædesvig, ikke skal
kunne give anledning til et pålæg om sikkerhedsstillelse fra
Skatteforvaltningen i medfør af den foreslåede udvidelse af
opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 4.
Den foreslåede udvidelse af reglerne om sikkerhedsstillel‐
se skal ses i sammenhæng med forslaget om tilsvarende at
udvide reglerne om solidarisk hæftelse for moms, jf. afsnit
2.5.2, der ligeledes har til formål at styrke kontrolindsatsen
i forhold til momskarrusel- og kædesvig, men som er ret‐
tet imod at forhindre andre virksomheder end skraldespand‐
svirksomheden i at fortsætte deltagelsen i en momskarrusel
eller kædesvigskonstruktion, som de andre virksomheder of‐
te vil påberåbe sig at være uvidende om. Forslagene vil, hvis
de gennemføres, samlet medføre en styrkelse af Skattefor‐
valtningens kontrolværktøjer til hurtigt at stoppe momskar‐
ruseller med ydelser og kædesvig og derved reducere statens
risiko for tab.
2.5. Udvidelse af reglerne om solidarisk hæftelse til
bekæmpelse af svig med skatter og afgifter m.v.
2.5.1. Gældende ret
Som udgangspunkt er det den afgiftspligtige person, som
foretager en afgiftspligtig levering af varer eller ydelser her i
landet, der er betalingspligtig for momsen ved indenlandske
leveringer, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt. I en række
tilfælde, er det dog aftageren af varer eller ydelser, der
er betalingspligtig for momsen (såkaldt »omvendt betalings‐
pligt«). Dette gælder for en række vare- og ydelsesgrupper,
som har været særligt svigudsatte, bl.a. CO2-kvoter, CO2-
kreditter og gas- og elektricitetscertifikater, jf. stk. 2, nr. 6.
Det følger af momslovens § 46, stk. 10, 1. og 2. pkt., at en
virksomhed, der leverer varer med leveringssted her i landet,
jf. kapitel 4, som den har købt af en virksomhed, som har
18
erhvervet varerne fra udlandet, jf. kapitel 3, eller som den
har købt af enhver anden virksomhed i senere indenlandske
transaktionsled, hæfter solidarisk for betaling af afgiften
med den virksomhed, som er betalingspligtig for afgiften
af det indenlandske salg, når denne forsætligt eller groft
uagtsomt ikke er blevet afregnet til Skatteforvaltningen, jf.
kapitel 15.
Hæftelsen efter momslovens § 46, stk. 10, 1. og 2. pkt.,
er dog ifølge 3. pkt. betinget af tre forhold. For det første
skal Skatteforvaltningen have konstateret, at den pågælden‐
de virksomhed tidligere har købt varer som beskrevet i 1. og
2. pkt., hvor afgiften af det indenlandske salg ikke er blevet
afregnet. For det andet skal den pågældende virksomhed
have modtaget en notifikation fra Skatteforvaltningen efter
stk. 11. For det tredje skal den pågældende virksomhed groft
uagtsomt eller forsætligt ikke have overholdt påbuddene i en
gældende notifikation.
Det følger af momslovens § 46, stk. 11, 1. pkt., at en
notifikation kan udstedes til en virksomhed, når Skattefor‐
valtningen vurderer, at virksomheden har deltaget i en han‐
del som beskrevet i stk. 10, 1. og 2. pkt. Det fremgår
af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2005-06, tillæg A, side 4374, at en notifikation altid vil
indeholde påbud om, at virksomheden skal underrette Skat‐
teforvaltningen, hvis virksomheden støder på de usædvanli‐
ge handelsforhold nævnt i notifikationen. Derudover kan
notifikationen indeholde påbud, som virksomheden aktivt
skal udføre, såsom fysisk varekontrol og registrering af
vareidentitet. Er der tale om varer, som virksomheden har
handlet med tidligere, er der overvejende sandsynlighed for,
at varerne indgår i en momskarrusel. I en momskarrusel
handles varerne dog ikke nødvendigvis kun i en karrusel
– dvs. mellem de samme virksomheder flere gange – idet
varerne også kan handles gennem flere led som i en normal
handelskæde. Derfor kan virksomheden også blive pålagt at
være opmærksom på usædvanlige fakturerings-, betalings-
og vareflow (eksempelvis tredjepartsbetalinger, hvor beta‐
ling sker til en anden end sælger, utraditionelle handelska‐
naler, usædvanligt store varepartier m.v.) samt varer, der
handles til priser, der afviger fra markedsprisen, og hvor
der ikke er sammenhæng mellem varens pris, kvalitet og
mængde (f.eks. handles til en pris, der er lavere end laveste
markedspris). Den agtpågivenhed, der stilles påbud om i
notifikationen, angår forhold, som en virksomhed af sig selv
ville undersøge nærmere i henhold til almindelig god forret‐
ningsskik.
Notifikationen gives ifølge momslovens § 46, stk. 11, 2.
pkt., til virksomheden og den personkreds, som er nævnt i
opkrævningslovens § 11, stk. 2, 2. pkt., dvs. en fysisk eller
juridisk person, der er ejer af en virksomhed, reelt driver
en virksomhed, er medlem af bestyrelsen eller direktionen
i en virksomhed eller er filialbestyrer i en virksomhed, der
inden for de seneste 5 år har været ejer af eller medlem
af bestyrelsen eller direktionen eller har været filialbestyrer
i en anden virksomhed, der har påført staten et samlet tab
som følge af konkurs eller anden insolvens eller har skabt en
usikret restance til Skatteforvaltningen på mere end 50.000
kr. vedrørende skatter og afgifter m.v., der opkræves efter
opkrævningsloven, eller personskatter og bidrag, herunder
restskat, der hidrører fra driften af den anden virksomhed.
Notifikationen gives for en tidsbegrænset periode på 5
år, men notifikationen kan gives for en ny periode på 5 år,
såfremt der er grundlag herfor, jf. momslovens § 46, stk.
11, 3. og 4. pkt. Oplysningerne om notifikationen skal ifølge
5. pkt. registreres i kontrolinformationsregisteret (KINFO)
efter skattekontrollovens § 69, så Skatteforvaltningen kan
holde øje med virksomheden.
Det fremgår af bemærkningerne til momslovens § 46, stk.
10 og 11, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4374
ff., at afgørelsen om udstedelse af en notifikation og dermed
vurderingen af, at virksomheden har deltaget i momskar‐
rusel, kan påklages i henhold til skatteforvaltningslovens
almindelige klageregler, men at klagen ikke vil have opsæt‐
tende virkning. Det fremgår endvidere af bemærkningerne,
at den solidariske hæftelse kun gælder for den moms, som
den betalingspligtige skraldespandsvirksomhed burde have
afregnet. Såfremt en virksomhed i en momskarrusel eller
kædesvigskonstruktion ikke afregner moms, fordi virksom‐
heden f.eks. har likviditetsproblemer, vil der således ikke
være solidarisk hæftelse for de notificerede virksomheder
for dette momsbeløb.
Anvendelsesområdet for momslovens § 46, stk. 10 og
11, er efter ordlyden begrænset til momskarruseller med
»varer«. Dette skal ses i sammenhæng med, at erfaringerne
med momskarruseller på tidspunktet for indsættelsen af be‐
stemmelserne, jf. lov nr. 408 af 8. maj 2006, var, at moms‐
karruseller foregik via handler med »varer«. Bestemmelsen
giver således ikke mulighed for, at Skatteforvaltningen kan
udstede en notifikation til en virksomhed, der deltager i en
momskarrusel med »ydelser«, med henblik på at virksomhe‐
den kan hæfte solidarisk for skraldespandsvirksomhedens
manglende afgiftsbetaling. Derudover medfører begrænsnin‐
gen af bestemmelsen til alene at omfatte momskarruselsvig,
som bestemmelsens ordlyd sigter på, at bestemmelsen ikke
kan anvendes ved andre typer af svig, f.eks. kædesvig, hvor‐
ved forstås en form for svig med skatter og afgifter m.v., der
foregår via underleverandører i kombination med stråmænd,
fiktive virksomheder og falske fakturaer, jf. den nærmere
beskrivelse heraf i afsnit 2.5.2.
2.5.2. Den foreslåede ordning
Momskarruseller er betegnelsen for kriminelle arrange‐
menter, der forekommer ved handel mellem virksomheder
i mindst to EU-lande, og hvor det er hensigten, at mindst
én af de involverede virksomheder (skraldespandsvirksom‐
heden) ikke afregner skyldig moms. Momskarrusellerne er
som oftest professionelt organiseret med et mere eller min‐
dre fast mønster, og mange af de virksomheder, der delta‐
ger i karrusellerne, er gengangere. Svindlen er mulig, fordi
det ved intern EU-handel med varer mellem virksomheder
er købervirksomheden (erhververen), der afregner moms i
eget land (forbrugslandet), samtidig med at denne fradra‐
ger momsen for købet. Reglerne om erhvervelsesmoms (om‐
vendt betalingspligt), jf. momslovens § 46, stk. 1, 2. pkt.,
19
er fastsat for at lette den almindelige handel mellem moms‐
registrerede virksomheder inden for EU. Hvis reglerne ikke
eksisterede, skulle en udenlandsk virksomhed, som sælger
varer til en dansk virksomhed, momsregistreres her i landet
for at angive og afregne moms til den danske stat af sit
salg. Ulempen ved reglen er imidlertid, at der sker »et
brud« på momskæden, som gør svig mulig. Skraldespand‐
svirksomheden er som nævnt en virksomhed, der ikke afreg‐
ner den moms, som den skal. For de implicerede bagmænd
handler det altså om at generere det størst mulige beløb i
skyldig moms i skraldespandsvirksomheden, hvorefter den
skyldige moms ikke afregnes over for statskassen.
Ved momskarruseller vil de implicerede bagmænds avan‐
ce ofte være den negative moms, der omtrent modsvarer
den positive moms, som skraldespandsvirksomheden ikke
afregner. En del af den skyldige og ikkeafregnede moms
anvendes typisk til at underfakturere varerne, og resten af
momsen finansierer en avance til svindlerne samt eventuel‐
le transportomkostninger og vederlag til øvrige aktører i
handelsforløbet. De efterfølgende aftagere af varerne (mel‐
lemhandlere, brokere og eventuelt forhandlere) opnår alle
en gevinst i form af lavere priser og dermed øget konkur‐
renceevne. Taberen bliver i første omgang statskassen i det
land, hvor skraldespandsvirksomheden er registreret, men
en omfattende karruselhandel inden for bestemte varetyper
påvirker også den lovlydige del af branchen. Den lovlydige
del af branchen udsættes for en unfair konkurrence, idet den
ikke har mulighed for at sælge til de kunstigt lave priser,
som forhandlere af karruselvarer kan, idet de lovlydige virk‐
somheder afregner moms af deres salg.
De andre virksomheder, end skraldespandsvirksomheden,
i en momskarruselkonstruktion vil ofte påberåbe sig at have
været i god tro eller alene at have udvist simpel uagtsomhed
i denne slags handler, og det kan i sådanne tilfælde være
svært at løfte bevisbyrden for, at tilregnelseskravet for straf‐
ansvar om at have handlet forsætligt eller groft uagtsomt, jf.
momslovens § 81, er opfyldt.
Som led i indsatsen mod den organiserede svig med skat‐
ter og moms m.v. har Skatteforvaltningen målrettet kontrol‐
indsatsen de senere år. I løbet af de seneste fire år har indsat‐
sen mod momskarruseller således medvirket til opkrævnin‐
ger af skatter og afgifter m.v. for ca. 1,8 mia. kr., hvilket
svarer til ca. 438 mio. kr. årligt.
Den organiserede svig med skatter og moms m.v. er et
område, der løbende ændrer sig i takt med udviklingen i ef‐
terspørgsel af varer og nye digitale muligheder m.v. Herudo‐
ver udviser aktørerne ofte stor villighed til at begå gentagen
svig. Udviklingen indebærer, at der er behov for løbende
at tilpasse reglerne om Skatteforvaltningens kontrolmulighe‐
der, så Skatteforvaltningen kan være på forkant med udvik‐
lingen. I forhold til at forhindre andre virksomheder end
skraldespandsvirksomheden i at fortsætte deltagelsen i en
momskarruselkonstruktion, som de andre virksomheder ofte
vil påberåbe sig at være uvidende om, er et af Skattefor‐
valtningens kontrolværktøjer at udstede en notifikation, der
bliver registreret i kontrolinformationsregisteret (KINFO),
til virksomheden, jf. momslovens § 46, stk. 11, med mulig‐
hed for at sanktionere virksomhedens fortsatte deltagelse
i momskarrusellen med solidarisk hæftelse for manglende
afgiftsbetaling, jf. stk. 10.
Efter ikrafttrædelsen af lov nr. 408 af 8. maj 2006, hvor‐
ved momslovens § 46, stk. 10 og 11, blev indsat, skete
der en udvikling i svigsmetoderne hos de virksomheder, der
begår eller forsøger at begå momsunddragelse, i retning af
at momskarruseller også blev lavet med andet end »varer«,
f.eks. CO2-kvoter, CO2-kreditter og gas- og elektricitetscer‐
tifikater, hvilket skal ses i sammenhæng med, at sådanne
andre »ydelser« ikke er omfattet af momslovens § 46, stk.
10 og 11 (eller opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 4, jf.
afsnit 2.4). Udviklingen i svigsmetoderne var baggrunden
for, at der med lov nr. 1134 af 4. december 2009 blev indført
regler om omvendt betalingspligt for indenlandsk handel
med CO2-kvoter og CO2-kreditter, jf. momslovens § 46, stk.
1, nr. 6, hvilket ved lov nr. 578 af 4. maj 2015 blev udvidet
til også at omfatte gas- og elektricitetscertifikater.
Det er erfaringen hos Skatteforvaltningen, at momslovens
§ 46, stk. 1, nr. 6, har medført, at der ikke længere i samme
omfang ses momskarruselsvig med CO2-kvoter, CO2-kredit‐
ter og gas- og elektricitetscertifikater. Der er dog fortsat an‐
dre typer af »ydelser«, der kan indgå i en momskarrusel. Så‐
danne andre typer af »ydelser« er ikke omfattet af reglen
om omvendt betalingspligt i momslovens § 46, stk. 1, nr.
6. Da svigsmetoderne hos de virksomheder, der begår eller
forsøger at begå svig med skatter og afgifter m.v., hele tiden
udvikler sig, vil det være hensigtsmæssigt at udvide reglerne
om solidarisk hæftelse i momslovens § 46, stk. 10 og 11,
til også at omfatte »ydelser«, så Skatteforvaltningen er på
forkant med udviklingen. Skatteforvaltningen vil herved få
værktøjer til hurtigt og på et tidligt stadie at kunne udstede
notifikationer til deltagerne i en momskarrusel med henblik
på solidarisk hæftelse for manglende betaling af afgifter,
hvis de kriminelles svigsmetoder igen skulle udvikle sig til
at anvende momskarruseller med »ydelser«.
Skatteforvaltningen oplever derudover et behov for styr‐
kelse af værktøjerne til at bekæmpe kædesvig.
Kædesvig er – ligesom momskarruselsvig – betegnelsen
for et kriminelt arrangement, der ofte er professionelt arran‐
geret, hvor formålet er at begå svig med skatte- og afgifter
m.v. Ved kædesvig benytter de implicerede bagmænd typisk
en kæde af gennemfaktureringsenheder (underleverandører)
i kombination med stråmænd, fiktive virksomheder og fal‐
ske fakturaer. Undervejs i kæderne sløres det, hvem der reelt
har leveret varen/ydelsen (og dermed skal betale indkomst‐
skat og moms samt indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbi‐
drag af udbetalt A-indkomst). Til slut overføres pengene til
en skraldespandsvirksomhed, der har til formål at påføre
Skatteforvaltningen et tab ved at opbygge gæld, som ikke
bliver betalt, hvorefter skraldespandsvirksomheden lukker,
så snart pengene er trukket ud af virksomheden. Ofte ender
pengene efterfølgende i udlandet, hvor de ansvarlige typisk
er uden for de danske myndigheders rækkevidde.
Der foregår i dag omfattende svindel via kædesvig. Skat‐
teforvaltningen har i perioden 2015-2019 foretaget 8.466
20
kontroller for kædesvig. Ved næsten ni ud af ti kontroller
blev der konstateret svig, og de 8.466 kontroller førte i alt til
opkrævninger af skatter og afgifter m.v. på ca. 3 mia. kr.
Formålet med Skatteforvaltningens indsats mod kædesvig
er først og fremmest at kontrollere hele kæden af virksom‐
heder og deres skatte- og afgiftsindberetninger. Derudover
fokuseres der i kontrollerne på fiktive virksomheder og
fiktive lønsedler, da dette ofte ses i sammenhæng med kæ‐
desvig. Skatteforvaltningens kontrolindsats mod kædesvig
bygger på risiko og væsentlighed og gennemføres i samar‐
bejde med øvrige myndigheder, f.eks. politiet.
Virksomheder, der begår eller forsøger at begå skatte- og
afgiftsunddragelse, benytter sig dog i stigende grad af me‐
re og mere komplekse virksomhedskonstruktioner og svigs‐
metoder. Det stiller store krav til Skatteforvaltningens kon‐
trol af virksomhederne. Foruden tilstrækkelige ressourcer til
kontrollen er der således behov for, at Skatteforvaltningen
har effektive og tidssvarende metoder til at understøtte kon‐
trolarbejdet. Der er derfor behov for løbende at sikre, at lov‐
givningen giver Skatteforvaltningen de fornødne værktøjer
til at udføre kontrolarbejdet.
Kædesvigskonstruktioner kan kun fortsætte, så længe der
er virksomheder, der er villige til at aftage de varer eller
ydelser, der indgår i svigskonstruktionen. Ofte vil disse virk‐
somheder være klar over, at der er noget, som ikke helt er,
som det burde være, men påberåbe sig, at de blot har gjort
en god, hurtig og risikofri handel (på bekostning af staten
og den lovlydige del af branchen). Det vil derfor være et
effektivt værktøj i bekæmpelsen af kædesvig, hvis reglerne
i momslovens § 46, stk. 10 og 11, der i dag kun omfatter
momskarruseller, udvides til også at omfatte kædesvig, så
Skatteforvaltningen får mulighed for at udstede en notifika‐
tion, jf. stk. 11, til en deltager i en kædesvigskonstruktion,
således at deltageren risikerer af hæfte solidarisk for afgif‐
ten, jf. stk. 10, hvis deltagelsen fortsætter. Herved sikres det,
at Skatteforvaltningen har mulighed for at kunne stoppe en
kædesvigskonstruktion på et tidligt stadie og derved reduce‐
re statens risiko for tab.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i momslovens § 46,
stk. 10, udvides til at omfatte både momskarrusel- og kæde‐
svig, uanset om svigen foretages via handler med varer eller
ydelser.
Efter den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for
momslovens § 46, stk. 10, vil det følge af bestemmelsens
1. og 2. pkt., at en virksomhed, der med leveringssted her
i landet, jf. kapitel 4, leverer varer eller ydelser, som den
har købt af en virksomhed, jf. kapitel 3, vil skulle hæfte
solidarisk for betaling af afgiften med den virksomhed, som
er betalingspligtig for afgiften af det indenlandske salg, når
denne forsætligt eller groft uagtsomt ikke er blevet afregnet
til Skatteforvaltningen, jf. kapitel 15.
Ved levering af »ydelser« forstås levering af andet end
varer, jf. momslovens § 4. Den foreslåede udvidelse af
momslovens § 46, stk. 10, til at omfatte »varer og ydelser«
vil således medføre, at enhver levering, herunder levering
af CO2-kvoter, CO2-kreditter og gas- og elektricitetscertifi‐
kater m.v., vil være omfattet af bestemmelsen.
Foruden en konsekvensændring i momslovens § 46, stk.
10, 3. pkt., nr. 1, hvor »varer« foreslås ændret til »varer og
ydelser«, foreslås der ikke ændringer i betingelserne i nr.
1-3 om, hvornår en virksomhed nævnt i 1. og 2. pkt. hæfter
solidarisk med skraldespandsvirksomheden for manglende
betaling af afgift. Den solidariske hæftelse efter stk. 10, 1.
og 2. pkt., for deltagelse i momskarruseller med ydelser eller
deltagelse i kædesvig vil således – ligesom for deltagelse
i momskarruseller med varer efter de nugældende regler –
skulle være betinget af, at 1) Skatteforvaltningen har konsta‐
teret, at den pågældende virksomhed tidligere har købt varer
eller ydelser som beskrevet i 1. og 2. pkt., hvor afgiften
af det indenlandske salg ikke er blevet afregnet, 2) at den
pågældende virksomhed har modtaget en notifikation fra
Skatteforvaltningen efter stk. 11, og 3) at den pågældende
virksomhed groft uagtsomt eller forsætligt ikke har over‐
holdt påbuddene i en gældende notifikation.
Som konsekvens af den foreslåede udvidelse af anvendel‐
sesområdet for momslovens § 46, stk. 10, foreslås anvendel‐
sesområdet for notifikationer efter stk. 11, der henviser til
stk. 10, 1. og 2. pkt., tilsvarende udvidet til også at omfatte
virksomheder, der leverer »ydelser« med leveringssted her
i landet, og til også at kunne anvendes i forhold til kæde‐
svig. En notifikation, der udstedes som følge af deltagelse
i kædesvig, vil – ligesom notifikationer udstedt i forhold
til deltagelse i momskarrusel – indeholde påbud, som virk‐
somheden aktivt skal udføre, og som vil afhænge af en vur‐
dering af virksomhedens konkrete forhold. Virksomheden
kan blive pålagt at være opmærksom på usædvanlige faktu‐
rerings- og betalingsflow (eksempelvis tredjepartsbetalinger,
hvor betaling sker til en anden end sælger, utraditionelle
handelskanaler m.v.) samt ydelser, der handles til priser, der
afviger fra markedsprisen, og hvor der ikke er sammenhæng
mellem ydelsens pris, kvalitet og omfang (f.eks. handles til
en pris, der er lavere end laveste markedspris). Derudover
vil notifikationen altid indeholde pålæg om, at virksomhe‐
den skal underrette Skatteforvaltningen, hvis virksomheden
støder på de usædvanlige handelsforhold nævnt i notifika‐
tionen. Dette gælder, uanset om virksomheden vælger at
indgå i handlen eller ej. Såfremt virksomheden støder på
de usædvanlige handelsforhold nævnt i notifikationen, skal
den som udgangspunkt afholde sig fra at indgå i handlen. Ig‐
norerer virksomheden de usædvanlige handelsforhold og
dermed påbuddene i notifikationen ved at indgå i handlen,
kan den risikere at hæfte solidarisk for den moms, som
den betalingspligtige skraldespandsvirksomhed ikke har af‐
regnet her i landet, som den burde. Der vil således være
en formodning om, at virksomheden ikke har været i god
tro, når den indgår i denne form for handler, idet virksom‐
heden allerede er notificeret. Skulle det forekomme, at en
notificeret virksomhed udviser den agtpågivenhed, som den
er blevet pålagt, men alligevel uforvarende (hvorved der
i denne sammenhæng forstås, at virksomheden er i god
tro eller handler simpelt uagtsomt) kommer til at deltage
i momskarrusel- eller kædesvig, vil virksomheden således
21
fortsat ikke blive mødt med solidarisk hæftelse, men det vil
efter omstændighederne kunne medføre, at notifikationens
påbud udvides og skærpes. Notifikationerne om deltagelse
i momskarruseller med ydelser eller deltagelse i kædesvig
vil – ligesom notifikationer for deltagelse i momskarruseller
med varer – blive registreret i KINFO, jf. stk. 11, 5. pkt.
Ved Skatteforvaltningens vurdering af, hvorvidt en virk‐
somheds overtrædelse af en gældende notifikation skal med‐
føre solidarisk hæftelse, foreslås der ikke at skulle være
forskel på, hvorvidt den gældende notifikation er udstedt for
deltagelse i momskarrusel- eller kædesvig. Hvis den gæl‐
dende notifikation er udstedt for deltagelse i en momskarru‐
sel, vil efterfølgende deltagelse i kædesvig således kunne
føre til, at virksomheden hæfter solidarisk for manglende
afgiftsbetaling i kædesvigen (og omvendt). Ligeledes vil det
være uden betydning, om den momskarrusel eller kædesvig,
der har givet anledning til udstedelsen af notifikationen, er
foregået via handler med varer eller ydelser.
Der foreslås med den foreslåede udvidelse af momslovens
§ 46, stk. 10 og 11, ikke at skulle ske ændringer i forhold
til virksomhedens mulighed for at påklage udstedelsen af
en notifikation, jf. stk. 11, eller omfanget af den solidariske
hæftelse efter stk. 10. Virksomheden vil således have mulig‐
hed for at påklage udstedelsen af en notifikation og dermed
vurderingen af, at virksomheden har deltaget i en momskar‐
rusel eller kædesvig, efter skatteforvaltningslovens almin‐
delige klageregler, men klagen vil ikke have opsættende
virkning. Tilsvarende vil den solidariske hæftelse kun gæl‐
de for den moms, som den betalingspligtige skraldespand‐
svirksomhed burde have afregnet. Såfremt en virksomhed i
en momskarrusel eller kædesvigskonstruktion ikke afregner
moms, fordi virksomheden f.eks. har likviditetsproblemer,
vil der således ikke være solidarisk hæftelse for de notifice‐
rede virksomheder for dette momsbeløb.
Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for
momslovens § 46, stk. 10 og 11, foreslås alene at skulle
have virkning for leveringer, der finder sted fra og med den
1. juli 2021, jf. lovforslagets § 10, stk. 2. Dette vil indebære,
at en virksomheds levering, der finder sted før den 1. juli
2021 som led i en momskarrusel med »ydelser« eller som
led i kædesvig, ikke vil kunne give anledning til udstedelse
af en notifikation, jf. stk. 11, eller solidarisk hæftelse, jf. stk.
10. Hvis en virksomhed før den 1. juli 2021 har modtaget en
notifikation i medfør af den nugældende stk. 11, vil lovfor‐
slagets § 10, stk. 2, derimod ikke skulle være til hinder for,
at virksomhedens levering, der finder sted den 1. juli 2021
eller senere som led i en momskarrusel med »ydelser« eller
som led i kædesvig, udløser solidarisk hæftelse.
Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for
momslovens § 46, stk. 10 og 11, skal derudover ses i sam‐
menhæng med forslaget om tilsvarende at udvide reglerne
om sikkerhedsstillelse, jf. afsnit 2.4.2, der ligeledes har til
formål at styrke kontrolindsatsen i forhold til momskarrusel-
og kædesvig, men som er rettet imod »skraldespandsvirk‐
somheden« i en momskarrusel eller kædesvigskonstrukti‐
on. Forslagene vil, hvis de gennemføres, samlet medføre en
styrkelse af Skatteforvaltningens kontrolværktøjer til hurtigt
at stoppe momskarruseller med ydelser og kædesvig og der‐
ved reducere statens risiko for tab.
3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen
Behandling af personoplysninger er omfattet af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april
2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(databeskyttelsesforordningen) og databeskyttelsesloven.
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
gælder for behandling af personoplysninger, der helt eller
delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) data‐
behandling, og for anden ikkeautomatisk behandling af per‐
sonoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Skatteforvaltningens behandling af personoplysninger
som led i administrationen af KINFO, der er oprettet med
hjemmel i skattekontrollovens § 69, stk. 1, skal ske under
iagttagelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen og da‐
tabeskyttelsesloven.
KINFO indeholder bl.a. oplysninger om fysiske og juri‐
diske personer, der har påført eller forsøgt at påføre det
offentlige et samlet tab på mindst 100.000 kr. i form af
skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told og afgifter, jf. skattekon‐
trollovens § 69, stk. 1.
Derudover indeholder KINFO oplysninger om notifikati‐
oner (»advarsler/påbud«), der i medfør af momslovens §
46, stk. 10 og 11, er udstedt som følge af en virksomheds
deltagelse i en momskarrusel med »varer«, jf. stk. 11, 5. pkt.
Notifikationen udstedes ifølge 2. pkt. til virksomheden og
til den personkreds, der er nævnt i opkrævningslovens § 11,
stk. 2, 2. pkt., dvs. en fysisk eller juridisk person, der er ejer
af en virksomhed, reelt driver en virksomhed, er medlem af
bestyrelsen eller direktionen i en virksomhed eller er filial‐
bestyrer i en virksomhed, der inden for de seneste 5 år har
været ejer af eller medlem af bestyrelsen eller direktionen
eller har været filialbestyrer i en anden virksomhed, der
har påført staten et samlet tab som følge af konkurs eller
anden insolvens eller har skabt en usikret restance til Skat‐
teforvaltningen på mere end 50.000 kr. vedrørende skatter
og afgifter m.v., der opkræves efter opkrævningsloven, eller
personskatter og bidrag, herunder restskat, der hidrører fra
driften af den anden virksomhed.
Formålet med KINFO er at skabe et modspil til selska‐
bstømmere, konkursryttere, udbydere af uholdbare skattear‐
rangementer og lignende større skatteunddragere. Med regi‐
steret bliver Skatteforvaltningen varskoet om identiteten af
personer og virksomheder, der repræsenterer en betydelig
risiko for unddragelse af skatter m.v. Skatteforvaltningen får
således bedre mulighed for at tilrettelægge behandlingen af
sager, hvori sådanne personer eller virksomheder er involve‐
rede, og for at opdage tilfælde, hvor lovgivningen er over‐
trådt eller forsøges overtrådt. En registrering indebærer, at
den pågældende vil blive fulgt nøjere af Skatteforvaltningen,
men den pågældende bliver ikke – som følge af registrerin‐
gen – afskåret fra nogen rettigheder.
22
Det er Skatteforvaltningen, der som den dataansvarlige vil
skulle afgøre, om en fysisk eller juridisk person opfylder
kriterierne for at blive registreret i KINFO. Skatteforvalt‐
ningen skal underrette den pågældende om registreringen
og begrundelsen herfor, i forbindelse med at registreringen
foretages. Begrundelsen vil skulle indeholde en beskrivelse
af, hvilket forhold der foranlediger registreringen, og hvor‐
når forholdet anses for realiseret, samt en oplysning om, på
hvilket tidspunkt den pågældende vil blive slettet fra registe‐
ret igen, hvis der ikke efterfølgende indtræder forhold, der
begrunder en ny registrering. Skatteforvaltningens afgørelse
om en registrering kan af den registrerede indbringes for
Skatteankestyrelsen, men en klage har ikke opsættende virk‐
ning på registreringen.
Med den foreslåede udvidelse af momslovens § 46, stk.
10 og 11, foreslås oplysningerne, der registreres i KINFO
i medfør af stk. 11, 5. pkt., udvidet til også at omfatte
oplysninger om notifikationer udstedt som følge af virksom‐
hedens deltagelse i en momskarrusel med »ydelser« eller
en virksomheds deltagelse i kædesvig. For en beskrivelse af
indholdet af den foreslåede udvidelse og formålet hermed
henvises der til afsnit 2.5.2.
De oplysninger, som Skatteforvaltningen vil skulle be‐
handle som følge af den foreslåede udvidelse af anvendel‐
sesområdet for momslovens § 46, stk. 10 og 11, vil – lige‐
som oplysningerne, der allerede i dag behandles i forbindel‐
se med notifikationer for deltagelse i momskarruseller med
»varer« – være oplysninger om den pågældendes identitet
samt oplysninger om grundlaget for registreringen. Dette
vil kunne indeholde såkaldte almindelige personoplysninger
omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. I prak‐
sis vil det være personoplysninger som navne og kontakt‐
oplysninger på personer m.v., men det kan forekomme, at
oplysningerne også vil vedrøre enkeltmandsvirksomheders
forhold, således at cvr-nummer og formueforhold m.v. også
vil indgå i behandlingen. Der vil ikke blive behandlet særli‐
ge kategorier af personoplysninger efter databeskyttelsesfor‐
ordningens artikel 9, herunder personoplysninger om race
eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk over‐
bevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, helbredsop‐
lysninger eller seksuelle forhold eller seksuel overbevisning
m.v.
Der kan også indgå cpr-numre i Skatteforvaltningens be‐
handling af personoplysninger som led i den foreslåede ud‐
videlse af anvendelsesområdet for momslovens § 46, stk.
10 og 11. Det vurderes, at der vil være hjemmel til en
behandling af sådanne oplysninger i henhold til databeskyt‐
telseslovens § 11, hvorefter en offentlig myndighed kan
behandle oplysninger om personnummer med henblik på
entydig identifikation.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 2, er
Skatteforvaltningen som dataansvarlig ansvarlig for at kun‐
ne påvise, at de grundlæggende principper i stk. 1, der
gælder for alle behandlinger af personoplysninger omfattet
af forordningen, overholdes. Det fastsættes i stk. 1, at per‐
sonoplysninger skal »behandles lovligt, rimeligt og på en
gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (»lovlig‐
hed, rimelighed og gennemsigtighed«)«, jf. litra a. Det fast‐
sættes endvidere, at personoplysninger skal »indsamles til
udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må videre‐
behandles på en måde, der er uforenelig med disse formål
(»formålsbestemthed«)«, jf. litra b. Personoplysninger skal
også »være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad
der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behand‐
les (»dataminimering«)«, jf. litra c. Endvidere gælder, at
personoplysninger skal »være korrekte og om nødvendigt
ajourførte, og der skal tages ethvert rimeligt skridt for at
sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til de
formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges
(»rigtighed«)«, jf. litra d. Det fastlægges tillige, at person‐
oplysninger skal »opbevares på en sådan måde, at det ik‐
ke er muligt at identificere de registrerede i et længere
tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil
de pågældende personoplysninger behandles (»opbevarings‐
begrænsning«)«, jf. litra e. Endelig skal personoplysninger
»behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed
for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse
mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt
tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af
passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (»in‐
tegritet og fortrolighed«)«, jf. litra f.
Det er Skatteministeriets vurdering, at Skatteforvaltnin‐
gens behandling af oplysninger om den registreredes delta‐
gelse i en momskarrusel med »ydelser« eller deltagelse i
kædesvig, jf. den foreslåede udvidelse af momslovens § 46,
stk. 10 og 11, vil opfylde kravene i databeskyttelsesforord‐
ningens artikel 5, stk. 1.
I forhold til forordningens artikel 5, stk. 1, litra c, bemær‐
kes det, at Skatteforvaltningen i forbindelse med behand‐
lingen af oplysningerne efter den foreslåede udvidelse af
anvendelsesområdet for momslovens § 46, stk. 10 og 11,
ikke vil indhente og opbevare større mængder af oplysnin‐
ger om de registrerede, end hvad der er relevant. Det er
derudover Skatteministeriets vurdering, at registreringen af
notifikationer om en virksomheds deltagelse i momskarru‐
seller med »ydelser« eller deltagelse i kædesvig vil være i
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i forord‐
ningens artikel 5, stk. 1, litra c. Selv om det ikke kan lægges
til grund, at virksomheden har haft kendskab til deltagelsen
i momskarrusellen eller kædesvigen, vil virksomheden som
oftest have været klar over, at der var noget, som ikke helt
var, som det burde være, men ifølge eget udsagn blot have
gjort en god, hurtig og risikofri handel – på bekostning
af staten og den lovlydige del af branchen. Med andre
ord lukker deltageren som oftest øjnene og holder sig i
bevidst uvidenhed. Registreringen i KINFO er nødvendig,
så Skatteforvaltningen kan kontrollere, om de notificerede
virksomheder og personer efterlever de udstedte påbud, og,
såfremt dette ikke er tilfældet, at Skatteforvaltningen får
mulighed for at standse momskarrusellen eller kædesvigen
hurtigst muligt og vurdere, om der eventuelt skal gøres
solidarisk hæftelse gældende efter momslovens § 46, stk.
10. Registreringen er også nødvendig for at forhindre, at
deltagere i momskarruseller og kædesvig, der har modtaget
23
en notifikation, kan omgå konsekvenserne heraf ved at flyt‐
te momskarrusel- eller kædesvigsaktiviteterne over i en ny
virksomhed. Samtidig bemærkes, at registrering ikke foreta‐
ges eller opretholdes, mere end 5 år efter at det forhold, der
begrunder en registrering, er konstateret, jf. skattekontrollo‐
vens § 69, stk. 2.
I databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastsættes de ge‐
nerelle betingelser for, hvornår behandling af almindelige
personoplysninger må finde sted. Den foreslåede udvidelse
af momslovens § 46, stk. 10 og 11, tager navnlig sigte på at
regulere behandlingen af almindelige personoplysninger. Af
bestemmelsen følger, at behandling kun er lovlig, hvis og
i det omfang mindst ét af forholdene i stk. 1, litra a-f, gør
sig gældende. Et af disse forhold er, hvis behandlingen er
nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsud‐
øvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. litra e.
Det er Skatteministeriets vurdering, at Skatteforvaltnin‐
gens registrering af oplysninger om udstedelse af en noti‐
fikation om virksomhedens deltagelse i en momskarrusel
med »ydelser« eller deltagelse i kædesvig, jf. den foreslåede
udvidelse af momslovens § 46, stk. 10 og 11, vil ligge inden
for rammerne af den hjemmel, der er nævnt i databeskyttel‐
sesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingen
er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i sam‐
fundets interesse.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget om, at virksomheder, der ikke imødekommer
Skatteforvaltningens pålæg om at indsende oplysninger, kan
straffes med en bøde på 10.000 kr. for hver fristovertræ‐
delse, dog maksimalt 100.000 kr. for hvert pålæg, samt
forslaget om, at Skatteforvaltningen kan pålægge tvangsbø‐
der i henhold til toldloven, kan indebære et merprovenu,
hvis størrelse der dog ikke er holdepunkter for at skønne
over. Merprovenuet vil bl.a. afhænge af i hvilket omfang
Skatteforvaltningen vælger at anvende muligheden for at
pålægge bøder, i hvilket omfang bøderne ender med at blive
sendt til inddrivelse og eventuelt efterfølgende afskrevet,
forslagets præventive effekt m.v.
Forslagene om at indføre mulighed for, at Skatteforvalt‐
ningen kan undlade at frigive en sikkerhedsstillelse ved
en igangværende kontrol af virksomheden, og at udvide
Skatteforvaltningens muligheder for at kræve sikkerhedsstil‐
lelse af virksomheder samt udstede notifikationer til virk‐
somheder og pålægge dem solidarisk hæftelse for moms,
vurderes som udgangspunkt at styrke skatteforvaltningens
kontrolmuligheder gennem øget omfang af brugen af sikker‐
hedsstillelse, hvilket bidrager til øget regelefterlevelse eller
en reduktion af statens tab i de tilfælde, hvor reglerne ikke
efterleves. Dette trækker i retning af et merprovenu, der dog
ikke kan kvantificeres nærmere.
Det vurderes, at lovforslaget i relevant omfang efterlever
principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Lovforslaget
er i overensstemmelse med princippet om, at digital kom‐
munikation er udformet teknologineutralt, for så vidt angår
Skatteforvaltningens udstedelse af pålæg til virksomheder
som beskrevet i afsnit 2.2.2 og Skatteforvaltningens udste‐
delse af meddelelser som beskrevet i afsnit 2.1.2. Endvide‐
re er lovforslaget i overensstemmelse med princippet om
tryg og sikker datahåndtering, da det indeholder overvejel‐
ser om lovforslagets forenelighed med databeskyttelseslov‐
givningen, bl.a. idet der er redegjort for den udvidede regi‐
strering af notifikationer og eventuelle personoplysninger i
fagsystemet KINFO, jf. afsnit 3.
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre udgifter for Skattefor‐
valtningen på 2,5 mio. kr. i 2021, 4,5 mio. kr. i 2022, 5,6
mio. kr. årligt i 2023-2025, 5,4 mio. kr. i 2026 og 5,3
mio. kr. fra 2027 og frem. Udgifterne kan henføres til et
øget behov for kontrol og sagsbehandling samt mindre sy‐
stemtilpasninger som følge af lovforslagets del vedrørende
indførelse af regler om strafferetlige ordensbøder for mang‐
lende imødekommelse af anmodninger om indsendelse af
oplysninger til Skatteforvaltningen. Udgifterne er behæftet
med usikkerhed.
Justitsministeriet vurderer, at lovforslaget medfører udgif‐
ter på Justitsministeriets område på 4,2 mio. kr. fra 2023 og
frem.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vil skabe mere lige konkurrenceforhold for
regelefterlevende virksomheder, da det forventes at øge re‐
gelefterlevelsen ved at gøre det mindre attraktivt at gøre
brug af kædesvig og lignende konstruktioner.
Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regu‐
lering ikke er relevante for nærværende lovforslag.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at ville medføre administrative
konsekvenser for borgere.
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at ville medføre klima- og mil‐
jømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget om at udvide reglerne om solidarisk hæftelse,
der i dag omfatter momskarruselsvig med varer, til også at
omfatte momskarruselsvig med ydelser og kædesvig med
varer og ydelser, jf. afsnit 2.5.2, er en udmøntning af en
valgfri bestemmelse i momssystemdirektivets artikel 205,
der giver medlemslandene mulighed for at indføre bestem‐
melser om solidarisk hæftelse.
De øvrige dele af lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
24
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 11. sep‐
tember til den 9. oktober 2020 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
AutoBranchen Danmark, Borger- og retssikkerhedschefen
i Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærfor‐
ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Danske
Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI,
Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrel‐
sen – Team Effektiv Regulering, Finans Danmark, Forenin‐
gen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - dan‐
ske revisorer, IBIS, Justitia, Kraka, Landbrug & Fødevarer,
Landsskatteretten, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMV Dan‐
mark og SRF Skattefaglig Forening.
10. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, an‐
giv omfang/Hvis nej, anfør ”Ingen”)
Negative
konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv
omfang/Hvis nej, anfør ”Ingen”)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Merprovenu, som ikke kan kvantificeres
nærmere.
Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes samlet set at medfø‐
re udgifter på 2,5 mio. kr. i 2021, 4,5 mio.
kr. i 2022, 5,6 mio. kr. årligt i 2023-2025,
5,4 mio. kr. i 2026 og 5,3 mio. kr. fra 2027
og frem.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Mere lige konkurrencevilkår. Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Klima- og miljømæssige konse‐
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget om at udvide reglerne om solidarisk hæftelse er i overensstemmelse med
momssystemdirektivets artikel 205.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs‐
rettet EU-regulering /Går videre
end minimumskrav i EU-regu‐
lering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af skattekontrollovens § 72, stk. 2, at efterkom‐
mes en anmodning om oplysninger efter § 16, stk. 1, § 18,
stk. 1, § 20, § 53, stk. 1 og 2, § 55, stk. 1 og 2, § 56, stk. 1,
§ 57, stk. 1, § 58, stk. 1-3, § 59, stk. 1 og 2, § 60, stk. 1, §
61, stk. 1, § 62, stk. 1, eller § 64, stk. 1, ikke, kan Skattefor‐
valtningen give pålæg om, at oplysningerne skal indsendes
inden en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra
fristens overskridelse, og indtil pålægget efterkommes.
Reglerne i skattekontrollovens § 16, stk. 1, § 18, stk. 1 og
§ 20 omhandler pensionsordninger i udlandet.
Efter § 16 skal en forsikringstager m.v., der opretter en
pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens af‐
snit II A eller anden livs- og pensionsforsikring hos forsik‐
ringsselskaber m.v. i udlandet, afgive en erklæring til Skat‐
teforvaltningen. Erklæringen skal afgives ved oprettelse af
pensionsordningen, ved udløbet af perioden på 60 måneder
som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 15 D, stk. 1, eller
ved indtræden af fuld skattepligt her til landet senest 1 år
efter indtræden af fuld skattepligt, men dog inden udløbet af
oplysningsfristen for det indkomstår, hvor den fulde skatte‐
pligt indtræder, jf. dog stk. 3. Efter stk. 3 gælder erklærings‐
pligten efter stk. 1 ikke pensionsordninger godkendt efter
pensionsbeskatningslovens §§ 15 C eller 15 D og begravel‐
sesforsikringer og lign., der er baseret på, at afkastet altid er
negativt, og at et års indbetalinger anvendes til samme års
udbetalinger
Af § 18, stk. 1, fremgår, hvad der skal være vedlagt er‐
klæringer omfattet af § 16 i de situationer, hvor ordningen
25
ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk.
