Fremsat den 13. januar 2021 af justitsministeren (Nick Hækkerup)

Fremsat den 13. januar 2021 af justitsministeren (Nick Hækkerup)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
udlændingeloven
(Udskydelse af solnedgangsklausul)
§ 1
I lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og udlændingeloven (Skærpet straf for
lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng
med covid-19 og blokering af hjemmesider, hvorfra der
begås visse lovovertrædelser, som har baggrund i eller
sammenhæng med covid-19) foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 4, ændres »1. marts 2021« til »1. januar 2022«.
§ 2
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Lovforslag nr. L 136 Folketinget 2020-21
Justitsmin., j.nr. 2020-731-0071
AA012255
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
2.1.1. Straffelovens § 81 d
2.1.2. Retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6
2.1.3. Udlændingelovens § 22, nr. 9
2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det følger af § 4, stk. 4, i lov nr. 349 af 2. april 2020 om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven
(Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller
sammenhæng med covid-19 og blokering af hjemmesider,
hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund
i eller sammenhæng med covid-19), at straffelovens § 81 d,
retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., retsplejelovens § 791
d, stk. 6, og udlændingelovens § 22, nr. 9, som disse blev
affattet ved ændringsloven, ophæves den 1. marts 2021.
Straffelovens § 81 d sikrer en markant skærpelse af straf‐
fen for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng
med covid-19-epidemien i Danmark. Retsplejelovens § 791
d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, giver politiet mulighed for
på en effektiv måde at iværksætte blokeringer af hjemme‐
sider, hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har
baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i
Danmark. Udlændingelovens § 22, nr. 9, indebærer, at ud‐
lændinge, der idømmes en ubetinget frihedsstraf fastsat efter
strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens § 81 d, kan ud‐
vises, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser.
Danmark befinder sig på nuværende tidspunkt fortsat i en
covid-19-epidemi. Sundhedsmyndighederne vurderer, at der
er en høj grad af uforudsigelighed om epidemiens videre
udvikling og dermed også tidshorisonten for epidemiens af‐
slutning. Tidshorisonten for covid-19-epidemien afhænger
af en række faktorer, som for eksempel tilgængeligheden af
vacciner, varigheden af vaccinernes effekt samt udviklingen
i virussens smitsomhed. Ifølge Statens Serum Institut vil en
stor del af befolkningen være modtagelig for smitte med
covid-19 i januar, februar og marts 2021, og der forventes
derfor fortsat et stort pres på sundhedsvæsenet i januar 2021
og frem til april 2021. Statens Serum Institut vurderer, at
på trods af øget udrulning af vacciner vil coronavirus stadig
være i omløb i Danmark i efteråret 2021.
Der har i efteråret og vinteren 2020 kunnet konstateres
en alvorlig stigning i antallet af dagligt nye bekræfte‐
de covid-19-smittede i Danmark i forhold til sommeren
2020. Den stigende smittespredning og fremkomst af mere
smitsomme virusvarianter har nødvendiggjort, at regeringen
løbende har måttet indføre nye covid-19-tiltag.
Under covid-19-epidemien i Danmark er der desværre set
en række eksempler på kriminalitet, som har baggrund i
eller sammenhæng med epidemien. Det gælder ikke mindst
svigagtig udnyttelse af hjælpepakkerne, hvor myndigheder‐
ne modtager et stadigt stigende antal anmeldelser. Dette
indebærer efter Justitsministeriets opfattelse, at det danske
samfund grundlæggende stadig ser ind i et kriminalitetsbil‐
2
lede, som svarer til det, der i foråret 2020 nødvendiggjorde
lov nr. 349 af 2. april 2020.
Det hverken kan eller skal accepteres, at borgere og virk‐
somheder på denne måde udnytter covid-19-epidemien til at
begå strafbare handlinger. Justitsministeriet finder derfor, at
der fortsat – også efter den 1. marts 2021 – er behov for
en lovgivningsmæssig ramme, som giver mulighed for en
effektiv og markant strafforfølgning af kriminelle, der begår
lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med
covid-19-epidemien i Danmark. Det gælder ikke mindst i
forhold til hjælpepakkerne, hvor det er afgørende, at disse
ikke udnyttes svigagtigt.
