Fremsat den 12. januar 2021 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen, fg.)

Fremsat den 12. januar 2021 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen, fg.)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik
(Suspension af dagpengeforbrug og suspension af G-dage ved hjemsendelser og arbejdsfordeling, forlængelse af retten til
sygedagpenge og yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19)
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 274 af 26. marts 2020, § 2 i lov nr.
473 af 22. april 2020, § 1 i lov nr. 960 af 26. juni 2020, §
1 i lov nr. 1337 af 11. september 2020, § 1 i lov nr. 1642 af
19. november 2020 og senest ved § 2 i lov nr. 1964 af 15.
december 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 55, stk. 7, 1. og 2. pkt., indsættes efter »den 31. august
2020«: »og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28.
februar 2021«, og som 3. pkt. indsættes: »1. pkt. omfatter
også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 8,
den 31. december 2020.«
2. I § 55, stk. 8, indsættes som 3. pkt.:
»Medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og
med den 1. november 2021 til og med den 31. december
2021 som følge af suspension af dagpengeperioden efter stk.
7, fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar
2021, har ret til dagpenge i en periode svarende til perioden
nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 28. februar 2022.«
3. I § 56 a, stk. 9, 1., 2. og 3. pkt., indsættes efter »den 31.
august 2020«: »og fra og med den 1. januar 2021 til og med
den 28. februar 2021«.
4. I § 60, stk. 9, indsættes efter »den 31. august 2020«: »og
fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar
2021«, og som 2. pkt. indsættes: »1. pkt. omfatter også
medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 10, den
31. december 2020.«
5. I § 60, stk. 10, indsættes som 2. pkt.:
»Medlemmer, hvis ret til supplerende dagpenge udløber
i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med
den 31. december 2021 som følge af suspension af perioden
med ret til supplerende dagpenge efter stk. 9, har ret til sup‐
plerende dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt
i 1. pkt., dog højst til og med den 28. februar 2022.«
6. I § 73, stk. 10, indsættes efter »den 31. august 2020«:
»og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28.
februar 2021«, og som 2. pkt. indsættes: »1. pkt. omfatter
også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 11,
den 31. december 2020.«
7. I § 73, stk. 11, indsættes som 2. pkt.:
»Medlemmer, hvis ret til supplerende dagpenge udløber
i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med
den 31. december 2021 som følge af suspension af perioden
med ret til supplerende dagpenge efter stk. 10, har ret til
supplerende dagpenge i en periode svarende til perioden
nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 28. februar 2022.«
8. I § 84 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Uanset stk. 1, 1. pkt., skal arbejdsgiveren ikke
betale godtgørelse til medlemmer af en arbejdsløshedskasse,
som bliver omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsforde‐
ling etableret efter overenskomst eller kollektiv aftale fra og
med lovens ikrafttræden til og med den 18. marts 2021.«
§ 2
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2.
februar 2020, som ændret bl.a. ved lov nr. 275 af 26. marts
2020, § 3 i lov nr. 473 af 22. april 2020, § 2 i lov nr. 960 af
26. juni 2020, § 1 i lov nr. 1335 af 11. september 2020, § 2
Lovforslag nr. L 135 Folketinget 2020-21
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/21380
BE008738
i lov nr. 1642 af 19. november 2020, og senest ved § 1 i lov
nr. 2204 af 29. december 2020, foretages følgende ændring:
1. Efter § 26 f indsættes i kapitel 8 a:
»§ 26 g. En sygedagpengemodtager, der efter § 24, stk.
2, § 24 c, stk. 1, § 26 f eller § 27, stk. 3, i perioden fra og
med den 1. februar 2021 til og med den 28. februar 2021
skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbs‐
ydelse, har i 1 måned fra det tidspunkt, hvor personen skulle
overgå til jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få udbetalt
sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet,
jf. dog stk. 2. Kommunen træffer ved sin afgørelse om, at
sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1,
eller § 27, stk. 3, samtidig afgørelse om forlængelsen efter 1.
pkt. og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå
til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse.
Stk. 2. For sygedagpengemodtagere, hvor kommunen har
truffet afgørelse efter § 26 f om, at sygedagpengeudbetalin‐
gen skal ophøre, og personen i perioden fra og med den 1.
februar 2021 til og med den 28. februar 2021 skal overgå til
et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, træffer
kommunen inden ophøret af sygedagpenge og overgang til
jobafklaringsforløbet fornyet afgørelse om, hvorvidt udbeta‐
lingen kan forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6,
§ 24 b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr. 1-7. Kan udbetalingen
ikke forlænges efter disse bestemmelser, træffer kommunen
afgørelse om forlængelsen efter stk. 1.«
§ 3
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981
af 23. september 2019, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 473
af 22. april 2020, § 1 i lov nr. 525 af 27. april 2020, lov nr.
959 af 26. juni 2020 og senest ved § 3 i lov nr. 1642 af 19.
november 2020, foretages følgende ændring:
1. I § 13 h, stk. 3, ændres: »31. januar 2021« til: »28. februar
2021«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovti‐
dende.
Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedta‐
gelse.
§ 5
For personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 3, i lov om
aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. sep‐
tember 2019 med senere ændringer, hvor kommunen forud
for denne lovs ikrafttræden efter § 4 har truffet afgørelse
om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og
§ 26, stk. 5-8, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgø‐
relse nr. 981 af 23. september 2019 med senere ændringer,
der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde
afgørelsen og skal samtidig skriftligt orientere personen om,
at der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som
følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Indførelse af perioder, der ses bort fra ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Indførelse af perioder, der ses bort fra ved karens hver fjerde måned
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Indførelse af perioder, der ses bort fra ved udbetaling af supplerende dagpenge
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Midlertidig suspension af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i særlige
tilfælde
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Forlængelse af retten til sygedagpenge
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Suspension af dagpengeforbrug og suspension af G-dage ved hjemsendelser og arbejdsfordeling
3.2. Forlængelse af retten til sygedagpenge
3.3. Yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19
3.4. Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Suspension af dagpengeforbrug og suspension af G-dage ved hjemsendelser og arbejdsfordeling
4.2. Forlængelse af retten til sygedagpenge
4.3. Yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venst‐
re, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og
Alternativet har den 16. december 2020 indgået aftale om
tillæg til aftale om genåbning af generelle kompensations‐
ordninger.
Situationen med stigende coronasmitte i samfundet er
alvorlig. Udviklingen kan ifølge sundhedsmyndighedernes
vurderinger hurtigt forværres, hvis der ikke gribes ind. Der‐
for har regeringen videreført og udvidet en række restriktio‐
ner.
Aftalepartierne noterer sig, at der den 9. december 2020
blev iværksat skærpede restriktioner i 38 kommuner. På
grund af den fortsat betydelige smitteudvikling meldte rege‐
ringen den 9. december ud, at i alt 69 kommuner ville blive
omfattet af en delvis nedlukning af Danmark frem til og
med den 3. januar 2021. De skærpede restriktioner blev den
15. december besluttet udrullet til resten af Danmark og der
er efterfølgende blevet udmeldt nedlukning af detailhandel
og liberale erhverv hen over jul og nytår.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venst‐
re, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og
Alternativet indgik den 10. december 2020 en aftale om
genåbning af de generelle kompensationsordninger for fas‐
te omkostninger og selvstændige mv. Dette omfatter også
tilsvarende ordninger på kultur- og socialområdet. Sammen
med genindførslen af lønkompensationsordningen, som har
3
til formål at undgå afskedigelser af medarbejdere samt af‐
hjælpe berørte virksomheder, indebærer det, at hele Dan‐
marks erhvervs-, kultur- og idrætsliv har adgang til at søge
kompensationsordningerne under de nuværende skærpede
restriktioner.
Da de sundhedsmæssige restriktioner er skærpet på grund
af den betydelige smitteudvikling i store dele af Danmark,
er aftalepartierne som opfølgning på aftalen om stimuli af 2.
december 2020 enige om at udmønte reserven til forlængel‐
se af hjælpepakker.
Aftalepartierne er enige bl.a. om følgende ændringer:
– Forlænget ret til sygedagpenge
– Forlænget suspension af 225-timersreglen
– Suspension af dagpengeforbruget
Idet de generelle kompensationsordninger er genåbnet, er
der enighed om, at der samtidig genindføres en såkaldt død
periode i dagpengesystemet, som også var gældende, da de
generelle kompensationsordninger blev indført i foråret. Der
sikres dermed parallelitet med hjælpen under forårets ned‐
lukning.
Aftalepartierne er således enige om at genindføre suspen‐
sionen af dagpengeforbruget for alle dagpengemodtagere i
perioden fra den 1. januar 2021 til og med den 28. februar
2021 svarende til forlængelsen af de målrettede kompensati‐
onsordninger. Perioden medtælles ikke i den lediges dagpen‐
geanciennitet. Det vil være en betingelse, at den ledige er
medlem af a-kassen i perioden.
Suspensionen af dagpengeforbruget udmøntes på samme
vis som suspensionen af dagpengeforbruget i perioden den
1. marts – 31. august 2020. Ved udmøntningen skal det
sikres, at der er sammenhæng mellem suspensionen og for‐
længelsen af dagpengeperioden på to måneder, som blev
indgået med aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27.
oktober 2020. Det betyder, at ingen dagpengemodtagere,
som konsekvens af den her aftalte suspension, mister retten
til de to måneders forlængelse, som indgår i aftale om udvi‐
delse af hjælpepakker af 27. oktober 2020. Udmøntningen
vil desuden sikre sammenhæng mellem den forlængede dag‐
pengeret og suspensionen, så ingen vil kunne opbruge deres
dagpengeret i perioden den 1. november 2020 til og med
den 28. februar 2021.
– Midlertidig suspendering af G-dage ved ordinær arbejds‐
fordeling og hjemsendelse
Aftalepartierne er enige om midlertidigt at suspendere
arbejdsgivers betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2.
ledighedsdag (G-dage) ved ordinær arbejdsfordeling eller
hjemsendelse i perioden 1. januar - 28. februar 2021. Mind‐
steudbetalingsreglen ved ordinær arbejdsfordeling og hjem‐
sendelser suspenderes i samme periode. Forslaget vil be‐
grænse virksomhedernes omkostninger samt administration
ved ordinær arbejdsfordeling og hjemsendelse.
Dette lovforslag udmønter ovenstående elementer fra afta‐
len af 16. december 2020.
Dog vil udmøntningen af suspension af mindsteudbeta‐
lingsreglen ske ved en ændring af bekendtgørelse om ud‐
betaling af dagpenge, da suspensionen heraf ikke kræver
lovændring.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Indførelse af perioder, der ses bort fra ved udbetaling af
arbejdsløshedsdagpenge
2.1.1. Gældende ret
Dagpengeperiodens længde er reguleret i de gældende
regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020. Det følger af
bestemmelsen, at et medlem, der har opnået ret til dagpenge,
herunder opfylder et indkomst- eller beskæftigelseskrav, kan
modtage dagpenge i en periode (dagpengeperioden), der er
sammenlagt 2 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 3
år (referenceperioden). Der opnås ret til påbegyndelse af en
ny dagpengeperiode, hvis medlemmet dokumenterer på ny
at opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav.
Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem, som har ret til
at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer,
der er registreret på beskæftigelseskontoen, efter udløbet af
perioden på 2 år inden for 3 år, modtage dagpenge i højst 1
år (ydelsesperioden) inden for en periode på 1½ år (referen‐
ceperioden).
I bekendtgørelse nr. 1173 af 26. september 2018 om dag‐
pengeperioden er der i § 3 fastsat nærmere regler om, at
dagpengeperioden svarer til sammenlagt 3.848 timer for
fuldtidsforsikrede og 3.120 timer for deltidsforsikrede (ydel‐
sesperiode) inden for 36 måneder (referenceperiode).
Der er videre fastsat regler om, at efter udløbet af dag‐
pengeperioden kan et medlem, som har ret til at forlænge
dagpengeperioden på baggrund af løntimer, der er registreret
på beskæftigelseskontoen, modtage dagpenge svarende til
højst 1.924 timer for fuldtidsforsikrede og 1.560 timer for
deltidsforsikrede inden for 18 måneder.
Forbrug af ydelsesperioden er reguleret i de gældende
regler i § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter denne bestemmelse opgøres forbruget af perioden på 2
år (ydelsesperioden) eller på højst 1 år (den forlængede dag‐
pengeperiode) i timer. Ved forbruget af perioden medregnes
1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,
2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddan‐
nelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørel‐
se nr. 598 af 16. maj 2020,
3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansæt‐
telse med løntilskud hos offentlige eller private arbejds‐
givere efter kapitel 5 i lov om kompensation til handi‐
cappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af
3. februar 2020,
4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt
medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter
regler fastsat af beskæftigelsesministeren,
5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledig‐
hed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpen‐
ge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020
4
eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. §
62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
6) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,
7) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge,
og
8) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57
b, stk. 2, nr. 2, og indtil medlemmet dokumenterer, at
virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrel‐
sen, og de skattemæssige forpligtelser dermed er over‐
draget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. inden for medlemmets
dagpengeperiode.
Udtrykket ”dagpenge” omfatter også feriedagpenge, jf. §
75 h i loven.
Indplacering i dagpengesystemet sker altid fra den første
i den måned, hvori personen tilmelder sig som ledig og star‐
ter med at modtage dagpenge. Der kan dog først udbetales
dagpenge fra den dato, hvor personen er tilmeldt jobcenteret
som arbejdssøgende. Forbruget af ydelsesperioden begynder
fra det tidspunkt, hvor der udbetales dagpenge.
Referenceperioden på 3 år henholdsvis 1½ år for den
forlængede dagpengeperiode løber fra den 1. i den måned,
hvori personen begynder at modtage arbejdsløshedsdagpen‐
ge (indplacering).
Dagpengeretten anses for opbrugt alt efter, hvilken dato
for udløb af ydelsesperioden eller udløb af referenceperio‐
den, der kommer først. Tilsvarende gælder for forbrug og
udløb af den forlængede dagpengeperiode efter § 56 i loven.
Forlængelse af referenceperioden sker efter de gældende
regler i § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter denne bestemmelse opgøres referenceperioden på 3 år
eller højst 1½ år i hele måneder, og der medregnes ikke
1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor med‐
lemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedag‐
penge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom,
jf. § 62, stk. 3, i loven,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov
om ret til orlov og dagpenge ved barsel, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 106 af 2. februar 2020, og
3) perioder med støtte efter lov om social service, jf. lov‐
bekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019 til pasning af
handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtståen‐
de, der ønsker at dø i eget hjem.
Muligheden for forlængelse af referenceperioden er et
udtryk for, at det ikke skal komme medlemmet til skade,
at personen ikke har haft mulighed for at gøre brug af dag‐
pengeretten som følge af de situationer, der er omfattet af
forlængelsesmulighederne.
Fleksibel forlængelse af dagpengeperioden sker efter de
gældende regler i § 56, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsfor‐
sikring m.v. Efter denne bestemmelse har et medlem, hvis
dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpen‐
geperioden på baggrund af løntimer, som er registreret på
beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a i loven.
Efter § 56, stk. 2, i loven, har et medlem, hvis forlængede
dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpenge‐
perioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen,
som er registreret siden seneste opgørelse af den forlængede
dagpengeperiode.
Efter § 56, stk. 3, i loven giver hver indberettet løntime ret
til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3
timer ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode.
Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem efter udløbet af
den ordinære dagpengeperiode modtage dagpenge i højst 1
år inden for en periode på 1½ år, hvis personen har ret til
at få forlænget. dagpengeperioden efter § 56, og medlemmet
ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode.
Det er valgfrit for medlemmet, om personen ønsker for‐
længelse eller ej. Medlemmet kan løbende fremsætte sit
ønske om udbetaling af dagpenge og dermed forlængelse
af dagpengeperioden. Dette sker ved indsendelse af dagpen‐
gekortet, hvilket betyder, at forlængelsen sker for én måned
ad gangen.
Indplacering i den forlængede dagpengeperiode for såvel
ydelses- som referenceperioden sker fra den 1. i den måned,
hvor medlemmets ret til dagpenge er udløbet.