4, eller skattekontrollovens § 53 B, stk. 2. Erklæringer efter
§ 16 skal være vedlagt en fuldmagt fra forsikringstageren
m.v. til Skatteforvaltningen til indseende i ordningen i det
udenlandske selskab, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, og en erklæring
fra det udenlandske selskab, jf. dog § 19, hvori selskabet
angiver at ville påtage sig hvert år af egen drift senest den
31. januar at sende en række nærmere specificerede oplys‐
ninger vedrørende ordningen for det foregående kalenderår
til Skatteforvaltningen, jf. § 18, stk. 1, nr. 2.
Det følger af skattekontrollovens § 20, at indsender det
udenlandske selskab ikke oplysninger til Skatteforvaltnin‐
gen rettidigt som nævnt i § 18, stk. 1, nr. 2, eller har ejeren
ikke indsendt oplysningerne til Skatteforvaltningen inden
udløbet af oplysningsfristen, jf. § 19, kan Skatteforvaltnin‐
gen pålægge den eller dem, der råder over ordningen i for‐
hold til selskabet, at opsige ordningen
I henhold til bestemmelsen i skattekontrollovens § 72, stk.
2, er det forudsat, at Skatteforvaltningen kan anmode om
oplysninger omfattet af bestemmelserne i §16, stk. 1, § 18,
stk. 1, og § 20.
Efter skattekontrollovens § 53 har erhvervsdrivende, der
fører regnskab, pligt til efter anmodning fra Skatteforvalt‐
ningen at indsende deres regnskabsmateriale med bilag så‐
vel for tidligere som for det løbende regnskabsår og andre
dokumenter, der kan have betydning for kontrollen af den
pågældendes skatteansættelser, herunder for afgørelsen af
skattepligt her til landet. Indsendelsespligten omfatter også
regnskabsmateriale m.v. vedrørende den skattepligtiges virk‐
somhed i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.
Pligten til efter § 53 at indsende regnskabsmateriale m.v.
gælder enhver erhvervsdrivende, og gælder såvel fysiske
som juridiske personer uanset ejer- og hæftelsesforhold.
Alle erhvervsgrupper er omfattet af bestemmelsen, her‐
under pengeinstitutter, revisorer og advokater. Advokater
er som erhvervsdrivende dermed også omfattet af bestem‐
melsen, og advokaters tavshedspligt kan ikke føre til en
begrænsning i anvendelsen af bestemmelsen. En advokat
har således pligt til at stille sit regnskab med bilag m.v. til
rådighed for Skatteforvaltningen, uanset om de indeholder
oplysninger, som ellers er omfattet af reglerne om tavsheds‐
pligt. § 53 kan derimod ikke benyttes som hjemmel til at
foretage kontrol af advokatens klienter. Formålet med kon‐
trollen må således ikke være at tilvejebringe oplysninger om
advokatens klienter. Hvis der imidlertid af det lovligt tilveje‐
bragte materiale fremgår oplysninger om andres – herunder
ikke erhvervsdrivendes – skatteforhold (såkaldte tilfældig‐
hedsfund), kan oplysningerne derimod anvendes ved kontrol
af disses skatteansættelser.
Pligten til at indsende regnskabsmateriale m.v. omfatter
også erhvervsdrivende, som faktisk fører regnskab uden at
være bogføringspligtige. Ved bilag, herunder originalbilag,
forstås i praksis de dokumenter, som de enkelte grundpo‐
steringer foretages efter i selve bogholderiet. Ud over det
egentlige regnskabsmateriale med bilag kan der også kræves
indsendt andre dokumenter, der kan have betydning for skat‐
tekontrollen, herunder for afgørelsen af skattepligt.
Udleveringspligten efter § 53 omfatter alle dokumenter,
der falder ind under den i bestemmelsen opstillede relevans‐
betingelse, dvs. at der skal være tale om dokumenter inde‐
holdende oplysninger, der er nødvendige for skattekontrol‐
len.
Efter skattekontrollovens § 55, stk. 1, skal skattepligtige
fysiske personer efter anmodning fra Skatteforvaltningen
inden for en rimelig frist oplyse om formuen ved indkomstå‐
rets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrel‐
sen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herun‐
der om hovedposter i årets privatforbrug.
Efter bestemmelsen kan Skatteforvaltningen indhente sup‐
plerende formueoplysninger m.v. hos enhver skattepligtig
fysisk person, dvs. uanset om den pågældende er erhvervs‐
drivende, hovedaktionær, lønmodtager eller andet. De op‐
lysninger, der kan kræves efter bestemmelsen, er oplysnin‐
ger om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved ind‐
komstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændring‐
er i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i
årets privatforbrug. Formålet med bestemmelsen er at kun‐
ne kontrollere, om der er en naturlig sammenhæng mellem
den skattepligtiges indkomst og forbrug. Oplysningerne kan
kræves i forbindelse med oplysningsskemaet eller på andre
tider af året.
Skattekontrollovens § 56 omhandler en række yderligere
oplysninger, som Skatteforvaltningen – ud over de oplysnin‐
ger, der er nævnt i § 55 – kan anmode om, hvis den pågæl‐
dende er hovedaktionær i et aktie- eller anpartsselskab.
Efter § 56, stk. 1, skal skattepligtige fysiske personer,
som ejer mindst 25 pct. af selskabskapitalen eller råder over
mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i et selskab
som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller
2, efter Skatteforvaltningens anmodning oplyse om væsent‐
lige økonomiske aftaler, der i indkomståret er indgået eller
ændret mellem selskabet og den pågældende selv eller en
ægtefælle, som den pågældende levede sammen med ved
udgangen af indkomståret, jf. kildeskattelovens § 4. For per‐
soner, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 1, eller fuldt skattepligtige personer, der efter en dobbelt‐
beskatningsoverenskomst skal anses for hjemmehørende i
en fremmed stat (dobbeltdomicil), skal oplysningerne kun
gives, hvis selskabet er hjemmehørende her i landet. Efter
skattekontrollovens § 56, stk. 3, opgøres procentsatserne
nævnt i stk. 1 efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1,
3. pkt., og stk. 2 og 3.
Med udtrykket »skattepligtige fysiske personer« menes
såvel fuldt som begrænset skattepligtige personer, herunder
også fuldt skattepligtige personer, der efter en dobbeltbe‐
skatningsoverenskomst skal anses for hjemmehørende i en
fremmed stat (dobbeltdomicil).
Efter bestemmelsen skal en hovedaktionær efter anmod‐
ning fra Skatteforvaltningen oplyse om væsentlige økonomi‐
ske aftaler, der i indkomståret er indgået eller ændret mellem
selskabet og den pågældende selv eller en samlevende æg‐
26
tefælle. Det vil som minimum skulle fremgå af oplysninger‐
ne, hvornår aftalen er indgået, hvilken type aftale der er
indgået, samt aftalens hovedindhold, herunder aftalens gen‐
stand og økonomiske omfang. Hensigten med, at hovedakti‐
onærer skal indsende de omhandlede oplysninger, er at øge
Skatteforvaltningens kontrol navnlig med, om transaktioner
mellem hovedaktionær og selskab er indgået på sædvanlige
markedsmæssige vilkår.
Efter skattekontrollovens § 57 skal erhvervsdrivende og
juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende, efter Skat‐
teforvaltningens anmodning indsende regnskabsmateriale
med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabs‐
år og andre dokumenter, der har betydning for kontrol af
andre navngivne erhvervsdrivendes skatteansættelse.
Bestemmelsen giver adgang til regnskabsmateriale hos
erhvervsvirksomheder og foreninger m.v. til brug for do‐
kumentation af samhandel og udveksling af ydelser med
henblik på kontrol af bestemte erhvervsdrivendes skattean‐
sættelse. Bestemmelsen giver således Skatteforvaltningen
hjemmel til at foretage krydsrevision. Pligten til at indsende
regnskabsmateriale m.v. også for juridiske personer, der ikke
er erhvervsdrivende, er begrundet i hensynet til at kunne
indhente relevante oplysninger i forbindelse med gennemfø‐
relse af krydsrevisioner og brancheundersøgelser, idet disse
juridiske personer er forbrugere af en lang række varer og
ydelser fra erhvervsdrivende. Såfremt de ønskede oplysnin‐
ger vedrører ikke identificerbare fysiske eller juridiske per‐
soner, skal der foreligge en tilladelse fra Skatterådet til at
indhente disse efter bestemmelsen i skattekontrollovens §
62.
Bestemmelserne i skattekontrollovens § 58, stk. 1-3, giver
Skatteforvaltningen adgang til detaljerede oplysninger om
omsætning eller udveksling af ydelser mellem bestemte er‐
hvervsdrivende.
Efter § 58, stk. 1, har en erhvervsdrivende efter anmod‐
ning pligt til at give Skatteforvaltningen oplysning om den
omsætning, virksomheden har haft med eller formidlet for
andre navngivne erhvervsdrivende og de arbejder, virksom‐
heden har udført for eller ladet udføre hos andre navngivne
erhvervsdrivende.
Bestemmelsen vedrører oplysninger om omsætning af va‐
rer fra råstof til endeligt produkt. Omsætning omfatter f.eks.
også salg af fast ejendom. Der er alene tale om omsætning
mellem erhvervsdrivende. Oplysninger om omsætning med
ikke erhvervsdrivende kunder er således ikke omfattet. Op‐
lysningspligten er ikke kun begrænset til at omfatte den
indbyrdes omsætning af erhvervsmæssig karakter, men om‐
fatter tillige omsætning m.v., der vedrører den erhvervsdri‐
vendes private forbrug. Derudover vedrører bestemmelsen
oplysninger om arbejder, virksomheden har udført for eller
ladet udføre hos andre navngivne erhvervsdrivende. Der er
tale om udveksling af ydelser, hvor der leveres et stykke
arbejde mod betaling. Dette stykke arbejde kan også være en
tjenesteydelse, f.eks. udlejning.
Efter § 58, stk. 2, skal omsætningen eller arbejdets karak‐
ter, omsatte varemængder, vederlagets størrelse, tidspunktet
for omsætningen eller arbejdets udførelse samt hvornår og
hvorledes vederlaget er erlagt efter anmodning specificeres.
I modsætning til de oplysninger, som kan forlanges efter
§ 53, kan oplysninger efter § 58 forlanges, uanset om de
umiddelbart er tilgængelige i den erhvervsdrivendes virk‐
somhed. Oplysningspligten kan således forlanges efterkom‐
met, selv om oplysningerne ikke fremgår direkte af vedkom‐
mendes regnskab, men f.eks. kun kan fremskaffes ved gen‐
nemgang af bilag, udarbejdelse af oversigter m.v.
Erhvervsdrivende, der er pålagt en særlig tavshedspligt
i kunde- eller klientforholdet, er ikke undtaget for pligten
til at udlevere regnskabsmæssige oplysninger til brug for
krydsrevision, når der er tale om revision af den pågælden‐
des erhvervsmæssige relationer med andre identificerbare
erhvervsdrivende. Der kan f.eks. være tale om pengeinsti‐
tutters forbindelse med hinanden eller rådgivere i et interes‐
sentskab.
Bestemmelsen kan ikke anvendes til at få oplysninger fra
advokater eller andre rådgivere om deres erhvervsdrivende
klienters forhold, når der alene er tale om en rådgiver/klient
relation. Såfremt Skatteforvaltningen måtte ønske sådanne
oplysninger, finder bestemmelserne i Skattekontrolloven om
finansielle virksomheder, advokaters oplysningspligt eller
den generelle oplysningspligt anvendelse.
Efter § 58, stk. 3, har produktions-, indkøbs- og salgsfor‐
eninger og lignende erhvervsorganisationer tillige pligt til
at oplyse om organisationens eller foreningens mellemvæ‐
rende med sine erhvervsdrivende medlemmer, jf. stk. 1 og
2. Bestemmelsen er relevant, idet der både inden for fiskeri
og landbrug eksisterer f.eks. andelsselskaber, hvor medlem‐
merne, som enten er selvstændige fiskere eller gårdmænd,
leverer råvarer til en produktionsvirksomhed, som er ejet
af medlemmerne i fællesskab, og typisk aftager produktions‐
virksomheden varerne til en aftalt mindstepris, og eventuelle
overskud kan udbetales som bonus.
Skattekontrollovens § 59, stk. 1 og 2, fastsætter, hvilke
oplysninger Skatteforvaltningen kan kræve fra en finansiel
virksomhed om dens kundeforhold.
Bestemmelsen i § 59, stk. 1, angår oplysningspligtens om‐
fang, der specificeres nærmere i bestemmelsens nr. 1-7. Op‐
lysningspligten omfatter oplysninger om alle kunder, både
erhvervsdrivende og ikke erhvervsdrivende.
Efter § 59, stk. 2, kan værdipapircentraler kun afkræves
oplysninger om, hvilket institut der er kontoførende for nær‐
mere angivne personer eller kontofører nærmere angivne
papirer, og om ejere af aktier, der er optaget til handel på et
reguleret marked.
Efter bestemmelsen er værdipapircentraler alene oplys‐
ningspligtige med hensyn til hvilket pengeinstitut, der er
kontoførende for nærmere angivne personer eller kontofører
for nærmere angivne værdipapirer. På baggrund af denne
identifikation kan Skatteforvaltningen hos den pågældende
finansielle virksomhed anmode om de oplysninger, som er
nødvendige til kontrollens gennemførelse. Desuden indehol‐
der bestemmelsen hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan
indhente oplysninger i værdipapircentraler om ejere af ak‐
27
tier, der er optaget til handel på regulerede markeder. For‐
målet er, at Skatteforvaltningen kan få oplysninger om ejere
af ihændehaveraktier. Da det ikke er registreret i værdipa‐
pircentralens systemer, om en aktie er en ihændehaveraktie
eller ej, omfatter bestemmelsen adgang til oplysninger om
alle aktier. Bestemmelsen er imidlertid rettet mod ihændeha‐
veraktier, som er kendetegnet ved, at selskabet ikke kender
ejeren - i modsætning til navneaktier.
Bestemmelsen i skattekontrollovens § 60, stk. 1, fastlæg‐
ger omfanget af advokaters oplysningspligt. Det følger af
bestemmelsen, at advokater, i det omfang advokaten fore‐
tager økonomiske dispositioner på sin klients vegne eller
med klienten, efter anmodning skal give Skatteforvaltningen
oplysninger om en klient vedrørende omsætning med eller
for klienten af penge og lignende og af kreditmidler og
værdipapirer, aftaler med eller for klienten om terminskon‐
trakter samt købe- og salgsretter, aftaler med eller for klien‐
ten om køb og salg af fast ejendom, forretning, fly, skibe
og lignende og økonomiske dispositioner i forbindelse med
administration af en klients faste ejendom.
I det omfang bevægelser på klientkontoen vedrører de
dispositioner, hvor advokaten har oplysningspligt, kan op‐
lysningspligten omfatte klientens indskud, låneaftaler med
eller for klienten og transaktionsoplysninger i forhold til
bevægelserne på klientkontoen.
Der er tale om en særlig hjemmel, hvor advokaten har
en lovbestemt oplysningspligt, som indebærer, at videregi‐
velse af oplysninger ikke er uberettiget. Den særlige beskyt‐
telse af advokaters tavshedspligt, som bl.a. retsplejelovens
§§ 129 og 170 er udtryk for, betyder imidlertid, at det
indgår i proportionalitetsvurderingen, at Skatteforvaltningen
alene må anmode om oplysninger om klienters forhold, når
oplysningerne ikke umiddelbart kan fremskaffes på anden
vis. Skatteforvaltningen bør således konstatere, at det ikke er
muligt at få de ønskede oplysninger via klienten eller penge‐
instituttet, før advokater pålægges at afgive oplysninger.
Bestemmelsen i skattekontrollovens § 61 fastsætter en ge‐
nerel oplysningspligt, som giver Skatteforvaltningen adgang
til oplysninger fra tredjemand om andre forhold end virk‐
somhedernes indbyrdes omsætning m.v., finansielle virk‐
somheders kundeforhold eller advokaters klientforhold. Der
kan f.eks. være tale om oplysninger vedrørende ansættelses‐
forhold, offentlige tilskud og pensionsordninger.
Det følger af § 61, stk. 1, at offentlige myndigheder, er‐
hvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er erhvervs‐
drivende, efter anmodning skal give Skatteforvaltningen op‐
lysninger til brug for kontrol af en identificerbar fysisk eller
juridisk persons skattepligt eller skatteansættelse, jf. dog stk.
3, hvoraf det følger, at stk. 1 ikke gælder, ved indhentelse
af oplysninger om omsætning m.v. mellem erhvervsdriven‐
de, jf. §§ 57 og 58, finansielle virksomheders oplysninger
om kundernes økonomiske forhold, jf. § 59, og advokaters
oplysninger om klientforhold, jf. § 60.
Som eksempler på bestemmelsens anvendelse kan næv‐
nes kontrol af befordringsfradrag, hvor der kan anmodes
om oplysninger fra en arbejdsgiver om bestemte lønmod‐
tageres arbejdssted, og om der har været stillet fri bil til
rådighed, anmodninger til lønbureauer vedrørende kopi af
ansattes lønsedler, anmodninger til selskaber om at oplyse
om medarbejderaktieordninger og antal af medarbejderakti‐
er, anmodninger til vekselbureauer om konkrete personers
udførsel af store pengebeløb til andre lande, og anmodning‐
er til kommuner vedrørende udbetaling af kontanthjælp m.v.
Efter skattekontrollovens § 62, stk. 2, skal offentlige myn‐
digheder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke
er erhvervsdrivende, efter anmodning give Skatteforvaltnin‐
gen oplysninger til brug for kontrol af ikke individuelt be‐
stemte fysiske eller juridiske personers skattepligt og skatte‐
ansættelse, når anmodningen er godkendt af Skatterådet, jf.
dog stk. 2, hvoraf det følger, at oplysninger om omsætning
m.v. mellem erhvervsdrivende, jf. §§ 57 og 58, finansielle
virksomheders oplysninger om kundernes økonomiske for‐
hold, jf. § 59, og advokaters oplysninger om klientforhold,
jf. § 60, ikke kan kræves i videre omfang end nævnt i disse
bestemmelser.
Efter bestemmelsen skal Skatterådet godkende kontrolpro‐
jekter, hvor Skatteforvaltningen anmoder om oplysninger
om fysiske eller juridiske personer, som Skatteforvaltningen
ikke på forhånd har identificeret. Der er tale om kontrolpro‐
jekter, som tager udgangspunkt i et kontroltema, f.eks. for‐
muer skjult i udlandet, eller regelefterlevelsen inden for en
bestemt branche i stedet for kontrol af en eller flere bestemte
skattepligtige. Bestemmelsen supplerer de oplysningspligter,
som tredjemand kan pålægges efter bestemmelserne i §§
57-61.
Skattekontrollovens § 64 angår dokumentationspligt for
realiteten af skattearrangementer. Det følger af skattekon‐
trollovens § 64, stk. 1, at den, der som udbyder eller for‐
midler erhvervsmæssigt har bistået en skattepligtig med an‐
skaffelse af formuegoder eller finansielle instrumenter og
hel eller delvis finansiering heraf, efter anmodning, og når
formålet med skattearrangementet fortrinsvis er at nedbringe
eller udskyde skattebyrden, skal indsende dokumentation
for realiteten i de nævnte dispositioner og af de aktiver og
passiver m.v., der indgår heri, til Skatteforvaltningen.
Pligt til at dokumentere realiteten i de nævnte disposition‐
er m.v. omfatter ikke kun en pligt til at fremlægge dokumen‐
ter om de aftaler, der indgår i arrangementet, men også en
pligt til på anden tilstrækkelig måde at kunne dokumentere,
at der er realitet bag aftalerne. Efter praksis kan Skattefor‐
valtningen fastsætte rimelige frister for, hvornår en redegø‐
relse for et oplysningspligtigt forhold skal foreligge, hvis
ikke den manglende redegørelse skal tillægges bevismæssig
skadevirkning for den skattepligtige ved skatteansættelsen.
For en gennemgang af de krav og retningslinjer, som
Skatteforvaltningen skal iagttage i forbindelse med indhen‐
telse af oplysninger efter anmodning, henvises til de almin‐
delige bemærkninger, afsnit 2.1.1.
Et pålæg efter § 72, stk. 2, skal indeholde en henvisning
til den relevante lovbestemmelse, og det skal være specifi‐
ceret, hvilke oplysninger, der ønskes udleveret. Pålægget
skal gives skriftligt, og det skal af dette fremgå, at såfremt
28
pålægget ikke efterleves inden for den fastsatte frist, kan
der pålægges daglige tvangsbøder fra en given dato, indtil
pålægget efterkommes.
Ved fastsættelsen af tvangsbøden skal der tages hensyn
til den oplysningspligtiges økonomiske formåen, således at
pressionen har effekt. En tvangsbøde skal efter praksis være
på mindst 1.000 kr. dagligt, men bødestørrelsen beror i øv‐
rigt på et konkret skøn. Daglige tvangsbøder gives for hver
kalenderdag, dvs. syv dage om ugen. De daglige tvangsbø‐
der kan forhøjes med skriftligt varsel, hvis den fastsatte
tvangsbøde ikke har givet resultat. Når den oplysningspligti‐
ge efterlever pålægget, tilbagebetales de tvangsbøder, som
den oplysningspligtige har betalt, ikke, mens ikke betalte
tvangsbøder bortfalder. Dette skyldes, at tvangsbøder er et
pressionsmiddel og ikke en straf.
Det foreslås, at der i bestemmelsen i skattekontrollovens §
72, stk. 2, efter »pålægget efterkommes« indsættes: », eller
der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 84 a, stk.
1 eller 2, som følge af, at pålægget ikke efterkommes«.
Med den foreslåede ændring af § 72, stk. 2, undgås, at
der i relation til det samme pålæg og den samme periode,
hvor pålægget ikke efterkommes, både pålægges daglige
tvangsbøder og udstedes bødeforelæg for overtrædelse af de
nye straffebestemmelser i § 84 a, stk. 1 eller 2.
Ændringen skal ses i sammenhæng med, at det i lovforsla‐
gets § 1, nr. 2, foreslås at indsætte en ny bestemmelse som
§ 84 a, der vil give hjemmel til at pålægge virksomheder
bødestraf for ikke at efterkomme et pålæg om indsendelse af
oplysninger.
Til nr. 2
Det følger af skattekontrollovens § 72, stk. 2, at efterkom‐
mes en anmodning om oplysninger efter § 16, stk. 1, § 18,
stk. 1, § 20, § 53, stk. 1 og 2, § 55, stk. 1 og 2, § 56, stk. 1,
§ 57, stk. 1, § 58, stk. 1-3, § 59, stk. 1 og 2, § 60, stk. 1, §
61, stk. 1, § 62, stk. 1, eller § 64, stk. 1, ikke, kan Skattefor‐
valtningen give pålæg om, at oplysningerne skal indsendes
inden en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra
fristens overskridelse, og indtil pålægget efterkommes.
Reglerne i skattekontrollovens § 16, stk. 1, § 18, stk. 1 og
§ 20 omhandler pensionsordninger i udlandet.
Efter § 16 skal en forsikringstager m.v., der opretter en
pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens af‐
snit II A eller anden livs- og pensionsforsikring hos forsik‐
ringsselskaber m.v. i udlandet, afgive en erklæring til Skat‐
teforvaltningen. Erklæringen skal afgives ved oprettelse af
pensionsordningen, ved udløbet af perioden på 60 måneder
som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 15 D, stk. 1, eller
ved indtræden af fuld skattepligt her til landet senest 1 år
efter indtræden af fuld skattepligt, men dog inden udløbet
af oplysningsfristen for det indkomstår, hvor den fulde skat‐
tepligt indtræder, jf. dog stk. 3.
Af § 18, stk. 1, fremgår, hvad der skal være vedlagt er‐
klæringer omfattet af § 16 i de situationer, hvor ordningen
ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk.
4, eller skattekontrollovens § 53 B, stk. 2. Erklæringer efter
§ 16 skal være vedlagt en fuldmagt fra forsikringstageren
m.v. til Skatteforvaltningen til indseende i ordningen i det
udenlandske selskab, jf. § 18, stk. 1, nr. 1, og en erklæring
fra det udenlandske selskab, jf. dog § 19, hvori selskabet
angiver at ville påtage sig hvert år af egen drift senest den
31. januar at sende en række nærmere specificerede oplys‐
ninger vedrørende ordningen for det foregående kalenderår
til Skatteforvaltningen, jf. § 18, stk. 1, nr. 2.
Det følger af Skattekontrollovens § 20, at indsender det
udenlandske selskab ikke oplysninger til Skatteforvaltnin‐
gen rettidigt som nævnt i § 18, stk. 1, nr. 2, eller har ejeren
ikke indsendt oplysningerne til Skatteforvaltningen inden
udløbet af oplysningsfristen, jf. § 19, kan Skatteforvaltning‐
en pålægge den eller dem, der råder over ordningen i for‐
hold til selskabet, at opsige ordningen
I henhold til bestemmelsen i skattekontrollovens § 72, stk.
2, er det forudsat, at Skatteforvaltningen kan anmode om
oplysninger omfattet af bestemmelserne i § 16, stk. 1, §18,
stk. 1, og § 20.
Efter skattekontrollovens § 53 har erhvervsdrivende, der
fører regnskab, pligt til efter anmodning fra Skatteforvalt‐
ningen at indsende deres regnskabsmateriale med bilag så‐
vel for tidligere som for det løbende regnskabsår og andre
dokumenter, der kan have betydning for kontrollen af den
pågældendes skatteansættelser, herunder for afgørelsen af
skattepligt her til landet. Indsendelsespligten omfatter også
regnskabsmateriale m.v. vedrørende den skattepligtiges virk‐
somhed i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.
Pligten til efter § 53 at indsende regnskabsmateriale m.v.
gælder enhver erhvervsdrivende, og gælder såvel fysiske
som juridiske personer uanset ejer- og hæftelsesforhold.
Alle erhvervsgrupper er omfattet af bestemmelsen, her‐
under pengeinstitutter, revisorer og advokater. Advokater
er som erhvervsdrivende dermed også omfattet af bestem‐
melsen, og advokaters tavshedspligt kan ikke føre til en
begrænsning i anvendelsen af bestemmelsen. En advokat
har således pligt til at stille sit regnskab med bilag m.v. til
rådighed for Skatteforvaltningen, uanset om de indeholder
oplysninger, som ellers er omfattet af reglerne om tavsheds‐
pligt. § 53 kan derimod ikke benyttes som hjemmel til at
foretage kontrol af advokatens klienter. Formålet med kon‐
trollen må således ikke være at tilvejebringe oplysninger om
advokatens klienter. Hvis der imidlertid af det lovligt tilveje‐
bragte materiale fremgår oplysninger om andres - herunder
ikke erhvervsdrivendes - skatteforhold (såkaldte tilfældig‐
hedsfund), kan oplysningerne derimod anvendes ved kontrol
af disses skatteansættelser.
Pligten til at indsende regnskabsmateriale m.v. omfatter
også erhvervsdrivende, som faktisk fører regnskab uden at
være bogføringspligtige. Ved bilag, herunder originalbilag,
forstås i praksis de dokumenter, som de enkelte grundpo‐
steringer foretages efter i selve bogholderiet. Ud over det
egentlige regnskabsmateriale med bilag kan der også kræves
indsendt andre dokumenter, der kan have betydning for skat‐
tekontrollen, herunder for afgørelsen af skattepligt.
Udleveringspligten efter § 53 omfatter alle dokumenter,
29
der falder ind under den i bestemmelsen opstillede relevans‐
betingelse, dvs. at der skal være tale om dokumenter inde‐
holdende oplysninger, der er nødvendige for skattekontrol‐
len.
Efter skattekontrollovens § 55, stk. 1, skal skattepligtige
fysiske personer efter anmodning fra Skatteforvaltningen
inden for en rimelig frist oplyse om formuen ved indkomst‐
årets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om stør‐
relsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, her‐
under om hovedposter i årets privatforbrug.
Efter bestemmelsen kan Skatteforvaltningen indhente sup‐
plerende formueoplysninger m.v. hos enhver skattepligtig
fysisk person, dvs. uanset om den pågældende er erhvervs‐
drivende, hovedaktionær, lønmodtager eller andet. De op‐
lysninger, der kan kræves efter bestemmelsen, er oplysning‐
er om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved ind‐
komstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændring‐
er i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i
årets privatforbrug. Formålet med bestemmelsen er at kun‐
ne kontrollere, om der er en naturlig sammenhæng mellem
den skattepligtiges indkomst og forbrug. Oplysningerne kan
kræves i forbindelse med oplysningsskemaet eller på andre
tider af året.
Skattekontrollovens § 56 omhandler en række yderligere
oplysninger, som Skatteforvaltningen – ud over de oplys‐
ninger, der er nævnt i § 55 – kan anmode om, hvis den på‐
gældende er hovedaktionær i et aktie- eller anpartsselskab.
Efter § 56, stk. 1, skal skattepligtige fysiske personer,
som ejer mindst 25 pct. af selskabskapitalen eller råder over
mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i et selskab
som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller
2, efter Skatteforvaltningens anmodning oplyse om væsent‐
lige økonomiske aftaler, der i indkomståret er indgået eller
ændret mellem selskabet og den pågældende selv eller en
ægtefælle, som den pågældende levede sammen med ved
udgangen af indkomståret, jf. kildeskattelovens § 4. For per‐
soner, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 1, eller fuldt skattepligtige personer, der efter en dobbelt‐
beskatningsoverenskomst skal anses for hjemmehørende i
en fremmed stat (dobbeltdomicil), skal oplysningerne kun
gives, hvis selskabet er hjemmehørende her i landet. Efter
skattekontrollovens § 56, stk. 3, opgøres procentsatserne
nævnt i stk. 1 efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1,
3. pkt., og stk. 2 og 3.
Med udtrykket »skattepligtige fysiske personer« menes
såvel fuldt som begrænset skattepligtige personer, herunder
også fuldt skattepligtige personer, der efter en dobbeltbe‐
skatningsoverenskomst skal anses for hjemmehørende i en
fremmed stat (dobbeltdomicil).
Efter bestemmelsen skal en hovedaktionær efter anmod‐
ning fra Skatteforvaltningen oplyse om væsentlige økonomi‐
ske aftaler, der i indkomståret er indgået eller ændret mellem
selskabet og den pågældende selv eller en samlevende æg‐
tefælle. Det vil som minimum skulle fremgå af oplysninger‐
ne, hvornår aftalen er indgået, hvilken type aftale der er
indgået, samt aftalens hovedindhold, herunder aftalens gen‐
stand og økonomiske omfang. Hensigten med, at hovedakti‐
onærer skal indsende de omhandlede oplysninger, er at øge
Skatteforvaltningens kontrol navnlig med, om transaktioner
mellem hovedaktionær og selskab er indgået på sædvanlige
markedsmæssige vilkår.
Efter skattekontrollovens § 57 skal erhvervsdrivende og
juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende, efter Skat‐
teforvaltningens anmodning indsende regnskabsmateriale
med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabs‐
år og andre dokumenter, der har betydning for kontrol af
andre navngivne erhvervsdrivendes skatteansættelse.
Bestemmelsen giver adgang til regnskabsmateriale hos
erhvervsvirksomheder og foreninger m.v. til brug for do‐
kumentation af samhandel og udveksling af ydelser med
henblik på kontrol af bestemte erhvervsdrivendes skattean‐
sættelse. Bestemmelsen giver således Skatteforvaltningen
hjemmel til at foretage krydsrevision. Pligten til at indsende
regnskabsmateriale m.v. også for juridiske personer, der ikke
er erhvervsdrivende, er begrundet i hensynet til at kunne
indhente relevante oplysninger i forbindelse med gennem‐
førelse af krydsrevisioner og brancheundersøgelser, idet dis‐
se juridiske personer er forbrugere af en lang række varer
og ydelser fra erhvervsdrivende. Såfremt de ønskede oplys‐
ninger vedrører ikke identificerbare fysiske eller juridiske
personer, skal der foreligge en tilladelse fra Skatterådet til
at indhente disse efter bestemmelsen i skattekontrollovens §
62.
Bestemmelserne i skattekontrollovens § 58, stk. 1-3, giver
Skatteforvaltningen adgang til detaljerede oplysninger om
omsætning eller udveksling af ydelser mellem bestemte er‐
hvervsdrivende.
Efter § 58, stk. 1, har en erhvervsdrivende efter anmod‐
ning pligt til at give Skatteforvaltningen oplysning om den
omsætning, virksomheden har haft med eller formidlet for
andre navngivne erhvervsdrivende og de arbejder, virksom‐
heden har udført for eller ladet udføre hos andre navngivne
erhvervsdrivende.
Bestemmelsen vedrører oplysninger om omsætning af va‐
rer fra råstof til endeligt produkt. Omsætning omfatter f.eks.
også salg af fast ejendom. Der er alene tale om omsætning
mellem erhvervsdrivende. Oplysninger om omsætning med
ikke erhvervsdrivende kunder er således ikke omfattet. Op‐
lysningspligten er ikke kun begrænset til at omfatte den
indbyrdes omsætning af erhvervsmæssig karakter, men om‐
fatter tillige omsætning m.v., der vedrører den erhvervsdri‐
vendes private forbrug. Derudover vedrører bestemmelsen
oplysninger om arbejder, virksomheden har udført for eller
ladet udføre hos andre navngivne erhvervsdrivende. Der er
tale om udveksling af ydelser, hvor der leveres et stykke
arbejde mod betaling. Dette stykke arbejde kan også være en
tjenesteydelse, f.eks. udlejning.
Efter § 58, stk. 2, skal omsætningen eller arbejdets karak‐
ter, omsatte varemængder, vederlagets størrelse, tidspunktet
for omsætningen eller arbejdets udførelse samt hvornår og
hvorledes vederlaget er erlagt efter anmodning specificeres.
I modsætning til de oplysninger, som kan forlanges efter
30
§ 53, kan oplysninger efter § 58 forlanges, uanset om de
umiddelbart er tilgængelige i den erhvervsdrivendes virk‐
somhed. Oplysningspligten kan således forlanges efterkom‐
met, selv om oplysningerne ikke fremgår direkte af vedkom‐
mendes regnskab, men f.eks. kun kan fremskaffes ved gen‐
nemgang af bilag, udarbejdelse af oversigter m.v.
Erhvervsdrivende, der er pålagt en særlig tavshedspligt
i kunde- eller klientforholdet, er ikke undtaget for pligten
til at udlevere regnskabsmæssige oplysninger til brug for
krydsrevision, når der er tale om revision af den pågælden‐
des erhvervsmæssige relationer med andre identificerbare
erhvervsdrivende. Der kan f.eks. være tale om pengeinsti‐
tutters forbindelse med hinanden eller rådgivere i et interes‐
sentskab.
Bestemmelsen kan ikke anvendes til at få oplysninger fra
advokater eller andre rådgivere om deres erhvervsdrivende
klienters forhold, når der alene er tale om en rådgiver/klient
relation. Såfremt Skatteforvaltningen måtte ønske sådanne
oplysninger, finder bestemmelserne i Skattekontrolloven om
finansielle virksomheder, advokaters oplysningspligt eller
den generelle oplysningspligt anvendelse.
Efter § 58, stk. 3, har produktions-, indkøbs- og salgsfor‐
eninger og lignende erhvervsorganisationer tillige pligt til
at oplyse om organisationens eller foreningens mellemvæ‐
rende med sine erhvervsdrivende medlemmer, jf. stk. 1 og
2. Bestemmelsen er relevant, idet der både inden for fiskeri
og landbrug eksisterer f.eks. andelsselskaber, hvor medlem‐
merne, som enten er selvstændige fiskere eller gårdmænd,
leverer råvarer til en produktionsvirksomhed, som er ejet
af medlemmerne i fællesskab, og typisk aftager produktions‐
virksomheden varerne til en aftalt mindstepris, og eventuelle
overskud kan udbetales som bonus.
Skattekontrollovens § 59, stk. 1 og 2, fastsætter, hvilke
oplysninger Skatteforvaltningen kan kræve fra en finansiel
virksomhed om dens kundeforhold.
Bestemmelsen i § 59, stk. 1, angår oplysningspligtens om‐
fang, der specificeres nærmere i bestemmelsens nr. 1-7. Op‐
lysningspligten omfatter oplysninger om alle kunder, både
erhvervsdrivende og ikke erhvervsdrivende.
Efter § 59, stk. 2, kan værdipapircentraler kun afkræves
oplysninger om, hvilket institut der er kontoførende for nær‐
mere angivne personer eller kontofører nærmere angivne
papirer, og om ejere af aktier, der er optaget til handel på et
reguleret marked.
Efter bestemmelsen er værdipapircentraler alene oplys‐
ningspligtige med hensyn til hvilket pengeinstitut, der er
kontoførende for nærmere angivne personer eller kontofører
for nærmere angivne værdipapirer. På baggrund af denne
identifikation kan Skatteforvaltningen hos den pågældende
finansielle virksomhed anmode om de oplysninger, som er
nødvendige til kontrollens gennemførelse. Desuden indehol‐
der bestemmelsen hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan
indhente oplysninger i værdipapircentraler om ejere af ak‐
tier, der er optaget til handel på regulerede markeder. For‐
målet er, at Skatteforvaltningen kan få oplysninger om ejere
af ihændehaveraktier. Da det ikke er registreret i værdipa‐
pircentralens systemer, om en aktie er en ihændehaveraktie
eller ej, omfatter bestemmelsen adgang til oplysninger om
alle aktier. Bestemmelsen er imidlertid rettet mod ihændeha‐
veraktier, som er kendetegnet ved, at selskabet ikke kender
ejeren - i modsætning til navneaktier.
Bestemmelsen i skattekontrollovens § 60, stk. 1, fastlæg‐
ger omfanget af advokaters oplysningspligt. Det følger af
bestemmelsen, at advokater, i det omfang advokaten fore‐
tager økonomiske dispositioner på sin klients vegne eller
med klienten, efter anmodning skal give Skatteforvaltningen
oplysninger om en klient vedrørende omsætning med eller
for klienten af penge og lignende og af kreditmidler og
værdipapirer, aftaler med eller for klienten om terminskon‐
trakter samt købe- og salgsretter, aftaler med eller for klien‐
ten om køb og salg af fast ejendom, forretning, fly, skibe
og lignende og økonomiske dispositioner i forbindelse med
administration af en klients faste ejendom.
I det omfang bevægelser på klientkontoen vedrører de
dispositioner, hvor advokaten har oplysningspligt, kan op‐
lysningspligten omfatte klientens indskud, låneaftaler med
eller for klienten og transaktionsoplysninger i forhold til
bevægelserne på klientkontoen.
Der er tale om en særlig hjemmel, hvor advokaten har en
lovbestemt oplysningspligt, som indebærer, at videregivelse
af oplysninger ikke er uberettiget. Den særlige beskyttelse
af advokaters tavshedspligt, som bl.a. retsplejelovens §§ 129
og 170 er udtryk for, betyder imidlertid, at det indgår i pro‐
portionalitetsvurderingen, at Skatteforvaltningen alene må
anmode om oplysninger om klienters forhold, når oplysnin‐
gerne ikke umiddelbart kan fremskaffes på anden vis. Skat‐
teforvaltningen bør således konstatere, at det ikke er muligt
at få de ønskede oplysninger via klienten eller pengeinstitut‐
tet, før advokater pålægges at afgive oplysninger.
Bestemmelsen i skattekontrollovens § 61 fastsætter en ge‐
nerel oplysningspligt, som giver Skatteforvaltningen adgang
til oplysninger fra tredjemand om andre forhold end virk‐
somhedernes indbyrdes omsætning m.v., finansielle virk‐
somheders kundeforhold eller advokaters klientforhold. Der
kan f.eks. være tale om oplysninger vedrørende ansættelses‐
forhold, offentlige tilskud og pensionsordninger.
Det følger af § 61, stk. 1, at offentlige myndigheder, er‐
hvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er erhvervs‐
drivende, efter anmodning skal give Skatteforvaltningen op‐
lysninger til brug for kontrol af en identificerbar fysisk eller
juridisk persons skattepligt eller skatteansættelse, jf. dog stk.
3, hvoraf det følger, at stk. 1 ikke gælder, ved indhentelse
af oplysninger om omsætning m.v. mellem erhvervsdriven‐
de, jf. §§ 57 og 58, finansielle virksomheders oplysninger
om kundernes økonomiske forhold, jf. § 59, og advokaters
oplysninger om klientforhold, jf. § 60.
Som eksempler på bestemmelsens anvendelse kan næv‐
nes kontrol af befordringsfradrag, hvor der kan anmodes
om oplysninger fra en arbejdsgiver om bestemte lønmod‐
tageres arbejdssted, og om der har været stillet fri bil til
rådighed, anmodninger til lønbureauer vedrørende kopi af
ansattes lønsedler, anmodninger til selskaber om at oplyse
31
om medarbejderaktieordninger og antal af medarbejderakti‐
er, anmodninger til vekselbureauer om konkrete personers
udførsel af store pengebeløb til andre lande, og anmodning‐
er til kommuner vedrørende udbetaling af kontanthjælp m.v.
Efter skattekontrollovens § 62, stk. 2, skal offentlige myn‐
digheder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke
er erhvervsdrivende, efter anmodning give Skatteforvaltnin‐
gen oplysninger til brug for kontrol af ikke individuelt be‐
stemte fysiske eller juridiske personers skattepligt og skatte‐
ansættelse, når anmodningen er godkendt af Skatterådet, jf.
dog stk. 2, hvoraf det følger, at oplysninger om omsætning
m.v. mellem erhvervsdrivende, jf. §§ 57 og 58, finansielle
virksomheders oplysninger om kundernes økonomiske for‐
hold, jf. § 59, og advokaters oplysninger om klientforhold,
jf. § 60, ikke kan kræves i videre omfang end nævnt i disse
bestemmelser.
Efter bestemmelsen skal Skatterådet godkende kontrolpro‐
jekter, hvor Skatteforvaltningen anmoder om oplysninger
om fysiske eller juridiske personer, som Skatteforvaltningen
ikke på forhånd har identificeret. Der er tale om kontrolpro‐
jekter, som tager udgangspunkt i et kontroltema, f.eks. for‐
muer skjult i udlandet, eller regelefterlevelsen inden for en
bestemt branche i stedet for kontrol af en eller flere bestemte
skattepligtige. Bestemmelsen supplerer de oplysningspligter,
som tredjemand kan pålægges efter bestemmelserne i §§
57-61.
Skattekontrollovens § 64 angår dokumentationspligt for
realiteten af skattearrangementer. Det følger af skattekon‐
trollovens § 64, stk. 1, at den, der som udbyder eller for‐
midler erhvervsmæssigt har bistået en skattepligtig med an‐
skaffelse af formuegoder eller finansielle instrumenter og
hel eller delvis finansiering heraf, efter anmodning, og når
formålet med skattearrangementet fortrinsvis er at nedbringe
eller udskyde skattebyrden, skal indsende dokumentation
for realiteten i de nævnte dispositioner og af de aktiver og
passiver m.v., der indgår heri, til Skatteforvaltningen.
Pligt til at dokumentere realiteten i de nævnte disposition‐
er m.v. omfatter ikke kun en pligt til at fremlægge dokumen‐
ter om de aftaler, der indgår i arrangementet, men også en
pligt til på anden tilstrækkelig måde at kunne dokumentere,
at der er realitet bag aftalerne. Efter praksis kan Skattefor‐
valtningen fastsætte rimelige frister for, hvornår en redegø‐
relse for et oplysningspligtigt forhold skal foreligge, hvis
ikke den manglende redegørelse skal tillægges bevismæssig
skadevirkning for den skattepligtige ved skatteansættelsen.
For en gennemgang af de krav og retningslinjer, som
Skatteforvaltningen skal iagttage i forbindelse med indhen‐
telse af oplysninger efter anmodning, henvises til de almin‐
delige bemærkninger, afsnit 2.1.1.
Et pålæg efter § 72, stk. 2, skal indeholde en henvisning
til den relevante lovbestemmelse, og det skal være specifi‐
ceret, hvilke oplysninger, der ønskes udleveret. Pålægget
skal gives skriftligt, og det skal af dette fremgå, at såfremt
pålægget ikke efterleves inden for den fastsatte frist, kan
der pålægges daglige tvangsbøder fra en given dato, indtil
pålægget efterkommes.
