Fremsat den 12. januar 2021 af Trine Torp (SF), Jacob Mark (SF) og Ina Strøjer-Schmidt (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25584

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b114/20201_b114_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 12. januar 2021 af Trine Torp (SF), Jacob Mark (SF) og Ina Strøjer-Schmidt (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om ophævelse af krav om forældrebetaling ved anbringelse af børn og unge
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2021
    at fremsætte lovforslag, der ophæver § 159 i lov om social
    service, således at forældre fritages for forældrebetaling,
    som følge af at barnet eller den unge anbringes uden for
    hjemmet på et anbringelsessted efter § 52, stk. 3, nr. 7, i lov
    om social service. Derved sikres det, at forældre ikke skal
    betale for at have deres børn anbragt hos plejefamilier, på
    opholdssteder eller i døgninstitutioner.
    Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2020-21
    AX025584
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er indholdsmæssigt en genfrem‐
    sættelse af beslutningsforslag nr. B 106, folketingsåret
    2015-16. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folke‐
    tingstidende 2015-16, tillæg A, B 106 som fremsat, tillæg B,
    betænkning over B 106 og tillæg F, møde 84, kl. 16.45 og
    møde 108, kl. 10.49.
    Socialistisk Folkeparti mener, at forældre ikke skal betale
    for, at deres barn er anbragt uden for hjemmet. SF betragter
    nemlig dette som en samfundsopgave, uanset om det er
    udsatte børn eller børn med handicap, der anbringes.
    Hvis et barn er anbragt uden for hjemmet, kan man
    som forælder komme til at betale over 4.000 kr. om må‐
    neden. Kommunerne bruger samtidig mange ressourcer på
    sagsbehandling af forældrebetaling for at indkræve et – i
    den store sammenhæng – meget lille beløb. De ressourcer
    kunne i stedet bruges på en god, effektiv og borgervenlig
    sagsbehandling. Det værste ved kravet om forældrebetalin‐
    gen er imidlertid, at kommunikationen og det nødvendige
    samarbejde med forældrene bliver vanskeligere, fordi kom‐
    munerne står både som den anbringende myndighed og som
    betalingsopkræver i de ofte meget svære og ømtålelige sag‐
    er, hvor barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet
    på et anbringelsessted efter § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om so‐
    cial service. Dertil kommer, at forældre som udgangspunkt
    mister en del af deres indkomst, når deres børn anbringes,
    idet de mister retten til børnepenge, børnebidrag og børnefa‐
    milieydelse. Forældrene har dog stadig udgifter i forbindelse
    med barnet, herunder deres boligudgifter til bolig med bør‐
    neværelse.
    Økonomiske konsekvenser
    SF mener, at eventuelle merudgifter ved udmøntning af
    beslutningsforslaget er begrænsede. Det skyldes, at Anke‐
    styrelsen i sin praksisundersøgelse om forældrebetaling for
    døgntilbud skønsmæssigt har vurderet, at kommunerne op‐
    kræver mellem 20 og 30 mio. kr. i forældrebetaling (»Anke‐
    styrelsens undersøgelse af forældrebetaling for døgntilbud«,
    Ankestyrelsen, 2016). Samtidig vurderer kommunerne, at de
    anvendte ressourcer til administration af reglerne i forbin‐
    delse med opkrævning af forældrebetaling ved anbringelse
    af børn og unge overstiger det beløb, de rent faktisk mod‐
    tager i forældrebetaling. SF vil under udvalgsbehandlingen
    bede om regeringens vurdering af de økonomiske konse‐
    kvenser af beslutningsforslaget. SF vil også medvirke til at
    finde finansiering af den eventuelle merudgift.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Trine Torp (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af krav om
    forældrebetaling ved anbringelse af børn og unge.
    (Beslutningsforslag nr. B 114)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3