Det bemærkes, at der med lov nr. 274 af 26. marts 2020
om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved løn‐
kompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19
(Perioder, der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.)
som § 55, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikrings m.v.
bl.a. blev indført regler om, at forbruget af dagpengeperio‐
den samt en eventuelt forlænget dagpengeperiode vil være
sat i bero i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og
med den 31. maj 2020. Det betyder, at der kan modtages
dagpenge i op til tre måneder længere.
Ved lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om
aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
lov om sygedagpenge (Forlængelse af 12-månedersperioden
i 225-timersreglen som følge af covid-19, forlængelse af pe‐
rioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpen‐
ge m.v., og udvidelse af perioden, hvor der sker en midler‐
tidig forlængelse af sygedagpengeperioden) og lov nr. 960
af 26. juni 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsik‐
ring m.v. og lov om sygedagpenge (Yderligere forlængelse
af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløsheds‐
dagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige og
yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpen‐
ge) blev suspensionsperioden først forlænget til og med den
30. juni 2020 og derefter til og med den 31. august 2020.
Endvidere blev der ved lov nr. 1642 af 19. november
2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om sygedagpenge og barselsloven (Midlertidig dagpen‐
geret, højere dagpengemaksimum, beregning på grundlag af
ikkemedlemsperioder, suspension af dagpengeforbrug, bedre
uddannelsesmuligheder til personer omfattet af en arbejds‐
fordelingsordning og fast arbejdsgiverbidrag m.v.) som §
55, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. bl.a. ind‐
ført regler om, at personer, der opbruger deres dagpengeret,
herunder en forlænget dagpengeret, i perioden fra den 1.
november 2020 og indtil den 1. november 2021, vil få for‐
5
længet deres dagpengeret med to måneder. Personer, der
opbruger dagpengeretten, vil automatisk få forlænget dag‐
pengeretten. Dagpengeretten kan kun forlænges én gang.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Idet de generelle kompensationsordninger er genåbnet, er
der enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venst‐
re, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,
Konservative og Alternativet om, at der samtidig genindfø‐
res en såkaldt død periode i dagpengesystemet, som også
var gældende, da de generelle kompensationsordninger blev
indført i foråret. Der sikres dermed parallelitet med hjælpen
under forårets nedlukning.
Aftalepartierne er således enige om at genindføre suspen‐
sionen af dagpengeforbruget for alle dagpengemodtagere i
perioden fra den 1. januar 2021 til og med den 28. februar
2021 svarende til forlængelsen af de målrettede kompensati‐
onsordninger. Perioden medtælles ikke i den lediges dagpen‐
geanciennitet. Det vil være en betingelse, at den ledige er
medlem af a-kassen i perioden.
Suspensionen af dagpengeforbruget udmøntes på samme
vis som suspensionen af dagpengeforbruget i perioden den
1. marts – 31. august 2020. Ved udmøntningen skal det
sikres, at der er sammenhæng mellem suspensionen og for‐
længelsen af dagpengeperioden på to måneder, som blev
indgået med aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27.
oktober 2020 (§ 1, nr. 1, i lov nr. 1642 af 19. november
2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og lov
om seniorjob (Forlængelse af dagpengeperioden og retten til
sygedagpenge, genindførelse af forlængelse af 12-måneders‐
perioden i 225-timersreglen og konsekvensrettelse i lov om
seniorjob som følge af dagpengeperiodens forlængelse)).
Det betyder, at ingen dagpengemodtagere mister retten til
de to måneders forlængelse, som indgår i aftale om udvidel‐
se af hjælpepakker af 27. oktober 2020 som konsekvens
af den aftalte suspension. Udmøntningen vil desuden sikre
sammenhæng mellem den forlængede dagpengeret og sus‐
pensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret i
perioden den 1. november 2020 til og med den 28. februar
2021.
Det foreslås derfor, at lediges forbrug af deres dagpenge‐
periode på 2 år inden for 3 år samt eventuelt en forlænget
dagpengeperiode på højst 1 år inden for 1½ år, jf. § 55, stk.
4 og 5, i loven sættes på pause. Dette omfatter også forbrug
som følge af udbetaling af feriedagpenge.
Konkret foreslås det, at udbetaling af dagpenge i perioden
fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar
2021 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller referencepe‐
rioden. Det betyder, at der ikke vil være nogle indplacerede
dagpengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten
i perioden.
Hvis personen indplaceres i løbet af perioden, vil dagpen‐
geudbetaling i perioden ikke blive medregnet i opgørelsen af
dagpengeforbruget, og personen vil den 1. marts 2021 have
en dagpengeret på 2 år inden for 3 år.
Det er en generel betingelse for ret til dagpenge, at perso‐
nen skal være medlem af en arbejdsløshedskasse, jf. § 53,
stk. 1, i loven. Det vil derfor være en betingelse, at personen
er medlem af arbejdsløshedskassen i perioden frem til og
med den 28. februar 2021.
Personer, hvis dagpengeret blev opbrugt i perioden fra den
1. januar 2021 og til lovens ikrafttræden, og som i denne
periode eventuelt har meldt sig ud af deres arbejdsløsheds‐
kasse, vil kunne genindmelde sig.
Der vil med hjemmel i § 77, stk. 9, i loven blive fastsat
regler således, at genindmeldelse vil kunne ske i hele den
periode, hvor der ikke vil blive forbrugt af dagpengene –
dvs. perioden fra og med den 1. januar til 2021 til og med
den 28. februar 2021, og at medlemmet skal efterbetale
medlemsbidrag for perioden.
Det betyder, at medlemskabet vil kunne genoprettes med
virkning fra udmeldelsestidspunktet således, at medlemmet
vil opnå ret til dagpenge fra udmeldelsestidspunktet og frem
til og med den 28. februar 2021. Der vil skulle efterbetales
medlemsbidrag for udmeldelsesperioden, og personen vil fra
genindmeldelsestidspunktet ligeledes skulle melde sig ledig
hos jobcenteret, såfremt medlemmet ikke allerede er det.
Lovens øvrige regler vil skulle finde anvendelse for udbe‐
taling af dagpenge i perioden fra og med den 1. januar 2021
til og med den 28. februar 2021.
Det betyder f.eks.:
– At personen skal opfylde et indkomst- eller beskæftigel‐
seskrav, hvis personen overgår til dagpenge i perioden.
– At personen skal have beregnet en dagpengesats, hvis
personen overgår til dagpenge i perioden.
– At medlemmet skal udfylde et månedligt dagpengekort,
som danner grundlag for dagpengeudbetalingen, og at
der efterfølgende foretages en eventuel efterregulering
på grundlag af oplysninger om løntimer i indkomstregi‐
steret, jf. lov om et indkomstregister.
– At beskæftigelse i perioden kan medregnes til fleksibel
genoptjening og kan indgå på beskæftigelseskontoen.
– At alle effektive karantæner også vil kunne afvikles i
dagpenge udbetalt i perioden fra og med 1. januar 2021
til og med 28. februar 2020. Det drejer sig om karantæ‐
ner for personer, der uberettiget har modtaget dagpenge
(svig og uagtsomhed) og ved selvforskyldt ledighed,
f.eks. personer, der selv opsiger deres job.
– At regler, der i øvrigt gælder for dagpengemodtagere
på beskæftigelsesområdet, dvs. bl.a. indsatsreglerne i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, der fravi‐
ges i anledning af covid-19, finder anvendelse.
Det foreslås videre, at medlemmer, hvis dagpengeret ud‐
løber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og
med den 31. december 2021 som følge af suspension af
dagpengeperioden efter § 55, stk. 7, i loven fra og med den
1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021, vil have ret
til dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1.
6
pkt. (2 måneders forlængelse), dog højst til og med den 28.
februar 2022.
Forslaget betyder, at suspensionen af dagpengeforbrug for
januar og februar måned 2020 ikke vil have betydning for
retten til den forlængede dagpengeperiode på 2 måneder, jf.
§ 55, stk. 8, i loven.
Det betyder, at de 2 måneders forlængelse også gives til
personer, der opfylder begge af følgende to objektive betin‐
gelser:
1) Har fået suspenderet dagpengeforbrug i januar og/eller
februar måned 2021.
2) Opbruger dagpengeretten i løbet af november eller de‐
cember 2021.
Arbejdsløshedskasserne skal undersøge, om personer, der
opbruger dagpengeretten i november eller december 2021,
har fået suspenderet dagpengeforbrug i januar og februar
2021 med henblik på at sikre, at begge betingelser er op‐
fyldt, og at medlemmet dermed kan få forlænget sin dagpen‐
geperiode med 2 måneder.
Det bemærkes, at dagpengeretten kan opbruges enten som
følge af udløb af ydelsesperioden eller som følge af udløb
af referenceperioden alt efter, hvad der kommer først. Sus‐
pensionen omfatter også referenceperioden, jf. forslaget til
ændring af § 55, stk. 7, i loven.
Det foreslås videre, at personer, som blev omfattet af for‐
længelsen af dagpengeperioden med 2 måneder, jf. § 55, stk.
8, i loven på det tidligst mulige tidspunkt den 1. november
2020, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug
af dagpengeperioden med 2 måneder. Gennemføres denne
ændring ikke, vil pågældende ikke blive omfattet af nærvæ‐
rende suspensionsforslag, idet personen ikke vil have nogen
dagpengeret den 1. januar 2021.
Ingen dagpengemodtagere vil som konsekvens af den
aftalte suspension derfor miste retten til de to måneders
forlængelse, som indgår i aftale om udvidelse af hjælpepak‐
ker af 27. oktober 2020. Udmøntningen vil desuden sikre
sammenhæng mellem den forlængede dagpengeret og sus‐
pensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret i
perioden den 1. november 2020 til og med den 28. februar
2021.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, med tilhøren‐
de bemærkninger.
2.2. Indførelse af perioder, der ses bort fra ved karens hver
fjerde måned
2.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 56 a, stk. 1, i lov om ar‐
bejdsløshedsforsikring m.v. nedsættes dagpengene hver 4.
måned med et beløb svarende til én dags dagpenge for med‐
lemmet. 4-månedersperioden regnes fra og med den måned,
hvor medlemmet påbegynder sin dagpengeperiode. Der sker
dog ikke nedsættelse af dagpengene, hvis et fuldtidsforsikret
medlem for 4-månedersperioden som lønmodtager har fået
indberettet 148 løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om
et indkomstregister, eller 97 løntimer som deltidsforsikret
lønmodtager, jf. § 56 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsfor‐
sikring m.v.
Det følger af § 56 a, stk. 5, i loven, at perioden på 4 måne‐
der forlænges med antallet af måneder, hvor medlemmet har
modtaget
1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel eller
3) støtte efter lov om social service til pasning af handi‐
cappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der
ønsker at dø i eget hjem.
Bestemmelsen er udtømmende.
Dagpengemodtagere kan miste én dags dagpenge hver 4.
måned (karensdag), hvis de ikke har haft en vis beskæftigel‐
se i perioden.
Det bemærkes, at der med lov nr. 274 af 26. marts 2020
om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved løn‐
kompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19
(Perioder, der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.)
bl.a. blev indført regler om, at i perioden fra og med den
1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 vil dagpenge‐
modtagere ikke automatisk få en karens, da opgørelsen af
4-månedersperioden sættes i bero.
Ved lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om
aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
lov om sygedagpenge (Forlængelse af 12-månedersperioden
i 225-timersreglen som følge af covid-19, forlængelse af pe‐
rioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpen‐
ge m.v., og udvidelse af perioden, hvor der sker en midler‐
tidig forlængelse af sygedagpengeperioden) og lov nr. 960
af 26. juni 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsik‐
ring m.v. og lov om sygedagpenge (Yderligere forlængelse
af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløsheds‐
dagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige og
yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpen‐
ge) blev suspensionsperioden først forlænget til og med den
30. juni 2020 og derefter til og med den 31. august 2020.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, med tilhørende
bemærkninger.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Idet de generelle kompensationsordninger er genåbnet, er
der enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venst‐
re, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,
Konservative og Alternativet om at genindføre suspension
af opgørelsen af 4-månedersperioden i perioden fra og med
den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021 således,
at perioden ikke indgår i opgørelsen af 4-månedersperioden.
Forslaget betyder, at dagpengemodtagere ikke vil få en
karens som følge af manglende beskæftigelse i 4-måneders‐
perioden i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og
med den 28. februar 2021.
Løntimer, som bliver indberettet til indkomstregisteret, jf.
7
lov om et indkomstregister, i perioden fra og med den 1.
januar 2021 til og med den 28. februar 2021, vil blive me‐
dregnet ved opgørelsen efter § 56 a, stk. 2, i loven.
Forslaget betyder, at løntimer indberettet til indkomstregi‐
steret forud for perioden fra og med den 1. januar 2021 til
og med den 28. februar 2021 samt løntimer indberettet til
indkomstregisteret i perioden, vil kunne medregnes ved op‐
gørelse af beskæftigelseskravet i § 56 a, stk. 2, i loven. Dette
betyder, at disse løntimer vil kunne medregnes således, at
det ledige medlem vil kunne undgå en karens.
Efter udløbet af perioden fra og med den 1. januar 2021 til
og med den 28. februar 2021 fortsætter ”forbruget” af 4-må‐
nedersperioden, og dagpengemodtagere kan herefter igen få
en karensdag.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, med tilhørende
bemærkninger.
2.3. Indførelse af perioder, der ses bort fra ved udbetaling af
supplerende dagpenge
2.3.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 60, stk. 1, 1. pkt., for fuld‐
tidsforsikrede og § 73, stk. 2, 1. pkt., for deltidsforsikrede
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til sup‐
plerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid
eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger
inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet
har fået udbetalt supplerende dagpenge.
Et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdsti‐
den er kortere end 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 ti‐
mer for deltidsforsikrede. En uge indgår dog ikke i opgørel‐
sen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen
af dagpenge for mindst 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30
timer for deltidsforsikrede vedrørende ugen. For et medlem,
der driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, indgår uger
i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge, i
opgørelsen, uanset om der har været fradrag i dagpengene
for den selvstændige virksomhed.
Efter de gældende regler i § 60, stk. 3, og § 73, stk. 4,
i loven for fuldtids- henholdsvis deltidsforsikrede, har et
medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, ret
til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder
på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge
med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse.
Forlængelsen sker på baggrund af:
1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og
2, som i de seneste 12 måneder er indberettet til ind‐
komstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister
og ikkeindberetningspligtig B-indkomst som oplyst af
medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes
til timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til sup‐
plerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire
ugeindberetninger eller to 14-dagesindberetninger med
det antal løntimer, der fremgår af stk. 7, ret til yderlige‐
re 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og
samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
2) Måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksom‐
hed efter § 57 a og ikke har modtaget dagpenge inden
for de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til for‐
længelse af perioden med supplerende dagpenge med 4
uger. Det er en betingelse, at virksomheden har været
registreret i offentlige registre i 6 måneder på tidspunk‐
tet for udløb af perioden i stk.1.
Det bemærkes, at der med lov nr. 274 af 26. marts 2020
om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved løn‐
kompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19
(Perioder, der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.)
bl.a. blev indført regler om, at forbruget af tidsbegrænsnin‐
gen for ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuelt
forlænget periode med supplerende dagpenge, vil være sat i
bero i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den
31. maj 2020. Det betyder, at der kan modtages supplerende
dagpenge i tre måneder længere.
Ved lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om
aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
lov om sygedagpenge (Forlængelse af 12-månedersperioden
i 225-timersreglen som følge af covid-19, forlængelse af pe‐
rioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpen‐
ge m.v., og udvidelse af perioden, hvor der sker en midler‐
tidig forlængelse af sygedagpengeperioden) og lov nr. 960
af 26. juni 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsik‐
ring m.v. og lov om sygedagpenge (Yderligere forlængelse
af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløsheds‐
dagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige og
yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpen‐
ge) blev suspensionsperioder først forlænget til og med den
30. juni 2020 og derefter til og med den 31. august 2020.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Idet de generelle kompensationsordninger er genåbnet, er
der enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venst‐
re, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,
Konservative og Alternativet om at genindføre suspension
af lediges forbrug af supplerende dagpenge, herunder even‐
tuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge.