Pålægget er en afgørelse i forvaltningslovens forstand og
kan derfor påklages, jf. skatteforvaltningslovens § 11. Kla‐
gen skal være modtaget senest tre måneder efter modtagel‐
sen af afgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk.
3. Hvis klageinstansen giver Skatteforvaltningen medhold,
fastsætter klageinstansen en frist for at komme med oplys‐
ningerne.
Det følger af skattekontrollovens § 72, stk. 3, at klage
over et pålæg efter stk. 1 og 2 ikke har opsættende virk‐
ning. Endvidere følger det, at Landsskatteretten eller Skatte‐
ankeforvaltningen kan tillægge en klage over et pålæg efter
stk. 1 og 2 opsættende virkning, hvis særlige omstændighe‐
der taler derfor. Udgangspunktet er således, at en klage ikke
har opsættende virkning. At klagen tillægges opsættende
virkning betyder, at pligten til at komme med oplysninger
og følgelig også pligten til at betale daglige tvangsbøder er
suspenderet, mens klageinstansen behandler klagesagen.
Det følger af skattekontrollovens § 85, at der kan pålæg‐
ges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reg‐
lerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af skattekontrollovens § 86, stk. 1, at i sager
om overtrædelse af skattekontrollovens straffebestemmelser,
der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen i et bødeforelæg tilkendegive den sigte‐
de, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer
sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en
nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at
betale den i bødeforelægget angivne bøde.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i skattekon‐
trollovens som § 84 a, der indfører en hjemmel til at pålæg‐
ge virksomheder bødestraf for ikke at efterkomme et pålæg
efter § 72, stk. 2 om indsendelse af oplysninger.
Det foreslås i § 84 a, stk. 1, at virksomheder, der efter §
72, stk. 2, modtager et pålæg om indsendelse af oplysninger
og undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist
at efterkomme pålægget, straffes med bøde.
Efter bestemmelsen vil det objektive gerningsindhold væ‐
re realiseret, når der er forløbet fire uger fra udløbet af den
fastsatte frist, og oplysningerne ikke er indsendt til Skatte‐
forvaltningen.
Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med den fore‐
slåede straffebestemmelse i § 84 a, stk. 2. En nærmere be‐
skrivelse af begge bestemmelser og en beskrivelse af det
foreslåede bødeniveau for overtrædelse af bestemmelserne
fremgår derfor samlet nedenfor under bemærkningerne til
den foreslåede straffebestemmelse i § 84 a, stk. 2.
Det foreslås i § 84 a, stk. 2, 1. pkt., at virksomheder, der
efter udløbet af fireugersfristen i stk. 1 modtager en skriftlig
meddelelse fra Skatteforvaltningen om at efterkomme et på‐
læg som nævnt i stk. 1, straffes med bøde, hvis pålægget
ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modta‐
gelse.
Efter bestemmelsen vil det objektive gerningsindhold væ‐
re realiseret, når der er forløbet 14 dage efter meddelelsens
modtagelse, og oplysningerne endnu ikke er indsendt til
Skatteforvaltningen.
32
Det foreslås i § 84 a, stk. 2, 2. pkt., at der straffes med
bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.
Skatteforvaltningen vil efter udløbet af fireugersfristen i
§ 84 a, stk. 1, og indtil pålægget efterkommes, kunne ud‐
sende meddelelser til virksomheden om, at pålægget skal
efterkommes senest 14 dage efter meddelelsernes modtagel‐
se. Den foreslåede bestemmelse i § 84 a, stk. 2, 2. pkt., vil
medføre, at for hver gang pålægget ikke er efterkommet ved
udløbet af de 14 dage, vil der kunne udstedes et bødeforelæg
til virksomheden for den manglende indsendelse, jf. dog
nedenfor om bødeniveauet. Der vil ikke inden de 14 dage er
udløbet kunne udsendes en ny meddelelse til virksomheden
med den virkning, at virksomheden ifalder bødestraf for
ikke at efterkomme pålægget inden for den 14-dagesfrist,
der fremgår af den nye meddelelse.
At oplysningerne ikke er indsendt til Skatteforvaltningen
vil betyde, at oplysningerne ikke foreligger hos Skattefor‐
valtningen, dvs. at Skatteforvaltningen ikke har modtaget
oplysningerne f.eks. via e-mail eller pr. post.
De foreslåede straffebestemmelser vil også omfatte tilfæl‐
de, hvor det kun er dele af de oplysninger, som Skattefor‐
valtningen har anmodet om, der indsendes, inden de frister,
som er fastsat i bestemmelserne. I relation hertil bemærkes,
at Skatteforvaltningen i henhold til princippet om proportio‐
nalitet, jf. retssikkerhedslovens § 2, ikke kan anmode om at
få udleveret irrelevant materiale, men alene kan anmode om
oplysninger, der er relevante og nødvendige for sagsbehand‐
lingen.
De foreslåede straffebestemmelser vil omfatte enhver
virksomhed, der i henhold til skattekontrollovens § 72, stk.
2, kan modtage et pålæg om indsendelse af oplysninger,
uanset i hvilken form virksomheden drives, og selvom virk‐
somheden ikke er registreret, men der er en formodning
for, at der drives uregistreret virksomhed. Juridiske person‐
er, hvori der ikke er drift, herunder holdingselskaber, vil
også være omfattet, mens fysiske personer, der ikke er
erhvervsdrivende, vil falde uden for bestemmelsen. Enkelt‐
mandsvirksomheder, der ikke beskæftiger flere end omkring
10-20 ansatte og således ikke vil være omfattet af reglerne i
straffelovens 5. kapitel om strafansvar for juridiske personer,
vil også være omfattet af de nye straffebestemmelser, dog
således, at det i denne situation vil være ejeren af enkelt‐
mandsvirksomheden, der er strafsubjekt.
Som anført ovenfor suspenderes en virksomheds pligt til
at indsende oplysninger, hvis en klage over et pålæg om
indsendelse af oplysningerne undtagelsesvist tillægges op‐
sættende virkning. I denne situation vil virksomheden der‐
for ikke under behandlingen af klagesagen kunne pålægges
strafansvar efter de foreslåede bestemmelser for ikke at ef‐
terkomme pålægget om indsendelse af oplysninger.
Når en klagesag, der tillægges opsættende virkning, er
afsluttet, og klageren ikke får medhold i sin klage over at
skulle efterkomme pålægget, vil klageinstansen i henhold til
gældende praksis fastsætte en frist for, hvornår virksomhe‐
den skal indsende oplysninger, som omfattes af pålægget,
til Skatteforvaltningen. Efter de nye straffebestemmelser
vil virksomheden kunne straffes med bøde, hvis virksomhe‐
den fire uger efter denne frist ikke har efterkommet pålæg‐
get. Ligeledes vil virksomheden indtil pålægget efterkom‐
mes kunne straffes med bøde, hvis virksomheden efter udlø‐
bet af denne fire ugers-frist modtager en skriftlig meddelelse
fra Skatteforvaltningen om at efterkomme pålægget, og ikke
efterkommer dette senest 14 dage efter meddelelsens modta‐
gelse.
En virksomhed vil ikke kunne pålægges strafansvar efter
de nye straffebestemmelser for ikke at imødekomme et på‐
læg om indsendelse af oplysninger til Skatteforvaltningen,
hvis Skatteforvaltningen har en konkret mistanke om, at
oplysningerne kan have betydning for bedømmelsen af en
strafbar lovovertrædelse, f.eks. en lovovertrædelse om und‐
dragelse af skatter eller afgifter, og virksomheden derfor
ikke har pligt til at indsende oplysningerne til Skatteforvalt‐
ningen, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.
Det vil være en betingelse for strafansvar efter de nye
straffebestemmelser, at der foreligger den fornødne tilreg‐
nelse til samtlige objektive gerningselementer i form af
uagtsomhed. Der foreslås ikke indført krav om, at der som
minimum skal foreligge grov uagtsomhed. Dette skyldes, at
de foreslåede straffebestemmelser vedrører simple undladel‐
ser af at indsende konkrete og specificerede oplysninger til
Skatteforvaltningen.
Det vil som altovervejende udgangspunkt anses for uagt‐
somt, hvis en virksomhed inden for de frister, som følger
af de nye straffebestemmelser, ikke imødekommer et pålæg
om indsendelse af oplysninger, idet virksomheden forud for
pålægget vil have modtaget en anmodning om indsendelse
af oplysningerne til Skatteforvaltningen og således vil have
haft mulighed for at forestå indsendelsen. Hvis en virksom‐
hed har holdt sig i bevidst uvidenhed om en anmodning
og et pålæg om indsendelse af oplysninger, f.eks. fordi virk‐
somheden bevidst har undladt at tømme sin postkasse, vil
dette også anses for uagtsomt.
Det er forudsat, at bødeniveauet for overtrædelse af de
foreslåede straffebestemmelser vil skulle udgøre 10.000 kr.
Det er endvidere forudsat, at der ved bødeudmålingen vil
skulle ske absolut kumulation, således at der ved overtræ‐
delser af de nye straffebestemmelser i alle tilfælde udmåles
en bøde på 10.000 kr. for hver overtrædelse, uanset om
overtrædelserne begås ved én eller flere handlinger, og uan‐
set om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller
flere sager. En virksomhed, der modtager et pålæg om ind‐
sendelse af oplysninger og undlader senest fire uger efter
den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget, vil
således kunne straffes med en bøde på 10.000 kr. Hvis
virksomheden efter udløbet af fireugersfristen modtager en
skriftlig meddelelse fra Skatteforvaltningen om at efterkom‐
me pålægget, vil virksomheden kunne straffes med endnu en
bøde på 10.000 kr., hvis pålægget ikke efterkommes senest
14 dage efter meddelelsens modtagelse. Hvis virksomheden
herefter modtager flere meddelelser om at efterkomme på‐
lægget, vil virksomheden tillige kunne straffes med en bøde
på 10.000 kr. for hver meddelelse, når pålægget ikke er ef‐
33
terkommet senest 14 dage efter en meddelelses modtagelse,
jf. dog nedenfor.
Det er forudsat, at en virksomhed i henhold til de foreslå‐
ede straffebestemmelser i lovforslaget maksimalt vil kunne
ifalde bødestraf på i alt 100.000 kr., for hvert pålæg, der ik‐
ke efterkommes. Dette vil være tilfældet, når virksomheden
i relation til det samme pålæg har begået ti overtrædelser af
de foreslåede bestemmelser, der hver resulterer i en bøde på
10.000 kr. Herved fastsættes der af hensyn til overtrædelsens
karakter et loft over, hvor stor den samlede straf kan være
for ikke at efterkomme et pålæg om at indsende oplysninger
efter anmodning fra Skatteforvaltningen.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op-
og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag forelig‐
ger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved
de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo‐
vens 10. kapitel.
En straffesag om overtrædelse af de nye straffebestemmel‐
ser vil kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen
efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 86, stk. 1, om
Skatteforvaltningens adgang til at afslutte straffesager, der
ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde. For en
gennemgang af, hvorledes Skatteforvaltningen forudsættes
at skulle administrere de nye straffebestemmelser, henvises
til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.
De foreslåede straffebestemmelser skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 1, nr. 1, der vil medføre, at det und‐
gås, at der i relation til det samme pålæg og den samme
periode, hvor pålægget ikke efterkommes, både pålægges
tvangsbøder og udstedes bødeforelæg for overtrædelse af
straffebestemmelserne.
Til nr. 3
Det følger af skattekontrollovens § 88, stk. 1, at i sager
om overtrædelse af §§ 82-84, der kan afgøres administrativt,
jf. § 86, finder retsplejelovens § 752, stk. 1, anvendelse. Be‐
stemmelsen er en straffeprocessuel regel, der fastsætter, at
retsplejelovens § 752, stk. 1, finder anvendelse i sager, der
kan afgøres administrativt af Skatteforvaltningen, om over‐
trædelse af straffebestemmelserne i skattekontrollovens §§
82-84.
Det følger § 86, at i sager om overtrædelse af bestemmel‐
serne i kapitel 9, der ikke skønnes at ville medføre højere
straf end bøde, kan Skatteforvaltningen i et bødeforelæg
tilkendegive den sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag,
hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer
sig rede til inden en nærmere angiven frist, der efter begæ‐
ring kan forlænges, at betale den i bødeforelægget angivne
bøde.
Det følger af retsplejelovens § 752, stk. 1, at inden politi‐
et afhører en sigtet, skal vedkommende udtrykkeligt gøres
bekendt med sigtelsen og med, at han ikke er forpligtet til
at udtale sig. Det skal af rapporten fremgå, at disse regler er
iagttaget.
Det foreslås, at bestemmelsen skattekontrollovens § 88,
stk. 1, ændres, så der i bestemmelsen også henvises til den
foreslåede straffebestemmelse i § 84 a, jf. lovforslagets § 1,
nr. 2, idet det foreslås, at »§§ 82-84« i bestemmelsen ændres
til: »§§ 82-84 a«.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 88, stk. 1,
vil medføre, at retsplejelovens § 752, stk. 1, også vil finde
anvendelse i sager om overtrædelse af den nye bestemmelse
i skattekontrollovens § 84 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Til § 2
Til nr. 1
Momskarruseller er betegnelsen for kriminelle arrange‐
menter, der forekommer ved handel mellem virksomheder
i mindst to EU-lande, og hvor det er hensigten, at mindst
én af de involverede virksomheder (skraldespandsvirksom‐
heden) ikke afregner skyldig moms. Svindlen er mulig, fordi
det ved intern EU-handel med varer mellem virksomheder
er købervirksomheden (erhververen), der afregner moms i
eget land (forbrugslandet), samtidig med at denne fradra‐
ger momsen for købet. Reglerne om erhvervelsesmoms (om‐
vendt betalingspligt), jf. momslovens § 46, stk. 1, 2. pkt.,
er fastsat for at lette den almindelige handel mellem moms‐
registrerede virksomheder inden for EU. Hvis reglerne ikke
eksisterede, skulle en udenlandsk virksomhed, som sælger
varer til en dansk virksomhed, momsregistreres her i landet
for at angive og afregne moms til den danske stat af sit
salg. Ulempen ved reglen er imidlertid, at der sker »et brud«
på momskæden, som gør svig mulig.
Kædesvig er – ligesom momskarruselsvig – betegnelsen
for et kriminelt arrangement, hvor formålet er at begå svig
med skatte- og afgifter m.v. Ved kædesvig benytter de im‐
plicerede bagmænd typisk en kæde af gennemfakturerings‐
enheder (underleverandører) i kombination med stråmænd,
fiktive virksomheder og falske fakturaer. Undervejs i kæ‐
derne sløres det via kæden af typisk indenlandske handler,
hvem der reelt har leveret varen/ydelsen (og dermed skal
betale indkomstskat og moms samt indeholde A-skat og ar‐
bejdsmarkedsbidrag af udbetalt A-indkomst). Til slut over‐
føres pengene til en skraldespandsvirksomhed, der har til
formål at påføre Skatteforvaltningen et tab ved at opbygge
gæld, som ikke bliver betalt, hvorefter skraldespandsvirk‐
somheden lukker, så snart pengene er trukket ud af virksom‐
heden.
Det følger af momslovens § 46, stk. 10, 1. og 2. pkt., at en
virksomhed, der leverer varer med leveringssted her i landet,
jf. kapitel 4, som den har købt af en virksomhed, som har
erhvervet varerne fra udlandet, jf. kapitel 3, eller som den
har købt af enhver anden virksomhed i senere indenlandske
transaktionsled, hæfter solidarisk for betaling af afgiften
med den virksomhed, som er betalingspligtig for afgiften
af det indenlandske salg, når denne forsætligt eller groft
uagtsomt ikke er blevet afregnet til Skatteforvaltningen, jf.
kapitel 15. Bestemmelserne i § 46, stk. 10, 1. og 2. pkt.,
omfatter momskarruselsvig, der netop er karakteriseret ved
at involvere handel mellem virksomheder i mindst to EU-
34
lande. Bestemmelserne omfatter derimod ikke kædesvig,
der som nævnt ovenfor er karakteriseret ved at involvere
indenlandske transaktioner. Herudover er bestemmelserne
begrænset til at omfatte handel med varer, hvorved forstås
et »materielt gode«, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt., og omfatter der‐
for ikke momskarruselsvig med »ydelser«, hvorved forstås
andet end varer, jf. 3. pkt.
Hæftelsen efter momslovens § 46, stk. 10, 1. og 2. pkt.,
er dog ifølge 3. pkt. betinget af tre forhold. For det første
skal Skatteforvaltningen have konstateret, at den pågælden‐
de virksomhed tidligere har købt varer som beskrevet i 1. og
2. pkt., hvor afgiften af det indenlandske salg ikke er blevet
afregnet. For det andet skal den pågældende virksomhed
have modtaget en notifikation fra Skatteforvaltningen efter
stk. 11. For det tredje skal den pågældende virksomhed groft
uagtsomt eller forsætligt ikke have overholdt påbuddene i en
gældende notifikation.
Det følger af momslovens § 46, stk. 11, 1. pkt., at en no‐
tifikation kan udstedes til en virksomhed, når Skatteforvalt‐
ningen vurderer, at virksomheden har deltaget i en handel
som beskrevet i stk. 10, 1. og 2. pkt. Notifikationen gives
ifølge stk. 11, 2. pkt., til virksomheden og den personkreds,
som er nævnt i opkrævningslovens § 11, stk. 2, 2. pkt., dvs.
en fysisk eller juridisk person, der er ejer af en virksomhed,
reelt driver en virksomhed, er medlem af bestyrelsen eller
direktionen i en virksomhed eller er filialbestyrer i en virk‐
somhed, der inden for de seneste 5 år har været ejer af
eller medlem af bestyrelsen eller direktionen eller har været
filialbestyrer i en anden virksomhed, der har påført staten
et samlet tab som følge af konkurs eller anden insolvens
eller har skabt en usikret restance til Skatteforvaltningen på
mere end 50.000 kr. vedrørende skatter og afgifter m.v., der
opkræves efter opkrævningsloven, eller personskatter og bi‐
drag, herunder restskat, der hidrører fra driften af den anden
virksomhed.
Notifikationen gives for en tidsbegrænset periode på 5
år, men notifikationen kan gives for en ny periode på 5 år,
såfremt der er grundlag herfor, jf. momslovens § 46, stk. 11,
3. og 4. pkt. Oplysningerne om notifikationen skal ifølge 5.
pkt. registreres i KINFO efter skattekontrollovens § 69, så
Skatteforvaltningen kan holde øje med virksomheden.
Anvendelsesområdet for momslovens § 46, stk. 10 og
11, er efter ordlyden begrænset til momskarruseller med
»varer«. Dette skal ses i sammenhæng med, at erfaringerne
med momskarruseller på tidspunktet for indsættelsen af be‐
stemmelserne, jf. lov nr. 408 af 8. maj 2006, var, at mom‐
skarruseller foregik via handler med »varer«. Bestemmelsen
giver således ikke mulighed for, at Skatteforvaltningen kan
udstede en notifikation til en virksomhed, der deltager i en
momskarrusel med »ydelser«, med henblik på at virksomhe‐
den kan hæfte solidarisk for skraldespandsvirksomhedens
manglende afgiftsbetaling. Derudover medfører begrænsnin‐
gen af bestemmelsen til alene at omfatte momskarruselsvig,
som bestemmelsens ordlyd sigter på, at bestemmelsen ikke
kan anvendes ved andre typer af svig, f.eks. kædesvig.
Det foreslås, at momslovens § 46, stk. 10, 1. pkt., nyaffat‐
tes, hvorefter en virksomhed, der med leveringssted her i
landet, jf. kapitel 4, leverer varer eller ydelser, som den har
købt af en virksomhed, jf. kapitel 3, skal hæfte solidarisk for
betaling af afgiften.
Den foreslåede nyaffattelse vil indebære en udvidelse af
anvendelsesområdet for momslovens § 46, stk. 10, 1. pkt.,
til også at omfatte virksomheder, der deltager i en momskar‐
rusel med »ydelser« eller deltager i en kædesvigskonstrukti‐
on. En sådan virksomhed vil herefter i medfør af 2. pkt.
hæfte solidarisk for afgiften med den virksomhed, som er
betalingspligtig for afgiften af det indenlandske salg, når
denne forsætligt eller groft uagtsomt ikke er blevet afregnet
til Skatteforvaltningen, jf. kapitel 15.
Ved levering af »ydelser« forstås levering af andet end va‐
rer, jf. momslovens § 4. Den foreslåede udvidelse af moms‐
lovens § 46, stk. 10, 1. pkt., til at omfatte »varer og ydelser«
vil således medføre, at enhver levering, herunder levering
af CO2-kvoter, CO2-kreditter og gas- og elektricitetscertifi‐
kater m.v., vil være omfattet af bestemmelsen.
Der foreslås ikke at skulle ske ændringer i betingelserne
i momslovens § 46, stk. 10, 3. pkt., nr. 1-3, om, hvornår
en virksomhed nævnt i 1. og 2. pkt. hæfter solidarisk med
skraldespandsvirksomheden for manglende betaling af af‐
gift, jf. dog den i lovforslagets § 2, nr. 2, foreslåede konse‐
kvensændring i momslovens § 46. stk. 10, 3. pkt., nr. 1,
hvor det foreslås at indsætte »og ydelser« efter »varer«. Den
solidariske hæftelse efter stk. 10, 1. og 2. pkt., for deltagelse
i momskarruseller med ydelser eller deltagelse i kædesvig
vil således – ligesom for deltagelse i momskarruseller med
varer efter de nugældende regler – skulle være betinget af,
at 1) Skatteforvaltningen har konstateret, at den pågældende
virksomhed tidligere har købt varer eller ydelser som be‐
skrevet i 1. og 2. pkt., hvor afgiften af det indenlandske salg
ikke er blevet afregnet, 2) at den pågældende virksomhed
har modtaget en notifikation fra Skatteforvaltningen efter
stk. 11, og 3) at den pågældende virksomhed groft uagtsomt
eller forsætligt ikke har overholdt påbuddene i en gældende
notifikation.
Som konsekvens af den foreslåede udvidelse af anvendel‐
sesområdet for momslovens § 46, stk. 10, 1. pkt., foreslås
anvendelsesområdet for notifikationer efter stk. 11, der hen‐
viser til stk. 10, 1. og 2. pkt., tilsvarende udvidet til også at
omfatte virksomheder, der leverer »ydelser« med leverings‐
sted her i landet, og til også at kunne anvendes i forhold
til kædesvig. En notifikation, der udstedes som følge af
deltagelse i kædesvig, vil – ligesom notifikationer udstedt
i forhold til deltagelse i momskarrusel – indeholde påbud,
som virksomheden aktivt skal udføre, og som vil afhænge
af en vurdering af virksomhedens konkrete forhold. Virk‐
somheden kan blive pålagt at være opmærksom på usæd‐
vanlige fakturerings- og betalingsflow (eksempelvis tredje‐
partsbetalinger, hvor betaling sker til en anden end sælger,
utraditionelle handelskanaler m.v.) samt ydelser, der handles
til priser, der afviger fra markedsprisen, og hvor der ikke
er sammenhæng mellem ydelsens pris, kvalitet og omfang
(f.eks. handles til en pris, der er lavere end laveste markeds‐
pris). Derudover vil notifikationen altid indeholde pålæg
om, at virksomheden skal underrette Skatteforvaltningen,
35
hvis virksomheden støder på de usædvanlige handelsforhold
nævnt i notifikationen. Dette gælder, uanset om virksomhe‐
den vælger at indgå i handlen eller ej. Såfremt virksomhe‐
den støder på de usædvanlige handelsforhold nævnt i noti‐
fikationen, skal den som udgangspunkt afholde sig fra at
indgå i handlen. Ignorerer virksomheden de usædvanlige
handelsforhold og dermed påbuddene i notifikationen ved at
indgå i handlen, kan den risikere at hæfte solidarisk for den
moms, som den betalingspligtige skraldespandsvirksomhed
ikke har afregnet her i landet, som den burde. Der vil såle‐
des være en formodning om, at virksomheden ikke har været
i god tro, når den indgår i denne form for handler, idet virk‐
somheden allerede er notificeret. Skulle det forekomme, at
en notificeret virksomhed udviser den agtpågivenhed, som
den er blevet pålagt, men alligevel uforvarende (hvorved
der i denne sammenhæng forstås, at virksomheden er i god
tro eller handler simpelt uagtsomt) kommer til at deltage
i momskarrusel- eller kædesvig, vil virksomheden således
fortsat ikke blive mødt med solidarisk hæftelse, men det vil
efter omstændighederne kunne medføre, at notifikationens
påbud udvides og skærpes. Notifikationerne om deltagelse
i momskarruseller med ydelser eller deltagelse i kædesvig
vil – ligesom notifikationer for deltagelse i momskarruseller
med varer – blive registreret i KINFO, jf. stk. 11, 5. pkt.
Ved Skatteforvaltningens vurdering af, hvorvidt en virk‐
somheds overtrædelse af en gældende notifikation skal med‐
føre solidarisk hæftelse, foreslås der ikke at skulle være
forskel på, hvorvidt den gældende notifikation er udstedt for
deltagelse i momskarrusel- eller kædesvig. Hvis den gæl‐
dende notifikation er udstedt for deltagelse i en momskarru‐
sel, vil efterfølgende deltagelse i kædesvig således kunne
føre til, at virksomheden hæfter solidarisk for manglende
afgiftsbetaling i kædesvigen (og omvendt). Ligeledes vil det
være uden betydning, om den momskarrusel eller kædesvig,
der har givet anledning til udstedelsen af notifikationen, er
foregået via handler med varer eller ydelser.
Der foreslås med forslaget ikke at skulle ske ændringer
i forhold til virksomhedens mulighed for at påklage udste‐
delsen af en notifikation, jf. momslovens § 46, stk. 11,
eller omfanget af den solidariske hæftelse efter stk. 10. Virk‐
somheden vil således have mulighed for at påklage udste‐
delsen af en notifikation og dermed vurderingen af, at virk‐
somheden har deltaget i en momskarrusel eller kædesvig,
efter skatteforvaltningslovens almindelige klageregler, men
klagen vil ikke have opsættende virkning. Tilsvarende vil
den solidariske hæftelse kun gælde for den moms, som
den betalingspligtige skraldespandsvirksomhed burde have
afregnet. Såfremt en virksomhed i en momskarrusel eller
kædesvigskonstruktion ikke afregner moms, fordi virksom‐
heden f.eks. har likviditetsproblemer, vil der således ikke
være solidarisk hæftelse for de notificerede virksomheder
for dette momsbeløb.
Baggrunden for den foreslåede nyaffattelse af momslov‐
ens § 46, stk. 10, 1. pkt., er, at virksomheder, der forsøger at
begå skatte- og afgiftssunddragelse, i stigende grad benytter
sig af mere og mere komplekse virksomhedskonstruktioner
og svigsmetoder. Det stiller store krav til Skatteforvaltnin‐
gens kontrol af virksomhederne. Foruden tilstrækkelige res‐
sourcer til kontrollen er der således behov for, at Skattefor‐
valtningen har effektive og tidssvarende metoder til at un‐
derstøtte kontrolarbejdet. Der er derfor behov for løbende at
sikre, at lovgivningen giver Skatteforvaltningen de fornødne
værktøjer til at udføre kontrolarbejdet. Momskarruseller og
kædesvigskonstruktioner kan kun fortsætte, så længe der er
virksomheder, der er villige til at aftage de varer eller ydel‐
ser, der indgår i svigskonstruktionen, og disse aftagervirk‐
somheder vil ofte være klar over, at der er noget, som ikke
helt er, som det burde være, men påberåbe sig, at de blot har
gjort en god, hurtig og risikofri handel (på bekostning af sta‐
ten og den lovlydige del af branchen). Med den foreslåede
udvidelse af momslovens § 46, stk. 10, 1. pkt., vil der blive
indført en styrkelse af Skatteforvaltningens kontrolværktøjer
til hurtigt at stoppe virksomheders deltagelse i momskarru‐
seller med ydelser eller i kædesvigskonstruktioner, hvorved
statens tab vil blive reduceret.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.
Til nr. 2
Efter momslovens § 46, stk. 10, 3. pkt., nr. 1, er det
en betingelse for solidarisk hæftelse efter 1. og 2. pkt., at
Skatteforvaltningen har konstateret, at den pågældende virk‐
somhed tidligere har købt varer som beskrevet i 1. og 2.
pkt., hvor afgiften af det indenlandske salg ikke er blevet
afregnet (dvs. deltaget i en momskarrusel med varer).
Det foreslås, at der i § 46, stk. 10, 3. pkt., nr. 1, efter
»varer« indsættes »eller ydelser«.
Med forslaget vil det blive en betingelse for solidarisk
hæftelse efter momslovens § 46, stk. 10, 1. og 2. pkt., at
Skatteforvaltningen har konstateret, at den pågældende virk‐
somhed tidligere har købt varer eller ydelser som beskrevet
i 1. og 2. pkt., hvor afgiften af det indenlandske salg ikke er
blevet afregnet.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den i lovfor‐
slagets § 2, nr. 1, foreslåede nyaffattelse af momslovens §
46, stk. 10, 1. pkt., hvorved bestemmelsens regler om soli‐
darisk hæftelse foreslås udvidet til også at omfatte deltagelse
i momskarruseller med ydelser og deltagelse i kædesvig
med varer og ydelser.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.
Til nr. 3
Det følger af momslovens § 74, stk. 5, 1. pkt., at Skatte‐
forvaltningen kan give en virksomhed påbud om at efterleve
reglerne for adgangen til eftersyn samt udlevering eller ind‐
sendelse af materiale efter stk. 1-4. Et påbud skal henvise
til den eller de relevante regler og anvise, hvilke konkre‐
te handlinger eller foranstaltninger virksomheden skal gen‐
nemføre for at overholde reglerne, jf. § 74, stk. 5, 3. pkt.
Skatteforvaltningen skal meddele påbuddet skriftligt, og det
skal fremgå af den skriftlige meddelelse, at hvis virksom‐
heden ikke efterlever påbuddet inden for en nærmere fast‐
sat frist, kan Skatteforvaltningen pålægge ejeren eller den
ansvarlige daglige ledelse af virksomheden daglige bøder,
indtil påbuddet efterleves, jf. § 74, stk. 5, 4. pkt.
36
§ 74, stk. 4, vedrører indsendelse af materiale efter an‐
modning fra Skatteforvaltningen, mens stk. 1-3 vedrører ef‐
tersyn i virksomheder.
Det følger af § 74, stk. 4, at materialet nævnt i stk. 1
efter anmodning skal udleveres eller indsendes til Skattefor‐
valtningen. Pligten til at udlevere eller indsende materiale
gælder alt det, der er omfattet af § 74, stk. 1, jf. nærmere
nedenfor. Pligten omfatter også regnskabsmateriale m.v.,
der befinder sig hos tredjemand, f.eks. revisor eller en
regnskabskonsulent. Det er uden betydning for udleverings‐
pligten, at tredjemanden f.eks. har tilbageholdelsesret over
materialet. Hvis materialet modtages fra tredjemand, skal
det tilbageleveres til denne igen efter benyttelsen. Indsendel‐
sespligten vedrører kun virksomhedens regnskabsmateriale
m.v. Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af tredje‐
mand, og som ikke har været i virksomhedens besiddelse, er
ikke omfattet af udleveringspligten.
Det følger af § 74, stk. 1, at Skatteforvaltningen, hvis
det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitima‐
tion uden retskendelse har adgang til at foretage eftersyn
i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at efter‐
se virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øv‐
rige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v., uanset
om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-me‐
dier. Skatteforvaltningens adgang til denne kontrol omfatter
også adgang til kontrol på arbejdssteder uden for de lokaler,
hvorfra virksomheden drives, samt i transportmidler, der
anvendes erhvervsmæssigt.
Skatteforvaltningen kan kontrollere virksomhedens regn‐
skabsmateriale m.v. og registreringer, uanset om disse er
registreret på papir eller elektronisk. Det er bl.a. registre‐
ringer af foretagne transaktioner, beskrivelser af bogførin‐
gen, herunder aftaler om udveksling af elektroniske data,
beskrivelser af systemer, herunder opbevaring af regnskabs‐
materiale, bilag, årsregnskaber, råbalancer, regnskabsbøger,
journaler, løsbladebøger med tilhørende bilag, kladdebøger
og andre hjælpebøger, kontokort og andre specifikationer,
enhver form for forretningskorrespondance, såsom modtag‐
ne breve og kopier af afsendte breve samt kontrakter og
andre skriftlige aftaler samt revisionsprotokoller.
Det følger af § 75, stk. 9, 1. pkt., at Skatteforvaltningen
kan give den oplysningspligtige påbud om at efterleve reg‐
lerne for meddelelse af oplysninger efter stk. 1-5. Et påbud
skal henvise til den eller de relevante regler og anvise,
hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger den oplys‐
ningspligtige skal gennemføre for at overholde reglerne, jf.
§ 75, stk. 9, 3. pkt. Skatteforvaltningen skal meddele påbud‐
det skriftligt, og det skal fremgå af den skriftlige meddelel‐
se, at hvis den oplysningspligtige ikke efterlever påbuddet
inden for en nærmere fastsat frist, kan Skatteforvaltningen
pålægge den oplysningspligtige daglige bøder, indtil påbud‐
det efterleves, jf. § 75, stk. 9, 4. pkt.
Det følger af § 75, stk. 1, at leverandører til registrerings‐
pligtige virksomheder på begæring skal meddele Skattefor‐
valtningen oplysninger om deres leverancer af varer og
ydelser til disse virksomheder. Enhver leverandør er oplys‐
ningspligtig efter bestemmelsen. Bestemmelsen omfatter til‐
lige alle leverancer, dvs. også leverancer, der kan karakteri‐
seres som indkøb til privatforbrug, idet Skatteforvaltningen
skal have en mulighed for at kontrollere, at virksomheden
ikke har medregnet indkøb af denne type i virksomhedens
købsmoms.
Det følger af § 75, stk. 2, at erhvervsdrivende på begæ‐
ring skal meddele Skatteforvaltningen oplysninger om deres
indkøb af varer og ydelser til virksomheden. Bestemmelsen
omfatter alle erhvervsdrivende, og ikke kun de momspligti‐
ge virksomheder. F.eks. er virksomheder, der er registreret
efter lov om afgift af lønsum m.v., omfattet af bestemmel‐
sen. I praksis anvendes bestemmelsen dog hovedsageligt
over for momsregistrerede virksomheder.
Det følger af § 75, stk. 3, at pengeinstitutter samt advo‐
kater og andre, der modtager midler til forvaltning eller er‐
hvervsmæssigt udlåner penge, på begæring skal give Skatte‐
forvaltningen enhver oplysning om deres økonomiske mel‐
lemværende med navngivne registreringspligtige virksom‐
heder. Oplysningspligten omfatter f.eks. angivelser af bevæ‐
gelser på indskuds- eller lånekonti, oplysninger om trukne
og indsatte checks, diskonterede veksler og om størrelsen af
lån og depoter. Skatteforvaltningen kan efter bestemmelsen
vedrørende en navngiven virksomhed kræve oplysninger fra
et pengeinstitut om de underliggende transaktionsoplysning‐
er, herunder specificering af beløb, samt oplysninger om
hvem, der er indbetaler eller er modtager af et beløb på
kontoen, såfremt pengeinstituttet ligger inde med de pågæl‐
dende oplysninger. Skatteforvaltningen har ligeledes adgang
til at få oplyst på hvis vegne en indbetaling eller udbetaling
har fundet sted, og herunder også om eventuelle fuldmagts‐
forhold vedrørende en konto tilhørende en navngiven virk‐
somhed.
Det følger af § 75, stk. 4, at forsikringsselskaber på begæ‐
ring skal give Skatteforvaltningen oplysninger i forbindelse
med kontrollen med afgiftspligtige erhvervelser af nye lyst‐
fartøjer, jf. § 11, stk. 6, nr. 2. Bestemmelsen giver Skattefor‐
valtningen mulighed for at få oplysninger fra forsikringssel‐
skaberne om lystfartøjer, som de har forsikret. I modsætning
til § 75, stk. 3, er bestemmelsen ikke begrænset til navngiv‐
ne personer eller virksomheder.
Det følger af § 75, stk. 5, at Skatteforvaltningen, hvis
det har væsentlig betydning for kontrol af afgiftsgrundlaget,
med Skatterådets tilladelse kan pålægge udbydere af beta‐
lingstjenester at levere oplysninger om betalinger til brug for
kontrol af 1) varer, der sælges ved fjernsalg, og 2) elektro‐
nisk leverede ydelser solgt til ikkeafgiftspligtige personer.
Bestemmelsen i § 75, stk. 5, vedrører adgangen til oplys‐
ninger om betalinger, hvilket f.eks. kan være bankoverførs‐
ler, mobile betalinger eller betalinger via internettet. Skat‐
teforvaltningen kan anmode om oplysninger om det sam‐
lede beløb, som en virksomhed har modtaget fra danske
kunder. Skatteforvaltningen skal forud for anmodningen om
kontroloplysninger indhente Skatterådets tilladelse hertil, da
udbydere af betalingstjenester skal generere oplysninger fra
privatpersoners konti. Forelæggelsen for Skatterådet skal
indeholde en beskrivelse af kontrollens formål, hvem den
eller de oplysningspligtige er, og en begrundelse for, at op‐
37
lysningerne er af væsentlig betydning for kontrol af moms‐
grundlaget.
Det følger § 75, stk. 6, at de i stk. 5 omhandlede oplys‐
ninger skal anonymiseres, hvad angår oplysninger, der ved‐
rører købere af de omfattede varer og ydelser.
For en gennemgang af de krav og retningslinjer, som
Skatteforvaltningen skal iagttage i forbindelse med indhen‐
telse af oplysninger efter anmodning, henvises til de almin‐
delige bemærkninger, afsnit 2.1.1.
Et påbud om indsendelse af oplysninger skal indeholde
en henvisning til den relevante lovbestemmelse, og det
skal være specificeret, hvilke oplysninger, der ønskes udle‐
veret. Påbuddet skal gives skriftligt, og det skal af dette
fremgå, at såfremt påbuddet ikke efterleves inden for den
fastsatte frist, kan der pålægges daglige tvangsbøder fra en
given dato, indtil påbuddet efterleves.
Ved fastsættelsen af tvangsbøden skal der tages hensyn
til den oplysningspligtiges økonomiske formåen, således at
pressionen har effekt. En tvangsbøde skal efter praksis være
på mindst 1.000 kr. dagligt, men bødestørrelsen beror i øv‐
rigt på et konkret skøn. Daglige tvangsbøder gives for hver
kalenderdag, dvs. syv dage om ugen. De daglige tvangsbø‐
der kan forhøjes med skriftligt varsel, hvis den fastsatte
tvangsbøde ikke har givet resultat. Når den oplysningspligti‐
ge efterlever påbuddet, tilbagebetales de tvangsbøder, som
den oplysningspligtige har betalt, ikke, mens ikke betalte
tvangsbøder bortfalder. Dette skyldes, at tvangsbøder er et
pressionsmiddel og ikke en straf.
Det foreslås, at der i bestemmelserne i momslovens § 74,
stk. 5, 2. og 4. pkt. og § 75, stk. 9, 2. og 4. pkt., efter
»efterleves« indsættes: », eller der udstedes et bødeforelæg
for overtrædelse af § 81 a, stk. 1 eller 2, som følge af, at
påbuddet ikke efterleves«.
Med den foreslåede ændring af bestemmelserne i § 74,
stk. 5, 2. og 4. pkt., og § 75, stk. 9, 2. og 4. pkt., og det
foreslåede § 77, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 4, undgås,
at der i relation til det samme påbud og den samme periode,
hvor påbuddet ikke efterkommes, både pålægges daglige
tvangsbøder og udstedes bødeforelæg for overtrædelse af de
nye straffebestemmelser i § 81 a, stk. 1 eller 2.
Ændringen skal ses i sammenhæng med, at det i lovforsla‐
gets § 2, nr. 5, foreslås at indsætte en ny bestemmelse som
§ 81 a, der vil give hjemmel til at pålægge virksomheder
bødestraf for ikke at efterkomme et påbud om indsendelse af
oplysninger.
Endvidere skal ændringen ses i sammenhæng med, at det
foreslås at indsætte et nyt pkt. 3 i § 77, jf. lovforslagets § 2,
nr. 4. Denne ændring vil medføre, at det ligeledes vil fremgå
af § 77, at daglige tvangsbøder for manglende efterlevelse
af påbud udstedt i medfør af § 74, stk. 5, eller § 75, stk.
9, ikke vil kunne gives fra det tidspunkt, der udstedes et
bødeforelæg for overtrædelse af § 81 a, stk. 1 eller 2.
Til nr. 4
Det følger af momslovens § 77, 1. pkt., at Skatteforvalt‐
ningen kan pålægge ejeren af en virksomhed eller den an‐
svarlige daglige ledelse heraf daglige bøder for manglende
efterlevelse af påbud efter § 47, stk. 7 og 8, § 74, stk. 5, og §
75, stk. 9. De daglige bøder skal udgøre mindst 1.000 kr. pr.
dag., jf. 2. pkt.
Det følger af § 74, stk. 5, 1. pkt., at Skatteforvaltningen
kan give en virksomhed påbud om at efterleve reglerne for
adgangen til eftersyn samt udlevering eller indsendelse af
materiale efter stk. 1-4. Et påbud skal henvise til den eller
de relevante regler og anvise, hvilke konkrete handlinger
eller foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at
overholde reglerne, jf. § 74, stk. 5, 3. pkt. Skatteforvaltning‐
en skal meddele påbuddet skriftligt, og det skal fremgå af
den skriftlige meddelelse, at hvis virksomheden ikke efter‐
lever påbuddet inden for en nærmere fastsat frist, kan Skat‐
teforvaltningen pålægge ejeren eller den ansvarlige daglige
ledelse af virksomheden daglige bøder, indtil påbuddet efter‐
leves, jf. § 74, stk. 5, 4. pkt.
Det følger af § 75, stk. 9, 1. pkt., at Skatteforvaltningen
kan give den oplysningspligtige påbud om at efterleve reg‐
lerne for meddelelse af oplysninger efter stk. 1-5. Et påbud
skal henvise til den eller de relevante regler og anvise,
hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger den oplys‐
ningspligtige skal gennemføre for at overholde reglerne, jf.
§ 75, stk. 9, 3. pkt. Skatteforvaltningen skal meddele påbud‐
det skriftligt, og det skal fremgå af den skriftlige meddelel‐
se, at hvis den oplysningspligtige ikke efterlever påbuddet
inden for en nærmere fastsat frist, kan Skatteforvaltningen
pålægge den oplysningspligtige daglige bøder, indtil påbud‐
det efterleves, jf. § 75, stk. 9, 4. pkt.
Det foreslås, at der i momslovens § 77 indsættes som 3.
pkt.: »Daglige tvangsbøder for manglende efterlevelse af
påbud udstedt i medfør af § 74, stk. 5, eller § 75, stk. 9,
kan ikke gives fra det tidspunkt, der udstedes et bødeforelæg
for overtrædelse af § 81 a, stk. 1 eller 2, som følge af, at
påbuddet ikke efterkommes.«
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 77 og
den foreslåede ændring af bestemmelserne i § 74, stk. 5,
2. og 4. pkt., § 75, stk. 9, 2. og 4. pkt., jf. lovforslagets §
2, nr. 3, undgås, at der i relation til det samme påbud og
den samme periode, hvor påbuddet ikke efterkommes, både
pålægges daglige tvangsbøder og udstedes bødeforelæg for
overtrædelse af de nye straffebestemmelser i § 81 a, stk. 1
eller 2.
Ændringen skal ses i sammenhæng med, at det i lovforsla‐
gets § 2, nr. 5, foreslås at indsætte en ny bestemmelse som
§ 81 a, der vil give hjemmel til at pålægge virksomheder
bødestraf for ikke at efterkomme et påbud om indsendelse af
oplysninger.
Endvidere skal ændringen ses i sammenhæng med de
foreslåede ændringer af bestemmelserne i § 74, stk. 5, 2.
og 4. pkt., § 75, stk. 9, 2. og 4. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr.