Justitsministeriet foreslår på denne baggrund, at solned‐
gangsklausulen i lovens § 4, stk. 4, udskydes til den 1.
januar 2022. Dette vil medføre, at straffelovens § 81 d,
retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, og udlæn‐
dingelovens § 22, nr. 9, automatisk ophæves den 1. januar
2022, medmindre Folketinget beslutter at forlænge gyldig‐
hedsperioden.
Nærværende lovforslag skal ses i sammenhæng med, at re‐
geringen forud for fremsættelsen af nærværende lovforslag
har fremsat et forslag om at ophæve revisionsbestemmelsen
i § 4, stk. 3, i lov nr. 349 af 2. april 2020.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og udlændingeloven (Skærpet straf for lov‐
overtrædelser med baggrund i eller sammenhæng med co‐
vid-19 og blokering af hjemmesider, hvorfra der begås visse
lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammenhæng
med covid-19) trådte i kraft den 2. april 2020.
Det følger af lovens § 4, stk. 4, at straffelovens § 81 d,
retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, samt udlæn‐
dingelovens § 22, nr. 9, som disse bestemmelser er affattet
ved lovens § 1, nr. 1, § 2, nr. 1, § 2, nr. 2, og § 3, nr. 1,
ophæves den 1. marts 2021. Det forudsættes i forarbejderne
til bestemmelsen, at der forud for en eventuel videreførelse
af loven foretages en vurdering af, om det på baggrund
af den faktiske situation i relation til covid-19-epidemien i
Danmark er relevant at videreføre lovens bestemmelser, jf.
Folketingstidende 2019-20, A, L 157 som fremsat, side 11.
2.1.1. Straffelovens § 81 d
2.1.1.1. Det følger af straffelovens § 81 d, stk. 1, at den
straf, der er foreskrevet i straffelovens §§ 119-122, 133-134
b, 135, 144, 161 og 163, § 172, jf. § 171, stk. 1, § 189, §
247, stk. 2, § 263, stk. 1 og stk. 3, jf. stk. 1, § 263 a, §
285, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a, 278, 279, 279 a, 280, 281,
282 og 283, § 286, jf. §§ 276, 276 a, 278, 279, 279 a, 280,
281, 282 og 283, § 287, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a, 278, 279,
279 a, 280, 281, 282 og 283, samt §§ 288-290, 290 a og
293, § 299, stk. 2, og §§ 300 a, 301 og 303, kan forhøjes
indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i
eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Be‐
stemmelsen omfatter primært formueforbrydelser, idet en
række lovovertrædelser, der vedrører forbrydelser mod den
offentlige myndighed mv. samt den offentlige orden og fred,
dog også er omfattet.
Det forudsættes i forarbejderne til bestemmelsen, at strafni‐
veauet for overtrædelse af de i straffelovens § 81 d, stk. 1,
nævnte lovovertrædelser som udgangspunkt skal forhøjes til
omkring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være
fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser, der ikke
har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien
i Danmark, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 157 som
fremsat, side 13.
Bestemmelsens anvendelse forudsætter, at lovovertrædelsen
helt eller delvis skal have været motiveret af eller have til
formål at udnytte den situation, som covid-19-epidemien i
Danmark har medført. Det vil ifølge forarbejderne bero på
en konkret vurdering af den begåede lovovertrædelse, her‐
under særligt overtrædelsens karakter, formål og kontekst,
om betingelsen er opfyldt. Det må dog i almindelighed
antages, at betingelsen er opfyldt, hvis overtrædelsen vedrø‐
rer hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved
covid-19-epidemien eller værnemidler såsom håndsprit og
mundbind eller andre knappe ressourcer i den konkrete situ‐
ation.
Det vil derimod have formodningen imod sig, at f.eks. over‐
trædelser vedrørende værnemidler, der ikke udgør en knap
ressource i den konkrete situation, vil være motiveret af eller
have til formål at udnytte situationen. Det blotte forhold, at
der stjæles værnemidler i en sådan situation, vil således ikke
indebære, at overtrædelsen vil være omfattet af strafskærpel‐
sen i straffelovens § 81 d, stk. 1, jf. bl.a. justitsministerens
besvarelse af 30. marts 2020 af spørgsmål nr. 85 fra Folke‐
tingets Retsudvalg til L 157.