Konkret foreslås det, at udbetaling af supplerende dagpen‐
ge, herunder en eventuel forlænget periode med supplerende
dagpenge, i perioden fra og med den 1. januar 2021 (uge 53)
til og med den 28. februar 2021 (uge 8), ikke vil blive me‐
dregnet i opgørelsen af forbruget af de supplerende dagpen‐
ge, herunder en eventuel forlænget periode med supplerende
dagpenge.
Forslaget betyder overordnet set, at ledige vil have den
samme ret til supplerende dagpenge, herunder eventuelt en
forlænget periode med supplerende dagpenge, efter den 28.
februar 2021, som personen havde forud for den 1. januar
2021.
En person, som påbegynder et forbrug af supplerende
dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med
supplerende dagpenge, vil den 1. marts 2021 have ret til
8
supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger eller
op til 12 ugers ret til supplerende dagpenge som følge af
forlængelsen.
Det foreslås videre, at medlemmer, hvis ret til supplerende
dagpenge udløber i perioden fra og med den 1. november
2021 til og med den 31. december 2021 som følge af su‐
spension af perioden med ret til supplerende dagpenge, har
ret til supplerende dagpenge i en periode svarende til perio‐
den nævnt i 1. pkt. (2 måneders forlængelse), dog højst til
og med den 28. februar 2022.
Forslaget betyder, at suspensionen af forbrug af supple‐
rende dagpenge for fuldtids- og deltidsforsikrede medlem‐
mer, jf. forslaget til § 60, stk. 9, og § 73, stk. 10, for januar
og februar måned 2021, ikke vil have betydning for retten til
den forlænget periode med ret til supplerende dagpenge.
Det bemærkes, at det er en del af aftalen af 16. decem‐
ber 2020 om tillæg til aftale om genåbning af generelle
kompensationsordninger, at mindsteudbetalingsreglen ved
udbetaling af dagpenge på 14,8 timer pr. måned ved ordi‐
nær arbejdsfordeling og hjemsendelser skal suspenderes i
peroden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28.
februar 2021. Denne del af aftalen vil ske ved en ændring af
bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, da suspensionen
heraf ikke kræver lovændring.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4-7, med tilhørende
bemærkninger.
2.4. Midlertidig suspension af arbejdsgivernes betaling af
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag i særlige
tilfælde
2.4.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 84, stk. 1, i lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v. har et medlem af en arbejdsløshedskas‐
se ret til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag
(G-dage) fra arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse,
ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende. Senior‐
medlemmer, jf. § 44 i loven, har ikke ret til G-dage.
Det følger videre af bestemmelsen, at dagpengegodtgørel‐
sen fastsættes som dagpengebeløbet pr. dag opgjort efter §
47, stk. 2, for fuldtidsforsikrede svarende til 892 kr. (2021
niveau). Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler ar‐
bejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen
af beløbet svarende til 446 kr. (2021 niveau). Ved ledighed
på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgø‐
relse.
Efter § 84, stk. 2, i loven indtræder arbejdsgiverens for‐
pligtelse kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har
været beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld over‐
enskomstmæssig arbejdstid i 2 uger, hvilket typisk svarer til
74 timer. Ved opgørelsen af arbejdskravet medregnes alle
timer, hvor medlemmet faktisk har udført arbejde, herunder
evt. overarbejde.
Efter § 84, stk. 3, i loven bortfalder arbejdsgiverens for‐
pligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse,
1) hvis det godtgøres, at beskæftigelse påbegyndes den
efterfølgende arbejdsdag, eller der modtages sygedag‐
penge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom,
jf. § 62, stk. 3, eller afholdes ferie i tilslutning til ar‐
bejdsophøret,
2) hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes medlem‐
met,
3) hvis arbejdsophøret skyldes strejke eller lockout på
virksomheden, eller hvis arbejdsophøret er nødvendig‐
gjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, eller
4) hvis medlemmet har været i beskæftigelse, hvortil der
ydes offentligt tilskud til lønnen i henhold til lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Det følger videre af § 6, stk. 1, i den i medfør af § 84, stk.
10, i loven udstedte bekendtgørelse nr. 400 af 26. april 2017
om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage),
at arbejdsgiveren heller ikke skal betale G-dage, hvis
1) medlemmet inden ansættelsens ophør afslår et skrift‐
ligt tilbud om fortsat beskæftigelse svarende til over‐
enskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår hos samme
arbejdsgiver,
2) arbejdsgiveren er ude af stand til at betale på grund
af konkurs eller rekonstruktion under tilsyn af skifteret‐
ten,
3) afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligst skyldes med‐
lemmet,
4) arbejdsophøret skyldes force majeure,
5) medlemmet er tjenestemand og overgår til rådigheds‐
løn, eller
6) medlemmet er partsfisker.
Efter § 84, stk. 4, i loven kan arbejdsgiverens forpligtelse
til at udbetale dagpengegodtgørelse til samme person højst
indtræde 16 gange i løbet af et kalenderår. Ved opgørelsen
heraf tæller hele og halve G-dage hver som en gang.
Efter § 84, stk. 5, i loven udbetales dagpengegodtgørelsen
snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbe‐
taling efter medlemmets arbejdsophør, hjemsendelse m.v.,
eller efter medlemmets afgivelse af en erklæring på tro og
love om kravet i stk. 3, nr. 1.
Det bemærkes, at der med lov nr. 274 af 26. marts 2020
om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved løn‐
kompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19
(Perioder, der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.)
bl.a. blev indført regler om, at arbejdsgivernes betaling af
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage)
suspenderes for medlemmer af en a-kasse, hvis medlemmet
bliver omfattet af en arbejdsfordeling eller hjemsendelse fra
og med lovens ikrafttræden til og med den 31. maj 2020.
Ved lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om
aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
lov om sygedagpenge (Forlængelse af 12-månedersperioden
i 225-timersreglen som følge af covid-19, forlængelse af pe‐
rioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpen‐
ge m.v., og udvidelse af perioden, hvor der sker en midler‐
tidig forlængelse af sygedagpengeperioden) og lov nr. 960
af 26. juni 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsik‐
ring m.v. og lov om sygedagpenge (Yderligere forlængelse
9
af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløsheds‐
dagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige og
yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpen‐
ge) blev suspensionsperioder først forlænget til og med den
30. juni 2020 og derefter til og med den 31. august 2020.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Idet de generelle kompensationsordninger er genåbnet, er
der enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venst‐
re, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,
Konservative og Alternativet om at genindføre suspension
af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1.
og 2. ledighedsdag (G-dage) for medlemmer af en arbejds‐
løshedskasse, som bliver omfattet af en arbejdsfordeling
etableret efter overenskomst eller kollektiv aftale eller hjem‐
sendelse fra og med lovens ikrafttræden til og med den 18.
marts 2021.
Baggrunden for, at suspensionsperioden ikke er den
samme periode som ved suspension af forbrug af dagpenge,
supplerende dagpenge og 4-månedersperioden i karensreg‐
lerne er, at G-dage vurderes på det tidspunkt, hvor selve af‐
skedigelsen finder sted, og at udbetalingen heraf sker snarest
muligt herefter, dog senest ved 2. lønudbetaling af medlem‐
mets arbejdsophør m.v.
Der vil være tilfælde, hvor et medlem ville have ret til
G-dage efter gældende regler, men ikke ville have ret til
dagpenge eller ret til dagpenge med en lavere værdi end
værdien af en G-dag.
Hvis suspensionsperioden skulle omfatte perioden frem til
lovens ikrafttræden, ville den få tilbagevirkende kraft, og i
de omtalte tilfælde ville dette have negative konsekvenser
for de berørte. Derfor vurderes det, at der ikke vil være
grundlag for at give lovforslaget tilbagevirkende kraft, da
dette ikke udelukkende ville være til fordel for opsagte med‐
arbejdere af en arbejdsløshedskasse.
Derfor foreslås suspensionsperioden skubbet således, at
den gælder fra og med lovens ikrafttræden og 2 kalendermå‐
neder frem til og med den 18. marts 2021. Dermed opnås en
2 måneders suspensionsperiode.
Forslaget vil begrænse virksomhedernes omkostninger
samt administration ved arbejdsfordeling etableret efter
overenskomst eller kollektiv aftale og hjemsendelse i perio‐
den.
Ved en suspendering af G-dage kan den afskedigede per‐
son modtage dagpenge, hvis den pågældende er dagpenge‐
berettiget. Ikke-dagpengeberettigede personer vil evt. kunne
få kontanthjælp, såfremt de opfylder betingelserne herfor.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om su‐
spension af forbrug af dagpengeperioden i perioden fra og
med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021 for
alle dagpengemodtagere.
Det betyder, at udbetaling af dagpenge i størstedelen af
perioden ikke forbruger af dagpengeperioden. Konsekven‐
sen af dette er, at dagpenge, som bliver udbetalt som følge
af suspensionen af G-dage ved hjemsendelse og arbejdsfor‐
deling i størstedelen af denne periode, ikke vil indgå i perso‐
nens dagpengeforbrug.
Dagpenge udbetales med en individuel sats og G-dage
med højeste dagpengesats, jf. ovenfor under pkt. 2.4.1. Der‐
for kan nogle få en lavere ydelse for de to første ledigheds‐
dage, end hvis de havde fået udbetalt G-dage fra arbejdsgi‐
veren.
Forslaget betyder videre, at hjemsendelser eller arbejds‐
fordelinger etableret efter overenskomst eller kollektiv afta‐
le, som er startet forud for lovens ikrafttræden, og hvor
de ledige dage ligger efter lovens ikrafttræden, ikke bliver
omfattet af suspensionen.
For hjemsendelser og arbejdsfordelinger etableret efter
overenskomst eller kollektiv aftale, der starter forud for
den 18. marts 2021, og hvor de ledige dage ligger efter
denne dato, vil arbejdsgiveren ikke skulle betale for G-dage,
da pligten til at betale G-dage vil være suspenderet på
det tidspunkt, hvor medlemmet omfattes af arbejdsfordelin‐
gen/hjemsendelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, med tilhørende
bemærkninger.
2.5. Forlængelse af retten til sygedagpenge
2.5.1. Gældende regler
Efter gældende regler i § 7, stk. 1, i lov om sygedagpenge,
jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020 med senere
ændringer, er retten til sygedagpenge betinget af, at en per‐
son er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen
af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag
af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning
på den sygemeldtes arbejdsevne.
Efter gældende regler i § 7, stk. 5, i loven ophører syge‐
dagpengene helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren
eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis
arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbej‐
det eller raskmelder sig, jf. dog § 53, stk. 2, i loven. Sy‐
gedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes
helbredstilstand er stationær og kommunen efter en indivi‐
duel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner,
at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressour‐
ceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog
vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved revur‐
deringstidspunktet, jf. §§ 24 eller 25, i loven medmindre
betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden
efter §§ 27 eller 29 i loven er opfyldt.
Efter gældende regler i § 24, stk. 1, i loven ophører udbe‐
talingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned,
når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte syge‐
dagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de
9 forudgående kalendermåneder. Forinden skal kommunen
have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens
situation. Efter § 24, stk. 2, i loven har den sygemeldte,
hvis pågældende ved revurderingen ikke er omfattet af en af
forlængelsesreglerne i § 27 i loven, ved fortsat uarbejdsdyg‐
10
tighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Efter gældende regler i § 27, stk. 1, i lov om sygedagpen‐
ge træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpen‐
geperioden for personer, der er omfattet af revurderingstids‐
punktet i § 24, når
1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejen‐
de sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering,
herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den
sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejds‐
marked,
2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomheds‐
praktik eller andre afklarende foranstaltninger med
henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne,
således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69
uger,
3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehand‐
ling, og den pågældende efter en lægelig vurdering
skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig be‐
skæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderings‐
tidspunktet,
4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i re‐
habiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hur‐
tigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb,
fleksjob eller førtidspension,
5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende,
alvorlig sygdom,
6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om ar‐
bejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af
arbejdsskade eller
7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter
§ 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller
når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at
en persons arbejdsevne ikke kan forbedres, og sagen
derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. §
18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.
Efter gældende regler i § 27, stk. 3, i lov om sygedag‐
penge har den pågældende, hvis sygedagpengene til en sy‐
gemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en
eller flere af bestemmelserne i stk. 1, ikke kan forlænges
yderligere, ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af syg‐
dom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbs‐
ydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter gældende regler i § 24 c, stk. 1, i lov om sygedag‐
penge træffer kommunen afgørelse om ophør af udbetaling
af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i
loven, når en læge har vurderet, at personen ikke længere
har en livstruende, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har
ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke
er livstruende og alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Ved lov nr. 275 af 26. marts 2020 om ændring af lov syge‐
dagpenge, § 3 i lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af
lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og lov om sygedagpenge, § 2 i lov nr. 960 af 26. juni
2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
og lov om sygedagpenge, § 1 i lov nr. 1335 af 11. september
2020 om ændring af lov om sygedagpenge og barselsloven
og § 2 i lov nr. 1642 af 19. november 2020 om ændring af
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge,
lov om aktiv socialpolitik og lov om seniorjob, er der i
sygedagpengelovens kapitel 8 a fastsat regler om midlertidig
forlængelse af retten til sygedagpenge, jf. §§ 26 – 26 f i
loven.
Efter gældende regler i § 26 c, stk. 3, i loven træffer
kommunen, for sygemeldte, som når til udløbet af forlæn‐
gelsesperioden efter stk. 1 eller 2, inden udløbet af forlæn‐
gelsesperioden afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har
ret til udbetaling af sygedagpenge efter reglerne i § 24, stk.
1, og § 27, stk. 1, i loven eller personen har ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24,
stk. 2, i loven.
Efter gældende regler i § 26 d, stk. 3, i loven træffer
kommunen for sygemeldte, som når til udløbet af forlængel‐
sesperioden efter stk. 1 eller 2, inden udløbet af forlængel‐
sesperioden, afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret
til udbetaling af sygedagpenge efter bestemmelserne i § 27,
stk. 1, i loven, eller personen har ret til at få et jobafklarings‐
forløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3, i loven.
Efter gældende regler i § 26 e, stk. 3, i loven træffer kom‐
munen, for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelses‐
perioden efter stk. 1 eller 2, inden udløbet af forlængelses‐
perioden afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan
forlænges efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven,
eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse efter § 24 c i loven.
Efter gældende regler i § 26 f i loven har en sygedagpen‐
gemodtager, der efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27,
stk. 3, i perioden fra og med den 1. november 2020 til og
med den 31. januar 2021 skal overgå til et jobafklaringsfor‐
løb med ressourceforløbsydelse, i de første 3 måneder fra
det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklarings‐
forløbet, ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet
for at overgå til jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer
ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter
§ 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig
afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt. og om datoen for,
hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet
med ressourceforløbsydelse.
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Ordningen for den midlertidige forlængelse af retten til
sygedagpenge forlænges med en måned. Det vil indebære, at
ingen sygedagpengemodtagere overgår til jobafklaringsfor‐
løb til og med den 28. februar 2021.
Forslaget betyder overordnet set, at udbetalingen af syge‐
dagpenge forlænges i 1 måned for sygedagpengemodtagere,
der ikke (længere) kan få forlænget udbetalingen af syge‐
dagpenge efter de gældende regler, og som derfor i perioden
fra og med den 1. februar 2021 til og med den 28. februar
11
2021 skulle overgå til et jobafklaringsforløb med ressource‐
forløbsydelse.
Forslaget betyder, at disse personer vil få ret til fortsat
at få udbetalt sygedagpenge i 1 måned, idet overgangen til
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse udskydes i
1 måned.
Det afgørende vil være, om kommunen vurderer, at udbe‐
talingen af sygedagpenge ikke kan forlænges, eller ikke kan
forlænges (yderligere), og at personen derfor skulle have
tilbud om at overgå til et jobafklaringsforløb med ressource‐
forløbsydelse.