3. Disse ændringer vil medføre, at det ligeledes vil fremgå
af § 74, stk. 5, 2. og 4. pkt., § 75, stk. 9, 2. og 4. pkt.,
at daglige tvangsbøder for manglende efterlevelse af påbud
udstedt i medfør af § 74, stk. 5, eller § 75, stk. 9, ikke vil
38
kunne gives fra det tidspunkt, der udstedes et bødeforelæg
for overtrædelse af § 81 a, stk. 1 eller 2.
Til nr. 5
Det følger af momslovens § 74, stk. 5, 1. pkt., at Skatte‐
forvaltningen kan give en virksomhed påbud om at efterleve
reglerne om adgangen til eftersyn samt udlevering eller ind‐
sendelse af materiale efter stk. 1-4. Et påbud skal henvise
til den eller de relevante regler og anvise, hvilke konkre‐
te handlinger eller foranstaltninger virksomheden skal gen‐
nemføre for at overholde reglerne, jf. § 74, stk. 5, 3 pkt.
Skatteforvaltningen skal meddele påbuddet skriftligt, og det
skal fremgå af den skriftlige meddelelse, at hvis virksom‐
heden ikke efterlever påbuddet inden for en nærmere fast‐
sat frist, kan Skatteforvaltningen pålægge ejeren eller den
ansvarlige daglige ledelse af virksomheden daglige bøder,
indtil påbuddet efterleves, jf. § 74, stk. 5, 4. pkt.. Efter den
foreslåede ændring af bestemmelserne i § 74, stk. 5, 2. og 4.
pkt., vil de daglige bøder kunne gives, indtil påbuddet efter‐
leves, eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af §
81 a, stk. 1 eller 2, som følge af, at påbuddet ikke efterleves.
Det følger af § 74, stk. 4, at materialet nævnt i stk. 1
efter anmodning skal udleveres eller indsendes til Skattefor‐
valtningen. Pligten til at udlevere eller indsende materiale
gælder alt det, der er omfattet af § 74, stk. 1, jf. nærmere
nedenfor. Pligten omfatter også regnskabsmateriale m.v.,
der befinder sig hos tredjemand, f.eks. revisor eller en
regnskabskonsulent. Det er uden betydning for udleverings‐
pligten, at tredjemanden f.eks. har tilbageholdelsesret over
materialet. Hvis materialet modtages fra tredjemand, skal
det tilbageleveres til denne igen efter benyttelsen. Indsendel‐
sespligten vedrører kun virksomhedens regnskabsmateriale
m.v. Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af tredje‐
mand, og som ikke har været i virksomhedens besiddelse, er
ikke omfattet af udleveringspligten.
Det følger af § 74, stk. 1, at Skatteforvaltningen, hvis
det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitima‐
tion uden retskendelse har adgang til at foretage eftersyn
i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at efter‐
se virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øv‐
rige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v., uanset
om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-me‐
dier. Skatteforvaltningens adgang til denne kontrol omfatter
også adgang til kontrol på arbejdssteder uden for de lokaler,
hvorfra virksomheden drives, samt i transportmidler, der
anvendes erhvervsmæssigt.
Skatteforvaltningen kan kontrollere virksomhedens regn‐
skabsmateriale m.v. og registreringer, uanset om disse er
registreret på papir eller elektronisk. Det er bl.a. registre‐
ringer af foretagne transaktioner, beskrivelser af bogførin‐
gen, herunder aftaler om udveksling af elektroniske data,
beskrivelser af systemer, herunder opbevaring af regnskabs‐
materiale, bilag, årsregnskaber, råbalancer, regnskabsbøger,
journaler, løsbladebøger med tilhørende bilag, kladdebøger
og andre hjælpebøger, kontokort og andre specifikationer,
enhver form for forretningskorrespondance, såsom modtag‐
ne breve og kopier af afsendte breve samt kontrakter og
andre skriftlige aftaler samt revisionsprotokoller.
Det følger af § 75, stk. 9, 1. pkt., at Skatteforvaltningen
kan give den oplysningspligtige påbud om at efterleve reg‐
lerne for meddelelse af oplysninger efter stk. 1-5. Et påbud
skal henvise til den eller de relevante regler og anvise,
hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger den oplys‐
ningspligtige skal gennemføre for at overholde reglerne, jf.
§ 75, stk. 9, 3. pkt. Skatteforvaltningen skal meddele påbud‐
det skriftligt, og det skal fremgå af den skriftlige meddelel‐
se, at hvis den oplysningspligtige ikke efterlever påbuddet
inden for en nærmere fastsat frist, kan Skatteforvaltningen
pålægge den oplysningspligtige daglige bøder, indtil påbud‐
det efterleves, jf. § 75, stk. 9, 4. pkt. Efter den foreslåede
ændring af bestemmelserne i § 75, stk. 9, 2. og 4. pkt., vil de
daglige bøder kunne gives, indtil påbuddet efterleves, eller
der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 81 a, stk.
1 eller 2, som følge af, at påbuddet ikke efterleves.
Det følger af § 75, stk. 1, at leverandører til registrerings‐
pligtige virksomheder på begæring skal meddele Skattefor‐
valtningen oplysninger om deres leverancer af varer og
ydelser til disse virksomheder. Enhver leverandør er oplys‐
ningspligtig efter bestemmelsen. Bestemmelsen omfatter til‐
lige alle leverancer, dvs. også leverancer, der kan karakteri‐
seres som indkøb til privatforbrug, idet Skatteforvaltningen
skal have en mulighed for at kontrollere, at virksomheden
ikke har medregnet indkøb af denne type i virksomhedens
købsmoms.
Det følger af § 75, stk. 2, at erhvervsdrivende på begæ‐
ring skal meddele Skatteforvaltningen oplysninger om deres
indkøb af varer og ydelser til virksomheden. Bestemmelsen
omfatter alle erhvervsdrivende, og ikke kun de momspligti‐
ge virksomheder. F.eks. er virksomheder, der er registreret
efter lov om afgift af lønsum m.v., omfattet af bestemmel‐
sen. I praksis anvendes bestemmelsen dog hovedsageligt
over for momsregistrerede virksomheder.
Det følger af § 75, stk. 3, at pengeinstitutter samt advo‐
kater og andre, der modtager midler til forvaltning eller er‐
hvervsmæssigt udlåner penge, på begæring skal give Skatte‐
forvaltningen enhver oplysning om deres økonomiske mel‐
lemværende med navngivne registreringspligtige virksom‐
heder. Oplysningspligten omfatter f.eks. angivelser af bevæ‐
gelser på indskuds- eller lånekonti, oplysninger om trukne
og indsatte checks, diskonterede veksler og om størrelsen af
lån og depoter. Skatteforvaltningen kan efter bestemmelsen
vedrørende en navngiven virksomhed kræve oplysninger fra
et pengeinstitut om de underliggende transaktionsoplysning‐
er, herunder specificering af beløb, samt oplysninger om
hvem, der er indbetaler eller er modtager af et beløb på
kontoen, såfremt pengeinstituttet ligger inde med de pågæl‐
dende oplysninger. Skatteforvaltningen har ligeledes adgang
til at få oplyst på hvis vegne en indbetaling eller udbetaling
har fundet sted, og herunder også om eventuelle fuldmagts‐
forhold vedrørende en konto tilhørende en navngiven virk‐
somhed.
Det følger af § 75, stk. 4, at forsikringsselskaber på begæ‐
ring skal give Skatteforvaltningen oplysninger i forbindelse
39
med kontrollen med afgiftspligtige erhvervelser af nye lyst‐
fartøjer, jf. § 11, stk. 6, nr. 2. Bestemmelsen giver Skattefor‐
valtningen mulighed for at få oplysninger fra forsikringssel‐
skaberne om lystfartøjer, som de har forsikret. I modsætning
til § 75, stk. 3, er bestemmelsen ikke begrænset til navngiv‐
ne personer eller virksomheder.
Det følger af § 75, stk. 5, at Skatteforvaltningen, hvis
det har væsentlig betydning for kontrol af afgiftsgrundlaget,
med Skatterådets tilladelse kan pålægge udbydere af beta‐
lingstjenester at levere oplysninger om betalinger til brug for
kontrol af 1) varer, der sælges ved fjernsalg, og 2) elektro‐
nisk leverede ydelser solgt til ikkeafgiftspligtige personer.
Bestemmelsen i § 75, stk. 5, vedrører adgangen til oplys‐
ninger om betalinger, hvilket f.eks. kan være bankoverførs‐
ler, mobile betalinger eller betalinger via internettet. Skatte‐
forvaltningen kan anmode om oplysninger om det samlede
beløb, som en virksomhed har modtaget fra danske kunder. I
denne sammenhæng er det ikke relevant for Skatteforvalt‐
ningen at kende identiteten på den enkelte forbruger eller
hvilken betalingsmetode, der er anvendt, blot det kan kon‐
stateres, at salget er sket til en forbruger her i landet. Udle‐
vering af oplysninger til Skatteforvaltningen skal ske i over‐
ensstemmelse med persondataforordningen og databeskyt‐
telsesloven, således at kun oplysninger, som er nødvendige
for Skatteforvaltningens kontrol, udleveres. Oplysningerne
skal derfor være anonymiseret for oplysninger, der vedrø‐
rer køberen. Skatteforvaltningen skal forud for anmodnin‐
gen om kontroloplysninger indhente Skatterådets tilladelse
hertil, da udbydere af betalingstjenester skal generere oplys‐
ninger fra privatpersoners konti. Forelæggelsen for Skatte‐
rådet skal indeholde en beskrivelse af kontrollens formål,
hvem den eller de oplysningspligtige er, og en begrundelse
for, at oplysningerne er af væsentlig betydning for kontrol af
momsgrundlaget.
For en gennemgang af de krav og retningslinjer, som
Skatteforvaltningen skal iagttage i forbindelse med indhen‐
telse af oplysninger eller materiale efter anmodning, henvi‐
ses til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.
Et påbud om indsendelse af oplysninger eller materiale
skal indeholde en henvisning til den relevante lovbestem‐
melse, og det skal være specificeret, hvilke oplysninger eller
hvilket materiale, der ønskes udleveret. Påbuddet skal gives
skriftligt, og det skal af dette fremgå, at såfremt påbuddet
ikke efterleves inden for den fastsatte frist, kan der pålægges
daglige tvangsbøder fra en given dato, indtil påbuddet efter‐
kommes.
Påbuddet er en afgørelse i forvaltningslovens forstand og
kan derfor påklages, jf. skatteforvaltningslovens § 11. Kla‐
gen skal være modtaget senest tre måneder efter modtagel‐
sen af afgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk.
3. Hvis klageinstansen giver Skatteforvaltningen medhold,
fastsætter klageinstansen en frist for at komme med oplys‐
ningerne.
En klage over et påbud om indsendelse af oplysninger
eller materiale til Skatteforvaltningen har efter praksis som
udgangspunkt ikke opsættende virkning, men klageinstansen
kan tillægge klagen opsættende virkning, hvis særlige om‐
stændigheder taler derfor. At klagen tillægges opsættende
virkning betyder, at pligten til at komme med oplysninger
eller materiale og følgelig også til at betale daglige tvangs‐
bøder er suspenderet, mens klageinstansen behandler klage‐
sagen.
Det følger af momslovens § 81, stk. 7, at opkrævningslo‐
ven finder tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse
af denne lov. Det følger af opkrævningslovens § 18, stk.
1, at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere
straf end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den
pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,
såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædel‐
sen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet
frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde,
der er angivet i tilkendegivelsen. Retsplejelovens § 752, stk.
1, finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i momsloven
som § 81 a, der indfører en hjemmel til at pålægge virksom‐
heder bødestraf for ikke at efterkomme et påbud efter §
74, stk. 5, jf. stk. 4, eller § 75, stk. 9, om udlevering eller
indsendelse af oplysninger eller materiale.
Det foreslås i § 81 a, stk. 1, at virksomheder, der efter §
74, stk. 5, jf. stk. 4, eller § 75, stk. 9, modtager et påbud
om indsendelse af oplysninger eller materiale og undlader
senest 4 uger efter den i påbuddet fastsatte frist at efterkom‐
me påbuddet, straffes med bøde.
Efter bestemmelsen vil det objektive gerningsindhold væ‐
re realiseret, når der er forløbet fire uger fra udløbet af den
fastsatte frist, og oplysningerne ikke er indsendt til Skatte‐
forvaltningen.
Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med den fore‐
slåede straffebestemmelse i § 81 a, stk. 2. En nærmere be‐
skrivelse af begge bestemmelser og en beskrivelse af det
foreslåede bødeniveau for overtrædelse af bestemmelserne
fremgår derfor samlet nedenfor under bemærkningerne til
den foreslåede straffebestemmelse i § 81 a, stk. 2.
Det foreslås i § 81 a, stk. 2, 1. pkt., at virksomheder, der
efter udløbet af fireugersfristen i stk. 1 modtager en skriftlig
meddelelse fra Skatteforvaltningen om at efterkomme et på‐
bud som nævnt i stk. 1, straffes med bøde, hvis påbuddet
ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modta‐
gelse.
Bestemmelsen i § 81 a, stk. 2, 2. pkt., vil sammen med
den foreslåede bestemmelse i § 81 a, stk. 3, medføre, at
en virksomhed, der efter udløbet af fireugersfristen i § 84
a, stk. 1, modtager en skriftlig meddelelse fra Skatteforvalt‐
ningen om at efterkomme et påbud som nævnt i den foreslå‐
ede bestemmelse i § 81 a, stk. 1, vil kunne straffes med
bøde, hvis påbuddet ikke efterkommes senest 14 dage efter
meddelelsens modtagelse. I denne situation vil det objektive
gerningsindhold således være realiseret, når der er forløbet
14 dage efter meddelelsens modtagelse, og oplysningerne
endnu ikke er indsendt til Skatteforvaltningen.
Det foreslås i § 81 a, stk. 2, 2. pkt., at der straffes med
bøde efter 1. pkt., indtil påbuddet efterkommes.
40
Skatteforvaltningen vil efter udløbet af fireugersfristen i
den foreslåede bestemmelse i § 81 a, stk. 1, og indtil påbud‐
det efterkommes, kunne udsende meddelelser til virksomhe‐
den om, at påbuddet skal efterkommes senest 14 dage efter
meddelelsernes modtagelse. Den foreslåede bestemmelse i §
81 a, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at for hver gang påbuddet
ikke efterkommes efter udløbet af de 14 dage, vil der kunne
udstedes et bødeforelæg til virksomheden for den manglen‐
de indsendelse, jf. dog nedenfor om bødeniveauet. Der vil
ikke inden de 14 dage er udløbet kunne udsendes en ny
meddelelse til virksomheden med den virkning, at virksom‐
heden ifalder bødestraf for ikke at efterkomme påbuddet
inden for den 14-dagesfrist, der fremgår af den nye medde‐
lelse.
At oplysningerne ikke er indsendt til Skatteforvaltningen
vil betyde, at oplysningerne ikke foreligger hos Skattefor‐
valtningen, dvs. at Skatteforvaltningen ikke har modtaget
oplysningerne f.eks. via e-mail eller pr. post.
De foreslåede straffebestemmelser vil også omfatte tilfæl‐
de, hvor det kun er dele af de oplysninger eller det materiale,
som Skatteforvaltningen har anmodet om, der indsendes,
inden de frister, som er fastsat i bestemmelserne. I relation
hertil bemærkes, at Skatteforvaltningen i henhold til princip‐
pet om proportionalitet, jf. retssikkerhedslovens § 2, ikke
kan anmode om at få udleveret irrelevante oplysninger eller
irrelevant materiale, men alene kan anmode om oplysninger
eller materiale, der er relevante og nødvendige for sagsbe‐
handlingen.
De foreslåede straffebestemmelser skal ses i sammenhæng
med den foreslåede bestemmelse i § 81 a, stk. 3, der vil
medføre, at juridiske personer, der overtræder straffebestem‐
melserne, vil kunne pålægges strafansvar. Straffebestemmel‐
serne vil omfatte enhver virksomhed, der i henhold til
momslovens § 74, stk. 5, eller § 75, stk. 9, kan modtage et
påbud om indsendelse af oplysninger eller materiale, uanset
i hvilken form virksomheden drives, og selvom virksomhe‐
den ikke er registreret, men der er en formodning for, at der
drives uregistreret virksomhed. Juridiske personer, hvori der
ikke er drift, herunder holdingselskaber, vil også være om‐
fattet, mens fysiske personer, der ikke er erhvervsdrivende,
vil falde uden for bestemmelsen. Enkeltmandsvirksomheder,
der ikke beskæftiger flere end omkring 10-20 ansatte og
således ikke vil være omfattet af reglerne i straffelovens 5.
kapitel om strafansvar for juridiske personer, vil også være
omfattet af de nye straffebestemmelser, dog således, at det
i denne situation vil være ejeren af enkeltmandsvirksomhe‐
den, der er strafsubjekt.
Som anført ovenfor suspenderes en virksomheds pligt til
at indsende oplysninger eller materiale, hvis en klage over
et påbud om indsendelse af oplysningerne eller materialet
undtagelsesvist tillægges opsættende virkning. I denne situ‐
ation vil virksomheden derfor ikke under behandlingen af
klagesagen kunne pålægges strafansvar efter de foreslåede
bestemmelser for ikke at efterkomme påbuddet om indsen‐
delse af oplysninger eller materiale.
Når en klagesag, der tillægges opsættende virkning, er
afsluttet, og klageren ikke får medhold i sin klage over at
skulle efterkomme påbuddet, vil klageinstansen i henhold til
gældende praksis fastsætte en frist for, hvornår virksomhe‐
den skal indsende oplysninger eller materiale, som omfattes
af påbuddet, til Skatteforvaltningen. Efter de nye straffebe‐
stemmelser vil virksomheden kunne straffes med bøde, hvis
virksomheden fire uger efter denne frist ikke har efterkom‐
met påbuddet. Ligeledes vil virksomheden indtil påbuddet
efterkommes kunne straffes med bøde, hvis virksomheden
efter udløbet af denne fire ugers-frist modtager en skrift‐
lig meddelelse fra Skatteforvaltningen om at efterkomme
påbuddet, og ikke efterkommer dette senest 14 dage efter
meddelelsens modtagelse.
En virksomhed vil ikke kunne pålægges strafansvar ef‐
ter de nye straffebestemmelser for ikke at imødekomme
et påbud om indsendelse af oplysninger eller materiale til
Skatteforvaltningen, hvis Skatteforvaltningen har en konkret
mistanke om, at oplysningerne eller materialet kan have
betydning for bedømmelsen af en strafbar lovovertrædelse,
f.eks. en lovovertrædelse om unddragelse af skatter eller
afgifter, og virksomheden derfor ikke har pligt til at indsen‐
de oplysningerne eller materialet til Skatteforvaltningen, jf.
retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.
Det vil være en betingelse for strafansvar efter de nye
straffebestemmelser, at der foreligger den fornødne tilreg‐
nelse til samtlige objektive gerningselementer i form af
uagtsomhed. Der foreslås ikke indført krav om, at der som
minimum skal foreligge grov uagtsomhed. Dette skyldes, at
de foreslåede straffebestemmelser vedrører simple undladel‐
ser af at indsende konkrete og specificerede oplysninger til
Skatteforvaltningen.
Det vil som altovervejende udgangspunkt anses for uagt‐
somt, hvis en virksomhed inden for de frister, som følger
af de nye straffebestemmelser, ikke imødekommer et pålæg
om indsendelse af oplysninger, idet virksomheden forud for
pålægget vil have modtaget en anmodning om indsendelse
af oplysningerne til Skatteforvaltningen og således vil have
haft mulighed for at forestå indsendelsen. Hvis en virksom‐
hed har holdt sig i bevidst uvidenhed om en anmodning
og et pålæg om indsendelse af oplysninger, f.eks. fordi virk‐
somheden bevidst har undladt at tømme sin postkasse, vil
dette også anses for uagtsomt.
Det er forudsat, at bødeniveauet for overtrædelse af de
foreslåede straffebestemmelser vil skulle udgøre 10.000 kr.
Det er endvidere forudsat, at der ved bødeudmålingen vil
skulle ske absolut kumulation, således at der ved overtræ‐
delser af de nye straffebestemmelser i alle tilfælde udmåles
en bøde på 10.000 kr. for hver overtrædelse, uanset om
overtrædelserne begås ved én eller flere handlinger, og uan‐
set om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere
sager. En virksomhed, der modtager et påbud om indsendel‐
se af oplysninger eller materiale og undlader senest fire uger
efter den i påbuddet fastsatte frist at efterkomme påbuddet,
vil således kunne straffes med en bøde på 10.000 kr. Hvis
virksomheden efter udløbet af fireugersfristen modtager en
skriftlig meddelelse fra Skatteforvaltningen om at efterkom‐
me påbuddet, vil virksomheden kunne straffes med endnu en
bøde på 10.000 kr., hvis påbuddet ikke efterkommes senest
41
14 dage efter meddelelsens modtagelse. Hvis virksomheden
herefter modtager flere meddelelser om at efterkomme på‐
buddet, vil virksomheden tillige kunne straffes med en bøde
på 10.000 kr. for hver gang påbuddet ikke efterkommes
senest 14 dage efter en meddelelses modtagelse, jf. dog
nedenfor.
Det er forudsat, at en virksomhed i henhold til de foreslå‐
ede straffebestemmelser i lovforslaget maksimalt vil kunne
ifalde bødestraf på i alt 100.000 kr., for hvert påbud, der ik‐
ke efterkommes. Dette vil være tilfældet, når virksomheden
i relation til det samme påbud har begået ti overtrædelser af
de foreslåede bestemmelser, der hver resulterer i en bøde på
10.000 kr. Herved fastsættes der af hensyn til overtrædelsens
karakter et loft over, hvor stor den samlede straf vil kunne
være for ikke at efterkomme et påbud om at indsende oplys‐
ninger efter anmodning fra Skatteforvaltningen.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op-
og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag forelig‐
ger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved
de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo‐
vens 10. kapitel.
En straffesag om overtrædelse af de nye straffebestemmel‐
ser vil kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen
efter bestemmelsen i opkrævningslovens § 18, stk. 1, om
Skatteforvaltningens adgang til at afslutte straffesager, der
ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde. For en
gennemgang af, hvorledes Skatteforvaltningen forudsættes
at skulle administrere de nye straffebestemmelser, henvises
til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.
Reglerne om strafansvar for juridiske personer findes i
straffelovens 5. kapitel, hvoraf det bl.a. følger, at en juridisk
person kan straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i
medfør af lov, jf. straffelovens § 25. Efter straffelovens § 26,
stk. 1, omfatter bestemmelser om strafansvar for juridiske
personer enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og
andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer,
kommuner og statslige myndigheder, medmindre andet er
bestemt. Der er ikke tale om en udtømmende opregning. Be‐
tegnelsen juridisk person omfatter således alle organisati‐
onsformer m.v., der kan optræde i retsforhold, uanset om
de driver kommerciel virksomhed eller er ikke-erhvervsdri‐
vende. Efter straffelovens § 26, stk. 2, omfatter bestemmel‐
ser om strafansvar for juridiske personer endvidere enkelt‐
mandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn
til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de i
stk. 1. nævnte selskaber. Det fremgår af bemærkningerne
til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, L
201 som fremsat, side 4051ff., at det er en forudsætning for
et sådant ansvar, at enkeltmandsvirksomheden med hensyn
til kompetence- og ansvarsfordeling er organiseret på en så‐
dan måde, at det findes naturligt at sidestille virksomheden
med en juridisk person, og at enkeltmandsvirksomheden på
gerningstidspunktet beskæftiger omkring 10-20 ansatte eller
flere.
Det er en forudsætning for at pålægge en juridisk person
straffeansvar, at der inden for dens virksomhed er begået
en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til virksom‐
heden knyttede personer eller virksomheden som sådan, jf.
straffelovens § 27, stk. 1.
Bestemmelsen om juridiske personers ansvar udelukker
ikke, at der samtidig eller alene kan gøres et personligt
ansvar gældende mod den ansvarlige fysiske person, særligt
hvis denne indtager en overordnet stilling og har handlet
med forsæt eller udvist grov uagtsomhed. Udgangspunktet
ved valg af ansvarssubjekt er imidlertid, at der rejses tiltale
mod den juridiske person, jf. Rigsadvokatens Meddelelse nr.
5/1999.
Det foreslås i § 81 a, stk. 3, at der kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe‐
lovens 5. kapitel.
Den foreslåede bestemmelse i momslovens § 81 a, stk. 3,
vil medføre, at juridiske personer m.v. omfattet af straffelo‐
vens § 25, vil kunne straffes efter de foreslåede bestemmel‐
ser i momslovens § 81 a, stk. 1 og 2.
De foreslåede straffebestemmelser skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 2, nr. 3 og 4, der vil medføre, at det
undgås, at der i relation til det samme påbud og den samme
periode, hvor påbuddet ikke efterkommes, både pålægges
tvangsbøder og udstedes bødeforelæg for overtrædelse af
straffebestemmelserne.
Til § 3
Til nr. 1
Momskarruseller er betegnelsen for kriminelle arrange‐
menter, der forekommer ved handel mellem virksomheder
i mindst to EU-lande, og hvor det er hensigten, at mindst
én af de involverede virksomheder (skraldespandsvirksom‐
heden) ikke afregner skyldig moms. Svindlen er mulig, fordi
det ved intern EU-handel med varer mellem virksomheder
er købervirksomheden (erhververen), der afregner moms i
eget land (forbrugslandet), samtidig med at denne fradra‐
ger momsen for købet. Reglerne om erhvervelsesmoms (om‐
vendt betalingspligt), jf. momslovens § 46, stk. 1, 2. pkt.,
er fastsat for at lette den almindelige handel mellem moms‐
registrerede virksomheder inden for EU. Hvis reglerne ikke
eksisterede, skulle en udenlandsk virksomhed, som sælger
varer til en dansk virksomhed, momsregistreres her i landet
for at angive og afregne moms til den danske stat af sit
salg. Ulempen ved reglen er imidlertid, at der sker »et brud«
på momskæden, som gør svig mulig.
Kædesvig er – ligesom momskarruselsvig – betegnelsen
for et kriminelt arrangement, hvor formålet er at begå svig
med skatte- og afgifter m.v. Ved kædesvig benytter de im‐
plicerede bagmænd typisk en kæde af gennemfakturerings‐
enheder (underleverandører) i kombination med stråmænd,
fiktive virksomheder og falske fakturaer. Undervejs i kæ‐
derne sløres det via kæden af typisk indenlandske handler,
hvem der reelt har leveret varen/ydelsen (og dermed skal
betale indkomstskat og moms samt indeholde A-skat og ar‐
bejdsmarkedsbidrag af udbetalt A-indkomst). Til slut over‐
føres pengene til en skraldespandsvirksomhed, der har til
42
formål at påføre Skatteforvaltningen et tab ved at opbygge
gæld, som ikke bliver betalt, hvorefter skraldespandsvirk‐
somheden lukker, så snart pengene er trukket ud af virksom‐
heden.
Opkrævningslovens § 11 indeholder regler om Skattefor‐
valtningens mulighed for at pålægge virksomheder at stille
sikkerhed for betaling af skatter og afgifter m.v. (tilsvaret),
der opkræves efter opkrævningsloven.
Opkrævningslovens § 11, stk. 1, regulerer, hvornår en al‐
lerede registreret (»igangværende«) virksomhed kan pålæg‐
ges at stille sikkerhed, mens stk. 2 regulerer, hvornår en
virksomhed, der anmeldes til registrering, kan pålægges at
stille sikkerhed. En virksomhed kan kun pålægges at stille
sikkerhed efter stk. 1 eller 2, når den subjektive betingelse
i stk. 3 om, at det efter et konkret skøn vurderes, at virk‐
somhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for
staten, er opfyldt.
Ved lov nr. 408 af 8. maj 2006 blev der ved indsættelsen
af opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 4, indført mulighed
for, at Skatteforvaltningen kan pålægge en allerede registre‐
ret virksomhed at stille sikkerhed, når virksomheden leve‐
rer varer med leveringssted her i landet, jf. momslovens
kapitel 4, som den har erhvervet fra udlandet eller af en
virksomhed, som selv har erhvervet varerne fra udlandet,
jf. momslovens kapitel 3, eller af enhver anden virksomhed
i senere indenlandske transaktionsled, når den moms, der
opstår i forbindelse med virksomhedens indenlandske salg,
forsætligt eller groft uagtsomt ikke vil blive afregnet til
Skatteforvaltningen, jf. momslovens kapitel 15.
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 408 af 8. maj
2006, jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side 4377, at
formålet med indsættelsen af opkrævningslovens § 11, stk.
1, nr. 4, var at indføre mulighed for at pålægge virksomhe‐
der at stille sikkerhed, når det vurderes, at virksomheden
skraldespandsvirksomheden i en momskarrusel.
Anvendelsesområdet for opkrævningslovens § 11, stk. 1,
nr. 4, er efter ordlyden begrænset til momskarruseller, der
netop er karakteriseret ved at involvere handel mellem virk‐
somheder i mindst to EU-lande, med »varer«. Dette skal
ses i sammenhæng med, at erfaringerne med momskarrusel‐
ler på tidspunktet for indsættelsen af bestemmelsen var, at
momskarruseller foregik via handler med »varer«. Bestem‐
melsen giver således ikke Skatteforvaltningen mulighed for
at pålægge en virksomhed at stille sikkerhed, hvis mom‐
skarrusellen foregår via handler med andre typer af ydel‐
ser end vareydelser. Derudover medfører begrænsningen af
bestemmelsen til alene at omfatte momskarruselsvig, som
bestemmelsens ordlyd sigter på, at bestemmelsen ikke kan
anvendes ved andre typer af svig, f.eks. kædesvig, der som
nævnt ovenfor er karakteriseret ved at involvere indenland‐
ske transaktioner.
Det foreslås, at opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 4,
nyaffattes, hvorefter Skatteforvaltningen vil kunne pålægge
en virksomhed at stille sikkerhed, når virksomheden leverer
varer eller ydelser med leveringssted her i landet, jf. moms‐
lovens kapitel 4, når de skatter og afgifter m.v., der opstår
i forbindelse med virksomhedens levering af varerne eller
ydelserne, antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at
ville blive afregnet til Skatteforvaltningen.
Den foreslåede nyaffattelse vil indebære en udvidelse af
anvendelsesområdet for opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr.
4, til også at omfatte virksomheder, der antages at være
en skraldespandsvirksomhed i en momskarrusel med »ydel‐
ser« eller i en kædesvigskonstruktion. Det vil herefter være
muligt at pålægge en virksomhed at stille sikkerhed, når
de skatter og afgifter m.v., der opstår i forbindelse med
virksomhedens levering af varerne eller ydelserne, forsætligt
eller groft uagtsomt ikke vil blive afregnet til Skatteforvalt‐
ningen, og det samtidig efter et konkret skøn vurderes, at
virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for
tab for staten, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 3. Denne
subjektive betingelse vil være opfyldt, i og med at Skattefor‐
valtningen vurderer, at virksomheden er en skraldespands‐
virksomhed, der netop har til formål at generere tab for
staten. Den foreslåede bestemmelse vil i en momskarrusel
eller kædesvigskonstruktion kunne anvendes til at kræve
sikkerhed fra alle virksomheder, der opfylder ovennævnte
betingelser.
Som konsekvens af den foreslåede udvidelse af anvendel‐
sesområdet for opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr. 4, til at
omfatte kædesvig foreslås der i forbindelse med nyaffattel‐
sen af bestemmelsen gennemført nogle ændringer i bestem‐
melsens ordlyd. Det foreslås således, at det ikke længere
skal være »den merværdiafgift«, der opstår i forbindelse
med virksomhedens levering af varerne eller ydelserne, som
forsætligt eller groft uagtsomt ikke vil blive afregnet til
Skatteforvaltningen, jf. momslovens kapitel 15, men deri‐
mod »de skatter og afgifter m.v.«, idet kædesvig – i mod‐
sætning til momskarruseller, der alene vedrører svig med
moms – typisk også vil involvere svig med indkomstskat
samt manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkeds‐
bidrag. Tilsvarende foreslås en konsekvensændring, så der
ikke henvises til skatterne og afgifterne m.v., der opstår i
forbindelse med virksomhedens »indenlandske salg«, men
derimod i forbindelse med virksomhedens »levering af va‐
rerne eller ydelserne«. Baggrunden herfor er ligeledes den
foreslåede udvidelse til at omfatte kædesvig, hvor svigen
som nævnt – foruden indkomstskat og moms i forbindelse
med salget – også vedrører svig ved manglende indeholdelse
og afregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, der ikke
opstår i forbindelse med selve salget, men ved udbetalin‐
gen af A-indkomst. I den foreslåede nyaffattelse af opkræv‐
ningslovens § 11, stk. 1, nr. 4, skal »skatter og afgifter
m.v., der opstår i forbindelse med virksomhedens levering
af varerne eller ydelserne«, således forstås bredt til også at
omfatte manglende indeholdelse og afregning af A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag, selvom disse krav ikke stiftes som en
direkte konsekvens af leveringen af varerne eller ydelserne,
idet de i stedet stiftes ved lønudbetalingen til de ansatte,
jf. kildeskattelovens § 46. De opstår dog i forbindelse med
leveringen af den pågældende ydelse, som de ansatte skal
bistå med opfyldelsen af, og denne forståelse af den foreslå‐
ede bestemmelse vil også skulle gælde, selv om de ansatte
43
er bagudlønnede, hvorved kravet på A-skat og arbejdsmar‐
kedsbidrag vil kunne blive stiftet, efter at ydelsen er blevet
leveret.
Ved levering af »ydelser« forstås levering af andet end
varer. Den foreslåede udvidelse af opkrævningslovens § 11,
stk. 1, nr. 4, til at omfatte »varer og ydelser« vil således
have til formål, at enhver levering, herunder levering af
CO2-kvoter, CO2-kreditter og gas- og elektricitetscertifika‐
ter m.v., vil skulle være omfattet af Skatteforvaltningens
mulighed for at pålægge en virksomhed, der antages at være
en skraldespandsvirksomhed i en momskarrusel eller kæde‐
svigskonstruktion, at stille sikkerhed.
Der foreslås med den foreslåede udvidelse af reglerne om
sikkerhedsstillelse ikke at skulle ske ændringer i konsekven‐
serne af virksomhedens manglende opfyldelse af pålægget
om sikkerhedsstillelse. Hvis skraldespandsvirksomheden ik‐
ke stiller den afkrævede sikkerhed rettidigt, vil konsekven‐
sen således fortsat være, at virksomhedens registrering bli‐
ver inddraget, jf. opkrævningslovens § 11, stk. 9, 1. pkt.
Hvis virksomheden herefter fortsætter driften, vil dette kun‐
ne sanktioneres ved at pålægge ejeren eller den ansvarlige
daglige ledelse af virksomheden daglige bøder efter § 18 a,
indtil påbuddet efterleves, jf. § 11, stk. 11, ligesom ledelsen
vil hæfte personligt, ubegrænset og solidarisk for de af loven
omfattede skatter og afgifter m.v., der opstår som følge af
den uregistrerede virksomhed, hvis forholdet kan tilregnes
ledelsen som forsætligt eller groft uagtsomt, jf. stk. 12. Der‐
udover vil fortsat drift af virksomheden efter inddragelsen
af registreringen efter omstændighederne kunne straffes i
medfør af § 17, stk. 3, ligesom det vil kunne blive aktuelt
med et forbud efter retsplejelovens § 411.
Baggrunden for den foreslåede nyaffattelse af opkræv‐
ningslovens § 11, stk. 1, nr. 4, er, at virksomheder, der for‐
søger at begå skatte- og afgiftsunddragelse, i stigende grad
benytter sig af mere og mere komplekse virksomhedskon‐
struktioner og svigsmetoder. Det stiller store krav til Skatte‐
forvaltningens kontrol af virksomhederne. Foruden tilstræk‐
kelige ressourcer til kontrollen er der således behov for, at
Skatteforvaltningen har effektive og tidssvarende metoder
til at understøtte kontrolarbejdet. Der er derfor behov for
løbende at sikre, at lovgivningen giver Skatteforvaltningen
de fornødne værktøjer til at udføre kontrolarbejdet. Med den
foreslåede udvidelse af opkrævningslovens § 11, stk. 1, nr.
4, vil der blive indført en styrkelse af Skatteforvaltningens
kontrolværktøjer til hurtigt at stoppe skraldespandsvirksom‐
heder i en momskarrusel med ydelser eller i en kædesvig‐
skonstruktion og derved reducere statens risiko for tab.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.
Til nr. 2
Opkrævningslovens § 11 indeholder regler om Skattefor‐
valtningens mulighed for at pålægge virksomheder at stille
sikkerhed for betaling af skatter og afgifter m.v. (tilsvaret),
der opkræves efter opkrævningsloven.
Opkrævningslovens § 11, stk. 1, regulerer, hvornår en al‐
lerede registreret (»igangværende«) virksomhed kan pålæg‐
ges at stille sikkerhed, mens stk. 2 regulerer, hvornår en
virksomhed, der anmeldes til registrering, kan pålægges at
stille sikkerhed som betingelse for registreringen. En virk‐
somhed kan kun pålægges at stille sikkerhed efter stk. 1
eller 2, når den subjektive betingelse i stk. 3 om, at det efter
et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer
en nærliggende risiko for tab for staten, er opfyldt.
Efter opkrævningslovens § 11, stk. 13, skal Skatteforvalt‐
ningen frigive en sikkerhed stillet efter stk. 1 og 2, når
tidligere restancer er betalt, og virksomheden i de seneste 12
måneder rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v., der
opkræves efter denne lov, og for så vidt angår enkeltmands‐
virksomheder, tillige personskatter og bidrag, herunder rest‐
skat, der vedrører virksomhedens drift.
Med bestemmelsen i lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås,
at der med opkrævningslovens § 11, stk. 13, 2. pkt., indsæt‐
tes en ny bestemmelse, hvorefter Skatteforvaltningen skal
kunne undlade at frigive sikkerheden, hvis der på frigivel‐
sestidspunktet efter 1. pkt. er indledt en kontrol af virksom‐
heden.
I forhold til den foreslåede bestemmelse vil en kontrol
anses for indledt, når der er planlagt eller foretaget kontrol‐
skridt med henblik på at afklare de omstændigheder, der
har givet anledning til at undersøge virksomheden. Det kan
f.eks. være, når Skatteforvaltningen har modtaget informa‐
tioner, der giver anledning til at påbegynde en kontrol,
når Skatteforvaltningen har udsendt en materialeindkaldel‐
se med henblik på få oplysninger om virksomheden, eller
når der på baggrund af en maskinel udsøgning af virksom‐
heder er igangsat et kontrolprojekt, hvori den pågældende
virksomhed indgår.
For det tilfælde, at Skatteforvaltningen vælger at anvende
den bestemmelse, der foreslås indsat, til ikke at frigive en
sikkerhed på grund af en igangværende kontrol, vil Skat‐
teforvaltningen ved meddelelse skulle gøre virksomheden
opmærksom på, at der er en igangværende kontrol af virk‐
somhedens angivelse m.v. af skatter og afgifter, og at frigi‐
velsestidspunktet af denne grund udskydes. Meddelelsen vil
have karakter af en forvaltningsretlig afgørelse, hvilket bl.a.
vil betyde, at afgørelsen vil kunne påklages efter skattefor‐
valtningslovens almindelige regler. En klage vil ikke have
opsættende virkning.
Den altovervejende hovedregel forventes i praksis at væ‐
re, at den nye bestemmelse vil skulle anvendes til at ud‐
skyde frigivelsestidspunktet for sikkerheden, når der er en
igangværende kontrol af virksomheden. Den foreslåede be‐
stemmelse er dog udformet som en såkaldt »kan-bestemmel‐
se«. Skatteforvaltningen foreslås dermed at kunne beslutte
ikke at anvende den foreslåede mulighed for at undlade at
frigive en sikkerhed, uanset at der er indledt en kontrol af
virksomheden. En sådan beslutning vil ikke have karakter
af en forvaltningsretlig afgørelse og vil derfor ikke skulle
meddeles virksomheden. Dette vil kunne være relevant, når
Skatteforvaltningen påtænker at foretage et kontrolskridt,
der er omfattet af retssikkerhedsloven. Ved sådanne kontrol‐
skridt skal virksomheden som udgangspunkt underrettes om
tvangsindgrebet, forud for at tvangsindgrebet gennemføres,
44
jf. lovens § 5, stk. 1. Dog kan underretning undlades i
de tilfælde, der nævnes i stk. 4, f.eks. når øjemedet med
tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, såfremt en
forudgående underretning skulle gives, jf. stk. 4, nr. 1. Ud‐
formningen af den foreslåede bestemmelse som en »kan-
bestemmelse« giver i sådanne tilfælde Skatteforvaltningen
mulighed for at kunne vælge ikke at udskyde frigivelsestids‐
punktet og dermed ikke at underrette virksomheden om den
igangværende kontrolsag, når hensynet til hemmeligholdel‐
sen af kontrolsagen vurderes at veje tungere end interessen i
at udskyde frigivelsestidspunktet for sikkerheden.
Med opkrævningslovens § 11, stk. 13, 3. pkt., foreslås,
at hvis kontrollen resulterer i, at Skatteforvaltningen træffer
afgørelse om forhøjelse af de tilsvar, som sikkerheden skal
dække, vil den del af sikkerheden, der måtte overstige det
beløb, der som følge af kontrollen træffes afgørelse om at
forhøje virksomhedens tilsvar med, skulle frigives på afgø‐
relsestidspunktet, mens den resterende del af sikkerheden vil
skulle frigives, når tilsvarene er betalt.
Med opkrævningslovens § 11, stk. 13, 4. pkt., foreslås,
at hvis kontrollen derimod ikke resulterer i, at der træffes
afgørelse om en sådan forhøjelse, vil frigivelsen skulle ske
ved kontrollens afslutning.
Hvor længe en sikkerhed vil blive tilbageholdt som føl‐
ge af en igangværende kontrol, vil derfor afhænge af den
enkelte kontrolsags omfang og kompleksitet. Skatteforvalt‐
ningen oplyser om kontrolsagernes længde, at der på grund
af en stor variation på sagerne også er en stor variation
i sagsbehandlingstiden. Den typiske sagsbehandlingstid lig‐
ger dog på 2-3 måneder. Når Skatteforvaltningen har givet
meddelelse om, at frigivelse af sikkerheden undlades, vil
Skatteforvaltningen skulle sikre, at kontrollen ikke unødigt
forsinkes. Hvor hurtigt en sag skal behandles, beror på en
konkret vurdering, hvor der bl.a. skal tages hensyn til, hvil‐
ken økonomisk betydning en hurtig og smidig sagsbehand‐
ling kan have for virksomheden. Da frigivelsestidspunktet
for sikkerheden kan have væsentlig økonomisk betydning
for den pågældende virksomhed, og idet frigivelsestidspunk‐
tet foreslås at skulle afhænge af kontrolsagen, vil dette være
et hensyn, der i Skatteforvaltningens tilrettelæggelse af kon‐
trolsagen vil skulle tale for at fremme kontrolsagen hurtigst
muligt.
Når Skatteforvaltningen har afsluttet kontrollen, underret‐
tes virksomheden herom. Hvis Skatteforvaltningens kontrol
af virksomheden afsluttes, uden at der træffes afgørelse om
at forhøje virksomhedens tilsvar, vil sikkerheden skulle fri‐
gives. Hvis Skatteforvaltningens kontrol af virksomheden
resulterer i en afgørelse om forhøjelse af de tilsvar, som
sikkerheden skal dække, vil den del af sikkerheden, der måt‐
te overstige det beløb, der som følge af kontrollen træffes
afgørelse om at forhøje virksomhedens tilsvar med, skulle
frigives på afgørelsestidspunktet, mens den resterende del af
sikkerheden vil skulle frigives, når tilsvarene er betalt. En
virksomhed, der har stillet sikkerheden i form af en bankga‐
ranti, vil kunne have en interesse i selv at betale det forhøje‐
de tilsvar frem for at lade bankgarantien dække tilsvaret, og
det foreslås derfor, at frigivelsen af den del af sikkerheden,
der beløbsmæssigt svarer til det forhøjede tilsvar, først kan
ske, når dette tilsvar er blevet betalt.