Efter straffelovens § 81 d, stk. 2, kan straffen forhøjes såle‐
des, at den bliver fire gange så høj, såfremt en af de i stk.
1 nævnte lovovertrædelser har fundet sted under sådanne
omstændigheder, at der uberettiget er opnået eller søgt op‐
nået lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation
fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved co‐
vid-19-epidemien.
Ved udmåling af tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk.
3
2, i forbindelse med overtrædelser omfattet af straffelovens
§ 81 d, stk. 2, skal der lægges vægt på den opnåede eller
tilsigtede vinding, jf. § 81 d, stk. 3.
Det forudsættes i forarbejderne til bestemmelsen, at strafni‐
veauet for overtrædelser omfattet af straffelovens § 81 d,
stk. 2, skal være fire gange så højt i forhold til den straf,
der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende overtræ‐
delser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med co‐
vid-19-epidemien i Danmark, jf. Folketingstidende 2019-20,
A, L 157 som fremsat, side 15. Det er endvidere forudsat, at
tillægsbøden efter straffelovens § 81 d, stk. 3, skal skærpes
tilsvarende.
Bestemmelsen omfatter ifølge forarbejderne »hjælpepakker
til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemi‐
en«, hvilket dækker over de erhvervs- og jobrettede tiltag
mv., som regeringen har lanceret med henblik på at afbøde
de negative økonomiske konsekvenser af spredningen af co‐
vid-19 for danske lønmodtagere, arbejdspladser og virksom‐
heder. Det bemærkes, at begrebet herved er dynamisk og
omfatter hjælpepakker, uanset om disse er vedtaget før eller
efter lovens vedtagelse.
Det følger herudover af straffelovens § 81 d, stk. 4, at det
ved fastsættelse af straf for lovovertrædelser, som ikke er
omfattet af bestemmelsens stk. 1 eller 2, i almindelighed
skal indgå som en skærpende omstændighed, hvis lovover‐
trædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-
epidemien i Danmark.
2.1.1.2. Rigsadvokaten har oplyst, at der i perioden fra den
2. april 2020, hvor bestemmelsen trådte i kraft, og frem til
den 14. november 2020 ses at være afsagt 30 domme, hvor
strafskærpelsen i straffelovens § 81 d er anvendt. 27 af disse
domme vedrører overtrædelse af straffelovens § 81 d, stk.
1, mens en vedrører straffelovens § 81 d, stk. 2, og to er
uspecificerede. Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på
tal fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS), som bygger
på politikredsenes manuelle registreringer af anvendelsen af
straffelovens § 81 d. Opgørelserne er derfor behæftet med
en vis usikkerhed, idet POLSAS er et journaliserings- og
sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Såle‐
des vil der kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for
udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan
forekomme efterregistreringer, ligesom dommene kan være
anket.
Som eksempel på en dom, hvor strafskærpelsesbestemmel‐
sen i straffelovens § 81 d er anvendt, kan der henvises til
Østre Landsrets dom af 26. oktober 2020 i en sag vedrø‐
rende svindel med hjælpepakker. Tiltalte blev i landsretten
idømt 2 år og 3 måneders fængsel samt en tillægsbøde på
1.275.000 kr. for overtrædelse af straffelovens § 289 a, ved
under særdeles skærpende omstændigheder at have indsendt
ansøgninger om lønkompensation til Erhvervsstyrelsen med
henblik på at få udbetalt 427.500 kr. i henhold til lønkom‐
pensationsordningen til virksomheder i økonomisk krise i
forbindelse med covid-19-epidemien, selvom han vidste,
at hans virksomhed ikke var berettiget hertil. Tiltalte blev
endvidere efter sin erkendelse fundet skyldig i to tilfælde
af dokumentfalsk af særlig grov beskaffenhed efter straffelo‐
vens § 171, jf. § 172, stk. 2, ved i forbindelse med ansøg‐
ningen om lønkompensation at have gjort brug af falske
ansættelseskontrakter. Samtlige forhold blev henført under
straffelovens § 81 d, stk. 2, jf. stk. 1.