Forslaget betyder endvidere, at når kommunen træffer
afgørelse om, at sygedagpengemodtageren ikke opfylder
betingelserne i en af forlængelsesreglerne og dermed skal
ophøre med at modtage sygedagpenge og overgå til et job‐
afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil kommunen
samtidig skulle træffe afgørelse om den midlertidige forlæn‐
gelse af sygedagpengeperioden og om den dato (1 måned
senere), hvor den sygemeldte efter de foreslåede regler vil
skulle overgå til jobafklaringsforløbet, hvis personen fortsat
er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Kommunen vil
således ikke skulle tage stilling til, om personen undervejs
eller efter den ekstra måned f.eks. ville kunne opfylde betin‐
gelserne i en af forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, i loven.
Da udbetalingen af sygedagpenge efter de almindelige
regler ikke ophører, før kommunen har truffet en gyldig af‐
gørelse herom, vil forlængelse af udbetalingen tidligst skulle
regnes fra, at kommunen har truffet en gyldig afgørelse om
ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsfor‐
løb med ressourceforløbsydelse.
Eksempel:
En person har i december 2020 fået forlænget udbeta‐
lingen af sygedagpenge, fordi en læge vurderede, at perso‐
nen havde en livstruende, alvorlig sygdom. I februar 2021
fremgår det af sagen, at tilstanden ikke længere er livstruen‐
de. Her skal kommunen tage stilling til, om sygedagpenge‐
udbetalingen kan forlænges efter en af de øvrige muligheder
i § 27, stk. 1, i loven. Er dette ikke tilfældet, skal personen
efter gældende regler overgå til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse. Da kommunen efter gældende regler
skal partshøre m.m., vil det komme an på tidspunktet i fe‐
bruar, om kommunen vil kunne nå at træffe afgørelse om
ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsfor‐
løb med ressourceforløbsydelse i februar måned. Hvis sagen
er oplyst, der er sket partshøring m.m., så afgørelsen kan
træffes om, at ophøret af sygedagpenge f.eks. skulle være
den 22. februar 2021 med overgang til jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse den 23. februar 2021, vil perso‐
nen efter de foreslåede regler i stedet få ret til at få forlænget
sin sygedagpengeudbetaling med 1 måned, dvs. til og med
23. marts 2021. Hvis ophøret af sygedagpenge først skulle
være den 3. marts 2021 med overgang til jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse den 4. marts 2021, vil personen
ikke få ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling
med 1 måned.
For personer, der har fået forlænget udbetalingen af syge‐
dagpenge efter de midlertidige regler i § 26 f, og som skulle
overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i
februar 2021, betyder forslaget, at kommunen igen skal tage
stilling til, om udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges
efter de almindelige regler i loven. Det vil sige, at sager,
der er afgjort efter § 26 f, og som ophører i den fastsatte
periode, efter forslaget skal vurderes igen, inden udbetalin‐
gen evt. skal forlænges 1 måned. Kun hvis personen igen
ikke opfylder betingelserne for, at udbetalingen kan forlæn‐
ges efter de almindelige regler, træffer kommunen afgørelse
om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden
og om den dato (1 måned senere), hvor den sygemeldte
efter forslaget vil skulle overgå til jobafklaringsforløbet,
hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen
sygdom. Kommunen vil herefter ikke skulle tage stilling til,
om personen undervejs eller efter den ekstra måned f.eks.
ville kunne opfylde betingelserne i en af forlængelsesregler‐
ne i § 27, stk. 1, i loven.
Eksempel:
En person opfyldte i november 2020 ikke længere be‐
tingelserne i den regel, sygedagpengene var forlænget ef‐
ter. Derfor tog kommunen først stilling til, om sygedagpen‐
geudbetalingen kunne forlænges efter en af de øvrige mulig‐
heder i § 27, stk. 1, i loven. Da dette ikke var tilfældet,
skulle personen overgå til et jobafklaringsforløb med res‐
sourceforløbsydelse, jf. § 27, stk. 3, i loven, men personen
fik i stedet ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling
med 3 måneder fra den dato, hvor personen skulle overgå til
jobafklaringsforløbet. Kommunen traf derfor afgørelse om,
at personen ikke opfyldte betingelserne for at få udbetalin‐
gen forlænget efter bestemmelserne i § 27, stk. 1, i loven,
og at udbetalingen af sygedagpenge skulle ophøre. Desuden
traf kommunen afgørelse om datoen i februar for ophøret
af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse.
Selvom der således er truffet afgørelse om datoen for
ophøret af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse, skal kommunen efter de fore‐
slåede regler nu tage fornyet stilling til, om sygedagpenge‐
udbetalingen kan forlænges efter reglerne i § 27, stk. 1, i
loven. Hvis dette ikke er tilfældet, træffer kommunen afgø‐
relse om den midlertidige 1 måneds forlængelse af sygedag‐
pengeperioden og om den dato (1 måned senere), hvor den
sygemeldte vil skulle overgå til jobafklaringsforløbet, hvis
personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
Den sygemeldte kan efter de almindelige regler klage over
kommunens afgørelse, herunder over afgørelsen om ikke
at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter de alminde‐
lige regler samt over, at personen 1 måned senere vil skul‐
le overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydel‐
se. Klagefristen regnes som sædvanligt fra afgørelsesdatoen
og dermed ikke fra f.eks. datoen for overgangen til jobafkla‐
ringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge i
forlængelsesperioden, at personen opfylder sygedagpengelo‐
vens betingelser. Det vil sige, at sygedagpengene skal op‐
12
høre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig efter §
7, og at personen skal medvirke til sagens opfølgning. End‐
videre gælder lovens øvrige bestemmelser, herunder om ar‐
bejdsgivers ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats,
klagereglerne m.v., herunder at personen skal være uarbejds‐
dygtig på grund af egen sygdom.
Det er en forudsætning, at personen har ret til sygedagpen‐
ge. En person, der ikke har ret til sygedagpenge på sin første
fraværsdag, får ikke ret til at få sygedagpenge, og dermed
heller ikke til at få sygedagpengeperioden forlænget.
Retten til midlertidig forlængelse af sygedagpengeudbeta‐
lingen vil ikke give ret til dobbeltforsørgelse og vil således
ikke gælde, hvis personen f.eks. får tilkendt ret til førtids‐
pension, fleksjob eller ressourceforløb. Her vil sygedagpen‐
gene ophøre efter de almindelige regler.
2.6. Yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-
timersreglen som følge af covid-19
2.6.1. Gældende ret
Det fremgår af gældende regler i lov om aktiv socialpoli‐
tik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019 med
senere ændringer, at hjælpen til et ægtepar eller en ugift
person nedsættes, når ægteparret eller den ugifte person
har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år, og
ægtefællen eller den ugifte person ikke opfylder kravet om
225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste
12 kalendermåneder. I visse tilfælde kan perioden på de 12
kalendermåneder, inden for hvilken arbejdskravet skal være
opfyldt, forlænges. En forlængelse kan bl.a. ske på baggrund
af egen sygdom, barsel m.v. Der er 6 grunde, der kan be‐
grunde en forlængelse af 12-månedersperioden, jf. § 13 f,
stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.
981 af 23. september 2019.
Som udgangspunkt er alle modtagere af kontanthjælp m.v.
omfattet af 225-timersreglen. Dog er personer, hvis arbejds‐
evne vurderes at være så begrænset, at de ikke kan opnå
beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, ikke omfattet
af kravet.
Af den gældende regel i § 13 h, stk. 1, i loven fremgår
det, at en person, som ansøger om hjælp efter § 11 i loven
(kontanthjælp m.v.) i perioden fra og med den 9. marts 2020
til og med den 8. september 2020, som følge af covid-19
først vil blive omfattet af § 13 f, stk. 1, nr. 2, stk. 3, nr. 2, og
stk. 6, nr. 2, i loven efter periodens udløb.
Af den gældende regel i § 13 f, stk. 1, nr. 2, i loven
fremgår det, at for så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge
ægtefæller er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp
efter § 11 i loven, og hvor hjælpen til ægteparret beregnes
efter § 26, stk. 1, i loven på baggrund af satserne i §§
23-25 i loven, anses en ægtefælle for ikke at udnytte sine
arbejdsmuligheder efter reglerne om rådighedsforpligtelsen
i § 13, stk. 1-6, og § 13 a i loven, når den pågældende
ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12
kalendermåneder.
Af den gældende regel i § 13 f, stk. 3, nr. 2, i loven frem‐
går det, at for så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge æg‐
tefæller er berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse efter § 11 i loven, og hvor hjælpen
beregnes efter § 26, stk. 1 eller 2, i loven på baggrund af
satserne i §§ 22-25 i loven, anses en ægtefælle for ikke at
udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne om rådigheds‐
forpligtelsen i § 13, stk. 1-6, og § 13 a i loven og efter
reglerne i lov om integration af udlændinge i Danmark (in‐
tegrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni
2020, når den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret
at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde
inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Af den gældende regel i § 13 f, stk. 6, nr. 2, i loven frem‐
går det, at en ugift modtager af uddannelses- eller kontant‐
hjælp efter § 11 i loven, hvis hjælp beregnes på baggrund
af satserne i §§ 23-25 i loven, anses for ikke at udnytte sine
arbejdsmuligheder efter reglerne om rådighedsforpligtelsen i
§ 13, stk. 1-6, og § 13 a i loven, når den pågældende ikke
har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Af den gældende regel i § 13 h, stk. 2, i loven fremgår, at
perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. §
13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13
f, stk. 6, nr. 2, i loven, ud over mulighederne for forlængelse
af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, i loven, forlæn‐
ges med perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med
den 8. september 2020 på grund af covid-19.
Af den gældende regel i § 13 h, stk. 3, i loven fremgår, at
perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf.
§ 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf.
§ 13 f, stk. 6, nr. 2, ud over mulighederne for forlængelse
af 12-månedersperioden efter stk. 2 og § 13 f, stk. 12, vil
kunne forlænges med perioden fra og med den 1. november
2020 til og med den 31. januar 2021 på grund af covid-19.
Af den gældende regel i § 13 h, stk. 4, i loven fremgår,
at forlængelsen i stk. 2 og 3 indgår i § 13 f, stk. 13, på
tilsvarende måde som en forlængelse efter § 13 f, stk. 12.
Af den gældende regel i § 13 h, stk. 5, i loven fremgår,
at stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af
uddannelses- eller kontanthjælp, som er omfattet af § 10 g,
stk. 1, og § 10 i, stk. 1. Baggrunden for disse bestemmelser
er, at personer, som er omfattet af reglerne i §§ 10 f og 10
h i loven om nedsættelse af hjælpen til et niveau svarende
til niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse for dømte fremmedkrigere og bandekrimi‐
nelle, skal have deres ydelsessager behandlet efter reglerne
for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse.
Det fremgår således af § 13 h, stk. 3, i loven, at personer
i perioden fra og med den 1. november 2020 og til og med
den 31. januar 2021 ikke vil få nedsat hjælpen, og hjælpen
vil ikke bortfalde i perioden som følge af, at de ikke har
opfyldt betingelsen om at have haft 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Eventuelle arbejdstimer med ordinært og ustøttet arbejde
13
i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med
den 31. januar 2021 medregnes til at opfylde kravet om
225 timers arbejde, ligesom det er gældende for de øvrige
forlængelsesgrunde for både personer, som skulle have haft
deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen skulle bortfalde i
ovennævnte periode, og for personer, som endnu ikke skulle
have deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen ikke skulle bort‐
falde i perioden.
Administrationen af bestemmelsen i § 13 h, stk. 3, i loven
følger de samme regler, som i øvrigt er gældende for person‐
er, som får forlænget 12-månedersperioden efter § 13 h i
loven.
Af bestemmelsen i § 13 h, stk. 3, i loven følger det, at
forlængelsen i § 13 h, stk. 2, indgår i § 13 f, stk. 13, i
loven på tilsvarende måde som en forlængelse efter § 13
f, stk. 12, i loven. Det betyder, at en forlængelse efter §
13 h, stk. 2, i loven i lighed med en forlængelse efter §
13 f, stk. 12, i loven medfører, at hvis der ved opgørelsen
af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder indgår
måneder, der ligger mere end 3 år før opgørelsestidspunktet,
skal der ses bort fra sådanne måneder. I et sådant tilfælde får
ægtefællen eller den ugifte person tillagt yderligere måneder
fremadrettet svarende til antallet af måneder, der er set bort
fra.
Af § 6 i lov nr. 1642 af 19. november 2020 om ændring af
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge,
lov om aktiv socialpolitik og lov om seniorjob fremgår, at
for personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 3, i lov om ak‐
tiv socialpolitik, hvor kommunen forud for ikrafttrædelsen
efter § 4, stk. 1, har truffet en afgørelse om nedsættelse
eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, i
lov om aktiv socialpolitik, der endnu ikke er effektueret,
skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og skal samtidig
skriftligt orientere personen om, at der er grundlag for en
udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af
12-månedersperioden.
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venst‐
re, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og
Alternativet er ved aftale af 16. december 2020 blevet eni‐
ge om, at reserven til forlængelse af hjælpepakker som op‐
følgning på aftalen om stimuli den 2. december 2020 skal
udmøntes. I den forbindelse er der enighed om, at suspensi‐
onen af 225-timersreglen skal forlænges fra efter den 31.
januar 2021 til og med den 28. februar 2021.
Det foreslås, at § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv social politik
ændres således, at 225-timersreglen fra og med den 1. febru‐
ar 2021 til og med den 28. februar 2021 igen suspenderes,
således at perioden fra og med den 1. februar 2021 til og
med den 28. februar 2021 skal anses for endnu en forlængel‐
sesgrund.
Personer vil i perioden fra og med den 1. februar 2021
og til og med den 28. februar 2021 således ikke få nedsat
hjælpen, og hjælpen vil ikke bortfalde i perioden som følge
af, at de ikke har opfyldt betingelsen om at have haft 225
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12
kalendermåneder.
Den foreslåede lovændring skal sikre, at der sker endnu
en forlængelse af 12-månedersperioden med yderligere en
måned for personer, som er omfattet af 225-timersreglen.
Eventuelle arbejdstimer med ordinært og ustøttet arbejde i
perioden fra og med den 1. februar 2021 til og med den 28.
februar 2021 vil skulle medregnes til at opfylde kravet om
225 timers arbejde, ligesom det er gældende for de øvrige
forlængelsesgrunde for både personer, som skulle have haft
deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen skulle bortfalde i
ovennævnte periode, og for personer, som endnu ikke skulle
have deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen ikke skulle bort‐
falde i perioden.
Administrationen af den foreslåede ændring af bestem‐
melsen i § 13 h, stk. 3, i loven vil skulle følge de samme
regler, som i øvrigt er gældende for personer, som får for‐
længet 12-månedersperioden efter § 13 h, i loven, jf. gen‐
nemgangen ovenfor under afsnit 2.6.1. om gældende regler.
Det foreslås videre, at for personer, der er omfattet af det
fremsatte lovforslag, og hvor kommunen forud for lovens
ikrafttræden har truffet en afgørelse om nedsættelse eller
bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, i loven,
der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde
afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at
der vil være grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen
som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.
Det betyder, at hvis en person har modtaget en afgørelse
forud for ikrafttræden af denne lov om, at den pågældendes
hjælp vil blive nedsat, eller hjælpen vil bortfalde som følge
af, at personen ikke har opfyldt arbejdskravet på 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, § 13 g og § 26, stk.
5-8, i loven, i perioden fra og med fra og med 1. februar
2021 og til og med 28. februar 2021, men hvor afgørelsen
endnu ikke er effektueret, vil kommunen skulle tilbagekalde
afgørelsen og samtidigt skriftligt orientere personen om, at
denne vil få udskudt datoen for nedsættelse eller bortfald af
hjælpen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden,
jf. forslaget til § 5.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Suspension af dagpengeforbrug og suspension af G-
dage ved hjemsendelser og arbejdsfordeling
Med lovforslaget foreslås at genindføre suspensionen af
dagpengeforbruget (herunder supplerende dagpenge) for alle
dagpengemodtagere i perioden fra den 1. januar 2021 til og
med den 28. februar 2021, svarende til forlængelsen af de
målrettede kompensationsordninger. Udbetaling af dagpen‐
ge i denne periode medtælles således ikke i den lediges
dagpengeanciennitet.