Hvis en sikkerhed får udskudt frigivelsestidspunktet i
medfør af den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens
§ 11, stk. 13, 2. pkt., vil sikkerheden kunne anvendes til at
dække nye tilsvar, der skulle have været betalt i perioden fra
udskydelsen af sikkerhedens frigivelsestidspunkt og indtil
frigivelsestidspunktet i medfør af de foreslåede bestemmel‐
ser i 3. og 4. pkt. Et sådant nyt tilsvar, der skulle have
været betalt i den nævnte periode, vil ikke have betydning
for, at den resterende del af sikkerheden, der overstiger den
beløbsmæssige størrelse af det nye tilsvar, fortsat vil skulle
frigives på tidspunktet fastsat i de foreslåede bestemmelser i
3. og 4. pkt.
Baggrunden for forslaget er, at de nuværende regler ikke
giver Skatteforvaltningen mulighed for at undlade at frigive
en sikkerhed, hvis der er en igangværende kontrol af virk‐
somheden. Dette indebærer, at Skatteforvaltningen kan være
forpligtet til at frigive en sikkerhed, selv om der er en igang‐
værende kontrol af virksomheden, og kontrollen formodes
at ville føre til en forhøjelse af virksomhedens tilsvar af
skatter og afgifter m.v. Dette indebærer den uhensigtsmæs‐
sighed, at staten risikerer at lide tab, hvis kontrolsagen, efter
at sikkerheden er blevet frigivet, fører til en forhøjelse af
virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v., der ikke
betales af virksomheden, men som kunne være dækket via
den sikkerhed, som virksomheden stillede.
Forslaget har til formål at mindske risikoen for, at staten
lider tab i situationer, hvor Skatteforvaltningen har frigivet
en stillet sikkerhed, selv om der på frigivelsestidspunktet
var en igangværende kontrol, der ville kunne resultere i en
konstatering af, at virksomheden ikke rettidigt har betalt
sine skatter og afgifter m.v. i de forudgående 12 måneder,
jf. opkrævningslovens gældende § 11, stk. 13. Disse situati‐
oner vil den foreslåede ordning omfatte, og det foreslås, at
Skatteforvaltningen i sådanne tilfælde skal kunne anvende
sikkerheden efter stk. 1 eller 2 til hel eller delvis dækning af
tilsvaret, hvilket også foreslås at skulle gælde, hvis tilsvaret
skulle have været betalt tidligere end 12 måneder før det
frigivelsestidspunkt, der skulle have været anvendt, hvis der
ikke havde været gennemført en kontrol af virksomheden.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.
Til § 4
Til nr. 1
Det følger af kildeskattelovens § 86, stk. 3, at adgangen
til eftersyn, fremlæggelse af dokumenter og indsendelsen
af regnskabsmateriale med bilag kan gennemtvinges ved
daglige bøder, der fastsættes af Skatteforvaltningen.
Bestemmelsen i § 86, stk. 3, skal ses i sammenhæng med
bestemmelsen i § 86, stk. 2. Heraf følger, at hvis det skønnes
nødvendigt, har Skatteforvaltningen til enhver tid mod behø‐
rig legitimation uden retskendelse adgang til hos de indehol‐
delsespligtige på stedet at gennemgå alt regnskabsmateriale
og herunder at få forevist dokumenter af betydning for kon‐
trollen. Adgangen til kontrol efter bestemmelsen omfatter
45
alle indeholdelsespligtige, uanset om disse fører et egentligt
regnskab eller ej. Adgangen omfatter også arbejdssteder
uden for den indeholdelsespligtiges lokaler, herunder trans‐
portmidler, der anvendes erhvervsmæssigt. I det omfang op‐
lysningerne er registreret elektronisk, omfatter Skatteforvalt‐
ningens adgang også en elektronisk adgang hertil. Ejeren og
de hos denne ansatte skal yde Skatteforvaltningen fornøden
vejledning og hjælp ved kontrollen. Enhver indeholdelses‐
pligtig, der fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende
ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring
af Skatteforvaltningen indsende sit regnskabsmateriale med
bilag.
For en gennemgang af de krav og retningslinjer, som
Skatteforvaltningen skal iagttage i forbindelse med indhen‐
telse af materiale efter anmodning, henvises til de almindeli‐
ge bemærkninger, afsnit 2.1.1.
Et pålæg om indsendelse af materiale skal indeholde
en henvisning til den relevante lovbestemmelse, og det
skal være specificeret, hvilket materiale, der ønskes udle‐
veret. Pålægget skal gives skriftligt, og det skal af dette
fremgå, at såfremt pålægget ikke efterleves inden for den
fastsatte frist, kan der pålægges daglige tvangsbøder fra en
given dato, indtil pålægget efterkommes.
Pålægget er en afgørelse i forvaltningslovens forstand og
kan derfor påklages, jf. skatteforvaltningslovens § 11. Kla‐
gen skal være modtaget senest tre måneder efter modtagel‐
sen af afgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk.
3. Hvis klageinstansen giver Skatteforvaltningen medhold,
fastsætter klageinstansen en frist for at komme med oplys‐
ningerne.
En klage over et pålæg om indsendelse af materiale til
Skatteforvaltningen har efter praksis som udgangspunkt ik‐
ke opsættende virkning, men klageinstansen kan tillægge
klagen opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder
taler derfor. At klagen tillægges opsættende virkning bety‐
der, at pligten til at komme med materiale og følgelig også
til at betale daglige tvangsbøder er suspenderet, mens klage‐
instansen behandler klagesagen.
Det følger af kildeskattelovens § 77, at der kan pålægges
selskaber (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Det følger af kildeskattelovens § 79, stk. 1, at såfremt
overtrædelsen ikke skønnes at ville medføre højere straf end
bøde, kan Skatteforvaltningen, tilkendegive den pågælden‐
de, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt
vedkommende erkender sig skyldig i overtrædelsen og er‐
klærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der
efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen
angivet bøde.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i kildeskatte‐
loven som § 75 A, der indfører en hjemmel til at pålægge
virksomheder bødestraf for ikke at efterkomme et pålæg
efter § 86, stk. 3, om indsendelse af materiale.
Det foreslås i § 75 A, stk. 1, at virksomheder, der efter §
86 a, stk. 1, modtager et pålæg om indsendelse af regnskabs‐
materiale med bilag og undlader senest 4 uger efter den i
pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget, straffes med
bøde.
Efter bestemmelsen vil det objektive gerningsindhold væ‐
re realiseret, når der er forløbet fire uger fra udløbet af den
fastsatte frist, og oplysningerne ikke er indsendt til Skatte‐
forvaltningen.
Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med den fore‐
slåede straffebestemmelse i § 75 A, stk. 2. En nærmere
beskrivelse af begge bestemmelser og en beskrivelse af det
foreslåede bødeniveau for overtrædelse af bestemmelserne
fremgår derfor samlet nedenfor under bemærkningerne til
den foreslåede straffebestemmelse i § 75 A, stk. 2.
Det foreslås i § 75 A, stk. 2, 1. pkt., at virksomheder, der
efter udløbet af fireugersfristen i stk. 1 modtager en skriftlig
meddelelse fra Skatteforvaltningen om at efterkomme et på‐
læg som nævnt i stk. 1, kan straffes med bøde, hvis pålægget
ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modta‐
gelse.
Efter bestemmelsen vil det objektive gerningsindhold væ‐
re realiseret, når der er forløbet 14 dage efter meddelelsens
modtagelse, og oplysningerne endnu ikke er indsendt til
Skatteforvaltningen.
Det foreslås i § 75 A, stk. 2, 2. pkt., at der straffes med
bøde, indtil pålægget efterkommes.
Skatteforvaltningen vil efter udløbet af fireugersfristen i
den foreslåede bestemmelse i § 75 A, stk. 1, og indtil pålæg‐
get efterkommes, kunne udsende meddelelser til virksomhe‐
den om, at pålægget skal efterkommes senest 14 dage efter
meddelelsernes modtagelse. Den foreslåede bestemmelse i §
75 A, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at for hver gang pålægget
ikke er efterkommet ved udløbet af de 14 dage, vil der kun‐
ne udstedes et bødeforelæg til virksomheden for den mang‐
lende indsendelse, jf. dog nedenfor om bødeniveauet. Der
vil ikke inden de 14 dage er udløbet kunne udsendes en
ny meddelelse til virksomheden med den virkning, at virk‐
somheden ifalder bødestraf for ikke at efterkomme pålægget
inden for den 14-dagesfrist, der fremgår af den nye medde‐
lelse.
At oplysningerne ikke er indsendt til Skatteforvaltningen
vil betyde, at oplysningerne ikke foreligger hos Skattefor‐
valtningen, dvs. at Skatteforvaltningen ikke har modtaget
oplysningerne f.eks. via e-mail eller pr. post.
De foreslåede straffebestemmelser vil også omfatte tilfæl‐
de, hvor det kun er dele af det materiale, som Skatteforvalt‐
ningen har anmodet om, der indsendes, inden de frister, som
er fastsat i bestemmelserne. I relation hertil bemærkes, at
Skatteforvaltningen i henhold til princippet om proportiona‐
litet, jf. retssikkerhedslovens § 2, ikke kan anmode om at
få udleveret irrelevant materiale, men alene kan anmode om
materiale, der er relevante og nødvendige for sagsbehand‐
lingen.
De foreslåede straffebestemmelser vil omfatte enhver
virksomhed, der i henhold til kildeskattelovens 86, stk. 3,
kan modtage et pålæg om indsendelse af materiale, uanset
i hvilken form virksomheden drives, og selvom virksomhe‐
den ikke er registreret, men der er en formodning for, at der
46
drives uregistreret virksomhed. Juridiske personer, hvori der
ikke er drift, herunder holdingselskaber, vil også være om‐
fattet, mens fysiske personer, der ikke er erhvervsdrivende,
vil falde uden for bestemmelsen. Enkeltmandsvirksomheder,
der ikke beskæftiger flere end omkring 10-20 ansatte og
således ikke vil være omfattet af reglerne i straffelovens 5.
kapitel om strafansvar for juridiske personer, vil også være
omfattet af de nye straffebestemmelser, dog således, at det
i denne situation vil være ejeren af enkeltmandsvirksomhe‐
den, der er strafsubjekt.
Som anført ovenfor suspenderes en virksomheds pligt
til at indsende materiale, hvis en klage over et pålæg om
indsendelse af oplysningerne undtagelsesvist tillægges op‐
sættende virkning. I denne situation vil virksomheden der‐
for ikke under behandlingen af klagesagen kunne pålægges
strafansvar efter de foreslåede bestemmelser for ikke at ef‐
terkomme pålægget om indsendelse af materiale.
Når en klagesag, der tillægges opsættende virkning, er
afsluttet, og klageren ikke får medhold i sin klage over at
skulle efterkomme pålægget, vil klageinstansen i henhold
til gældende praksis fastsætte en frist for, hvornår virksom‐
heden skal indsende det materiale, som omfattes af pålæg‐
get, til Skatteforvaltningen. Efter de nye straffebestemmel‐
ser vil virksomheden kunne straffes med bøde, hvis virk‐
somheden fire uger efter denne frist ikke har efterkommet
pålægget. Ligeledes vil virksomheden indtil pålægget efter‐
kommes kunne straffes med bøde, hvis virksomheden efter
udløbet af denne fire ugers-frist modtager en skriftlig med‐
delelse fra Skatteforvaltningen om at efterkomme pålægget,
og ikke efterkommer dette senest 14 dage efter meddelel‐
sens modtagelse.
En virksomhed vil ikke kunne pålægges strafansvar efter
de nye straffebestemmelser for ikke at imødekomme et på‐
læg om indsendelse af oplysninger til Skatteforvaltningen,
hvis Skatteforvaltningen har en konkret mistanke om, at
oplysningerne kan have betydning for bedømmelsen af en
strafbar lovovertrædelse, f.eks. en lovovertrædelse om und‐
dragelse af skatter eller afgifter, og virksomheden derfor
ikke har pligt til at indsende oplysningerne til Skatteforvalt‐
ningen, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.
Det vil være en betingelse for strafansvar efter de nye
straffebestemmelser, at der foreligger den fornødne tilreg‐
nelse til samtlige objektive gerningselementer i form af
uagtsomhed. Der foreslås ikke indført krav om, at der som
minimum skal foreligge grov uagtsomhed. Dette skyldes, at
de foreslåede straffebestemmelser vedrører simple undladel‐
ser af at indsende konkrete og specificerede oplysninger til
Skatteforvaltningen.
Det vil som altovervejende udgangspunkt anses for uagt‐
somt, hvis en virksomhed inden for de frister, som følger
af de nye straffebestemmelser, ikke imødekommer et pålæg
om indsendelse af oplysninger, idet virksomheden forud for
pålægget vil have modtaget en anmodning om indsendelse
af oplysningerne til Skatteforvaltningen og således vil have
haft mulighed for at forestå indsendelsen. Hvis en virksom‐
hed har holdt sig i bevidst uvidenhed om en anmodning
og et pålæg om indsendelse af oplysninger, f.eks. fordi virk‐
somheden bevidst har undladt at tømme sin postkasse, vil
dette også anses for uagtsomt.
Det er forudsat, at bødeniveauet for overtrædelse af de
foreslåede straffebestemmelser vil skulle udgøre 10.000 kr.
Det er endvidere forudsat, at der ved bødeudmålingen vil
skulle ske absolut kumulation, således at der ved overtræ‐
delser af de nye straffebestemmelser i alle tilfælde udmå‐
les en bøde på 10.000 kr. for hver overtrædelse, uanset
om overtrædelserne begås ved én eller flere handlinger,
og uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én
eller flere sager. En virksomhed, der modtager et pålæg
om indsendelse af materiale og undlader senest fire uger
efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme påbuddet,
vil således kunne straffes med en bøde på 10.000 kr. Hvis
virksomheden efter udløbet af fireugersfristen modtager en
skriftlig meddelelse fra Skatteforvaltningen om at efterkom‐
me pålægget, vil virksomheden kunne straffes med endnu en
bøde på 10.000 kr., hvis pålægget ikke efterkommes senest
14 dage efter meddelelsens modtagelse. Hvis virksomheden
herefter modtager flere meddelelser om at efterkomme på‐
lægget, vil virksomheden tillige kunne straffes med en bøde
på 10.000 kr. for hver gang pålægget ikke er efterkommet
efter 14 dage efter en meddelelses modtagelse, jf. dog ne‐
denfor.
Det er forudsat, at en virksomhed i henhold til de foreslå‐
ede straffebestemmelser i lovforslaget maksimalt vil kunne
ifalde bødestraf på i alt 100.000 kr., for hvert pålæg, der ik‐
ke efterkommes. Dette vil være tilfældet, når virksomheden
i relation til det samme pålæg har begået ti overtrædelser af
de foreslåede bestemmelser, der hver resulterer i en bøde på
10.000 kr. Herved fastsættes der af hensyn til overtrædelsens
karakter et loft over, hvor stor den samlede straf vil kunne
være for ikke at efterkomme et pålæg om at indsende oplys‐
ninger efter anmodning fra Skatteforvaltningen.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op-
og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag forelig‐
ger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved
de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo‐
vens 10. kapitel.
En straffesag om overtrædelse af de nye straffebestemmel‐
ser vil kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen
efter kildeskattelovens § 79, stk. 1, om Skatteforvaltningens
adgang til at afslutte straffesager, der ikke skønnes at ville
medføre højere straf end bøde. For en gennemgang af, hvor‐
ledes Skatteforvaltningen forudsættes at skulle administrere
de nye straffebestemmelser, henvises til de almindelige be‐
mærkninger, afsnit 2.1.2.
De foreslåede straffebestemmelser skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 4, nr. 2, der vil medføre, at det und‐
gås, at der i relation til det samme pålæg og den samme
periode, hvor pålægget ikke efterkommes, både pålægges
tvangsbøder og udstedes bødeforelæg for overtrædelse af
straffebestemmelserne.
Til nr. 2
47
Det følger af kildeskattelovens § 86, stk. 3, at adgangen
til eftersyn, fremlæggelse af dokumenter og indsendelsen
af regnskabsmateriale med bilag kan gennemtvinges ved
daglige bøder, der fastsættes af Skatteforvaltningen.
§ 86, stk. 3, skal ses i sammenhæng med § 86, stk.
2. Heraf følger, at hvis det skønnes nødvendigt, har Skatte‐
forvaltningen til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse adgang til hos de indeholdelsespligtige på ste‐
det at gennemgå alt regnskabsmateriale og herunder at få
forevist dokumenter af betydning for kontrollen. Adgangen
til kontrol efter bestemmelsen omfatter alle indeholdelses‐
pligtige, uanset om disse fører et egentligt regnskab eller
ej. Adgangen omfatter også arbejdssteder uden for den in‐
deholdelsespligtiges lokaler, herunder transportmidler, der
anvendes erhvervsmæssigt. I det omfang oplysningerne er
registreret elektronisk, omfatter Skatteforvaltningens adgang
også en elektronisk adgang hertil. Ejeren og de hos denne
ansatte skal yde Skatteforvaltningen fornøden vejledning og
hjælp ved kontrollen. Enhver indeholdelsespligtig, der fører
regnskab, skal, hvad enten den pågældende ifølge lovgivnin‐
gen er regnskabspligtig eller ej, på begæring af Skattefor‐
valtningen indsende sit regnskabsmateriale med bilag.
§ 86, stk. 3, medfører, at Skatteforvaltningen kan pålægge
en virksomhed daglige bøder, hvis virksomhedens pligt efter
stk. 1 til at give adgang til eftersyn, fremlægge dokumen‐
ter eller indsende regnskabsmateriale med bilag ikke opfyl‐
des. Det følger af praksis, at Skatteforvaltningens adgang til
at pålægge daglige bøder forudsætter, at Skatteforvaltning
har givet virksomheden et pålæg om at efterkomme pligten
inden en fastsat frist. Når fristen overskrides, kan Skattefor‐
valtningen pålægge daglige bøder fra fristens overskridelse
og indtil pålægget efterkommes.
For en gennemgang af de krav og retningslinjer, som
Skatteforvaltningen skal iagttage i forbindelse med indhen‐
telse af materiale efter anmodning, henvises til de almindeli‐
ge bemærkninger, afsnit 2.1.1.
Ved fastsættelsen af den daglige bøde skal der tages hen‐
syn til den oplysningspligtiges økonomiske formåen, således
at pressionen har effekt. En daglig bøde skal efter praksis
være på mindst 1.000 kr. dagligt, men bødestørrelsen beror
i øvrigt på et konkret skøn. Daglige bøder gives for hver
kalenderdag, dvs. syv dage om ugen. De daglige bøder kan
forhøjes med skriftligt varsel, hvis den fastsatte tvangsbøde
ikke har givet resultat. Når den oplysningspligtige efterle‐
ver pålægget, tilbagebetales de daglige bøder, som den op‐
lysningspligtige har betalt, ikke, mens ikke betalte daglige
bøder bortfalder. Dette skyldes, at daglige bøder er et pressi‐
onsmiddel og ikke en straf.
Det foreslås, at der i bestemmelsen i kildeskattelovens §
86, stk. 3, indsættes et nyt pkt. 2, hvoraf det følger, at der
kan pålægges daglige bøder, når Skatteforvaltningen har gi‐
vet et pålæg om, at adgangen til eftersyn, fremlæggelsen af
dokumenter og indsendelse af regnskabsmateriale med bilag
skal ske inden en fastsat frist, og fristen overskrides. End‐
videre foreslås, at der i bestemmelsen indsættes et nyt 3.
pkt., hvoraf det følger, at de daglige bøder kan gives indtil
pålægget efterkommes, eller der udstedes et bødeforelæg
for overtrædelse af § 75 A, stk. 1 eller 2, som følge af, at
pålægget ikke efterkommes.
Den foreslåede ændring af 86 a, stk. 2, 2. pkt., vil medfø‐
re, at det fremgår af bestemmelsen, at Skatteforvaltningens
pålæg af tvangsbøder efter bestemmelsen forudsætter, at
Skatteforvaltningen har givet et pålæg om, at adgangen til
eftersyn, fremlæggelsen af dokumenter og indsendelsen af
regnskabsmateriale med bilag skal ske inden en fastsat frist,
og at fristen er overskredet. Endvidere vil ændringen af 86
a, stk. 2, 3. pkt. medføre, at det fremgår af bestemmelsen, at
de daglige bøder kan gives, indtil pålægget efterkommes. På
disse punkter vil ændringerne kodificere gældende praksis.
Derudover vil den foreslåede ændring af 86 a, stk. 2, 3.
pkt., medføre, at det undgås, at der i relation til det samme
pålæg og den samme periode, hvor pålægget ikke efterkom‐
mes, både pålægges daglige bøder og udstedes bødeforelæg
for overtrædelse af de nye straffebestemmelser i § 75 A, stk.
1 eller 2.
Ændringen skal ses i sammenhæng med, at det i lovforsla‐
gets § 4, nr. 1, foreslås at indsætte en ny bestemmelse som
§ 75 A, der vil give hjemmel til at pålægge virksomheder
bødestraf for ikke at efterkomme et pålæg om indsendelse af
oplysninger.
Til § 5
Til nr. 1
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 29, stk.
4, at indsendes opgørelserne efter §§ 21-24 eller oplysnin‐
gerne efter stk. 3 ikke rettidigt, kan skatteministeren som
tvangsmiddel pålægge den, der skal indsende opgørelsen
eller oplysningerne, daglige eller ugentlige bøder, indtil op‐
gørelserne eller oplysningerne fremkommer.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 29, stk.
3, at Skatteforvaltningen kan pålægge de skattepligtige efter
§ 1, stk. 2, forsikringsselskaber m.v., der udbyder pensions‐
ordninger omfattet af § 1, stk. 1, investeringsforeninger samt
skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1 og 3, inden en nærmere
angiven frist at give de oplysninger, som forvaltningen har
brug for ved kontrollen med opgørelsen af skatten efter §§
21-24.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk.
1, at pensionsberettigede, som er skattepligtige efter kilde‐
skattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskat‐
ningslovens § 1, og som ikke anses for hjemmehørende i en
fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter bestemmel‐
serne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. dog § 23 a,
stk. 3, skal betale skat efter pensionsafkastbeskatningsloven
af en række nærmere angivne pensionsordninger.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2,
nr. 1-14, at pligten til at betale skat efter pensionsafkastbe‐
skatningsloven tillige påhviler en række enheder, herunder
pensionskasser og pensionsfonde.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk.
3, at pensionsberettigede, som anses for bosat i Grønland ef‐
ter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og
48
Grønland, er skattepligtige af pensionsordninger som nævnt
i stk. 1 i danske forsikringsselskaber m.v.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1,
at de skattepligtige efter § 1, stk. 2, og forsikringsselskaber
m.v., jf. dog § 22, der udbyder pensionsordninger omfattet
af § 1, stk. 1, senest den 31. maj efter indkomstårets udløb
skal indgive en samlet opgørelse til Skatteforvaltningen af
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt
af skatten for indkomståret. Af den beregnede endelige skat
for indkomståret beregnes renter fra den 20. februar i året
efter indkomståret, til betaling sker, jf. dog 4.-7. pkt. Skat‐
ten med tillæg af beregnede renter indbetales samtidig med
indsendelse af opgørelsen. Forsikringsselskaber m.v., jf. dog
§ 22, kan senest den 19. februar året efter indkomståret
vælge at betale acontoskat. For de forsikringsselskaber m.v.,
der vælger at betale acontoskat, beregnes renter af forskel‐
len mellem den beregnede endelige skat og den indbetalte
acontoskat for indkomståret fra den 20. februar året efter
indkomståret, og til betaling sker. Skyldige skattebeløb med
tillæg af beregnede renter indbetales samtidig med indsen‐
delse af den endelige opgørelse. Overskydende skattebeløb
med tillæg af renter tilbagebetales. Renten efter 2. og 6. pkt.
svarer til den rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, 6. pkt.,
for året efter indkomståret. Renten efter 7. pkt. svarer til
den rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, 4. pkt., for året efter
indkomståret. Betales skatten for sent, beregnes renten efter
2. og 6. pkt. dog kun til og med sidste rettidige indbetalings‐
dag.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk.
2, at det påhviler det forsikringsselskab m.v., med hvilket
pensionsordningen omfattet af § 1, stk. 1, er indgået, at
opgøre beskatningsgrundlaget efter § 4, stk. 1-6, eller § 4
a, stk. 1-10. For forsikringer med ret til rentebonus skal
forsikringsselskabet m.v. indeholde skatten inden tilførsel af
midler til depot, særlige bonushensættelser eller udbetaling
af pensionisttillæg. For forsikringer uden ret til rentebonus
skal forsikringsselskabet m.v. indeholde skatten med tillæg
af renter efter stk. 1 på det depot, som skatten vedrører,
1 uge før skatten indbetales, dog senest 1 uge før den
sidste rettidige indbetalingsdag. Forsikringsselskabet m.v.
skal indbetale skatten, selv om der ikke måtte være likvide
midler på den pensionsberettigedes depot. Den pensionsbe‐
rettigede skal forrente det beløb, som forsikringsselskabet
m.v. måtte have udlagt for den pensionsberettigede, med den
rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, 6.pkt., fra det tidspunkt,
hvor forsikringsselskabet m.v. har gjort kontohaveren skrift‐
ligt opmærksom på udlægget. Denne renteudgift kan ikke
fradrages ved opgørelsen af den pensionsberettigedes skatte‐
pligtige indkomst. Skatten opgøres for hver ordning. Forsik‐
ringsselskabet m.v. skal årligt underrette den skattepligtige
om det beregnede skattebeløb for det foregående indkomstår
efter regler, der fastsættes af skatteministeren.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 22, stk. 1,
at pengeinstitutter, kreditinstitutter og kapitalpensionsfonde
senest den 22. januar efter indkomstårets udløb skal indgive
en opgørelse til Skatteforvaltningen af beskatningsgrundla‐
get og den skattepligtige del heraf samt af skatten for hver af
de skattepligtige pensionsordninger, der er nævnt i § 1, stk.
1. Opgørelsen for pensionsopsparingskonti efter pensionsbe‐
skatningslovens §§ 12, 12 A eller 13, konti efter pensionsbe‐
skatningslovens § 42, og rateopsparingskonti efter pensions‐
beskatningslovens §§ 11 A, 15 A og 15 B, jf. § 11 A, og SP-
konti, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan dog
ske samlet. Af den beregnede endelige skat for indkomståret
beregnes renter fra den 8. januar i året efter indkomståret til
den 15. januar i året efter indkomståret. Skatten med tillæg
af beregnede renter indbetales samtidig med indsendelse af
opgørelsen. Pengeinstituttet m.v. kan vælge at betale renten
på vegne af pensionsopsparerne og efterfølgende ud fra kri‐
terier fastsat i det enkelte pengeinstitut m.v. vælge at foreta‐
ge en individuel renteberegning og renteopkrævning for den
enkelte pensionsopsparer. Renten svarer til den rente, der
er nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 6.
pkt., for året efter indkomståret.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 22, stk.
2, at pengeinstituttet m.v. hæver skatten på den konto, som
skatten vedrører, en uge før den sidste rettidige indbeta‐
lingsdag. Pengeinstituttet m.v. skal hæve beløbet, selv om
der ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er
knyttet til et værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det
beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den for kon‐
toen gældende indlånsrentesats eller efter aftale med penge-
eller kreditinstituttet med den udlånsrente, der måtte være
aftalt med det pågældende institut, fra det tidspunkt, hvor
instituttet har gjort kontohaveren skriftligt opmærksom på
overtrækket, jf. 6. pkt. Denne renteudgift kan ikke fradrages
ved opgørelsen af den pensionsberettigedes skattepligtige
indkomst. Pengeinstituttet m.v. skal senest 8 uger efter skat‐
tens betaling underrette den skattepligtige om skattebeløbet
efter regler, der fastsættes af skatteministeren. Er kontoen
overtrukket, skal den pensionsberettigede samtidig have un‐
derretning fra pengeinstituttet m.v. om, med hvilket beløb
kontoen er overtrukket.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk.
1, at ved ophævelse af en af de pensionsordninger, der
er nævnt i § 1, stk. 1, i løbet af indkomståret skal forsik‐
ringsselskabet m.v. foretage en endelig opgørelse af beskat‐
ningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf, jf. dog stk.
4. Forsikringsselskabet m.v. skal tilbageholde skatten og an‐
give og indbetale den til Skatteforvaltningen inden for 3
hverdage, efter at forsikringsselskabet m.v. har udbetalt den
skattepligtige ydelse. Hvor ophævelsen ikke medfører, at der
sker udbetaling, skal det pågældende forsikringsselskab m.v.
tilbageholde skatten og angive og indbetale den til Skatte‐
forvaltningen, inden for 1 måned efter at forsikringsselska‐
bet m.v. har fået kendskab til ophævelsen. Samtidig med
indbetalingen af skatten giver forsikringsselskabet m.v. den
skattepligtige underretning om indbetalingen efter regler,
der fastsættes af skatteministeren. Ved den endelige opgørel‐
se af beskatningsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto
anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for ophævelse
af kontoen for et beløb svarende til handelsværdien på op‐
hævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over
forfaldne renter medregnes de renter, der på ophævelsestids‐
49
punktet er påløbne, men ikke forfaldne. Ved den endelige
opgørelse af beskatningsgrundlaget for en pensionsordning,
der opgør det skattepligtige afkast efter §§ 4 eller 4 a, med‐
regnes den del af det skattepligtige afkast, der er påløbet i
indkomståret.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 2,
at pengeinstitutter, kreditinstitutter og kapitalpensionsfonde
senest den 22. januar efter indkomstårets udløb skal angi‐
ve og indbetale den resterende skyldige skat efter stk. 1
med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til Skatteforvalt‐
ningen. For øvrige forsikringsselskaber m.v., der udbyder
pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, skal indbetaling‐
en senest finde sted den 31. maj efter indkomstårets ud‐
løb. Samtidig indsendes opgørelse over beskatningsgrundla‐
get og den skattepligtige del heraf samt skatten for hver af
de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige pensionsordninger. Op‐
gørelsen for pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskat‐
ningslovens §§ 12, 12 A eller 13, og konti efter pensions‐
beskatningslovens § 42, rateopsparingskonti efter pensions‐
beskatningslovens §§ 11 A, 15 A og 15 B, jf. § 11 A,
og SP-konti, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
kan dog ske samlet. Overskydende skattebeløb med tillæg
af beregnede renter efter pensionsafkastbeskatningslovens §
23, stk. 3 udbetales til forsikringsselskabet m.v.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 3,
at hvis indbetaling af skatten ikke finder sted inden udløbet
af den frist, der er nævnt i stk. 1, skal forsikringsselskaber
m.v. svare renter fra fristens udløb til betaling sker. Renten
svarer til den rente, der er nævnt i pensionsafkastbeskat‐
ningslovens § 27, stk. 5, 6. pkt. Betales skatten senere end
de frister, der er nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens §
23, stk. 2, beregnes renten dog kun til denne dag. Betales
skatten senere end de frister, der er nævnt i stk. 2, anvendes
§ 28.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk.
4, at stk. 1 ikke finder anvendelse ved ophævelse af en af
de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 1, i forbin‐
delse med en overførsel efter pensionsbeskatningslovens §§
41 eller 41 A, når overførslen sker inden for samme forsik‐
ringsselskab m.v. eller mellem to forsikringsselskaber m.v.
I stedet indgiver forsikringsselskabet m.v. eller det forsik‐
ringsselskab m.v., hvortil ordningen er flyttet, opgørelse for
perioden fra den 1. januar i indkomståret til og med den 31.
december i indkomståret. Hvis overførsel af ordningen med‐
fører, at ordningen skifter opgørelsesmetode i løbet af ind‐
komståret, laves en opgørelse af beskatningsgrundlaget for
de forsikringer, der skifter opgørelsesprincip, på tidspunktet
for overgang til ny opgørelsesmetode. Skatten beregnes, in‐
deholdes og indbetales som en del af skatten efter §§ 21
og 22. Ved overgang til beskatning efter § 4 anses værdien
af forsikringens depot på tidspunktet for overgang til ny
opgørelsesmetode for at være værdien af forsikringens depot
ved indkomstårets begyndelse, jf. § 4, stk. 1. Ved overgang
til beskatning efter § 4 a opgøres det skattepligtige afkast
efter § 4 a, som om indkomståret for ordningen er den del
af indkomståret, hvor ordningen opgøres efter § 4 a. Ved
overgang til beskatning efter § 3 opgøres det skattepligtige
afkast efter § 3, som om indkomståret for ordningen er den
del af indkomståret, hvor ordningen opgøres efter § 3.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 23 a, stk.
1, at når skattepligten for de skattepligtige, der er nævnt i §
1, stk. 1 og 3, ophører, uden at der er tale om dødsfald, skal
forsikringsselskabet m.v. foretage en endelig opgørelse af
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf. For‐
sikringsselskabet m.v. skal tilbageholde skatten og angive
og indbetale den til Skatteforvaltningen, inden for 1 måned
efter at forsikringsselskabet m.v. har fået kendskab til ophø‐
ret. Samtidig med indbetalingen af skatten giver forsikrings‐
selskabet m.v. den skattepligtige underretning om indbeta‐
lingen. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget
for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for af‐
stået på tidspunktet for ophør af skattepligten for et beløb
svarende til handelsværdien på ophørstidspunktet. Ved den‐
ne opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes
de renter, der på ophørstidspunktet er påløbne, men ikke for‐
faldne. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget
for en pensionsordning, der opgør det skattepligtige afkast
efter §§ 4 eller 4 a, medregnes den del af det skattepligtige
afkast, der er påløbet i indkomståret. § 23, stk. 2 og 3, finder
tilsvarende anvendelse.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 23 a, stk.
2, at ved anvendelsen af § 15, stk. 7, skal den skattepligtige
til brug for pengeinstituttets opgørelse som nævnt i stk. 1
give instituttet oplysning om værdierne opgjort efter § 15,
stk. 7, 1. og 4. pkt., på grundlag af det senest foreliggende
regnskab. Ved anvendelsen af § 16, stk. 2, skal den skatte‐
pligtige til brug for pengeinstituttets opgørelse som nævnt
i stk. 1 give instituttet oplysning som nævnt i § 16, stk.
3, på grundlag af det senest foreliggende regnskab eller af
værdien af aktiverne i kommanditselskabet som nævnt i §
16, stk. 2, 2. pkt., på tidspunktet for skattepligtsophøret som
nævnt i stk. 1.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 23 a, stk.
3, at henstår der en negativ skat, jf. § 17, ved udgangen
af det indkomstår, hvor skattepligten for de skattepligtige,
der er nævnt i § 1, stk. 1 og 3, ophører, uden at der er tale
om dødsfald, kan den negative skat anvendes til modregning
i positiv skat ved en eventuel senere genindtræden i skatte‐
pligt efter § 1, stk. 1 og 3. Ophæves pensionsordningen i
tiden efter ophør af skattepligt efter § 1, stk. 1 og 3, uden at
skattepligten efter § 1, stk. 1 og 3, er genindtrådt, finder § 25
anvendelse.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 23 a, stk.
4, at skatteministeren fastsætter regler om underretningen
efter stk. 1.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 24, stk.
1, at når skattepligten for de skattepligtige, der er nævnt
i § 1, stk. 2, ophører, skal der senest 3 måneder efter ophø‐
ret indgives endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og
den skattepligtige del heraf samt af skatten for det løbende
indkomstår og for det foregående indkomstår til Skattefor‐
valtningen, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for
dette. Skyldige skattebeløb med tillæg af eventuelle renter
efter stk. 2 indbetales samtidig med indsendelse af opgørel‐
50
serne. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget
anses aktiver og passiver for afstået på tidspunktet for skat‐
tepligtens ophør for et beløb svarende til handelsværdien på
ophørstidspunktet.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 24, stk.
2, at af den beregnede endelige skat for det foregående
indkomstår beregnes der renter fra den 20. februar i det
løbende indkomstår, til betaling sker. Renten vedrørende
overskydende skattebeløb svarer til renten i § 27, stk. 5,
4. pkt., og renten vedrørende skyldige skattebeløb svarer
til renten i § 27, stk. 5, 6. pkt. Betales skatten for sent,
beregnes renten efter 1. pkt. dog kun til den sidste rettidige
indbetalingsdag. Ved rettidig betaling af skatten for det lø‐
bende indkomstår beregnes der ikke renter. Hvis indbetaling
af skatten ikke finder sted inden udløbet af den frist, der er
nævnt i stk. 1, beregnes renter efter § 28 til betaling sker.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 24, stk.
3, at stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for skat, som
skattepligtige, der er nævnt i § 1, stk. 2, indeholder for
pensionsordninger efter § 1, stk. 1.
For en gennemgang af de krav og retningslinjer, som
Skatteforvaltningen skal iagttage i forbindelse med indhen‐
telse af oplysninger efter anmodning, henvises til de almin‐
delige bemærkninger, afsnit 2.1.1.
Et pålæg om indsendelse af oplysninger skal indeholde
en henvisning til den relevante lovbestemmelse, og det
skal være specificeret, hvilke oplysninger, der ønskes udle‐
veret. Pålægget skal gives skriftligt, og det skal af dette
fremgå, at såfremt pålægget ikke efterleves inden for den
fastsatte frist, kan der pålægges daglige tvangsbøder fra en
given dato, indtil pålægget efterleves.
Ved fastsættelsen af tvangsbøden skal der tages hensyn
til den oplysningspligtiges økonomiske formåen, således at
pressionen har effekt. En tvangsbøde skal efter praksis være
på mindst 1.000 kr. dagligt, men bødestørrelsen beror i øv‐
rigt på et konkret skøn. Daglige tvangsbøder gives for hver
kalenderdag, dvs. syv dage om ugen. De daglige tvangsbø‐
der kan forhøjes med skriftligt varsel, hvis den fastsatte
tvangsbøde ikke har givet resultat. Når den oplysningspligti‐
ge efterlever pålægget, tilbagebetales de tvangsbøder, som
den oplysningspligtige har betalt, ikke, mens ikke betalte
tvangsbøder bortfalder. Dette skyldes, at tvangsbøder er et
pressionsmiddel og ikke en straf.
Det foreslås, at der i pensionsafkastbeskatningslovens §
29, stk. 4, efter »fremkommer« indsættes: », eller der udste‐
des et bødeforelæg for overtrædelse af § 32 a, stk. 1 eller 2,
som følge af, at pålægget om at give told- og skatteforvalt‐
ningen oplysninger, jf. stk. 3, ikke efterkommes«
Med den foreslåede ændring af § 29, stk. 4, undgås, at
der i relation til det samme pålæg og den samme periode,
hvor pålægget ikke efterkommes, både pålægges daglige
tvangsbøder og udstedes bødeforelæg for overtrædelse af de
nye straffebestemmelser i § 32 a, stk. 1 eller 2.
Ændringen skal ses i sammenhæng med, at det i lovforsla‐
gets § 5, nr. 2, foreslås at indsætte en ny bestemmelse som
§ 32 a, der vil give hjemmel til at pålægge virksomheder
bødestraf for ikke at efterkomme et pålæg om indsendelse af
oplysninger.
Til nr. 2
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 29, stk.
3, at Skatteforvaltningen kan pålægge de skattepligtige efter
§ 1, stk. 2, forsikringsselskaber m.v., der udbyder pensions‐
ordninger omfattet af § 1, stk. 1, investeringsforeninger samt
skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1 og 3, inden en nærmere
angiven frist at give de oplysninger, som forvaltningen har
brug for ved kontrollen med opgørelsen af skatten efter §§
21-24.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk.
1, at pensionsberettigede, som er skattepligtige efter kilde‐
skattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskat‐
ningslovens § 1, og som ikke anses for hjemmehørende i en
fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter bestemmel‐
serne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. dog § 23 a,
stk. 3, skal betale skat efter pensionsafkastbeskatningsloven
af en række nærmere angivne pensionsordninger.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2,
nr. 1-14, at pligten til at betale skat efter pensionsafkastbe‐
skatningsloven tillige påhviler en række enheder, herunder
pensionskasser og pensionsfonde.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk.
3, at pensionsberettigede, som anses for bosat i Grønland ef‐
ter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og
Grønland, er skattepligtige af pensionsordninger som nævnt
i stk. 1 i danske forsikringsselskaber m.v.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1,
at de skattepligtige efter § 1, stk. 2, og forsikringsselskaber
m.v., jf. dog § 22, der udbyder pensionsordninger omfattet
af § 1, stk. 1, senest den 31. maj efter indkomstårets udløb
skal indgive en samlet opgørelse til Skatteforvaltningen af
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt
af skatten for indkomståret. Af den beregnede endelige skat
for indkomståret beregnes renter fra den 20. februar i året
efter indkomståret, til betaling sker, jf. dog 4.-7. pkt. Skat‐
ten med tillæg af beregnede renter indbetales samtidig med
indsendelse af opgørelsen. Forsikringsselskaber m.v., jf. dog
§ 22, kan senest den 19. februar året efter indkomståret
vælge at betale acontoskat. For de forsikringsselskaber m.v.,
der vælger at betale acontoskat, beregnes renter af forskel‐
len mellem den beregnede endelige skat og den indbetalte
acontoskat for indkomståret fra den 20. februar året efter
indkomståret, og til betaling sker. Skyldige skattebeløb med
tillæg af beregnede renter indbetales samtidig med indsen‐
delse af den endelige opgørelse. Overskydende skattebeløb
med tillæg af renter tilbagebetales. Renten efter 2. og 6.
pkt. svarer til den rente, der er nævnt i pensionsafkastbe‐
skatningslovens § 27, stk. 5, 6. pkt., for året efter indkomst‐
året. Renten efter 7. pkt. svarer til den rente, der er nævnt
i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, 4. pkt., for
året efter indkomståret. Betales skatten for sent, beregnes
renten efter 2. og 6. pkt. dog kun til og med sidste rettidige
indbetalingsdag.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk.
51
2, at det påhviler det forsikringsselskab m.v., med hvilket
pensionsordningen omfattet af § 1, stk. 1, er indgået, at
opgøre beskatningsgrundlaget efter § 4, stk. 1-6, eller § 4
a, stk. 1-10. For forsikringer med ret til rentebonus skal
forsikringsselskabet m.v. indeholde skatten inden tilførsel af
midler til depot, særlige bonushensættelser eller udbetaling
af pensionisttillæg. For forsikringer uden ret til rentebonus
skal forsikringsselskabet m.v. indeholde skatten med tillæg
af renter efter stk. 1 på det depot, som skatten vedrører,
1 uge før skatten indbetales, dog senest 1 uge før den
sidste rettidige indbetalingsdag. Forsikringsselskabet m.v.
skal indbetale skatten, selv om der ikke måtte være likvide
midler på den pensionsberettigedes depot. Den pensionsbe‐
rettigede skal forrente det beløb, som forsikringsselskabet
m.v. måtte have udlagt for den pensionsberettigede, med den
rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, 6.pkt., fra det tidspunkt,
hvor forsikringsselskabet m.v. har gjort kontohaveren skrift‐
ligt opmærksom på udlægget. Denne renteudgift kan ikke
fradrages ved opgørelsen af den pensionsberettigedes skatte‐
pligtige indkomst. Skatten opgøres for hver ordning. Forsik‐
ringsselskabet m.v. skal årligt underrette den skattepligtige
om det beregnede skattebeløb for det foregående indkomstår
efter regler, der fastsættes af skatteministeren.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 22, stk. 1,
at pengeinstitutter, kreditinstitutter og kapitalpensionsfonde
senest den 22. januar efter indkomstårets udløb skal indgive
en opgørelse til Skatteforvaltningen af beskatningsgrundla‐
get og den skattepligtige del heraf samt af skatten for hver af
de skattepligtige pensionsordninger, der er nævnt i § 1, stk.
1. Opgørelsen for pensionsopsparingskonti efter pensionsbe‐
skatningslovens §§ 12, 12 A eller 13, konti efter pensionsbe‐
skatningslovens § 42, og rateopsparingskonti efter pensions‐
beskatningslovens §§ 11 A, 15 A og 15 B, jf. § 11 A, og SP-
konti, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan dog
ske samlet. Af den beregnede endelige skat for indkomståret
beregnes renter fra den 8. januar i året efter indkomståret til
den 15. januar i året efter indkomståret. Skatten med tillæg
af beregnede renter indbetales samtidig med indsendelse af
opgørelsen. Pengeinstituttet m.v. kan vælge at betale renten
på vegne af pensionsopsparerne og efterfølgende ud fra kri‐
terier fastsat i det enkelte pengeinstitut m.v. vælge at foreta‐
ge en individuel renteberegning og renteopkrævning for den
enkelte pensionsopsparer. Renten svarer til den rente, der er
nævnt i § 27, stk. 5, 6. pkt., for året efter indkomståret.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 22, stk.