Landsretten skærpede herved Københavns Byrets dom af
19. august 2020, hvorved tiltalte i 1. instans var idømt 1 år
og 6 måneders fængsel samt en tillægsbøde på 1.000.000
kr. Landsretten lagde herved vægt på det i forarbejderne til
straffelovens § 81 d anførte om baggrunden for og formålet
med bestemmelsen, herunder at der med bestemmelsen er
tilsigtet en markant skærpelse af straffen for lovovertrædel‐
ser, der har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-
epidemien i Danmark, sammenholdt med de almindelige
regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri‐
minalitet (SØIK) har endvidere oplyst, at der pr. 8. decem‐
ber 2020 er modtaget i alt 178 anmeldelser om svig i forbin‐
delse med covid-19 hjælpepakkerne. Anmeldelserne vedrø‐
rer et samlet beløb på ca. 63.000.000 kr., mens der samlet
er beslaglagt ca. 10.700.000 kr. Størstedelen af anmeldelser‐
ne vedrører lønkompensationsordningen, hvor der bl.a. er
blevet ansøgt om kompensation for fiktive og tidligere med‐
arbejdere.
2.1.2. Retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6
2.1.2.1. Det fremgår af retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2.
pkt., at der kan ske blokering af en hjemmeside, hvis der
er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en
overtrædelse af straffelovens §§ 161, 163, 171 eller 189, §
263, stk. 1, eller §§ 263 a, 276, 278-283, 289-290 a, 300 a,
301 eller 303, som har baggrund i eller sammenhæng med
covid-19-epidemien i Danmark.
Bestemmelsens anvendelse forudsætter, at hjemmesiden på
blokeringstidspunktet har et indhold, der udgør en overtræ‐
delse af en af de i bestemmelsen nævnte lovovertrædelser,
jf. Folketingets Retsudvalg 2019-20, L 157, Bilag 7.
Efter retsplejelovens § 791 d, stk. 6, kan politiet træffe be‐
slutning om blokering i de tilfælde, hvor indgrebets øjemed i
medfør af bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., ville forspildes, hvis
retskendelse skulle afventes. I så fald skal politiet snarest
muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets iværksættelse
forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om
indgrebet kan godkendes, og om det kan opretholdes. Burde
4
indgrebet efter rettens opfattelse ikke have været foretaget,
skal retten give meddelelse herom til Justitsministeriet.
Bestemmelsen indebærer, at politiet kan iværksætte indgre‐
bet ud fra en øjemedsbetragtning, når blokeringen sker efter
retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt.
2.1.2.2. Rigspolitiet har oplyst, at der i perioden fra den 2.
april 2020, hvor retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 6, trådte i kraft, og frem til den 13. november 2020 er
identificeret 214 anmeldelser vedrørende 39 hjemmesider,
hvor der er sket blokering med hjemmel i retsplejelovens
§ 791 d, stk. 1, 2. pkt. 213 af disse anmeldelser vedrø‐
rer phishing, mens én anmeldelse vedrører overtrædelse af
straffelovens §§ 189 og 279. Det bemærkes, at opgørelsen
er baseret på tal fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS),
hvor der er søgt på en kombination af journalkoder i kom‐
bination med phishing som søgenøgle. Opgørelserne er der‐
for behæftet med en vis usikkerhed, idet POLSAS er et
journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt
statistiksystem. Således vil der f.eks. kunne ske ændringer,
hvis en sag ændrer karakter som følge af efterforskningen.
Syv af de 39 iværksatte blokeringer er iværksat efter rettens
kendelse, mens de resterende 32 blokeringer efter retspleje‐
lovens § 791 d, stk. 6, er iværksat ud fra en øjemedsbetragt‐
ning med efterfølgende forelæggelse for retten.