Det foreslås endvidere at genindføre suspension af ar‐
bejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2.
ledighedsdag (G-dage) for medlemmer af en arbejdsløsheds‐
14
kasse, som bliver omfattet af en arbejdsfordeling etableret
efter overenskomst eller kollektiv aftale (”den gamle ord‐
ning”) eller hjemsendelse fra og med lovens ikrafttræden til
og med den 18. marts 2021.
Forslaget vurderes samlet set at have konsekvenser i 2021,
2022 og 2023. Suspension af arbejdsgivernes betaling af G-
dage medfører en offentlig merudgift til dagpenge på ca. 4,0
mio. kr. i 2021. Samlet set skønnes forslaget om suspension
af dagpengeforbrug og arbejdsgivernes betaling af G-dage
at medføre direkte merudgifter på ca. 180 mio. kr. i hele
perioden før skat og tilbageløb, svarende til knap 380 mio.
kr. efter skat og tilbageløb af afgifter samt de adfærdsmæs‐
sige konsekvenser, jf. tabel 1. Det er skønnet, at forslaget
medfører en midlertidig reduktion i beskæftigelsen på godt
640 fuldtidspersoner i 2021, 800 fuldtidspersoner i 2022 og
160 fuldtidspersoner i 2023.
Forslaget medfører merudgifter til dagpenge, samt mer‐
udgifter til aktivering af dagpengemodtagere efter den for‐
længede ydelsesperiode. Herunder ligeledes merudgifter til
samtaler i perioden efter ydelsens ophør. Merudgifterne
modgås delvist af mindreudgifter til kontanthjælp, sygedag‐
penge og seniorjob, samt mindreudgifter til aktivering af
modtagere af kontanthjælp og sygedagpenge. Dette er en
følge af, at perioden på dagpenge forlænges, og overgangen
til disse ydelser dermed udskydes.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven‐
ser af suspension af forbrug af dagpenge og suspension af
arbejdsgivernes betaling af G-dage fordelt på stat og kom‐
muner.
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af suspension af dagpengeforbrug og suspension af G-
dage ved hjemsendelser og arbejdsfordeling, mio. kr. (2021-pl.)
2021 2022 2023 2024
I alt statslige udgifter 26,4 31,2 6,2 0,0
Heraf til dagpenge 31,6 39,5 7,9 0,0
Heraf til dagpenge ifbm. G-dage 1,4 0,0 0,0 0,0
Heraf til kontanthjælp -2,2 -2,8 -0,5 0,0
Heraf til sygedagpenge -2,1 -2,7 -0,5 0,0
Heraf til seniorjob -2,3 -2,8 -0,6 0,0
I alt kommunale udgifter 48,3 57,2 11,5 0,0
Heraf budgetgaranti 51,4 61,0 12,2 0,0
Heraf øvrige indkomstoverførsler -3,6 -4,4 -0,8 0,0
Heraf administration 0,5 0,7 0,1 0,0
I alt, inkl. adfærd (før skat og tilbageløb) 74,7 88,4 17,7 0,0
I alt, inkl. adfærd (efter skat og tilbageløb) 151,0 188,8 37,8 0,0
Anm: Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og beløbene i rækkerne summer derfor ikke
nødvendigvis.
3.2. Forlængelse af retten til sygedagpenge
Det foreslås at forlænge retten til sygedagpengeydelse
midlertidigt, så ingen sygedagpengemodtagere overgår til
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i perioden
1. februar 2021 - 28. februar 2021.
Samlet set skønnes denne del af lovforslaget med betyde‐
lig usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på ca. 10
mio. kr. i 2021 før skat og tilbageløb, svarende til ca. 5 mio.
kr. i 2021 efter skat og tilbageløb, jf. tabel 2.
Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre
offentlige merudgifter til sygedagpengeydelse på ca. 86 mio.
kr. i alt, og offentlige mindreudgifter til ressourceforløbs‐
ydelse under jobafklaringsforløb på ca. 72 mio. kr. i alt. Her‐
til skønnes der at være offentlige merudgifter til aktivering
for sygedagpengemodtagere på ca. 3 mio. kr. i alt og of‐
fentlige mindreudgifter til aktiveringsudgifter for personer i
jobafklaring på ca. 6 mio. kr. i alt.
De samlede merudgifter fordeler sig med ca. 5 mio. kr.
vedrørende staten og ca. 5 mio. kr. vedrørende kommuner‐
ne. Merudgifterne til sygedagpengeydelse fordeler sig med
ca. 24 mio. kr. vedrørende staten og 62 mio. kr. vedrørende
kommunerne, mens mindreudgifterne til ressourceforløbs‐
ydelse under jobafklaringsforløb fordeler sig med ca. 16
mio. kr. til staten og 57 mio. kr. til kommunerne, jf. tabel 2.
Tabel 2. Økonomiske konsekvenser af yderligere midlertidig forlængelse af retten til syge‐
dagpenge, mio. kr. (2021-pl)
2021 2022 2023 2024
I alt statslige udgifter 5,3 0,0 0,0 0,0
15
Heraf til sygedagpengeydelse 24,0 0,0 0,0 0,0
Heraf til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb -15,5 0,0 0,0 0,0
Heraf til aktiveringsomkostninger ifbm. jobafklaring -3,2 0,0 0,0 0,0
I alt kommunale udgifter 5,0 0,0 0,0 0,0
Heraf til sygedagpengeydelse 61,7 0,0 0,0 0,0
Heraf til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb -56,8 0,0 0,0 0,0
Heraf til aktiveringsomkostninger ifbm. sygedagpenge 3,2 0,0 0,0 0,0
Heraf til aktiveringsomkostninger ifbm. jobafklaring -3,2 0,0 0,0 0,0
I alt inkl. adfærd (før skat og tilbageløb) 10,3 0,0 0,0 0,0
I alt inkl. adfærd (efter skat og tilbageløb) 5,1 0 0 0
Anm: I beregningerne er det antaget, at der ikke er afgang fra sygedagpengeydelse blandt de
forlængede personer, der kommer ind i ordningen i perioden 1.febaruar 2021-28. februar 2021.
Kilde: Jobindsats og egne beregninger
Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca.
5.600 personer, der får forlænget deres sygedagpengeperio‐
de i én måned frem for at overgå til jobafklaringsforløb
i perioden 1. februar 2021 - 28. februar 2021. Forslaget
skønnes med betydelig usikkerhed at medføre en midlertidig
negativ arbejdsudbudseffekt på ca. 10 fuldtidspersoner i alt i
2021.
3.3. Yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-
timersreglen som følge af covid-19
Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca.
16.000 personer, der får udskudt tidspunktet for, hvornår de
får nedsat ydelsen som følge af 225-timersreglen.
Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at
medføre umiddelbare offentlige merudgifter på i alt 13,4
mio. kr. i 2021 og 14,8 mio. kr. i 2022 før skat, tilbageløb og
adfærd.
Når der tages højde for skat, tilbageløb og adfærd skønnes
forslaget at svække de offentlige finanser svarende til 9,0
mio. kr. i 2021 og 10,1 mio. kr. i 2022, jf. tabel 3.
Det er skønnet, at forslaget vil medføre en midlertidig
reduktion i beskæftigelsen på i alt ca. 25 fuldtidspersoner
over perioden 2021-2022.
Forslaget medfører merudgifter til både ydelse, aktivering
og administration samt et ændret provenu fra skat og tilba‐
geløb.
De offentlige merudgifter til kontanthjælp, uddannelses‐
hjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over‐
gangsydelse, herunder merudgifter som følge af ændret ad‐
færd, skønnes at udgøre ca. 14,8 mio. kr. i 2021 og 16,3
mio. kr. i 2022 før skat og tilbageløb. De offentlige merud‐
gifter til aktivering skønnes at udgøre ca. 0,2 mio. kr. i
2021 og 0,2 mio. kr. i 2022. Endelig skønnes der at være
administrative udgifter for kommunerne på ca. 0,1 mio. kr.
i 2022, som følge af at kommunerne skal ændre varslingen
for og eventuelt høringen af de borgere, der kan få nedsat
ydelsen som følge af 225-timersreglen efter den 1. februar
2021.
Tabel 3. Økonomiske konsekvenser af yderligere forlængelse af 12 månedersperioden i
225-timersreglen, mio. kr. (2021-pl.)
2021 2022 2023 2024
I alt statslige udgifter 3,0 3,2 0,0 0,0
Heraf til kontanthjælp inkl. adfærd 2,2 2,4 0,0 0,0
Heraf til uddannelseshjælp inkl. adfærd 0,5 0,5 0,0 0,0
Heraf til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over‐
gangsydelse inkl. adfærd
0,3 0,3 0,0 0,0
I alt kommunale udgifter 12,1 13,4 0,0 0,0
Heraf budgetgaranti 10,8 11,9 0,0 0,0
Heraf øvrige indkomstoverførsler 1,3 1,4 0,0 0,0
Heraf administration 0,0 0,1 0,0 0,0
I alt, inkl. adfærd (før skat og tilbageløb) 15,1 16,6 0,0 0,0
I alt, inkl. adfærd (efter skat og tilbageløb) 9,0 10,1 0,0 0,0
Anm: Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og beløbene i rækkerne summer derfor ikke
nødvendigvis.
16
3.4. Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser
Lovforslaget skønnes samlet set at medføre merudgifter
for det offentlige (før skat og tilbageløb) på 100,1 mio. kr.
i 2021, 105,0 mio. kr. i 2022 og 17,7 mio. kr. i 2023. For
fordeling af de økonomiske konsekvenser mellem stat og
kommune henvises til tabellerne under de enkelte delforslag.
I nedenstående tabel 4 fremgår lovforslagets samlede øko‐
nomiske konsekvenser fordelt på henholdsvis før og efter
skat og tilbageløb, samt adfærdsmæssige konsekvenser. Alle
beløb er angivet i 2021-pl.
Tabel 4: Samlede økonomiske konsekvenser, mio. kr. (2021-pl)
2021 2022 2023 Varigt
Sygedagpenge
Før skat og tilbageløb 10,3 0,0 0,0 0,0
Efter skat og tilbageløb 5,1 0,0 0,0 0,0
Dagpenge
Før skat og tilbageløb 74,7 88,4 17,7 0,0
Efter skat og tilbageløb 151,0 188,8 37,8 0,0
225-timersreglen
Før skat og tilbageløb 15,1 16,6 0,0 0,0
Efter skat og tilbageløb 9,0 10,1 0,0 0,0
I alt før skat og tilbageløb 100,1 105,0 17,7 0,0
I alt efter skat og tilbageløb 165,1 198,9 37,8 0,0
Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have øko‐
nomiske konsekvenser.
De økonomiske og administrative konsekvenser af æn‐
dringsforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Udgifter i 2021 er finansieret af reserven til genstart af
dansk økonomi og særlige udfordringer afledt af COVID-19
(”krigskassen”) på finansloven for 2021. Udgifter i 2022
og 2023 er håndteret inden for de overordnede økonomi‐
ske rammer og vil konkret være afspejlet på regeringens
forslag til finanslov for 2022. Lovforslaget følger de syv
principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforsla‐
get understøtter, at administrationen af suspensionen af dag‐
pengeperioden samt eventuel genindmeldelse i en arbejds‐
løshedskasse som udgangspunkt kan ske digitalt og under
hensyntagen til borgernes retssikkerhed og ved brug af de
it-systemer, som arbejdsløshedskasserne allerede har i an‐
vendelse.
Tilsvarende understøtter lovforslaget, at arbejdsløsheds‐
kassernes administration af medlemmernes eventuelle ret til
dagpenge i forhold til de situationer, hvor medlemmet ikke
længere skal have G-dage udbetalt fra arbejdsgiverne ved
hjemsendelser og arbejdsfordeling, vil ske inden for ramme‐
rne af arbejdsløshedskassernes administrative systemer, og
som udgangspunkt kan dette ske digitalt og under hensyn‐
tagen til borgernes retssikkerhed og ved brug af de it-syste‐
mer, som arbejdsløshedskasserne allerede har i anvendelse.
Der genbruges data, som allerede er tilgængelige i ar‐
bejdsløshedskasserne om medlemskab af en arbejdsløsheds‐
kasse, og der benyttes allerede gældende regler ved admi‐
nistrationen af suspensionen af dagpengeperioden og ved
eventuel tildeling af dagpenge.
Anvendelse af fællesoffentlig infrastruktur er ikke rele‐
vant i dette lovforslag.
Det vurderes, at arbejdsløshedskasserne vil få en større
meradministration i perioden januar og februar 2021 som
følge af, at arbejdsløshedskasserne skal sørge for, at udbetal‐
te dagpenge i perioden fra og med den 1. januar 2021 til
og med den 28. februar 2021 ikke vil forbruge af retten til
dagpenge, herunder supplerende dagpenge, og at opgørelsen
af karens hver 4. måned ikke gennemføres således, som de
administrative systemer ellers er indrettet til.
Det vurderes, at arbejdsløshedskasserne vil få en større
meradministration i perioden fra og med lovens ikrafttræden
til og med den 18. marts 2021 som følge af, at arbejdsløs‐
hedskasserne skal sørge for, at der kan udbetales dagpenge
til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ikke længere
skal have G-dage udbetalt fra arbejdsgiverne ved hjemsen‐
delser og arbejdsfordeling.
I forhold til forslaget om forlængelse af sygedagpenge‐
perioden følger lovforslaget de syv principper for digitali‐
seringsklar lovgivning, idet lovforslaget understøtter, at ad‐
ministrationen af den midlertidige forlængelse af retten til
sygedagpenge kan ske digitalt og ved brug af de it-systemer,
kommunerne allerede har i anvendelse.
I forhold til forlænget suspension af 225-timersreglen i
lov om aktiv socialpolitik vurderes lovforslaget at leve op
til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet
lovforslagets indhold understøtter muligheden for digital ad‐
ministration under hensyntagen til borgernes data- og rets‐
sikkerhed.
17
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
4.1. Suspension af dagpengeforbrug og suspension af G-
dage ved hjemsendelser og arbejdsfordeling
Forslaget om, at arbejdsgiverne ikke skal betale G-dage
ved hjemsendelser eller arbejdsfordelinger, vurderes at med‐
føre besparelser for arbejdsgiverne på 4,2 mio. kr.
Det vurderes videre, at arbejdsgiverene vil opnå en admi‐
nistrativ mindreudgift som følge af, at arbejdsgiverne ikke
skal betale G-dage ved hjemsendelser og arbejdsfordelin‐
ger. Det har ikke være muligt at få udarbejdet en vurdering
heraf henset til tidsfaktoren omkring covid-19 situationen.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes
ikke at være relevante for de konkrete ændringer i lovfor‐
slaget. Det skyldes, at lovforslaget medfører såvel en økono‐
misk som administrativ mindrebelastning, som kan gennem‐
føres uden at påvirke virksomhedernes forretningsmodeller
og anvendelse af nye teknologier.
4.2. Forlængelse af retten til sygedagpenge
Der vil være begrænsede positive økonomiske konsekven‐
ser for erhvervslivet.
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekven‐
ser for virksomhederne.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes på
denne baggrund ikke at være relevante for ændringerne i
lovforslaget.
4.3. Yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-
timersreglen som følge af covid-19
Forslaget har ingen økonomiske eller administrative kon‐
sekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslagene om, at udbetalte dagpenge i perioden i perio‐
den fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28.
februar 2021 ikke forbruger af retten til dagpenge, herunder
supplerende dagpenge, og at opgørelsen af karens hver 4.
måned ikke gennemføres, vurderes ikke at medføre konse‐
kvenser for medlemmerne af en arbejdsløshedskasse, da ar‐
bejdsløshedskasserne forventes at gennemføre tilpasningen
af arbejdsløshedskassernes administrative systemer på en
måde, så det berører borgerne mindst muligt.