2, at pengeinstituttet m.v. hæver skatten på den konto, som
skatten vedrører, en uge før den sidste rettidige indbeta‐
lingsdag. Pengeinstituttet m.v. skal hæve beløbet, selv om
der ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er
knyttet til et værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det
beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den for kon‐
toen gældende indlånsrentesats eller efter aftale med penge-
eller kreditinstituttet med den udlånsrente, der måtte være
aftalt med det pågældende institut, fra det tidspunkt, hvor
instituttet har gjort kontohaveren skriftligt opmærksom på
overtrækket, jf. 6. pkt. Denne renteudgift kan ikke fradrages
ved opgørelsen af den pensionsberettigedes skattepligtige
indkomst. Pengeinstituttet m.v. skal senest 8 uger efter skat‐
tens betaling underrette den skattepligtige om skattebeløbet
efter regler, der fastsættes af skatteministeren. Er kontoen
overtrukket, skal den pensionsberettigede samtidig have un‐
derretning fra pengeinstituttet m.v. om, med hvilket beløb
kontoen er overtrukket.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk.
1, at ved ophævelse af en af de pensionsordninger, der
er nævnt i § 1, stk. 1, i løbet af indkomståret skal forsik‐
ringsselskabet m.v. foretage en endelig opgørelse af beskat‐
ningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf, jf. dog stk.
4. Forsikringsselskabet m.v. skal tilbageholde skatten og an‐
give og indbetale den til Skatteforvaltningen inden for 3
hverdage, efter at forsikringsselskabet m.v. har udbetalt den
skattepligtige ydelse. Hvor ophævelsen ikke medfører, at der
sker udbetaling, skal det pågældende forsikringsselskab m.v.
tilbageholde skatten og angive og indbetale den til Skatte‐
forvaltningen, inden for 1 måned efter at forsikringsselska‐
bet m.v. har fået kendskab til ophævelsen. Samtidig med
indbetalingen af skatten giver forsikringsselskabet m.v. den
skattepligtige underretning om indbetalingen efter regler,
der fastsættes af skatteministeren. Ved den endelige opgørel‐
se af beskatningsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto
anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for ophævelse
af kontoen for et beløb svarende til handelsværdien på op‐
hævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over
forfaldne renter medregnes de renter, der på ophævelsestids‐
punktet er påløbne, men ikke forfaldne. Ved den endelige
opgørelse af beskatningsgrundlaget for en pensionsordning,
der opgør det skattepligtige afkast efter §§ 4 eller 4 a, med‐
regnes den del af det skattepligtige afkast, der er påløbet i
indkomståret.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 2,
at pengeinstitutter, kreditinstitutter og kapitalpensionsfonde
senest den 22. januar efter indkomstårets udløb skal angi‐
ve og indbetale den resterende skyldige skat efter stk. 1
med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til Skatteforvalt‐
ningen. For øvrige forsikringsselskaber m.v., der udbyder
pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, skal indbetaling‐
en senest finde sted den 31. maj efter indkomstårets ud‐
løb. Samtidig indsendes opgørelse over beskatningsgrundla‐
get og den skattepligtige del heraf samt skatten for hver af
de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige pensionsordninger. Op‐
gørelsen for pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskat‐
ningslovens §§ 12, 12 A eller 13, og konti efter pensions‐
beskatningslovens § 42, rateopsparingskonti efter pensions‐
beskatningslovens §§ 11 A, 15 A og 15 B, jf. § 11 A,
og SP-konti, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
kan dog ske samlet. Overskydende skattebeløb med tillæg
af beregnede renter efter pensionsafkastbeskatningslovens §
23, stk. 3, udbetales til forsikringsselskabet m.v.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 3,
at hvis indbetaling af skatten ikke finder sted inden udløbet
af den frist, der er nævnt i stk. 1, skal forsikringsselskaber
m.v. svare renter fra fristens udløb til betaling sker. Renten
svarer til den rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, 6. pkt.
Betales skatten senere end de frister, der er nævnt i pensi‐
52
onsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 2, beregnes renten dog
kun til denne dag. Betales skatten senere end de frister, der
er nævnt i stk. 2, anvendes § 28.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk.
4, at stk. 1 ikke finder anvendelse ved ophævelse af en af
de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 1, i forbin‐
delse med en overførsel efter pensionsbeskatningslovens §§
41 eller 41 A, når overførslen sker inden for samme forsik‐
ringsselskab m.v. eller mellem to forsikringsselskaber m.v.
I stedet indgiver forsikringsselskabet m.v. eller det forsik‐
ringsselskab m.v., hvortil ordningen er flyttet, opgørelse for
perioden fra den 1. januar i indkomståret til og med den 31.
december i indkomståret. Hvis overførsel af ordningen med‐
fører, at ordningen skifter opgørelsesmetode i løbet af ind‐
komståret, laves en opgørelse af beskatningsgrundlaget for
de forsikringer, der skifter opgørelsesprincip, på tidspunktet
for overgang til ny opgørelsesmetode. Skatten beregnes, in‐
deholdes og indbetales som en del af skatten efter §§ 21
og 22. Ved overgang til beskatning efter § 4 anses værdien
af forsikringens depot på tidspunktet for overgang til ny
opgørelsesmetode for at være værdien af forsikringens depot
ved indkomstårets begyndelse, jf. § 4, stk. 1. Ved overgang
til beskatning efter § 4 a opgøres det skattepligtige afkast
efter § 4 a, som om indkomståret for ordningen er den del
af indkomståret, hvor ordningen opgøres efter § 4 a. Ved
overgang til beskatning efter § 3 opgøres det skattepligtige
afkast efter § 3, som om indkomståret for ordningen er den
del af indkomståret, hvor ordningen opgøres efter § 3.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 23 a, stk.
1, at når skattepligten for de skattepligtige, der er nævnt i §
1, stk. 1 og 3, ophører, uden at der er tale om dødsfald, skal
forsikringsselskabet m.v. foretage en endelig opgørelse af
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf. For‐
sikringsselskabet m.v. skal tilbageholde skatten og angive
og indbetale den til Skatteforvaltningen, inden for 1 måned
efter at forsikringsselskabet m.v. har fået kendskab til ophø‐
ret. Samtidig med indbetalingen af skatten giver forsikrings‐
selskabet m.v. den skattepligtige underretning om indbeta‐
lingen. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget
for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for af‐
stået på tidspunktet for ophør af skattepligten for et beløb
svarende til handelsværdien på ophørstidspunktet. Ved den‐
ne opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes
de renter, der på ophørstidspunktet er påløbne, men ikke for‐
faldne. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget
for en pensionsordning, der opgør det skattepligtige afkast
efter §§ 4 eller 4 a, medregnes den del af det skattepligtige
afkast, der er påløbet i indkomståret. § 23, stk. 2 og 3, finder
tilsvarende anvendelse.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 23 a, stk.
2, at ved anvendelsen af § 15, stk. 7, skal den skattepligtige
til brug for pengeinstituttets opgørelse som nævnt i stk. 1
give instituttet oplysning om værdierne opgjort efter § 15,
stk. 7, 1. og 4. pkt., på grundlag af det senest foreliggende
regnskab. Ved anvendelsen af § 16, stk. 2, skal den skatte‐
pligtige til brug for pengeinstituttets opgørelse som nævnt
i stk. 1 give instituttet oplysning som nævnt i § 16, stk.
3, på grundlag af det senest foreliggende regnskab eller af
værdien af aktiverne i kommanditselskabet som nævnt i §
16, stk. 2, 2. pkt., på tidspunktet for skattepligtsophøret som
nævnt i stk. 1.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 23 a, stk.
3, at henstår der en negativ skat, jf. § 17, ved udgangen
af det indkomstår, hvor skattepligten for de skattepligtige,
der er nævnt i § 1, stk. 1 og 3, ophører, uden at der er tale
om dødsfald, kan den negative skat anvendes til modregning
i positiv skat ved en eventuel senere genindtræden i skatte‐
pligt efter § 1, stk. 1 og 3. Ophæves pensionsordningen i
tiden efter ophør af skattepligt efter § 1, stk. 1 og 3, uden at
skattepligten efter § 1, stk. 1 og 3, er genindtrådt, finder § 25
anvendelse.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 23 a, stk.
4, at skatteministeren fastsætter regler om underretningen
efter stk. 1.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 24, stk.
1, at når skattepligten for de skattepligtige, der er nævnt
i § 1, stk. 2, ophører, skal der senest 3 måneder efter ophø‐
ret indgives endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og
den skattepligtige del heraf samt af skatten for det løbende
indkomstår og for det foregående indkomstår til Skattefor‐
valtningen, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for
dette. Skyldige skattebeløb med tillæg af eventuelle renter
efter stk. 2 indbetales samtidig med indsendelse af opgørel‐
serne. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget
anses aktiver og passiver for afstået på tidspunktet for skat‐
tepligtens ophør for et beløb svarende til handelsværdien på
ophørstidspunktet.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 24, stk.
2, at af den beregnede endelige skat for det foregående
indkomstår beregnes der renter fra den 20. februar i det
løbende indkomstår, til betaling sker. Renten vedrørende
overskydende skattebeløb svarer til renten i § 27, stk. 5,
4. pkt., og renten vedrørende skyldige skattebeløb svarer
til renten i § 27, stk. 5, 6. pkt. Betales skatten for sent,
beregnes renten efter 1. pkt. dog kun til den sidste rettidige
indbetalingsdag. Ved rettidig betaling af skatten for det lø‐
bende indkomstår beregnes der ikke renter. Hvis indbetaling
af skatten ikke finder sted inden udløbet af den frist, der er
nævnt i stk. 1, beregnes renter efter § 28 til betaling sker.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 24, stk.
3, at stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for skat, som
skattepligtige, der er nævnt i § 1, stk. 2, indeholder for
pensionsordninger efter § 1, stk. 1.
For en gennemgang af de krav og retningslinjer, som
Skatteforvaltningen skal iagttage i forbindelse med indhen‐
telse af oplysninger efter anmodning, henvises til de almin‐
delige bemærkninger, afsnit 2.1.1.
Et pålæg om indsendelse af oplysninger skal indeholde
en henvisning til den relevante lovbestemmelse, og det
skal være specificeret, hvilke oplysninger, der ønskes udle‐
veret. Pålægget skal gives skriftligt, og det skal af dette
fremgå, at såfremt pålægget ikke efterleves inden for den
53
fastsatte frist, kan der pålægges daglige tvangsbøder fra en
given dato, indtil pålægget efterkommes.
Pålægget er en afgørelse i forvaltningslovens forstand og
kan derfor påklages, jf. skatteforvaltningslovens § 11. Kla‐
gen skal være modtaget senest tre måneder efter modtagel‐
sen af afgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk.
3. Hvis klageinstansen giver Skatteforvaltningen medhold,
fastsætter klageinstansen en frist for at komme med oplys‐
ningerne.
En klage over et pålæg om indsendelse af oplysninger
til Skatteforvaltningen har efter praksis som udgangspunkt
ikke opsættende virkning, men klageinstansen kan tillægge
klagen opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder
taler derfor. At klagen tillægges opsættende virkning bety‐
der, at pligten til at komme med oplysninger og følgelig
også til at betale daglige tvangsbøder er suspenderet, mens
klageinstansen behandler klagesagen.
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 33, at
skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf
end bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågæl‐
dende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis
denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig
rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæ‐
ring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet
bøde.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i pensionsaf‐
kastbeskatningslovens § 32 a, der indfører en hjemmel til at
pålægge virksomheder bødestraf for ikke at efterkomme et
pålæg efter § 29, stk. 3, om indsendelse af oplysninger.
Det foreslås i § 32 a, stk. 1, at virksomheder, der efter §
29, stk. 3, modtager et pålæg om indsendelse af oplysninger
og undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist
at efterkomme pålægget, straffes med bøde.
Den foreslåede bestemmelse i § 32 a, stk. 1, vil sammen
med den foreslåede bestemmelse i § 32 a, stk. 3, medføre, at
virksomheder, der efter § 29, stk. 3, modtager et pålæg om
indsendelse af oplysninger og undlader senest fire uger efter
den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget, vil
kunne straffes med bøde. Det objektive gerningsindhold vil
således være realiseret, når der er forløbet fire uger fra udlø‐
bet af den fastsatte frist, og oplysningerne ikke er indsendt
til Skatteforvaltningen.
Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med den fore‐
slåede straffebestemmelse i § 32 a, stk. 2. En nærmere be‐
skrivelse af begge bestemmelser og en beskrivelse af det
foreslåede bødeniveau for overtrædelse af bestemmelserne
fremgår derfor samlet nedenfor under bemærkningerne til
den foreslåede straffebestemmelse i § 32 a, stk. 2.
Det foreslås i § 32 a, stk. 2, 1. pkt., at virksomheder, der
efter udløbet af fireugersfristen i stk. 1 modtager en skriftlig
meddelelse fra Skatteforvaltningen om at efterkomme et på‐
læg som nævnt i stk. 1, kan straffes med bøde, hvis pålægget
ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modta‐
gelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 32 a, stk. 2, 1. pkt., vil
sammen med den foreslåede bestemmelse i § 32 a, stk. 3,
medføre, at en virksomhed, der efter udløbet af fireugersfri‐
sten i § 32 a, stk. 1, modtager en skriftlig meddelelse fra
Skatteforvaltningen om at efterkomme et pålæg som nævnt
i den foreslåede bestemmelse i § 32 a, stk. 1, vil kunne
straffes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest
14 dage efter meddelelsens modtagelse. I denne situation
vil det objektive gerningsindhold således være realiseret, når
der er forløbet 14 dage efter meddelelsens modtagelse, og
oplysningerne endnu ikke er indsendt til Skatteforvaltnin‐
gen.
Det foreslås i § 32 a, stk. 2, 2. pkt., at der straffes med
bøde, indtil pålægget efterkommes.
Skatteforvaltningen vil efter udløbet af fireugersfristen i
den foreslåede bestemmelse i § 32 a, stk. 1, og indtil pålæg‐
get efterkommes, kunne udsende meddelelser til virksomhe‐
den om, at pålægget skal efterkommes senest 14 dage efter
meddelelsernes modtagelse. Bestemmelsen i § 32 a, stk. 2,
2. pkt. vil medføre, at for hver gang pålægget ikke er efter‐
kommet ved udløbet af de 14 dage, vil der kunne udstedes
et bødeforelæg til virksomheden for den manglende indsen‐
delse, jf. dog nedenfor om bødeniveauet. Der vil ikke inden
de 14 dage er udløbet kunne udsendes en ny meddelelse
til virksomheden med den virkning, at virksomheden ifalder
bødestraf for ikke at efterkomme pålægget inden for den
14-dagesfrist, der fremgår af den nye meddelelse.
At oplysningerne ikke er indsendt til Skatteforvaltningen
vil betyde, at oplysningerne ikke foreligger hos Skattefor‐
valtningen, dvs. at Skatteforvaltningen ikke har modtaget
oplysningerne f.eks. via e-mail eller pr. post.
De foreslåede straffebestemmelser vil også omfatte tilfæl‐
de, hvor det kun er dele af de oplysninger, som Skattefor‐
valtningen har anmodet om, der indsendes, inden de frister,
som er fastsat i bestemmelserne. I relation hertil bemærkes,
at Skatteforvaltningen i henhold til princippet om proportio‐
nalitet, jf. retssikkerhedslovens § 2, ikke kan anmode om at
få udleveret irrelevant materiale, men alene kan anmode om
oplysninger, der er relevante og nødvendige for sagsbehand‐
lingen.
De foreslåede straffebestemmelser skal ses i sammenhæng
med den foreslåede bestemmelse i § 32 a, stk. 3, der vil
medføre, at juridiske personer, der overtræder straffebestem‐
melserne, vil kunne pålægges strafansvar. Straffebestemmel‐
serne vil omfatte enhver virksomhed, der i henhold til §
29, stk. 3, kan modtage et pålæg om indsendelse af op‐
lysninger, uanset i hvilken form virksomheden drives, og
selvom virksomheden ikke er registreret, men der er en for‐
modning for, at der drives uregistreret virksomhed. Juridiske
personer, hvori der ikke er drift, herunder holdingselskaber,
vil også være omfattet, mens fysiske personer, der ikke er
erhvervsdrivende, vil falde uden for bestemmelsen. Enkelt‐
mandsvirksomheder, der ikke beskæftiger flere end omkring
10-20 ansatte og således ikke vil være omfattet af reglerne i
straffelovens 5. kapitel om strafansvar for juridiske personer,
vil også være omfattet af de nye straffebestemmelser, dog
således, at det i denne situation vil være ejeren af enkelt‐
mandsvirksomheden, der er strafsubjekt.
54
Som anført ovenfor suspenderes en virksomheds pligt til
at indsende oplysninger, hvis en klage over et pålæg om
indsendelse af oplysningerne undtagelsesvist tillægges op‐
sættende virkning. I denne situation vil virksomheden der‐
for ikke under behandlingen af klagesagen kunne pålægges
strafansvar efter de foreslåede bestemmelser for ikke at ef‐
terkomme pålægget om indsendelse af oplysninger.
Når en klagesag, der tillægges opsættende virkning, er
afsluttet, og klageren ikke får medhold i sin klage over at
skulle efterkomme pålægget, vil klageinstansen i henhold til
gældende praksis fastsætte en frist for, hvornår virksomhe‐
den skal indsende oplysninger, som omfattes af pålægget,
til Skatteforvaltningen. Efter de nye straffebestemmelser
vil virksomheden kunne straffes med bøde, hvis virksomhe‐
den fire uger efter denne frist ikke har efterkommet pålæg‐
get. Ligeledes vil virksomheden indtil pålægget efterkom‐
mes kunne straffes med bøde, hvis virksomheden efter udlø‐
bet af denne fire ugers-frist modtager en skriftlig meddelelse
fra Skatteforvaltningen om at efterkomme pålægget, og ikke
efterkommer dette senest 14 dage efter meddelelsens modta‐
gelse.
En virksomhed vil ikke kunne pålægges strafansvar efter
de nye straffebestemmelser for ikke at imødekomme et på‐
læg om indsendelse af oplysninger til Skatteforvaltningen,
hvis Skatteforvaltningen har en konkret mistanke om, at
oplysningerne kan have betydning for bedømmelsen af en
strafbar lovovertrædelse, f.eks. en lovovertrædelse om und‐
dragelse af skatter eller afgifter, og virksomheden derfor
ikke har pligt til at indsende oplysningerne til Skatteforvalt‐
ningen, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.
Det vil være en betingelse for strafansvar efter de nye
straffebestemmelser, at der foreligger den fornødne tilreg‐
nelse til samtlige objektive gerningselementer i form af
uagtsomhed. Der foreslås ikke indført krav om, at der som
minimum skal foreligge grov uagtsomhed. Dette skyldes, at
de foreslåede straffebestemmelser vedrører simple undladel‐
ser af at indsende konkrete og specificerede oplysninger til
Skatteforvaltningen.
Det vil som altovervejende udgangspunkt anses for uagt‐
somt, hvis en virksomhed inden for de frister, som følger
af de nye straffebestemmelser, ikke imødekommer et pålæg
om indsendelse af oplysninger, idet virksomheden forud for
pålægget vil have modtaget en anmodning om indsendelse
af oplysningerne til Skatteforvaltningen og således vil have
haft mulighed for at forestå indsendelsen. Hvis en virksom‐
hed har holdt sig i bevidst uvidenhed om en anmodning
og et pålæg om indsendelse af oplysninger, f.eks. fordi virk‐
somheden bevidst har undladt at tømme sin postkasse, vil
dette også anses for uagtsomt.
Det er forudsat, at bødeniveauet for overtrædelse af de
foreslåede straffebestemmelser vil skulle udgøre 10.000 kr.
Det er endvidere forudsat, at der ved bødeudmålingen vil
skulle ske absolut kumulation, således at der ved overtræ‐
delser af de nye straffebestemmelser i alle tilfælde udmåles
en bøde på 10.000 kr. for hver overtrædelse, uanset om
overtrædelserne begås ved én eller flere handlinger, og uan‐
set om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller
flere sager. En virksomhed, der modtager et pålæg om ind‐
sendelse af oplysninger og undlader senest fire uger efter
den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget, vil
således kunne straffes med en bøde på 10.000 kr. Hvis
virksomheden efter udløbet af fireugersfristen modtager en
skriftlig meddelelse fra Skatteforvaltningen om at efterkom‐
me pålægget, vil virksomheden kunne straffes med endnu en
bøde på 10.000 kr., hvis pålægget ikke efterkommes senest
14 dage efter meddelelsens modtagelse. Hvis virksomheden
herefter modtager flere meddelelser om at efterkomme på‐
lægget, vil virksomheden tillige kunne straffes med en bøde
på 10.000 kr. for hver gang pålægget ikke er efterkommet
efter 14 dage efter en meddelelses modtagelse, jf. dog ne‐
denfor.
Det er forudsat, at en virksomhed i henhold til de foreslå‐
ede straffebestemmelser i lovforslaget maksimalt vil kunne
ifalde bødestraf på i alt 100.000 kr., for hvert pålæg, der ik‐
ke efterkommes. Dette vil være tilfældet, når virksomheden
i relation til det samme pålæg har begået ti overtrædelser af
de foreslåede bestemmelser, der hver resulterer i en bøde på
10.000 kr. Herved fastsættes der af hensyn til overtrædelsens
karakter et loft over, hvor stor den samlede straf vil kunne
være for ikke at efterkomme et pålæg om at indsende oplys‐
ninger efter anmodning fra Skatteforvaltningen.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op-
og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag forelig‐
ger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved
de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo‐
vens 10. kapitel.
En straffesag om overtrædelse af de nye straffebestemmel‐
ser vil kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen
efter bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 33,
stk. 1, om Skatteforvaltningens adgang til at afslutte straffe‐
sager, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end
bøde. For en gennemgang af, hvorledes Skatteforvaltningen
forudsættes at skulle administrere de nye straffebestemmel‐
ser, henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.
Reglerne om strafansvar for juridiske personer findes i
straffelovens 5. kapitel, hvoraf det bl.a. følger, at en juridisk
person kan straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i
medfør af lov, jf. straffelovens § 25. Efter straffelovens § 26,
stk. 1, omfatter bestemmelser om strafansvar for juridiske
personer enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og
andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer,
kommuner og statslige myndigheder, medmindre andet er
bestemt. Der er ikke tale om en udtømmende opregning. Be‐
tegnelsen juridisk person omfatter således alle organisati‐
onsformer m.v., der kan optræde i retsforhold, uanset om
de driver kommerciel virksomhed eller er ikke-erhvervsdri‐
vende. Efter straffelovens § 26, stk. 2, omfatter bestemmel‐
ser om strafansvar for juridiske personer endvidere enkelt‐
mandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn
til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de i
stk. 1. nævnte selskaber. Det fremgår af bemærkningerne
til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, L
55
201 som fremsat, side 4051ff., at det er en forudsætning for
et sådant ansvar, at enkeltmandsvirksomheden med hensyn
til kompetence- og ansvarsfordeling er organiseret på en så‐
dan måde, at det findes naturligt at sidestille virksomheden
med en juridisk person, og at enkeltmandsvirksomheden på
gerningstidspunktet beskæftiger omkring 10-20 ansatte eller
flere.
Det er en forudsætning for at pålægge en juridisk person
straffeansvar, at der inden for dens virksomhed er begået
en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til virksom‐
heden knyttede personer eller virksomheden som sådan, jf.
straffelovens § 27, stk. 1.
Bestemmelsen om juridiske personers ansvar udelukker
ikke, at der samtidig eller alene kan gøres et personligt
ansvar gældende mod den ansvarlige fysiske person, særligt
hvis denne indtager en overordnet stilling og har handlet
med forsæt eller udvist grov uagtsomhed. Udgangspunktet
ved valg af ansvarssubjekt er imidlertid, at der rejses tiltale
mod den juridiske person, jf. Rigsadvokatens Meddelelse nr.
5/1999.
Det foreslås i § 32 a, stk. 3, at der kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe‐
lovens 5. kapitel.
Den foreslåede bestemmelse i pensionsafkastbeskatnings‐
lovens § 32 a, stk. 3, vil medføre, at juridiske personer m.v.
omfattet af straffelovens § 25, vil kunne straffes efter de
foreslåede bestemmelser i momslovens § 32 a, stk. 1 og 2.
De foreslåede straffebestemmelser skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 5, nr. 1, der vil medføre, at det und‐
gås, at der i relation til det samme pålæg og den samme
periode, hvor pålægget ikke efterkommes, både pålægges
tvangsbøder og udstedes bødeforelæg for overtrædelse af
straffebestemmelserne.
Til § 6
Til nr. 1
Det følger af registreringsafgiftslovens § 25 a, stk. 1, at
efterkommes en anmodning om oplysninger efter § 25, stk.
1, 4 og 5, ikke, kan Skatteforvaltningen give pålæg om,
at oplysningerne skal indsendes inden en fastsat frist, og på‐
lægge daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse, indtil
pålægget efterkommes.
Det følger af § 25, stk. 1, at Skatteforvaltningen kan
forlange ethvert køretøj fremstillet til eftersyn, for så vidt
det skønnes nødvendigt af afgiftsmæssige grunde. Enhver
køber, sælger eller leverandør af køretøjer eller dele til
fremstilling af køretøjer, enhver, der erhvervsmæssigt ud‐
lejer køretøjer, og enhver fysisk eller juridisk person, der
er interesseforbunden med eller nærtstående til en sådan
køber, sælger, leverandør eller udlejer, jf. ligningslovens §
2, stk. 1-4, skal efter anmodning give Skatteforvaltningen,
skatteankeforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskat‐
teretten de nødvendige oplysninger til brug ved beregning
af afgiften. Enhver bruger af motorkøretøjer omfattet af re‐
gistreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 1, 3, 4 eller 9, § 3 b, stk.
1, og § 3 c, stk. 1, skal efter anmodning give Skatteforvalt‐
ningen de nødvendige oplysninger til brug ved beregningen
af afgiften.
§ 25, stk. 1, 2. pkt., er rettet mod personer eller virk‐
somheder, der som køber, sælger eller leverandør er eller
har været i besiddelse af køretøjer, personer eller virksom‐
heder, der erhvervsmæssigt udlejer køretøjer samt fysiske
eller juridiske personer, der er interesseforbunden med el‐
ler nærtstående til en af disse parter. Virksomheder, der
erhvervsmæssigt udlejer køretøjer, kan f.eks. være virksom‐
heder, der leaser køretøjer af et leasingselskab, men også
selv agerer som leasinggiver i relation til køretøjerne, idet
virksomhederne leaser køretøjerne til private brugere, even‐
tuelt i kortere perioder, inden køretøjerne tilbageleveres til
leasingselskabet.
Skatteforvaltningens adgang til at indhente oplysninger
hos fysiske eller juridiske personer, der er interesseforbun‐
den med eller nærtstående til en af de nævnte parter, kan
f.eks. være relevant, hvis disse fysiske eller juridiske per‐
soner er i besiddelse af aftaler om overskudsdeling, provi‐
sioner eller bonusbeløb, der alt efter beløbenes karakter
kan udgøre en yderligere købesum for afgiftspligtige køre‐
tøjer. Herudover kan Skatteforvaltningen indhente oplysnin‐
ger hos enhver bruger af motorkøretøjer omfattet af registre‐
ringsafgiftslovens § 3 a, stk. 1, 3, 4 eller 9, § 3 b, stk. 1, og §
3 c, stk. 1,
Det følger af § 25, stk. 4, at den, der har overtaget sælge‐
rens rettigheder efter en kontrakt vedrørende salg af et nyt
køretøj eller på anden måde helt eller delvis har finansieret
dette, efter anmodning skal give Skatteforvaltningen enhver
oplysning til brug for kontrollen med beregningen af afgif‐
ten af køretøjet.
Det følger af § 25, stk. 5, at Skatteforvaltningen hos for‐
sikringsselskaber og automobilværksteder m.m. kan indhen‐
te enhver oplysning, som er nødvendig for kontrollen med
de regler, der er fastsat i §§ 7 og 7 a.
Det foreslås, at der i registreringsafgiftslovens § 25 a,
stk. 1, efter »pålægget efterkommes« indsættes: », eller der
udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 27 a, stk. 1
eller 2, som følge af, at pålægget ikke efterkommes
Med den foreslåede ændring af 25 a, stk. 1 undgås, at
der i relation til det samme pålæg og den samme periode,
hvor pålægget ikke efterkommes, både pålægges daglige
tvangsbøder og udstedes bødeforelæg for overtrædelse af de
nye straffebestemmelser i § 27 a, stk. 1 eller 2.
Ændringen skal ses i sammenhæng med, at det i lovforsla‐
gets § 6, nr. 2, foreslås at indsætte en ny bestemmelse som
§ 27 a, der vil give hjemmel til at pålægge virksomheder
bødestraf for ikke at efterkomme et pålæg om indsendelse af
oplysninger.
Til nr. 2
Det følger af registreringsafgiftslovens § 25 a, stk. 1, at ef‐
terkommes en anmodning om oplysninger efter § 25, stk. 1,
4 og 5, ikke, kan Skatteforvaltningen give pålæg om, at op‐
lysningerne skal indsendes inden en fastsat frist, og pålægge
56
daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse, indtil pålæg‐
get efterkommes. Den foreslåede ændring af bestemmelsen i
§ 25 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 6, nr. 1, vil medføre, at de
daglige tvangsbøder kan gives, indtil pålægget efterkommes,
eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 27 a,
stk. 1 eller 2, som følge af, at pålægget ikke efterkommes.
Det følger af § 25, stk. 1, at Skatteforvaltningen kan
forlange ethvert køretøj fremstillet til eftersyn, for så vidt
det skønnes nødvendigt af afgiftsmæssige grunde. Enhver
køber, sælger eller leverandør af køretøjer eller dele til
fremstilling af køretøjer, enhver, der erhvervsmæssigt ud‐
lejer køretøjer, og enhver fysisk eller juridisk person, der
er interesseforbunden med eller nærtstående til en sådan
køber, sælger, leverandør eller udlejer, jf. ligningslovens §
2, stk. 1-4, skal efter anmodning give Skatteforvaltningen,
skatteankeforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskat‐
teretten de nødvendige oplysninger til brug ved beregning
af afgiften. Enhver bruger af motorkøretøjer omfattet af re‐
gistreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 1, 3, 4 eller 9, § 3 b, stk.
1, og § 3 c, stk. 1, skal efter anmodning give Skatteforvalt‐
ningen de nødvendige oplysninger til brug ved beregningen
af afgiften.
§ 25, stk. 1, 2. pkt., er rettet mod personer eller virk‐
somheder, der som køber, sælger eller leverandør er eller
har været i besiddelse af køretøjer, personer eller virksom‐
heder, der erhvervsmæssigt udlejer køretøjer samt fysiske
eller juridiske personer, der er interesseforbunden med el‐
ler nærtstående til en af disse parter. Virksomheder, der
erhvervsmæssigt udlejer køretøjer, kan f.eks. være virksom‐
heder, der leaser køretøjer af et leasingselskab, men også
selv agerer som leasinggiver i relation til køretøjerne, idet
virksomhederne leaser køretøjerne til private brugere, even‐
tuelt i kortere perioder, inden køretøjerne tilbageleveres til
leasingselskabet.
Skatteforvaltningens adgang til at indhente oplysninger
hos fysiske eller juridiske personer, der er interesseforbun‐
den med eller nærtstående til en af de nævnte parter, kan
f.eks. være relevant, hvis disse fysiske eller juridiske per‐
soner er i besiddelse af aftaler om overskudsdeling, provi‐
sioner eller bonusbeløb, der alt efter beløbenes karakter
kan udgøre en yderligere købesum for afgiftspligtige køre‐
tøjer. Herudover kan Skatteforvaltningen indhente oplysnin‐
ger hos enhver bruger af motorkøretøjer omfattet af registre‐
ringsafgiftslovens § 3 a, stk. 1, 3, 4 eller 9, § 3 b, stk. 1, og §
3 c, stk. 1,
Det følger af § 25, stk. 4, at den, der har overtaget sælge‐
rens rettigheder efter en kontrakt vedrørende salg af et nyt
køretøj eller på anden måde helt eller delvis har finansieret
dette, efter anmodning skal give Skatteforvaltningen enhver
oplysning til brug for kontrollen med beregningen af afgif‐
ten af køretøjet.
Det følger af § 25, stk. 5, at Skatteforvaltningen hos for‐
sikringsselskaber og automobilværksteder m.m. kan indhen‐
te enhver oplysning, som er nødvendig for kontrollen med
de regler, der er fastsat i §§ 7 og 7 a.
For en gennemgang af de krav og retningslinjer, som
Skatteforvaltningen skal iagttage i forbindelse med indhen‐
telse af oplysninger efter anmodning, henvises til de almin‐
delige bemærkninger, afsnit 2.1.1.
Et pålæg om indsendelse af oplysninger skal indeholde
en henvisning til den relevante lovbestemmelse, og det
skal være specificeret, hvilke oplysninger, der ønskes udle‐
veret. Pålægget skal gives skriftligt, og det skal af dette
fremgå, at såfremt pålægget ikke efterleves inden for den
fastsatte frist, kan der pålægges daglige tvangsbøder fra en
given dato, indtil pålægget efterkommes.
Pålægget er en afgørelse i forvaltningslovens forstand og
kan derfor påklages, jf. skatteforvaltningslovens § 11. Kla‐
gen skal være modtaget senest tre måneder efter modtagel‐
sen af afgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk.
3. Hvis klageinstansen giver Skatteforvaltningen medhold,
fastsætter klageinstansen en frist for at komme med oplys‐
ningerne.
Det følger af registreringsafgiftslovens § 25 a, stk. 2, at
Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen kan tillægge
en klage over et pålæg efter stk. 1 opsættende virkning,
hvis særlige omstændigheder taler derfor, og at Landsskatte‐
rettens afgørelse kan træffes af en retsformand. Det følger
heraf, at en klage over et pålæg om indsendelse af oplys‐
ninger til Skatteforvaltningen som udgangspunkt ikke har
opsættende virkning, men klageinstansen kan tillægge kla‐
gen opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler
derfor. At klagen tillægges opsættende virkning betyder, at
pligten til at komme med oplysninger og følgelig også til
at betale daglige tvangsbøder er suspenderet, mens klagein‐
stansen behandler klagesagen.
Det følger af registreringsafgiftslovens § 27, stk. 5, at §§
18 og 19 i opkrævningsloven finder tilsvarende anvendelse
på sager om overtrædelse af denne lov. Det følger af op‐
krævningslovens § 18, at skønnes en overtrædelse ikke at
ville medføre højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen
tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden
retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at
betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen. Endvidere
følger, at retsplejelovens § 752, stk. 1, finder tilsvarende
anvendelse.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i registrerings‐
afgiftsloven som § 27 a, der indfører en hjemmel til at
pålægge virksomheder bødestraf for ikke at efterkomme et
pålæg efter § 25 a, stk. 1, om indsendelse af oplysninger.
Det foreslås i § 27 a, stk. 1, at virksomheder, der efter § 25
a, stk. 1, modtager et pålæg om indsendelse af oplysninger
og undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist
at efterkomme pålægget, straffes med bøde.
Den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 1, vil sammen
med den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, medføre, at
virksomheder, der efter § 25 a, stk. 1, modtager et pålæg om
indsendelse af oplysninger og undlader senest fire uger efter
den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget, vil
kunne straffes med bøde. Det objektive gerningsindhold vil
57
således være realiseret, når der er forløbet fire uger fra udlø‐
bet af den fastsatte frist, og oplysningerne ikke er indsendt
til Skatteforvaltningen.
Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med den fore‐
slåede straffebestemmelse i § 27 a, stk. 2. En nærmere be‐
skrivelse af begge bestemmelser og en beskrivelse af det
foreslåede bødeniveau for overtrædelse af bestemmelserne
fremgår derfor samlet nedenfor under bemærkningerne til
den foreslåede straffebestemmelse i § 27 a, stk. 2.
Det foreslås i § 27 a, stk. 2, 1. pkt., at virksomheder, der
efter udløbet af fireugersfristen i stk. 1 modtager en skriftlig
meddelelse fra Skatteforvaltningen om at efterkomme et på‐
læg som nævnt i stk. 1, kan straffes med bøde, hvis pålægget
ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modta‐
gelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 2, 1. pkt., vil
sammen med den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 3,
medføre, at en virksomhed, der efter udløbet af fireugersfri‐
sten i § 27 a, stk. 1, modtager en skriftlig meddelelse fra
Skatteforvaltningen om at efterkomme et pålæg som nævnt
i den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 1, vil kunne
straffes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest
14 dage efter meddelelsens modtagelse. I denne situation
vil det objektive gerningsindhold således være realiseret, når
der er forløbet 14 dage efter meddelelsens modtagelse, og
oplysningerne endnu ikke er indsendt til Skatteforvaltnin‐
gen.
Det foreslås i § 27 a, stk. 2, 2. pkt., at der straffes med
bøde, indtil pålægget efterkommes.
Skatteforvaltningen vil efter udløbet af fireugersfristen i
den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 1, og indtil pålæg‐
get efterkommes, kunne udsende meddelelser til virksomhe‐
den om, at pålægget skal efterkommes senest 14 dage efter
meddelelsernes modtagelse. Den foreslåede bestemmelse i §
27 a, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at for hver gang pålægget
ikke er efterkommet ved udløbet af de 14 dage, vil der kun‐
ne udstedes et bødeforelæg til virksomheden for den mang‐
lende indsendelse, jf. dog nedenfor om bødeniveauet. Der
vil ikke inden de 14 dage er udløbet kunne udsendes en
ny meddelelse til virksomheden med den virkning, at virk‐
somheden ifalder bødestraf for ikke at efterkomme pålægget
inden for den 14-dagesfrist, der fremgår af den nye medde‐
lelse.
At oplysningerne ikke er indsendt til Skatteforvaltningen
vil betyde, at oplysningerne ikke foreligger hos Skattefor‐
valtningen, dvs. at Skatteforvaltningen ikke har modtaget
oplysningerne f.eks. via e-mail eller pr. post.
De foreslåede straffebestemmelser vil også omfatte tilfæl‐
de, hvor det kun er dele af de oplysninger, som Skattefor‐
valtningen har anmodet om, der indsendes, inden de frister,
som er fastsat i bestemmelserne. I relation hertil bemærkes,
at Skatteforvaltningen i henhold til princippet om proportio‐
nalitet, jf. retssikkerhedslovens § 2, ikke kan anmode om at
få udleveret irrelevant materiale, men alene kan anmode om
oplysninger, der er relevante og nødvendige for sagsbehand‐
lingen.
De foreslåede straffebestemmelser skal ses i sammenhæng
med den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, der vil
medføre, at juridiske personer, der overtræder straffebestem‐
melserne, vil kunne pålægges strafansvar. Straffebestemmel‐
serne vil omfatte enhver virksomhed, der i henhold til §
25 a, stk. 1, kan modtage et pålæg om indsendelse af op‐
lysninger, uanset i hvilken form virksomheden drives, og
selvom virksomheden ikke er registreret, men der er en for‐
modning for, at der drives uregistreret virksomhed. Juridiske
personer, hvori der ikke er drift, herunder holdingselskaber,
vil også være omfattet, mens fysiske personer, der ikke er
erhvervsdrivende, vil falde uden for bestemmelsen. Enkelt‐
mandsvirksomheder, der ikke beskæftiger flere end omkring
10-20 ansatte og således ikke vil være omfattet af reglerne i
straffelovens 5. kapitel om strafansvar for juridiske personer,
vil også være omfattet af de nye straffebestemmelser, dog
således, at det i denne situation vil være ejeren af enkelt‐
mandsvirksomheden, der er strafsubjekt.
Som anført ovenfor suspenderes en virksomheds pligt til
at indsende oplysninger, hvis en klage over et pålæg om
indsendelse af oplysningerne undtagelsesvist tillægges op‐
sættende virkning. I denne situation vil virksomheden der‐
for ikke under behandlingen af klagesagen kunne pålægges
strafansvar efter de foreslåede bestemmelser for ikke at ef‐
terkomme pålægget om indsendelse af oplysninger.
Når en klagesag, der tillægges opsættende virkning, er
afsluttet, og klageren ikke får medhold i sin klage over at
skulle efterkomme pålægget, vil klageinstansen i henhold til
gældende praksis fastsætte en frist for, hvornår virksomhe‐
den skal indsende oplysninger, som omfattes af pålægget,
til Skatteforvaltningen. Efter de nye straffebestemmelser
vil virksomheden kunne straffes med bøde, hvis virksomhe‐
den fire uger efter denne frist ikke har efterkommet pålæg‐
get. Ligeledes vil virksomheden indtil pålægget efterkom‐
mes kunne straffes med bøde, hvis virksomheden efter udlø‐
bet af denne fire ugers-frist modtager en skriftlig meddelelse
fra Skatteforvaltningen om at efterkomme pålægget, og ikke
efterkommer dette senest 14 dage efter meddelelsens modta‐
gelse.
En virksomhed vil ikke kunne pålægges strafansvar efter
de nye straffebestemmelser for ikke at imødekomme et på‐
læg om indsendelse af oplysninger til Skatteforvaltningen,
hvis Skatteforvaltningen har en konkret mistanke om, at
oplysningerne kan have betydning for bedømmelsen af en
strafbar lovovertrædelse, f.eks. en lovovertrædelse om und‐
dragelse af skatter eller afgifter, og virksomheden derfor
ikke har pligt til at indsende oplysningerne til Skatteforvalt‐
ningen, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.
Det vil være en betingelse for strafansvar efter de nye
straffebestemmelser, at der foreligger den fornødne tilreg‐
nelse til samtlige objektive gerningselementer i form af
uagtsomhed. Der foreslås ikke indført krav om, at der som
minimum skal foreligge grov uagtsomhed. Dette skyldes, at
de foreslåede straffebestemmelser vedrører simple undladel‐
ser af at indsende konkrete og specificerede oplysninger til
Skatteforvaltningen.
Det vil som altovervejende udgangspunkt anses for uagt‐
58
somt, hvis en virksomhed inden for de frister, som følger
af de nye straffebestemmelser, ikke imødekommer et pålæg
om indsendelse af oplysninger, idet virksomheden forud for
pålægget vil have modtaget en anmodning om indsendelse
af oplysningerne til Skatteforvaltningen og således vil have
haft mulighed for at forestå indsendelsen. Hvis en virksom‐
hed har holdt sig i bevidst uvidenhed om en anmodning
og et pålæg om indsendelse af oplysninger, f.eks. fordi virk‐
somheden bevidst har undladt at tømme sin postkasse, vil
dette også anses for uagtsomt.
Det er forudsat, at bødeniveauet for overtrædelse af de
foreslåede straffebestemmelser vil skulle udgøre 10.000 kr.
Det er endvidere forudsat, at der ved bødeudmålingen vil
skulle ske absolut kumulation, således at der ved overtræ‐
delser af de nye straffebestemmelser i alle tilfælde udmåles
en bøde på 10.000 kr. for hver overtrædelse, uanset om
overtrædelserne begås ved én eller flere handlinger, og uan‐
set om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller
flere sager. En virksomhed, der modtager et pålæg om ind‐
sendelse af oplysninger og undlader senest fire uger efter
den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget, vil
således kunne straffes med en bøde på 10.000 kr. Hvis
virksomheden efter udløbet af fireugersfristen modtager en
skriftlig meddelelse fra Skatteforvaltningen om at efterkom‐
me pålægget, vil virksomheden kunne straffes med endnu en
bøde på 10.000 kr., hvis pålægget ikke efterkommes senest
14 dage efter meddelelsens modtagelse. Hvis virksomheden
herefter modtager flere meddelelser om at efterkomme på‐
lægget, vil virksomheden tillige kunne straffes med en bøde
på 10.000 kr. for hver gang pålægget ikke er efterkommet
efter 14 dage efter en meddelelses modtagelse, jf. dog ne‐
denfor.