Det er Rigspolitiets opfattelse, at muligheden for blokering
af hjemmesider efter retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt.,
er et særdeles brugbart redskab for politiet til at forebygge
ny kriminalitet og forstyrre igangværende kriminalitet. End‐
videre er det af stor betydning for bestemmelsens praktiske
anvendelighed, at politiet efter retsplejelovens § 791 d, stk.
6, har mulighed for at iværksætte blokering på øjemedet
med efterfølgende forelæggelse for retten. Det er således
Rigspolitiets vurdering, at retsplejelovens § 791 d, stk. 1,
2. pkt., og stk. 6, resulterer i færre fuldbyrdede forhold –
både i forhold til borgeren, der bliver udsat for phishing
og i forhold til den afledte kriminalitet i form af indbrud i
netbank, misbrug af kortoplysninger mv.
2.1.3. Udlændingelovens § 22, nr. 9
2.1.3.1. Det følger af udlændingelovens § 22, nr. 9, at en
udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere
end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som
har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste
8 år, kan udvises, hvis udlændingen idømmes en ubetinget
frihedsstraf, der er fastsat efter straffelovens § 81 d.
Tilsvarende kan udlændinge, der har haft lovligt ophold her
i landet i mere end de sidste 5 år, og udlændinge, der har
haft lovligt ophold her i landet i mindre end 5 år, udvises
af de i udlændingelovens § 22, nr. 9, anførte grunde, jf.
henholdsvis udlændingelovens § 23, nr. 1, og § 24, nr. 1.
En udlænding vil således – uanset varigheden af udlændin‐
gens ophold her i landet og uanset den pågældendes op‐
holdsgrundlag – efter en konkret vurdering kunne udvises,
hvis den pågældende idømmes ubetinget frihedsstraf, der er
fastsat efter strafskærpelsen i straffelovens § 81 d.
Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, vil en udlænding såle‐
des skulle udvises efter §§ 22-24, medmindre dette med
sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for‐
pligtelser. For udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne,
kan udvisning dog kun ske i overensstemmelse med de
principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af
retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.
2.1.3.2. Rigsadvokaten har oplyst, at der i perioden fra den
2. april 2020, hvor bestemmelsen trådte i kraft, og frem
til den 16. november 2020 er sket udvisning efter udlændin‐
gelovens § 22, nr. 9, i 11 sager. Der er herudover nedlagt
påstand om udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 9,
i tre verserende sager ved domstolene. Det bemærkes, at op‐
gørelsen er baseret på de regionale statsadvokaters manuelle
optællinger.
2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord‐
ning
Som det nærmere fremgår under pkt. 1 ovenfor, vurderer
sundhedsmyndighederne, at Danmark på nuværende tids‐
punkt fortsat befinder sig i en covid-19-epidemi, og at coro‐
navirus alt andet lige må forventes stadig at være i omløb i
Danmark i efteråret 2021.
Der har i efteråret 2020 kunnet konstateres en alvorlig stig‐
ning i antallet af dagligt nye bekræftede covid-19-smittede
i Danmark i forhold til sommeren 2020. Den stigende smit‐
tespredning har nødvendiggjort, at regeringen løbende har
måttet indføre nye covid-19-tiltag.
Som det endvidere nærmere fremgår under pkt. 2.1.1.2,
2.1.2.2 og 2.1.3.2 ovenfor, har straffelovens § 81 d, retsple‐
jelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, og udlændingelo‐
vens § 22, nr. 9, siden bestemmelsernes ikrafttræden den 2.
april 2020 været anvendt en række gange. Hertil kommer, at
SØIK pr. 8. december 2020 har modtaget i alt 178 anmeldel‐
ser om svig i forbindelse med hjælpepakkerne for et samlet
beløb af ca. 63.000.000 kr. Der kan således fortsat konstate‐
res eksempler på kriminelle, som udnytter den alvorlige og
ekstraordinære situation, Danmark som land befinder sig i,
for egen vindings skyld.
5
Justitsministeriets finder derfor, at der fortsat – også efter
den 1. marts 2021 – er behov for en lovgivningsmæssig
ramme, som sikrer en effektiv og markant strafforfølgelse
af lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med
covid-19-epidemien i Danmark. Det gælder ikke mindst i
forhold til hjælpepakkerne, idet det er afgørende, at disse
ikke udnyttes svigagtigt.