Medlemmerne af en arbejdsløshedskasse undgår dermed,
at retten til dagpenge, herunder supplerende dagpenge udlø‐
ber, og de undgår ligeledes at blive mødt med en karens hver
4. måned. Dagpengeberettigede medlemmer af en arbejds‐
løshedskasse vil ikke skulle opkræve betaling for G-dage,
herunder eventuelt med hjælp fra arbejdsløshedskassen, men
alene modtage dagpenge fra arbejdsløshedskassen. Dette
vurderes at være en mindre administrativ lettelse for med‐
lemmerne.
Forslaget om forlængelse af retten til sygedagpenge og
forslaget om forlængelse af 12-månedersperioden i 225-ti‐
mersreglen har ingen administrative konsekvenser for bor‐
gerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- og miljømæssige konse‐
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da
regeringen ønsker, at reglerne skal træde i kraft hurtigst
muligt. Under hensyntagen til, at lovforslaget ønskes haste‐
behandlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i forbindelse
med fremsættelse.
9. Sammenfattende skema
Mio. kr. (2021-pl.) Positive konsekvenser/mindreudgif‐
ter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Stat
2021: 25,3
2022: 8,3
2023: 1,7
Kommuner
2021: 76,0
2022: 20,0
2023: 3,9
Regioner: Ingen
Stat
2021: 60,0
2022: 42,7
2023: 7,9
Kommuner
2021: 141,5
2022: 90,7
2023: 15,5
Regioner: Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
2021: 4,2 Ingen
18
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Det vurderes, at arbejdsgiverne vil
opnå en administrativ mindreudgift
som følge af, at arbejdsgiverne ikke
skal betale G-dage ved hjemsendel‐
ser og arbejdsfordelinger.
Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering /Går videre end mini‐
mumskrav i EU-regulering
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Efter gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v. kan et medlem, der har opnået ret til
dagpenge, modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for
en periode på 3 år. Der opnås ret til påbegyndelse af en ny
periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at opfylde et
indkomst- eller beskæftigelseskrav.
Efter de gældende regler i § 55, stk. 2, i loven kan et
medlem, som har ret til at få forlænget dagpengeperioden
på baggrund af løntimer, der er registreret på beskæftigelses‐
kontoen, efter udløbet af perioden på 2 år inden for 3 år,
modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år.
Efter de gældende regler i § 55, stk. 4, i loven opgøres for‐
bruget af dagpengeperioden på 2 år (ydelsesperioden) eller
på højst 1 år (den forlængede dagpengeperiode) i timer.
Efter de gældende regler i § 55, stk. 7, i loven blev forbruget
af dagpengeperioden samt en eventuelt forlænget dagpenge‐
periode sat i bero i perioden fra og med den 1. marts 2020 til
og med den 31. august 2020.
Efter de gældende regler i § 55, stk. 8, i loven får person‐
er, der opbruger deres dagpengeret, herunder en forlænget
dagpengeret, i perioden fra den 1. november 2020 og indtil
den 1. november 2021, forlænget deres dagpengeret med
to måneder. Personer, der opbruger dagpengeretten, vil au‐
tomatisk få forlænget dagpengeretten. Dagpengeretten kan
kun forlænges én gang.
Efter de gældende regler i § 56, stk. 1, i lov om arbejdsløs‐
hedsforsikring m.v. har et medlem, hvis dagpengeperiode
er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på bag‐
grund af løntimer, som er registreret på beskæftigelseskon‐
toen.
Efter § 56, stk. 2, i loven, har et medlem, hvis forlængede
dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpenge‐
perioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen,
som er registreret siden seneste opgørelse af den forlængede
dagpengeperiode.
Efter § 56, stk. 3, i loven giver hver indberettet løntime ret
til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3
timer ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode.
Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem efter udløbet af
den ordinære dagpengeperiode modtage dagpenge i højst 1
år inden for en periode på 1½ år, hvis personen har ret til
at få forlænget dagpengeperioden efter § 56, og medlemmet
ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der i § 55, stk. 7, 1. og 2. pkt., indsættes en
ny periode med suspension af forbrug af dagpenge gældende
fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar
2021.
Forslaget betyder, at udbetaling af dagpenge i perioden fra
og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar
2021 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller reference‐
perioden. Der vil således ikke være nogen indplacerede dag‐
pengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten i
perioden.
Tilsvarende vil det betyde, at for personer, som indplaceres
i dagpengesystemet i løbet af perioden, vil dagpengeudbeta‐
ling ikke blive medregnet i opgørelsen af dagpengeforbru‐
get. Personen vil den 1. marts 2021 derfor have en dag‐
pengeret på 2 år inden for 3 år svarende til den ordinære
dagpengeperiode.
Det bemærkes, at udbetaling af feriedagpenge i forhold til
reglerne om forbrug af dagpenge betragtes som dagpenge,
19
jf. § 55, stk. 4, nr. 1, i loven. Forslaget omfatter således også
udbetaling af feriedagpenge, hvorefter disse således heller
ikke vil indgå i opgørelsen af forbrug af dagpenge m.v.
Det foreslås videre, at der i § 55, stk. 7, indsættes et nyt
punktum således, at også medlemmer, som havde ret til dag‐
penge efter stk. 8, den 31. december 2020, vil være omfattet
af suspensionsperioden i 1. pkt.
Forslaget betyder, at en person, som blev omfattet af forlæn‐
gelsen af dagpengeperioden med 2 måneder, jf. § 55, stk.
8, i loven, på det tidligst mulige tidspunkt den 1. november
2020, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug
af dagpengeperioden med 2 måneder. Gennemføres denne
ændring ikke, vil pågældende ikke blive omfattet af nærvæ‐
rende suspensionsforslag, idet personen ikke vil have nogen
dagpengeret den 1. januar 2021.
Som forudsat i aftale af 16. december 2020 mellem regerin‐
gen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Sociali‐
stisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet
om tillæg til aftale om genåbning af generelle kompensa‐
tionsordninger vil ingen dagpengemodtagere, som konse‐
kvens af den aftalte suspension, miste retten til de to måne‐
ders forlængelse, som indgår i aftale om udvidelse af hjæl‐
pepakker af 27. oktober 2020. Udmøntningen vil desuden
sikre sammenhæng mellem den forlængede dagpengeret og
suspensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret
i perioden den 1. november 2020 til og med den 28. februar
2021.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Efter § 55, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har
et medlem i umiddelbar forlængelse af udløbet af dagpenge‐
perioden i stk. 1, 1. pkt., og eventuel forlænget dagpengepe‐
riode efter stk. 2 i perioden fra og med den 1. november
2020 til og med den 31. oktober 2021 ret til dagpenge inden
for en periode på 2 måneder svarende til højst 320,66 timer.
Det foreslås, at der i § 55, stk. 8, indsættes som 3. pkt., at
medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med
den 1. november 2020 til og med den 31. december 2021
som følge af suspension af dagpengeperioden efter stk. 7,
fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar
2021, har ret til dagpenge i en periode svarende til perioden
nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 28. februar 2022.
Forslaget betyder, at personer, som blev omfattet af forlæn‐
gelsen af dagpengeperioden med 2 måneder, jf. § 55, stk.
8, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af
dagpengeperioden med 2 måneder.
Herefter vil ingen dagpengemodtagere, som konsekvens af
den aftalte suspension, miste retten til de to måneders for‐
længelse, som indgår i aftale om udvidelse af hjælpepak‐
ker af 27. oktober 2020. Udmøntningen vil desuden sikre
sammenhæng mellem den forlængede dagpengeperiode og
suspensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret
i perioden den 1. november 2020 til og med den 28. februar
2021.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i § 56 a, stk. 1, i lov om arbejds‐
løshedsforsikring m.v. kan dagpengemodtagere miste, hvad
der svarer til værdien af én dags dagpenge hver 4. måned
(karensdag), hvis de ikke har haft en vis beskæftigelse i
perioden.
Efter gældende regler i § 56 a, stk. 9, i loven fik dagpen‐
gemodtagere i perioden fra og med den 1. marts 2020 til
og med den 31. august 2020 ikke karens, da opgørelsen af
4-månedersperioden var sat i bero.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der i § 56 a stk. 9, 1., 2. og 3. pkt. indsættes
efter »den 31. august 2020«: »og fra og med den 1. januar
2021 til og med den 28. februar 2021«.
Forslaget betyder, at dagpengemodtagere i perioden fra og
med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021
ikke vil få en karens som følge af manglende beskæftigelse i
4-månedersperioden.
Der vil således i perioden fra og med den 1. januar 2021
til og med den 28. februar 2021 ikke være nogen dagpenge‐
modtagere, som får en karens.
Efter udløbet af suspensionsperioden fortsætter opgørelsen
af ”forbruget” af 4-månedersperioden, og dagpengemodta‐
gere vil herefter igen kunne få en karensdag, hvis de efter
den 28. februar 2021 når opfyldelsen af 4-månedersperio‐
den.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Efter de gældende regler i § 60, stk. 1, 1. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til supplerende
dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller
drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden
for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået
udbetalt supplerende dagpenge. Bestemmelsen gælder for et
fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse.
Efter de gældende regler i § 60, stk. 3, i loven har et med‐
lem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 1,
ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder
på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge,
20
med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse i et
vist omfang.
Efter § 60, stk. 10, i loven medregnes udbetaling af dagpen‐
ge efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke ved opgørelsen af perioder‐
ne efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 (forlængelse af perioden
med ret til supplerende dagpenge med 2 måneder).
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der i § 60, stk. 9, indsættes en ny periode
med suspension af forbrug af dagpenge gældende fra og
med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021.
Forslaget betyder, at ledige vil have mindst den samme ret
til supplerende dagpenge herunder eventuelt en forlænget
periode med supplerende dagpenge efter den 28. februar
2021, som personen havde forud for den 1. januar 2021.
En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dag‐
penge, herunder eventuelt en forlænget periode med supple‐
rende dagpenge, i perioden fra og med den 1. januar 2021
til og med den 28. februar 2021, vil den 1. marts 2021 have
ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger
eller op til 12 ugers ret til supplerende dagpenge som følge
af forlængelsen.
Det foreslås videre, at der i § 60, stk. 9, som 2. pkt. indsættes
et nyt punktum således, at også medlemmer, som havde ret
til dagpenge efter stk. 10 den 31. december 2020, vil være
omfattet af suspensionsperioden i 1. pkt.
Forslaget betyder, at en person, som blev omfattet af forlæn‐
gelsen af dagpengeperioden med 2 måneder, jf. § 55, stk.
8, i loven på det tidligst mulige tidspunkt den 1. november
2020, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug
af perioden af supplerende dagpenge med 2 måneder. Gen‐
nemføres denne ændring ikke, vil pågældende ikke blive
omfattet af nærværende suspensionsforslag, idet personen
ikke vil have nogen dagpengeret den 1. januar 2021.
Som forudsat i aftale af 16. december 2020 mellem regerin‐
gen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Sociali‐
stisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet
om tillæg til aftale om genåbning af generelle kompensa‐
tionsordninger vil ingen dagpengemodtagere, som konse‐
kvens af den aftalte suspension, miste retten til de to måne‐
ders forlængelse, som indgår i aftale om udvidelse af hjæl‐
pepakker af 27. oktober 2020. Udmøntningen vil desuden
sikre sammenhæng mellem den forlængede dagpengeret og
suspensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret
i perioden den 1. november 2020 til og med den 28. februar
2021.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Efter § 60, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt.,
ikke ved opgørelsen af perioderne efter stk. 1, 1. pkt., og stk.
3.
Det foreslås, at der i § 60, stk. 10, indsættes som 2. pkt., at
medlemmer, hvis ret til supplerende dagpenge udløber i pe‐
rioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 31.
december 2021 som følge af suspension af perioden med ret
til supplerende dagpenge efter stk. 9 har ret til supplerende
dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt.,
dog højst til og med den 28. februar 2022.
Forslaget betyder, at personer, som blev omfattet af forlæn‐
gelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge i 2 må‐
neder, jf. § 60, stk. 9, også vil blive omfattet af suspensionen
af forbrug af perioden med ret til supplerende dagpenge
med 2 måneder, som forudsat i aftale af 16. december 2020
mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative
og Alternativet om tillæg til aftale om genåbning af generel‐
le kompensationsordninger.
Herefter vil ingen dagpengemodtagere, som konsekvens af
den aftalte suspension, miste retten til de to måneders for‐
længelse af perioden med supplerende dagpenge, som ind‐
går i aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27. oktober
2020. Udmøntningen vil desuden sikre sammenhæng mel‐
lem den forlængede dagpengeret og suspensionen, så ingen
vil kunne opbruge deres dagpengeret i perioden den 1. janu‐
ar 2021 til og med den 28. februar 2021.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
Efter de gældende regler i § 73, stk. 2, 1. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. udløber retten til supplerende
dagpenge, når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller
drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden
for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået
udbetalt supplerende dagpenge. Bestemmelsen gælder for et
deltidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse.
Efter de gældende regler i § 73, stk. 4, i loven har et med‐
lem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 2,
ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder
på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge,
med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse i et
vist omfang.
Efter § 73, stk. 11, i loven medregnes udbetaling af dagpen‐
ge efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke ved opgørelsen af perioder‐
ne efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 (forlængelse af perioden
med ret til supplerende dagpenge med 2 måneder).
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der i § 73, stk. 10, indsættes en ny periode
21
med suspension af forbrug af dagpenge gældende fra og
med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021.
Forslaget betyder, at ledige vil have den samme ret til sup‐
plerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode
med supplerende dagpenge, efter den 28. februar 2021, som
personen havde forud for den 1. januar 2021.
En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dag‐
penge, herunder eventuelt en forlænget periode med supple‐
rende dagpenge, i perioden fra og med den 1. januar 2021
til og med den 28. februar 2021, vil den 1. marts 2021 have
ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger
eller op til 12 ugers ret til supplerende dagpenge som følge
af forlængelsen.
Det foreslås videre, at der i § 73, stk. 10, som 2. pkt. indsæt‐
tes et nyt punktum således, at også medlemmer, som havde
ret til dagpenge efter stk. 11 den 31. december 2020, vil
være omfattet af suspensionsperioden i 1. pkt.
Forslaget betyder, at personer, som blev omfattet af forlæn‐
gelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge i 2
måneder, jf. § 73, stk. 11, i loven, på det tidligst mulige
tidspunkt den 1. november 2020, også vil blive omfattet af
suspensionen af forbrug af perioden af supplerende dagpen‐
ge med 2 måneder. Gennemføres denne ændring ikke, vil
pågældende ikke blive omfattet af nærværende suspensions‐
forslag, idet personen ikke vil have nogen dagpengeret den
1. januar 2021.
Som forudsat i aftale af 16. december 2020 mellem regerin‐
gen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Sociali‐
stisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet
om tillæg til aftale om genåbning af generelle kompensa‐
tionsordninger vil ingen dagpengemodtagere, som konse‐
kvens af den aftalte suspension, miste retten til de to måne‐
ders forlængelse, som indgår i aftale om udvidelse af hjæl‐
pepakker af 27. oktober 2020. Udmøntningen vil desuden
sikre sammenhæng mellem den forlængede dagpengeret og
suspensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret
i perioden den 1. november 2020 til og med den 28. februar
2021.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 7
Efter § 73, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
medregnes udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt.,
ikke ved opgørelsen af perioderne efter stk. 2, 1. pkt., og stk.
4.
Det foreslås, at der i § 73, stk. 11, indsættes som 2. pkt., at
medlemmer, hvis ret til supplerende dagpenge udløber i pe‐
rioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 31.
december 2021 som følge af suspension af perioden med ret
til supplerende dagpenge efter stk. 11, har ret til supplerende
dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt.,
dog højst til og med den 28. februar 2022.
Forslaget betyder, at personer, som blev omfattet af forlæn‐
gelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge i 2 må‐
neder, jf. § 73, stk. 10, også vil blive omfattet af suspensio‐
nen af forbrug af perioden med ret til supplerende dagpenge
med 2 måneder, som forudsat i aftale af 16. december 2020
mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative
og Alternativet om tillæg til aftale om genåbning af generel‐
le kompensationsordninger.