Det er forudsat, at en virksomhed i henhold til de foreslå‐
ede straffebestemmelser i lovforslaget maksimalt vil kunne
ifalde bødestraf på i alt 100.000 kr., for hvert pålæg, der ik‐
ke efterkommes. Dette vil være tilfældet, når virksomheden
i relation til det samme pålæg har begået ti overtrædelser af
de foreslåede bestemmelser, der hver resulterer i en bøde på
10.000 kr. Herved fastsættes der af hensyn til overtrædelsens
karakter et loft over, hvor stor den samlede straf vil kunne
være for ikke at efterkomme et pålæg om at indsende oplys‐
ninger efter anmodning fra Skatteforvaltningen.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op-
og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag forelig‐
ger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved
de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo‐
vens 10. kapitel.
En straffesag om overtrædelse af de nye straffebestemmel‐
ser vil kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen
efter bestemmelsen i opkrævningslovens § 18, stk. 1, om
Skatteforvaltningens adgang til at afslutte straffesager, der
ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde. For en
gennemgang af, hvorledes Skatteforvaltningen forudsættes
at skulle administrere de nye straffebestemmelser, henvises
til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.
Reglerne om strafansvar for juridiske personer findes i
straffelovens 5. kapitel, hvoraf det bl.a. følger, at en juridisk
person kan straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i
medfør af lov, jf. straffelovens § 25. Efter straffelovens § 26,
stk. 1, omfatter bestemmelser om strafansvar for juridiske
personer enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og
andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer,
kommuner og statslige myndigheder, medmindre andet er
bestemt. Der er ikke tale om en udtømmende opregning. Be‐
tegnelsen juridisk person omfatter således alle organisati‐
onsformer m.v., der kan optræde i retsforhold, uanset om
de driver kommerciel virksomhed eller er ikke-erhvervsdri‐
vende. Efter straffelovens § 26, stk. 2, omfatter bestemmel‐
ser om strafansvar for juridiske personer endvidere enkelt‐
mandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn
til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de i
stk. 1. nævnte selskaber. Det fremgår af bemærkningerne
til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, L
201 som fremsat, side 4051ff., at det er en forudsætning for
et sådant ansvar, at enkeltmandsvirksomheden med hensyn
til kompetence- og ansvarsfordeling er organiseret på en så‐
dan måde, at det findes naturligt at sidestille virksomheden
med en juridisk person, og at enkeltmandsvirksomheden på
gerningstidspunktet beskæftiger omkring 10-20 ansatte eller
flere.
Det er en forudsætning for at pålægge en juridisk person
straffeansvar, at der inden for dens virksomhed er begået
en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til virksom‐
heden knyttede personer eller virksomheden som sådan, jf.
straffelovens § 27, stk. 1.
Bestemmelsen om juridiske personers ansvar udelukker
ikke, at der samtidig eller alene kan gøres et personligt
ansvar gældende mod den ansvarlige fysiske person, særligt
hvis denne indtager en overordnet stilling og har handlet
med forsæt eller udvist grov uagtsomhed. Udgangspunktet
ved valg af ansvarssubjekt er imidlertid, at der rejses tiltale
mod den juridiske person, jf. Rigsadvokatens Meddelelse nr.
5/1999.
Det foreslås i § § 27 a, stk. 3, at der kan pålægges sel‐
skaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Den foreslåede bestemmelse i registreringsafgiftslovens §
27 a, stk. 3, vil medføre, at juridiske personer m.v. omfattet
af straffelovens § 25, vil kunne straffes efter de foreslåede
bestemmelser i momslovens § 27 a, stk. 1 og 2.
De foreslåede straffebestemmelser skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 6, nr. 1, der vil medføre, at det und‐
gås, at der i relation til det samme pålæg og den samme
periode, hvor pålægget ikke efterkommes, både pålægges
tvangsbøder og udstedes bødeforelæg for overtrædelse af
straffebestemmelserne.
Til § 7
Til nr. 1
Det følger af skatteforvaltningslovens § 58 a, stk. 2, at
såfremt anmodningen efter stk. 1 ikke efterkommes af den
59
sagkyndige eller en tredjemand, som har regnskab m.v. i sin
besiddelse, kan Skatteforvaltningen give påbud om, at mate‐
rialet skal indsendes inden en fastsat frist, og give påbud om
betaling af tvangsbøder fra fristens overskridelse, og indtil
påbuddet efterkommes.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 58 a, stk. 1, at
sagkyndige efter anmodning fra Skatteforvaltningen skal
indsende det regnskabsmateriale med bilag for såvel tidlige‐
re som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter,
som kan have betydning for Skatteforvaltningens kontrol
med udbetaling af omkostningsgodtgørelse. Bestemmelsen
omhandler den sagkyndiges – og således ikke den omkost‐
ningsgodtgørelsesberettigedes – pligt til at indsende regn‐
skabsmateriale. Dette skyldes, at der kan findes kreditnotaer
i materialet, der viser, at den godtgørelsesberettigede ikke
skulle betale for bistanden. Bestemmelsen skal fortolkes
indskrænkende i forhold til advokater og i lyset af den for‐
trolighed, der eksisterer mellem advokat og klient.
For en gennemgang af de krav og retningslinjer, som
Skatteforvaltningen skal iagttage i forbindelse med indhen‐
telse af oplysninger efter anmodning, henvises til de almin‐
delige bemærkninger, afsnit 2.1.1.
Et påbud om indsendelse af materiale skal indeholde
en henvisning til den relevante lovbestemmelse, og det
skal være specificeret, hvilket materiale, der ønskes udle‐
veret. Påbuddet skal gives skriftligt, og det skal af dette
fremgå, at såfremt påbuddet ikke efterleves inden for den
fastsatte frist, kan der pålægges daglige tvangsbøder fra en
given dato, indtil påbuddet efterleves.
Ved fastsættelsen af tvangsbøden skal der tages hensyn
til den oplysningspligtiges økonomiske formåen, således at
pressionen har effekt. En tvangsbøde skal efter praksis være
på mindst 1.000 kr. dagligt, men bødestørrelsen beror i øv‐
rigt på et konkret skøn. Daglige tvangsbøder gives for hver
kalenderdag, dvs. syv dage om ugen. De daglige tvangsbø‐
der kan forhøjes med skriftligt varsel, hvis den fastsatte
tvangsbøde ikke har givet resultat. Når den oplysningspligti‐
ge efterlever påbuddet, tilbagebetales de tvangsbøder, som
den oplysningspligtige har betalt, ikke, mens ikke betalte
tvangsbøder bortfalder. Dette skyldes, at tvangsbøder er et
pressionsmiddel og ikke en straf.
Det foreslås, at der i bestemmelsen i skatteforvaltningslo‐
vens § 58 a, stk. 2, efter »påbuddet efterkommes« indsættes:
», eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af §
60 a, stk. 1 eller 2, som følge af, at påbuddet ikke efterkom‐
mes«
Med den foreslåede ændring af § 58 a, stk. 2, undgås, at
der i relation til det samme påbud og den samme periode,
hvor påbuddet ikke efterkommes, både pålægges daglige
tvangsbøder og udstedes bødeforelæg for overtrædelse af de
nye straffebestemmelser i § 60 a, stk. 1 eller 2.
Ændringen skal ses i sammenhæng med, at det i lovforsla‐
gets § 7, nr. 2, foreslås at indsætte en ny bestemmelse som
§ 60 a, der vil give hjemmel til at pålægge virksomheder
bødestraf for ikke at efterkomme et påbud om indsendelse af
oplysninger.
Til nr. 2
Det følger af skatteforvaltningslovens § 58 a, stk. 2, at
såfremt anmodningen efter stk. 1 ikke efterkommes af den
sagkyndige eller en tredjemand, som har regnskab m.v. i sin
besiddelse, kan Skatteforvaltningen give påbud om, at mate‐
rialet skal indsendes inden en fastsat frist, og give påbud om
betaling af tvangsbøder fra fristens overskridelse, og indtil
påbuddet efterkommes.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 58 a, stk. 1, at
sagkyndige efter anmodning fra Skatteforvaltningen skal
indsende det regnskabsmateriale med bilag for såvel tidlige‐
re som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter,
som kan have betydning for Skatteforvaltningens kontrol
med udbetaling af omkostningsgodtgørelse. Bestemmelsen
omhandler den sagkyndiges – og således ikke den omkost‐
ningsgodtgørelsesberettigedes – pligt til at indsende regn‐
skabsmateriale. Dette skyldes, at der kan findes kreditnotaer
i materialet, der viser, at den godtgørelsesberettigede ikke
skulle betale for bistanden. Bestemmelsen skal fortolkes
indskrænkende i forhold til advokater og i lyset af den for‐
trolighed, der eksisterer mellem advokat og klient.
For en gennemgang af de krav og retningslinjer, som
Skatteforvaltningen skal iagttage i forbindelse med indhen‐
telse af oplysninger efter anmodning, henvises til de almin‐
delige bemærkninger, afsnit 2.1.1.
Et påbud om indsendelse af materiale skal indeholde
en henvisning til den relevante lovbestemmelse, og det
skal være specificeret, hvilket materiale, der ønskes udle‐
veret. Påbuddet skal gives skriftligt, og det skal af dette
fremgå, at såfremt påbuddet ikke efterleves inden for den
fastsatte frist, kan der pålægges daglige tvangsbøder fra en
given dato, indtil påbuddet efterkommes.
Påbuddet er en afgørelse i forvaltningslovens forstand og
kan derfor påklages, jf. skatteforvaltningslovens § 11. Kla‐
gen skal være modtaget senest tre måneder efter modtagel‐
sen af afgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk.
3. Hvis klageinstansen giver Skatteforvaltningen medhold,
fastsætter klageinstansen en frist for at komme med oplys‐
ningerne.
En klage over et påbud om indsendelse af materiale til
Skatteforvaltningen har efter praksis som udgangspunkt ik‐
ke opsættende virkning, men klageinstansen kan tillægge
klagen opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder
taler derfor. At klagen tillægges opsættende virkning bety‐
der, at pligten til at komme med materiale og følgelig også
til at betale daglige tvangsbøder er suspenderet, mens klage‐
instansen behandler klagesagen.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 61, stk. 1, at skøn‐
nes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end
bøde, kan Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende,
at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis denne
erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til
inden for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i skatteforvalt‐
ningsloven som § 60 a, der indfører en hjemmel til at pålæg‐
60
ge virksomheder bødestraf for ikke at efterkomme et påbud
efter § 58 a, stk. 2, om indsendelse af materiale.
Det foreslås i § 60 a, stk. 1, at virksomheder, der efter § 58
a, stk. 2, modtager et påbud om indsendelse af materiale og
undlader senest 4 uger efter den i påbuddet fastsatte frist at
efterkomme pålægget, straffes med bøde.
Den foreslåede bestemmelse i § 60 a, stk. 1, vil sammen
med den foreslåede bestemmelse i § 60 a, stk. 3, medføre,
at virksomheder, der efter § 58 a, stk. 2, modtager et påbud
om indsendelse af materiale og undlader senest fire uger
efter den i påbuddet fastsatte frist at efterkomme påbuddet,
vil kunne straffes med bøde. Det objektive gerningsindhold
vil således være realiseret, når der er forløbet fire uger fra
udløbet af den fastsatte frist, og materialet ikke er indsendt
til Skatteforvaltningen.
Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med den fore‐
slåede straffebestemmelse i § 60 a, stk. 2. En nærmere be‐
skrivelse af begge bestemmelser og en beskrivelse af det
foreslåede bødeniveau for overtrædelse af bestemmelserne
fremgår derfor samlet nedenfor under bemærkningerne til
den foreslåede straffebestemmelse i § 60 a, stk. 2.
Det foreslås i § 60 a, stk. 2, 1. pkt., at virksomheder, der
efter udløbet af fireugersfristen i stk. 1 modtager en skrift‐
lig meddelelse fra Skatteforvaltningen om at efterkomme et
påbud som nævnt i stk. 1, kan straffes med bøde, hvis på‐
buddet ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens
modtagelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 60 a, stk. 2, 1. pkt., vil
sammen med den foreslåede bestemmelse i § 60 a, stk. 3,
medføre, at en virksomhed, der efter udløbet af fireugersfri‐
sten i § 60 a, stk. 1, modtager en skriftlig meddelelse fra
Skatteforvaltningen om at efterkomme et påbud som nævnt
i den foreslåede bestemmelse i § 60 a, stk. 1, vil kunne
straffes med bøde, hvis påbuddet ikke efterkommes senest
14 dage efter meddelelsens modtagelse. I denne situation
vil det objektive gerningsindhold således være realiseret, når
der er forløbet 14 dage efter meddelelsens modtagelse, og
oplysningerne endnu ikke er indsendt til Skatteforvaltning‐
en.
Det foreslås i § 60 a, stk. 2, 2. pkt., at der straffes med
bøde, indtil påbuddet efterkommes.
Skatteforvaltningen vil efter udløbet af fireugersfristen i
den foreslåede bestemmelse i § 60 a, stk. 1, og indtil påbud‐
det efterkommes, kunne udsende meddelelser til virksomhe‐
den om, at påbuddet skal efterkommes senest 14 dage efter
meddelelsernes modtagelse. Den foreslåede bestemmelse i §
60 a, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at for hver gang påbuddet
ikke efterkommes efter udløbet af de 14 dage, vil der kunne
udstedes et bødeforelæg til virksomheden for den manglen‐
de indsendelse, jf. dog nedenfor om bødeniveauet. Der vil
ikke inden de 14 dage er udløbet kunne udsendes en ny
meddelelse til virksomheden med den virkning, at virksom‐
heden ifalder bødestraf for ikke at efterkomme påbuddet
inden for den 14-dagesfrist, der fremgår af den nye medde‐
lelse.
At oplysningerne ikke er indsendt til Skatteforvaltningen
vil betyde, at oplysningerne ikke foreligger hos Skattefor‐
valtningen, dvs. at Skatteforvaltningen ikke har modtaget
oplysningerne f.eks. via e-mail eller pr. post.
De foreslåede straffebestemmelser vil også omfatte tilfæl‐
de, hvor det kun er dele af det materiale, som Skatteforvalt‐
ningen har anmodet om, der indsendes, inden de frister, som
er fastsat i bestemmelserne. I relation hertil bemærkes, at
Skatteforvaltningen i henhold til princippet om proportiona‐
litet, jf. retssikkerhedslovens § 2, ikke kan anmode om at
få udleveret irrelevant materiale, men alene kan anmode om
materiale, der er relevant og nødvendigt for sagsbehandling‐
en.
De foreslåede straffebestemmelser skal ses i sammenhæng
med den foreslåede bestemmelse i § 60 a, stk. 3, der vil
medføre, at juridiske personer, der overtræder straffebestem‐
melserne, vil kunne pålægges strafansvar. Straffebestemmel‐
ser vil omfatte enhver virksomhed, der i henhold til § 58
a, stk. 2, kan modtage et påbud om indsendelse af materia‐
le, uanset i hvilken form virksomheden drives, og selvom
virksomheden ikke er registreret, men der er en formod‐
ning for, at der drives uregistreret virksomhed. Juridiske
personer, hvori der ikke er drift, herunder holdingselskaber,
vil også være omfattet, mens fysiske personer, der ikke er
erhvervsdrivende, vil falde uden for bestemmelsen. Enkelt‐
mandsvirksomheder, der ikke beskæftiger flere end omkring
10-20 ansatte og således ikke vil være omfattet af reglerne i
straffelovens 5. kapitel om strafansvar for juridiske personer,
vil også være omfattet af de nye straffebestemmelser, dog
således, at det i denne situation vil være ejeren af enkelt‐
mandsvirksomheden, der er strafsubjekt.
Som anført ovenfor suspenderes en virksomheds pligt til
at indsende materiale, hvis en klage over et påbud om ind‐
sendelse af materialet undtagelsesvist tillægges opsættende
virkning. I denne situation vil virksomheden derfor ikke
under behandlingen af klagesagen kunne pålægges strafan‐
svar efter de foreslåede bestemmelser for ikke at efterkom‐
me påbuddet om indsendelse af materiale.
Når en klagesag, der tillægges opsættende virkning, er
afsluttet, og klageren ikke får medhold i sin klage over at
skulle efterkomme påbuddet, vil klageinstansen i henhold
til gældende praksis fastsætte en frist for, hvornår virksom‐
heden skal indsende det materiale, som omfattes af påbud‐
det, til Skatteforvaltningen. Efter de nye straffebestemmel‐
ser vil virksomheden kunne straffes med bøde, hvis virk‐
somheden fire uger efter denne frist ikke har efterkommet
påbuddet. Ligeledes vil virksomheden indtil påbuddet efter‐
kommes kunne straffes med bøde, hvis virksomheden efter
udløbet af denne fire ugers-frist modtager en skriftlig med‐
delelse fra Skatteforvaltningen om at efterkomme påbuddet,
og ikke efterkommer dette senest 14 dage efter meddelel‐
sens modtagelse.
En virksomhed vil ikke kunne pålægges strafansvar efter
de nye straffebestemmelser for ikke at imødekomme et på‐
bud om indsendelse af materiale til Skatteforvaltningen, hvis
Skatteforvaltningen har en konkret mistanke om, at mate‐
rialet kan have betydning for bedømmelsen af en strafbar
lovovertrædelse, f.eks. en lovovertrædelse om unddragelse
61
af skatter eller afgifter, og virksomheden derfor ikke har
pligt til at indsende materialet til Skatteforvaltningen, jf.
retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.
Det vil være en betingelse for strafansvar efter de nye
straffebestemmelser, at der foreligger den fornødne tilreg‐
nelse til samtlige objektive gerningselementer i form af
uagtsomhed. Der foreslås ikke indført krav om, at der som
minimum skal foreligge grov uagtsomhed. Dette skyldes, at
de foreslåede straffebestemmelser vedrører simple undladel‐
ser af at indsende konkrete og specificerede oplysninger til
Skatteforvaltningen.
Det vil som altovervejende udgangspunkt anses for uagt‐
somt, hvis en virksomhed inden for de frister, som følger
af de nye straffebestemmelser, ikke imødekommer et pålæg
om indsendelse af oplysninger, idet virksomheden forud for
pålægget vil have modtaget en anmodning om indsendelse
af oplysningerne til Skatteforvaltningen og således vil have
haft mulighed for at forestå indsendelsen. Hvis en virksom‐
hed har holdt sig i bevidst uvidenhed om en anmodning
og et pålæg om indsendelse af oplysninger, f.eks. fordi virk‐
somheden bevidst har undladt at tømme sin postkasse, vil
dette også anses for uagtsomt.
Det er forudsat, at bødeniveauet for overtrædelse af de
foreslåede straffebestemmelser vil skulle udgøre 10.000 kr.
Det er endvidere forudsat, at der ved bødeudmålingen vil
skulle ske absolut kumulation, således at der ved overtræ‐
delser af de nye straffebestemmelser i alle tilfælde udmå‐
les en bøde på 10.000 kr. for hver overtrædelse, uanset
om overtrædelserne begås ved én eller flere handlinger,
og uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én
eller flere sager. En virksomhed, der modtager et påbud
om indsendelse af materiale og undlader senest fire uger
efter den i påbuddet fastsatte frist at efterkomme påbuddet,
vil således kunne straffes med en bøde på 10.000 kr. Hvis
virksomheden efter udløbet af fireugersfristen modtager en
skriftlig meddelelse fra Skatteforvaltningen om at efterkom‐
me påbuddet, vil virksomheden kunne straffes med endnu en
bøde på 10.000 kr., hvis påbuddet ikke efterkommes senest
14 dage efter meddelelsens modtagelse. Hvis virksomheden
herefter modtager flere meddelelser om at efterkomme på‐
buddet, vil virksomheden tillige kunne straffes med en bøde
på 10.000 kr. for hver gang påbuddet ikke efterkommes
senest 14 dage efter en meddelelses modtagelse, jf. dog
nedenfor.
Det er forudsat, at en virksomhed i henhold til de foreslå‐
ede straffebestemmelser i lovforslaget maksimalt vil kunne
ifalde bødestraf på i alt 100.000 kr., for hvert påbud, der ik‐
ke efterkommes. Dette vil være tilfældet, når virksomheden
i relation til det samme påbud har begået ti overtrædelser af
de foreslåede bestemmelser, der hver resulterer i en bøde på
10.000 kr. Herved fastsættes der af hensyn til overtrædelsens
karakter et loft over, hvor stor den samlede straf kan være
for ikke at efterkomme et påbud om at indsende materiale
efter anmodning fra Skatteforvaltningen.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op-
og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag forelig‐
ger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved
de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo‐
vens 10. kapitel.
En straffesag om overtrædelse af de nye straffebestemmel‐
ser vil kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen
efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 61, stk. 1,
om Skatteforvaltningens adgang til at afslutte straffesager,
der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde. For
en gennemgang af, hvorledes Skatteforvaltningen forudsæt‐
tes at skulle administrere de nye straffebestemmelser, henvi‐
ses til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.
Reglerne om strafansvar for juridiske personer findes i
straffelovens 5. kapitel, hvoraf det bl.a. følger, at en juridisk
person kan straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i
medfør af lov, jf. straffelovens § 25. Efter straffelovens § 26,
stk. 1, omfatter bestemmelser om strafansvar for juridiske
personer enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og
andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer,
kommuner og statslige myndigheder, medmindre andet er
bestemt. Der er ikke tale om en udtømmende opregning. Be‐
tegnelsen juridisk person omfatter således alle organisati‐
onsformer m.v., der kan optræde i retsforhold, uanset om
de driver kommerciel virksomhed eller er ikke-erhvervsdri‐
vende. Efter straffelovens § 26, stk. 2, omfatter bestemmel‐
ser om strafansvar for juridiske personer endvidere enkelt‐
mandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn
til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de i
stk. 1. nævnte selskaber. Det fremgår af bemærkningerne
til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, L
201 som fremsat, side 4051ff., at det er en forudsætning for
et sådant ansvar, at enkeltmandsvirksomheden med hensyn
til kompetence- og ansvarsfordeling er organiseret på en så‐
dan måde, at det findes naturligt at sidestille virksomheden
med en juridisk person, og at enkeltmandsvirksomheden på
gerningstidspunktet beskæftiger omkring 10-20 ansatte eller
flere.
Det er en forudsætning for at pålægge en juridisk person
straffeansvar, at der inden for dens virksomhed er begået
en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til virksom‐
heden knyttede personer eller virksomheden som sådan, jf.
straffelovens § 27, stk. 1.
Bestemmelsen om juridiske personers ansvar udelukker
ikke, at der samtidig eller alene kan gøres et personligt
ansvar gældende mod den ansvarlige fysiske person, særligt
hvis denne indtager en overordnet stilling og har handlet
med forsæt eller udvist grov uagtsomhed. Udgangspunktet
ved valg af ansvarssubjekt er imidlertid, at der rejses tiltale
mod den juridiske person, jf. Rigsadvokatens Meddelelse nr.
5/1999.
Det foreslås i § 60 a, stk. 3, at der kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe‐
lovens 5. kapitel.
Den foreslåede bestemmelse i skatteforvaltningslovens §
60 a, stk. 3, vil medføre, at juridiske personer m.v. omfattet
62
af straffelovens § 25, vil kunne straffes efter de foreslåede
bestemmelser i momslovens § 60 a, stk. 1 og 2.
De foreslåede straffebestemmelser skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 7, nr. 1, der vil medføre, at det und‐
gås, at der i relation til det samme påbud og den samme
periode, hvor påbuddet ikke efterkommes, både pålægges
tvangsbøder og udstedes bødeforelæg for overtrædelse af
straffebestemmelserne.
Til § 8
Til nr. 1
Det følger af skatteindberetningslovens § 57, stk. 2, at
opfyldes en anmodning efter § 56, stk. 2, ikke, kan Skatte‐
forvaltningen give pålæg om indsendelse af materialet inden
en fastsat frist og om betaling af daglige tvangsbøder fra
overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efterkommes.
Det følger af § 56, stk. 2, at en indberetningspligtig i
henhold til skatteindberetningsloven efter anmodning fra
Skatteforvaltningen skal indsende det materiale, der udgør
grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, herunder
oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning er
indberetningspligtig. Efter bestemmelsen skal den indberet‐
ningspligtige efter anmodning fra Skatteforvaltningen ind‐
sende det materiale, der skal opbevares efter bestemmelsen
i § 56, stk. 1, og som udgør grundlaget for de oplysninger,
der skal indberettes, herunder oplysninger til brug for afgø‐
relsen af om en oplysning er indberetningspligtig. Opbeva‐
ringen skal ske efter bogføringslovens regler om opbevaring
af regnskabsmateriale. Er den indberetningspligtige i øvrigt
bogføringspligtig, og indgår de oplysninger, der skal indbe‐
rettes, i den bogføringspligtiges regnskab, skal regnskabet
tilrettelægges således, at de indberettede oplysninger kan
afstemmes med regnskabsføringen.
For en gennemgang af de krav og retningslinjer, som
Skatteforvaltningen skal iagttage i forbindelse med indhen‐
telse af materiale efter anmodning, henvises til de almindeli‐
ge bemærkninger, afsnit 2.1.1.
Et pålæg om indsendelse af materiale skal indeholde
en henvisning til den relevante lovbestemmelse, og det
skal være specificeret, hvilket materiale, der ønskes udle‐
veret. Pålægget skal gives skriftligt, og det skal af dette
fremgå, at såfremt pålægget ikke efterleves inden for den
fastsatte frist, kan der pålægges daglige tvangsbøder fra en
given dato, indtil pålægget efterleves.
Ved fastsættelsen af tvangsbøden skal der tages hensyn
til den oplysningspligtiges økonomiske formåen, således at
pressionen har effekt. En tvangsbøde skal efter praksis være
på mindst 1.000 kr. dagligt, men bødestørrelsen beror i øv‐
rigt på et konkret skøn. Daglige tvangsbøder gives for hver
kalenderdag, dvs. syv dage om ugen. De daglige tvangsbø‐
der kan forhøjes med skriftligt varsel, hvis den fastsatte
tvangsbøde ikke har givet resultat. Når den oplysningspligti‐
ge efterlever pålægget, tilbagebetales de tvangsbøder, som
den oplysningspligtige har betalt, ikke, mens ikke betalte
tvangsbøder bortfalder. Dette skyldes, at tvangsbøder er et
pressionsmiddel og ikke en straf.
Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 57, stk.
2, efter »efterkommes« indsættes: », eller der udstedes et
bødeforelæg for overtrædelse af § 59 a, stk. 1 eller 2, som
følge af, at pålægget ikke efterkommes«.
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 57,
stk. 2, undgås, at der i relation til det samme pålæg og
den samme periode, hvor pålægget ikke efterkommes, både
pålægges daglige tvangsbøder og udstedes bødeforelæg for
overtrædelse af de nye straffebestemmelser i § 59 a, stk. 1
eller 2.
Ændringen skal ses i sammenhæng med, at det i lovforsla‐
gets § 8, nr. 2, foreslås at indsætte en ny bestemmelse som
§ 59 a, der vil give hjemmel til at pålægge virksomheder
bødestraf for ikke at efterkomme et pålæg om indsendelse af
oplysninger.
Til nr. 2
Det følger af skatteindberetningslovens § 57, stk. 2, at
opfyldes en anmodning efter § 56, stk. 2, ikke, kan Skatte‐
forvaltningen give pålæg om indsendelse af materialet inden
en fastsat frist og om betaling af daglige tvangsbøder fra
overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efterkommes.
Det følger af § 56, stk. 2, at en indberetningspligtig i
henhold til skatteindberetningsloven efter anmodning fra
Skatteforvaltningen skal indsende det materiale, der udgør
grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, herunder
oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning er
indberetningspligtig. Efter bestemmelsen skal den indberet‐
ningspligtige efter anmodning fra Skatteforvaltningen ind‐
sende det materiale, der skal opbevares efter bestemmelsen
i § 56, stk. 1, og som udgør grundlaget for de oplysninger,
der skal indberettes, herunder oplysninger til brug for afgø‐
relsen af om en oplysning er indberetningspligtig. Opbeva‐
ringen skal ske efter bogføringslovens regler om opbevaring
af regnskabsmateriale. Er den indberetningspligtige i øvrigt
bogføringspligtig, og indgår de oplysninger, der skal indbe‐
rettes, i den bogføringspligtiges regnskab, skal regnskabet
tilrettelægges således, at de indberettede oplysninger kan
afstemmes med regnskabsføringen.
For en gennemgang af de krav og retningslinjer, som
Skatteforvaltningen skal iagttage i forbindelse med indhen‐
telse af materiale efter anmodning, henvises til de almindeli‐
ge bemærkninger, afsnit 2.1.1.
Et pålæg om indsendelse af materiale skal indeholde
en henvisning til den relevante lovbestemmelse, og det
skal være specificeret, hvilket materiale, der ønskes udle‐
veret. Pålægget skal gives skriftligt, og det skal af dette
fremgå, at såfremt pålægget ikke efterleves inden for den
fastsatte frist, kan der pålægges daglige tvangsbøder fra en
given dato, indtil pålægget efterkommes.
Pålægget er en afgørelse i forvaltningslovens forstand og
kan derfor påklages, jf. skatteforvaltningslovens § 11. Kla‐
gen skal være modtaget senest tre måneder efter modtagel‐
sen af afgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk.
3. Hvis klageinstansen giver Skatteforvaltningen medhold,
63
fastsætter klageinstansen en frist for at komme med materia‐
let.
Det følger af skatteindberetningslovens § 57, stk. 5, at
klage over et pålæg efter stk. 1-4 har ikke opsættende virk‐
ning. Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen kan
dog tillægge en klage over et pålæg efter stk. 1-4 opsættende
virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Lands‐
skatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand.
Det følger af § 60, at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Det følger af § 61, stk. 1, at i sager om overtrædelser,
der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde,
kan Skatteforvaltningen i et bødeforelæg tilkendegive den
sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den sigtede
erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til
inden en nærmere angiven frist, der efter begæring kan for‐
længes, at betale den bøde, der er angivet i bødeforelægget.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i skatteindbe‐
retningsloven som § 59 a, der indfører en hjemmel til at
pålægge virksomheder bødestraf for ikke at efterkomme et
pålæg efter § 57, stk. 2, om indsendelse af materiale.
Det foreslås i § 59 a, stk. 1, at virksomheder, der efter §
57, stk. 2, modtager et pålæg om indsendelse af materiale og
undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at
efterkomme pålægget, straffes med bøde.
Efter bestemmelsen vil det objektive gerningsindhold væ‐
re realiseret, når der er forløbet fire uger fra udløbet af den
fastsatte frist, og oplysningerne ikke er indsendt til Skatte‐
forvaltningen.
Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med den fore‐
slåede straffebestemmelse i § 59 a, stk. 2. En nærmere be‐
skrivelse af begge bestemmelser og en beskrivelse af det
foreslåede bødeniveau for overtrædelse af bestemmelserne
fremgår derfor samlet nedenfor under bemærkningerne til
den foreslåede straffebestemmelse i § 59 a, stk. 2.
Det foreslås i § 59 a, stk. 2, 1. pkt., at virksomheder, der
efter udløbet af fireugersfristen i stk. 1 modtager en skriftlig
meddelelse fra Skatteforvaltningen om at efterkomme et på‐
læg som nævnt i stk. 1, kan straffes med bøde, hvis pålægget
ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modta‐
gelse.
Efter bestemmelsen vil det objektive gerningsindhold væ‐
re realiseret, når der er forløbet 14 dage efter meddelelsens
modtagelse, og oplysningerne endnu ikke er indsendt til
Skatteforvaltningen.
Det foreslås § 59 a, stk. 2, 2. pkt., at der straffes med bøde,
indtil pålægget efterkommes.
Skatteforvaltningen vil efter udløbet af fireugersfristen i
den foreslåede bestemmelse i § 59 a, stk. 1, og indtil pålæg‐
get efterkommes, kunne udsende meddelelser til virksomhe‐
den om, at pålægget skal efterkommes senest 14 dage efter
meddelelsernes modtagelse. Den foreslåede bestemmelse i §
59 a, stk. 2, 2. pkt. vil medføre, at for hver gang pålægget
ikke er efterkommet ved udløbet af de 14 dage, vil der kun‐
ne udstedes et bødeforelæg til virksomheden for den mang‐
lende indsendelse, jf. dog nedenfor om bødeniveauet. Der
vil ikke inden de 14 dage er udløbet kunne udsendes en
ny meddelelse til virksomheden med den virkning, at virk‐
somheden ifalder bødestraf for ikke at efterkomme pålægget
inden for den 14-dagesfrist, der fremgår af den nye medde‐
lelse.
At oplysningerne ikke er indsendt til Skatteforvaltningen
vil betyde, at oplysningerne ikke foreligger hos Skattefor‐
valtningen, dvs. at Skatteforvaltningen ikke har modtaget
oplysningerne f.eks. via e-mail eller pr. post.
De foreslåede straffebestemmelser vil også omfatte tilfæl‐
de, hvor det kun er dele af det materiale, som Skatteforvalt‐
ningen har anmodet om, der indsendes, inden de frister, som
er fastsat i bestemmelserne. I relation hertil bemærkes, at
Skatteforvaltningen i henhold til princippet om proportiona‐
litet, jf. retssikkerhedslovens § 2, ikke kan anmode om at
få udleveret irrelevant materiale, men alene kan anmode om
materiale, der er relevant og nødvendigt for sagsbehandling‐
en.
De foreslåede straffebestemmelser vil omfatte enhver
virksomhed, der i henhold til § 86, stk. 3, kan modtage
et pålæg om indsendelse af materiale, uanset i hvilken
form virksomheden drives, og selvom virksomheden ikke
er registreret, men der er en formodning for, at der drives
uregistreret virksomhed. Juridiske personer, hvori der ikke
er drift, herunder holdingselskaber, vil også være omfattet,
mens fysiske personer, der ikke er erhvervsdrivende, vil fal‐
de uden for bestemmelsen. Enkeltmandsvirksomheder, der
ikke beskæftiger flere end omkring 10-20 ansatte og således
ikke vil være omfattet af reglerne i straffelovens 5. kapitel
om strafansvar for juridiske personer, vil også være omfattet
af de nye straffebestemmelser, dog således, at det i denne
situation vil være ejeren af enkeltmandsvirksomheden, der
er strafsubjekt.
Som anført ovenfor suspenderes en virksomheds pligt til
at indsende materiale, hvis en klage over et pålæg om ind‐
sendelse af materialet undtagelsesvist tillægges opsættende
virkning. I denne situation vil virksomheden derfor ikke
under behandlingen af klagesagen kunne pålægges strafan‐
svar efter de foreslåede bestemmelser for ikke at efterkom‐
me pålægget om indsendelse af materiale.
Når en klagesag, der tillægges opsættende virkning, er
afsluttet, og klageren ikke får medhold i sin klage over at
skulle efterkomme pålægget, vil klageinstansen i henhold
til gældende praksis fastsætte en frist for, hvornår virksom‐
heden skal indsende det materiale, som omfattes af pålæg‐
get, til Skatteforvaltningen. Efter de nye straffebestemmel‐
ser vil virksomheden kunne straffes med bøde, hvis virk‐
somheden fire uger efter denne frist ikke har efterkommet
pålægget. Ligeledes vil virksomheden indtil pålægget efter‐
kommes kunne straffes med bøde, hvis virksomheden efter
udløbet af denne fire ugers-frist modtager en skriftlig med‐
delelse fra Skatteforvaltningen om at efterkomme pålægget,
og ikke efterkommer dette senest 14 dage efter meddelel‐
sens modtagelse.
64
En virksomhed vil ikke kunne pålægges strafansvar efter
de nye straffebestemmelser for ikke at imødekomme et på‐
læg om indsendelse af materiale til Skatteforvaltningen, hvis
Skatteforvaltningen har en konkret mistanke om, at mate‐
rialet kan have betydning for bedømmelsen af en strafbar
lovovertrædelse, f.eks. en lovovertrædelse om unddragelse
af skatter eller afgifter, og virksomheden derfor ikke har
pligt til at indsende materialet til Skatteforvaltningen, jf.
retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.
Det vil være en betingelse for strafansvar efter de nye
straffebestemmelser, at der foreligger den fornødne tilreg‐
nelse til samtlige objektive gerningselementer i form af
uagtsomhed. Der foreslås ikke indført krav om, at der som
minimum skal foreligge grov uagtsomhed. Dette skyldes, at
de foreslåede straffebestemmelser vedrører simple undladel‐
ser af at indsende konkrete og specificerede oplysninger til
Skatteforvaltningen.
Det vil som altovervejende udgangspunkt anses for uagt‐
somt, hvis en virksomhed inden for de frister, som følger
af de nye straffebestemmelser, ikke imødekommer et pålæg
om indsendelse af oplysninger, idet virksomheden forud for
pålægget vil have modtaget en anmodning om indsendelse
af oplysningerne til Skatteforvaltningen og således vil have
haft mulighed for at forestå indsendelsen. Hvis en virksom‐
hed har holdt sig i bevidst uvidenhed om en anmodning
og et pålæg om indsendelse af oplysninger, f.eks. fordi virk‐
somheden bevidst har undladt at tømme sin postkasse, vil
dette også anses for uagtsomt.
Det er forudsat, at bødeniveauet for overtrædelse af de
foreslåede straffebestemmelser vil skulle udgøre 10.000 kr.
Det er endvidere forudsat, at der ved bødeudmålingen vil
skulle ske absolut kumulation, således at der ved overtræ‐
delser af de nye straffebestemmelser i alle tilfælde udmå‐
les en bøde på 10.000 kr. for hver overtrædelse, uanset
om overtrædelserne begås ved én eller flere handlinger,
og uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én
eller flere sager. En virksomhed, der modtager et pålæg
om indsendelse af materiale og undlader senest fire uger
efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget,
vil således kunne straffes med en bøde på 10.000 kr. Hvis
virksomheden efter udløbet af fireugersfristen modtager en
skriftlig meddelelse fra Skatteforvaltningen om at efterkom‐
me pålægget, vil virksomheden kunne straffes med endnu en
bøde på 10.000 kr., hvis pålægget ikke efterkommes senest
14 dage efter meddelelsens modtagelse. Hvis virksomheden
herefter modtager flere meddelelser om at efterkomme på‐
lægget, vil virksomheden tillige kunne straffes med en bøde
på 10.000 kr. for hver gang pålægget ikke er efterkommet
efter 14 dage efter en meddelelses modtagelse, jf. dog ne‐
denfor.
Det er forudsat, at en virksomhed i henhold til de foreslå‐
ede straffebestemmelser i lovforslaget maksimalt vil kunne
ifalde bødestraf på i alt 100.000 kr., for hvert pålæg, der ik‐
ke efterkommes. Dette vil være tilfældet, når virksomheden
i relation til det samme pålæg har begået ti overtrædelser af
de foreslåede bestemmelser, der hver resulterer i en bøde på
10.000 kr. Herved fastsættes der af hensyn til overtrædelsens
karakter et loft over, hvor stor den samlede straf vil kunne
være for ikke at efterkomme et pålæg om at indsende mate‐
riale efter anmodning fra Skatteforvaltningen.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op-
og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag forelig‐
ger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved
de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo‐
vens 10. kapitel.
En straffesag om overtrædelse af de nye straffebestemmel‐
ser vil kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen
efter bestemmelsen i skatteindberetningslovens, § 61, stk. 1,
om Skatteforvaltningens adgang til at afslutte straffesager,
der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde. For
en gennemgang af, hvorledes Skatteforvaltningen forudsæt‐
tes at skulle administrere de nye straffebestemmelser, henvi‐
ses til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.
De foreslåede straffebestemmelser skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 5, nr. 1, der vil medføre, at det und‐
gås, at der i relation til det samme pålæg og den samme
periode, hvor pålægget ikke efterkommes, både pålægges
tvangsbøder og udstedes bødeforelæg for overtrædelse af
straffebestemmelserne.
Til nr. 3
Det følger af skatteindberetningsloven § 63, at i sager om
overtrædelse af §§ 58 og 59, der behandles administrativt
efter § 61, finder retsplejelovens § 752, stk. 1, tilsvarende
anvendelse. Bestemmelsen er en straffeprocessuel regel, der
fastsætter, at retsplejelovens § 752, stk. 1, finder anvendelse
i sager, der kan afgøres administrativt af Skatteforvaltnin‐
gen, om overtrædelse af straffebestemmelserne i skatteind‐
beretningslovens §§ 58 og 59.
Det følger af § 61, stk. 1, at i sager om overtrædelser,
der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde,
kan Skatteforvaltningen i et bødeforelæg tilkendegive den
sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den sigtede
erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til
inden en nærmere angiven frist, der efter begæring kan for‐
længes, at betale den bøde, der er angivet i bødeforelægget.
Det følger af retsplejelovens § 752, stk. 1, at inden politi‐
et afhører en sigtet, skal vedkommende udtrykkeligt gøres
bekendt med sigtelsen og med, at han ikke er forpligtet til at
udtale sig, og det skal fremgå af rapporten, at disse regler er
iagttaget.
Det foreslås, at skatteindberetningslovens § 63, stk. 1, æn‐
dres, så der også henvises til den foreslåede straffebestem‐
melse i § 59 a, jf. lovforslagets § 8, nr. 2, idet det foreslås, at
»§§ 58 og 59« i bestemmelsen ændres til: »§§ 58-59 a«.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 63, vil med‐
føre, at retsplejelovens § 752, stk. 1, også vil finde anven‐
delse i sager om overtrædelse af den nye straffebestemmelse
i § 59 a, jf. lovforslagets § 8, nr. 2.
65
Til § 9
Til nr. 1
Det følger af toldlovens § 28, stk. 5, at det i stk. 2 nævnte
materiale på begæring af Skatteforvaltningen skal udleveres
eller indsendes til denne.
Det følger af § 28, stk. 2, at Skatteforvaltningen i det
omfang, formålet gør det nødvendigt, kan foretage eftersyn
af vare- og lagerbeholdninger hos de i stk. 1 og § 27, stk.
1, nævnte personer m.v. samt efterse deres forretningsbøger,
øvrige regnskabsmateriale og korrespondance m.v.
Det følger af § 28, stk. 1, at Skatteforvaltningen, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse har adgang til at foretage eftersyn i loka‐
ler, der benyttes af personer, som har ind- eller udført eller
forestået ind- eller udførsel af varer, som skal toldbehandles
i det danske toldområde, samt i lokaler i virksomheder, der
ansøger om toldgodtgørelse. Ved de i stk. 1 nævnte person‐
er forstås navnlig rederier, luftfartsselskaber, jernbaner, post‐
væsenet, vognmænd, speditører m.fl., der erhvervsmæssigt
påtager sig at transportere og opbevare varer.
Det følger af § 27, stk. 1, at Skatteforvaltningen kan af‐
kræve importører, eksportører, producenter, andre nærings‐
drivende og erhvervsorganisationer oplysninger til opfyldel‐
se af oplysningspligten over for EU. Oplysningerne til
EU kan for eksempel dreje sig om indenlandske priser på
indførte varer og transportomkostninger m.v. i forbindelse
med fastsættelsen af toldværdi eller i forbindelse med dum‐
ping. Ved dumping forstås, at en ikke-EU virksomhed sæl‐
ger en vare til EU til en lavere pris end hjemmemarkedspri‐
sen eller produktionsomkostningerne for samme vare.
Skatteforvaltningen kan også indhente oplysninger efter
anmodning til brug for toldkontrollen i henhold til forord‐
ninger udstedt af EU. Skatteforvaltningen indhenter sådanne
oplysninger med hjemmel i artikel 15, stk. 1, i Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning nr. 952/2013/(EU) af 9. ok‐
tober 2013 om EU-toldkodeksen, hvorefter enhver person,
som er direkte eller indirekte involveret i opfyldelsen af
toldformaliteter eller i toldkontrol, på toldmyndighedernes
forlangende inden for en nærmere angivet tidsfrist skal stille
alle nødvendige dokumenter og oplysninger til rådighed for
disse myndigheder i en passende form og yde al den bistand,
der er nødvendig for opfyldelsen af disse formaliteter eller
for denne kontrol.