Justitsministeriet er opmærksom på, at værnemidler såsom
håndsprit og mundbind ikke på nuværende tidspunkt udgør
knappe ressourcer. Det vil derfor have formodningen imod
sig, at lovovertrædelser vedrørende sådanne værnemidler vil
være omfattet af strafskærpelsen i straffelovens § 81 d, stk.
1. Efter Justitsministeriets vurdering er der dog en risiko
for, at disse eller andre værnemidler eller f.eks. en vaccine
mod covid-19 vil kunne blive knappe ressourcer, ligesom
covid-19-epidemien fortsat vil kunne afføde nye kriminali‐
tetsformer, så længe Danmark befinder sig i en alvorlig og
sårbar situation.
Sammenfattende er det Justitsministeriets vurdering, at det
danske samfund i en overskuelig fremtid fortsat ser ind i
et kriminalitetsbillede, som svarer til det, der i foråret 2020
nødvendiggjorde lov nr. 349 af 2. april 2019. Efter ministeri‐
ets opfattelse er der således – i lyset af den fortsat usikre
situation vedrørende covid-19 i Danmark – behov for fore‐
løbigt at videreføre de regler, der blev indført med loven.
Det foreslås på denne baggrund, at solnedgangsklausulen
i lovens § 4, stk. 4, udskydes, således at bestemmelserne
i straffelovens § 81 d, retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 6, og udlændingelovens § 22, nr. 9, ophæves
automatisk den 1. januar 2022.
Ved valget af denne dato lægger Justitsministeriet på den
ene side vægt på, at de omfattede bestemmelser ikke bør
gælde i længere tid, end de faktiske forhold i relation til
covid-19-epidemien tilsiger. På den anden side lægger mi‐
nisteriet vægt på, at situationen fortsat er usikker, og at
Folketinget bør have tid og reel mulighed for – inden for en
ordinær folketingssamling – at vurdere det fortsatte behov
for bestemmelserne, herunder i lyset af en eventuel udvik‐
ling i efteråret 2021.
Ændringen vil have den effekt, at de pågældende bestem‐
melser vil være gældende frem til den 1. januar 2022, hvor
de automatisk ophæves, medmindre Folketinget forinden
beslutter at forlænge gyldighedsperioden. Dette indebærer,
at Folketinget inden den 1. januar 2022 igen skal tage
stilling til, om covid-19-epidemien og kriminalitetsbilledet
forsat vurderes at nødvendiggøre en opretholdelse af lovens
bestemmelser.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
Forslaget om at forlænge perioden for strafskærpelserne fra
den 1. marts til og med den 31. december 2021 for de i §
81 d opregnede bestemmelser kan potentielt få økonomiske
konsekvenser på Justitsministeriets område.
Sundhedsmyndighederne vurderer, at der er en høj grad af
uforudsigelighed om epidemiens videre udvikling og der‐
med også tidshorisonten for epidemiens afslutning. Lovfor‐
slagets økonomiske konsekvenser afhænger i høj grad heraf.
Det er derfor ikke muligt at kvantificere de økonomiske
konsekvenser på nuværende tidspunkt. Justitsministeriet
estimerer imidlertid på et foreløbigt og yderst usikkert
grundlag, at en forlængelse af perioden for strafskærpelserne
vil kunne gå fra at have meget begrænsede økonomiske
konsekvenser til at medføre merudgifter på i omegnen af
30 mio. kr. årligt i 2022-2024. Det skal dog understreges,
at udgifterne i høj grad vil afhænge af udviklingen i co‐
vid-19-epidemien, herunder om epidemien aftager i løbet af
foråret. Udgifterne kan således også vise sig højere, hvis
ikke epidemien aftager i løbet af foråret.
Der vil blive taget stilling til de økonomiske konsekvenser
samt håndteringen heraf, når der er overblik over covid-19-
epidemiens udvikling.