Herefter vil ingen dagpengemodtagere, som konsekvens af
den aftalte suspension, miste retten til de to måneders for‐
længelse af perioden med supplerende dagpenge, som ind‐
går i aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27. oktober
2020. Udmøntningen vil desuden sikre sammenhæng mel‐
lem den forlængede dagpengeret og suspensionen, så ingen
vil kunne opbruge deres dagpengeret i perioden den 1. janu‐
ar 2021 til og med den 28. februar 2021.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 8
Efter gældende regler i § 84, stk. 1, i lov om arbejdsløsheds‐
forsikring m.v. har et medlem af en arbejdsløshedskasse ret
til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage)
fra arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af
opgave- og tidsbestemt akkord og lignende. Seniormedlem‐
mer, jf. § 44 i loven, har ikke ret til G-dage.
Det følger videre af bestemmelsen, at dagpengegodtgørelsen
fastsættes som dagpengebeløbet pr. dag opgjort efter § 47,
stk. 2, for fuldtidsforsikrede, svarende til 892 kr. (2021
niveau). Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler ar‐
bejdsgiveren en dagpengegodtgørelse svarende til halvdelen
af beløbet, svarende til 446 kr. (2021 niveau). Ved ledighed
på over 4 timer betaler arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgø‐
relse.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.4.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der i § 84 indsættes som stk. 12, at uanset
stk. 1, 1. pkt., skal arbejdsgiveren ikke betale godtgørelse
til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfat‐
tet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling etableret efter
overenskomst eller kollektiv aftale fra og med lovens ikraft‐
træden til og med den 18. marts 2021.
Ved hjemsendelse forstås, at en arbejdsgiver i henhold til
overenskomst eller anden aftale mellem overenskomstens
parter eller faglig kutyme "suspenderer" eller ophæver an‐
sættelsesforholdet med lønfrigørende virkning og uden over‐
holdelse af de opsigelsesvarsler, de ansatte ellers har krav
på. Hjemsendelsen skal være begrundet i et eller flere for‐
22
hold, som fremgår af overenskomsten eller kutymen, f.eks.
på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel m.v.
Ved arbejdsfordeling forstås, at en arbejdsgiver i henhold til
overenskomst, faglig kutyme eller kollektiv aftale midlerti‐
digt nedsætter arbejdstiden uden overholdelse af de opsigel‐
sesvarsler, de ansatte ellers har krav på, og således at der
kun skal betales løn for den tid, de ansatte udfører arbejde.
Ret til dagpenge under en arbejdsfordeling fremgår af § 47
i bekendtgørelse nr. 1588 af 18. december 2018 om udbeta‐
ling af dagpenge, som ændret ved bekendtgørelse nr. 192 af
12. marts 2020, betinget af:
Arbejdsfordelingen skal være aftalt ved kollektiv overens‐
komst eller ved anden kollektiv aftale om midlertidig ned‐
sættelse af arbejdstiden for at undgå afskedigelser.
Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret senest
samtidig med, den træder i kraft.
Arbejdstiden skal enten være nedsat med mindst 2 hele dage
pr. uge eller med 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges
ledighed. Fordelingen kan dog også være tilrettelagt med 2
ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed eller med
2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed. Det er
muligt at skifte til en anden af de anførte mulige tilrettelæg‐
gelser af en arbejdsfordeling, når en cyklus i en arbejdsfor‐
deling er afsluttet.
Arbejdsfordelingen skal omfatte enten en virksomhed som
helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produkti‐
onsenhed i virksomheden.
Arbejdsfordelingen skal indeholde en frigørelsesmulighed
for de medlemmer, der er omfattet af ordningen, så det en‐
kelte medlem uden varsel kan sige op for at overtage andet
arbejde med en længere arbejdstid.
Forslaget betyder, at arbejdsfordelinger/hjemsendelser, som
er startet forud for lovens ikrafttræden, og hvor de ledige
dage vil ligge efter lovens ikrafttræden, ikke vil blive omfat‐
tet af suspensionen.
For hjemsendelser/arbejdsfordelinger, der starter forud for
den 18. marts 2021, og hvor de ledige dage ligger efter
denne dato, vil arbejdsgiveren ikke skulle betale for G-dage,
da pligten til at betale G-dage vil være suspenderet på
det tidspunkt, hvor medlemmet omfattes af arbejdsfordelin‐
gen/hjemsendelse.
I de tilfælde, hvor en arbejdsgiver endnu ikke har betalt
G-dage ved suspensionsordningens ikrafttræden, vil beta‐
lingspligten ikke bortfalde, og reglerne i § 84 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. vil finde anvendelse, hvorefter
arbejdsløshedskassen kan bistå medlemmet med inddrivel‐
sen af beløbet, herunder at arbejdsløshedskassen kan udlæg‐
ge beløbet på arbejdsgiverens vegne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 26 c, stk. 3, i lov om sygedagpen‐
ge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020 med
senere ændringer, træffer kommunen for sygemeldte, som
når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 eller 2, in‐
den udløbet af forlængelsesperioden, afgørelse om, hvorvidt
personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter
reglerne i § 24, stk. 1, og § 27, stk. 1, i loven, eller personen
har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbs‐
ydelse efter § 24, stk. 2, i loven.
Efter gældende regler i § 26 d, stk. 3, i loven træffer kom‐
munen for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelses‐
perioden efter stk. 1 eller 2, inden udløbet af forlængelses‐
perioden, afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til
udbetaling af sygedagpenge efter bestemmelserne i § 27,
stk. 1, i loven, eller personen har ret til at få et jobafklarings‐
forløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3, i loven.
Efter gældende regler i § 26 e, stk. 3, i loven træffer kom‐
munen for sygemeldte, som når til udløbet af forlængelses‐
perioden efter stk. 1 eller 2, inden udløbet af forlængelses‐
perioden, afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan
forlænges efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven,
eller personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse efter § 24 c i loven.
Efter gældende regler i § 26 f i loven har en sygedagpenge‐
modtager, der efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk.
3, i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med
den 31. januar 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse, i de første 3 måneder fra det
tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsfor‐
løbet, ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for
at overgå til jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer ved
sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24,
stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig afgørelse
om forlængelsen efter 1. pkt. og om datoen for, hvornår
den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med
ressourceforløbsydelse.
For gældende ret om uarbejdsdygtighed, revurdering og
forlængelse m.m. henvises til afsnit 2.5.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 26 g, stk. 1, 1. pkt., at en sygedagpengemod‐
tager, der efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, § 26 f eller § 27,
stk. 3, i perioden fra og med den 1. februar 2021 til og med
den 28. februar 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse, i 1 måned fra det tidspunkt,
hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, har ret
til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå
til jobafklaringsforløbet, jf. dog stk. 2.
Forslaget betyder, at disse personer vil få ret til fortsat at få
udbetalt sygedagpenge i 1 måned i stedet for at overgå til
23
jobafklaringsforløb, idet overgangen til jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse udskydes i 1 måned.
Eksempel:
En person har den 10. januar 2021 fået udbetalt sygedagpen‐
ge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder
og når dermed revurderingstidspunktet i § 24, stk. 1, i loven
med udgangen af januar 2021. Her skal kommunen inden
udgangen af januar 2021 tage stilling til, om sygedagpenge‐
udbetalingen kan forlænges efter en af mulighederne i § 27,
stk. 1, i loven. Er dette ikke tilfældet, skulle personen den
1. februar 2021 efter gældende regler overgå til et jobafkla‐
ringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. § 24, stk. 2, i
loven, men personen vil efter de foreslåede regler i stedet få
ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling med 1 må‐
ned, dvs. til og med udgangen af februar 2021. Kommunen
vil skulle træffe sin afgørelse herom efter de almindelige
regler, dvs. inden udgangen af januar 2021.
Forslaget betyder, at både sygedagpengemodtagere, der ikke
har fået forlænget sygedagpengeudbetalingen efter de almin‐
delige eller de midlertidige regler, og sygedagpengemodta‐
gere, hvor sygedagpengeudbetalingen en eller flere gange
har været forlænget efter de almindelige og/eller de midler‐
tidige regler om forlængelse, vil kunne være omfattet af
bestemmelsen.
Det afgørende i forhold til de almindelige regler vil være,
om kommunen vurderer, at udbetalingen af sygedagpenge
ikke kan forlænges eller ikke kan forlænges yderligere, og
at personen derfor vil skulle have tilbud om at overgå til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
For personer, der har fået forlænget udbetalingen af syge‐
dagpenge efter § 26 f, og som skulle overgå til jobafkla‐
ringsforløb med ressourceforløbsydelse i februar 2021, hen‐
vises til bemærkningerne til den foreslåede § 26 g, stk. 2
nedenfor.
Lovens almindelige betingelser vil skulle være opfyldt. Det
vil sige, at sygedagpengeudbetalingen i den foreslåede for‐
længelsesperiode f.eks. vil skulle ophøre, hvis personen ik‐
ke længere opfylder den grundlæggende betingelse om at
være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. lovens
§ 7. Endvidere vil lovens øvrige bestemmelser gælde, herun‐
der klagereglerne, kommunens opfølgningsindsats m.v. Hvis
der undervejs træffes afgørelse om, at personen f.eks. er
berettiget til førtidspension eller ressourceforløb, vil retten
til sygedagpenge ophøre efter de almindelige regler.
Det foreslås i § 26 g, stk. 1, 2. pkt., at kommunen ved sin
afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24,
stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig træffer
afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt. og om datoen for,
hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet
med ressourceforløbsydelse.
Forslaget betyder, at når kommunen træffer afgørelse om,
at sygedagpengemodtageren ikke opfylder betingelserne i
en af forlængelsesreglerne og dermed skal ophøre med at
modtage sygedagpenge og overgå til et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse, vil kommunen samtidig skulle
træffe afgørelse om den midlertidige forlængelse af syge‐
dagpengeperioden og om den dato (1 måned senere), hvor
den sygemeldte efter de foreslåede regler vil skulle overgå
til jobafklaringsforløbet, hvis personen fortsat er uarbejds‐
dygtig på grund af egen sygdom. Kommunen vil således
ikke skulle tage stilling til, om personen undervejs eller efter
den ekstra måned f.eks. ville kunne opfylde betingelserne i
en af forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, i loven.
Da udbetalingen af sygedagpenge efter de almindelige regler
ikke ophører, før kommunen har truffet en gyldig afgørelse
herom, vil forlængelse af udbetalingen tidligst skulle regnes
fra det tidspunkt, hvor kommunen har truffet en gyldig afgø‐
relse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafkla‐
ringsforløbet med ressourceforløbsydelse.
Den sygemeldte kan efter de almindelige regler klage over
kommunens afgørelse, herunder over afgørelsen om ikke at
forlænge udbetalingen af sygedagpenge samt over, at perso‐
nen 1 måned senere vil skulle overgå til jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse. Klagefristen regnes som sæd‐
vanligt fra afgørelsesdatoen og dermed ikke fra f.eks. datoen
for overgangen til jobafklaringsforløb med ressourceforløbs‐
ydelse.
Retten til midlertidig forlængelse af sygedagpengeudbetalin‐
gen vil ikke give ret til dobbeltforsørgelse og vil således ik‐
ke gælde, hvis personen f.eks. får tilkendt ret til førtidspen‐
sion, fleksjob eller ressourceforløb. Her vil sygedagpengene
ophøre efter de almindelige regler.
Sygedagpengelovens almindelige betingelser vil skulle være
opfyldt i den foreslåede forlængelsesperiode. Det vil sige,
at sygedagpengene vil skulle ophøre, hvis personen ikke
længere er uarbejdsdygtig efter § 7 i loven, og personen vil
skulle medvirke til sagens opfølgning. Endvidere vil lovens
øvrige bestemmelser gælde, herunder reglerne om arbejdsgi‐
vers ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klage‐
reglerne m.v.
Det foreslås i § 26 g, stk. 2, at for personer, hvor kommunen
har truffet afgørelse efter § 26 f om, at sygedagpengeudbeta‐
lingen skal ophøre, og personen i perioden fra og med den 1.
februar 2021 til og med den 28. februar 2021 skal overgå til
et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, træffer
kommunen inden ophøret af sygedagpenge og overgang til
jobafklaringsforløbet fornyet afgørelse om, hvorvidt udbeta‐
lingen kan forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6,
§ 24 b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr. 1-7. Kan udbetalingen
ikke forlænges efter disse bestemmelser, træffer kommunen
afgørelse om forlængelsen efter stk. 1.
Forslaget betyder, at kommunen igen skal tage stilling til,
om udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges efter de
almindelige regler i loven for personer, hvor kommunen har
truffet afgørelse efter § 26 f om, at sygedagpengeudbetalin‐
24
gen skal ophøre, og personen i perioden fra og med den 1.
februar 2021 til og med den 28. februar 2021 skal overgå til
et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Hvis per‐
sonen fortsat ikke opfylder betingelserne for, at udbetalingen
kan forlænges efter de almindelige regler, træffer kommu‐
nen afgørelse efter den foreslåede § 26 g, stk. 1. Klagefristen
regnes som sædvanligt fra afgørelsesdatoen og dermed ikke
fra f.eks. datoen for overgangen til jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse, jf. ovenfor i bemærkningerne til den
foreslåede § 26 g, stk. 1.
Det vil sige, at sager, der er afgjort efter § 26 f, og som
ophører i den fastsatte periode, får en ekstra vurdering,
inden udbetalingen evt. skal forlænges 1 måned efter den
foreslåede § 26 g.
Eksempel:
En person har fået forlænget sygedagpengeperioden efter
§ 27 i loven. Personen nåede den 27. november 2020 til
udløbet af den forlængelsesperiode, der er fastsat i § 27, stk.
1, nr. 2 eller 3, i loven eller opfyldte ikke længere betingel‐
serne i den regel, sygedagpengene er forlænget efter. Der‐
for tog kommunen til, om sygedagpengeudbetalingen kunne
forlænges efter en af de øvrige muligheder i § 27, stk. 1,
i loven. Da dette ikke var tilfældet, skulle personen overgå
til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. §
27, stk. 3, i loven, men personen fik i stedet ret til at få for‐
længet sin sygedagpengeudbetaling med 3 måneder fra den
dato, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet.
Det kan være en person, hvor sygedagpengene var forlænget
i 69 uger, fordi personens arbejdsevne skulle klarlægges, jf.
§ 27, stk. 1, nr. 2, i loven. Personen nåede den 27. november
2020 til det tidspunkt, hvor sygedagpengene havde været
forlænget i 69 uger. Da der ikke kunne ske forlængelse
efter en af de øvrige bestemmelser i § 27, stk. 1, i loven,
fik personen ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbeta‐
ling i 3 måneder fra den dato, hvor personen skulle være
overgået til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydel‐
se. Kommunen traf derfor afgørelse om, at personen efter
den 27. november 2020 ikke opfyldte betingelserne for at
få udbetalingen forlænget efter bestemmelserne i § 27, stk.
1, i loven, og at udbetalingen af sygedagpenge derfor skulle
ophøre. Desuden traf kommunen afgørelse om datoen for
ophøret af sygedagpenge (dvs. den 27. februar 2021 og
overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse
den 28. februar 2021.)
Kommunen skal efter de foreslåede regler nu tage fornyet
stilling til, om sygedagpengeudbetalingen kan forlænges ef‐
ter reglerne i § 27, stk. 1, i loven. Hvis dette ikke er tilfæl‐
det, træffer kommunen inden den 27. februar 2021 afgørelse
efter den foreslåede § 26 g, stk. 1, om den midlertidige
forlængelse af sygedagpengeperioden og om den dato (1
måned senere, dvs. den 27. marts 2021), hvor den sygemeld‐
te vil skulle overgå til jobafklaringsforløbet, hvis personen
fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
Eksempel:
En person, der i sin tid på grund af livstruende, alvorlig
sygdom fik ret til sygedagpenge efter reglerne i § 24 a, stk.
6, eller § 24 b, stk. 1, i loven. Personen skulle den 10. juli
2020 ophøre med sygedagpenge, fordi personen ikke længe‐
re havde en livstruende, alvorlig sygdom. Personen fik ret til
at få forlænget sygedagpengene i 3 måneder til den 10. okto‐
ber 2020 efter § 26 b i loven. Herefter fik personen ret til at
få forlænget udbetalingen af sygedagpenge i 1 måned til den
10. november 2020, efter § 26 e, stk. 2, i loven. Personen fik
derpå ret til at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge
frem til den 10. februar 2021, hvorefter personen uden for‐
nyet afgørelse skulle overgå til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse.