Det følger af artikel 15, stk. 2, i forordningen at en per‐
son, der indgiver en toldangivelse, en angivelse til midlerti‐
dig opbevaring, en summarisk indpassageangivelse, en sum‐
marisk udpassageangivelse, en reeksportangivelse eller en
reeksportmeddelelse til toldmyndighederne, eller indgiver
en ansøgning om en bevilling eller en anden afgørelse, er
ansvarlig for følgende: a) rigtigheden og fuldstændigheden
af oplysningerne i angivelsen, meddelelsen eller ansøgnin‐
gen, b) ægtheden, rigtigheden og gyldigheden af alle doku‐
menter til støtte for angivelsen, meddelelsen eller ansøgnin‐
gen, c) hvor det er relevant, overholdelsen af alle forpligtel‐
ser, der gælder i forbindelse med henførsel af varerne under
den pågældende toldprocedure eller udførelsen af de tilladte
transaktioner.
For en gennemgang af de krav og retningslinjer, som
Skatteforvaltningen skal iagttage i forbindelse med indhen‐
telse af materiale efter anmodning eller begæring, henvises
til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i toldloven
som § 28 a, der indfører en hjemmel til at pålægge virksom‐
heder daglige tvangsbøder, hvis de undlader at efterkomme
materiale fra Skatteforvaltningen.
Det foreslås i § 28 a, stk. 1, at efterkommes en anmodning
om materiale efter § 28, stk. 5, eller forordninger udstedt
af EU på toldlovgivningens område ikke, kan Skatteforvalt‐
ningen give pålæg om, at materialet skal indsendes inden
en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens
overskridelse, og indtil pålægget efterkommes, eller der ud‐
stedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 78 a, stk. 1 eller
2, som følge af, at pålægget ikke efterkommes.
Den foreslåede bestemmelse i § 28 a, stk. 1, vil medføre,
at hvis en virksomhed ikke efterkommer en anmodning om
materiale efter § 28, stk. 5, eller forordninger udstedt af EU
på toldlovgivningens område, vil Skatteforvaltningen kunne
give pålæg om, at materialet skal indsendes inden en fastsat
frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens overskri‐
delse, og indtil pålægget efterkommes, eller der, som følge
af at pålægget ikke efterkommes, udstedes et bødeforelæg
for overtrædelse af de nye straffebestemmelser i § 78 a, stk.
1 eller 2, jf. § lovforslagets § 9, nr. 2.
Ændringen skal ses i sammenhæng med, at det i lovforsla‐
gets § 9, nr. 2, foreslås at indsætte en ny bestemmelse som
§ 78 a, der indfører en hjemmel til at pålægge virksomheder
bødestraf for ikke at efterkomme et pålæg om indsendelse af
oplysninger.
Hvis et pålæg givet efter den foreslåede bestemmelse
påklages, og klagen undtagelsesvist tillægges opsættende
virkning, jf. nærmere herom nedenfor i bemærkningerne til
den foreslåede bestemmelse i § 28 a, stk. 2, vil pligten til
at indsende materialet og følgelig også pligten til at betale
daglige tvangsbøder være suspenderet, mens klageinstansen
behandler klagesagen.
Tilsvarende vil en virksomhed ikke kunne pålægges dag‐
lige tvangsbøder for ikke at indsende oplysninger til Skatte‐
forvaltningen, hvis Skatteforvaltningen har en konkret mis‐
tanke om, at oplysningerne kan have betydning for bedøm‐
melsen af en strafbar lovovertrædelse, f.eks. en lovovertræ‐
delse om unddragelse af skatter eller afgifter, og virksomhe‐
den derfor ikke har pligt til at indsende oplysningerne til
Skatteforvaltningen, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.
Et pålæg efter den foreslåede bestemmelse vil skulle inde‐
holde en henvisning til den relevante lovbestemmelse, og
det skal være specificeret, hvilket materiale, der ønskes ud‐
leveret. Pålægget vil skulle gives skriftligt, og det vil skulle
fremgå, at såfremt pålægget ikke efterleves inden for den
fastsatte frist, vil der kunne pålægges daglige tvangsbøder
fra en given dato, indtil pålægget efterkommes.
Tvangsbøderne vil kunne gives for hver kalenderdag, dvs.
66
syv dage om ugen. Ved fastsættelsen af tvangsbøden vil der
skulle tages hensyn til den oplysningspligtiges økonomiske
formåen, således at pressionen har effekt. Tvangsbøderne
vil skulle være på mindst 1.000 kr. dagligt, men bødestør‐
relsen vil i øvrigt bero på et konkret skøn. Tvangsbøderne
vil kunne forhøjes med skriftligt varsel, hvis den fastsatte
tvangsbøde ikke har givet resultat.
Tvangsbøderne vil kunne inddrives ved lønindeholdelse
eller udpantning, jf. henholdsvis §§ 10 og 11 i lov om ind‐
drivelse af gæld til det offentlige. Hvis tvangsbøderne ikke
bliver betalt eller inddrevet, vil de kunne afsones, jf. § 17 i
lov om ikrafttræden af borgerlig straffelov.
Ikke betalte tvangsbøder udstedt i henhold til den fore‐
slåede bestemmelse vil bortfalde, når den skattepligtige ef‐
terlever pålægget, mens betalte tvangsbøder ikke vil blive
tilbagebetalt.
Et pålæg efter § 28 a, stk. 1, vil være en afgørelse i for‐
valtningslovens forstand. Det betyder, at pålægget vil kunne
påklages, jf. skatteforvaltningslovens § 11.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 2, at
klager, der ikke omfattes af § 35 b, stk. 1, afgøres af Lands‐
skatteretten. Efter skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 1,
afgøres en klage over en afgørelse omfattet af § 5, stk. 1,
eller § 7, stk. 1, af henholdsvis et skatteankenævn, eller et
motorankenævn, jf. dog stk. 5. Hvis en af betingelserne i
§ 21, stk. 4, nr. 1-5, er opfyldt, skal klagen dog afgøres af
Landsskatteretten. Endvidere kan en klage afgøres af Lands‐
skatteretten, hvis klagen udspringer af samme forhold som
en sag, der verserer ved Landsskatteretten.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, at
uanset stk. 2 kan den ledende retsformand efter inddragelse
af Skatteankeforvaltningen fastsætte regler om, at klager
over visse nærmere angivne typer af afgørelser bortset fra
afgørelser truffet af Skatterådet skal afgøres af Skatteanke‐
forvaltningen. Bestemmelsens stk. 1, 2. og 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Det foreslås i § 28 a, stk. 2, 1. pkt., at klage over et pålæg
efter stk. 1 ikke har opsættende virkning. Det foreslås i §
28, stk. 2, 2. pkt., at Landsskatteretten eller Skatteankefor‐
valtningen dog kan tillægge en klage over et pålæg efter stk.
1 opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler
derfor.
De foreslåede bestemmelser i § 28 a, stk. 2, 1. og 2.
pkt. vil medføre, at en klage over et pålæg givet efter den
foreslåede bestemmelse i § 28 a, stk. 1, som udgangspunkt
ikke vil skulle have opsættende virkning, men at Landsskat‐
teretten eller Skatteankeforvaltningen dog vil kunne tillægge
klagen opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder
taler derfor. Særlige omstændigheder, der vil kunne tale for
at tillægge en klage opsættende virkning, vil f.eks. kunne
være, at klageinstansen finder, at der er en begrundet tvivl
om, hvorvidt der er pligt til at indsende det pågældende
materiale.
Hvis der klages over et pålæg givet efter den foreslåede
bestemmelse, og klagen vil skulle afgøres af Skatteankesty‐
relsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, vil spørgs‐
målet om opsættende virkning optræde som en procesbeslut‐
ning, og Skatteankestyrelsen vil træffe denne beslutning. For
sager, der vil skulle afgøres af Skatteankestyrelsen, vil der
derfor ikke være behov for nærmere regulering af, hvordan
beslutningen vil skulle træffes.
Hvis klageinstansen giver Skatteforvaltningen medhold,
vil klageinstansen fastsætte en frist for, hvornår den oplys‐
ningspligtige vil skulle fremsende oplysningerne til Skatte‐
forvaltningen.
Det foreslås i § 28 a, stk. 2, 3. pkt., at Landsskatterettens
afgørelse kan træffes af en retsformand.
Den foreslåede bestemmelse i § 28 a, stk. 2, 3. pkt., vil
medføre, at spørgsmål om opsættende virkning i klagesager,
som vil skulle behandles i Landsskatteretten, om pålæg
givet efter den foreslåede bestemmelse i 28 a, stk. 1, vil
skulle træffes af en retsformand. Dette vil sikre mulighed for
en hurtig afgørelse vedrørende spørgsmålet om opsættende
virkning, selv om der vil være tale om en sag, som skal
behandles af Landsskatteretten.
Til nr. 2
Det følger af toldlovens § 28, stk. 5, at det i stk. 2 nævnte
materiale på begæring af Skatteforvaltningen skal udleveres
eller indsendes til denne.
Det følger af § 28, stk. 2, at Skatteforvaltningen i det
omfang, formålet gør det nødvendigt, kan foretage eftersyn
af vare- og lagerbeholdninger hos de i stk. 1 og § 27, stk.
1, nævnte personer m.v. samt efterse deres forretningsbøger,
øvrige regnskabsmateriale og korrespondance m.v.
Det følger af § 28, stk. 1, at Skatteforvaltningen har, hvis
det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitima‐
tion uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i loka‐
ler, der benyttes af personer, som har ind- eller udført eller
forestået ind- eller udførsel af varer, som skal toldbehandles
i det danske toldområde, samt i lokaler i virksomheder, der
ansøger om toldgodtgørelse. Ved de i stk. 1 nævnte person‐
er forstås navnlig rederier, luftfartsselskaber, jernbaner, post‐
væsenet, vognmænd, speditører m.fl., der erhvervsmæssigt
påtager sig at transportere og opbevare varer.
Det følger af § 27, stk. 1, at Skatteforvaltningen kan af‐
kræve importører, eksportører, producenter, andre nærings‐
drivende og erhvervsorganisationer oplysninger til opfyldel‐
se af oplysningspligten over for EU. Oplysningerne til
EU kan for eksempel dreje sig om indenlandske priser på
indførte varer og transportomkostninger m.v. i forbindelse
med fastsættelsen af toldværdi eller i forbindelse med dum‐
ping. Ved dumping forstås, at en ikke-EU virksomhed sæl‐
ger en vare til EU til en lavere pris end hjemmemarkedspri‐
sen eller produktionsomkostningerne for samme vare.
Skatteforvaltningen kan også indhente oplysninger efter
anmodning til brug for toldkontrollen i henhold til forord‐
ninger udstedt af EU. Skatteforvaltningen indhenter sådanne
oplysninger med hjemmel i artikel 15, stk. 1, i Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning nr. 952/2013/(EU) af 9. ok‐
tober 2013 om EU-toldkodeksen, hvorefter enhver person,
som er direkte eller indirekte involveret i opfyldelsen af
67
toldformaliteter eller i toldkontrol, på toldmyndighedernes
forlangende inden for en nærmere angivet tidsfrist skal stille
alle nødvendige dokumenter og oplysninger til rådighed for
disse myndigheder i en passende form og yde al den bistand,
der er nødvendig for opfyldelsen af disse formaliteter eller
for denne kontrol.
Det følger af artikel 15, stk. 2, i forordningen at en
person, der indgiver en toldangivelse, en angivelse til mid‐
lertidig opbevaring, en summarisk indpassageangivelse, en
summarisk udpassageangivelse, en reeksportangivelse eller
en reeksportmeddelelse til toldmyndighederne, eller indgi‐
ver en ansøgning om en bevilling eller en anden afgørelse,
er ansvarlig for følgende: a) rigtigheden og fuldstændighe‐
den af oplysningerne i angivelsen, meddelelsen eller ansøg‐
ningen, b) ægtheden, rigtigheden og gyldigheden af alle
dokumenter til støtte for angivelsen, meddelelsen eller an‐
søgningen, c) hvor det er relevant, overholdelsen af alle for‐
pligtelser, der gælder i forbindelse med henførsel af varerne
under den pågældende toldprocedure eller udførelsen af de
tilladte transaktioner.
For en gennemgang af de krav og retningslinjer, som
Skatteforvaltningen skal iagttage i forbindelse med indhen‐
telse af materiale efter anmodning eller begæring, henvises
til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.
Et pålæg efter den foreslåede bestemmelse i § 28 a, stk.
1, vil skulle indeholde en henvisning til den relevante lov‐
bestemmelse, og det vil skulle være specificeret, hvilket
materiale, der ønskes udleveret. Pålægget vil skulle gives
skriftligt, og det vil af dette skulle fremgå, at såfremt pålæg‐
get ikke efterleves inden for den fastsatte frist, vil der kunne
pålægges daglige tvangsbøder fra en given dato, indtil på‐
lægget efterkommes.
Pålægget vil være en afgørelse i forvaltningslovens for‐
stand og vil derfor kunne påklages, jf. skatteforvaltnings‐
lovens § 11. Klagen vil skulle være modtaget senest tre
måneder efter modtagelsen af afgørelsen, jf. skatteforvalt‐
ningslovens § 35 a, stk. 3. Hvis klageinstansen giver Skatte‐
forvaltningen medhold, vil klageinstansen fastsætte en frist
for at komme med materialet.
Det følger af toldlovens § 79 b, at for overtrædelse, der
straffes efter § 73, stk. 1, nr. 1 og 3, §§ 76-79 og forskrifter
udstedt i medfør af loven, kan der pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Det følger af toldlovens § 80, stk. 1, at skønnes en over‐
trædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
Skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen
kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende
erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til
inden for en nærmere angivet frist at betale en i tilkendegi‐
velsen angivet bøde. Fristen kan efter begæring forlænges.
Det følger af stk. 2, at med hensyn til personer, der er
forhyret med skibe i udenrigsfart, samt personer, der ikke
er bosiddende her i landet, kan Skatteforvaltningen træffe
en foreløbig afgørelse om bøde og efterbetaling. Den per‐
son som afgørelsen vedrører kan, inden for en frist af 14
dage efter at afgørelsen er meddelt den pågældende, kræve
den indbragt for domstolene. Afgørelsen skal indeholde op‐
lysning om adgangen til domstolsprøvelse og om fristen
herfor. Sagens indbringelse for retten foranlediges af Skat‐
teforvaltningen. Den pågældende kan ikke ved at kræve
sagen indbragt for domstolene befri sig for forpligtelsen til
at efterkomme told- og skatteforvaltningens afgørelse, indtil
rettens afgørelse måtte foreligge.
Bestemmelsen i stk. 2 omfatter personer, der er forhyret
med skibe i udenrigsfart, og personer, der ikke er bosidden‐
de her i landet. I praksis anvendes bestemmelsen i forhold til
personer forhyret om bord på skibe i udenrigsfart samt per‐
soner bosiddende udenfor de nordiske lande og EU i sager
om smugleri, herunder sager om uangivne varer i rejsegods‐
trafikken, jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit A. C. 3.6.2
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i toldloven
som § 78 a, der indfører en hjemmel til at pålægge virksom‐
heder bødestraf for ikke at efterkomme et pålæg efter den
foreslåede bestemmelse i 28 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 9,
nr. 1, om indsendelse af materiale.
Det foreslås i § 78 a, stk. 1, at virksomheder, der efter § 28
a, stk. 1, modtager et pålæg om indsendelse af materiale og
undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at
efterkomme pålægget, straffes med bøde.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i toldlovens §
28 a, stk. 1, at efterkommes en anmodning om oplysninger
efter § 28, stk. 5, eller forordninger udstedt af EU på told‐
lovgivningens område ikke, vil Skatteforvaltningen kunne
give pålæg om, at materialet skal indsendes inden en fastsat
frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens overskri‐
delse, og indtil pålægget efterkommes, eller der udstedes et
bødeforelæg for overtrædelse af § 78 a, stk. 1 eller 2, som
følge af, at pålægget ikke efterkommes.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 28 a, stk.
2, at klage over et pålæg efter stk. 1 ikke vil have opsæt‐
tende virkning. Endvidere følger det, at Landsskatteretten
eller Skatteankeforvaltningen vil kunne tillægge en klage
over et pålæg efter stk. 1 opsættende virkning, hvis særlige
omstændigheder taler derfor. At klagen tillægges opsættende
virkning vil betyde, at pligten til at komme med materiale
og følgelig også til at betale daglige tvangsbøder vil være
suspenderet, mens klageinstansen behandler klagesagen.
Efter bestemmelsen vil det objektive gerningsindhold væ‐
re realiseret, når der er forløbet fire uger fra udløbet af den
fastsatte frist, og oplysningerne ikke er indsendt til Skatte‐
forvaltningen.
Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med den fore‐
slåede straffebestemmelse i § 78 a, stk. 2. En nærmere be‐
skrivelse af begge bestemmelser og en beskrivelse af det
foreslåede bødeniveau for overtrædelse af bestemmelserne
fremgår derfor samlet nedenfor under bemærkningerne til
den foreslåede straffebestemmelse i § 78 a, stk. 2.
Det foreslås i § 78 a, stk. 2, 1. pkt., at virksomheder, der
efter udløbet af fireugersfristen i stk. 1 modtager en skriftlig
meddelelse fra Skatteforvaltningen om at efterkomme et på‐
læg som nævnt i stk. 1, straffes med bøde, hvis pålægget
68
ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modta‐
gelse.
Efter bestemmelsen vil det objektive gerningsindhold væ‐
re realiseret, når der er forløbet 14 dage efter meddelelsens
modtagelse, og oplysningerne endnu ikke er indsendt til
Skatteforvaltningen.
Det foreslås i § 78 a, stk. 2, 2. pkt., at der straffes med
bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.
Skatteforvaltningen vil efter udløbet af fireugersfristen i
den foreslåede bestemmelse i § 78 a, stk. 1, og indtil pålæg‐
get efterkommes, kunne udsende meddelelser til virksomhe‐
den om, at pålægget skal efterkommes senest 14 dage efter
meddelelsernes modtagelse. Den foreslåede bestemmelse i §
78 a, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at for hver gang pålægget
ikke er efterkommet ved udløbet af de 14 dage, vil der kun‐
ne udstedes et bødeforelæg til virksomheden for den mang‐
lende indsendelse, jf. dog nedenfor om bødeniveauet. Der
vil ikke inden de 14 dage er udløbet kunne udsendes en
ny meddelelse til virksomheden med den virkning, at virk‐
somheden ifalder bødestraf for ikke at efterkomme pålægget
inden for den 14-dagesfrist, der fremgår af den nye medde‐
lelse.
At oplysningerne ikke er indsendt til Skatteforvaltningen
vil betyde, at oplysningerne ikke foreligger hos Skattefor‐
valtningen, dvs. at Skatteforvaltningen ikke har modtaget
oplysningerne f.eks. via e-mail eller pr. post.
De strafbare forhold efter de foreslåede bestemmelser i §
78 a, stk. 1 og 2, vil også omfatte de tilfælde, hvor det kun
er dele af det materiale, som Skatteforvaltningen har anmo‐
det om, der indsendes, inden de i bestemmelserne fastsatte
frister. I relation hertil bemærkes, at Skatteforvaltningen i
henhold til princippet om proportionalitet, jf. retssikkerheds‐
lovens § 2, ikke kan anmode om at få udleveret irrelevant
materiale, men alene kan anmode om materiale, der er rele‐
vant og nødvendigt for sagsbehandlingen, jf. også ovenfor.
De foreslåede straffebestemmelser vil omfatte enhver
virksomhed, der i henhold til den foreslåede bestemmelse
i toldlovens § 28 a, stk. 1, vil kunne modtage et pålæg
om indsendelse af materiale, uanset i hvilken form virksom‐
heden drives, og selvom virksomheden ikke er registreret,
men der er en formodning for, at der drives uregistreret
virksomhed. Juridiske personer, hvori der ikke er drift, her‐
under holdingselskaber, vil også være omfattet, mens fysi‐
ske personer, der ikke er erhvervsdrivende, vil falde uden
for bestemmelsen. Enkeltmandsvirksomheder, der ikke be‐
skæftiger flere end omkring 10-20 ansatte og således ikke
vil være omfattet af reglerne i straffelovens 5. kapitel om
strafansvar for juridiske personer, vil også være omfattet
af de nye straffebestemmelser, dog således, at det i denne
situation vil være ejeren af enkeltmandsvirksomheden, der
er strafsubjekt.
Som anført ovenfor suspenderes en virksomheds pligt til
at indsende materiale, hvis en klage over et pålæg om ind‐
sendelse af materialet undtagelsesvist tillægges opsættende
virkning. I denne situation vil virksomheden derfor ikke
under behandlingen af klagesagen kunne pålægges strafan‐
svar efter de foreslåede bestemmelser for ikke at efterkom‐
me pålægget om indsendelse af materiale.
Når en klagesag, der tillægges opsættende virkning, er
afsluttet, og klageren ikke får medhold i sin klage over at
skulle efterkomme pålægget, vil klageinstansen i henhold til
gældende praksis fastsætte en frist for, hvornår virksomhe‐
den skal indsende det materiale, som omfattes af pålægget,
til Skatteforvaltningen. Efter de nye straffebestemmelser
vil virksomheden kunne straffes med bøde, hvis virksomhe‐
den senest fire uger efter denne frist ikke har efterkommet
pålægget. Ligeledes vil virksomheden indtil pålægget efter‐
kommes kunne straffes med bøde, hvis virksomheden efter
udløbet af denne fire ugers-frist modtager en skriftlig med‐
delelse fra Skatteforvaltningen om at efterkomme pålægget,
og ikke efterkommer dette senest 14 dage efter meddelel‐
sens modtagelse.
En virksomhed vil ikke kunne pålægges strafansvar efter
de nye straffebestemmelser for ikke at imødekomme et på‐
læg om indsendelse af materiale til Skatteforvaltningen, hvis
Skatteforvaltningen har en konkret mistanke om, at mate‐
rialet kan have betydning for bedømmelsen af en strafbar
lovovertrædelse, f.eks. en lovovertrædelse om unddragelse
af skatter eller afgifter, og virksomheden derfor ikke har
pligt til at indsende materialet til Skatteforvaltningen, jf.
retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.
Det vil være en betingelse for strafansvar efter de nye
straffebestemmelser, at der foreligger den fornødne tilreg‐
nelse til samtlige objektive gerningselementer i form af
uagtsomhed. Der foreslås ikke indført krav om, at der som
minimum skal foreligge grov uagtsomhed. Dette skyldes, at
de foreslåede straffebestemmelser vedrører simple undladel‐
ser af at indsende konkrete og specificerede oplysninger til
Skatteforvaltningen.
Det vil som altovervejende udgangspunkt anses for uagt‐
somt, hvis en virksomhed inden for de frister, som følger
af de nye straffebestemmelser, ikke imødekommer et pålæg
om indsendelse af oplysninger, idet virksomheden forud for
pålægget vil have modtaget en anmodning om indsendelse
af oplysningerne til Skatteforvaltningen og således vil have
haft mulighed for at forestå indsendelsen. Hvis en virksom‐
hed har holdt sig i bevidst uvidenhed om en anmodning
og et pålæg om indsendelse af oplysninger, f.eks. fordi virk‐
somheden bevidst har undladt at tømme sin postkasse, vil
dette også anses for uagtsomt.
Det er forudsat, at bødeniveauet for overtrædelse af de
foreslåede straffebestemmelser vil skulle udgøre 10.000 kr.
Det er endvidere forudsat, at der ved bødeudmålingen vil
skulle ske absolut kumulation, således at der ved overtræ‐
delser af de nye straffebestemmelser i alle tilfælde udmå‐
les en bøde på 10.000 kr. for hver overtrædelse, uanset
om overtrædelserne begås ved én eller flere handlinger,
og uanset om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én
eller flere sager. En virksomhed, der modtager et pålæg
om indsendelse af materiale og undlader senest fire uger
efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget,
vil således kunne straffes med en bøde på 10.000 kr. Hvis
virksomheden efter udløbet af fireugersfristen modtager en
69
skriftlig meddelelse fra Skatteforvaltningen om at efterkom‐
me pålægget, vil virksomheden kunne straffes med endnu en
bøde på 10.000 kr., hvis pålægget ikke efterkommes senest
14 dage efter meddelelsens modtagelse. Hvis virksomheden
herefter modtager flere meddelelser om at efterkomme på‐
lægget, vil virksomheden tillige kunne straffes med en bøde
på 10.000 kr. for hver gang pålægget ikke er efterkommet
efter 14 dage efter en meddelelses modtagelse, jf. dog ne‐
denfor.
Det er forudsat, at en virksomhed i henhold til de foreslå‐
ede straffebestemmelser i lovforslaget maksimalt vil kunne
ifalde bødestraf på i alt 100.000 kr., for hvert pålæg, der ik‐
ke efterkommes. Dette vil være tilfældet, når virksomheden
i relation til det samme pålæg har begået ti overtrædelser af
de foreslåede bestemmelser, der hver resulterer i en bøde på
10.000 kr. Herved fastsættes der af hensyn til overtrædelsens
karakter et loft over, hvor stor den samlede straf vil kunne
være for ikke at efterkomme et pålæg om at indsende mate‐
riale efter anmodning fra Skatteforvaltningen.
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op-
og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag forelig‐
ger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved
de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo‐
vens 10. kapitel.
En straffesag om overtrædelse af de nye straffebestemmel‐
ser vil kunne afsluttes administrativt af Skatteforvaltningen
efter bestemmelserne i toldlovens § 80, stk. 1 og 2, om
Skatteforvaltningens adgang til at afslutte straffesager, der
ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde. For en
gennemgang af, hvorledes Skatteforvaltningen forudsættes
at skulle administrere de nye straffebestemmelser, henvises
til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.
De foreslåede straffebestemmelser skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 9, nr. 1, der vil medføre, at det und‐
gås, at der i relation til det samme pålæg og den samme
periode, hvor pålægget ikke efterkommes, både pålægges
tvangsbøder og udstedes bødeforelæg for overtrædelse af
straffebestemmelserne.
Til § 10
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2021.
Det foreslås i stk. 2, at § 2, nr. 1 og 2, og § 3, nr. 1, kun
skal have virkning for leveringer, der finder sted fra og med
den 1. juli 2021.
Dette vil i forhold til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, indebæ‐
re, at en virksomheds levering, der finder sted før den 1. juli
2021 som led i en momskarrusel med »ydelser« eller som
led i kædesvig, ikke vil kunne give anledning til udstedelse
af en notifikation som følge af den foreslåede udvidelse af
reglerne i momslovens § 46, stk. 10 og 11. Hvis en virksom‐
hed før den 1. juli 2021 har modtaget en notifikation i med‐
før af den nugældende stk. 11, vil lovforslagets § 10, stk.
2, derimod ikke skulle være til hinder for, at virksomhedens
levering, der finder sted den 1. juli 2021 eller senere som led
i en momskarrusel med »ydelser« eller som led i kædesvig,
udløser solidarisk hæftelse.
Tilsvarende vil det i forhold til lovforslagets § 3, nr. 1,
indebære, at en virksomheds levering, der finder sted før
den 1. juli 2021 som led i en momskarrusel med »ydelser«
eller som led i kædesvig, ikke skal kunne give anledning
til et pålæg om sikkerhedsstillelse fra Skatteforvaltningen i
medfør af den foreslåede udvidelse af opkrævningslovens §
11, stk. 1, nr. 4.
Det foreslås i stk. 3, at § 3, nr. 2, også har virkning for
sikkerheder, der er stillet før den 1. juli 2021.
Dette vil indebære, at Skatteforvaltningen også vil kunne
undlade at frigive sikkerheder, der er stillet af virksomheder
før den 1. juli 2021, hvis der på frigivelsestidspunktet efter
opkrævningslovens § 11, stk. 13, allerede er indledt en kon‐
trol af virksomheden.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i
kraft for Færøerne eller Grønland.
70
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
Skatteministeriet
§ 1
I skattekontrolloven, lov nr. 1535 af 19. december 2017,
som ændret ved § 6 i lov nr. 1430 af 5. december 2018, §
7 i lov nr. 1726 af 27. december 2018, § 2 i lov nr. 1573
af 27. december 2019 og § 13 i lov nr. 572 af 5. maj 2020,
foretages følgende ændringer:
§ 72. ---
Stk. 2. Efterkommes en anmodning om oplysninger efter
§ 16, stk. 1, § 18, stk. 1, § 20, § 53, stk. 1 og 2, § 55,
stk. 1 og 2, § 56, stk. 1, § 57, stk. 1, § 58, stk. 1-3, § 59,
stk. 1 og 2, § 60, stk. 1, § 61, stk. 1, § 62, stk. 1, eller §
64, stk. 1, ikke, kan told- og skatteforvaltningen give pålæg
om, at oplysningerne skal indsendes inden en fastsat frist, og
pålægge daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse, og
indtil pålægget efterkommes.
1. I § 72, stk. 2, indsættes efter »pålægget efterkommes«: »,
eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 84 a,
stk. 1 eller 2, som følge af, at pålægget ikke efterkommes«
2. Efter § 84 indsættes:
»§ 84 a. Virksomheder, der efter § 72, stk. 2, modtager
et pålæg om indsendelse af oplysninger og undlader senest
4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme
pålægget, straffes med bøde.
Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen i
stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skattefor‐
valtningen om at efterkomme pålægget som nævnt i stk. 1,
straffes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest
14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med
bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.«
§ 88. I sager om overtrædelse af §§ 82-84, der kan afgøres
administrativt, jf. § 86, finder § 752, stk. 1, i retsplejeloven
anvendelse.
3. I § 88, stk. 1, ændres »§§ 82-84« til: »§§ 82-84 a«.
§ 2
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. sep‐
tember 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 1548 af 18.
december 2018, § 4 i lov nr. 1295 af 5. december 2019, §
1 i lov nr. 1310 af 6. december 2019, § 1 i lov nr. 1434 af
17. december 2019 og lov nr. 810 af 9. juni 2020, foretages
følgende ændringer:
§ 46. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 10. En virksomhed, der leverer varer med leverings‐
sted her i landet, jf. kapitel 4, som den har købt af en virk‐
somhed, som har erhvervet varerne fra udlandet, jf. kapitel
3, eller som den har købt af enhver anden virksomhed i
senere indenlandske transaktionsled, hæfter solidarisk for
betaling af afgiften. Virksomheden hæfter solidarisk med
den virksomhed, som er betalingspligtig for afgiften af det
indenlandske salg, når denne forsætligt eller groft uagtsomt
1. § 46, stk. 10, 1. pkt., affattes således:
»En virksomhed, der med leveringssted her i landet, jf.
kapitel 4, leverer varer eller ydelser, som den har købt af
en virksomhed, jf. kapitel 3, hæfter solidarisk for betaling af
afgiften.«
71
ikke er blevet afregnet til told- og skatteforvaltningen, jf.
kapitel 15. Hæftelsen er dog betinget af, at
1) told- og skatteforvaltningen har konstateret, at den på‐
gældende virksomhed tidligere har købt varer som beskrevet
i 1. og 2. pkt., hvor afgiften af det indenlandske salg ikke er
blevet afregnet,
2) den pågældende virksomhed har modtaget en notifika‐
tion fra told- og skatteforvaltningen efter stk. 11 og
3) den pågældende virksomhed groft uagtsomt eller for‐
sætligt ikke har overholdt påbuddene i en gældende notifika‐
tion.
2. I § 46, stk. 10, 3. pkt., nr. 1, indsættes efter »varer«: »eller
ydelser«.
§ 74. ---
Stk. ---
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan give en virksom‐
hed påbud om at efterleve reglerne for adgangen til efter‐
syn samt udlevering eller indsendelse af materiale efter
stk. 1-4. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge ejeren
eller den ansvarlige daglige ledelse af virksomheden dag‐
lige bøder efter § 77, indtil påbuddet efterleves. Et påbud
skal henvise til den eller de relevante regler og anvise, hvil‐
ke konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden
skal gennemføre for at overholde reglerne. Told- og skatte‐
forvaltningen skal meddele påbuddet skriftligt, og det skal
fremgå af den skriftlige meddelelse, at hvis virksomheden
ikke efterlever påbuddet inden for en nærmere fastsat frist,
kan told- og skatteforvaltningen pålægge ejeren eller den
ansvarlige daglige ledelse af virksomheden daglige bøder,
indtil påbuddet efterleves.
3. I § 74, stk. 5, 2. og 4. pkt., og § 75, stk. 9, 2. og 4.
pkt., indsættes efter »efterleves«: », eller der udstedes et
bødeforelæg for overtrædelse af § 81 a, stk. 1 eller 2, som
følge af, at påbuddet ikke efterleves«.
§ 75. ---
Stk. ---
Stk. 9. Told- og skatteforvaltningen kan give den oplys‐
ningspligtige påbud om at efterleve reglerne for meddelelse
af oplysninger efter stk. 1-5. Told- og skatteforvaltningen
kan pålægge den oplysningspligtige daglige bøder efter §
77, indtil påbuddet efterleves. Et påbud skal henvise til den
eller de relevante regler og anvise, hvilke konkrete hand‐
linger eller foranstaltninger den oplysningspligtige skal gen‐
nemføre for at overholde reglerne. Told- og skatteforvaltnin‐
gen skal meddele påbuddet skriftligt, og det skal fremgå af
den skriftlige meddelelse, at hvis den oplysningspligtige ik‐
ke efterlever påbuddet inden for en nærmere fastsat frist, kan
told- og skatteforvaltningen pålægge den oplysningspligtige
daglige bøder, indtil påbuddet efterleves.
§ 77. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge ejeren af
en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse heraf
daglige bøder for manglende efterlevelse af påbud efter §
47, stk. 7 og 8, § 74, stk. 5, og § 75, stk. 9. De daglige bøder
skal udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag.
4. I § 77 indsættes som 3. pkt.:
»Daglige tvangsbøder for manglende efterlevelse af påbud
udstedt i medfør af § 74, stk. 5, eller § 75, stk. 9, kan
ikke gives fra det tidspunkt, der udstedes et bødeforelæg
for overtrædelse af § 81 a, stk. 1 eller 2, som følge af, at
påbuddet ikke efterkommes.«
5. Efter § 81 indsættes:
72
»§ 81 a. Virksomheder, der efter § 74, stk. 5, jf. stk. 4,
eller § 75, stk. 9, modtager et påbud om indsendelse af op‐
lysninger eller materiale og undlader senest 4 uger efter den
i påbuddet fastsatte frist at efterkomme påbuddet, straffes
med bøde.
Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen i
stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skattefor‐
valtningen om at efterkomme påbuddet som nævnt i stk. 1,
straffes med bøde, hvis påbuddet ikke efterkommes senest
14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med
bøde efter 1. pkt., indtil påbuddet efterkommes.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person‐
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 3
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 6.
maj 2019, som ændret ved § 3 i lov nr. 1587 af 27. december
2019 og § 6 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, foretages
følgende ændringer:
§ 11. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virk‐
somhed at stille sikkerhed, når
1-3) --- 1. § 11, stk. 1, nr. 4, affattes således:
4) virksomheden leverer varer med leveringssted her i
landet, jf. momslovens kapitel 4, som den har erhvervet fra
udlandet eller af en virksomhed, som selv har erhvervet va‐
rerne fra udlandet, jf. momslovens kapitel 3, eller af enhver
anden virksomhed i senere indenlandske transaktionsled, når
den merværdiafgift, der opstår i forbindelse med virksomhe‐
dens indenlandske salg, forsætligt eller groft uagtsomt ikke
vil blive afregnet til told- og skatteforvaltningen, jf. moms‐
lovens kapitel 15.
»4) virksomheden leverer varer eller ydelser med leve‐
ringssted her i landet, jf. momslovens kapitel 4, når de skat‐
ter og afgifter m.v., der opstår i forbindelse med virksomhe‐
dens levering af varerne eller ydelserne, antages forsætligt
eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til told- og
skatteforvaltningen.«
Stk. 2-12. ---
Stk. 13. Sikkerhed stillet efter stk. 1 og 2 frigives, når
tidligere restancer er betalt og virksomheden i de seneste 12
måneder rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v., der
opkræves efter denne lov, og, for så vidt angår enkeltmands‐
virksomheder, tillige personskatter og bidrag, herunder rest‐
skat, der vedrører virksomhedens drift.
2. I § 11, stk. 13, indsættes som 2.-4. pkt.:
»Dog kan told- og skatteforvaltningen undlade at frigive
sikkerheden, hvis der på frigivelsestidspunktet efter 1. pkt.
er indledt en kontrol af virksomheden. Resulterer kontrollen
i, at told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse om forhø‐
jelse af de tilsvar, som sikkerheden skal dække, frigives
på afgørelsestidspunktet den del af sikkerheden, der måtte
overstige det beløb, der som følge af kontrollen træffes
afgørelse om at forhøje virksomhedens tilsvar med, mens
den resterende del af sikkerheden frigives, når tilsvarene
er betalt. Træffes der derimod ikke afgørelse om en sådan
forhøjelse, sker frigivelsen ved kontrollens afslutning.«
§ 4
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29.
januar 2016, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 871 af 14.
juni 2020, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 75 indsættes:
»§ 75 A. Virksomheder, der efter § 86, stk. 3, modtager
et pålæg om indsendelse af regnskabsmateriale med bilag og
73
undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at
efterkomme pålægget, straffes med bøde.
Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen i
stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skattefor‐
valtningen om at efterkomme pålægget som nævnt i stk. 1,
straffes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest
14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med
bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.«
§ 86. ---
Stk. ---
Stk. 3. Adgangen til eftersyn, fremlæggelse af dokumen‐
ter og indsendelsen af regnskabsmateriale med bilag kan
gennemtvinges ved daglige bøder, der fastsættes af told- og
skatteforvaltningen.
2. I § 86, stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Der kan pålægges daglige bøder, når Skatteforvaltningen
har givet et pålæg om, at adgangen til eftersyn, fremlæggel‐
sen af dokumenter og indsendelsen af regnskabsmateriale
med bilag skal ske inden en fastsat frist, og fristen overskri‐
des. De daglige bøder kan gives, indtil pålægget efterkom‐
mes, eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af §
75 a, stk. 1 eller 2, som følge af, at pålægget ikke efterkom‐
mes.«
§ 5
I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 185 af 6. marts 2020, foretages følgende ændringer:
§ 29. ---
Stk. ---
Stk. 4. Indsendes opgørelserne efter §§ 21-24 eller oplys‐
ningerne efter stk. 3 ikke rettidigt, kan skatteministeren som
tvangsmiddel pålægge den, der skal indsende opgørelsen
eller oplysningerne, daglige eller ugentlige bøder, indtil op‐
gørelserne eller oplysningerne fremkommer.
1. I § 29, stk. 4, indsættes efter »fremkommer«: », eller der
udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 32 a, stk. 1
eller 2, som følge af, at pålægget om at give told- og skatte‐
forvaltningen oplysninger, jf. stk. 3, ikke efterkommes«.
2. Efter § 32 indsættes:
»§ 32 a. Virksomheder, der efter § 29, stk. 3, modtager
et pålæg om indsendelse af oplysninger og undlader senest
4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme
pålægget, straffes med bøde.
Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen i
stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skattefor‐
valtningen om at efterkomme et pålæg som nævnt i stk. 1,
straffes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest
14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med
bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 6
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af
11 marts 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1126 af 19.
november 2019, foretages følgende ændringer:
§ 25 a. Efterkommes en anmodning om oplysninger efter
§ 25, stk. 1, 4 og 5, ikke, kan told- og skatteforvaltningen
give pålæg om, at oplysningerne skal indsendes inden en
1. I § 25 a, stk. 1, indsættes efter »pålægget efterkommes«:
», eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af §
74
fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens
overskridelse, indtil pålægget efterkommes.
27 a, stk. 1 eller 2, som følge af, at pålægget ikke efterkom‐
mes«.
2. Efter § 27 indsættes:
»§ 27 a. Virksomheder, der efter § 25 a, stk. 1, modtager
et pålæg om indsendelse af oplysninger og undlader senest
4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme
pålægget, straffes med bøde.
Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen i
stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skattefor‐
valtningen om at efterkomme et pålæg som nævnt i stk. 1,
straffes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest
14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med
bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person‐
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 7
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af
13. maj 2020, som ændret ved § 1 lov nr. 1125 af 19. no‐
vember 2019 og § 5 i lov nr. 1061 af 30. juni 2020, foretages
følgende ændringer:
§ 58. ---
Stk. ---
Stk. 2. Såfremt anmodningen efter stk. 1 ikke efterkommes
af den sagkyndige eller en tredjemand, som har regnskab
m.v. i sin besiddelse, kan told- og skatteforvaltningen give
påbud om, at materialet skal indsendes inden en fastsat frist,
og give påbud om betaling af tvangsbøder fra fristens over‐
skridelse, og indtil påbuddet efterkommes.
1. I § 58 a, stk. 2, indsættes efter »påbuddet efterkommes«:
», eller der udstedes et bødeforelæg i for overtrædelse af §
60 a, stk. 1 eller 2, som følge af, at påbuddet ikke efterkom‐
mes«.
2. Efter § 60 indsættes:
»§ 60 a. Virksomheder, der efter § 58 a, stk. 2, modtager et
påbud om indsendelse af materiale og undlader senest 4 uger
efter den i påbuddet fastsatte frist at efterkomme påbuddet,
straffes med bøde.
Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen i
stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skattefor‐
valtningen om at efterkomme et påbud som nævnt i stk. 1,
straffes med bøde, hvis påbuddet ikke efterkommes senest
14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med
bøde efter 1. pkt., indtil påbuddet efterkommes.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person‐
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 8
I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af 19. december
2017, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 813 af 9. juni
2020, foretages følgende ændringer:
75
§ 57. ---
Stk. ---
Stk. 2. Opfyldes en anmodning efter § 56, stk. 2, ikke, kan
told- og skatteforvaltningen give pålæg om indsendelse af
materialet inden en fastsat frist og om betaling af daglige
tvangsbøder fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget
efterkommes.
1. I § 57, stk. 2, indsættes efter »efterkommes«: », eller
der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 59 a, stk. 1
eller 2, som følge af, at pålægget ikke efterkommes«.
2. Efter § 59 indsættes:
»§ 59 a. Virksomheder, der efter § 57, stk. 2, modtager et
pålæg om indsendelse af materiale og undlader senest 4 uger
efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme påbuddet,
straffes med bøde.
Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen i
stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skattefor‐
valtningen om at efterkomme et pålæg som nævnt i stk. 1,
straffes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest
14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med
bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.«
§ 63. I sager om overtrædelse af §§ 58 og 59, der behand‐
les administrativt efter § 61, finder retsplejelovens § 752,
stk. 1, tilsvarende anvendelse.
3. I § 63, stk. 1, ændres »§§ 58 og 59« til: »§§ 58-59 a«.
§ 9
I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 28. af 11. januar
2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 671 af 8. juni 2017 og §
32 i lov nr. 1706 af 27. december 2018, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 28 indsættes før overskriften før § 29:
Ȥ 28 a. Efterkommes en anmodning om materiale efter
§ 28, stk. 5, eller forordninger udstedt af EU på toldlovgiv‐
ningens område ikke, kan told- og skatteforvaltningen give
pålæg om, at materialet skal indsendes inden en fastsat frist,
og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse,
og indtil pålægget efterkommes, eller der udstedes et bøde‐
forelæg for overtrædelse af § 78 a, stk. 1 eller 2, som følge
af, at pålægget ikke efterkommes.
Stk. 2. Klage over et pålæg efter stk. 1 har ikke opsæt‐
tende virkning. Landsskatteretten eller Skatteankeforvaltnin‐
gen kan dog tillægge en klage over et pålæg efter stk.
1 opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler
derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsfor‐
mand.«
2. Efter § 78 indsættes:
»§ 78 a. Virksomheder, der efter § 28 a, stk. 1, modtager et
pålæg om indsendelse af materiale og undlader senest 4 uger
efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget,
straffes med bøde.
Stk. 2. Virksomheder, der efter udløbet af 4-ugersfristen i
stk. 1 modtager en skriftlig meddelelse fra told- og skattefor‐
valtningen om at efterkomme et pålæg som nævnt i stk. 1,
76
straffes med bøde, hvis pålægget ikke efterkommes senest
14 dage efter meddelelsens modtagelse. Der straffes med
bøde efter 1. pkt., indtil pålægget efterkommes.
77