Lovforslaget forventes ikke i øvrigt at have implemente‐
ringskonsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon‐
sekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor‐
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
6
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Udkastet til lovforslag er i perioden fra den 8. december
2020 til den 4. januar 2021 sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokat‐
rådet, Akademikerne, Amnesty International, Andelsbolig‐
foreningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, BL – Danmarks Almene Boliger, Copenhagen
Business School (CBS) – CBS LAW – Institut for Ledel‐
se, Politik og Filosofi, Danmarks Jurist- og Økonomfor‐
bund, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Tekniske Uni‐
versitet – DTU Diplom – Center for Diplomingeniøruddan‐
nelse, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk
Detail, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk
Journalistforbund, Danske Advokater, Danske Havne, Dan‐
ske Udlejere, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,
Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalfor‐
sorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjene‐
stemandsforening, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen
Danmark, Erhvervslejernes Landsorganisation, Finans Dan‐
mark, Finans & Leasing, Foreningen af Offentlige Anklage‐
re, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af Statsforvalt‐
ningsjurister, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, Funk‐
tionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd FTF, Færøer‐
nes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Handelshøjskolen –
Århus Universitet, HK, Institut for Menneskerettigheder, IT-
Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, KL, Københavns
Universitet – Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politidirektør‐
foreningen, Politiforbundet, PROSA, Retspolitisk Forening,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed,
samtlige kommuner, SikkerhedsBranchen, Syddansk Uni‐
versitet – Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Sø- og
Handelsretten, Aalborg Universitet – Juridisk Institut – Det
Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Retshjælp, Aar‐
hus Universitet – Juridisk Institut.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Det er ikke muligt at kvantificere de øko‐
nomiske konsekvenser på nuværende tids‐
punkt. Justitsministeriet estimerer imidlertid
på et foreløbigt og yderst usikkert grundlag,
at en forlængelse af perioden for strafskær‐
pelserne vil kunne gå fra at have meget
begrænsede økonomiske konsekvenser til at
medføre merudgifter på i omegnen af 30
mio. kr. årligt i 2022-2024. Det skal dog
understreges, at udgifterne i høj grad vil af‐
hænge af udviklingen i covid-19-epidemien,
herunder om epidemien aftager i løbet af for‐
året. Udgifterne kan således også vise sig hø‐
jere, hvis ikke epidemien aftager i løbet af
foråret.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten
7
Er i strid med de fem princip‐
per for implementering af er‐
hvervsrettet EU-regulering/Over‐
implementering af EU-retlige mi‐
nimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det følger af § 4, stk. 4, i lov nr. 349 af 2. april 2020 om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven
(Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller
sammenhæng med covid-19 og blokering af hjemmesider,
hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund
i eller sammenhæng med covid-19), at straffelovens § 81
d, retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, samt ud‐
lændingelovens § 22, nr. 9, som disse er affattet ved loven,
ophæves den 1. marts 2021.
Det foreslås, at bestemmelsen i lovens § 4, stk. 4, ændres,
således at straffelovens § 81 d, retsplejelovens § 791 d, stk.
1, 2. pkt., og stk. 6, samt udlændingelovens § 22, nr. 9, i
stedet ophæves den 1. januar 2022.
Ændringen vil have den effekt, at bestemmelserne vil være
gældende frem til den 1. januar 2022, hvor de automatisk
ophæves, medmindre Folketinget forinden beslutter at for‐
længe gyldighedsperioden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland. Færøerne
har således pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskompe‐
tencen på det strafferetlige område, mens der for Grønland
gælder en særlig kriminallov. Derudover har Færøerne og
Grønland egne retsplejelove. Det vil derfor ikke være rele‐
vant at sætte loven i kraft for hverken Færøerne eller Grøn‐
land.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og udlændingeloven (Skærpet straf for lov‐
overtrædelser med baggrund i eller sammenhæng med co‐
vid-19 og blokering af hjemmesider, hvorfra der begås visse
lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammenhæng
med covid-19) foretages følgende ændring:
§ 4 […]
Stk. 4. Straffelovens § 81 d som affattet ved denne lovs §
1, nr. 1, retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 1, retsplejelovens § 791 d, stk. 6, som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, og udlændingelovens § 22,
nr. 9, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, ophæves den 1.
marts 2021.
1. I § 4, stk. 4, ændres »1. marts 2021« til »1. januar 2022«.
9