Kommunen skal efter de foreslåede regler nu tage stilling til,
om sygedagpengeudbetalingen kan forlænges efter reglerne
i § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven. Hvis dette
ikke er tilfældet, træffer kommunen inden den 10. februar
2021 afgørelse efter den foreslåede § 26 g, stk. 1, om den
midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden og om
den dato (1 måned senere, dvs. den 10. marts 2021), hvor
den sygemeldte vil skulle overgå til jobafklaringsforløbet,
hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen
sygdom.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af gældende regler i lov om aktiv socialpolitik,
jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019 med
senere ændringer, at hjælpen til et ægtepar eller en ugift
person nedsættes, når ægteparret eller den ugifte person
har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år, og
ægtefællen eller den ugifte person ikke opfylder kravet om
225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste
12 kalendermåneder. I visse tilfælde kan perioden på de 12
kalendermåneder, inden for hvilken arbejdskravet skal være
opfyldt, forlænges. En forlængelse kan bl.a. ske på baggrund
af egen sygdom, barsel m.v. Der er 6 grunde, der kan be‐
grunde en forlængelse af 12-månedersperioden, jf. § 13 f,
stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.
981 af 23. september 2019.
Som udgangspunkt er alle modtagere af kontanthjælp m.v.
omfattet af 225-timersreglen. Dog er personer, hvis arbejds‐
evne vurderes at være så begrænset, at de ikke kan opnå
beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, ikke omfattet
af kravet.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til
pkt. 2.6.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Af den gældende regel i § 13 h, stk. 2, i loven fremgår, at
perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf.
§ 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person,
jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, i loven, ud over mulighederne for
25
forlængelse af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, i
loven forlænges med perioden fra og med den 9. marts 2020
til og med den 8. september 2020 på grund af covid-19.
Af den gældende regel i § 13 h, stk. 3, i loven fremgår, at
perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf.
§ 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf.
§ 13 f, stk. 6, nr. 2, ud over mulighederne for forlængelse
af 12-månedersperioden efter stk. 2 og § 13 f, stk. 12, vil
kunne forlænges med perioden fra og med den 1. november
2020 til og med den 31. januar 2021 på grund af covid-19.
Af den gældende regel i § 13 h, stk. 4, i loven fremgår,
at forlængelsen i stk. 2 og 3 indgår i § 13 f, stk. 13, på
tilsvarende måde som en forlængelse efter § 13 f, stk. 12.
Af den gældende regel i § 13 h, stk. 5, i loven fremgår,
at stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af
uddannelses- eller kontanthjælp, som er omfattet af § 10 g,
stk. 1, og § 10 i, stk. 1.
Det foreslås, at i § 13 h, stk. 3, i loven ændres »31. januar
2021« til: »28. februar 2021«.
Med forslaget til ændringen i § 13 h, stk. 3, i loven, hvor
»31. januar 2021« ændres til: »28. februar 2021«, sker der
en yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-ti‐
mersreglen. Med forslaget suspenderes 225-timersreglen i
perioden fra og med den 1. februar 2021 til og med den 28.
februar 2021, således at perioden skal anses for endnu en
forlængelsesgrund.
Den foreslåede lovændring indebærer, at perioden i § 13 h,
stk. 3, i loven vil blive forlænget med yderligere en måned
fra og med den 1. februar 2021 til og med den 28. februar
2020, således at perioden fra og med den 1. november 2020
til og med den 28. februar 2021 samlet set skal anses for
en forlængelsesgrund. Personer vil i perioden således ikke få
nedsat hjælpen, og hjælpen vil ikke bortfalde i perioden som
følge af, at de ikke har opfyldt betingelsen om at have haft
225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste
12 kalendermåneder.
Eventuelle arbejdstimer med ordinært og ustøttet arbejde i
perioden fra og med den 1. februar 2021 til og med den 28.
februar 2021 vil skulle medregnes til at opfylde kravet om
225 timers arbejde, ligesom det er gældende for de øvrige
forlængelsesgrunde for både personer, som skulle have haft
deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen skulle bortfalde i
ovennævnte periode, og for personer, som endnu ikke skulle
have deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen ikke skulle bort‐
falde i perioden.
Administrationen af den foreslåede ændring af bestemmel‐
sen i § 13 h, stk. 3, i loven vil skulle følge de samme regler,
som i øvrigt er gældende for personer, som får forlænget
12-månedersperioden efter § 13 h i loven.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft ved bekendtgø‐
relsen i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en ikrafttræden,
som folketingsbehandlingen muliggør.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslaget vil kunne stadfæstes
straks efter dets vedtagelse.
Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan
undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde
stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indehol‐
der bestemmelse herom.
I den forbindelse bemærkes, at forslaget vil skulle medvirke
til at afbøde de negative økonomiske konsekvenser, som
spredningen af covid-19 allerede har og vil kunne få, og at
det er afgørende, at dette vil ske snarest. Da de foreslåede
tiltag tidligst vil kunne finde sted efter lovens ikrafttrædelse
er det derfor nødvendigt, at disse træder i kraft så hurtigt
som muligt for at sikre, at virksomhederne kan tage de fore‐
slåede tiltag i brug med det samme for at undgå afskedigel‐
ser, og af hensyn til, at de personer, som er omfattet af den
midlertidige forlængelse af retten til sygedagpenge, får en
hurtig afklaring i forhold til deres videre forsørgelsesgrund‐
lag efter 31. januar 2021. Endvidere er det nødvendigt, at
de foreslåede tiltag træder i kraft så hurtigt som muligt af
hensyn til, at arbejdsløshedskasserne og kommunerne kan
iværksætte de fornødne tiltag efter lovens ikrafttræden med
henblik på, at der i praksis kan administreres efter de nye
regler snarest muligt.
Da de love, som i lovforslaget foreslås ændret, ikke gælder
for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for dis‐
se dele af riget, vil dette lovforslag ikke gælde for Færøerne
og Grønland.
Til § 5
Det foreslås, at for personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 3,
i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af
23. september 2019 med senere ændringer, hvor kommunen
forud for denne lovs ikrafttræden har truffet en afgørelse om
nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26,
stk. 5-8, der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilba‐
gekalde afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen
om, at der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen
som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.
Det betyder, at hvis en person har modtaget en afgørelse
forud for lovens ikrafttræden om, at den pågældendes hjælp
vil blive nedsat, eller at hjælpen vil bortfalde som følge af,
at personen ikke har opfyldt arbejdskravet på 225 timers or‐
dinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, § 13 g og § 26, stk. 5-8,
i perioden fra og med den 1. februar 2021 til og med den
28. februar 2021, men afgørelsen endnu ikke er effektueret,
vil kommunen skulle tilbagekalde afgørelsen. Kommunen
vil samtidig skriftligt skulle orientere personen om, at denne
vil få udskudt datoen for nedsættelse eller bortfald af hjæl‐
pen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden, jf.
forslaget til ændring af § 13 h, stk. 3.
26
Kommunen vil endvidere, som efter de gældende regler
i bekendtgørelse om kommunernes pligt til varsling, vej‐
ledning m.v. af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrej‐
seydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontant‐
hjælp, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge
af 225-timersreglen, skulle orientere en person om, hvornår
hjælpen herefter forventes at skulle nedsættes eller bortfal‐
de, hvis personen ikke har opfyldt arbejdskravet på dette
tidspunkt.
27
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts
2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
274 af 26. marts 2020, § 2 i lov nr. 473
af 22. april 2020, § 1 i lov nr. 960 af
26. juni 2020, § 1 i lov nr. 1337 af 11.
september 2020, § 1 i lov nr. 1642 af 19.
november 2020 og senest ved § 2 i lov
nr. 1964 af 15. december 2020, foretages
følgende ændringer:
§ 55
Stk. 1-6…
Stk. 7. Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk.
2 medregnes perioder efter stk. 4, 2.
pkt., ikke i opgørelsen af forbruget af
dagpengeperioderne fra og med den 1.
marts 2020 til og med den 31. august
2020. Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anven‐
delse i perioderne fra og med den 1.
marts 2020 til og med den 31. august
2020.
1. I § 55, stk. 7, 1. og 2. pkt., indsættes
efter »den 31. august 2020«: »og fra og
med den 1. januar 2021 til og med den
28. februar 2021«, og som 3. pkt. indsæt‐
tes: »1. pkt. omfatter også medlemmer,
som havde ret til dagpenge efter stk. 8,
den 31. december 2020.«
§ 55
Stk. 1-7…
Stk. 8. Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 2
har et medlem i umiddelbar forlængelse
af udløbet af dagpengeperioden i stk. 1,
1. pkt., og eventuel forlænget dagpenge‐
periode efter stk. 2 i perioden fra og med
den 1. november 2020 til og med den
31. oktober 2021 ret til dagpenge inden
for en periode på 2 måneder svarende
til højst 320,66 timer. Stk. 2 og 5 finder
ikke anvendelse efter udløbet af perioden
med dagpenge i 1. pkt.
2. I § 55, stk. 8, indsættes som 3. pkt.:
»Medlemmer, hvis dagpengeret udløber
i perioden fra og med den 1. november
2021 til og med den 31. december 2021
som følge af suspension af dagpengepe‐
rioden efter stk. 7, fra og med den 1.
januar 2021 til og med den 28. februar
2021, har ret til dagpenge i en periode
svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog
højst til og med den 28. februar 2022.«
§ 56 a
Stk. 1-8 ...
Stk. 9. Uanset stk. 1, 2. pkt., medregnes
perioden fra og med den 1. marts 2020
til og med den 31. august 2020 ikke i op‐
3. I § 56 a, stk. 9, 1., 2. og 3. pkt., ind‐
sættes efter »den 31. august 2020«: »og
28
gørelsen af 4-månedersperioden. Stk. 5,
nr. 1-3, finder ikke anvendelse i perioden
fra og med den 1. marts 2020 til og med
den 31. august 2020. Løntimer, som er
indberettet til indkomstregisteret, jf. lov
om et indkomstregister, i perioden fra og
med den 1. marts 2020 til og med den
31. august 2020, medregnes ved opgørel‐
sen efter stk. 2.
fra og med den 1. januar 2021 til og med
den 28. februar 2021«.
§ 60
Stk. 1-8…
Stk. 9. Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk.
3 indgår udbetaling af supplerende dag‐
penge i perioden fra og med den 1. marts
2020 til og med den 31. august 2020
ikke i opgørelsen af forbrug af retten til
supplerende dagpenge.
4. I § 60, stk. 9, indsættes efter »den
31. august 2020«: »og fra og med den 1.
januar 2021 til og med den 28. februar
2021«, og som 2. pkt. indsættes: »1. pkt.
omfatter også medlemmer, som havde ret
til dagpenge efter stk. 10, den 31. decem‐
ber 2020.«
§ 60
Stk. 1-9…
Stk. 10. Ved opgørelsen af perioderne i
stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 medregnes udbe‐
taling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1.
pkt., ikke.
5. I § 60, stk. 10, indsættes som 2. pkt.:
»Medlemmer, hvis ret til supplerende
dagpenge udløber i perioden fra og med
den 1. november 2021 til og med den 31.
december 2021 som følge af suspension
af perioden med ret til supplerende dag‐
penge efter stk. 9, har ret til supplerende
dagpenge i en periode svarende til perio‐
den nævnt i 1. pkt., dog højst til og med
den 28. februar 2022.«
§ 73
Stk. 1-9…
Stk. 10. Uanset stk. 2, 1. pkt., og stk.
4 indgår udbetaling af supplerende dag‐
penge i perioden fra og med den 1. marts
2020 til og med den 31. august 2020
ikke i opgørelsen af forbrug af retten til
supplerende dagpenge.
6. I § 73, stk. 10, indsættes efter »den
31. august 2020«: »og fra og med den 1.
januar 2021 til og med den 28. februar
2021«, og som 2. pkt. indsættes: »1. pkt.
omfatter også medlemmer, som havde ret
til dagpenge efter stk. 11, den 31. decem‐
ber 2020.«
§ 73
Stk. 1-10…
7. I § 73, stk. 11, indsættes som 2. pkt.:
29
Stk. 11. Ved opgørelsen af perioderne i
stk. 2, 1. pkt., og stk. 4 medregnes udbe‐
taling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1.
pkt., ikke.
»Medlemmer, hvis ret til supplerende
dagpenge udløber i perioden fra og med
den 1. november 2021 til og med den
31. december 2021 som følge af suspen‐
sion af perioden med ret til supplerende
dagpenge efter stk. 10, har ret til supple‐
rende dagpenge i en periode svarende til
perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til og
med den 28. februar 2022.«
§ 84
Stk. 1-11…
8. I § 84 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Uanset stk. 1, 1. pkt., skal ar‐
bejdsgiveren ikke betale godtgørelse til
medlemmer af en arbejdsløshedskasse,
som bliver omfattet af en hjemsendel‐
se eller arbejdsfordeling etableret efter
overenskomst eller kollektiv aftale fra og
med lovens ikrafttræden til og med den
18. marts 2021.«
§ 2
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 107 af 2. februar 2020, som
ændret bl.a. ved lov nr. 275 af 26. marts
2020, § 3 i lov nr. 473 af 22. april 2020,
§ 2 i lov nr. 960 af 26. juni 2020, § 1
i lov nr. 1335 af 11. september 2020, §
2 i lov nr. 1642 af 19. november 2020,
og senest ved § 1 i lov nr. 2204 af 29.
december 2020, foretages følgende æn‐
dring:
1. Efter § 26 f indsættes i kapitel 8 a:
Ȥ 26 g. En sygedagpengemodtager, der
efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, § 26 f el‐
ler § 27, stk. 3, i perioden fra og med den
1. februar 2021 til og med den 28. febru‐
ar 2021 skal overgå til et jobafklarings‐
forløb med ressourceforløbsydelse, har i
1 måned fra det tidspunkt, hvor personen
skulle overgå til jobafklaringsforløbet,
ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge
i stedet for at overgå til jobafklaringsfor‐
løbet, jf. dog stk. 2. Kommunen træffer
ved sin afgørelse om, at sygedagpengene
skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c,
stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig afgørel‐
30
se om forlængelsen efter 1. pkt. og om
datoen for, hvornår den sygemeldte skal
overgå til jobafklaringsforløbet med res‐
sourceforløbsydelse.
Stk. 2. For sygedagpengemodtagere,
hvor kommunen har truffet afgørelse ef‐
ter § 26 f om, at sygedagpengeudbetalin‐
gen skal ophøre, og personen i perioden
fra og med den 1. februar 2021 til og
med den 28. februar 2021 skal overgå
til et jobafklaringsforløb med ressource‐
forløbsydelse, træffer kommunen inden
ophøret af sygedagpenge og overgang
til jobafklaringsforløbet fornyet afgørelse
om, hvorvidt udbetalingen kan forlænges
efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6,
§ 24 b, stk. 1, eller § 27, stk. 1, nr.
1-7. Kan udbetalingen ikke forlænges ef‐
ter disse bestemmelser, træffer kommu‐
nen afgørelse om forlængelsen efter stk.
1.«
§ 3
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbe‐
kendtgørelse nr. 981 af 23. september
2019, som ændret bl.a. ved § 1 i lov
nr. 473 af 22. april, § 1 i lov nr. 525 af
27. april 2020, lov nr. 959 af 26. juni
2020 og senest ved § 3 i lov nr. 1642 af
19. november 2020, foretages følgende
ændring:
§ 13 h
Stk. 1-2…
Stk. 3. Perioden på 12 kalendermåneder
for både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk.
1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift
person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, vil ud
over mulighederne for forlængelse af 12-
månedersperioden efter stk. 2 og § 13 f,
stk. 12, kunne forlænges med perioden
fra og med den 1. november 2020 til og
med den 31. januar 2021 på grund af
covid-19.
Stk. 4-5…
1. I § 13 h, stk. 3, ændres: »31. januar
2021« til: »28. februar 2021«.
31